Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Videnskab

Sådan øger du dine medarbejderes motivation

Har du brug for at skabe motivation på arbejdspladsen? Få nogle tips i denne artikel, som bygger på den research, jeg lavede til min kandidat-afhandling.

Når hjernen bliver snydt

Untitled2
Optiske illusioner – når vores øjne bliver snydt

Se på figuren herover. Hvilket felt er mørkest: A eller B? Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Illusionen opstår fordi Felt A er omringet af lyse felter, mens Felt B er omringet af mørke felter. Personligt kunne jeg ikke få mig selv til at tro på, at de to felter har samme farve. Derfor tjekkede jeg efter på gammeldags manér. Hvis du er skeptiker ligesom mig, kan du klippe et lille gækkebrev, og holde op til skærmen, så du kun kan se Felt A og Felt B. Så vil du se at de to felter har samme farve. (Advarsel: Det kan ikke anbefales at gøre dette i offentligheden.)

Du har måske set illusionen før, og ellers har du formentligt set andre optiske illusioner. Det er efterhånden almindeligt kendt, at vores øjne nogle gange bliver snydt. Hvad færre ved er, at det samme sker for vores hjerne.

Psykologiske illusioner – når hjernen bliver snydt

Forestil dig at du er med i et psykologisk eksperiment fra 1974. Din opgave er at gætte en persons profession ud fra en beskrivelse givet af hans nabo. Her er beskrivelsen: “Steve er meget genert og indadvendt. Han interesserer sig ikke for verden omkring ham, men han er altid hjælpsom. Han er detaljeorienteret, og har en god ordenssans.”

Steve er tilfældigt udvalgt fra den amerikanske befolkning. Det eneste du ved om ham er de oplysninger du netop har fået. Her er spørgsmålet: Er det mest sandsynligt, at Steve er bibliotekar eller bondemand? Tænk over det et øjeblik. Hvad ville du svare?

Hvis du er som størstedelen af deltagerne i eksperimentet, gætter du på at Steve er bibliotekar. Hans personlighed passer perfekt på stereotypen af en bibliotekar. Svaret er forkert. Det er mere sandsynligt, at Steve er bondemand.

Der er noget de fleste glemmer at tænke over. Beskrivelsen ovenfor er alt vi ved om Steve. Men for at svare på spørgsmålet, skal populationen som Steve kommer fra, tages i betragtning. I 1970’erne var der 20 gange så mange mandlige bondemænd, som mandlige bibliotekarer i USA. Derfor er sandsynligheden størst for, at Steve er bondemand, selvom beskrivelsen passer bedre på stereotypen af en bibliotekar. Eksperimentet er blevet gentaget i andre versioner, med samme resultat.

Hvorfor bliver hjernen snydt?

Du træffer mange beslutninger hver dag. Mennesker har ikke mentale resurser til at være bevidste om alle de beslutninger vi tager. Derfor er vi afhængige af intuitiv tænkning. Den menneskelige intuition har gennem millioner af år udviklet sig til at have stor præcision.

Langt de fleste af vores ubevidste antagelser er hensigtsmæssige. Men nogle gange føles en antagelse korrekt, selvom den er forkert. Når det sker, er vi ofre for psykologiske illusioner. Resultatet fra eksperimentet med Steve, opstår fordi der sker en psykologisk illusion.

Sådan undgår du at blive snydt

Første skridt i kampen mod psykologiske illusioner er bevidsthed. Ved at kende til hjernens svagheder, skaber du en mulighed for at kompensere for dem. De seneste 50 år, har psykologiske eksperimenter kortlagt hvordan den menneskelige hjerne bliver snydt, samt hvorfor det sker. Jeg har skrevet om flere psykologiske illusioner, eksempelvis:

På Wikipedia kan du desuden finde en oversigt over ‘cognitive biases‘, som er fagtermet for psykologiske illusioner. Hvis du vil i dybden med psykologiske illusioner, anbefaler jeg bogen Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman.

I de senere år er der lavet forskning om hvordan man undgår at blive snydt af psykologiske illusioner. Hvis der er interesse for det, vil jeg skrive om det her på bloggen. Indtil da kan jeg anbefale følgende artikler:

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksperimentet med “Steve” kommer fra: Tversky, A., & Kahneman, D. (1974). Judgment under uncertainty: Heuristics and biases. science, 185(4157), 1124-1131.

Link til illustration.

En version af denne artikel optræder på foredragsportalen.dk.

Når jagten på lykke giver bagslag

MASKERFIN

Foto: Creative Commons

Jeg havde ikke lyst til at skrive dette indlæg

Jeg læser tit om lykkeforskning, og skriver ind i mellem om hvad jeg lærer. I sidste uge læste jeg om nogle eksperimenter, der viser at det kan være usundt at fokusere på hvor lykkelig man er.

Jeg var splittet da jeg læste det. Det var nogle relevante undersøgelser, men grundlæggende er jeg tilhænger af positiv psykologi. Derfor har jeg mere lyst til at rose dette forskningsfelt, end at kritisere det.

Jeg har tidligere skrevet om confirmation bias, som er menneskers tendens til at favorisere information, der matcher vores verdensbillede. Pludseligt gik det op for mig: “Hvis jeg undlader at fortælle om disse undersøgelser, er jeg offer for en psykologisk mekanisme, jeg selv har skrevet om.” Selvom jeg synes, at positiv psykologi er værdifuldt, mener jeg at det er vigtigt at præsentere både de positive og de negative sider. Det giver et mere helt billede. Derfor vil jeg nu fortælle om problemet med…

Jagten på lykke

Vi lever i en tid hvor det er populært at jage lykke. Hvis man snakker om karrierevalg, eller hvor man skal bosætte sig, er det almindeligt at høre sætningen, “Det vigtigste er jo også, at du er glad.” Man kan jage lykke på mange måder, eksempelvis gennem kærlighed, rejser, koncerter, selvhjælpsbøger eller god mad. Men hvad sker der egentligt når mennesker fokuserer på at være lykkelige?

For at besvare spørgsmålet, udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein i 2003 et eksperiment. De bad en gruppe forsøgspersoner om at lytte til Igor Stravinskys ballet “Forårsofferet” fra 1913. Forsøgspersonerne blev inddelt i fire grupper, og fik forskellige instrukser:

– Gruppe 1 skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken

– Gruppe 2 skulle lægge mærke til hvor glade de var mens de lyttede til musikken

– Gruppe 3 skulle forsøge at være glade, og samtidigt lægge mærke til hvor glade de var

– Gruppe 4 skulle blot lytte til musikken

Efter oplevelsen målte forskerne hvor glad hver enkelt forsøgsperson var. Resultatet viste at det har en negativ effekt at forsøge at være glad. De personer der ikke fik nogle specifikke instruktioner var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem der forsøgte at være glade. Det havde også en negativ effekt at være opmærksom på hvor glad man var mens man lyttede til musikken.

I en spørgeskema-undersøgelse spurgte et amerikansk forskerteam en gruppe respondenter om hvor vigtigt det er for dem at opnå lykke. Desuden spurgte de ind til følelser som stress, ensomhed og depression. Her fandt de følgende mønster: De personer der gik meget op i at opnå lykke havde en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede.

