Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Month: januar, 2017

Nå dine mål #4: Skab konsekvenser for dig selv

Dette er fjerde artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20170108-181018

Da Alexander den Store ankom til Persiens kyster 334 år før vor tidsregning, stod han overfor en udfordring. Hans hær var i undertal i forhold til den persiske hær. Her sagde Alexander, “brænd bådene.”

“Hvordan kommer vi så hjem?” spurgte hans næstkommanderende.

Alexander svarede: ”Vi tager deres skibe, når vi har vundet slaget.”

Da Alexander brændte bådene var der ingen anden udvej end at vinde slaget. Det betød at ingen af mændene stak af. Det betød også at de ikke brugte mental energi på at overveje det. Muligheden var der ganske enkelt ikke. Soldaterne kæmpede som aldrig før, og besejrede fjenden.

Du kan bruge Alexanders strategi til at nå dine mål, uden at sætte ild til noget. Du brænder bådene ved at gøre det umuligt (eller svært) at bakke ud. Skab konsekvenser for dig selv. Tving dig selv til at nå dit mål. Hvis du ikke har nogen anden udvej, er du nødt til at nå dit mål. Her er 5 idéer til hvordan du kan skabe konsekvenser for dig selv.

1. Offentliggør dit mål. Dine medmenneskers forventninger til dig påvirker din underbevidsthed, og det kan du bruge til din fordel. Hvis din omgangskreds kender dit mål, stiger din motivation til at arbejde på det. Vær så specifik som muligt. Sig ikke kun at du vil bestige et bjerg. Vælg hvilket bjerg og sig hvornår du senest vil gøre det. Lav en plan for hvordan du kan få det til at ske.

Nogle mener at det er en dårlig idé at offentligøre sine mål, fordi det kan give bagslag. Kritikken går på at hvis man oplever tilfredsstillelse når man snakker om målet, kan man risikere at miste motivationen for at udleve det. I slutningen af denne artikel henviser jeg til nogle kilder, der går mere i dybden med kritikken.

Mennesker er forskellige. For mig virker det godt at fortælle andre om mine mål. Hvis du tror at du kan risikere at miste motivationen hvis du snakker om dine mål, så lad være. For at undgå at det sker, kan du med fordel fokusere på handling i stedet for resultater. Og du kan bede dine venner om at spørge ind til, om du gør hvad der skal til for at nå målet. På samme måde kan du hjælpe dine venner, når de deler deres mål med dig. Del deres entusiasme og glæde, men sørg for også at spørge hvordan de vil gøre og hvornår. Så undgår I at det bliver ved snakken.

2. Få en accountability buddy. Dette er en personlig og strategisk version af idéen ovenfor. En accountability buddy er en ven, der hjælper dig med at nå dit mål. Aftal for eksempel at din ven ringer til dig en gang om ugen eller en gang om måneden, og spørger dig hvilke fremskridt du har gjort. Når du står til regnskab overfor din ven, er du nødt til arbejde på dit mål. Der er ingen vej udenom. Det er vigtigt, at din accountability buddy ikke lader dig slippe af sted med dårlige undskyldninger. Metoden virker kun hvis personen er streng.

3. Brug tracking. Tracking er at måle. Man kan påvirke menneskelig adfærd med målinger. Det fandt Henry Landsberger ud af i 1950’erne da han analyserede data fra eksperimenter foretaget på Hawthorne-fabrikken i Illinois, USA. Fabrikken havde forbedret lyset i produktionshallen, og det havde ført til forøget produktivitet. Senere lavede man et eksperiment i en anden produktionshal, hvor man forværrede lyset. Igen målte man effekten, og til stor overraskelse fik man samme resultat: Produktiviteten steg. Grunden til den forbedrede produktivitet havde ikke noget at gøre med lys. De ansatte blev mere produktive fordi de vidste at deres produktivitet blev målt. Indenfor samfundsvidenskab kalder man det Hawthorne-effekten.

Man kan bruge effekten til sin fordel. Det gør kostvejledere eksempelvis når de får deres klienter til at fotografere alt hvad de spiser. Smartphone applikationen YouFood er udviklet til dette formål. Alternativt kan man notere hvad man spiser i en notesbog.

Tracking virker fordi det skaber bevidsthed. Det er en måde at være accountability buddy for dig selv på. Du kan kombinere idéen med ovenstående idé, ved at sende tracking til din accountability buddy.

4. Lav væddemål. Kender du konceptet at ligge i planke? Det er en styrkeøvelse, hvor man ligger på sine tæer og underarme, og holder kroppen ret som en planke. Det er hårdt at ligge sådan længe ad gangen. En af mine venner har et mål om at træne sig op til at ligge i planke i 4 minutter og 24 sekunder (tiden på Snoop Dogg’s ‘Drop it like it’s hot’). Han har væddet med to venner (ikke mig – så stærk er jeg slet ikke) om at de skal kunne dette inden en bestemt dato. Hvis han ikke når målet, taber han væddemålet. Det motiverer ham til at træne hver morgen.

