Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Month: januar, 2018

Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål


En af mine svagheder er, at jeg ofte fokuserer på for mange ting på samme tid. Der er så meget jeg vil, og derfor forsøger jeg at gøre det hele på én gang. Problemet er at ingen af projekterne får samme kvalitet, som de havde haft hvis de var min eneste prioritet.

De sidste par uger har jeg overvejet, hvad mine mål skal være i år. Derfor stillede jeg mig selv følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er der så mange, som ikke når deres mål?
  • Hvordan vælger man hvilke mål, der er vigtigst at fokusere på?
  • Hvordan optimerer man chancen for at nå sine vigtigste mål?

De spørgsmål har jeg brugt mange timer på at tænke over og læse om. I denne artikel deler jeg det vigtigste jeg har lært om målsætning. Artiklen består af tre dele, som hver især besvarer et af ovenstående spørgsmål.

I artiklen får du en værktøjskasse, der gør dig i stand til at håndtere de typiske udfordringer, som du vil opleve i forbindelse med målsætning. Du får formentligt ikke brug for alle værktøjerne hver gang du sætter mål, men kan derimod udvælge de værktøjer, som passer bedst til dine udfordringer på et givent tidspunkt.

Jeg bruger årsmål som udgangspunkt i artiklen, men værktøjerne kan bruges uanset om du arbejder på at sætte ugemål, årsmål, livsmål eller noget fjerde. De kan bruges til målsætning generelt, eller inden for et specifikt område, som eksempelvis karriere eller fitness.

Del 1: Myter og fælder som kan ødelægge din målsætning

Myte: Du skal nå så meget som muligt
Sandhed: Du skal udvælge det vigtigste

Denne myte er udbredt, fordi succes ofte ser sådan ud udefra. Vi ser kun det som succesfulde mennesker udfører – ikke hvad de vælger fra. Men hvad man siger nej til er ofte vigtigere end hvad man siger ja til. Som Steve Jobs har sagt:

“People think focus means saying yes to the thing you’ve got to focus on. But that’s not what it means at all. It means saying no to the hundred other good ideas that there are. You have to pick carefully. I’m actually as proud of the things we haven’t done as the things I have done. Innovation is saying no to 1,000 things.”

Forestil dig, at du skal knække ti kæppe med hænderne. Du forsøger at knække dem alle på én gang, men det mislykkes. Hvis du knækker dem en ad gangen, er dine chancer langt bedre.  

Det er det samme med mål. Hvis du forsøger at opnå for meget på en gang, er sandsynligheden for succes ikke så høj, som hvis du udvælger nogle få ting.

Et tip fra Warren Buffet: Fokuser på det vigtigste, og glem alt andet

Warren Buffet (f. 1930), af mange anset som det 20. århundredes dygtigste investor.

En af Warren Buffets ansatte spurgte ham engang om hvordan man når sine mål. Buffet foreslog følgende metode:

  1. Vælg 25 mål og skriv dem ned på et stykke papir
  2. Udvælg de fem vigtigste
  3. Fokuser på de fem vigtigste – og glem alt andet

I stedet for at fordele din energi mellem 25 mål, beslutter du dig for hvad der er vigtigst, og fokuserer på det. På den måde har du langt større sandsynlighed for at opnå dine vigtigste mål. Som Goethe har sagt: De ting, som betyder mest, må aldrig være slaver af de ting, som betyder mindst.

Du kan bruge Buffet’s metode til at udvælge livsmål, årsmål eller ugemål. Uanset hvilket tidsperspektiv der er tale om, er princippet det samme: Hvis du forsøger at gøre for mange ting på samme tid, stiger risikoen for at de vigtigste ting ikke bliver gjort godt nok.

Din målsætning er ikke fuldkommen når der ikke er mere at tilføje, men når der ikke er mere at skære væk.

3 fælder som mange falder i

Herunder beskriver jeg tre fælder, som mange bliver snydt af. Hvis du vil vide mere om nogle af dem, kan du finde kildehenvisninger og forslag til videre læsning i slutningen af artiklen.