Undersøgelser som ovenstående skal selvfølgeligt læses med visse forbehold. For Stravinsky-undersøgelsen, kan man spørge om analogien er passende. Er det nødvendigvis med livet som det er med Stravinsky-musik? For spørgskema-undersøgelsen ved vi ikke om der er tale om årsag-virkning, eller blot en korrelation. Målet om lykke var ikke nødvendigvis roden til problemet.

Selv med de forbehold, er undersøgelserne relevante at have i baghovedet, især i en tid hvor jagten på lykke spiller en stor rolle i manges liv. Jeg tror det er fornuftigt at lytte til undersøgelserne. Hvis du vil være glad, så lad være med at fokusere for meget på hvordan du kan blive glade, og hvor glad du er.

Men hvordan bliver man så lykkelig?

Hvordan bliver man lykkelig, hvis jagten på lykke giver bagslag? I næste blogindlæg giver jeg nogle forslag til hvordan du kan gribe det an.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Artikel om confirmation bias.

Stravinsky eksperiment: Schooler, J., Ariely, D., & Loewenstein, G. (2003). “The pursuit and assessment of happiness can be self-defeating.” I: I. Brocas and J. Carrillo (Eds.), Psychology and Economics, Vol 1. (s. 41–70). Oxford: Oxford University Press. (Kan findes som PDF her.)

Musikken der blev brugt: Igor Stravinsky – Forårsofferet (1913).

Den omtalte spørgeskema-undersøgelse: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener. De har taget eksperimentet fra: Mauss, I. B., Tamir, M., Anderson, C. L., & Savino, N. S. (2011). “Can seeking happiness make people unhappy? Paradoxical effects of valuing happiness.” Emotion, 11, 807–815.

Hvis du vil læse mere om, at positivitet ikke altid er bedre end negativitet, vil jeg foreslå bogen: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener.

Kilde til foto.

En måling kan ændre alt

14296912543_3f5fbcf677_b

Foto: Sonny Abesamis

Hawthorne-effekten

I 1920’erne foretog Western Electric Company en række undersøgelser på deres fabrik i Hawthorne. Målet var at finde ud af hvordan fysiske rammer påvirkede produktiviteten. En af undersøgelserne omhandlede lysstyrken i produktionshallerne. Man øgede lysstyrken i en hal, og efterfølgende steg produktiviteten. Lektionen var, at stærkere lys fører til højere produktivitet. Dette viste sig dog at være en forhastet konklusion.

I 1950’erne gennemgik Henry Landsberger resultaterne fra Hawthorne-undersøgelsen. Han opdagede noget mærkeligt. Det var korrekt at produktiviteten steg i hallen med forbedret lys. Det mærkelige var at produktiviteten også var steget i en anden hal, hvor man havde reduceret lysstyrken. Det gav ikke mening. Hvis stærkere lys medfører højere produktivitet, bør svagere lys medføre lavere produktivitet.

Forklaringen er at produktivitetsstigningen i de to produktionshaller ikke havde noget med lysstyrken at gøre. Det afgørende var, at medarbejderne vidste, at deres indsats blev målt. Det i sig selv, fik dem til at arbejde hurtigere. Undersøgelsen har lagt navn til Hawthorne-effekten. Effekten opstår i situationer hvor menneskers adfærd bliver påvirket af bevidstheden om at blive observeret. Det er vigtigt for samfundsvidenskabelige forskere at tage højde for effekten når de laver eksperimenter, fordi de ellers risikerer at drage forkerte konklusioner. Hawthorne-effekten er god for dig at kende, fordi den kan gøre det lettere at nå dine mål.

Sådan undgår forskere at blive snydt af effekten

For at redegøre for Hawthorne-effekten, inddeler samfundsvidenskabelige forskere typisk deltagerne i deres eksperimenter, i forsøg- og kontrolgrupper. Forestil dig at vi gentager undersøgelsen på Hawthorne-fabrikken. Vi inddeler medarbejderne i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. De to grupper sidder i hver sin hal. Vi måler begge gruppers produktivitet, og begge grupper ved, at de bliver målt.

I forsøgsgruppen øger vi lysstyrken; i kontrolgruppen ændrer vi intet. Hvis produktiviteten stiger i forsøgsgruppen, men ikke i kontrolgruppen, er årsagen sandsynligvis ændringen i lysstyrke, da det er den eneste forskel på de to grupper. Hvis produktiviteten stiger lige meget i begge haller, har lysstyrken ikke spillet nogen rolle. Derfor er årsagen sandsynligvis Hawthorne-effekten.

Når samfundsvidenskabelige undersøgelser og psykologiske eksperimenter bruger forsøgs- og kontrolgrupper, er det ofte for at kunne redegøre for Hawthorne-effekten. Tilsvarende, bruger man i medicinske studier forsøgs- og kontrolgrupper for at kunne redegøre for placebo-effekten.

Brug Hawthorne-effekten i dit liv

Et af mine yndlingscitater kommer fra Peter Drucker: ‘Det vi måler, bliver prioriteret’. I eksperimentet på Hawthorne-fabrikken, målte man produktiviteten. Denne måling fik produktiviteten til at stige. Når mennesker ved at noget bliver målt, fokuserer vi automatisk på det. Det kan du bruge til din fordel.

Hvis du vil have noget eller blive bedre til noget, kan du gøre det lettere for dig selv ved at måle det.

Når et nyt år starter, ønsker mange danskere at komme i form. For at gøre det nemmere for dig selv, kan du bruge tracking, som ganske enkelt betyder, at du måler hvor meget du træner. Det er hurtigt og nemt, og når du gør det, påvirker Hawthorne-effekten dig til at prioritere din træning.

Du kan gøre det på flere forskellige måder. En simpel måde er at skrive ned i en journal eller på din smartphone hvor mange gange du træner hver uge. Jeg bruger app’en ‘Way of Life’, men der findes flere alternativer. Du kan gøre tracking mere effektivt ved at aftale med en person du stoler på, at du hver uge fortæller hende hvor mange gange du har trænet. Ingen undskyldninger eller forklaringer. Hvis du finder en ven som du respekterer, og ikke vil skuffe, vil det påvirke dig til at tage din træning mere seriøst.

Du kan gøre det samme med andre mål. Et klassisk eksempel er at diætister får deres klienter til at notere alt hvad de spiser. Eller får dem til at tage billeder af det. Det er effektivt fordi det fjerne skyklapperne og gør det sværere at lyve for sig selv.

Jeg bruger selv tracking til at skabe bevidsthed om skrivning, træning og meditation. Hvad er dit vigtigste mål for det kommende år? Og Hvordan kan du bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det? Del gerne i en kommentar hvad dit mål er, og hvordan du vil bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det. Hvis du ikke ved hvordan du kan bruge tracking til at nå målet, kommer jeg gerne med et forslag.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

Kilde til foto.

WOW-effekten: Vi elsker gratis ting

Her er et gæsteindlæg jeg har skrevet til MX media.

woweffekten

Julen er gavernes tid. Skal du give dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder en gave? Vi elsker gaver, og de fleste kan godt lide at give tilbage. Med den rette gave kan du give folk en god oplevelse, forbedre jeres relation og give dem lyst til at hjælpe dig i det nye år.

