Psykologi | Christian Staal's Blog

maj 14, 2019

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Her får du en artikel, som jeg har skrevet for et af mine yndlingsmagasiner, Psykologi. Artiklen udkom d. 3. december 2018.

Artiklen på fem sætninger: Positiv Psykologi er det videnskabelige studie af lykke og trivsel. Lykkeforskning har de seneste tyve år taget verden med storm, men har ikke været uden kritikere. Så hvor står den positive psykologi i dag og hvad kan den bruges til? For at finde svar, talte jeg med psykologi-professorene Hans Henrik Knoop og Svend Brinkmann. Jeg fik sågar fat i den positive psykologis stifter, Martin Seligman (som dog kun havde tid til et enkelt spørgsmål).

Du kan læse artiklen ved at trykke her eller på billedet herunder:

Bonus − Bliv klogere på Positiv Psykologi

Herunder har jeg samlet noget materiale til dig, der gerne vil mere i dybden med den positive psykologi. Der er alt fra artikler og bøger til foredrag og kurser.

Artikler om Positiv Psykologi (her fra bloggen):

Introduktion til Positiv Psykologi. Som titlen lover, får du her en introduktion til Positiv Psykologi. Du lærer hvad det er, hvordan det startede, og du får kendskab til nogle af de vigtigste teorier.

Et lykkeligt liv? Vi taler meget om hvordan man bliver lykkelig. Men er det egentligt det, livet handler om?

Verdens tredjelykkeligste land. Det er lige meget om Danmark ligger nummer et eller tre på listen over verdens lykkeligste lande. Et langt mere interessant spørgsmål er, hvordan vi sammen kan komme til at trives bedre. Denne artikel undersøger nogle af teorierne fra Positiv Psykologi, som kan hjælpe os med det.

Bruger du dine styrker? En introduktion til den gren inden for Positiv Psykologi, der handler om styrker.

Sådan finder du dine styrker. En guide til hvordan du finder dine styrker.

Når jagten på lykke giver bagslag. Hvis man fokuserer for meget på at være lykkelig, kan det have en negativ effekt.

Sådan bliver du lykkelig. Hvordan bliver man så lykkelig? Ved at fokusere på noget andet!

De syv bedste bøger om Positiv Psykologi

The Hope Circuit (2018) af Martin Seligman. Delvist et memoirer og delvist historien om hvordan den positive psykologi opstod, og hvilken betydning den har haft internationalt. (Findes pt. kun på engelsk).

Stumbling on Happiness (2006) af Daniel Gilbert. En underholdende og veldokumenteret gennemgang af nogle af de psykologiske mekanismer, der snyder os mennesker, i vores søgen efter lykke.

The Happiness Hypothesis (2006) af Jonathan Haidt. En velskrevet gennemgang af hvad lykke er og hvordan den opstår. Haidt trækker både på videnskabelige studier og på oldtidens filosoffer.

Positiv og negativ psykologi (2016) af Hans Henrik Knoop og Svend Brinkmann. To af landets førende eksperter – en fortaler og en kritikker – mødes i en åben diskussion om den positive psykologis styrker og svagheder. (Fås kun som e-bog).

At lykkes (2011) af Martin Seligman. I denne bog fremlægger Seligman sin PERMA-teori, og opsummerer desuden relevant positiv psykologisk forskning.

Stå Fast (2014) af Svend Brinkmann. Bogen handler ikke specifikt om positiv psykologi, men er derimod et opgør med ”tidens udviklingstvang”, som forfatteren argumenterer for, at den positive psykologi er en del af. (Bogen bygger på denne klumme, som Brinkmann skrev i 2014. Klummen giver en fin opsummering af bogens hovedpointer).

Robusthed i praksis (2017) Malene Mygind og Frans Ørsted Andersen (red.). Bogen udforsker hvordan robusthed kan bruges privat, på arbejdspladserne og på samfundsniveau. Bogen fungerer fint som en introduktion til flere af de mest centrale teorier og forskningsresultater fra Positiv Psykologi.