1. Sunk cost

Når man investerer tid, energi eller følelser i et projekt, vil man gerne se det lykkedes. Sunk cost er den investering, som man ikke kan få tilbage igen. Jo mere man har investeret, jo sværere er det at erkende, at det var en fejl. Det snyder mange til at fortsætte ned ad blindgyder. Men som Warren Buffet har sagt: “When you find yourself in a hole, it’s time to stop digging.”

2. Du bliver styret af din frygt

Har du nogensinde haft et vigtigt mål, som du nedprioriterede, uden helt at vide hvorfor? I så fald kan frygt have spillet en rolle. Frygt kan få os til at fokusere på mindre vigtige ting, ganske enkelt fordi det ikke føles så skræmmende. Frygten kan have mange former: Hvilken forandring vil det skabe, hvis jeg sætter tid af til at prioritere et vigtigt mål? Hvad vil folk tænke? Hvad hvis jeg fejler? Her kan du stille nogle spørgsmål, som udfordrer frygten:

  • Hvad er det værste der kan ske?
  • Hvor sandsynligt er det, at det sker?
  • I hvor høj grad er skaden i så fald permanent? Hvad kan jeg gøre for at gøre det godt igen?
  • Hvad sker der hvis jeg ikke forsøger at opnå det, som jeg drømmer om?
  • Vil jeg i højest grad fortryde, at jeg prøver (og måske fejler) eller at jeg ikke prøver?

3. Du jager et fata morgana

Mennesker er ikke altid gode til at forudse hvad, der vil gøre os glade. Mange antager, at de ville være lykkelige hvis de var rigere, smukkere eller mere succesfulde. Men det er ikke altid tilfældet. Som Jim Carrey har sagt:

Derfor er det vigtigt at spørge dig selv hvorfor du vil opnå et mål. Bliv ved med at spørge hvorfor, indtil du kommer til roden af din motivation:

Øvelsen vil måske afsløre, at dit mål er et fata morgana. Herunder er et eksempel, med én som har et mål om at blive forfremmet. Ved at spørge hvorfor fem gange, bliver personen klogere på sin motivation:

Hvorfor-øvelsen hjælper dig på to måder:

  • Den sørger for at du forfølger det rigtige mål
  • Den holder dig motiveret, når du møder udfordringer. Jo bedre din grund er for at ville nå et mål, jo stærkere vil du være i modgang. Som den tyske filosof Friedrich Nietzsche sagde: “Den, der kender sit hvorfor, kan håndtere ethvert hvordan.”

Del 2: Sådan vælger du de rigtige mål

25 potentielle mål

Måske har du allerede en masse mål. Ellers kan du med fordel starte med at lave den simple øvelse, som Warren Buffet gav sin medarbejder: Skriv 25 mål ned som du gerne vil opnå.

Selv hvis du allerede har et mål, vil jeg anbefale dig at lave øvelsen. Nogle gange ser vi de bedste muligheder, når vi træder et skridt tilbage og udfordrer vores antagelser. Hvis der findes et bedre mål end det du har i tankerne lige nu, er det en fordel at opdage det hurtigst muligt.

Begynd med slutningen

Før du vælger mål, vil jeg fortælle dig om et af mine yndlingskoncepter fra bogen Syv gode vaner. Konceptet hedder Begynd med slutningen, og idéen er ganske simpel: Find ud af hvor du vil hen, før du går af sted.

Før man bygger et hus, er der en arkitekt, der tegner det. Det ville være skørt at begynde at bygge, uden at have en gennemtænkt plan. Du er den arkitekt, som bedst kan tegne dit liv. Før du kan sætte gode mål, må du finde ud af hvilket slags liv du vil leve. Hvor vil du være om 5, 10 eller 20 år? Hvordan vil du huskes, når du en dag skal herfra?