WOW-effekten: Mennesker elsker gratis ting

Hvad vil du helst? Have et gratis $10 gavekort til Amazon foræret, eller købe et $20 gavekort for syv dollars? Da forskeren Dan Ariely stillede en gruppe personer i Boston dette spørgsmål, valgte de fleste den gratis mulighed selvom det ikke medfører den største økonomiske gevinst. Det gratis gavekort, giver en genvist på $10. Et $20 gavekort til $7 giver en gevinst på $13 (forudsat, at man handler på Amazon og har gavn af gavekortet). De fleste vælger gratis gavekort, fordi gratis ting føles bedre. En økonomisk fortjeneste er god, men en gratis gave har en WOW-effekt.

Ariely og hans team har demonstreret effekten i adskillige eksperimenter. I et af dem placerede de et bord i en stor offentlig bygning. På bordet var der to typer chokolade: Lindt chokoladetrøfler (eksklusiv chokolade) og Hersley Kisses (discountchokolade). Trøflerne kostede 15 cents, mens Hersley-stykkerne kostede 1 cent, og det var kun tilladt at købe et stykke chokolade pr. person. 73% af kunderne valgte trøflerne, mens 27% valgte et Hersley Kiss. Dette var, hvad forskerne havde forventet. Trøfler er normalt betydeligt dyrere end Hersley-stykkerne, og økomisk set fik man det bedste tilbud ved at vælge en trøffel.

Forskerne reducerede herefter begge priser med én cent, og gentog eksperimentet med nye forbipasserende. Trøflerne kostede altså 14 cents, og Hersley-stykkerne var gratis. Det ændrede betydeligt på kundernes valg. Nu valgte 69% et Hersley Kiss, mens 31% valgte en trøffel fra Lindt. Økonomisk set havde gevinsten ved at vælge en trøffel fortsat været størst. Men WOW-effekten, der opstår, når noget er gratis, var stærkere end muligheden for en god deal.

Nu tænker den skarpe læser måske: Kunne effekten ske, fordi nogle personer enten ikke havde penge på sig, eller ikke gad at lede efter småpenge? Dette kunne måske få dem til at vælge den gratis mulighed. For at undersøge dette, gentog forskerne eksperimentet i en kantine, hvor de stod ved kassen. Her fik kunderne valget mellem de to chokolader. De havde allerede pengepungen fremme, og prisen blev ganske enkelt lagt oveni i prisen på frokosten. WOW-effekten dominerede fortsat. De fleste valgte et gratis Hersley Kiss. Ekserimentet er blevet gentaget i forskellige versioner, med samme resultat.

Taknemmeligheds-effekten: Mennesker giver tilbage

De fleste mennesker har lyst til at give tilbage, hvis nogen gør noget for os. Retfærdighed ligger dybt i os. Evolutionært har det været afgørende for menneskehedens overlevelse, fordi det har gjort os gavmilde og samarbejdsvillige. Det føles trygt at give, når man ved at de fleste giver tilbage.

Tendensen er blevet påvist i en undersøgelse fra Cornell University. En gruppe forsøgspersoner blev inddelt i makkerpar. Den ene person var en rigtig forsøgsperson. Hvad, han ikke vidste, var, at den anden forsøgsperson var en skuespiller, som forskerne havde hyret. Eksperimentet blev gentaget mange gange. Hver forsøgsperson var makker med skuespilleren.

Forskerne gav makkerparret besked om at vurdere kvaliteten af nogle malerier. Skuespilleren opførte sig ens overfor alle forsøgspersoner. Under eksperimentet forlod skuespilleren rummet, og kom tilbage efter et par minutter. Til halvdelen af forsøgspersonerne medbragte han en Cola, med kommentaren, “Forskeren gav mig lov til at tage en Cola. Jeg tog én med til dig.” Til den anden halvdel havde han ingen Cola med, heller ikke til sig selv.

Ved slutningen af eksperimentet forlod forskeren lokalet, hvilket gav skuespilleren lidt tid alene med forsøgspersonen. Skuespilleren sagde det samme til alle forsøgspersonerne. Han fortalte, at han solgte lodsedler, og at han ville vinde 50 dollars, hvis han var den, der solgte flest. Derfor bad han forsøgspersonen om at købe nogle sedler.

Forskerne analyserede, hvor mange lodsedler de forskellige forsøgspersoner havde købt. Forsøgspersoner, der havde modtaget en Cola fra skuespilleren, var mest tilbøjelige til at hjælpe. De købte gennemsnitligt dobbelt så mange lodsedler, som dem der ikke havde fået en Cola. Andre undersøgelser har vist det samme. Når man får noget, giver man igen.

Spred glæde med en gave

Giv dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder en gave. Mennesker elsker gratis ting. Man kan give på mange måder, det behøver ikke nødvendigvis være noget materielt. Du kan også give anerkendelse, opmærksomhed og forståelse. Du kan give noget af dig selv. Vær kreativ. I de fleste situationer har du mulighed for at give en gave.

Men giv aldrig en gave for straks at bede om at få noget igen. Så føles det ikke som en gave, men som en transaktion. Hvis skuespilleren i førnævnte eksperiment havde givet forsøgspersonen en Cola, for med det samme at sælge sine lodsedler, havde det ikke haft den samme effekt. Sørg for, at det føles naturligt. Vær generøs og oprigtig. Tænk langsigtet. Mennesker er ikke dumme. De fleste kan fornemme, om de får en oprigtig gave, eller om der er en skummel bagtanke. Giv for at gøre noget godt. Når du giver fra hjertet, skaber du glæde, goodwill og gode relationer.

Her er to spørgsmål, der måske kan inspirere dig til hvad du kan give:

  • Hvad kan du give give som vil være en lille omkostning for dig, men en god gave for modtageren?
  • Hvad kan du give dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder, som de vil elske?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Mennesker elsker gratis ting. Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Predictably Irrational af Dan Ariely, kapitel 3.

Influence af Robert Cialdini, kapitel 2.

Falske minder

17739572608_bec0119d3b_b

Foto: hedera.baltica (Flickr)

Har du nogensinde oplevet, at en anden person husker en begivenhed anderledes end dig? Når det sker, er det naturligt at undre sig over hvorfor andre husker forkert (du husker selvfølgeligt selv rigtigt). Hukommelsen kan svigte på to måder. Den mest kendte er glemsomhed. Men hukommelsen snyder på en farligere måde. Nogle gange husker man ting, der aldrig er sket.

En skrigende skolelærer

Mange der har set Matador husker en scene hvor Lærer Andersen står på en altan i hvid natskjorte og skriger. Der er bare et problem. Scenen har aldrig fundet sted. Den er derimod beskrevet i samtaler mellem Misse Møhge og Hans Christian. Når man hører spændende dialog, danner man indre billeder, og disse billeder kan være svære at skelne fra virkeligheden. Der er et lignende eksempel i Psycho. Mange kan huske det røde blod fra scenen på badeværelset. Der er bare et problem: Filmen er i sort/hvid.

En solrig sommerdag

Tænk tilbage på en dag i sommers hvor det var godt vejr. Hvad kan du huske fra dagen? De detaljer man husker, når man tænker tilbage, er ofte ren fiktion. Når du skaber minder, gemmer hjernen ikke alle detaljer i din hukommelse. Den gemmer blot et stikord, og nogle få detaljer. Når man finder sine minder frem, hvad gør hjernen så med alle de detaljer den ikke har gemt? Den digter. Hvis din idé om en solrig sommerdag er, at solsorterne synger, og at der dufter af nyslået græs, er det sandsynligt at du vil mindes disse ting når du finder dit minde fra i sommers frem, uanset om de var tilstede den specifikke dag som du tænker tilbage på.

Ikke som en videooptager

Psykologen Elizabeth Loftus har vist, at den menneskelige hukommelse fungerer anderledes end man skulle tro. De fleste tror, at hukommelsen virker som en videoptager. Man oplever noget, og gemmer det i sin hukommelse. Når man tænker på et minde, finder man det frem, ligesom man ville gøre hvis man fandt et videoklip frem på sin smartphone. Men sådan virker hjernen ikke. Hukommelse ændrer sig med tiden, eksempelvis når man får ny information. Det har Loftus demonstreret i videnskabelige eksperimenter.

Kan ord ændre hastigheden på en bil?

I et eksperiment fra 1974, testede Loftus 45 forsøgspersoners hukommelse i forbindelse med trafikuheld. Forsøgspersonerne så korte videoklip af 7 trafikuheld, og blev bedt om at vurdere bilernes hastighed. Forsøgspersonerne blev herefter inddelt i fem grupper, og udspurgt på forskellige måder. Nogle blev spurgt: “About how fast were the cars going when they hit each other?” For andre forsøgspersoner var ordet ‘hit’ blevet erstattet med et af følgende ord: smashed, collided, bumped eller contacted.

Ordene påvirkede forsøgspersonernes svar. Jo voldsommere et ord der blev brugt, jo hurtigere mente forsøgspersonerne at bilerne havde kørt. Grafen herunder viser hvor hurtigt forsøgspersoner, der blev spurgt på forskellige måder, anslog hastigheden til at være.

loftusgraf1

Kan ord ødelægge glas?

I et opfølgende eksperiment så 150 forsøgspersoner et filmklip af en bil der kom kørende på en landevej. Klippet varede et minut, og sluttede med et trafikuheld. De 150 personer blev inddelt i 3 grupper: en hit-gruppe, en smashed-gruppe og en kontrol-gruppe. Hit-gruppen blev spurgt: ‘how fast were the cars going when they hit each other?’. Smashed-gruppen blev spurgt: ’how fast were the cars going when they smashed each other?’ Kontrolgruppen blev ikke stillet noget spørgsmål.

En uge senere stillede Loftus forsøgspersonerne 10 spørgsmål. Et af spørgsmålene var: ‘Så du noget knust glas?’. Tabellen herunder viser hvor mange personer i hver gruppe, der mente at have set knust glas i videoklippet.

loftustabel1

Der var intet knust glas i filmklippet. Alligevel kunne nogle forsøgspersoner i hver gruppe huske at have set knust glas. Antallet var størst i smashed-gruppen, der var blevet adspurgt med det mest voldsomme ordvalg. Eksperimentet indikerer, at den menneskelige hukommelse kan forandres, som følge af ny information.

De to undersøgelser er blevet kritiseret, blandt andet fordi alle forsøgspersonerne var studerende. Et andet kritikpunkt er, at undersøgelsen benyttede videoklip. Måske ville folk reagere anderledes når der er mere på spil, eksempelvis hvis de overså et rigtigt trafikuheld.

Husk at hukommelsen snyder

Falske minder kan have stærke konsekvenser, især i retssager med øjenvidner. Det har den danske film ‘Jagten’ vist. Spring ned til næste afsnit hvis du vil undgå spoilers. I Jagten bliver pædagogen Lucas, spillet af Mads Mikkelsen, anklaget for at have begået seksuelt overgreb på sin bedste vens datter. Det starter med at pigen fortæller en løgn, fordi hun er sur. Men i løbet af filmen begynder hun selv at tro på løgnen. Det får uoprettelige konsekvenser for Lucas, selv efter hans uskyld bliver bevist. Det er slemt når mennesker bliver uskyldigt anklaget i film, men tragisk når det sker i virkeligheden.

Det er vigtigt at huske den menneskelige hjernes begrænsninger. Falske minder opstår uden at man selv er klar over det. Derfor er det vigtigt at politi og andre involverede i straffesager ikke påvirker øjenvidner gennem deres ordvalg.

Hvordan kan du bruge denne viden i dit liv? Det første skridt er bevidsthed. Vær opmærksom på din hjernes begrænsninger. Husk at din hukommelse snyder. Din hjerne er ikke som en videooptager. Nogle minder bliver glemt, andre ændrer sig, og nogle minder er fiktion. Hvis du oplever noget, som er vigtigt for dig at huske, er det en god idé at skrive det ned. Minderne kan ændre sig i din hjerne, men ikke på papir. 

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Loftus, E. F., & Palmer, J. C. (1974). Reconstruction of automobile destruction: An example of the interaction between language and memory. Journal of verbal learning and verbal and, 13(5), 585-589.

Du kan lære mere om Elizabeth Loftus’s forskning ved at se hendes TED Talk.

Link til foto.

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

Computerspil der bekæmper kræft

Screen-Shot-2013-05-21-at-2.17.13-AM1

Kampen mod cancer

Du er inde i en krop. Din opgave er at forsvare kroppen mod onde kræftceller. Det gør du ved at styre robotten Roxxi, der bekæmper kræften ved hjælp af antibiotika-våben og laser-lignende kemo-stråler. Spillet hedder Re-Mission, og er udviklet til at hjælpe unge cancerpatienter til at få en succesfuld behandling. I Re-Mission kæmper man mod forskellige typer cancer. Måden hvorpå man hjælper Roxxi med at vinde over kræften i spillet har direkte paralleller til virkelig kræftbehandling. Der er 20 baner som man kan gennemføre. Hver bane tager cirka en time, og spilleren får løbende information om behandling af kræft. Spillet formidler desuden følgende budskab: En af de største grunde til at unge ikke overlever cancer, er at de ikke følger deres behandling gennem hele perioden.

Hvorfor følger patienter ikke behandlingen?

Selv når kemoterapi virker, er det hårdt og udmattende. Det er en milepæl når patienterne bliver sendt hjem fra hospitalet, men det betyder ikke at behandlingen er forbi. Når patienterne kommer hjem, skal de observere deres symptomer, og kontakte hospitalet hvis noget ændrer sig. Derudover skal de tage kemo-piller og antibiotika. Behandlingen fortsætter typisk i to år efter hjemsendelsen fra hospitalet, og det sidste patienterne har lyst til når de kommer hjem fra hospitalet, er mere kemoterapi.

Som Jose Guevera, en 18-årig, der har gennemgået kemoterapi sagde: “En stor del af tiden, ønsker vi ikke at tage vores medicin. Vi tænker, ‘Hvad gør det? Hvor kommer det hen? Jeg er træt af det. Det får mig bare til at kaste op.’”

Mange unge patienter har det på samme måde som Jose. De er udmattede og trætte af at have det dårligt. De vil være sig selv igen. Derfor tager de ikke al deres medicin efter hjemsendelsen, hvilket øger risikoen for at kræften vender tilbage.

Et videnskabeligt eksperiment

I 2008 lavede Pamela Kato og tre andre forskere en undersøgelse af Re-Mission. 375 cancerpatienter i alderen 13 til 29 blev inddelt tilfældigt i en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. Patienterne i kontrolgruppen fik en låne-computer med to computerspil (Indiana Jones og Emperor’s Tomb). Patienterne i forsøgsgruppen fik en låne-computer med de to samme spil, og derudover et tredje: Re-Mission. Deltagerne blev bedt om at spille de udleverede spil mindst en time om ugen, i de tre måneder som eksperimentet varede.

Efter eksperimentet sammenlignede forskerne forsøgsgruppen og kontrolgruppen. De undersøgte hvor meget viden patienterne havde om cancer, hvor gode de selv vurderede, at de var til at holde øje med symptomer, og der blev lavet et medicinsk tjek af hvor meget medicin den enkelte patient havde i blodet. Undersøgelsen blev udgivet i tidsskriftet Pediatrics. Resultaterne viste at patienterne i forsøgsgruppen, sammenlignet med kontrolgruppen, vidste mere om cancer, var bedre til at holde øje med symptomer, og havde 20% mere medicin i blodet, end de havde haft før eksperimentet. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man undlader at tage 20% af pillerne stiger risikoen for at kræften vender tilbage ikke kun med 20%. Den fordobles.
(Jeg har tidligere skrevet om at mennesker bliver snydt af vores intuition. Hvis du ønsker baggrundsviden om hvorfor og hvordan statistik snyder mennesker, kan jeg anbefale The Black Swan af Nassim Taleb).

De fleste patienter i forsøgsgruppen havde ikke ikke gennemført Re-Mission. Forskerne var overraskede over at de patienter, der kun havde spillet et par baner oplevede den samme virkning som dem der gennemførte spillet. På overfladen virker det mærkeligt at så lidt spilletid har en så stor effekt. Men når man tænker over det, er det ikke meget anderledes, end at man bliver påvirket af reklamespots, man ser i TV. Det handler ikke om viden, men om følelser. Sådan er det ofte med sundhed. Tænk bare på fitness-træning, alkohol og flødekager. Alle ved hvad der er sundt og usundt. Det er ikke viden, men motivation, der er barrieren. Når du spiller Re-Mession kan du ikke bekæmpe canceren uden kemo-stråler. Det er det samme i virkeligheden. Hvis kroppen ikke får sin medicin, har den ikke en chance. Det budskab formidler Re-Mission bedre end læger, forældre og informationshæfter. Jose Guevera som vi mødte tidligere, siger: “Du ser på skærmen hvad der sker inde i din krop, og hvad kemoterapien gør — du ser ikke på et PowerPoint-show. Du spiller et spil, det er dig der bruger kemo, og du dræber de onde celler.”

På baggrund af feedback fra brugere, som Jose Guevera, er der blevet udviklet en 2’er af Re-Mission. Den kan downloades gratis til iPad, iPhone og Android. Re-Mission kan spilles gratis på http://www.re-mission2.org/.

Kilder

Pamela M. Kato, Steve W. Cole, Andrew S. Bradlyn, and Brad H. Pollock (2008), “A Video Game Improves Behavioral Outcomes in Adolescents and Young Adults with Cancer: A Randomized Trial,”Pediatrics, 122, 305–317. (Mere info: http://pediatrics.aappublications.org.proxy1-bib.sdu.dk:2048/content/122/2/e305.abstract og opsummering af undersøgelsen her: http://www.hopelab.org/wp-content/uploads/2008/08/sbm_data_poster_20080804.pdf

Switch af Chip & Dan Heath, side 95

Flere eksempler på at computerspil bliver brugt til at gøre verden til at bedre sted: http://www.hopelab.org/innovative-solutions/zamzee/ og http://showmethescience.com/ og http://www.amazon.com/Reality-Broken-Games-Better-Change/dp/1594202850

http://www.nydailynews.com/life-style/health/video-games-fight-cancer-re-mission-helps-young-patients-battle-disease-article-1.1336504

Om udviklingen af Re-Mission2: http://venturebeat.com/2013/04/28/re-mission-2-games-re-imagine-how-to-help-kids-survive-cancer/

http://www.hopelab.org

Hvad violinister kan lære os om succes

“Practice does not make perfect. Only perfect practice makes perfect.”
– Vince Lombardi

921738854_755321441d_o

Foto: Jason Hollinger

De dygtigste violinister

I 1993 udgav psykologen Anders Ericsson en undersøgelse af tredive violinister på musikakademiet Hochschule der Künste i Berlin. De var alle begyndt at spille violin i en alder af cirka otte år.

Ericsson fik forskellige musikprofessorer til at vurdere hvilke violinister der var dygtigst. Violinisterne blev således delt op i tre grupper: solist-gruppen, orkester-gruppen og underviser-gruppen. I solistgruppen var de dygtigste violinister. Violinisterne i orkester-gruppen var de næst dygtigste, professorerne forventede at de ville komme til at spille professionelt i et orkester, men ikke som solister. Violinisterne i undervisergruppen var ikke dygtige nok til at optræde professionelt, og havde derfor en fremtid foran sig som musikundervisere.

Ericsson interviewede alle violinisterne for at finde grunden til solisternes succes. Første del af forklaringen var simpel: de dygtigste violinister brugte mere tid på at øve. Solist- og orkester-gruppen øvede sig gennemsnitligt 3,5 timer dagligt, mens underviser-gruppen øvede sig 1,4 timer.

I sidste uge skrev jeg om to forskellige mindsets. Carol Dweck fra Stanford University har vist at et growth mindset er bedre for dig end et fixed mindset. Hvis du har et growth mindset mener du at du kan blive bedre til en given aktivitet gennem øvelse. Hvis du har et fixed mindset mener du at dine evner er bestemt af medfødt talent. Ericssons forskning giver os endnu en grund til at tro på at øvelse i høj grad påvirker vores evner.

Reglen om 10.000 timer

Du har måske hørte denne sætning før: ”det tager 10.000 timer at blive verdensklasse til en given aktivitet.” Den blev populær gennem Malcolm Gladwell’s bog Outliers. Gladwell refererede til Ericssons forskning hvor de dygtigste violinister havde omkring 10.000 timers øvelse bag sig. Hvis man øver intenst tager det cirka ti år at komme op på 10.000 timer. (Det kræver at man øver omkring tre timer om dagen). Reglen om 10.000 timer gælder for andet end musik. Alle skakspillere der har nået en status af ’grand master’ har haft 10.000 til 50.000 timers øvelse. Jeg har ikke set nogen undersøgelse på det, men det er et rimeligt gæt at Michael Jordan, André Agassi, Tiger Woods, Lionel Messi og Stephen King alle havde over 10.000 timers øvelse da de udførte deres største bedrifter.

Forvirring om reglen

Reglen om 10.000 timer har bredt sig. Rapperen Macklemore har endda lavet en sang om den. Men populariteten har medført forvirring. I artiklen, Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, gør Gladwell det klart hvornår reglen gælder. Reglen gælder kun for aktiviteter med høj kompleksitet. Skak og klassisk musik er gode eksempler, men det kunne også være fodbold, arkitektur eller kunstskøjteløb. Det skal dog siges at reglen ikke gælder for nicher med få deltagere. Hvis man øver sig i noget hvor ingen har 10.000 timers øvelse, er det ikke et krav for at være den bedste.

Reglen gælder heller ikke hvis der er tale om at blive ’god’ til noget, kun hvis der er tale om at blive blandt de bedste i verden. Du kan lære at spille guitar på et par uger, men du bliver ikke verdensklasse uden 10.000 timers øvelse.

Hvis der er tale om fysisk anstrengende bedrifter som at løfte noget tungt eller at løbe hurtigt gælder reglen ikke. Her kræver det stadig træning at blive blandt de bedste, men det tager ikke nødvendigvis 10.000 timer.

10.000 timer er et rundt tal og let at huske, men det er ikke et magisk tal. For nogle aktiviteter kunne det være 14.000 timer, for andre 9.000 timer. Det varierer fra person til person. Desuden er det svært at måle nøjagtigt hvor mange timer man øver sig.

En særlig slags øvelse

Mange danskere skriver langsomt, selvom de har skrevet på computer i årevis. Hvis 10.000 timers øvelse er vejen til succes, hvorfor har alle PC-brugere så ikke lært sig selv blindskrift? For at finde svaret må vi stille et andet spørgsmål: hvad tæller som øvelse? Jeg spiller guitar. Hvis jeg spiller 3,5 time hver dag de næste ti år, vil jeg så blive verdensklasse? Ikke nødvendigvis. Det kommer an på hvordan jeg øver mig. Hvis jeg fortsætter med at spille de sange som jeg allerede kan de næste ti år vil jeg ikke blive verdensklasse. Når Ericsson skriver ’øvelse’ mener han en særlig form for øvelse, som han kalder deliberate practise. Direkte oversat betyder det bevidst øvelse. Når man øver sig på den måde udfordrer man sig selv. Man lærer noget nyt. Man fokuserer og koncentrerer sig. I guitareksemplet svarer det til at jeg lærer noget jeg ikke kan i forvejen. Det indebærer at man fejler, lærer af det og overvinder udfordringer.

Sådan træner en vinder

Ericssons undersøgelse viste, at en af forskellene på top-violinisterne og de middelmådige violinister var at de dygtigste var bedst til at udføre deliberate practise. Der var flere ting der hjalp dem til det. De trænede hovedsageligt om morgenen og formiddagen mens de var mest friske. De trænede på det samme tidspunkt hver dag. De trænede typisk ikke mere end 90 minutter ad gangen, hvilket gjorde det muligt for dem at være ’100% på’ når de trænede. De mindre gode violinister havde ikke en fast rutine. Derfor udsatte de ofte deres træning til sidst på dagen, hvor de havde mindre energi til at koncentrere sig.

Træn som en vinder

Her er to forslag til hvordan du kan bruge Ericssons forskning til at nå dine mål:

  1. Sæt tid af til at øve. Jo flere timer om dagen du øver, jo hurtigere oplever du fremgang. Undersøgelser viser dog at de dygtigste performere inden for forskellige felter ikke øver mere end fire timer om dagen. Grunden er at der er grænser for hvor lang tid vi kan holde koncentrationen.

Start med at beslutte hvad dit mål er. Vil du være blandt de bedste i verden? Vil du være god? Hvis målet ikke er at blive verdensklasse, er det ikke nødvendigt med 10.000 timers øvelse. Det vigtigste er at dit mål stemmer overens med hvor meget du øver dig og hvordan.

Jeg øver mig selv i at blive bedre som skribent. Min ugentlige blog sikrer at jeg som minimum skriver ét blogindlæg hver uge. På den måde har jeg ingen undskyldning for at lade være med at skrive.

  1. Vær bevidst når du øver. Du er nødt til at presse dig selv for at rykke dine grænser. Lav fejl og lær af det. Sørg for at øve mens du har mest muligt mental energi til rådighed. Det er en forudsætning for at være fokuseret.

Her er fem ting jeg gør for at udføre deliberate practise:

  • Jeg læser bøger om at lære at skrive.
  • Jeg læser de ting jeg skriver igennem flere gange og spørger mig selv: hvordan kan jeg gøre det bedre? Der er altid en sætning der kan formuleres bedre.
  • Jeg læser 1-2 bøger om ugen, og tænker altid over hvad jeg kan lære af andre forfattere.
  • Jeg får feedback på de ting jeg skriver af personer hvis mening jeg respekterer. Vi er tit blinde for vores egne fejl. Derfor er det guld værd når andre kan vise os dem.
  • Jeg skriver om formiddagen hvor jeg er mest frisk.

OPDATERING 14/7 2016: Freakonomics Radio har for nyligt interviewet Anders Ericsson og Malcolm Gladwell om hvordan de hver især opfatter reglen om 10.000 timer. Hvis du er interesseret i at komme i dybden, vil jeg klart anbefale at høre episoden. Du kan høre den her.

Kilder

Undersøgelsen af violinister er taget fra den videnskabelige artikel: The Role of Deliberate Practice in the Acquisition of Expert Performance af K. Anders Ericsson, Ralf Th. Krampe, og Clemens Tesch-Romer

Ericssons forskning er desuden omtalt i Be Excellent at Anything (tidligere udgivet under titlen The Way We’re Working Isn’t Working) af Tony Schwartz og Outliers af Malcolm Gladwell.

De bedste skakspillere har øvet sig i 10.000-50.000 timer. Det kan du læse om i artiklen Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, The New Yorker, august 21, 2013 af Malcolm Gladwell. Denne artikel kan anbefales hvis du ønsker en dybdegående forklaring af hvornår reglen om 10.000 gælder.

Link til foto.

Kan du tåle succes?

“Failure is success if we learn from it.” – Malcolm Forbes

2500303479_f9a2e4019f_z

Foto: Kreg Steppe

Tillykke med 12-tallet

En pige kommer hjem fra skole og siger til sine forældre, ”jeg fik 12!”

Forældrene kigger på hinanden. De rækker armene i vejret og jubler.

”Du er så klog,” siger moren.

”Du er genial,” siger faren.

”Da jeg gik i skole, fik man 13,” siger bedstefaren. (Jeg føler mig lidt gammel når bedstefaren i min historie siger som jeg selv plejer at sige).

Hvordan påvirker situationen pigen?

Pigen er glad for forældrenes ros. Men ifølge psykologen Carol Dweck fra Stanford University er det mere kompliceret end det ser ud på overfladen.

Her er et lignende scenarie. En pige kommer hjem fra skole med et 12-tal.

Igen jubler forældrene. Men nu roser de på en anden måde.

”Det var flot,” siger moren. ”Du har også lavet dine lektier og forberedt dig godt.”

”Ja,” siger faren. ”Du har arbejdet for det. Det var flot.”

I eksemplet hvor forældrene siger til datteren at hun er klog og genial, giver de hende det som Dweck kalder et fixed mindset. Det kan oversættes til et fastlåst tankesæt. Mennesker med et fixed mindset mener at vores evner medfødte. Vores gener afgør hvor gode eller dårlige vi er til en given aktivitet.

I det andet scenarie skaber forældrene et growth mindset, der kan oversættes til et udviklende tankesæt. Mennesker med et growth mindset mener at vi kan påvirke vores evner. Øvelse gør os bedre.

Dweck har gennem videnskabelige eksperimenter undersøgt hvilke konsekvenser vores mindset har. I et eksperiment blev elever stillet en opgave. Efter at opgaven var løst, fik alle elever et valg: vil du have en nem opgave eller en svær opgave nu? Elever med et fixed mindset valgte en nem opgave, mens elever med et growth mindset bad om en svær opgave. Det er forståeligt. Elever med et fixed mindset har alt at tabe ved at vælge en svær opgave, da et dårligt resultat vil betyde at de er dumme. Elever med et growth mindset har alt at vinde ved at tage en svær opgave. Da de ikke mener at evner er forudbestemt, ser de ikke et dårligt resultat som en katastrofe. De tager det ikke personligt. Derfor ser de en svær opgave som en mulighed for at lære.

Hjernen siger sandheden

I et andet eksperiment blev elever med et fixed mindset hjerneskannet mens de modtog feedback på opgaver. Når eleverne fik at vide om de havde haft ret eller taget fejl, lyste skanningen op. Her var eleverne opmærksomme. Men når de tog fejl og fik at vide hvorfor, viste skanningen lav hjerneaktivitet. De var ikke interesserede i at høre forklaringen. Eksperimentet viser at en af konsekvenserne af at have et fixed mindset er at vi mister interessen for at lære. I stedet fokuserer vi på om vi har ret eller ej, fordi det fortæller os om vi er kloge eller dumme.

Konklusioner

Gennem andre eksperimenter har Dweck vist at:

  • Personer med et fixed mindset forsøger at bevise sig selv. Personer med et growth mindset forsøger at lære og blive dygtigere.
  • Når fixed-mindset personer fejler, tager de det personligt. Undersøgelser viser at de ofte tager nederlag personligt. De føler sig som tabere. Folk med growth mindset tænker, ”jeg prøver bare igen og øver mig næste gang.”
  • Man kan have et fixed mindset i et område af sit liv, men et growth mindset i et andet område. Fx kan man mene at man er født umusikalsk (fixed mindset) men at man er god til matematik fordi man har studeret hårdt i gymnasiet (growth mindset).
  • Når elever med et fixed mindset får en dårlig karakter bruger de mindre tid på at studere til den næste test. Elever med growth mindset bruger mere tid.
  • Studier viser at elever med et fixed mindset er mere tilbøjelige til at snyde til eksamen end elever med et growth mindset.
  • Et growth mindset gør os interesserede i at lære af vores fejl.
  • Dweck har foretaget mange studier af personer med fixed og growth mindsets. Hun har fundet ud af at både børn og voksne er meget påvirkelige. Personer der normalt har et growth mindset, kan blive presset ind i et fixed mindset – og omvendt.

Et growth mindset er en gave

Det er en gave som du kan give dig selv og menneskerne omkring dig. Her er fire idéer til hvordan.

  • Måden vi roser på er vigtig. Vi kan påvirke menneskerne omkring os til at udvikle fixed eller growth mindsets. Det er især vigtigt for ledere og for forældre. Når dine børn eller ansatte klarer det godt, så vær opmærksom på at rose dem for det arbejde det lagt i opgaven, og ikke for hvor kloge eller geniale de er.
  • Det samme gælder hvis noget går dem imod. Mind dem om at en oplevelse ikke definerer hvem de er og at de kan klare sig bedre næste gang, hvis de arbejder for det. Hvis du selv klarer dig dårligt til en jobsamtale, så lad være med at tage det personligt. Husk at det ikke er fordi du er dum, men fordi du ikke var godt nok forberedt eller fordi du ikke var den rette til jobbet.
  • Hvor i dit liv har du et fixed mindset? For at overvinde det foreslår Dweck en øvelse. Tænk på en person der er dygtigere end dig. Tænk på hvor meget den person må have øvet sig. Ved at fokusere på dette, kan du træne din hjerne ind i et growth mindset.
  • Når vi har succes får vi ofte ros. Og den ros fokuserer gerne på hvor ’gode’ vi er i modsætning til det arbejde vi har lagt i en opgave. Sørg for at minde dig selv om hvor hårdt du har arbejdet. Hvis nogle siger ”det var flot. Du er god til at holde præsentationer,” så tolk det som, ”det var flot. Du var godt forberedt.” På den måde undgår du at din succes giver dig et fixed mindset.

Kilder

Mindset af Carol Dweck. Dweck har forsket i psykologi i over fyrre år. Meget af den forskning har været i hvordan forskellige mindsets påvirker os. I bogen mindset opsummerer hun sin forskning inden for mindsets.

Link til foto

Bruger du dine styrker?

”Our job in this life is not to shape ourselves into some ideal we imagine we ought to be, but to find out who we already are and become it.” – Steven Pressfield

6782320425_64ea6b157f_o

Foto: Matt Paish

I bogen The Element fortæller Sir Ken Robinson en historie fra 1930’erne. Historien handler om Gillian Lynne, der dengang var 8 år. Hun boede i England med sin familie. Lærerne på hendes skole var bekymrede for hende. Hun afleverede sine lektier for sent, hendes håndskrift var ulæselig og hun sad ofte og kiggede ud ad vinduet. En dag tog hendes mor hende med til psykolog for at finde ud af hvad der var galt. Gillian blev fulgt hen til en sofa, hvor hun satte sig ned. Psykologen gik hen til sit skrivebord og snakkede med moren, men han holdt øje med Gillian, der forsøgte at sidde stille. Hun ville ikke have at psykologen skulle tro at der var noget galt med hende. Hun frygtede at blive sendt på specialskole. Efter 20 minutter, gik psykologen hen til Gillian. ”Du har været meget tålmodig, men du er nødt til at være tålmodig lidt endnu. Jeg skal snakke med din mor alene et øjeblik.”

På vej ud ad lokalet, tændte psykologen sin radio.

”Stå her et øjeblik.” Psykologen kiggede på Gillians mor. ”Stå her og se hvad hun gør.”

De kiggede på Gillian igennem et vindue. Gillian kunne ikke længere sidde stille. Hun rejste sig og dansede til musikken. Dansen var yndefuld og fuld af glæde og begejstring.

”Din datter er ikke syg,” sagde psykologen til moren. ”Hun er en danser. Tag hende på danseskole.”

Vi har brug for vores styrker

Når vi bruger vores styrker lever vi os ind i vores arbejde. Arbejdet får vores fulde opmærksomhed og vi bliver engagerede. Desværre er mange organisationer dårlige til at engagere deres ansatte. En undersøgelse foretaget af Gallup viser at 70% af amerikanske medarbejdere er uengagerede på deres arbejde. Gallup vurderer at dette koster amerikanske organisationer 550 milliarder dollars om året. En Gallup-undersøgelse fra 2010 viser at 84% ansatte på verdensplan er uengagerede på jobbet. En af grundene er at de bliver tvunget til at fokusere på deres svagheder i stedet for på deres styrker. Ifølge Gallup er en medarbejder der bruger sine styrker hver dag seks gange så tilbøjelig til at være engageret, som én der ikke gør.

Når vi ikke må danse

I 1970’erne lavede psykologen Mihaly Csikszentmihalyi et eksperiment der nær var gået galt. Han ville undersøge hvad der sker når vi mister vores yndlingsaktiviteter. Aktiviteterne var defineret ved at de ikke tjente et praktisk formål, udover at forsøgspersonerne nød dem. Reglen var at deltagerne ikke måtte lave nogle af deres yndlingsaktiviteter mens eksperimentet stod på. Dansere måtte ikke danse, bogelskere måtte ikke læse (jeg havde ikke overlevet eksperimentet). Forsøget havde dramatiske konsekvenser. Nogle forsøgspersoner fik hovedpine, andre oplevede koncentrationsbesvær. Nogle var trætte, mens andre var søvnløse. Efter to dage var symptomerne så stærke at Csikszentmihalyi stoppede eksperimentet, fordi det havde været uforsvarligt at fortsætte.