Jeg har andre venner, der har haft væddemål om at tabe sig, eller om at gå alkoholfri indtil en bestemt dato (ofte dagen hvor Roskilde Festival starter).

5. Brænd bådene. Hvis målet er vigtigt, kan det være en idé at brænde bådene. Kan du sætte dig selv i en situation hvor du er nødt til at nå dit mål? Det kommer an på situationen hvordan du kan gøre det. Hvis du vil forfølge en ny karriere, kan en måde være at opsige dit nuværende job. Hvis du vil være god til klatring, kan det være at købe en billet til en tur hvor du skal bestige et bjerg. Der findes mange versioner af denne taktik. Hvorvidt det er en god idé at bruge den afhænger af situation og personlighed.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Da jeg startede min blog fortalte jeg det til alle der ville lytte (og et par der ikke ville). Mine venner ved at jeg blogger ugentligt, hvilket skaber forventninger. Hvis jeg stopper vil de tænke, “hvor bliver det nye indlæg af?” Det giver ekstra motivation.

Jeg bruger tracking til at holde styr på om jeg når mine mål. Hver søndag sætter jeg mål for den kommende uge. Ved samme lejlighed gennemgår jeg målene for den uge der lige er gået. Jeg deler min ugentlige tracking med nogle af de nærmeste mennesker i mit liv, blandt andet min accountability buddy. Hvis jeg ikke når mine ugemål bryder helvede løs. Det hjælper mig til ikke at falde af på den. Hvis jeg dropper et mål på grund af dovenskab, ved jeg at jeg kommer til at stå til regnskab for det.

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Jo flere konsekvenser du skaber, jo mere sandsynligt er det at du når dine mål. Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig i gang med at bruge strategien:

  • Hvor kan du offentliggøre dit mål? Ved du nøjagtigt hvad dit mål er? (Ellers kan du bruge SMART-metoden til at definere det)
  • Ville det hjælpe dig at have en Accountability buddy? Hvem kunne det være?
  • Hvordan kan du bruge tracking til at følge op på dine mål? Hvilke ting kan du tracke?
  • Er du konkurrence-menneske? Kan du lave væddemål med nogle i din omgangskreds om hvorvidt du når dit mål eller ej?
  • Kan du brænde bådene, så du er nødt til at nå dit mål?

Vælg gerne flere metoder. På den måde gør du det sværere for dig selv at lade dig stoppe af dårlige undskyldninger.

Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du gør det nemt at komme i gang med at nå dine mål.

Kilder og videre læsning

Historie om Alexander den Store er taget fra kapitel 5 bogen ’Alexander the Great’s Art of Strategy’ af Partha Bose. Du kan læse kapitlet her (side 110).
Om kritik af at offentliggøre sine mål:

Tidligere blogindlæg om Tracking / Hawthorne-effekten.

Nå dine mål #3: En ide til 400.000 dollars

Dette er tredje artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20161230-163358

Mennesker har en begrænset mængde mental energi, som bruges til at træffe beslutninger, løse opgaver og udvise selvkontrol.

Forestil dig at du sidder i sofaen og ser en god Tv-serie. Du har en svær opgave, som du burde gå i gang med. Det kunne være et universitetsprojekt eller noget du skal forberede til din arbejdsplads.

Opgaven er svær at komme i gang med, og det eneste du har lyst til, er at blive siddende i sofaen. Det er svært at komme i gang fordi du har to kræfter imod dig. Indre modstand og negativt momentum.

Efter et par afsnit, tænker du, “Nu er det nok!”. Du rejser dig og går i gang. Det har kostet dig mere end din tid at udskyde det så længe. Hvis du længe har forsøgt at tage dig sammen, har du langsomt tæret på din viljestyrke. Du har altså spildt en del af din mentale energi, og har derfor færre resurser til rådighed når du går i gang med at løse din opgave.

Hvad kan du gøre for at komme i gang med din vigtigste opgave, uden at bruge mental energi på at tage dig sammen? For at besvare dette spørgsmål skal vi 99 år tilbage i tiden.

En idé til 400.000 dollars

I 1918 ønskede Charles Schwab at forbedre produktiviteten på Bethlehem Steel. Derfor mødtes han med konsulenten Ivy Lee. Lee ville have 15 minutter med hver af virksomhedens topledere. Schwab spurgte om prisen. Lee svarede: “Om tre måneder, kan du sende mig en check på det beløb som du mener, at min hjælp var værd.”

Lee lærte toplederne en hemmelighed om produktivitet. Den gik ud på at afslutte hver arbejdsdag med at prioritere de seks vigtigste opgaver for den kommende dag. Dagen efter starter man med den vigtigste opgaver, og arbejder sig igennem listen. Man arbejder altid på den vigtigste opgave.