Du tænker sikkert, at det er nogle svære spørgsmål. Det forstår jeg godt – sådan har jeg det også. Det er ikke nødvendigt at finde de perfekte svar på spørgsmålene. Det handler i højere grad om at gøre dig nogle tanker, fordi det hjælper dig med at finde ud af hvad der er er vigtigt for dig. Spørgsmålene hjælper dig til at prioritere de ting på kort sigt, som er vigtige for dig på langt sigt.

Følgende øvelser fra Syv gode vaner, kan hjælpe dig med at undersøge, hvad der er vigtigt for dig:

  • Visualiser din begravelse. Det føles nok underligt, men øvelsen kan hjælpe med at vise hvad der er vigtigt for dig. Forestil dig, at du skal begraves, efter at have levet et langt og godt liv. Hvad ønsker du, at dine efterladte siger om dig? Hvad vil du gerne huskes for? Som bonus kan du spørge dig selv, hvad du tror, at du vil blive husket for, når du skal bort. Er der forskel på hvad du gerne vil huskes for, og hvad du tror, at folk vil huske dig for? I så fald er det et tegn på, at du ikke lever efter dine sande værdier.
  • Skriv din egen nekrolog. Endnu en lidt morbid øvelse. Forestil dig, at du er død, og skriv så din nekrolog, som du håber, at den ville blive skrevet.
  • Skriv en personlig livsmission. Beskriv hvad din mission er i livet. Det kan gøres på mange måder. Den kan være kort eller lang. Den kan være med billeder eller ren tekst. Der kan være beskrivelser af dine værdier, eller en visualisering af det liv, som du håber på at leve.

Her er to eksempler, fra kendte forfattere, som hver især har beskrevet deres livsmission i deres bøger:

  • Simon Sinek (Start With Why): “To inspire people to do the things that inspires them.”
  • Angela Duckworth (Grit): “Use psychological science to help kids thrive”.

Du kan finde flere eksempler i Syv gode vaner, samt den tilhørende workbook.

Harmoni mellem årsmål og livsmål

Dine årsmål bør udspringe af dine livsmål. Se på din liste med potentielle årsmål, og vurder hvilke mål, der harmonerer bedst med, hvad der er vigtigt for dig i livet. På den måde kan du få klarhed over hvilket mål, der giver mest mening for dig at fokusere på. Der er dog et enkelt problem:

Hvad gør man, hvis man har mange potentielle mål, der alle harmonerer med éns livsmål?

I den følgende sektion, får du nogle værktøjer til at håndtere denne udfordring. Værktøjerne kan tilpasses dit temperament. Hvis en logisk tilgang tiltaler dig, kan du give dine mål point baseret på spørgsmålene, og se hvilke mål, der får flest point. En anden metode er at gennemgå kriterierne, og reflektere over hvad de fortæller dig om dine mål.

7 spørgsmål, der afslører hvilket mål, der er det rigtige for dig

  • Hvad gør dig begejstret? I sin Commencement Speech fra 2005 spurgte Steve Jobs afgangsklassen fra Stanford University: What makes your heart sing? Se på dine mål og stil dig selv det spørgsmål. Lyt til dit indre barn. Hvor begejstret er du ved tanken om at forfølge de enkelte mål? Hvilket mål fylder dig især med energi?
  • Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået? Hvis du fandt Aladdins lampe, og kunne vælge at få et af dine mål realiseret øjeblikkeligt, hvilket mål ville du så vælge?
  • Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet? Nogle mål kræver en vis mængde held at opnå, mens andre mål i højere grad er op til dig selv. Det er en fordel at fokusere på mål som du selv er herre over.
  • Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville du sætte? Tænk på hvad du håber på at opnå de kommende ti år. Hvis du allerede havde opnået disse mål, hvilket mål ville du så forfølge? Kan du allerede nu begynde at jage dine langsigtede mål, i stedet for at vente?
  • Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
  • Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler? Det er en fordel at vælge projekter, som giver dig noget værdifuldt, selv hvis de fejler. Vil jagten på dine enkelte mål udvikle evner, relationer eller andet, som vil hjælpe dig fremover?
  • Hvilket mål har den højeste ROI (Return on Investment)? For at besvare dette spørgsmål, må man overveje hvad de enkelte mål er værd at opnå, samt hvad det vil koste. Se på din liste med mål og besvar så disse to spørgsmål for hvert af dem: a) Hvad vil det være værd at nå målet? b) Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge). Baseret på dine svar, kan du inddele dine potentielle mål i ni kategorier, efter nedenstående matrix:

Jo højere værdien er i forhold til hvor høj prisen er, jo bedre er et mål at investere i. Måske vil du finde ud af, at to mål som du overvejer begge scorer højt på værdi, men at det ene mål vil koste dig langt mere at opnå end det andet.

Del 3: Sådan definerer du dine mål, så de trækker dig fremad

Når du har valgt et mål, er du klar til næste step: At definere målet bedst muligt. Til denne proces vil jeg introducere to koncepter. Det første kender du sikkert allerede:

SMART-modellen

Modellen består af fem kriterier, som et mål skal opfylde, for at være SMART:


Når dine mål opfylder ovenstående kriterier, stiger sandsynligheden for at du når dem. Min erfaring er, at de største faldgrupper er ’målbart’ og ’tidsbestemt’. Man kommer nemt til at sige ”jeg vil i bedre form”. Men man definerer ikke hvad det vil sige, og man sætter ikke en deadline.

Sådan satte jeg mål i årevis, men det virker ikke. Det er bedre at gøre det specifikt, målbart og tidsbestemt, eksempelvis ved at sig ”jeg vil være i stand til at løbe 10 km på 45 minutter, og det skal ske inden den første juli næste år”. Når du giver dit mål en definition og en deadline, oplever din hjerne det som mere virkeligt. Derfor stiger sandsynligheden for, at du vil nå målet.

SMART-modellen er ikke nok: Skub dine grænser

SMART-modellen bliver i dag brugt af virksomheder verden over, fordi den er god til at forvandle mål til virkelighed. Den er blandt andet blevet brugt af General Electrics siden 1980’erne, og modellen hjalp virksomheden med at realisere sine mål.

Men i starten af 1990’erne opstod der et problem. Der var kommet for meget fokus på, at målene altid skulle realiseres til tiden. Dette er som udgangspunkt også en positiv ting. Men det havde en uheldig bivirkning: Det førte til, at mange afdelinger satte lave mål, for at være sikre på at nå dem.

Løsningen fra General Electrics’ daværende CEO Jack Welch, var at komplementere SMART-modellen med en modpol: Stretch goals. Et stretch goal er et mål, som “strækker” dine nuværende evner. Det er altså et mål som du ikke ved med sikkerhed om du kan opnå. Du ved blot, at det er værdifuldt at opnå.

Der er grænser for hvor svært et godt stretch goal skal være at opnå. Du skal ikke være sikker på at du kan opnå det, men du skal have en chance for det. Et godt stretch goal er ikke langt udenfor rækkevidde, men ligger derimod på grænsen af, hvad der er muligt. Det skal vække inspiration og kreativitet – ikke panik. Derfor bør stretch goals ligesom SMART-modellen ikke stå alene. De to metoder kan med fordel kombineres, fordi de bidrager med hver sin styrke. Når du sætter stretch-goals kan du bruge følgende teknik:

Mufasa-teknikken: Målet skal udfordre dig

Find din liste med mål frem. Se hvert af de potentielle mål i øjnene og spørg:

Mål som ikke udfordrer dig er uinteressante. Det kan du enten løse ved at gøre målet mere ambitiøst – eller ved at vælge et helt andet mål. Et mål kan udfordre dig på adskillige måder. Den mest åbenlyse er, at målet er en udfordring at opnå, fordi det ligger på grænsen af hvad der er muligt for dig. Men et mål kan udfordre dig på flere måder. Her er tre idéer, du kan bruge som inspiration:

  • Målet kan udfordre dig til at udvikle dig som person. Forfatteren Jim Rohn foreslog engang, at man sætter mål, som man kun kan opnå ved at vokse som person.
  • Målet kan udfordre dig til at fokusere på dine livsmål. Alt for ofte bliver vi fanget af hverdagen og omverdenens forventninger, og glemmer hvad der virkeligt betyder noget for os. De mål du sætter, kan hjælpe dig med at fokusere på de ting ,som betyder mest for dig i sidste ende.
  • Et spørgsmål, som kan udfordre dit mål. Peter Thiel (medstifter af PayPal) bruger følgende spørgsmål: Hvad forhindrer dig i at nå dine 10 års mål i løbet af de kommende seks måneder? 

Tabellen herunder opsummerer, hvorfor målet både skal være SMART og udfordrende:

Konklusion: Vælg dit mål, lav en plan og tag det første skridt

Artiklen her har givet dig en kasse med værktøjer, som du kan bruge til at udvælge mål, og definere dem på en konstruktiv måde. Vælg de værktøjer, som passer bedst til din nuværende situation, og brug dem med det samme.

Konklusionen herunder opsummerer artiklens hovedpointer. Du kan med fordel laver øvelserne løbende, mens du læser konklusionen. Du kan evt. tage udgangspunkt i skabelonen her, som er baseret på denne artikel.

1. Lav en liste med 25 potentielle mål

Hvilke 25 ting kunne du tænke dig at opnå? Hvis du ikke allerede har en liste, så lav den nu.

2. Vælg et (eller få) mål, som du vil fokusere på

Tag udgangspunkt i dine livsmål. Hvis du ikke har et klart nok billede af dine livsmål til at bruge dem som udgangspunkt, vil jeg anbefale dig at starte med at bruge din energi der. At sætte årsmål før du kender dine livsmål, ville være ligesom en arkitekt, der overvejer hvilken mursten, der skal bruges, før han ved hvilket slags hus, han vil skabe.

Hvis flere mål harmonerer lige godt med dine livsmål, kan du besvare et eller flere af følgende spørgsmål, for at undersøge hvilke af de potentielle mål, der giver mest mening for dig at fokusere på:

  • Hvad gør dig begejstret?
  • Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået?
  • Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet?
  • Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville du sætte?
  • Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
  • Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler?
  • Hvilket mål har den bedste ROI (return on investment)?
    • Hvad vil det være værd at nå et givet mål?
    • Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge)

3. Mufasa-teknikken: Sørg for at målet udfordrer dig

Vælg et mål der inspirerer dig til at gøre dit bedste, til at være vedholdende, og til at skubbe dine grænser. Sørg for at målet indebærer et betydningsfuldt skridt i retning af dine livsmål.

4. Brug SMART-modellen

Brug SMART-kriterierne til, at øge sandsynligheden for, at du opnår dit mål. Besvar følgende spørgsmål:

  • Specifikt (Hvad vil du helt nøjagtigt opnå?)
  • Målbart (Hvordan definerer du om målet er nået?)
  • Attraktivt (Hvorfor er målet vigtigt? Spørg gerne hvorfor fem gange.)
  • Realistisk (Har du en chance for at nå målet?)
  • Tidsbestemt (Hvornår har du deadline?)

5. Lav en plan

Når du har gjort dit mål SMART, er du allerede godt i gang med at lave en plan. Her er et par forslag, der kan hjælpe dig videre:

  • Find dine milepæle. Hvilke milepæle er der på vejen mod dit mål? Hvornår skal de enkelte delmål opnås, for at du kan nå dit mål før din deadline? Store mål føles uoverskuelige. Men et stort mål består blot af en masse små mål, som bliver klaret over en længere periode.
  • Forbered dig mentalt. Mike Tyson sagde engang: “Alle har en plan, til de får et slag i ansigtet.” Ved at overveje hvilke udfordringer, du vil møde på din vej, kan du forberede dig mentalt til ikke at give op, når det sker.
  • Rejs frem i tiden et øjeblik. Forestil dig, at din deadline er passeret og, at du ikke har nået dit mål. Hvad er de mest sandsynlige grunde til, at det er gået galt? Hvordan kan du sørge for, at disse grunde ikke forhindrer dig i at nå dit mål?
  • Tag første skridt. Når du har lavet din plan, er det vigtigt at tage det første skridt med det samme. Jo længere du udsætter det, jo højere risiko er der for, at det aldrig sker. Mennesker er vanedyr. Ved at tage et skridt i dag, øger du sandsynligheden for, at du også vil gøre det i morgen.
  • Se på målene jævnligt. Sørg for at have målene i din bevidsthed. Se på dem en gang om dagen – eller mindst en gang om ugen. Det kan du gøre ved skrive dem i din kalender, hænge dem op på en væg eller bruge dem som pauseskærm på din computer. Jeg har selv for nyligt ændret baggrundsskærmen på min telefon til et inspirerende billede, hvor målene står skrevet.

Hvis du kender flere gode råd om målsætning, er du meget velkommen til at dele dem i en kommentar eller mail. Når du har valgt et mål, som du vil fokusere på, kan du finde inspiration til hvordan du når det i artikelserien Nå dine mål.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Forslag til videre læsning

Don’t Be A Donkey (artikel) af Derek Sivers. Om vigtigheden af at vælge noget fra, for at gøre plads til noget andet.

The ONE Thing (bog) af Gary Keller. Om vigtigheden af kun at fokusere på det vigtigste.

The Power of Less (bog) af Leo Babauta. Om hvordan “less is more” relaterer til adskillige aspekter af et godt liv.

Introduktion til Positiv Psykologi (artikel, Christianstaal.com). Om hvad forskning viser om lykke. Principperne her fra, kan hjælpe dig med at bruge din energi på mål, som bidrager til din livskvalitet.

Et lykkeligt liv? (artikel, Christianstaal.com). Artiklen kaster lys på nutidens til dens til at overfokusere på lykke.

Sunk cost (Wikipedia)

The Passion Recipe (artikel) af Steven Kotler. Inspiration til at udforske hvad du brænder for.

Mål eller systemer? (mini artikel, Christianstaal.com)

Kildehenvisninger

Historie om Warren Buffet 

Spørgsmålene om frygt er taget fra Tools of Titan (bog) af Tim Ferriss. Se også hans TED Talk fra 2017 (scroll ned til bunden af indlægget her for at se den)

Syv gode vaner (bog) af Stephen Covey

Syv gode vaner (personlig arbejdsbog) af Stephen Covey

Steve Jobs’ Commencement Speech fra 2005 (scroll ned til bunden af indlægget her for at se den)

Rejs frem i tiden et øjeblik: Pre-mortem (Wikipedia)

Kilder til billeder

Warren Buffet portræt.

The End.

Jim Carrey.


TED Talk om frygt af Tim Ferriss:

Commencement Speech af Steve Jobs:

Optiske illusioner

For nyligt morede jeg mig med at lede internettet igennem efter de bedste optiske illusioner. Det kommer dig til gode nu, da jeg har samlet de 10 bedste her. Vi lægger ud med min favorit:

1. Hvilket felt er mørkest?

Felt A ser mørkere ud end B, men de har samme farve. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Du tænker sikkert, at det ikke kan være rigtigt. Sådan havde jeg i det hvert fald selv. Derfor printede jeg illusionen ud og lavede en test på gammeldags manér:

2. Cirkler der forsvinder


Hvis du stirrer på krydset i midten i 30 sekunder, forsvinder de lyserøde cirkler.

