Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Psykologi

Introduktion til Positiv Psykologi

I 1998 tiltrådte Martin Seligman som præsident for The American Psychological Association. Han valgte ‘positiv psykologi’ som temaet for sit præsidentskab. Positiv psykologi er siden vokset som forskningsfelt, og de seneste femten år har interessen bredt sig til den almene befolkning.

Hvad er positiv psykologi?

Psykologi har de sidste hundrede år hovedsageligt handlet om at forstå og behandle sindslidelser. (1) ← Tal i parentes indikerer en kildehenvisning som du finder i bunden af denne artikel.

Psykologi har traditionelt handlet om at gøre syge mennesker raske.

I bogen Flourish beskriver Martin Seligman, sit arbejde som terapeut før 1998. Han startede sin karriere som psykolog med en forventning om, at succesfulde behandlinger ville resultere i lykkelige patienter. Men det var ikke tilfældet: Succesfulde behandlinger resulterede i tomme patienter. De var ikke længere syge, men de var heller ikke glade. På baggrund af dette konkluderede han, at mental sundhed handler om mere end fraværet af psykiske lidelser. Denne tanke er central for positiv psykologi.

Positiv psykologi er det videnskabelige studie af hvordan mennesker trives bedst muligt, og hvad der gør livet værd at leve.

Det er for sindet som det er for kroppen. Det er vigtigt at kurere sygdomme, men det er også relevant at undersøge, hvad der gør den menneskelige krop, i stand til at præstere optimalt. Hvis traditionel psykologi er som at tage til lægen, minder positiv psykologi mere om at tage i fitnesscentret.

Effekten af lykke

Hvilke effekter er der ved at være glad, udover at det føles godt? Flere undersøgelser har kastet lys på dette spørgsmål. Svaret ser ud til at være, at glæde har mange positive bivirkninger. Sundhedsvidenskabelige studier har vist en negativ sammenhæng mellem optimisme og hjertekarsygdomme. De optimistiske personer har gennemsnitligt lavere risiko for disse sygdomme. (2) En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 2001, viste en sammenhæng mellem positive følelser og levealder. De glade personer levede gennemsnitligt længere. (2b)

Andre undersøgelser har vist, at glæde fører til øget produktivitet og højere indkomst. (3) I bogen Authentic Happiness, beskriver Martin Seligman en undersøgelse, som fulgte 272 personer over en periode på 18 måneder. De personer som var gladest i starten af undersøgelsen, præsterede bedst i løbet af de 18 måneder. En lignende undersøgelse viste over en periode på 15 år samme resultat.

Problemet med disse studier er dog, at de bygger på korrelationer, og ikke kan bestemme årsag-virkningen. Hvordan ved vi, at positive følelser førte til højere job-performance?

Måske er det gode præstationer, som fører til glæde:

Seligman beskriver et eksperiment, der undersøgte årsag-virkningen. Forskerne startede med at få forsøgspersonerne til at opleve enten positive eller negative følelser. Derefter bad de forsøgspersonerne om at løse nogle opgaver. De forsøgspersoner, der oplevede positive følelser, satte højere mål, var mere vedholdende, og præsterede bedre, sammenlignet med dem, som oplevelse negative følelser. (4)

Men her er stadig kun tale om et par enkelte undersøgelser. Hvordan ved vi om resultaterne gælder i andre sammenhæng? I 2005 udgav Sonja Lyubomirsky, Laura King og Ed Diener en meta-analyse, af 225 videnskabelige studier, som tidligere har undersøgt forholdet mellem glæde og præstationer. Resultatet af undersøgelsen bekræftede, at der er en stærk sammenhæng mellem glæde og evne til at præstere. (5)

Psykologen Barbara Fredrickson mener, at mennesker har brug for en positivitetsratio på 3:1 for at fungere optimalt. Det vil sige mindst tre positive følelse for hver negativ følelse vi oplever. Grunden er en mekanisme som psykologer kalder negativitetsbias: Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. Da vi levede som jæger-samlere, havde det større konsekvenser at overse en trussel end en mulighed. Derfor er hjernen særligt opmærksom, på problemer og trusler. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. (6)

Følelser smitter

Hvis du ser én der gaber, kommer du ofte selv til at gabe. Den der gaber behøver ikke engang at være et menneske – jeg har oplevet at blive smittet af min kats gaberi.

Følelser smitter ligesom gab gør. Hvis menneskerne omkring dig er glade, stiger sandsynligheden for, at du også er det. Men det er ikke kun glæde der smitter. Det samme gælder selvsikkerhed, kedsomhed, engagement og nervøsitet. (7)

Spejlneuroner

Mennesker er flokdyr, og vores hjerne er udviklet til at skabe forbindelser mellem os selv og vores medmennesker. Når du ser en person gøre noget, reagerer nogle af nervecellerne i din hjerne, som hvis det var dig selv, der gjorde det.   De neuroner som reagerer på denne måde, har fået betegnelsen ‘spejlneuroner’. (8) Andres følelser påvirker din hjernes spejlneuroner:

Er du nogensinde selv blevet ked af det, hvis du har set en anden person græde? Eller har du set en person grine så meget, at du selv til sidst ikke kunne lade være med at grine? Spejlneuronerne i din hjerne, har i de tilfælde overført den anden persons følelser til dig.

Følelser spreder sig gennem sociale netværk

I 1948 påbegyndte et forskerteam “The Framingham Heart Study”. Over 5.000 borgere i byen Framingham, fik målt deres helbred under et omfattende studie af hjertekarsygdomme. Desuden blev deltagerne i undersøgelsen løbende målt på glæde, tristhed og ensomhed.

I 2008 udgav et forskerteam fra University of California og Harvard Medical School en undersøgelse, baseret på tyve års data fra The Framingham Heart Study. Undersøgelsen bekræfter, at følelser smitter. Jo tættere en deltager boede på en deprimeret person, jo højere var sandsynligheden for at hun selv var deprimeret. Jo tættere man var på glade mennesker, jo mere sandsynligt var det, at man selv var glad. (9)

Person A og B herunder er venner. Hvis Person A er glad, stiger sandsynligheden for, at Person B er glad:

Lad os gå et skridt videre. Person A og C kender ikke hinanden, men de er begge ven med Person B. Person A’s glæde vil påvirke Person C’s glæde:

Undersøgelse viser en effekt helt ude i tredje led:

Herunder er et sociogram baseret på undersøgelsen, udarbejdet af The New York Times:

Du bliver altså ikke bare påvirket af dine venners venner. Du bliver påvirket af dine venners venners venner.

Hvad er lykke?

Man hører ofte begreber som lykke og glæde, men hvad betyder de egentligt? Hvad betyder det eksempelvis, når vi hører, at Danmark er et af verdens lykkeligste lande? Tit er der tale om målinger af livstilfredshed, hvor forsøgspersoner er blevet spurgt: Hvor tilfreds er du med dit liv, på en skala fra 1 til 10?

Men denne måde at måle på har nogle problemer. I bogen Thinking, Fast and Slow, beskriver Daniel Kahneman en undersøgelse, hvor et forskerteam bad forsøgspersoner besvare spørgsmål om deres livstilfredshed. Før spørgsmålene skulle besvares, blev hver forsøgsperson bedt om at fotokopiere et stykke papir. Ved kopimaskinen fandt halvdelen af forsøgspersonerne “tilfældigvis” en dime (= 10 cent), placeret der af forskerne.

De personer som som fandt en dime scorede efterfølgende højere på spørgsmålet om hvor tilfredse de var med deres liv. (10)

I Flourish skriver Martin Seligman, at når man spørger forsøgspersoner om deres livstilfredshed, svarer de i høj grad ud fra hvordan de har det i det øjeblik, hvor de bliver adspurgt. Gennemsnitligt afgøres 70% af svaret af forsøgspersonernes humør nu og her, mens kun 30% bestemmes ud fra en vurdering af deres generelle livssituation. (11)

Men hvordan kan man måle hvordan folk har det, hvis det ikke skal være ved at stille dem et spørgsmål som ovenstående? En mulighed er at udvikle en teori om hvad psykisk velvære betyder.

I et foredrag i København gav Martin Seligman en god metafor. Hvis man vil vide hvordan det går med en flyvemaskine, ser man på flere målinger: Hvad er hastigheden? Hvor meget brændstof er der tilbage? Hvor højt er vi oppe? Hvor langt er der til destinationen? Hvordan er vejrforholdene? Ingen af disse spørgsmål siger i sig selv særligt meget, men når man lægger dem sammen, tegner de et nuanceret billede af hvordan det går. Ligeledes mente Seligman, at der var brug for en teori om psykisk velvære, som inkluderede mere end positive følelser, samt selvrapporteret livstilfredshed.

Seligmans første teori: De ‘tre liv’

I bogen Authentic Happiness fra 2002, præsenterer Martin Seligman teorien, som beskriver tre kilder til psykisk velvære:

  • Det behagelige liv handler om positive følelser, om nydelse og om fraværet af smerte og ubehageligheder. Ting som føles godt bidrager til det behagelige liv. Eksempler: Charterferier, Game of Thrones og kolde øl (men ikke for mange – det har modsat effekt!).
  • Det gode liv handler om at være fordybet i spændende aktiviteter, og at bruge sine styrker. Eksempler: Parkour, guitarspil og blogging.
  • Det meningsfulde liv handler om at gøre noget godt for andre. Eksempler: Trøste en trist person, samle penge ind til Røde Kors, hjælpe andre med at nå deres mål.

PERMA-modellen

I bogen Flourish præsenterer Seligman en videreudviklet version af sin teori: PERMA. Denne model beskriver fem aspekter af psykisk velvære:

    • Positive følelser, svarende til ‘det behagelige liv’ i teorien herover.
    • Engagement, svarende til ‘det gode liv’ i teorien herover.
    • Relationer. Vores relationer til andre mennesker er en så grundlæggende del af vores psykiske velbefindende, at Seligman giver dem deres egen kategori.
    • Mening, svarende til ‘det meningsfulde liv’ i teorien herover.
    • Accomplishment (at opnå noget). Denne kategori handler om at opnå succes, og om at dygtiggøre sig.

Positiv psykologi handler om mere end positive følelser. PERMA-modellen giver et bredere billede af hvad psykisk velvære betyder.

Hedonia og Eudamonia

Når du læser om positiv psykologi vil du støde på begreberne hedonia (eller hedonisme) og eudaimonia. Det er to forskellige måder at definere lykke på. Hedonia henviser til hvad man føler og hvordan man har det (‘Det behagelige liv’). Eudaimonia handler om hvad du hvem du er og hvad du gør. (‘Det gode liv’ og ‘Det meningsfulde liv’). Dette er en kort og simpel forklaring – i litteraturlisten foreslår jeg nogle artikler, som går mere i dybden med de to begreber. (13)

Aristoteles, 384 f.Kr. – 322 f.Kr.

De gamle grækere talte om glæde og hvad et godt liv var. I nogle citater – eksempelvis af Aristoteles – fremføres det, at livet handler om glæde. Det kunne med moderne ører lyde som om han henviser til det behagelige liv, men hvis du ser Aristoteles omtale ‘glæde’, så vær opmærksom på, at det er eudaimonia, han taler om. (12)

Artiklen her har givet en introduktion til positiv psykologi. For at holde den på en overskuelig længde, har jeg fortalt historien om positiv psykologi med Martin Seligman som hovedperson. Jeg vil dog nævne, at Mihaly Czikszentmihalyi og Christopher Peterson regnes som medstiftere af positiv psykologi, og at utallige andre dygtige forskere har gjort disciplinen til hvad den er i dag. I sektionerne herunder får du forslag til videre læsning, samt links til andre relevante forskere. Til sidst finder du artiklens litteraturliste.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Forslag til videre læsning om positiv psykologi

Artikler fra denne blog:

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land 

Bruger du dine styrker? 

Sådan finder du dine styrker 

Når jagten på lykke giver bagslag 

Sådan bliver du lykkelig 

Mini-indlæg fra denne blog (læsetid: ca. 1 minut):

Grit 

Tre tips til at investere i glæde 

Kan penge gøre dig glad? 

Flow 

Andre ressurser:

List of positive psychologists (Wikipedia) 

Positive psychology (Wikipedia) 

The new era of positive psychology (TED Talk) af Martin Seligman

Martin Seligman forelæser på DPU om positiv psykologi, 23. Januar 2017

Grit: The power of passion and perseverance (TED Talk) af Angela Lee Duckworth

International Positive Psychology Association (IPPA)

Positiv psykologi i hverdagen – Forelæsningsrække på Folkeuniversitet (afholdes både i København og Aarhus). Her kan du lære om positiv psykologi fra nogle af Danmarks førende forskere og eksperter. Det var sådan jeg selv startede min rejse ind i feltet – og det kan varmt anbefales.

Der er meget godt materiale om positiv psykologi på TED.com, og det bliver løbende opdateret. Klik her for at se nogle flere aktuelle TED Talks om positiv psykologi.

Bøger:

Flourish af Martin Seligman

Authentic Happiness af Martin Seligman

The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

Positivity af Barbara Fredrickson

Stumbling of Happiness af Daniel Gilbert

Before Happiness af Shawn Achor

Positiv psykologi (Tænkepauser, nr. 12) af Hans Henrik Knoop

Stå Fast af Svend Brinkmann (for et modspil til positiv psykologi)

Positiv og negativ psykologi af Hans Henrik Knoop & Svend Brinkmann

The Happiness Trap af Russ Harris (for et modspil til positiv psykologi. Note: Denne bog har ikke selv læst – fik den netop anbefalet af en af mine venner, som er psykolog)

Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman (en af mine yndlingsbøger)

Kildehenvisninger

Note: Hvis du undrer dig over, at jeg laver kildehenvisninger på den “gammeldags måde”, i stedet for at sætte links ind i teksten løbende (som her), kan du læse mere om det her.

1: Authentic Happiness af Martin Seligman, introduktion

2: Flourish af Martin Seligman, side 194

2b: Danner, D. D., Snowdon, D. A., & Friesen, W. V. (2001). Positive emotions in early life and longevity: findings from the nun study. Journal of personality and social psychology80(5), 804. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, side kapitel 1.

3: Authentic Happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

4: Hom, H. L., & Arbuckle, B. (1988). Mood induction effects upon goal setting and performance in young children. Motivation and Emotion12(2), 113-122. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

5: Lyubomirsky, S., King, L., & Diener, E. (2005). The benefits of frequent positive affect: Does happiness lead to success?.

6: Fredrickson, B. L., & Losada, M. F. (2005). Positive affect and the complex dynamics of human flourishing. American psychologist, 60(7), 678. Se også bogen ‘Positivity’ af Barbara Fredrickson (side 32).

7: Before Happiness af Shawn Achor, side 192

8: Social intelligens: Hjernen spejler andres adfærd af Bo Karl Christensen

8: Se også: https://en.wikipedia.org/wiki/Mirror_neuron

9: Fowler, J. H., & Christakis, N. A. (2008). Dynamic spread of happiness in a large social network: longitudinal analysis over 20 years in the Framingham Heart Study. Bmj337, a2338. Se desuden Flourish af Martin Seligman, side 146.

10: Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman, kapitel 38

11: Flourish af Martin Seligman, side 13

12: The Power of Meaning: Crafting a Life That Matters af Emily Esfahani Smith, side 15.

13: Om Hedonia og Eudaimonia: Hvis du vil mere i dybden med disse begreber, foreslår jeg disse fem artikeler: 1, 2, 3, 4 og 5 (de to sidste er akademiske, og mere tekniske).

Sådan skaber du et growth mindset

For nyligt skrev jeg om to slags mindsets. “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Måden vi roser (eller kritiserer) vores medmennesker på, påvirker deres mindset. Ros af medfødte evner, fremmer et fixed mindset; ros af indsats fremmer et growth mindset.

Mere

Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset).
Løft andre med dine ord (artikel fra christianstaal.com om at give feedback)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Growth mindset

Hvilket mindset skaber de bedste resultater? “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Carol Dweck fra Stanford Universitet har vist, at personer med et growth mindset klarer sig bedst, blandt andet fordi de har mod til at kaste sig over svære udfordringer, og er villige til at lære af af deres fejl.

Mere
Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset.)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Grit

De fleste mennesker overvurderer betydningen af talent, og undervurderer Grit. Grit opstår når passion og vedholdenhed mødes. Forskeren Angela Duckworth har påvist, at Grit forudsiger hvilke rekrutter i den amerikanske hær, der gennemfører det hårde træningsprogram “Beast Barracks”. Et lignende mønster gælder for salg: Sælgere som scorer højt på Grit-skalaen har større tilbøjelighed til at beholde deres jobs, end de der scorer lavt.

Mere

Filmen herunder viser et godt eksempel på Grit.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Alle er bedre end gennemsnittet

For nyligt skrev jeg om negativitetsbias – at den menneskelige hjerne vægter det negative tungere end det positive. Dette gælder ikke når det handler om at evaluere vores egne evner: Her er de fleste for optimistiske. Næsten alle tror selv, at vi kysser bedre og kører bil bedre end gennemsnittet. I bogen Originals giver Adam Grant eksempler på en række undersøgelser med følgende resultater:

  • Social skills: 25% af high school elever mente selv, at de var blandt top 1 procent
  • Akademisk arbejde: 94% af professorer mente, at de var bedre end gennemsnittet
  • Præstation på jobbet: I to forskellige undersøgelser mente hhv. 32% og 42% af de adspurgte, at de selv var blandt de 5% dygtigste

Mere

Originals (kapitel 2) af Adam Grant

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

En positivitetsratio på 3:1

Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. For at fungere optimalt, har vi derfor brug for mindst tre positive interaktioner, for at opveje hver negativ interaktion vi har. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. Psykologen John Gottman anbefaler en ratio på mindst 5:1 i parforhold.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Hvordan er du intelligent?

Det er ukonstruktivt at spørge hvor intelligent du er. Spørg i stedet hvordan du er intelligent. Det første spørgsmål fokuserer på hvor god du er til logisk tænkning – det andet spørgsmål undersøger hvilke styrker du besidder.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Tre tips til at investere i glæde


Sidste uges idé handlede om hvorvidt penge kan gøre dig glad. Som opfølgning får du her tre tips til hvordan du kan bruge dine penge, så du får mest mulig glæde af dem:

  1. Brug penge til at fjerne frustrationer fra dit liv.
  2. Brug penge på oplevelser, som du deler med dine kære.
  3. Brug penge på at gøre noget godt for andre.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kan penge gøre dig glad?

Penge kan ikke gøre mennesker glade, men fattigdom kan gøre os miserable. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge.

Mere
Velkommen til verdens tredjelykkeligste land (artikel), christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

The Paradox of Choice

Valgmuligheder er en positiv ting, men kun til et vidst punkt. Hvis man har for mange alternativer at vælge i mellem er det sværere at træffe en beslutning, og at være glad for det valg man har truffet.

Mere
The Paradox of Choice (bog) af Barry Schwartz.
The Paradox of Choice (TED Talk) af Barry Schwartz.
(Jeg giver bevidst kun to forslag).

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Bronze er bedre end sølv

Hvis du var olympisk atlet, ville du så foretrække en sølv- eller bronze-medalje? De fleste ville foretrække sølv, men bronze-vindere er oftest gladere for deres medalje. Bronze-medaljen aktiverer en følelse af taknemmelighed for top-3 placeringen, hvorimod sølv-medaljen fører til ærgrelse over, at man ikke vandt.

Mere

  • I dette blogindlæg, giver Derek Sivers nogle bud på hvordan du kan implementere denne idé i dit liv.
  • Her kan du læste mere om den psykologiske effekt af sølv-medaljer og bronze-medaljer.
  • The Paradox of Choice af Barry Schwartz (side 150). Bogen giver mange gode eksempler på, at mennesker ikke altid ved hvad der er bedst for os selv. Parakdokset som bogen handler om er, at de fleste mennesker antager, at flere valgmuligheder gør os gladere, hvilket ikke nødvendigvis er sandt.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Flow

’Flow’ opstår når man fordyber sig i en opgave. Det føles godt at være i flow – og samtidigt er det produktivt. Der er flere kriterier som skal opfyldes for at komme i flow. En af de mest grundlæggende ting er, at sværhedsgraden af den opgave du arbejder på, skal matche dine evner. Hvis opgaven er for svær, opstår der angst og utilstrækkelighed; hvis den er for nem, opstår der kedsomhed.

Mere

Jeg anbefaler følgende resurser fra Mihaly Csikszentmihalyi, som er verdens førende forsker inden for flow:

  • Hans TED Talk – her får du en generel introduktion til flow.
  • Bogen Flow – En dybdegående introduktion til den videnskab som ligger bag begrebet.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Ugens idé: Bæredygtig glæde

Der er to ting som afgør om en aktivitet er din tid værd: Produktivitet og glæde. Hvis en aktivitet hverken er nyttig eller fornøjelig er den uduelig. Nytte uden glæde er arbejde; Glæde uden nytte er nydelse. Bæredygtig glæde opstår når du er glad og produktiv på samme tid. 

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Nå dine mål #6: Gør opgaven mindre

Dette er sjette artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20170218-182247

Den kinesiske filosof Laozi sagde: En rejse på tusind mil, begynder med et enkelt skridt. Ingen kan rejse tusind mil på en gang. Det eneste man kan, er at tage næste skridt. Det er det samme med et projekt. Du kan ikke fuldføre hele projektet på én gang. Det eneste du kan, er at tage næste skridt. Derfor er det vigtigt at inddele store projekter i små opgaver. Stephen King blev på et tidspunkt spurgt hvordan han skriver. Hans svar var: Et ord ad gangen.

Indre modstand gør det svært at komme i gang. Når man inddeler opgaven i mindre dele, bliver modstanden mindre. I bogen Zen and the Art of Motorcycle Maintenance underviser professoren Phaedrus en klasse i retorik. En ung kvinde i klassen ønsker at skrive et essay på 500 ord om byen Bozeman. Hendes problem er at hun ikke kan komme i gang. Modstanden er stor og hun har intet momentum.

Phaedrus foreslår hende at gøre opgaven mindre. “Indskrænk det,” siger han. “Bare skriv om hovedgaden.” Kvinden prøver, men hun sidder stadig fast. Phaedrus siger at hun skal gøre opgaven endnu mindre. “Indskrænk det til en bestemt bygning på hovedgaden. Tag operahuset. Start med den mursten, der er øverst til venstre.” Dagen efter kommer kvinden tilbage med et langt essay om operahuset.

Kvinden kunne ikke få begyndt på essayet fordi det var overvældende, og fordi hun ikke vidste hvad det første skridt skulle være. Da opgaven blev mindre, blev det nemt at komme i gang, og da hun først kom i gang, var den værste del overstået. Da hun havde momentum blev opgaven betydeligt nemmere.

Hvordan opfatter du fejl?

Thomas Edison blev engang spurgt om, hvordan han havde det med at have fejlet 10.000 gange i forsøget på at opfinde glødepæren. “Jeg har ikke fejlet,” svarede han. “Jeg har fundet 10.000 måder der ikke virker.” Det som de fleste ville opfatte som en fiasko, anså Edison som et nødvendigt skridt på vejen til succes. Hver en fejl bragte ham tættere på den rigtige løsning.

Der er langt fra at citere nogle kloge til at tro på dem. Mange virksomheder siger at de værdsætter innovation, og at fejl er velkomne. Alligevel bliver ansatte skældt ud for deres fiaskoer. På Pixar er det anderledes. Næsten alle deres film oplever problemer under produktionen. Det bliver set som en naturlig del af processen. Faktisk bliver der set mærkeligt på film-crew, hvis de ikke oplever problemer under udarbejdelsen af en film. Toy Story 3 var den første Pixar-film, der ikke havde en alvorlig krise under produktionen. Det udtrykte medstifteren Ed Catmull adskillige gange efter udgivelsen. Man skulle måske tro at teamet bag filmen ville være glade og stolte af det, men det var de ikke. Det er en del af Pixars kultur, at fejl og kriser hører til under den kreative process. Derfor vidste teamet, at der blev sagt mellem linjerne, at de ikke havde udfordret sig selv nok.

Ved at tænke på fejl som skridt på vejen mod dit mål, bliver du bedre rustet til at håndtere tilbagegang. Som forfatteren Jennifer Cruise har sagt: ‘Hvis du ikke fejler, udfordrer du ikke dig selv nok.’

Fra morgenmad til OL-guld

Har du nogensinde haft så travlt med et projekt, at hvert sekund hvor du ikke arbejdede på det, føltes som spild af tid? Sådan har jeg det tit når jeg forbereder nye foredrag. Hvis jeg træner, spiser eller rydder op, tager jeg mig selv i at tænke, “jeg burde arbejde på det nye foredrag lige nu.” Det ændrede sig, da jeg hørte om verdenshistoriens mest vindende OL-atlet.

Ved OL 2008 vandt svømmeren Michael Phelps, otte guldmedaljer. En del af hans hemmelighed er at hans træner, Bob Bowman, forstår loven om momentum. Bowman har skræddersyet Phelps’s rutiner ud fra denne lov. Phelps’s liv er designet til at være en serie af små sejre, der bygger videre på hinanden og skaber momentum.

På konkurrencedage følger Phelps en fast rutine. Han står op og spiser æg og havregrød. To timer før konkurrencen, laver han sine fleksibilitetssøvelser. Rækkefølgen på øvelserne er altid den samme. Alt han gør, er en lille sejr, der vil blive en del af en stor sejr. Halvanden time før konkurrencen, går han i vandet og udfører en særlig svømmerutine. 45 minutter før løbet tager han sin LZR Racer svømmedragt på. Derefter lytter han til et bestemt hiphopmix.

Når løbet starter har Phelps opbygget momentum. Han har selvtillid. Han er allerede i gang med at vinde løbet, før det går i gang. Som hans træner, Bowman, siger, “Selve løbet er bare endnu et skridt i et mønster, der startede tidligere samme dag, og som udelukkende har bestået af sejre. At vinde er den naturlige forlængelse af det.”

Gør som Michael Phelps. Fyld dit liv med små sejre, så dit store mål blot er en sejr på vejen.

Kaffekort-effekten

I 2006 lavede et forskerhold fra Columbia University en undersøgelse på en lokal café. De introducerede et loyalitets-kort til kunderne. Når man købte en kop kaffe, fik man et stempel. 10 stempler gav en gratis kop kaffe. Forskerne ville besvare dette spørgsmål: “Går det hurtigere at få de sidste stempler, end at få de første stempler?” Det gjorde det. Mennesker har en tendens til at sætte hastigheden op, når vi er tæt på målstregen. Har du oplevet at sætte hastigheden op ved slutningen af en løbetur? Eller har du oplevet, at du ofte læser de sidste 50 sider i en bog hurtigere end de første 50?

Forskerholdet fra Columbia University vendte tilbage til caféen, med et nyt eksperiment. Denne gang blev kunderne inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik et 10-stempel-kort. Den anden gruppe fik et 12-stempel-kort, hvor der allerede var to stempler på. Kortene var altså i grunden ens: begge manglede 10 stempler, før de ville give en gratis kaffe. Men 12-stempels-gruppen havde momentum. Det føltes som om de allerede var i gang. Resultatet var, at personer i 12-stempels-gruppen fik udfyldt deres kort betydeligt hurtigere end personer i 10-stempels-gruppen. Resultatet er blevet gentaget med rabatkort til bilvaske og med online shopping.

Du kan bruge effekten til din fordel. Inddel dine mål og projekter i små opgaver. Skriv alle opgaver ned, og kryds dem af når de er klaret. Hver gang du krydser en opgave af, registrerer din hjerne det som fremgang. Det giver dig en følelse af momentum.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Jeg bruger Phelps metode. Jeg stresser ikke længere over mine foredrag. Når jeg træner, træner jeg. Når jeg vasker op, vasker jeg op. Alt hvad jeg gør, er en lille sejr på vej mod mit mål.

Da jeg blev slået ud af en talekonkurrence i oktober, var det en sejr, fordi jeg lærte af det. Da jeg skrev et dårligt udkast til denne artikel, var det en sejr. Da jeg rettede artiklen var det en sejr. Hver sejr bygger videre på den foregående sejr, og skaber momentum.

I efteråret 2015, da jeg afsluttede mit kandidatspeciale, var jeg presset. Det var svært at skabe momentum, og mange dage var det svært at komme i gang med at skrive. En forskel på videnarbejde og fysisk arbejde, er at fysisk arbejde ofte er mere tilfredsstillende, fordi man kan se hvad man opnår. Hvis man bygger et hus, kan man se dag for dag at man nærmer sig målet. Det opfatter underbevidstheden, hvilket øger momentum. Videnarbejde er mindre mærkbart under processen. Hvis man arbejder på idéer eller digitale dokumenter kan man ikke altid se fremgang når dagen slutter. Det er en ulempe, fordi det gør det sværere at skabe følelsen af produktivitet og momentum. Da jeg skrev speciale overkom jeg denne barriere ved at bruge et sælger-trick. Sælgere tæller ikke hvor mange salg de laver, men hvor mange kunder de kontakter. Når man tæller fejlene med som små successer, skaber man nemmere momentum. For at gøre arbejdet på mit speciale håndgribeligt, placerede jeg et gennemsigtigt plasticbæger på mit skrivebord, og lagde en papirklips i bægret for hver side jeg skrev. Som bunken af papirklips voksede, fik jeg opbygget mit momentum, hvilket gjorde det nemmere for mig at afslutte opgaven.

Øvelse: Fem måder at bruge strategien på

  • Hvad er eksempler på fejl, du tidligere har ærgret dig over? Kan du i stedet gøre som Edison og Pixar, og betragte fejlene som en naturlig del af kampen for at nå dit mål?
  • Find små sejre i din hverdag. Brug dagen i dag som eksempel. Gør som OL-vinderen Michael Phelps. Tillad dig selv at opleve så mange små sejre som muligt. På den måde opbygger du momentum. Find mindst tre eksempler på små sejre før du læser videre.
  • Red seng om morgenen. Rådet kommer fra Tim Ferriss. De tager ti sekunder at redde seng. Det er en lille sejr, der kickstarter dagens momentum.
  • Første strategi handlede om at sætte mål for den kommende dag. Sørg for at inddele målene i delmål. At komme i form er ikke en specifik ting du kan gøre. At melde dig ind i et Fitness-center er en specifik ting du kan gøre. Skriv dine vigtigste mål ned for i morgen. Find specifikke handlinger du kan tage. Beslut dig for at gøre det vigtigste først.
  • Udnyt kaffekort-effekten. Skriv alle opgaver ned. Små praktiske opgaver tæller også. Hvis du skal handle, rydde dit skrivebord op eller besvare e-mails så skriv det på din to-do liste. Kryds dem af, når du fuldfører dem. Når du tæller hver en opgave for en ting du har gjort, skaber du en følelse af at du har fart på og når en masse. Det påvirker dig psykologisk til at komme op i gear.

Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du holder dig på rette vej, når du er kommet godt i gang.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksemplet med Michael Phelps er taget fra bogen ’The Power of Habit’ af Charles Duhigg, kapitel 4.

Eksperiment i kaffe-shop: Before Happiness af Shawn Achor, s. 117-118.

Taknemmelighed er den bedste medicin

 

xxcx

Mange tror at de ville blive gladere hvis de fik hvad de ønskede sig, men ofte er det vigtigere at lære at sætte pris på det vi allerede har.

Jeg har tidligere skrevet om forskning inden for positiv psykologi, og om hvorfor taknemmelighed er afgørende for hvor lykkelig man er.

For nyligt hørte jeg om en tilgang til taknemmelighed. Idéen går ud på at gøre taknemmelighed svær. Når man laver taknemmeligheds-øvelser, er det nemt at finde de mest åbenlyse ting at være taknemmelig for. At man bor i Danmark, har en dejlig familie, er ved godt helbred, osv.

Gør taknemmelighed til en udfordring

I stedet for at vælge de mest åbenlyse ting, kan du udfordre dig selv. Find en ting, som irriterer dig, og se hvad du har at være taknemmelig for i den forbindelse.

Her er et eksempel fra mit eget liv. For nyligt havde jeg en frustration på mit arbejde, fordi jeg ikke kunne få kalender-systemet til at virke.

Jeg spurgte mig selv: Hvad kan jeg være taknemmelig for her? Det var nemt at svare på. For to måneder siden søgte jeg arbejde — nu har jeg et job som jeg brænder for. Det gav problemet perspektiv, og fik mig til at indse hvor lille en bagatel kalender-problemet var. Det lyder måske åbenlyst. Men gevinsten var, at jeg gik fra at være sur, til at tænke over hvor glad, jeg er for mit arbejde.

Sådan gør du taknemmelighed svær — på den gode måde

Vælg et problem der irriterer dig. Spørg dig selv hvad du kan være taknemmelig for i den forbindelse.

Udover at give dig glæden ved taknemmelighed, formindsker øvelsen ofte også din irritation.

Hvis du laver øvelsen vil jeg være taknemmelig over at høre om hvad du får ud af det. Skriv en kommentar eller send en mail på kontakt@christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilde og videre læsning

Her kan du læse om forskning inden for positiv psykologi.

Her kan du læse om taknemmelighedsøvelser.

Jeg hørte om øvelsen i nedenstående interview af James Altucher. Interviewet er fyldt med gode idéer om kreativitet og livsglæde.

 

Man har et standpunkt (kronik)

Danskerne snakker i munden på hinanden. Vi forsøger at overbevise andre om vores holdninger, men nægter at genoverveje hvad vi selv mener. Vi vil hellere vinde en diskussion end udvide vores horisont. Man har et standpunkt til man tager et nyt, men for de fleste sker det alt for sjældent.

Når vi i dag citerer Jens Otto Kraghs berømte ord: “Man har et standpunkt, til man tager et nyt,” er det oftest for at gøre nar ad folk, der er for hurtige til at ændre mening. Men jeg synes snarere, at danskerne ændrer mening for lidt, end for meget.

I december, da vi stemte om retsforbeholdet til EU, var uenigheden i befolkningen stor. På Facebook florerede der et billede af Dannebrog med teksten: “Jeg lytter kun til nej-sidens argumenter, for der findes ikke et eneste argument, som kan retfærdiggøre et ja. Et land skal aldrig nogensinde afgive sin selvbestemmelse!” Uanset hvad man synes om retsforbeholdet, er det et problem, at vi ikke lytter til dem, der er uenige med os. Vi er blevet så stædige og sikre på egne synspunkter, at man fristes til at omskrive citatet til: “Man har et standpunkt, til man dør.”

Noget lignende skete for nyligt, da Storbritannien stemte om hvorvidt de skulle forlade EU. Dagen efter valget lå spørgsmålet “What is the EU?” nummer to på listen over hyppigst Googlede spørgsmål i Storbritannien. Mange havde ikke undersøgt hvad de stemte om. De har følt sig så sikre, at det ikke var nødvendigt for dem at undersøge sagen nærmere. Det var ikke nødvendigt at betvivle deres egen holdning, og derfor heller ikke grund til at lytte til dem, der var uenige.

Når man har ret, skal man selvfølgelig ikke ændre mening, men i de fleste tilfælde står man ikke ved sit standpunkt på grund af rationelle overvejelser, men fordi det er nemmest.

Videnskabelige eksperimenter har vist, at når man offentliggør sin mening, falder éns villighed til at ændre den. Jo flere følelser, der er involveret i sagen, jo mindre villig er man til at skifte synspunkt på grund af logik. At ændre mening implicerer, at man hidtil har taget fejl. Derfor kan de færreste lide at ændre mening. Til gengæld vil vi gerne ændre andres meninger. Det er måske derfor, at de fleste hellere vil være overbevisende talere end gode lyttere. Men det er absurd. Filosoffen Mortimer Adler sammenligner det med baseball. Ham der griber bolden er ligeså vigtig som hende, der kaster den. Lytteren i en diskussion er lige så vigtig som taleren. I dag forsøger alle at være gode kastere, men ingen griber de budskaber, der bliver kastet rundt med. Vi har glemt værdien af at lytte. Som Benjamin Franklin engang sagde, bliver man klogere ved at lytte, ikke ved at tale.

At vinde en diskussion

Det menneskelige ego har det med at have ret, som børn har det med slik. Hvis du nogensinde har sagt “hvad sagde jeg?”, ved du måske hvad jeg mener. Udtrykket “at vinde en diskussion” er sigende. Hvis vinderen er den der har ret, må taberen være den der tager fejl. Hvis man ser diskussionen som en konkurrence, er det klart, at man hellere vil vinde, end at lytte til den man taler med.

Det er ikke et svaghedstegn at ændre mening. Når du ændrer mening, er det fordi du ved mere end du gjorde før – ikke fordi du ved mindre. Hvis du derimod aldrig ændrer mening, er det enten fordi du lyver for dig selv, eller fordi du aldrig bliver klogere.

I diskussioner føles det godt at være sikker på sig selv. Selvsikre mennesker er overbevisende, og man skulle tro, at jo mere man tænker over noget, jo mere sikker bliver man på det. Men nogle gange føler man sig sikker, fordi man ikke har overvejet modpartens argumenter. Jo bedre man forstår modparten, jo mere vil man betvivle, at ens eget synspunkt er det eneste rigtige. Derfor er det fristende at gøre som i Facebook-eksemplet foroven. Ved at gemme hovedet som en struds, undgår man at tvivle på sit synspunkt.

Det skaber et paradoks, hvor de personer der er mest selvsikre, ofte er dem der har tænkt mindst over tingene. Viden skaber ikke selvsikkerhed, men ydmyghed. Det er som Sokrates sagde: “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved.”

Ønsket om selvsikkerhed skaber stædighed. Man frygter at tabe diskussionen, hvis man giver modparten medhold i nogle af hans argumenter. Det er nemmere at beslutte på forhånd, at man selv har ret. Så risikerer man ikke så nemt at lade sig overbevise. Men selvsikkerhed behøver ikke at ske på bekostning af evnen til at lytte. Videnskabsmanden Karl Weick sagde engang: “Argumentér som om du har ret, og lyt som om du tager fejl.” På den måde kan man kombinere troen på sig selv, med villigheden til at blive klogere.

Snak mindre, lyt mere

På overfladen ligner det, at man overbeviser andre ved at tale. Hvis man blot gentager sine argumenter nok, vil folk måske forstå, at man har ret. Men dine chancer er bedre, hvis du lytter til den person du snakker med. Det er ligesom historien om Solen og Nordenvinden, der diskuterede hvem der var stærkest. De aftalte at se hvem, der kunne få en mand nede på jorden til at tage sin jakke af. Nordenvinden blæste af alle kræfter, men jo mere det stormede, jo hårdere holdt manden fast i jakken. Da solen efterfølgende sendte sine varme stråler ned mod manden, tog han jakken af frivilligt. Jo mere du forsøger at overbevise, jo mere vil andre kæmpe imod. Jo bedre du forstår dem, jo mere vil de lytte til dig.

Det er fristende at holde fast i, hvad man allerede mener. Umiddelbart ser det ud som om man er klog, fordi man altid har ret. Det er en nem måde at give sit ego en pose slik på. Men sådan begrænser man sig selv. Ønsket om at føle sig klog, ødelægger muligheden for at blive det. Som den stoiske filosof Epictetus sagde: “Det er er umuligt at lære hvad man tror, at man allerede ved.”

Lyt til det du ikke vil høre

Siden 1960’erne har forskning gentagne gange vist, at mennesker favoriserer information, der fortæller os hvad vi ønsker at høre. Det påvirker os i diskussioner. Når modparten siger noget klogt, forsøger vi straks at modbevise det. Fordi det sker ubevidst tror vi, at vi har båret os rationelt ad.

Evnen til at overvinde denne tendens, kendetegner nogle af verdenshistoriens største ledere. Da Abraham Lincoln blev præsident, nominerede han sine politiske modstandere til sit kabinet, fordi uenigheden ville give ham konstruktivt modspil. Under anden verdenskrig frygtede Winston Churchill, at ingen ville turde overbringe ham de værste nyheder. Derfor oprettede han en afdeling, udelukkende med det formål at overbringe ham dårlige nyheder.

Hvordan undgår man at ignorere gode argumenter, blot fordi de er ubelejlige? Du kan bruge din irritation som et kompas. Hvis et argument irriterer dig, selvom du ikke kan finde en logisk fejl i det, er nok fordi det er en sandhed du ikke ønsker at høre. Jo mere fristende et argument er at ignorere, jo vigtigere er det at lytte.

Jeg synes vi skal væk fra idéen om, at vinderen af en diskussion er den, der får ret. Det er ligegyldigt hvem, der har ret. Man vinder ved at blive klogere. Hvis begge bliver klogere er begge vindere, og hvis ingen bliver klogere, er begge tabere. Vi kan lære af hinanden ved at prioritere nysgerrighed over stolthed, eller endda sætte stolthed i at give slip på vores ego, i stedet for at bukke under for det. Men det sker kun, hvis vi stopper med at se det som et nederlag at ændre mening. Derfor foreslår jeg en omskrivning af Jens Otto Kraghs ord: Man har et standpunkt, til man bliver klogere.

Denne artikel oprådte som kronik i Kristeligt Dagblad den 28. august 2016.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Når hjernen bliver snydt

Untitled2
Optiske illusioner – når vores øjne bliver snydt

Se på figuren herover. Hvilket felt er mørkest: A eller B? Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Illusionen opstår fordi Felt A er omringet af lyse felter, mens Felt B er omringet af mørke felter. Personligt kunne jeg ikke få mig selv til at tro på, at de to felter har samme farve. Derfor tjekkede jeg efter på gammeldags manér. Hvis du er skeptiker ligesom mig, kan du klippe et lille gækkebrev, og holde op til skærmen, så du kun kan se Felt A og Felt B. Så vil du se at de to felter har samme farve. (Advarsel: Det kan ikke anbefales at gøre dette i offentligheden.)

Du har måske set illusionen før, og ellers har du formentligt set andre optiske illusioner. Det er efterhånden almindeligt kendt, at vores øjne nogle gange bliver snydt. Hvad færre ved er, at det samme sker for vores hjerne.

Psykologiske illusioner – når hjernen bliver snydt

Forestil dig at du er med i et psykologisk eksperiment fra 1974. Din opgave er at gætte en persons profession ud fra en beskrivelse givet af hans nabo. Her er beskrivelsen: “Steve er meget genert og indadvendt. Han interesserer sig ikke for verden omkring ham, men han er altid hjælpsom. Han er detaljeorienteret, og har en god ordenssans.”

Steve er tilfældigt udvalgt fra den amerikanske befolkning. Det eneste du ved om ham er de oplysninger du netop har fået. Her er spørgsmålet: Er det mest sandsynligt, at Steve er bibliotekar eller bondemand? Tænk over det et øjeblik. Hvad ville du svare?

Hvis du er som størstedelen af deltagerne i eksperimentet, gætter du på at Steve er bibliotekar. Hans personlighed passer perfekt på stereotypen af en bibliotekar. Svaret er forkert. Det er mere sandsynligt, at Steve er bondemand.

Der er noget de fleste glemmer at tænke over. Beskrivelsen ovenfor er alt vi ved om Steve. Men for at svare på spørgsmålet, skal populationen som Steve kommer fra, tages i betragtning. I 1970’erne var der 20 gange så mange mandlige bondemænd, som mandlige bibliotekarer i USA. Derfor er sandsynligheden størst for, at Steve er bondemand, selvom beskrivelsen passer bedre på stereotypen af en bibliotekar. Eksperimentet er blevet gentaget i andre versioner, med samme resultat.

Hvorfor bliver hjernen snydt?

Du træffer mange beslutninger hver dag. Mennesker har ikke mentale resurser til at være bevidste om alle de beslutninger vi tager. Derfor er vi afhængige af intuitiv tænkning. Den menneskelige intuition har gennem millioner af år udviklet sig til at have stor præcision.

Langt de fleste af vores ubevidste antagelser er hensigtsmæssige. Men nogle gange føles en antagelse korrekt, selvom den er forkert. Når det sker, er vi ofre for psykologiske illusioner. Resultatet fra eksperimentet med Steve, opstår fordi der sker en psykologisk illusion.

Sådan undgår du at blive snydt

Første skridt i kampen mod psykologiske illusioner er bevidsthed. Ved at kende til hjernens svagheder, skaber du en mulighed for at kompensere for dem. De seneste 50 år, har psykologiske eksperimenter kortlagt hvordan den menneskelige hjerne bliver snydt, samt hvorfor det sker. Jeg har skrevet om flere psykologiske illusioner, eksempelvis:

På Wikipedia kan du desuden finde en oversigt over ‘cognitive biases‘, som er fagtermet for psykologiske illusioner. Hvis du vil i dybden med psykologiske illusioner, anbefaler jeg bogen Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman.

I de senere år er der lavet forskning om hvordan man undgår at blive snydt af psykologiske illusioner. Hvis der er interesse for det, vil jeg skrive om det her på bloggen. Indtil da kan jeg anbefale følgende artikler:

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksperimentet med “Steve” kommer fra: Tversky, A., & Kahneman, D. (1974). Judgment under uncertainty: Heuristics and biases. science, 185(4157), 1124-1131.

Link til illustration.

En version af denne artikel optræder på foredragsportalen.dk.

Skab motivation gennem mening

Her er en artikel jeg har skrevet for Børsen Ledelse, om at skabe motivation gennem mening.

2246017748_640eff414b_b

Foto: elwood (Flickr)

Penge som motivationsfaktor

Mange danske virksomheder motiverer deres medarbejdere med bonusordninger. Bluegarden lavede i 2015 en undersøgelse af 19.540 ansatte fra 306 danske virksomheder. 48 pct. af de ansatte havde resultatløn som en del af deres lønpakke. Videnskabelige undersøgelser viser, at bonusser virker i nogle situationer, men har negative konsekvenser, hvis de bruges forkert. For videnarbejdere kan en bonusordning gøre mere skade end gavn, fordi den begrænser medarbejderens kreativitet og mindsker arbejdsglæden.

Videnskaben om meningsfuldhed

Videnskabelige eksperimenter viser, at et meningsfuldt arbejde er motiverende. Adam Grant undersøgte eksempelvis i 2008 medarbejderne på University of Michigans callcenter. Her ringer de ansatte til tidligere studerende og beder om et bidrag til universitetet.

Grant inddelte medarbejderne tilfældigt i tre grupper. Eksperimentet varede to uger. Gruppe 1 blev bedt om at læse et kort brev hver dag før arbejde. Brevet var skrevet af en tidligere medarbejder og handlede om, hvad personen havde lært af at arbejde på callcentret, og hvordan det havde gavnet vedkommendes senere karriere. Gruppe 2 læste breve fra mennesker der havde haft gavn af call-centrets arbejde, eksempelvis studerende, der havde modtaget et legat fra universitetet. Gruppe 3 blev brugt som kontrolgruppe og læste ingen breve.

Efter de 14 dage undersøgte Grant, hvor meget hver medarbejder havde indbragt. Gruppe 1 og 3 havde klaret sig lige godt. Det havde altså ikke gjort nogen forskel for medarbejderne i gruppe 1 at læse breve om, at jobbet ville gavne deres fremtidige karriere. Gruppe 2 klarede sig bedre. De indbragte dobbelt så højt et beløb pr. medarbejdertime, som de to andre grupper. Arbejdet var blevet meningsfuldt for dem, fordi de kunne se, at de gjorde en forskel.

I en lignende undersøgelse øgede Dr. Yehonatan Turner meningsfuldheden blandt en gruppe radiografer på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem. Han ændrede softwaren på hospitalets maskiner til automatisk at vise portrætter af de patienter, som radiograferne kiggede på røntgenbilleder af. Resultatet var, at radiografernes nøjagtighed steg betydeligt – de blev især bedre til at se problemer, som ikke var åbenlyse ved første øjekast.

Gør arbejdet meningsfuldt

Hvordan kan du skabe motivation gennem meningsfuldhed? Mulighederne varierer fra sted til sted. Det vigtigste er at sætte fokus på, at dine ansatte gør en forskel. De behøver ikke at redde verden, for at du kan bringe meningsfuldhed i spil. Man gør også en forskel, hvis man gør dagen nemmere for kolleger eller kunder. Her er fire spørgsmål, der kan hjælpe med at identificere mulighederne for at skabe meningsfuldhed i din organisation:

  1. Hvem har gavn af det arbejde, de ansatte udfører?
  2. Er det nogle kolleger i organisationen?
  3. Er det kunder?
  4. Er det andre stakeholders? Hvem?

De fleste ansatte gør på en eller anden måde livet nemmere for nogle, uden selv at tænke over det. Callcenter-medarbejderne på Univeristy of Michigan var ikke bevidste om, at de penge, som de samlede ind, gjorde en forskel. Radiograferne på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem havde set på så mange billeder, at de glemte, at de havde med mennesker at gøre. Når du har identificeret, hvem dine ansatte gør livet nemmere for, er næste skridt at finde en passende måde at fortælle dem det på. Her er tre idéer til, hvordan det kan gøres:

  1. Lad medarbejderen mødes med den person, som hun gør en forskel for
  2. Med en kort besked eller et videoklip fra en tilfreds kunde
  3. Sæt fokus på det til et møde eller en medarbejdersamtale

Mennesker har behov for at bidrage til verden omkring os, og for at der bliver sat pris på vores indsats. Som leder kan du bruge dette behov til at motivere dine ansatte. Det behøver ikke at tage lang tid at bringe meningsfuldhed i spil. Potentialet er især stort, hvis dine ansatte ikke allerede er bevidste om, hvilken forskel de gør. Vis dem, at deres indsats gør en forskel. Sådan skaber du motivation gennem meningsfuldhed.

Kilder

http://www.bluegarden.dk/Loesninger/Loenstatistik

Grant, A. M. (2008). The significance of task significance: Job performance effects, relational mechanisms, and boundary conditions. Journal of applied psychology93(1), 108.

https://www2.rsna.org/timssnet/media/pressreleases/pr_target.cfm?ID=389

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Link til foto.
Denne artikel optræder på borsen.dk.

Sådan bliver du lykkelig

9151232338_d86c348654_k

Foto: Ghatamos (Flickr)

I mit seneste blogindlæg skrev jeg om problemet med jagten på lykke. Hvis du forsøger at være glad, kan det formindske din glæde. Men hvis man ikke kan jage lykken, hvad gør man så?

Den bedste løsning kommer fra Viktor Frankl, en jødisk psykolog, der overlevede at være fanget i koncentrationslejr under 2. verdenskrig. I bogen Man’s Search for Meaning, skriver Frankl, at jo mere man gør lykke til et mål, jo mere vil man skyde forbi. Det eneste man kan gøre er at fokusere på andre ting, og håbe på at glæde opstår som en sidegevinst.

Hvis du vil jage lykke, så tag en omvej

Man hører altid om genveje, men hvis du vil være glad, er det smartere at tage en omvej. Jagten på lykke giver bagslag, fordi man er for fokuseret på at blive glad, og for opmærksom på hvor glad man er. Den bedste metode er derfor at tage en omvej, hvor målet ikke er lykke, men hvor lykke naturligt opstår som en sidegevinst. Her er fem omveje du kan tage:

Første omvej: Taknemmelighed

Taknemmelighed er som en muskel. Jo mere du sætter pris på hvad du har, jo mere vil du lægge mærke til hvor meget du har at sætte pris på.

I en 10-ugers lang undersøgelse fra 2003, bad Robert Emmons nogle forsøgspersoner om at skrive fem ting ned som de var taknemmelige for hver uge. Ved slutningen af de ti uger var disse forsøgspersoner lykkeligere end kontrolgruppen, som ikke havde lavet taknemmelighedsøvelser. Gentagne eksperimenter har vist samme effekt.

I sektionen “kilder” nederst på siden, er et link med forslag til hvordan du kan bruge taknemmelighed i dit liv.

Anden omvej: Motion

Når du får pulsen op, udløser din hjerne endorfiner, hvilket giver en følelse af lykke. Prøv at være sur mens du hopper på en trampolin i fem minutter i træk. Det er svært (jeg har prøvet).

Undersøgelser viser gang på gang, at motion gør mennesker gladere. Og effekten er stor. Hvis man er deprimeret kan motion i nogle tilfælde have en lige så stor effekt som lykkepiller.

Tredje omvej: Meditation

Meditation kan hjælpe dig med at være til stede i nuet, og med at acceptere livets svære stunder.

Videnskabelige undersøgelser har gentagne gange vist, at meditation kan gøre mennesker gladere, og at det kan reducere stress, angst og depression.

Hvis man ikke kender til meditation kan det godt lyde lidt mystisk og “wuu-wuu-agtigt”. Det synes jeg ikke det er. Og i modsætning til hvad mange tror, behøver meditation ikke at være forbundet til religion. Du behøver ikke være buddhist for at meditere, ligesom du ikke behøver at være kristen for at udvise næstekærlighed.

Meditation handler om at være til stede i øjeblikket. Det kan man eksempelvis gøre ved at fokusere på sit åndedræt. Hvis du vil lære om filosofien bag meditation vil jeg anbefale bogen “A New Earth” af Eckhart Tolle. Hvis du foretrækker en mere videnskabelig tilgang, anbefaler jeg “Waking Up” af Sam Harris.

Fjerde omvej: Skab relationer til andre mennesker

Mennesker er flokdyr, og relationer til andre mennesker har stor betydning for vores lykke. Ifølge undersøgelsen Very Happy People, er relationer til andre mennesker den mest afgørende faktor for hvor lykkelig en person er.

Skab gode relationer, og bevar de relationer, der er vigtige for dig. Intet er vigtigere.

Femte omvej: Gør noget for andre

Dette er rådet som Viktor Frankl giver i Man’s Search for Meaning. Han så følgende mønster i koncentrationslejrene: Mennesker der levede for noget som var vigtigere end dem selv, var mest tilbøjelige til at overleve.

Når du gør en forskel for andre vil lykke ifølge Frankl opstå som en naturlig sidegevinst.

Videnskabelige eksperimenter bekræfter Frankls tese. I et eksperiment på University of British Columbia sammenlignede forskeren Michael Norton effekten af at købe noget til én selv med effekten af at købe en gave til andre. Dem der købte noget til andre var gladere end dem der købte noget til sig selv. I stedet for at give gaver, kan man også give sin tid. Research viser, at frivilligt arbejde kan have en positiv effekt på den frivilliges lykke.

Det er som Carit Etlar (forfatter til Gøngehøvdingen) sagde: ”Glæden er som et lys. Tænder du det for andre, skinner det tilbage på dig selv”.

Sådan får du mest ud af omvejene

Nu har du læst fem omveje til at skabe lykke i dit liv. Hvilken af dem har du mest lyst til at afprøve? Og hvordan kan du gå i gang med det allerede i dag?

Når du tager en af de fem omveje, så fokusér på selve aktiviteten, og ikke på hvor glad den gør dig.

Hvis du afprøver en af de fem omveje vil jeg gerne høre om din oplevelse. Du er velkommen til at skrive en kommentar eller skrive til mig på kontakt@christianstaal.com.

Der går længe før du hører fra mig igen

I næste uge rejser min kæreste og jeg til Spanien for at gå en lang pilgrimstur. Næste blogindlæg kommer derfor først til juni. Den næste udgave af mit nyhedsbrev er gjort klar til afsending. Det vil blive sendt i midten af maj. I denne udgave af nyhedsbrevet får du mine tre bedste artikler fra 2016, og anbefalinger på tre ting jeg har fået øjnene op for de seneste måneder. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. (Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!)

Kilder og videre læsning

Bæredygtig glæde. Artikel om hvordan du opnår både øjeblikkelig glæde og langtsigtet glæde.

Verdens tredjelykkeligste land. Artikel om lykkeforskning.

Hvad er du taknemmelig for? – Blogindlæg med tips til hvordan du kan indarbejde taknemmelighed i dit liv.

En anden undersøgelse har vist, at frivilligt arbejde kan have en positiv effekt på arbejderens lykke: The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt, s. 174

Dem der købte noget til andre var gladere end dem der købte noget til sig selv – TED Talk af Michael Norton.

Hvis man er deprimeret kan motion i nogle tilfælde have en lige stor effekt som lykkepiller. : The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky, s. 255.

Videnskabelige studier af meditation. Se: Harte, J., Eifert, G., & Smith, R. (1995). The effects of running and meditation on beta-endorphin, corticotrophin-releasing hormone and cortisol in plasma, and on mood. Biological Psychology, 40(3), 251-265, og: Kabat-Zinn, J. (2003). Mindfulness-Based Interventions in Context: Past, Present, and Future, University of Massachusetts. 144-156. DOI: 10.1093/clipsy/bpg016 og: Smith, P., Compton, W. & Beryl, W. (1995). Meditation As An Adjunct To A Happiness Enhancement Program. Journal of Clinical Psychology, 51, 269-273.

Undersøgelsen “Very Happy People” – Very Happy People af Ed Diener og Martin Seligman: http://pss.sagepub.com/content/13/1/81.abstract

Studie af 159 hjertepatienter: Love and Survival af Dean Ornish, s. 24

Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl. Her er et citat fra bogen, der beskriver Frankls holdning på en elegant måde:

“Don’t aim at success. The more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side effect of one’s personal dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it. I want you to listen to what your conscience commands you to do and go on to carry it out to the best of your knowledge. Then you will live to see that in the long-run—in the long-run, I say!—success will follow you precisely because you had forgotten to think about it”

Kilde til foto.

Når jagten på lykke giver bagslag

MASKERFIN

Foto: Creative Commons

Jeg havde ikke lyst til at skrive dette indlæg

Jeg læser tit om lykkeforskning, og skriver ind i mellem om hvad jeg lærer. I sidste uge læste jeg om nogle eksperimenter, der viser at det kan være usundt at fokusere på hvor lykkelig man er.

Jeg var splittet da jeg læste det. Det var nogle relevante undersøgelser, men grundlæggende er jeg tilhænger af positiv psykologi. Derfor har jeg mere lyst til at rose dette forskningsfelt, end at kritisere det.

Jeg har tidligere skrevet om confirmation bias, som er menneskers tendens til at favorisere information, der matcher vores verdensbillede. Pludseligt gik det op for mig: “Hvis jeg undlader at fortælle om disse undersøgelser, er jeg offer for en psykologisk mekanisme, jeg selv har skrevet om.” Selvom jeg synes, at positiv psykologi er værdifuldt, mener jeg at det er vigtigt at præsentere både de positive og de negative sider. Det giver et mere helt billede. Derfor vil jeg nu fortælle om problemet med…

Jagten på lykke

Vi lever i en tid hvor det er populært at jage lykke. Hvis man snakker om karrierevalg, eller hvor man skal bosætte sig, er det almindeligt at høre sætningen, “Det vigtigste er jo også, at du er glad.” Man kan jage lykke på mange måder, eksempelvis gennem kærlighed, rejser, koncerter, selvhjælpsbøger eller god mad. Men hvad sker der egentligt når mennesker fokuserer på at være lykkelige?

For at besvare spørgsmålet, udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein i 2003 et eksperiment. De bad en gruppe forsøgspersoner om at lytte til Igor Stravinskys ballet “Forårsofferet” fra 1913. Forsøgspersonerne blev inddelt i fire grupper, og fik forskellige instrukser:

– Gruppe 1 skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken

– Gruppe 2 skulle lægge mærke til hvor glade de var mens de lyttede til musikken

– Gruppe 3 skulle forsøge at være glade, og samtidigt lægge mærke til hvor glade de var

– Gruppe 4 skulle blot lytte til musikken

Efter oplevelsen målte forskerne hvor glad hver enkelt forsøgsperson var. Resultatet viste at det har en negativ effekt at forsøge at være glad. De personer der ikke fik nogle specifikke instruktioner var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem der forsøgte at være glade. Det havde også en negativ effekt at være opmærksom på hvor glad man var mens man lyttede til musikken.

I en spørgeskema-undersøgelse spurgte et amerikansk forskerteam en gruppe respondenter om hvor vigtigt det er for dem at opnå lykke. Desuden spurgte de ind til følelser som stress, ensomhed og depression. Her fandt de følgende mønster: De personer der gik meget op i at opnå lykke havde en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede.

Undersøgelser som ovenstående skal selvfølgeligt læses med visse forbehold. For Stravinsky-undersøgelsen, kan man spørge om analogien er passende. Er det nødvendigvis med livet som det er med Stravinsky-musik? For spørgskema-undersøgelsen ved vi ikke om der er tale om årsag-virkning, eller blot en korrelation. Målet om lykke var ikke nødvendigvis roden til problemet.

Selv med de forbehold, er undersøgelserne relevante at have i baghovedet, især i en tid hvor jagten på lykke spiller en stor rolle i manges liv. Jeg tror det er fornuftigt at lytte til undersøgelserne. Hvis du vil være glad, så lad være med at fokusere for meget på hvordan du kan blive glade, og hvor glad du er.

Men hvordan bliver man så lykkelig?

Hvordan bliver man lykkelig, hvis jagten på lykke giver bagslag? I næste blogindlæg giver jeg nogle forslag til hvordan du kan gribe det an.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Artikel om confirmation bias.

Stravinsky eksperiment: Schooler, J., Ariely, D., & Loewenstein, G. (2003). “The pursuit and assessment of happiness can be self-defeating.” I: I. Brocas and J. Carrillo (Eds.), Psychology and Economics, Vol 1. (s. 41–70). Oxford: Oxford University Press. (Kan findes som PDF her.)

Musikken der blev brugt: Igor Stravinsky – Forårsofferet (1913).

Den omtalte spørgeskema-undersøgelse: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener. De har taget eksperimentet fra: Mauss, I. B., Tamir, M., Anderson, C. L., & Savino, N. S. (2011). “Can seeking happiness make people unhappy? Paradoxical effects of valuing happiness.” Emotion, 11, 807–815.

Hvis du vil læse mere om, at positivitet ikke altid er bedre end negativitet, vil jeg foreslå bogen: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener.

Kilde til foto.