Flere forfattere har foreslået lignende metoder. I bogen Syv Gode Vaner, er den tredje vane eksempelvis at gøre det vigtigste først. Idéen er simpel, men svær at følge. Din vigtigste opgave er oftest svær at komme i gang med, fordi din indre modstand er stærkest her. Bethlehem Steel brugte metoden i tre måneder, som aftalt, hvilket resulterede i stor fremgang. Schwab skrev en check til Lee på $25.000 (svarende til cirka $400.000 i dag).

Beslut dig på forhånd

Lee’s metode kan hjælpe dig med at fokusere på hvad der er vigtigt, og med at spare på din mentale energi. Når du starter dagen med at finde en liste frem med dagens vigtigste opgaver, behøver du ikke tage stilling til hvilken opgave du skal gå i gang med. Beslutningen er truffet. Eftersom beslutningstagen er noget af det mest drænende for din mentale energi betyder dette, at du har mere energi til rådighed til at løse dagens opgaver. Du bruger mindre energi på at vælge hvad du skal arbejde på, og mere energi på at klare opgaverne.

Vær så specifik som muligt. Hvornår vil du stå op, og hvornår vil du gå i gang med opgaven? Jo mere specifik du er, jo større er sandsynligheden for at du vil følge din plan. Det er blandt andet blevet demonstreret i en artikel udgivet i Journal of Personality and Social Psychology. Studerende skulle aflevere et projekt efter en ferie. De studerende blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Forsøgsgruppen blev bedt om at lægge planer for hvornår de ville sætte tid af til at lave opgaven, og hvor de ville være mens de lavede den. Kontrolgruppen fik ingen instrukser. I forsøgsgruppen afleverede 75% projektet til tiden. I kontrolgruppen afleverede 33% projektet til tiden. Lignende undersøgelser bekræfter resultatet.

Skab positivt momentum

Når du går i gang med din vigtigste opgave skaber du momentum. Det gør det nemmere at klare resten af dagens opgaver. Ligesom det er nemt at fortsætte med at skubbe en bil når den er kommet i gang, er det nemt at fortsætte med at løse dagens opgaver, når du først er i gang.

Når du slutter dagen med at vælge hvilke opgaver du skal løse i morgen, er du proaktiv. Du vælger hvad du bruger din tid på, ud fra dine mål og værdier, i modsætning til at reagere på omgivelser og humør. På den måde tager du ansvar for dit liv, og skaber positivt momentum.

Hvis du ikke selv vælger hvad du vil, bliver det overladt til tilfældigheder. Hvis det sker vil du sandsynligvis bruge tid på at tjekke Facebook, læse nyheder eller besvare e-mails, i stedet for at gøre hvad der skal til for at nå dine mål.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Hver morgen når jeg vågner, finder jeg dagens to-do liste frem. Jeg går i gang med den vigtigste opgave. Jeg nægter at logge på Facebook eller tjekke e-mail før jeg har arbejdet uforstyrret mindst et par timer. Jeg ved at hvis jeg går på Facebook bliver jeg distraheret.

Det lykkes ikke altid. Nogle gange falder jeg for fristelsen og starter dagen med Facebook eller YouTube-videoer. De dage hvor jeg gør det, når jeg aldrig så meget som når jeg starter dagen proaktivt. Jeg er heller ikke så glad, fordi jeg føler at jeg spilder min tid. Derfor forsøger jeg at starte hver morgen med at løse dagens vigtigste opgave.

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Bethlehem Steel fik så meget ud af strategien, at Schwab valgte at betale Lee $25.000. Du kan bruge strategien på dit arbejde, eller til at nå dine personlige mål. Hvad ville det give dig, hvis du startede hver dag med at løse din vigtigste opgave, i stedet for at fokusere på mindre vigtige ting?

Hvad er dine vigtigste opgaver for i morgen? Hvis det er svært at vælge, kan du bruge disse spørgsmål som inspiration:

  • Hvilken opgave ville påvirke dit liv mest at få løst?
  • Hvilken opgave har du længe udsat på grund af undskyldninger eller frygt?
  • Hvilken opgave negligerer du selvom du ved, at den er vigtig?
  • Hvis du med 100% sikkerhed vidste du havde gjort en bestemt ting om en uge, hvad ville du så ønske den ting var?

Normalt laver jeg morgendagens to-do-liste om aftenen, men uanset hvornår på dagen du læser dette foreslår jeg at gøre det nu. Vælg de opgaver, der er vigtige for dig og prioriter dem. Bestem dig nu for hvad tidspunkt i morgen du sætter af til disse opgaver. Det bedste er at gøre det som det første når du står op. Eller endnu bedre, gå i gang med det samme. Så har du allerede positivt momentum i morgen.

Den næste artikel i serien handler om hvordan du kan skabe konsekvenser, der gør dig mere tilbøjelig til at nå hvad du sætter dig for. Den kommer om to uger.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning