Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Month: december, 2016

Året der gik, 2016

pexels-photo-2

For mig har temaet for 2016 været forandring. Jeg er flyttet fra Nyborg til København, og er gået fra at være studerende til at arbejde på fuld tid. Indlægget her er en personlig refleksion, over året der gik.

Graduation
I januar blev jeg færdig som cand.merc. på Syddansk Universitet. Jeg lagde mange kræfter i min afhandling, og endte med et resultat som jeg stadig er glad for. Dette på trods af, at der gik nogle ting galt undervejs, og at jeg overvejede at skrotte projektet. I det nye år vil jeg huske, at fejltagelser er en del af succes’er.

Min kandidatafhandling handlede om motivation på arbejdspladsen. Den har dannet baggrund for et par artikler som jeg skrev for henholdsvis Børsen Ledelse og altomledelse.dk.

Camino
I maj vandrede min kæreste, Malene, og jeg over 600 kilometer på pilgrimsruten Camino de Santiago i Nordspanien. Jeg elsker den simple livsstil, og kan godt lide tanken om at have alt hvad man behøver i en rygsæk. Oplevelsen har stadig stor betydning for os begge. Den bragte os tættere på hinanden og på naturen, og den viste hvor få materielle ting man har brug for.

Trollbeads
Jeg tilbragte en stor del af 2016 som arbejdssøgende. I august blev jeg ansat som projektleder i virksomheden Trollbeads. Du kan læse om min oplevelse som arbejdssøgende, samt om mit nye job her.

København
Malene og jeg er flyttet fra Nyborg til København. København er flot og fuld af muligheder, men det er en stor omvæltning for mig at bo langt væk fra min familie og de fleste af mine venner.

Idéer og formidling
I 2016 har jeg udforsket min interesse for idéer og formidling. Hovedsageligt gennem bloggen her, men også i form af gæsteartikler, foredrag og workshops. Jeg har desuden startet en Facebook-side dedikeret til idéer. I januar sender jeg et nyhedsbrev hvor jeg deler mit bedste materiale fra i år.

Tak for i år, og tak fordi du læste med. Vi ses i 2017!

I næste uge kommer næste artikel i serien “Nå dine mål”.

De fem bedste bøger jeg har læst i 2016

Jeg har læst 52 bøger i år. I indlægget her beskriver jeg, traditionen tro, de fem bedste. Bøgerne er listet i tilfældig rækkefølge (med undtagelse af ‘Hackers and Painters’, som bevidst ligger øverst).

 

Hackers and Painters (2004) af Paul Graham
91wxulun8vl

Dette er en essay-samling, som undersøger en bred vifte af spørgsmål fra “hvorfor er nørder upopulære?” til “hvad betyder rigdom?“. Idéerne virker åbenlyse nu, men flere af tingene havde jeg ikke selv tænkt over. Du kan læse Grahams essays gratis på hans hjemmeside. Jeg vil foreslå at starte med et af de to ovenstående essays. Hvis du kan lide dem, er bogen værd at købe. (Et par af bogens kapitler handler om programmering. Jeg læste dem fordi jeg er fascineret af Grahams måde at formidle på, men hvis du ved lige så lidt om programmering som jeg, er de tunge at komme igennem. Disse kapitler kan godt springes over, uden at resten af bogen mister sin værdi.)

 

Benjamin Franklin (2003) af Walter Isaacson12646880_757925054309352_965971676529834_o

Benjamin Franklin (1706-1790) var videnskabsmand, legebarn, kvindebedårer og diplomat. Han er især kendt, for sin medvirken i kampen om Amerikas uafhængighed, og for at have opdaget, at lyn består af elektricitet (du har sikkert hørt om eksperimentet, hvor han fløj med drage i tordenvejr). Walter Isaacson’s biografi fortæller om Franklins betydning for verden, men også om personen bag facaden. Hvis du kan lide biografier, og interesserer dig for historie, kan jeg ikke komme i tanke om en bedre bog at anbefale.

 

Superintelligence (2014) af Nick Bostromsuperintelligence-paths_dangers_strategies

Bogen handler om et af vor tids vigtigste spørgsmål: Hvad sker der når mennesket en dag skaber en kunstig intelligens, der er klogere end os selv? Jeg kan ikke høre spørgsmålet uden at tænke på Terminator-filmene. Det lyder som science fiction, at maskiner en dag bliver klogere end mennesker, at de måske en dag vil arbejde mod menneskets vilje. Men det utænkelige sker ofte. For 40 år siden var det utænkeligt, at en maskine ville blive i stand til at besejre verdens dygtigste skakspiller. Nick Bostrom tager læseren på en rejse, hvor han viser hvorfor kunstig intelligens bør tages alvorligt. Bogen er velskrevet, men til tider tung på grund af emnets kompleksitet. Hvis emnet interesserer dig, vil jeg anbefale at starte med denne TED Talk af Sam Harris.

Opdatering 9. december 2017: Jeg har for nyligt læst en fremragende artikel om kunstig intelligens. Den kan stærkt anbefales.

 

Originals (2016) af Adam Grantadam-grant-cover-originals

Hvad kræver det at føre gode idéer ud i livet? Adam Grant angriber spørgsmålet fra forskellige vinkler. Bogen er fuld af overraskende undersøgelser og provokerende eksempler. Tilgangen er videnskabelig, men Grant formår at gøre indholdet brugbart og relevant. Hvis du interesserer dig for innovation og kreativitet, er bogen værd at læse. Jeg vil anbefale at starte med at se Adam Grant’s TED Talk.

 

Cooperative Learning (2007) af Kagan og Stenlev500x0

Cooperative Learning er en tilgang til undervisning, der sigter mod at skabe bedre læring. Benjamin Franklin sagde: “Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn.” De fleste lærer bedre ved at gøre, end ved at lytte. Bogen her er fuld af værktøjer til hvordan du opnår dette, og selvom den er rettet mod skoler, har jeg brugt flere af dens værktøjer i forbindelse med mine foredrag og workshops.

Listen var svær at lave i år. Jeg er i gang med flere bøger lige nu, som er værdige kandidater, bl.a. The Undoing Project af Michael Lewis og The One World Schoolhouse af Salman Khan. Hvis de lever op til mine forventninger, fortæller jeg om dem her på bloggen til næste år.

Hvad er de bedste bøger du har læst i år?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Nå dine mål #2: Loven om momentum

Dette er anden artikel i serien ”Nå dine mål”. Denne artikel kan godt læses uafhængigt af den første, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde den første artikel her.

evernote-snapshot-20161216-200302
Har du nogensinde haft svært ved at gå i gang med et projekt, der var vigtigt for dig? For eksempel at komme i form, at få dit drømmejob eller at invitere en dejlig person på date. Mennesker er i stand til at rejse ud i rummet, men nogle gange kan vi ikke komme op af sofaen.

I 2011 var jeg afhængig af Tv-serien The Big Bang Theory. Det samme scenarie gentog sig hver aften. Det startede med at jeg så et enkelt afsnit. Når det var slut så jeg som regel et afsnit til. Tyve minutter til eller fra gør ingen forskel, sagde jeg til mig selv. Klokken blev ofte tre eller fire om natten før jeg stoppede. Dagen efter var jeg træt, og fik derfor ikke det optimale ud af undervisningen på universitetet.

En vis mand sagde engang: Det enkelte snefnug føler sig aldrig ansvarlig for en lavine. Det er det samme med Big Bang-episoder, og mange andre distraktioner i livet. De tyve minutter et afsnit varer, er ikke et problem, men det holder sig sjældent til tyve minutter.

Din drøm er som koldt vand

Har du oplevet følgende? Du er i svømmehallen, men er træt og ugidelig. Alligevel går du i bad, tager svømmetøj på, og går ud til bassinet. Du har ikke lyst til at hoppe i vandet, fordi du ved det vil være koldt og ubehageligt. Du står på kanten og overbeviser dig selv om at det er en god idé at udskyde svømmeturen. Omsider tager du dig sammen og hopper i. Det er koldt. Du begynder at svømme, og får hurtigt varmen. Du svømmer i en halv time, og undrer dig over at det var så svært at komme i gang. Efter svømmeturen har du det fantastisk.

At arbejde på sin drøm er som at springe i det kolde vand. Det er svært at tage sig sammen, men når man er i gang føles det fantastisk.

Hvorfor er det svært?

Forfatteren Steven Pressfield mener, at alle mennesker oplever en form for indre modstand mod at arbejde på deres mål. Han siger at alt lys kaster en skygge. Den skygge som ambitioner kaster, er indre modstand. Det er vigtigt at forstå denne modstand, fordi forståelsen hjælper dig med at overvinde den.

Indre modstand kan stoppe dig på flere måder. De mest almindelige er undskyldninger, udskydelser og frygt. Har du nogensinde haft følgende samtale med dig selv? “Jeg vil i gang med at træne, men jeg er for træt i dag. I morgen melder jeg mig ind i et fitness center, laver en træningsplan, og begynder at træne regelmæssigt. Til sommer er jeg i topform.” Det er et eksempel på at man ødelægger sine chancer for at nå sit mål.

Jeg oplever selv indre modstand på flere måder. Jeg har længe villet skrive denne artikelserie, men min indre modstand var for stor. Jeg blev ved med at udskyde det. Jeg har også længe villet deltage til en open mic stand-up aften, for at rykke mine grænser og hjælpe mig til at indarbejde humor i mine foredrag. Her har min indre modstand taget form som frygt. Hvad hvis jeg ikke er sjov?

Indre modstand har en lang historie bag sig. Da mennesker levede i jæger-samler samfund, var det klogt at lytte til sin frygt. Janteloven var en god overlevelsesstrategi. Det var en dårlig idé at tro, at man var noget. Det kunne koste én livet. Frygten hjalp mennesker til at holde lav profil. Men det har ændret sig. I dag bliver du ikke udstødt fra stammen eller slået ihjel for at sige noget dumt (her taler jeg af personlig erfaring). For at nå dine mål er du nødt til at overvinde din indre modstand.

