Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Motivation

Nå dine mål #4: Skab konsekvenser for dig selv

Dette er fjerde artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20170108-181018

Da Alexander den Store ankom til Persiens kyster 334 år før vor tidsregning, stod han overfor en udfordring. Hans hær var i undertal i forhold til den persiske hær. Her sagde Alexander, “brænd bådene.”

“Hvordan kommer vi så hjem?” spurgte hans næstkommanderende.

Alexander svarede: ”Vi tager deres skibe, når vi har vundet slaget.”

Da Alexander brændte bådene var der ingen anden udvej end at vinde slaget. Det betød at ingen af mændene stak af. Det betød også at de ikke brugte mental energi på at overveje det. Muligheden var der ganske enkelt ikke. Soldaterne kæmpede som aldrig før, og besejrede fjenden.

Du kan bruge Alexanders strategi til at nå dine mål, uden at sætte ild til noget. Du brænder bådene ved at gøre det umuligt (eller svært) at bakke ud. Skab konsekvenser for dig selv. Tving dig selv til at nå dit mål. Hvis du ikke har nogen anden udvej, er du nødt til at nå dit mål. Her er 5 idéer til hvordan du kan skabe konsekvenser for dig selv.

1. Offentliggør dit mål. Dine medmenneskers forventninger til dig påvirker din underbevidsthed, og det kan du bruge til din fordel. Hvis din omgangskreds kender dit mål, stiger din motivation til at arbejde på det. Vær så specifik som muligt. Sig ikke kun at du vil bestige et bjerg. Vælg hvilket bjerg og sig hvornår du senest vil gøre det. Lav en plan for hvordan du kan få det til at ske.

Nogle mener at det er en dårlig idé at offentligøre sine mål, fordi det kan give bagslag. Kritikken går på at hvis man oplever tilfredsstillelse når man snakker om målet, kan man risikere at miste motivationen for at udleve det. I slutningen af denne artikel henviser jeg til nogle kilder, der går mere i dybden med kritikken.

Mennesker er forskellige. For mig virker det godt at fortælle andre om mine mål. Hvis du tror at du kan risikere at miste motivationen hvis du snakker om dine mål, så lad være. For at undgå at det sker, kan du med fordel fokusere på handling i stedet for resultater. Og du kan bede dine venner om at spørge ind til, om du gør hvad der skal til for at nå målet. På samme måde kan du hjælpe dine venner, når de deler deres mål med dig. Del deres entusiasme og glæde, men sørg for også at spørge hvordan de vil gøre og hvornår. Så undgår I at det bliver ved snakken.

2. Få en accountability buddy. Dette er en personlig og strategisk version af idéen ovenfor. En accountability buddy er en ven, der hjælper dig med at nå dit mål. Aftal for eksempel at din ven ringer til dig en gang om ugen eller en gang om måneden, og spørger dig hvilke fremskridt du har gjort. Når du står til regnskab overfor din ven, er du nødt til arbejde på dit mål. Der er ingen vej udenom. Det er vigtigt, at din accountability buddy ikke lader dig slippe af sted med dårlige undskyldninger. Metoden virker kun hvis personen er streng.

3. Brug tracking. Tracking er at måle. Man kan påvirke menneskelig adfærd med målinger. Det fandt Henry Landsberger ud af i 1950’erne da han analyserede data fra eksperimenter foretaget på Hawthorne-fabrikken i Illinois, USA. Fabrikken havde forbedret lyset i produktionshallen, og det havde ført til forøget produktivitet. Senere lavede man et eksperiment i en anden produktionshal, hvor man forværrede lyset. Igen målte man effekten, og til stor overraskelse fik man samme resultat: Produktiviteten steg. Grunden til den forbedrede produktivitet havde ikke noget at gøre med lys. De ansatte blev mere produktive fordi de vidste at deres produktivitet blev målt. Indenfor samfundsvidenskab kalder man det Hawthorne-effekten.

Man kan bruge effekten til sin fordel. Det gør kostvejledere eksempelvis når de får deres klienter til at fotografere alt hvad de spiser. Smartphone applikationen YouFood er udviklet til dette formål. Alternativt kan man notere hvad man spiser i en notesbog.

Tracking virker fordi det skaber bevidsthed. Det er en måde at være accountability buddy for dig selv på. Du kan kombinere idéen med ovenstående idé, ved at sende tracking til din accountability buddy.

4. Lav væddemål. Kender du konceptet at ligge i planke? Det er en styrkeøvelse, hvor man ligger på sine tæer og underarme, og holder kroppen ret som en planke. Det er hårdt at ligge sådan længe ad gangen. En af mine venner har et mål om at træne sig op til at ligge i planke i 4 minutter og 24 sekunder (tiden på Snoop Dogg’s ‘Drop it like it’s hot’). Han har væddet med to venner (ikke mig – så stærk er jeg slet ikke) om at de skal kunne dette inden en bestemt dato. Hvis han ikke når målet, taber han væddemålet. Det motiverer ham til at træne hver morgen.

Jeg har andre venner, der har haft væddemål om at tabe sig, eller om at gå alkoholfri indtil en bestemt dato (ofte dagen hvor Roskilde Festival starter).

5. Brænd bådene. Hvis målet er vigtigt, kan det være en idé at brænde bådene. Kan du sætte dig selv i en situation hvor du er nødt til at nå dit mål? Det kommer an på situationen hvordan du kan gøre det. Hvis du vil forfølge en ny karriere, kan en måde være at opsige dit nuværende job. Hvis du vil være god til klatring, kan det være at købe en billet til en tur hvor du skal bestige et bjerg. Der findes mange versioner af denne taktik. Hvorvidt det er en god idé at bruge den afhænger af situation og personlighed.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Da jeg startede min blog fortalte jeg det til alle der ville lytte (og et par der ikke ville). Mine venner ved at jeg blogger ugentligt, hvilket skaber forventninger. Hvis jeg stopper vil de tænke, “hvor bliver det nye indlæg af?” Det giver ekstra motivation.

Jeg bruger tracking til at holde styr på om jeg når mine mål. Hver søndag sætter jeg mål for den kommende uge. Ved samme lejlighed gennemgår jeg målene for den uge der lige er gået. Jeg deler min ugentlige tracking med nogle af de nærmeste mennesker i mit liv, blandt andet min accountability buddy. Hvis jeg ikke når mine ugemål bryder helvede løs. Det hjælper mig til ikke at falde af på den. Hvis jeg dropper et mål på grund af dovenskab, ved jeg at jeg kommer til at stå til regnskab for det.

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Jo flere konsekvenser du skaber, jo mere sandsynligt er det at du når dine mål. Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig i gang med at bruge strategien:

  • Hvor kan du offentliggøre dit mål? Ved du nøjagtigt hvad dit mål er? (Ellers kan du bruge SMART-metoden til at definere det)
  • Ville det hjælpe dig at have en Accountability buddy? Hvem kunne det være?
  • Hvordan kan du bruge tracking til at følge op på dine mål? Hvilke ting kan du tracke?
  • Er du konkurrence-menneske? Kan du lave væddemål med nogle i din omgangskreds om hvorvidt du når dit mål eller ej?
  • Kan du brænde bådene, så du er nødt til at nå dit mål?

Vælg gerne flere metoder. På den måde gør du det sværere for dig selv at lade dig stoppe af dårlige undskyldninger.

Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du gør det nemt at komme i gang med at nå dine mål.

Kilder og videre læsning

Historie om Alexander den Store er taget fra kapitel 5 bogen ’Alexander the Great’s Art of Strategy’ af Partha Bose. Du kan læse kapitlet her (side 110).
Om kritik af at offentliggøre sine mål:

Tidligere blogindlæg om Tracking / Hawthorne-effekten.

Sådan øger du dine medarbejderes motivation

Har du brug for at skabe motivation på arbejdspladsen? Få nogle tips i denne artikel, som bygger på den research, jeg lavede til min kandidat-afhandling.

Skab motivation gennem mening

Her er en artikel jeg har skrevet for Børsen Ledelse, om at skabe motivation gennem mening.

2246017748_640eff414b_b

Foto: elwood (Flickr)

Penge som motivationsfaktor

Mange danske virksomheder motiverer deres medarbejdere med bonusordninger. Bluegarden lavede i 2015 en undersøgelse af 19.540 ansatte fra 306 danske virksomheder. 48 pct. af de ansatte havde resultatløn som en del af deres lønpakke. Videnskabelige undersøgelser viser, at bonusser virker i nogle situationer, men har negative konsekvenser, hvis de bruges forkert. For videnarbejdere kan en bonusordning gøre mere skade end gavn, fordi den begrænser medarbejderens kreativitet og mindsker arbejdsglæden.

Videnskaben om meningsfuldhed

Videnskabelige eksperimenter viser, at et meningsfuldt arbejde er motiverende. Adam Grant undersøgte eksempelvis i 2008 medarbejderne på University of Michigans callcenter. Her ringer de ansatte til tidligere studerende og beder om et bidrag til universitetet.

Grant inddelte medarbejderne tilfældigt i tre grupper. Eksperimentet varede to uger. Gruppe 1 blev bedt om at læse et kort brev hver dag før arbejde. Brevet var skrevet af en tidligere medarbejder og handlede om, hvad personen havde lært af at arbejde på callcentret, og hvordan det havde gavnet vedkommendes senere karriere. Gruppe 2 læste breve fra mennesker der havde haft gavn af call-centrets arbejde, eksempelvis studerende, der havde modtaget et legat fra universitetet. Gruppe 3 blev brugt som kontrolgruppe og læste ingen breve.

Efter de 14 dage undersøgte Grant, hvor meget hver medarbejder havde indbragt. Gruppe 1 og 3 havde klaret sig lige godt. Det havde altså ikke gjort nogen forskel for medarbejderne i gruppe 1 at læse breve om, at jobbet ville gavne deres fremtidige karriere. Gruppe 2 klarede sig bedre. De indbragte dobbelt så højt et beløb pr. medarbejdertime, som de to andre grupper. Arbejdet var blevet meningsfuldt for dem, fordi de kunne se, at de gjorde en forskel.

I en lignende undersøgelse øgede Dr. Yehonatan Turner meningsfuldheden blandt en gruppe radiografer på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem. Han ændrede softwaren på hospitalets maskiner til automatisk at vise portrætter af de patienter, som radiograferne kiggede på røntgenbilleder af. Resultatet var, at radiografernes nøjagtighed steg betydeligt – de blev især bedre til at se problemer, som ikke var åbenlyse ved første øjekast.

Gør arbejdet meningsfuldt

Hvordan kan du skabe motivation gennem meningsfuldhed? Mulighederne varierer fra sted til sted. Det vigtigste er at sætte fokus på, at dine ansatte gør en forskel. De behøver ikke at redde verden, for at du kan bringe meningsfuldhed i spil. Man gør også en forskel, hvis man gør dagen nemmere for kolleger eller kunder. Her er fire spørgsmål, der kan hjælpe med at identificere mulighederne for at skabe meningsfuldhed i din organisation:

  1. Hvem har gavn af det arbejde, de ansatte udfører?
  2. Er det nogle kolleger i organisationen?
  3. Er det kunder?
  4. Er det andre stakeholders? Hvem?

De fleste ansatte gør på en eller anden måde livet nemmere for nogle, uden selv at tænke over det. Callcenter-medarbejderne på Univeristy of Michigan var ikke bevidste om, at de penge, som de samlede ind, gjorde en forskel. Radiograferne på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem havde set på så mange billeder, at de glemte, at de havde med mennesker at gøre. Når du har identificeret, hvem dine ansatte gør livet nemmere for, er næste skridt at finde en passende måde at fortælle dem det på. Her er tre idéer til, hvordan det kan gøres:

  1. Lad medarbejderen mødes med den person, som hun gør en forskel for
  2. Med en kort besked eller et videoklip fra en tilfreds kunde
  3. Sæt fokus på det til et møde eller en medarbejdersamtale

Mennesker har behov for at bidrage til verden omkring os, og for at der bliver sat pris på vores indsats. Som leder kan du bruge dette behov til at motivere dine ansatte. Det behøver ikke at tage lang tid at bringe meningsfuldhed i spil. Potentialet er især stort, hvis dine ansatte ikke allerede er bevidste om, hvilken forskel de gør. Vis dem, at deres indsats gør en forskel. Sådan skaber du motivation gennem meningsfuldhed.

Kilder

http://www.bluegarden.dk/Loesninger/Loenstatistik

Grant, A. M. (2008). The significance of task significance: Job performance effects, relational mechanisms, and boundary conditions. Journal of applied psychology93(1), 108.

https://www2.rsna.org/timssnet/media/pressreleases/pr_target.cfm?ID=389

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Link til foto.
Denne artikel optræder på borsen.dk.

Året der gik, 2015

2637637797_b49cceb939_b

Foto: jeff_golden (Flickr)

2015 har været et spændende år. I dette indlæg kigger jeg tilbage på mine årsmål. Jeg havde 6 mål for 2015. Jeg starter med at skrive overskrifterne. Derefter gennemgår jeg målene enkeltvis, definerer hvad de indbefatter og reflekterer over hvordan det er gået med at nå dem.

Her er mine mål for 2015:

• Læs 52 bøger

• Skriv et godt kandidatspeciale

• Udgiv ‘Uden Ord’

• Styrk min krop

• Træn public speaking

• Bliv bedre til at skrive

Læs 52 bøger

Dette har været et årligt mål for mig siden 2013. Du kan se her hvorfor jeg mener, at det er vigtigt at læse. I år har jeg læst 73 bøger, og der var især fem bøger, der gjorde indtryk på mig.

Skriv et godt kandidatspeciale

Mit mål var, at skrive en interessant opgave, udfordre mig selv, og få en en høj karakter (10 eller 12). Opgaven er færdig, og skal afleveres d. 2. januar. Det har været en lærerig opgave, og selv om den til tider har voldt mig stort besvær, er jeg blevet stolt af resultatet. Jeg kender af gode grunde ikke karakteren endnu. Jeg har lovet virksomheden jeg har skrevet for fortrolighed, og kommer derfor hverken til at dele opgaven, eller beskrivelser af den.

