Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Month: februar, 2015

Sådan stopper du en vred folkemængde

”We think we are thinking outside the box only because we can’t see how big the box really is.”  – Daniel Gilbert

3645211083_43ed00c6e5_b

Foto: Robert Couse-Baker

For nogle år siden havde man problemer med vrede folkemængder i byen Kufa i Irak. Oprørerne fulgte samme mønster dag efter dag. Det startede med demonstranter. Efter nogle timer dukkede tilskuere op, samt købmænd med små madboder. I løbet af aftenen tog begivenhederne ofte en farlig drejning. Folkemængden blev voldelig.

Ingen vidste hvordan problemet kunne løses, før en major fra den amerikanske hær fik en idé. Majoren mødtes med Kufas borgmester og spurgte ham, ”kan vi forbyde købmændene at sælge mad på de åbne pladser?”

”Ja,” sagde borgmesteren.

Et par uger senere var der igen udsigt til ballade. En gruppe samledes ved Al-Kufa moskéen. I løbet af dagen blev gruppen større. Folk begyndte at synge vrede slagsange. Irakisk politi stod klar til at gribe ind.

Da tusmørket faldt på begyndte oprørerne at blive sultne. De ledte efter købmændene, der normalt var overalt på de åbne pladser. Da der ikke var nogle købmænd at finde, gik oprørerne hjem for at spise. Omkring klokken otte var alle oprørerne taget hjem. Politiet havde ikke nået at træde i aktion.

Hvilken løsning har jeg overset?

Hvis du forsøger at ændre en rutine, så spørg: hvilken mulig løsning har jeg overset?

For at gøre spørgsmålet nemmere at overskue, kan du skrive alle step i rutinen ned. Hvis vi bruger den vrede folkemængde som eksempel, ser steppene sådan ud:

  1. Vrede demonstranter møder op
  2. Folkemængden bliver langsomt større
  3. Tilskuere og købmænd dukker op
  4. Demonstranter køber mad af købmænd
  5. I løbet af aftenen eskalerer situationen og bliver voldelig

Når vi ser på udviklingen et step ad gangen, bliver nye løsninger tydeligere for os.

Vær opmærksom på at hvis du er stresset eller føler dig presset, har du sværere ved at se nye løsninger. Det kan være en fordel at lægge problemet fra dig i nogle timer. Løb en tur. Gem problemet til i morgen og angrib det med friske øjne. Før præsident Obama autoriserede aktionen hvor Osama bin Laden blev dræbt, valgte han at sove på det. Når vi lægger et problem fra os og hviler os, arbejder vores underbevidsthed videre. Jeg har tidligere skrevet om viljestyrke. Vi har en samlet mængde viljestyrke som vi bruger til alle mentale aktiviteter. Når vi bruger mental energi på én opgave, har vi mindre overskud til andre opgaver. Vi oplader vores viljestyrke ved spise eller ved at hvile os. Sørg for at din viljestyrke er opladt og at du har overskud, før du forsøger at løse vigtige problemer. Du kan bedre se nye løsninger hvis du er veludhvilet. Vi tror ofte at vi tænker ud af boksen. Men som Daniel Gilbert siger, er det kun fordi vi ikke forstår hvor stor boksen i virkeligheden er.

Kilder

Historien om Kufa: The Power of Habit af Charles Duhigg. En fantastisk bog som kan anbefales! Se et interview med bogens forfatter her: https://www.youtube.com/watch?v=voX0gUn_JOI

Obama sov før stor beslutning: The Best Place to Work af Ron Friedman, kapitel 2, samt http://www.businessinsider.com/with-big-decisions-sleep-on-it-like-obama-did-2011-5?IR=T

Vores underbevidsthed arbejder videre, når vi sover: https://hbr.org/2011/05/a-counter-intuitive-approach-t/

Foto: https://www.flickr.com/photos/29233640@N07/3645211083/in/photolist-6y7EfX-4SNpAW-pUNsp2-6zMVmm-91WpPi-7KmbJE-91Wev2-6rAnjS-7bQaAS-gQ1i3x-arwdq7-6BuUaw-cfaw3C-4d9Yxy-91WjtT-uVhN7-efc5HR-aiXZKP-pnmaAv-91Wd8X-9cpBQg-8nfgMa-91ZjUW-kEnk1D-91WeGc-e2Bvm-aQKBTr-8qBxwe-acSHBP-2X9xfP-79bfmm-6P3sTh-28oLy-8HhbtL-6NYjp8-6NYjXt-6NYjai-6P3tvb-6NYj2B-6NYjFB-6NYiJZ-6NYjPz-6P3tih-osxo2b-5G5XnS-91WfW4-91Wgrz-4SkoLL-91WirV-91Zmy1

Hvordan vi skaber minder

”Når enden er god, er alting godt.” – Ordsprog

5685106294_42a8693d76_b

Foto: Pink Sherbet Photography

I 1993 lavede psykologen Daniel Kahneman og tre andre forskere et forsøg, for at undersøge hvordan vi husker smerte. 32 Forsøgspersoner skulle holde en hånd i koldt vandt (14° celsius). Eksperimentet havde to runder. I første runde, holdt forsøgspersonerne sin hånd i vandet i 60 sekunder. I næste runde holdt de hånden i vandet i 90 sekunder. 60 sekunder i 14° efterfulgt af 30 sekunder i 15°. Det er ubehageligt at holde sin hånd i 15° varmt vand, men det er mindre ubehageligt end 14°. (Jeg prøvede selv eksperimentet da jeg skrev dette blogindlæg. Jeg synes ikke at 14° er specielt ubehageligt. Forsøgspersonerne var fra Californien, så det har måske virket mere ubehageligt for dem da de ikke er vant til kulde).

Efter eksperimentet spurgte man forsøgspersonerne hvilken oplevelse der var mest ubehagelig. Hvis vi kigger logisk på spørgsmålet er det en no-brainer. Runde to er værst da den indeholder alt det samme som runde et, bare med et ekstra halvt minut som er mindre intenst.

Det var imidlertid ikke hvad forsøgspersonerne mente. Flertallet mente at runde et var mest ubehagelig. Alle forsøgspersoner blev spurgt: Hvis du skulle have en tredje runde, skulle den så helst være som runde et eller som runde to? 22 ud af 32 deltagere valgte runde to. Hvorfor? Forskernes hovedkonklusionen var at varighed ikke spiller en stor rolle for hvordan vi husker en oplevelse. Det gør afslutningen derimod. Fordi afslutningen i runde to var mindre ubehagelig end afslutningen i runde et, blev oplevelsen husket som mindre slem.

Opfølgende eksperimenter bekræfter konklusionen. Afslutning er vigtigere end varighed for hvordan vi husker en oplevelse. Videre forskning har desuden vist at det ikke kun er afslutning, der påvirker vores minder. En anden vigtig parameter er intensitet: hvor intens oplevelsen er når den er mest ekstrem. Hvis oplevelsen er meget ubehagelig i et kort stykke tid, vil det have stor indflydelse på hvordan vi husker den samlede oplevelse. Konceptet bliver på engelsk opsummeret med navnet: The Peak-End Rule. Peak refererer til intensitet og end til afslutning.

Her er tre eksempler på The Peak-End Rule:

  • Forestil dig at du er på ferie. På feriens næstsidste dag får du dårlig mave. På hjemrejsedagen er du stadig syg. Du vil sandsynligvis huske den samlede ferie som mindre god end du oplevede den.
  • Du ser en middelmådig film. Den har dog et fantastisk klimaks og en god afslutning. Du husker filmen som bedre end du oplevede den.
  • Du er til eksamen. Det går godt det meste af tiden, men da censor stiller sit sidste spørgsmål, lyder dit svar som noget Homer Simpson kunne have sagt. Censor husker din samlede præstation som dårligere end den egentlig var.

Fem idéer til hvordan du kan bruge The Peak-End Rule til din fordel

  • Hvis du skal holde en præsentation, så sørg for at din slutning er god. Den vil have stor betydning for hvordan din præsentation bliver husket.
  • Ønsker du at din næste ferie med familien bliver god, og at I har et godt minde om den? Sørg for at gemme en super god oplevelse til den sidste dag. Brug dagen på noget som du ved I vil elske. Spis på jeres yndlingsrestaurant.
  • Gør som IKEA. I mange IKEA-varehuse sælges der billige hot dogs og is ved udgangen. På den måde får kunderne en god afslutning på shopping-turen. Derfor bliver turen i IKEA husket som bedre end den egentlig var, og kunderne bliver mere tilbøjelige til at vende tilbage i fremtiden.
  • Hvis du har et arbejde hvor du behandler patienter (som fx tandlæge, fysioterapeut eller kiropraktor) så sørg for at oplevelsen på intet tidspunkt bliver ekstremt slem. Under ingen omstændigheder må oplevelsen have en dårlig afslutning, da det vil skabe et negativt minde for patienten. Stop ikke behandlingen mens det er værst for patienten. Patientens oplevelse i øjeblikket hvor behandlingen slutter afgør hvordan hun husker den samlede oplevelse.
  • Hvis du er leder og har en samtale med en medarbejder, så sørg for at slutte på en positiv måde. Organisationen Toastmasters foreslår at man bruger sandwich-modellen til at give feedback. I sandwich modellen starter man med noget positivt og kommer derefter med idéer til forbedring. Afslutningsvis siger man igen noget positivt.

Kilder

Kahneman, D., Fredrickson, B. L., Schreiber, C. A., & Redelmeier, D. A. (1993). When more pain is preferred to less: Adding a better end. Psychological Science, 4, 401-405.

Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman. Læs mit resumé af bogen her.

http://www.jungleminds.com/articles/peak-end-rule-one-way-to-improve-the-customer-experience/

Foto: https://www.flickr.com/photos/pinksherbet/5685106294/in/photolist-9EnE33-6c59Wq-9GNiVE-73Bta7-c9Vv7d-9dSZEW-8kHEEP-9bkJiF-9sQTty-c1BdBs-2tzYif-8Aer6m-4fDQ6u-eepxFX-6kGmFN-dFSfN2-dFXFYQ-8gXKcp-6gFqCh-4fzSYz-4fzSJk-4fZxfd-4fDPeo-ibB4-fi6z1P-4fDRD1-4fDS2d-4fDStW-a7xWQT-7pu9Sz-4fzMsr-4fDMKU-qbE37b-94f289-56bBSA-2z43wa-7py44S-9mx8TW-dzS16h-6JwAJG-8vEXkh-ap2avn-4fzPqX-4fDRhN-4fDNLG-4fDSmb-4fzNke-4fDRuo-ajJSKH-4fDQE1

Bananer, problemer og muligheder

“If you aren’t in over your head, how do you know how tall you are?” ― T.S. Eliot

1249337589_b11286a6a0_b

Foto: Ian Ransley

Grønne og modne bananer

I slutningen af 1800-tallet var bananindustrien begyndt at blomstre i Amerika. Bananerne blev typisk fragtet med sejlskib fra Sydamerika til New Orleans, Mobile eller Boston. I disse byer stod købmænd klar til at købe. En af udfordringerne ved at fragte bananer er at de skal holde sig friske under rejsen. Hvis man trykker på en grøn banan vil den modnes i løbet af dage i stedet for uger. Når en banan begynder at modne får den de omkringliggende bananer til at modnes hurtigere end de ellers ville. I 1800-tallet var det ikke unormalt at 15% af bananerne i en sending gik til spilde. Når bananerne ankom til USA var købmændene derfor på udkig efter grønne bananer. Det var for risikabelt at købe modne bananer, fordi det var svært at nå sælge dem i tide. Derfor var de billige og mange så dem i højere grad som affald end som et produkt.

Emigranten fra Moldova

En af de købmænd der stod klar til at købe bananer var 18-årige Sam Zemurray. Han var emigreret til USA fra Moldova 4 år tidligere. Sam havde haft alverdens job siden sin ankomst og havde på den måde sparet $150 op. Han var klar til at være købmand. Da han så hvor mange modne bananer der gik til spilde besluttede han sig for at købe dem. Han tænkte at hans $150 ville række længere hvis han købte de billige bananer. Han var klar over at det var en stor chance at tage. Han ville kun have 3-5 dage til at sælge bananerne inden de blev for gamle. Hvis han ikke nåede hjem til sin by med lasten inden da ville hans opsparing være spildt.

Sam købte bananer for næsten alle pengene. Han gemte dog nogle dollar til at betale for fragten. Han havde ikke penge til overs til sin egen togbillet, så han rejste i lastrummet med sine bananer.

Toget blev forsinket. Sam snakkede med togpersonalet. Der var ikke udsigt til at forsinkelsen ville blive indhentet. En medarbejder sagde til Sam at hvis han bare kunne sprede nyheden i de kommende byer på turen, ville det sikkert være muligt at få købmændene til at komme hen til stationen og købe bananer til en god pris.

Da toget igen holdt stille på grund af yderligere forsinkelse, gik Sam ind på et Western Union kontor. Sam havde ikke penge til at sende en besked med telegraf, men han gav kontoret et tilbud. Hvis telegrafen ville sørge for at købmænd på ruten fik besked om at der var billige bananer at købe på de pågældende stationer, ville Sam give dem en procentdel af salget.

Ved næste station ventede købmændene. Sam stod i togvognen og solgte bananer. Det forsatte fra by til by. Han solgte den sidste banan da toget ankom til hans hjemby, Selma. Sam talte sine penge og opdagede at han havde tjent $40 på seks dage. Det var mange penge at tjene på under en uge, når man tænker på at det havde taget ham fire år at spare $150 op.

Problemer, udfordringer og muligheder

Sam Zemurray så modne bananer som et nicheprodukt, hvor andre havde set dem som affald. Hvor i vores liv ser vi affald hvor vi kunne se muligheder? Jeg har tidligere skrevet om spotlight-effekten. Vores måde at beskrive et problem på, bestemmer hvilke løsninger vi finder på. De fleste så modne bananer og tænkte: hvordan kommer vi af med dem? Sam tænkte: hvilke muligheder er der i dem? 

Et klassisk mundheld lyder: det er ikke et problem… det er en udfordring. Jeg deltog i et seminar på New Bucks University i november 2014. Forelæseren, Andrew Machon, foreslog at idéen kan tages et skridt videre. Han sagde: it’s not a problem, and it’s not a challenge. It’s an opportunity.

Mange af de bedste idéer starter som frustrationer. Hvis Steve Jobs ikke havde været frustreret over de uduelige telefoner på markedet, havde vi ikke haft iPhones i dag. Hvad er de største problemer i din hverdag? Kan du se dem som muligheder i stedet? Alle kan brokke sig. Hvis du kan forvandle et problem til en mulighed, har du chancen for at løse problemet for dig selv og for andre.

Kilde: The Fish that Ate the Whale af Rich Cohen

Forskellen på induktion og deduktion

“Things always become obvious after the fact” ― Nassim Nicholas Taleb

12038690_10206427007587998_3197178081450866182_o

Foto: Malene Bruun Pedersen

Forestil dig en Thanksgiving-kalkun. Hver eneste dag bliver den fodret, og hver dag bliver den mere sikker på at dens ejere altid vil passe på den og give den god mad. Den ved ikke at den skal slagtes til Thanksgiving. Hver dag tænker kalkunen: ”Menneskerne passer godt på mig!” Paradokset er at den hver eneste dag kommer Thanksgiving nærmere. I takt med at kalkunen føler sig mere sikker, kommer den tættere på sin død.

Induktion, motorcykler & sorte svaner

I videnskaben findes der to former for logik: deduktion og induktion. Når vi arbejder induktivt, drager vi generelle konklusioner om verden på baggrund af observationer.

I Zen and the Art of Mortorcycle Maintenance forklarer Robert M. Pirsig det elegant, med en motorcykel som eksempel. Hvis man gang på kan oplever at motoren sætter ud når man kører over et bump i vejen, men kører fint når vejen er stabil, kan man logisk konkludere at motorproblemerne skyldes bumpene.

Induktion kan lede til forkerte konklusioner. Hvis motoren giver problemer hver gang vi kører over et bump, er det sandsynligvis bumpene der er grunden. Men vi kan ikke være sikre. Thanksgiving-kalkunen konkluderede på baggrund af observationer at menneskerne ville den det bedste.

Et klassisk eksempel som filosoffer elsker at referere til handler om sorte svaner. For nogle hundrede år siden havde man i Europa udelukkende observeret hvide svaner. På baggrund af disse observationer, konkluderede man at ALLE svaner var hvide. Den konklusion holdt lige indtil man fandt ud af at der fandtes sorte svaner… i Australien. 10.000 observationer kan ikke med sikkerhed bekræfte en hypotese. Men én observation kan i nogle tilfælde afkræfte den.

Deduktion, motorcykelbatterier og fugle med vinger

Deduktion virker omvendt. Her tager man udgangspunkt i generelle sandheder (regler) om verden. Ud fra reglerne drager man konklusioner om enkelte tilfælde. Pirsig giver følgende eksempel. Forestil dig at du er ved at reparere en motorcykel. Du ved at dyt-hornet udelukkende får strøm fra batteriet. Hvis batteriet er dødt kan du derfor være sikker på at hornet ikke vil virke.

Det er deduktion. Man bruger regler til at sige noget (forhåbentligt klogt) om specifikke tilfælde. Hvis man eksempelvis har accepteret præmisserne 1) alle fugle har vinger, og 2) svaner er fugle, kan man konkludere at alle svaner har vinger.

Kilder:

Zen and the Art of Motorcycle Maintenance af Robert M. Pirsig

The Black Swan af Nassim N. Taleb (bogen kan anbefales hvis du er interesseret i videnskabelige fejlkilder)