Loven om momentum

Har du prøvet at skubbe en bil i gang? Det sværeste er at få bilen til at bevæge sig. Når den først triller, er det nemt at fortsætte med at skubbe den af sted.

Fænomenet kan forklares ud fra Newtons første lov: Et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller jævn, retlinjet bevægelse, medmindre det af ydre kræfter tvinges til at ændre denne tilstand.

Inden for psykologi kan Newtons Lov omskrives til Loven om momentum. Den siger at uanset hvad du gerne vil, er det sværeste at få begyndt. Når du først er i gang, er det nemt at fortsætte.

Princippet er det samme uanset hvad du udskyder. Det kan være svært at tage sig sammen til at tage på arbejde, gøre rent eller at løbe en tur. Men når du er i gang, føles det godt, ligesom at springe i det kolde vand.

Forestil dig at du står på toppen af et bjerg med en snebold. Du kaster den af sted, og den begynder at trille ned ad bjerget. Mens den ruller, samler den sne, og vokser sig større. Jo større bolden bliver, jo mere kraft får den. Og jo sværere bliver den at stoppe. Til sidst er det en lavine. Den har så meget momentum, at den er umulig at stoppe. Psykologisk momentum virker på samme måde. Jo længere du udskyder noget, jo sværere bliver det at komme i gang. Hvis du udskyder på grund af frygt, vil frygten vokse. Hvis du udskyder på grund af dårlige undskyldninger, vil du finde på flere af dem.

Positivt og negativt momentum

Der findes både positivt og negativt momentum. Da jeg var afhængig af The Big Bang Theory havde jeg negativt momentum. Jo flere aftener jeg brugte på at se serien, jo sværere blev det at bryde vanen. Jeg har haft mange former for negativt momentum i mit liv. Det har gjort det svært at komme i form, at komme i gang med at læse bøger, og at nå mine mål.

De senere år har jeg lært hvor effektivt det er at skabe positivt momentum. Det har været det vigtigste værktøj for mig, til at nå mine mål. Momentum har gjort det muligt for mig at holde foredrag, at fastholde min blog og at træne regelmæssigt. Du kan også bruge momentum til at nå dit mål.

I de kommende artikler får du specifikke strategier til at komme i gang når det er svært, og til at fastholde momentum når du har det. I hver artikel er der et eksempel på hvordan jeg har brugt strategien, og en øvelse, der viser hvordan du kan bruge den til at nå dit mål. Hvis du ikke har et specifikt mål, er det her din chance. Gå tilbage til artiklen fra sidste uge og lav øvelsen. Du kan gøre det på 15 minutter, eller måske 45 hvis du er lige så langsom som mig. Strategierne fra de kommende artikler har været til stor gavn for mig. Hvis du bruger dem, kan de også være det for dig.

Den næste artikel i serien “Nå dine mål” kommer i uge 1.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, inklusive en samlet oversigt over denne artikelserie? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Hvad er dit mål? (Om at sætte mål)

Artikel om Newtons første lov

Nå dine mål #1: Hvad er dit mål?

pexels-photo-102644

I dag starter jeg et nyt projekt her på bloggen. Gennem en serie på i alt 8 artikler, får du de bedste strategier til hvordan du når dine mål. Strategierne bygger på psykologisk forskning, min personlige erfaring, samt case studies. Du får blandt andet et par tricks som Albert Einstein og Stephen King har benyttet.

Det første skridt til at nå dit mål, er at vide hvad det er. Der er sikkert mange ting du gerne vil. Men hvad er vigtigst? Hvis man forsøger at opnå alting på en gang, ender man som regel med ikke at gøre noget helhjertet.

Et SMART mål

Når du har et mål, er det en god idé at gøre det SMART, hvilket vil sige:

  • Specifikt (hvad vil du helt nøjagtigt opnå?)
  • Målbart (hvordan definerer du om målet er nået?)
  • Attraktivt (hvorfor er målet vigtigt?)
  • Realistisk (har du en chance for at nå målet?)
  • Tidsbestemt (hvornår har du deadline?)

Min erfaring er at de største faldgrupper er ’målbart’ og ’tidsbestemt’. Man kommer nemt til at sige ”jeg vil i bedre form”. Men man definerer ikke hvad det vil sige, og man sætter ikke en deadline. Sådan satte jeg mål i årevis, men det virker ikke.

Det er bedre at gøre det specifikt, målbart og tidsbestemt, eksempelvis ved at sig ”jeg vil være i stand til at løbe 10 km på 45 minutter, og det skal ske inden den første juli næste år”. Når du giver dit mål en definition og en deadline, oplever din hjerne det som mere virkeligt. Derfor stiger sandsynligheden for, at du vil nå målet.

Det er fristende at læse SMART-spørgsmålene, uden at lave øvelsen. Men spørgsmålene er ikke mere værd end de svar de får dig til at give. Derfor er det en god idé at tænke godt over dem, og skrive dine svar ned.

Hvad er dit vigtigste mål? Det er klogt at skrive målet et sted hvor du ser det jævnligt. Du er meget velkommen til at dele dit mål i en kommentar.

Næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvad jeg mener er nøglen til at nå dit mål, når du først har besluttet hvad det er.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!