Udgiv ‘Uden Ord’

‘Uden Ord’ er en roman jeg færdiggjorde i 2014. Mit mål var, at få den udgivet i 2015. Det seneste år har jeg skrevet mere end nogensinde før, og det har forbedret mine evner. Derfor synes jeg ikke længere, at bogen lever op til min standard. Jeg vil gennemskrive den en sidste gang, før jeg sender den til mit valgte forlag. Derfor har jeg ikke nået dette mål. (Jeg har overvejet selvudgivelse, men har besluttet at gå den traditionelle vej med denne bog. Den beslutning vil jeg ikke uddybe her, men skriv en kommentar eller en mail hvis du vil vide mere.)

Styrk min krop

Målet var at begrænse mit forbrug af slik og alkohol, samt at gøre fysisk træning til en fast del af min hverdag. Jeg lavede en simpel slik-regel: Én slikdag om ugen. Grunden til at en regel fungerer godt for mig er ikke kun, at det begrænser hvor meget slik jeg spiser. Endnu vigtigere er det, at reglen sørger for at jeg ikke skal bruge mental energi på at holde mig sund. Du kan læse mere om mental energi og viljestyrke her. Ved at jeg tager beslutningen på forhånd, sparer jeg energi hvilket betyder at jeg har mere overskud til rådighed til ting jeg brænder for, som for eksempel at skrive artikler og foredrag.

Af samme grund har jeg en lignende regel for alkohol: Max 3 genstande på en dag. Jeg ved om mig selv, at jeg er ufokuseret og langsom når jeg har tømmermænd. Jeg har tidligere spildt mange lørdage og søndage på at havde ondt i hovedet. Det er jeg ikke længere villig til. Min tid er for vigtig for mig. Omvendt nyder jeg at drikke et par øl med mine venner eller et glas rødvin med min kæreste, og den glæde vil jeg ikke nægte mig selv. Reglen om 3 genstande gør det muligt for mig at nyde alkohol, uden at betale en høj pris for det.

Det største problem ved disse regler er, at de ødelægger spontanitet. Hvis jeg har brugt min ugentlige slikdag, og tager til fest, er det surt at gå glip af en god hjemmelavet kage, især hvis værten har gjort sig umage. Og med alkohol er det surt aldrig at kunne opleve en tosset bytur. Problemet er bare, at hvis jeg ikke har en klar regel, så ender det med at tage overhånd. Derfor har jeg brug for regler. For at reglerne ikke skal ødelægge spontaniteten i mit liv, har jeg en wildcard-ordning, der gør det muligt at “snyde” i enkelte tilfælde. Med slik har jeg 5 ‘wildcards’ på et år, hvor jeg kan spise slik selvom min slikdag er brugt. Med alkohol har jeg 4 wildcards på et år hvor jeg kan tage i byen og drikke som en viking. Jeg har wildcards fordi reglerne er min tjener, og ikke min herre. I 2015 har ordningen fungeret godt. Jeg har ikke snydt, udover når jeg brugt mine wildcards (som jeg har været glad for).

Jeg begyndte i fitness center i slutningen af 2014. I år ville jeg gøre det til en vane. Det mål har jeg opnået. Jeg træner typisk fem gange om ugen. Jeg har oplevet at træning er en stor fornøjelse, når det bliver en fast vane. Især når jeg kombinerer det med god musik eller spændende podcasts.

Træn public speaking

Meningen med dette mål var at blive dygtigere, at få erfaring og at opsøge nye muligheder. Jeg har udviklet mig meget på dette punkt. Jeg har deltaget i talekonkurrencer, hvor jeg både har vundet og tabt. Jeg har for første gang taget rollen som ‘toastmaster’ til et Toastmastersmøde. Jeg har været med til at starte en Toastmasters-klub i Odense. Jeg har holdt mit første foredrag på Folkeuniversitetet, som jeg var lige ved at aflyse. Jeg er blevet booket som foredragsholder gennem bloggen her. Jeg har fået filmet mange af mine oplæg med smartphonekameraer, og efterfølgende set dem igennem, for at analysere hvad jeg kan gøre bedre. (Mit mål var at gøre dette 10 gange, og nåede det næsten. Jeg endte på 9 gange.) Alt i alt betragter jeg mit mål om at blive dygtigere til public speaking som nået.

Bliv bedre til at skrive

Jeg startede min blog i november 2014. Mit mål i 2015 var at udgive et indlæg hver uge, hvilket jeg har gjort. Jeg havde desuden nogle delmål. Jeg ville lave et nyhedsbrev til bloggen, som mine læsere kan skrive sig op til, hvis de ønsker at blive opdateret med det bedste materiale fra bloggen, samt andre spændende anbefalinger 4-6 gange om året. Jeg har sendt nyhedsbrevet ud 4 gange i 2015, og det kommer næste gang i januar.

Jeg havde også et mål, om at jeg ville prøve at skrive for nogle andre platforme end min egen blog, både for at udfordre mig selv, og for at komme ud til flere læsere med mine idéer. I 2015 har jeg skrevet for Lederweb.dk, TJECK Magazine, Studenterbladet RUST, K-Forum, Kristeligt Dagblad, MX Media og Fyens Stiftstidende.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med min indsats i 2015. Jeg skulle lige til poppe nytårschampagnen lidt for tidligt, men så kom jeg til at tænke på alle de ting jeg kunne have gjort bedre. Det kommer indlægget i næste uge til at handle om.

Tak fordi du læste med, og godt nytår!

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Link til foto.

Én grund er bedre end to

Hvis man har svært ved at sige nej, eller prøver at overbevise andre om hvorfor man har ret, nævner de fleste så mange grunde som muligt. Det er en dårlig idé. Ofte er én grund bedre end to.

7417267034_62252ef809_h

Foto: Nicolas Raymond

Forestil dig, at du bliver inviteret til fest hos en ven. Du har ikke tid, fordi du mangler at færdiggøre en vigtig opgave. Du har det dårligt med at sige nej, og vil derfor fortælle, at du gerne vil med, men ikke kan. Du frygter, at din ven ikke vil forstå, at opgaven er vigtigere end festen. Derfor giver du så mange gode grunde som du kan komme i tanke om til, at du umuligt kan tage med. Du nævner din vigtige opgave, og tilføjer at du er lidt sløj, ikke har haft nok tid med din familie på det seneste, og at du har lovet at hjælpe med at rydde huset op. Det hele er sandt. Alligevel havde det været stærkere kun at fortælle din primære grund.

Fire grunde bør veje tungere end én, men det er ikke altid tilfældet. Videnskabelige eksperimenter fra Israel, Schweiz og Sverige kan hjælpe os til at forstå hvorfor.

To grunde til at komme til tiden

I byen Haifa i Israel, har børnehaverne et problem, som vi også kender i Danmark: Forældrene henter ofte deres børn for sent. Derfor indførte man i år 2000 en bødeordning på nogle børnehaver i byen. Hvis forældre kom mere end ti minutter for sent kostede det 10 israelske shekels, svarende til cirka 17 danske kroner. Prisen var pr. barn, og pr. gang man kom for sent.

To forskere fra The University of Chicago samlede statistik fra børnehaverne før og efter indførelsen af bødeordningen. Til stor forbavselse blev tendensen til at komme for sent forværret af bødeordningen.

Før bødeordningen var der én grund til at hente sine børn til tiden: Sociale normer. Det var tarveligt overfor pædagogerne og børnene at komme for sent. Bødeordningen gav forældrene en ny grund til at komme til tiden. Men den nye grund fjernede fokus fra den oprindelige grund, og det var problematisk, fordi den nye grund ikke var lige så stærk som den oprindelige grund. Forældrene opfattede det ikke længere som uacceptabelt at komme for sent, men derimod som en ting de kunne tillade sig fordi de betalte for det.

To grunde til at acceptere atomaffald

I 1990’erne havde Schweiz svært ved at bortskaffe atomaffald. En mulig løsning var at skabe atomaffaldspladser i forskellige regioner. Men ville befolkningen acceptere det? En undersøgelse viste at 50% ville. Som nogle sagde: Der er nødt til at findes en løsning på problemet.

I en opfølgende undersøgelse, ville man se hvordan det påvirkede befolkningen, hvis man betalte dem for at have atomaffald i deres regioner. Her tilbød man respondenter en årlig betaling svarende til seks ugers løn (beregnet fra landets gennemsnitsløn). Kun 25% sagde ja.

Før der blev tilbudt penge, var der én grund til at acceptere opbevaringen af atomaffald: Følelsen af ansvar (at man så nødvendigheden i at hjælpe sit land). De der blev lokket med penge, havde to grunde: Følelsen af ansvar, og muligheden for at tjene penge. Ligesom det var tilfældet med de israelske børnehaver, fjernede den nye grund fokus fra den oprindelige grund. Sammen var de to grunde svagere end den oprindelige grund i sig selv.

Effekten er blevet vist i andre videnskabelige undersøgelser. I en svensk undersøgelse tilbød man nogle personer 50 svenske kroner for at donere blod, mens andre fik at vide at det var frivilligt. Dem der ikke blev tilbudt penge var mest tilbøjelige til at donere blod.

Når én grund er bedre end to

For mange grunde lyder som dårlige undskyldninger. Ligesom i undersøgelserne fra Israel, Schweiz og Sverige, kan ekstra argumenter gøre dit budskab mindre overbevisende. Næste gang du må afvise en invitation, eller forklare din side af sagen, så overvej om din stærkeste grund vil vægte tungere hvis den står alene. Selvfølgelig har man af og til flere gode grunde, så her er en tommelfingerregel: Nævn de grunde der oprigtigt har betydning for dig, og drop dem du nævner for at være overbevisende. Én grund er ofte bedre end to.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Bøder i Haifa, Israel: Gneezy, U., & Rustichini, A. (2000). Fine is a price, a. J. Legal Stud., 29, 1.

Atom-affald i Schweiz: Schwartz, B., Sharp, K. (2011). Practical Wisdom, Riverhead Books. Kapitel 10.

Link til foto.

Opdatering 3. november 2017: Her er en videnskabelig artikel, der udforsker emnet nærmere: Mixed reasons, missed givings: The costs of blending egoistic and altruistic reasons in donation requests

Vil du løbe eller slappe af?

“Instant gratification is not soon enough.” – Meryl StreepIMG_1403Foto: Malene Bruun Pedersen

Konflikt mellem kort og langt sigt

Der er ofte konflikt mellem hvad vi har lyst til at gøre nu og her, og hvad der ville være godt for os på lang sigt. De fleste ønsker 12-taller, sundhed og penge i banken. Men vi vil hellere se TV end at lave lektier, vi vil hellere spise kage end broccoli, og vi vil hellere købe en ny iPhone end spare op. Hvor vigtig er evnen til at udsætte nydelse?

For at besvare spørgsmålet, lavede psykologen Walter Mischel i 1960 et eksperiment, hvor han gav 650 4-6 årige børn et dilemma. Børnene kom ind i et lokale et ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. ”Nu skal du være alene her i femten minutter,” sagde en forsker. ”Hvis du lader være med at spise skumfidusen inden tiden er gået, får du en ekstra skumfidus.” Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse ved at bruge deres selvkontrol.

21 år senere opsøgte man forsøgspersonerne, der nu var blevet voksne. De børn der havde gemt skumfidusen klarede sig bedre som voksne end børnene med mindre selvkontrol. De havde mere selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SAT’s. Undersøgelsen viser at evnen til at udsætte nydelse har stor betydning for hvordan vi klarer os i livet.

Hvorfor er det vigtigt at kunne udsætte nydelse?

Her et eksempel som de fleste kender: motion. Der er en konflikt mellem hvad der er behageligt på kort sigt og hvad der er godt på langt sigt. Når du kommer træt hjem fra arbejde er det mere behageligt at sidde i sofaen og se TV, end at gå ned i Fitness World og slås med vægtene. På kort sigt er det mest behageligt at blive hjemme. Men på langt sigt er det bedst for dig at gå ned at træne. Det gør dig sundere, mere energisk og mere stolt af dig selv. Ifølge psykiateren John Ratey, som har skrevet bogen ‘Spark’, gør motion dig desuden glad og får dig til at tænke hurtigere. Derudover modvirker motion både fysiske lidelser (som hjertesygdomme og rygproblemer) og psykiske lidelser (som Alzheimers og depression). Man kan altså roligt sige at regelmæssig motion har positive konsekvenser på langt sigt.

Når der er konflikt mellem hvad der er mest behageligt her og nu, og hvad der er bedst for dig på langt sigt, hvad vælger du så? Det nemmeste er at vælge hvad der er lettest her og nu, men hvis du ikke tænker på fremtiden kommer du til at betale prisen en dag. Derfor er det vigtigt at være i stand til at udsætte nydelse, og gøre hvad der er godt for dig i stedet for hvad der er behageligt.

Mere end skumfiduser og motion

Din evne til at udsætte nydelse, påvirker din succes i alle områder af dit liv. Her er et par andre eksempler:

Arbejde

  • Mest behageligt nu: surf på internettet/lav de nemme opgaver
  • Bedst på langt sigt: fokusér/lav de svære opgaver

Skolefag du ikke synes om

  • Mest behageligt nu: ignorer læren, og vær på YouTube
  • Bedst på langt sigt: lær faget så godt du kan, selvom det ikke er sjovt

Konflikter i forhold

  • Mest behageligt nu: insister på at du har ret – vær stædig
  • Bedst på langt sigt: lyt til den anden part

Penge

  • Mest behageligt nu: lån penge og køb bil, iPhone og ferie
  • Bedst på langt sigt: spar op

Pointen her er ikke at man aldrig skal gøre hvad man har lyst til det. Men ofte er den mest komfortable løsning ikke den bedste. Når det er tilfældet er der kun én måde at træffe den bedste beslutning på: udsæt nydelsen. To værktøjer er uundværlige for at du kan udsætte nydelse. Den første er at være proaktiv, den anden er at gøre det nemt for dig selv.

1. Vær proaktiv

I Syv gode vaner skriver Stephen Covey om forskellen på at være reaktiv og proaktiv. Når du er reaktiv bliver du styret af dine omgivelser. Du reagerer på hvad der sker omkring dig. Hvis du er reaktiv mener du at hvad der sker med dit liv ligger uden for din kontrol. Derfor håber du på at tingene løser sig, men du tager ikke selv ansvar for at få det til at ske. Her er tre eksempler på reaktiv tankegang:

  1. “Jeg kan ikke komme i form fordi jeg har dårlige gener.”
  2. “Jeg kan ikke få et job fordi ledigheden er høj.”
  3. “Jeg lærer ikke nye ting, fordi det er kedeligt og fordi jeg ikke har tid.”

Proaktive mennesker mener at de selv kan påvirke deres situation. Derfor tager de ansvar for deres liv. De fokuserer på hvad de kan påvirke, i stedet for på hvad de ikke kan gøre noget ved. Her er de tre problemstillinger fra før, set med proaktive øjne:

  1. “Hvis jeg dyrker motion hver dag kommer jeg i bedre form.”
  2. “Ved at sætte mig ind i virksomhedens situation, og skrive en gennemarbejdet, personlig ansøgning, har jeg større sandsynlighed for at få et job.”
  3. “Jeg lærer spændende ting når jeg læser Christian Staal’s blog.”

Man kan ikke ændre alting ved at være proaktiv. Det er ikke sikkert at personerne fra de tre eksempler foroven bliver Mr. Universe, ansat inden for en uge, eller får 12. Men de har bedre chancer for at få hvad de vil have, fordi de fokusere på hvad de selv kan gøre noget ved, i stedet for at bruge deres energi på at brokke sig og finde på undskyldninger.

Jeg har tidligere skrevet om forskellen på fixed og growth mindsets. Personer med fixed mindsets mener at de har de evner de er født med, mens personer med et growth mindsets mener at de kan forbedre deres evner gennem træning. Carol Dweck fra Stanford University har i gentagne forsøg vist at mennesker med growth mindsets er mest motiverede for at lære, mest ivrige efter at tage imod svære udfordringer, og mindst tilbøjelige til at give op. Du kan finde konkrete tips i artiklen her til hvordan du udvikler et growth mindset i dig selv og i menneskerne omkring dig. Læg mærke til at et fixed mindset minder om reaktiv tankegang, mens et growth mindset minder om proaktiv tankegang.

Proaktivitet er en forudsætning for at være i stand til at udsætte nydelse. Hvis du ikke mener at du kan påvirke din situation, hvorfor skulle du så være villig til at udsætte nydelse? Hvis du ikke kan gøre en forskel kan du lige så godt sidde i sofaen og spise kage, som at løbe, skrive jobansøgninger eller lave lektier.

2. Gør det nemt

Den smarteste måde at forbedre din evne til at tænke langsigtet, er at gøre det nemt for dig selv. Her er fire forslag til hvordan du kan gøre det.

A. Gem din mentale energi. Jeg har tidligere skrevet om at mennesker har en fast mængde viljestyrke. Når vi bruger mental energi på en ting, har vi mindre energi til rådighed til andre ting. Succesfulde mennesker sørger for at gemme deres viljestyrke til når de har brug for den. Det kan du gøre på mange måder. Præsident Obama gør det ved kun at have jakkesæt i to farver. Når der er færre ting at vælge imellem bruger man ikke så mange kræfter på at vælge. (Begrebet hedder decision fatique, og du kan læse mere om det i Barry Schwarz’s bog The Paradox of Choice). At være opmærksom på hvordan du bruger din viljestyrke er en af de mest effektive måder til at forbedre din evne til at udsætte nydelse. Læs mere om det i artiklen her.

B. Skab gode vaner. Du har sikkert hørt at mennesker lever på automatpilot det meste af tiden. De fleste af dine beslutninger tænker du slet ikke over. En måde at gøre nemt for dig selv at træffe gode beslutninger er derfor at skabe gode vaner. Hvis det er en vane at tage ned og træne hver dag efter arbejde, er det ikke svært. Det er stadig fysisk hårdt, men det dræner ikke din mentale energi. For at skabe vaner er der et par ting som er vigtige at være opmærksom på:

  • Vælg én vane at arbejde på. Hvis du vælger at ændre flere vaner på en gang, gør du det svært for dig selv. Så stiger sandsynligheden for at du ikke får ændret nogle af vanerne.
  • Sæt et konkret mål for hvad du vil ændre, hvornår du vil gøre det og hvordan. Studier har vist at det gør dig mere tilbøjelig til at nå dit mål. En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 1997, tog udgangspunkt i studerende som skulle aflevere et projekt inden en bestemt dato. Nogle studerende blev bedt om at beskrive hvor og hvornår de ville arbejde på projektet. Andre studerende fik ingen besked om hvordan de skulle håndtere deres planlægning. 75% af de studerende i gruppen, der lavede planer for hvornår og hvor de ville arbejde på projektet fik afleveret til tiden. Kun 33% i den anden gruppe afleverede til tiden. Hvis du vil træne den kommende uge, så planlæg allerede om søndagen hvilke dage du vil træne på og hvornår du vil gøre det. Når du planlægger det på forhånd mens du er frisk, vil du være mere tilbøjelig til at tage ned og træne, end hvis du aftaler med dig selv at “vente og se om du har lyst”.

C. Find dit formål. Find ud af hvorfor dit mål er vigtigt for dig. Alle har forskellige grunde til at de ønsker at nå deres mål. Hvis du vil være bedre til at spare op så find ud af hvad der driver dig. Vil du gerne have sikkerhed i fremtiden, eller måske rejse til Sydney en skønne dag? Hvis du vil træne, er det så for at blive frisk og sund, eller for at være lækker til sommer? Jo bedre du kender din grund, jo mere motiveret vil du være til at tage den rette beslutning når det er svært.

D. Brug Nudging. Når du går ind i et cafeteria bliver du påvirket af hvordan varerne er placeret. De varer som har de gode pladser (fx i øjenhøjde, eller henne ved kassen) sælger best. I bogen Nudging beskriver Richard Thaler et eksperiment hvor man flyttede de usunde varer til dårlige placer, og i stedet placerede sunde varer som frugt på de gode. Ved at gøre det steg salget af sunde varer med 25%. Du kan bruge effekten derhjemme. Hvis du har kager stående fremme, vil det påvirke dig til at spise af dem i løbet ad dagen. Hvis du gemmer dem et sted hvor de er besværlige at finde frem, vil du kun spise dem når du virkeligt ønsker det. Sæt derfor sunde ting på de mest synlige pladser, så er de er nemmest at få fat i når du er lækkersulten. På den måde kan du spise sundere uden at det behøver at være en svær beslutning. Psykologen Shawn Achor gør det nemt for sig selv at løbe om morgenen ved at lægge kondisko og træningstøj klart ved siden af sengen allerede om aftenen. Når han så står op er det en selvfølge at han skal løbe – det er ikke en beslutning han behøver at træffe.

Kilder

Undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 1997: “Implementation intentions and effective goal pursuit” af P.M. Gollwitzer og V. Brandstatter

Nudging af Richard Thaler

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Sådan finder du dine styrker

‘Den som kender andre er klog. Den som kender sig selv er vis.’ – Lao-Tzu, kinesisk filosof, ca. 600 år før vor tidsregning.

3797236989_f9862da156_b

Foto: Kevin Dooley

I sidste uge skrev jeg om hvor vigtigt det er at bruge vores styrker. Dette blogindlæg handler om hvordan du finder dine styrker. Der findes mange værktøjer, der kan hjælpe dig på vej. De tre jeg selv har haft mest glæde af er: VIA, StrengthsFinder og Strengthsspotting. Her er et kort overblik over dem.

VIA Character Strengths

Baggrund

I starten af det 21. århundrede stod grundlæggeren af Positiv Psykologi, Martin Seligman, i spidsen for et projekt, der førte til en klassificering af styrker. På dansk omtaler man dem som karakterstyrker. Et stort hold forskere arbejdede sammen om at formulere 24 karakterstyrker, inddelt i seks overordnede kategorier. For at definere karakterstyrkerne, tog forskere udgangspunkt i alverdens kulturer. De undersøgte religioner og uddøde civilisationer, de lånte idéer fra psykologi og filosofi, og de hentede inspiration fra graffiti, Pokémon og de fire huse på Hogwarts.

Undersøgelsen

Undersøgelsen består af 120 udsagn, hvor du skal tage stilling i hvor høj grad de beskriver dig. Det tager cirka en halv time. Herefter får du vist dine styrker i rækkefølge, samt en kort beskrivelse af hvad styrkerne betyder. Testen er gratis. Du kan selv vælge om du vil tage den på dansk, engelsk eller indonesisk. Link til test.

Her er tre steder at starte, hvis du vil vide mere:

  1. Bogen Authentic Happiness af Martin Seligman (flere af kapitlerne handler om VIA styrkerne). Bogen er let læselig og giver et godt overblik over forskning inden for Positiv Psykologi.
  2. (VIAs officielle hjemmeside. Her kan du læse i dybden om de forskellige styrker samt den nyeste research.
  3. Hvis du vil have baggrundsinformation om styrkerne, uden at give dig i kast med en hel bog, er Wikipedia-siden ’Character Strengths and Virtues’ et fint sted at starte.

Clifton StrengthsFinder

Baggrund

Gallup introducerede StrengthsFinder i 2001 i bogen Now, Discover Your Strengths. Testen minder om VIA, men hvor VIA er udviklet på baggrund af alverdens kulturer, tager StrengthsFinder udgangspunkt i forretningsverdenen. Gennem interviews af ledere har Gallup udviklet 34 temaer (deres ord for styrker).

Undersøgelsen

Testen fungerer på samme måde som VIA, og tager lige så lang tid. Du får adgang til den ved at købe bogen StrengthsFinder 2.0 af Tom Rath. I bogen kan du læse om hvad de 34 temaer betyder. Når du tager testen får du en rapport med dine top fem temaer. Hvis dine ansatte eller kollegaer også tager testen får I forslag til hvordan I kan arbejde effektivt sammen baseret på jeres temaer. Link til test.

Her er tre steder at starte, hvis du vil vide mere:

  1. StrengthsFinders officielle hjemmeside.
  2. Strengths based leadership af Tom Rath og Barry Conchie
  3. StrenghtsFinder 2.0 af Tom Rath

Strengthsspotting

Strenghtsspotting er udviklet af Alex Linley, som er en af Storbritanniens førende forskere inden for Positiv Psykologi. Strenghtsspotting er anderledes end VIA og Strengthsfinder, idet metoden er kvalitativ hvor de andre er kvantitative. I VIA og Strenghtsfinder besvarer du udsagn ved hjælp af tal, hvorefter testen beregner dine styrker matematisk. I Strengthsspotting finder du dine styrker gennem refleksion. Linley mener at vore styrker er karakteriseret ved at: 1) det føles naturligt og autentisk at bruge dem, og 2) det giver os energi at bruge dem.

Hvis du er god til noget er det ikke nødvendigvis en styrke. Det kan være en tillært adfærd. Forskellen på de to er at en styrke er naturlig for dig at bruge, hvor en tillært adfærd er noget du skal ”tvinge dig selv til”. Hvordan ved du om noget er en styrke, en svaghed eller tillært adfærd? Her er nogle indikatorer. Når du bruger dine styrker vil du typisk:

  • Føle dig energisk
  • Miste tidsfornemmelsen
  • Være produktiv
  • Være i godt humør

Desuden har vi ofte lyst til at bruge vores styrker selv når vi er trætte, og næsten altid får opgaver klaret der involverer vores styrker.

Du kan også bruge Strenghtsspotting til at lære noget om dine kolleager eller venners styrker. Her er nogle indikatorer Linley foreslår at fokusere på, for at finde andres styrker. Når en person fortæller om hendes styrker eller om situationer hvor hun har brugt dem vil hun ofte:

  • Tale højt
  • Leve sig ind i det hun fortæller
  • Tale i lang tid
  • Have et åbent og selvsikkert kropssprog

Du kan læse mere om Strengthsspotting i Average to A+ af Alex Linley i kapitlet ’Strengthsspotting’.

Det næste skridt

Hvis du vil have et hurtigt billede af hvad dine styrker er, vil jeg anbefale VIA-testen. Sæt en halv time af til at lave undersøgelsen og 15-20 minutter til at læse resultatet. Det giver et stort udbytte i forhold til hvor lidt tid det tager.

Hvis du vil gå i dybden vil jeg foreslå at bruge alle tre værktøjer. Strengthsspotting fungerer godt som supplement til VIA og StrengthsFinder fordi den er kvalitativ. De kvantitative værktøjer er begrænset til de styrker som forskerne har defineret. De er stærke værktøjer, men de fungerer bedre hvis du bruger dem som supplement til din egen refleksion i stedet for som en erstatning.

Link til foto.

Bruger du dine styrker?

”Our job in this life is not to shape ourselves into some ideal we imagine we ought to be, but to find out who we already are and become it.” – Steven Pressfield

6782320425_64ea6b157f_o

Foto: Matt Paish

I bogen The Element fortæller Sir Ken Robinson en historie fra 1930’erne. Historien handler om Gillian Lynne, der dengang var 8 år. Hun boede i England med sin familie. Lærerne på hendes skole var bekymrede for hende. Hun afleverede sine lektier for sent, hendes håndskrift var ulæselig og hun sad ofte og kiggede ud ad vinduet. En dag tog hendes mor hende med til psykolog for at finde ud af hvad der var galt. Gillian blev fulgt hen til en sofa, hvor hun satte sig ned. Psykologen gik hen til sit skrivebord og snakkede med moren, men han holdt øje med Gillian, der forsøgte at sidde stille. Hun ville ikke have at psykologen skulle tro at der var noget galt med hende. Hun frygtede at blive sendt på specialskole. Efter 20 minutter, gik psykologen hen til Gillian. ”Du har været meget tålmodig, men du er nødt til at være tålmodig lidt endnu. Jeg skal snakke med din mor alene et øjeblik.”

På vej ud ad lokalet, tændte psykologen sin radio.

”Stå her et øjeblik.” Psykologen kiggede på Gillians mor. ”Stå her og se hvad hun gør.”

De kiggede på Gillian igennem et vindue. Gillian kunne ikke længere sidde stille. Hun rejste sig og dansede til musikken. Dansen var yndefuld og fuld af glæde og begejstring.

”Din datter er ikke syg,” sagde psykologen til moren. ”Hun er en danser. Tag hende på danseskole.”

Vi har brug for vores styrker

Når vi bruger vores styrker lever vi os ind i vores arbejde. Arbejdet får vores fulde opmærksomhed og vi bliver engagerede. Desværre er mange organisationer dårlige til at engagere deres ansatte. En undersøgelse foretaget af Gallup viser at 70% af amerikanske medarbejdere er uengagerede på deres arbejde. Gallup vurderer at dette koster amerikanske organisationer 550 milliarder dollars om året. En Gallup-undersøgelse fra 2010 viser at 84% ansatte på verdensplan er uengagerede på jobbet. En af grundene er at de bliver tvunget til at fokusere på deres svagheder i stedet for på deres styrker. Ifølge Gallup er en medarbejder der bruger sine styrker hver dag seks gange så tilbøjelig til at være engageret, som én der ikke gør.

Når vi ikke må danse

I 1970’erne lavede psykologen Mihaly Csikszentmihalyi et eksperiment der nær var gået galt. Han ville undersøge hvad der sker når vi mister vores yndlingsaktiviteter. Aktiviteterne var defineret ved at de ikke tjente et praktisk formål, udover at forsøgspersonerne nød dem. Reglen var at deltagerne ikke måtte lave nogle af deres yndlingsaktiviteter mens eksperimentet stod på. Dansere måtte ikke danse, bogelskere måtte ikke læse (jeg havde ikke overlevet eksperimentet). Forsøget havde dramatiske konsekvenser. Nogle forsøgspersoner fik hovedpine, andre oplevede koncentrationsbesvær. Nogle var trætte, mens andre var søvnløse. Efter to dage var symptomerne så stærke at Csikszentmihalyi stoppede eksperimentet, fordi det havde været uforsvarligt at fortsætte.

Tre undersøgelser om styrker

  • I 2002 udgav The Corporate Leadership Council i England et studie med 19.187 medarbejdere. Studiet skulle blandt andet besvare spørgsmålet: når vi laver medarbejderevalueringer, er det så mest fordelagtigt at fokusere på medarbejdernes styrker eller svagheder? Konklusionen var, at fokus på styrker var forbundet med en 36% stigning i produktivitet. Fokus på svagheder var forbundet med et produktivitetsfald på 26%.
  • En artikel fra 2013 udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Positive Psychology viser ligeledes en sammenhæng mellem fokus på styrker og medarbejderproduktivitet.
  • I en videnskabelig artikel fra 2000 viser en af de førende forskere inden for Positiv Psykologi, Barbara Fredrickson, at vores chancer for lykke stiger når vi bruger vores styrker hver dag.

Bob Dylan: vær dig selv

Det ændrede Gillian Lynnes liv at blive sendt på danseskole. Her var hun omringet af mennesker der ikke kunne sidde stille. Hun blev optaget på den Kongelige Balletskole i England, og var senere med til at skabe forestillinger som Cats og Phantom of the Opera. Hun har sagt at hun skylder psykologen alt hvad hun har opnået. Hvordan havde hendes liv været hvis hun var blevet sendt på specialskole? Hvor mange børn bliver sendt på specialskole fordi de ikke får en chance for at udtrykke deres styrker? Hvor meget talent går til spilde fordi vi tvinger folk til at fokusere på deres svagheder når de kunne blomstre ved at fokusere på deres styrker? Hvis vi hjælper medarbejdere, venner og familiemedlemmer med at bruge deres styrker, kan vi bidrage til at de bliver gladere og mere produktive. Lad danserne danse. Bob Dylan sagde det bedst: All I can do is be me, whoever that is. 

Opdatering: du kan læse et indlæg her om hvordan du finder dine styrker.

Kilder

Historien om Gillian Lynne er taget fra The Element af Sir Ken Robinson, kapitel 1.

Gillian Lynne fortæller selv historien i dette radiointerview: http://www.npr.org/2014/10/04/353679082/dancer-needed-to-move-to-think

Eksperiment hvor Csikszentmihalyi bad forsøgspersoner om at droppe deres yndlingsaktiviteter i en kort periode. Taget fra Drive af Daniel Pink, kapitel 5.

Corporate Leadership Council (2002). Performance Management Survey.

Corporate Leadership Council (2002). Building the High-Performance Workforce A Quantitative Analysis of the Effectiveness of Performance Management Strategies.

Dubreuil, P., Forest, J., & Courcy, F. (2013). From strengths use to work performance: The role of harmonious passion, subjective vitality and concentration. Journal of Positive Psychology. Vol 9(4). DOI:10.1080/17439760.2014.898318

Fredrickson, B. (2000). Why positive emotions matter in organizations: Lessons from the broaden-and-build model. The Psychologist-Manager Journal, Vol 4(2), 2000, 131-142. http://dx.doi.org/10.1037/h0095887

Gallupundersøgelserne er taget fra bogen The Best Place to Work af Ron Friedmann. Du kan desuden læse mere ved at følge dette link: http://blogs.hbr.org/2013/06/ten-charts-that-show-weve-all-got-a-case-of-the-mondays/

Ifølge Gallup er medarbejdere der bruger deres styrker hver dag seks gange så tilbøjelige til at være engagerede som medarbejdere der ikke gør: https://www.gallupstrengthscenter.com/Home/en-US/About

Foto: https://www.flickr.com/photos/mattpaish/6782320425/in/photolist-bkkaz4-c6s1mL-5dxBST-7NpgW7-k1H7g-oYC7QV-djMWq9-8mujRU-nPQweg-sEoPV-35izwp-mUqSEF-dqouMG-nmBRJw-8muk7U-nPQyav-8mK5eL-nxm5fu-nsnkmt-nJPR9b-nsnn3o-nGPsGw-nJyYit-nJFdJw-nsnP5n-nPQxBr-8Aqgqu-ozRcCB-ac2GdY-oDyVn3-53o5NB-dCq2eo-mUsJoN-8mrd6k-mUqH5v-8mukcf-8muk2d-8mrdz2-8mrdta-mUqTGF-mUsHKo-aqShH-bZof9f-7qcNFF-9PVT2b-66Dfcz-66Dfgi-66Dfer-fi7cCG-9J2vj8

Røntgenbilleder, Mening & Overraskende Opdagelser

“Just as plants need sun, water, and good soil to thrive, people need love, work, and a connection to something larger.” – Jonathan Haidt

X-ray

 Foto: Adrian Barnes

To Slags Opdagelser

Når radiografer ser på røntgenbilleder kan de gøre to slags opdagelser: forventede opdagelser og overraskende opdagelser. Forestil dig at du har brækket en arm (ingen panik – det er bare tankeeksperiment). Du tager på skadestuen og får skannet armen. En radiograf kigger på røntgenbilledet og konstaterer at armen er brækket. Det er en forventet opdagelse. Hvis radiografen derimod kigger på dit røntgenbillede og opdager en svulst, kalder man det en overraskende opdagelse. Overraskende opdagelser er vigtige fordi de hjælper med at opdage sygdomme på et tidligt stadie. Det kan gøre det muligt at behandle eksempelvis cancer, før sygdommen bliver livstruende.