Tre undersøgelser om styrker

  • I 2002 udgav The Corporate Leadership Council i England et studie med 19.187 medarbejdere. Studiet skulle blandt andet besvare spørgsmålet: når vi laver medarbejderevalueringer, er det så mest fordelagtigt at fokusere på medarbejdernes styrker eller svagheder? Konklusionen var, at fokus på styrker var forbundet med en 36% stigning i produktivitet. Fokus på svagheder var forbundet med et produktivitetsfald på 26%.
  • En artikel fra 2013 udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Positive Psychology viser ligeledes en sammenhæng mellem fokus på styrker og medarbejderproduktivitet.
  • I en videnskabelig artikel fra 2000 viser en af de førende forskere inden for Positiv Psykologi, Barbara Fredrickson, at vores chancer for lykke stiger når vi bruger vores styrker hver dag.

Bob Dylan: vær dig selv

Det ændrede Gillian Lynnes liv at blive sendt på danseskole. Her var hun omringet af mennesker der ikke kunne sidde stille. Hun blev optaget på den Kongelige Balletskole i England, og var senere med til at skabe forestillinger som Cats og Phantom of the Opera. Hun har sagt at hun skylder psykologen alt hvad hun har opnået. Hvordan havde hendes liv været hvis hun var blevet sendt på specialskole? Hvor mange børn bliver sendt på specialskole fordi de ikke får en chance for at udtrykke deres styrker? Hvor meget talent går til spilde fordi vi tvinger folk til at fokusere på deres svagheder når de kunne blomstre ved at fokusere på deres styrker? Hvis vi hjælper medarbejdere, venner og familiemedlemmer med at bruge deres styrker, kan vi bidrage til at de bliver gladere og mere produktive. Lad danserne danse. Bob Dylan sagde det bedst: All I can do is be me, whoever that is. 

Opdatering: du kan læse et indlæg her om hvordan du finder dine styrker.

Kilder

Historien om Gillian Lynne er taget fra The Element af Sir Ken Robinson, kapitel 1.

Gillian Lynne fortæller selv historien i dette radiointerview: http://www.npr.org/2014/10/04/353679082/dancer-needed-to-move-to-think

Eksperiment hvor Csikszentmihalyi bad forsøgspersoner om at droppe deres yndlingsaktiviteter i en kort periode. Taget fra Drive af Daniel Pink, kapitel 5.

Corporate Leadership Council (2002). Performance Management Survey.

Corporate Leadership Council (2002). Building the High-Performance Workforce A Quantitative Analysis of the Effectiveness of Performance Management Strategies.

Dubreuil, P., Forest, J., & Courcy, F. (2013). From strengths use to work performance: The role of harmonious passion, subjective vitality and concentration. Journal of Positive Psychology. Vol 9(4). DOI:10.1080/17439760.2014.898318

Fredrickson, B. (2000). Why positive emotions matter in organizations: Lessons from the broaden-and-build model. The Psychologist-Manager Journal, Vol 4(2), 2000, 131-142. http://dx.doi.org/10.1037/h0095887

Gallupundersøgelserne er taget fra bogen The Best Place to Work af Ron Friedmann. Du kan desuden læse mere ved at følge dette link: http://blogs.hbr.org/2013/06/ten-charts-that-show-weve-all-got-a-case-of-the-mondays/

Ifølge Gallup er medarbejdere der bruger deres styrker hver dag seks gange så tilbøjelige til at være engagerede som medarbejdere der ikke gør: https://www.gallupstrengthscenter.com/Home/en-US/About

Foto: https://www.flickr.com/photos/mattpaish/6782320425/in/photolist-bkkaz4-c6s1mL-5dxBST-7NpgW7-k1H7g-oYC7QV-djMWq9-8mujRU-nPQweg-sEoPV-35izwp-mUqSEF-dqouMG-nmBRJw-8muk7U-nPQyav-8mK5eL-nxm5fu-nsnkmt-nJPR9b-nsnn3o-nGPsGw-nJyYit-nJFdJw-nsnP5n-nPQxBr-8Aqgqu-ozRcCB-ac2GdY-oDyVn3-53o5NB-dCq2eo-mUsJoN-8mrd6k-mUqH5v-8mukcf-8muk2d-8mrdz2-8mrdta-mUqTGF-mUsHKo-aqShH-bZof9f-7qcNFF-9PVT2b-66Dfcz-66Dfgi-66Dfer-fi7cCG-9J2vj8

Forskellen på induktion og deduktion

“Things always become obvious after the fact” ― Nassim Nicholas Taleb

12038690_10206427007587998_3197178081450866182_o

Foto: Malene Bruun Pedersen

Forestil dig en Thanksgiving-kalkun. Hver eneste dag bliver den fodret, og hver dag bliver den mere sikker på at dens ejere altid vil passe på den og give den god mad. Den ved ikke at den skal slagtes til Thanksgiving. Hver dag tænker kalkunen: ”Menneskerne passer godt på mig!” Paradokset er at den hver eneste dag kommer Thanksgiving nærmere. I takt med at kalkunen føler sig mere sikker, kommer den tættere på sin død.

Induktion, motorcykler & sorte svaner

I videnskaben findes der to former for logik: deduktion og induktion. Når vi arbejder induktivt, drager vi generelle konklusioner om verden på baggrund af observationer.

I Zen and the Art of Mortorcycle Maintenance forklarer Robert M. Pirsig det elegant, med en motorcykel som eksempel. Hvis man gang på kan oplever at motoren sætter ud når man kører over et bump i vejen, men kører fint når vejen er stabil, kan man logisk konkludere at motorproblemerne skyldes bumpene.

Induktion kan lede til forkerte konklusioner. Hvis motoren giver problemer hver gang vi kører over et bump, er det sandsynligvis bumpene der er grunden. Men vi kan ikke være sikre. Thanksgiving-kalkunen konkluderede på baggrund af observationer at menneskerne ville den det bedste.

Et klassisk eksempel som filosoffer elsker at referere til handler om sorte svaner. For nogle hundrede år siden havde man i Europa udelukkende observeret hvide svaner. På baggrund af disse observationer, konkluderede man at ALLE svaner var hvide. Den konklusion holdt lige indtil man fandt ud af at der fandtes sorte svaner… i Australien. 10.000 observationer kan ikke med sikkerhed bekræfte en hypotese. Men én observation kan i nogle tilfælde afkræfte den.

Deduktion, motorcykelbatterier og fugle med vinger

Deduktion virker omvendt. Her tager man udgangspunkt i generelle sandheder (regler) om verden. Ud fra reglerne drager man konklusioner om enkelte tilfælde. Pirsig giver følgende eksempel. Forestil dig at du er ved at reparere en motorcykel. Du ved at dyt-hornet udelukkende får strøm fra batteriet. Hvis batteriet er dødt kan du derfor være sikker på at hornet ikke vil virke.

Det er deduktion. Man bruger regler til at sige noget (forhåbentligt klogt) om specifikke tilfælde. Hvis man eksempelvis har accepteret præmisserne 1) alle fugle har vinger, og 2) svaner er fugle, kan man konkludere at alle svaner har vinger.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Zen and the Art of Motorcycle Maintenance af Robert M. Pirsig

The Black Swan af Nassim N. Taleb (bogen kan anbefales hvis du er interesseret i videnskabelige fejlkilder)