3. Hvilken bordplade er breddest? Hvilken er længst?

Du kan sikkert gætte hvor vi er på vej hen: De to bordplader er ens. Denne illusion troede jeg heller ikke på. Men da jeg klippede bordpladerne ud, viste den sig at være god nok:

4. Kanizsa’s trekant

Der ser ud til at være en stjerne, dannet af to trekanter. Det er fordi den menneskelige hjerne automatisk finder mønstre hvor det er muligt. Det er samme mekanisme, der somme tider får skyer til at ligne dyr eller ansigter.

5. Hvilken vej?

De fleste ser den som om den drejer enten mod uret eller med uret. Men fordi der er tale om silhuet, kan vi ikke se hvilken vej den drejer. Den kan lige så godt dreje den ene vej som den anden. Hvis du kigger længe, kan du måske “få den til at dreje den anden vej”. Her er et lignende eksempel med et tog:

6. En umulig situation

Her er ikke tale om en illusion, men om en “umulig tegning” som ikke kunne lade sig gøre i virkeligheden. Jeg ville kun have haft ti illusioner med i denne artikel, men jeg snyder og tilføjer et par ekstra eksempler på umulige tegninger:

Ved første øjekast ligner det en almindelig elefant, men når du kigger nærmere, vil du se at der er noget galt med benene.

En anden klassiker: Den umulige figur:

7. Bevæger det sig?


Jeg var overbevist om, at der var bevægelse i denne illusion. Men du kan bekræfte, alting står stille ved at fokusere på et bestemt punkt i ti sekunder. Når du ikke flytter dine øjne, står alting stille. For lignende eksempler på billeder, der ser ud som om de bevæger sig, kan du se dette, dette og dette. (Advarsel: Du skal ikke kigge for længe på den slags illusioner, hvis du har tømmermænd. Trust me)

8. Hvilken farve har cirklerne?

Der ser ud til at være både sorte og hvide cirkler, men alle cirklerne er faktisk hvide. Du kan se det ved, at hvis du fokuserer på en bestemt cirkel, er den altid hvid.

9. Ung kvinde eller gammel dame?

Du kender den sikkert – men den er for god til at undlade. Ser du en ung kvinde eller en gammel dame? Hvis du kun kan se en af de to, kan denne skitse hjælpe dig til at få øje på begge muligheder.

Her bliver jeg igen nødt til at snyde, da følgende tvetydige billeder ikke kan udelades:

Ansigter eller vase?

En anden klassiker: Delfiner

Det var vel delfinerne du fik øje på først?

Jeg bliver også nødt til at dele billedet af disse træer:


Skibe eller en bro?

En romantisk middag:

Hare eller and?

Bonus-information om hare/anden: I en undersøgelse fra 1993 viste et forskerteam en version af billedet til 265 forsøgspersoner ved påsketid, og til 276 personer tæt på Thanksgiving. Årstiden påvirkede resultatet: Ved påsketid var der flere, der så en hare end omkring Thanksgiving.

10. Den smilende kat

Den her kendte jeg ikke før jeg skrev artiklen – og den er nu en af mine favoritter. Hvis du fokuserer på krydset i midten i 30 sekunder, forsvinder katten – men smilet vil stadig være der.

Psykologiske illusioner

Du kendte formentligt allerede til optiske illusioner (hvor vores øjne bliver snydt), men hvor bekendt er du med psykologiske illusioner (hvor vores hjerne bliver snydt)? Her er tre artikler om de mest betydningsfulde psykologiske illusioner:

  1. Confirmation bias. Mennesker fokuserer på information, som bekræfter vores ønskede verdensbillede, og vi ignorerer information, der indikerer at vi tager fejl.
  2. Attributionsfejl. Vi undervurderer hvor meget kontekst påvirker vores medmenneskers måde at handle på i forskellige situationer.
  3. Eksponerings-effekten. Jo mere vi ser en given ting, jo bedre kan vi lide den.

Du kan finde mere information om psykologiske illusioner i denne artikel. Hvis du vil vide mere om optiske illusioner vil jeg anbefale denne artikel, denne Youtube-video, Wikipedia-siden om optiske illusioner samt denne TED Talk.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!