Et Røntgenbillede Blandt Tusind

Joseph Stalin sagde at ét dødsfald er en tragedie, mens en million er en statistik. Historier og følelser rammer os hårdere end tal. En udfordring for radiografer er, at arbejdet kan være ensformigt. For radiografer, der ser tusindvis af røntgenbilleder igennem, kan arbejdet til tider virke upersonligt. Det kan virke meningsløst. Arbejdet føles ikke så vigtigt som det er. Især hvis radiografen aldrig møder patienterne.

Dr. Yehonatan Turner fra Israel havde den udfordring. For at gøre sit arbejde mere personligt og meningsfyldt, forestillede han sig at hvert røntgenbillede han så tilhørte hans far.

I 2008 stod Turner i spidsen for en forskergruppe, der ville forsøge at få radiografers arbejde til at føles mere meningsfyldt. Forskerne lavede et eksperiment på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem. Man skabte en funktion der gjorde at hver gang radiograferne så på et røntgenbillede, poppede der et billede af patienten op. Tanken var at billederne skulle få radiograferne til at føle at de havde med et menneske at gøre. Et menneske med familie og venner – i modsætning til blot endnu et røntgenbillede blandt tusind.

Efter et stykke tid spurgte man radiograferne om deres oplevelse. Samtlige radiografer rapporterede at have følt ’mere empati med patienten’ og at have været ekstra grundige i deres arbejde.

Konkrete Resultater

Men forskere kan godt lide ting der kan måles. Tre måneder senere lavede forskerne en opfølgning til eksperimentet. Man udvalgte alle de røntgenbilleder hvor radiograferne havde gjort overraskende opdagelser. Radiograferne blev bedt om at se på røntgenbillederne igen. Her er der to vigtige ting at være opmærksom på: 1) der var nu ingen billeder af patienterne, og 2) radiograferne vidste ikke at de havde set røntgenbillederne før (og eftersom der var gået tre måneder havde de ingen chance for at huske dem).

Resultatet? Når det kom til forventede opdagelser, gjorde billedet ingen forskel. Radiograferne klarede sig lige godt i fase 1 og fase 2 af eksperimentet. Når det derimod gjaldt overraskende opdagelser, gjorde billedet en stor forskel. 80% af de overraskende opdagelser der var blevet gjort i fase 1, blev overset i fase 2.

Forskerne målte desuden hvor lang tid radiograferne brugte på hvert enkelt røntgenbillede. De brugte lige lang tid uanset om der var et billede af patienten eller ej.

Kritik Og Muligheder

Billeder er ikke en magisk løsning. Et kritisk spørgsmål man kan stille er: vil effekten være lige så stor på langt sigt? Det er der ingen der ved. Men opfølgende forskning vil formentlig besvare spørgsmålet. En anden kritik er at eksperimentet blev udført med en forholdsvis lille stikprøve. Opfølgende eksperimenter skal teste hypotesen.

På trods af kritikken er det en idé med muligheder. Eksperimentet giver anledning til spørgsmål som: hvor mange hospitaler findes der i verden hvor man ikke inkluderer et lille billede af patienten i hjørnet af skærmen? Hvor mange hospitaler i Danmark? På hvilke andre institutioner og arbejdspladser kan man bruge denne idé?

Hvad med jobs hvor medarbejdere laver service for mennesker de ikke kan se?

Kilder

Avisartikel i The New York Times: http://www.nytimes.com/2009/04/07/health/07pati.html?_r=0

Bog: To Sell Is Human af Daniel Pink, side 210-211

Skumfiduser, Agingbooth og Succes

“I am, indeed, a king, because I know how to rule myself.” ― Pietro Aretino

Skumfiduser og selvkontrol

I 1960 lavede psykologen Walter Mischel et eksperiment, hvor han stillede 650 4-6 årige børn i et grusomt dilemma. Børnene kom ind i et lokale en ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. Børnene skulle være i lokalet, alene, i femten minutter. Dilemmaet var at børnene selv kunne vælge om de ville spise skumfidusen. Til gengæld fik de at vide at hvis de ventede til efter de femten minutter var gået med at spise den, ville de blive belønnet med en ekstra skumfidus. Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse- med andre ord deres selvkontrol.

Omkring halvdelen af børnene ventede og scorede på den måde en ekstra skumfidus. De fleste af børnene, der modstod fristelsen gjorde det ved at kontrollere deres opmærksomhed. De sang, dansede eller vendte sig om. De sad ikke og kiggede længselsfuldt på skumfidusen.

I 1981 lavede forskerne en opfølgende undersøgelse. Børnene var nu blevet voksne og forskerne kiggede på hvordan de klarede sig i livet. De fandt en klar sammenhæng: de personer der havde udvist selvkontrol som børn klarede sig bedst. De havde bedre selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SATs.

Kan Agingbooth gøre dig mere succesfuld?

Videnskabelige studier viser at vi tænker på vores fremtidige jeg som var det en anden person. Det føles som om det ikke er os selv. Det er en af grundene til at så mange mennesker er dårlige til at træffe beslutninger i dag, der vil gavne dem om 10 og 20 år. Eksempler? At spare op, spise sundt og lave fysisk træning.

Hvis vi ændrer folks opfattelse af deres fremtidige jeg, kan vi så ændre hvor mange penge de sparer op til fremtiden? Forskeren Hal Hershfield stillede spørgsmålet for et par år siden. Svaret er ja.

Man delte forsøgspersoner op i to grupper. Man fotograferede hver enkelt person i begge grupper. Forsøgsgruppens billeder gjorde man ældre (man gav dem rynker og gråt hår). Kontrolgruppens billeder ændrede man ikke på. Alle forsøgspersoner lavede nogle forskellige øvelser, der krævede at de så på deres billeder. Man afsluttede eksperimentet med at spørge folk: hvis du fik $1.000, hvordan ville du så bruge pengene? Personer i forsøgsgruppen (der havde set billeder af sig selv som gamle) ville gennemsnitligt spare dobbelt så mange penge op til fremtiden som personerne i kontrolgruppen.

Hidtil har det ikke været muligt for almindelige mennesker at se deres fremtidige jeg. Det har App’en Agingbooth gjort op med. App’en kan downloades til iPhone og Android. Det er en hurtig, nem og sjov måde at påvirke vores egen underbevidsthed på. Det kan ændre din fremtid. Og det er gratis.

Hvis du vil vide mere om viljestyrke, vil jeg anbefale bogen Willpower af Roy Baumeister. Baumeister er verdens ledende forsker i selvkontrol. Der kommer et indlæg her på bloggen inden for et par uger, hvor jeg forklarer om et af hans mest interessante eksperimenter. Du kan også læse denne artikel fra Harvard Business Review.