Fire fantastiske muligheder … til dig der vil i dybden med Positiv Psykologi

PIV – Positiv psykologi I Virkeligheden. En dansk Facebookgruppe, hvor forskere og praktikere deler viden og diskuterer positiv psykologi. Gruppen er aktiv, og afholder årligt en håndfuld arrangementer, hvor medlemmerne mødes og udveksler erfaringer. Jeg har selv været til mange af disse arrangementer, og det kan på det varmeste anbefales!

The Science of Well-Being. Et kursus som bliver udbudt på Yale University. Find det gratis på Coursera-siden her.

Positiv psykologi i hverdagen. En forelæsningsrække på fem gange, hvor du møder både forskere og praktikere. Forelæsningsrækken afholdes på Folkeuniversitetet flere steder i landet. (Linket stopper måske med at virke, når der starter en ny sæson. I så fald kan du prøve at søge på “Positiv Psykologi” inde på Folkeuniversitetets hjemmeside).

Masteruddannelsen i Positiv Psykologi ved Aarhus Universitet. Jeg har ikke selv taget uddannelsen. Men jeg har været til foredrag og konferencer med de fleste af underviserne. De ved hvad de taler om!

Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.

Læs resten af dette indlæg »

Skriv en kommentar

november 22, 2018

17 ting jeg er taknemmelig for

Taknemmelighed er en vigtig kvalitet. Det har filosoffer, kunstnere og forfattere længe vidst:

“Taknemmelighed er rigdom. Utilfredshed er fattigdom.” (Doris Day)
“Vær taknemmelig for det du har, mens du jager det du vil have.” (Jim Rohn)
“Glæde gør dig ikke taknemmelig. Taknemmelighed gør dig glad.” (Ukendt)

Der er helt klart noget om snakken: Hvis man ikke er glad for det man har nu, vil man nok heller ikke være glad for det man får en skønne dag. Der vil altid være mere man kunne ønske sig.

… og uanset hvor galt det går, er der altid et eller andet, man kan være taknemmelig for:

Ny forskning underbygger visdommen i citaterne foroven: De seneste år har eksperimenter vist, at taknemmelighed kan føre til målbar højere livskvalitet. (Du kan læse mere om forskningen samt finde specifikke taknemmelighedsøvelser her).

Jeg er stor fan af taknemmelighedsøvelser, men jeg husker ikke altid selv at lave dem. Det er hyklerisk at give anbefalinger man ikke selv følger, så i dag følger jeg mit eget råd, og deler 17 ting, som er jeg taknemmelig for.

Jeg er taknemmelig for:

1. At du læser det her. Da jeg startede var der kun få personer, der læste min blog (hej mor!). Med tiden er der kommet flere til. Det åbner til tider døre og skaber muligheder, men endnu vigtigere: det udfordrer mig til at vokse som formidler. Jeg ville skrive, selv hvis ingen læste med, men det ville ikke være den samme glæde for mig. Så tak. Tak for at du læser med!

2. Små tegninger med stor visdom. Eksempelvis denne tegning af Mark Manson, der minder mig om vigtigheden af at være sig selv, i stedet for at forsøge at passe ind:

… Og denne tegning af Matt Wuerker, der minder mig om at virkeligheden ikke er så grum, som medierne gør den til:

3. De mennesker jeg elsker. ❤️

Intet her i verden er vigtigere for mig end dem jeg elsker. Mest af alt er jeg taknemmelig for min forlovede (og at hun sagde ja!), min familie og mine nære venner. Jeg er taknemmelig for at dele mit liv med dem; uden dem ville mine nederlag være uoverkommelige og mine sejre meningsløse. Jeg har det som Grundtvig skrev: Sammen med mine nære er jeg “med glæden dobbelt glad, og halvt om sorgen så tung at bære.”

4. Rawfood. 😋

5. Danmark. 🇩🇰☀️🦋

Jeg glemmer somme tider at sætte pris på, at jeg lever i et yndigt land. Hvis DSB er forsinket eller hvis nyhederne beretter om udspekuleret socialt bedrageri, bliver jeg frustreret og sætter John Mogensen på:

I de situationer hjælper det at minde mig selv om hvor fantastisk vores land er. Vi får en uddannelse, vi får hjælp når vi er syge og vi er blandt verdens lykkeligste folkefærd.

Selv de ting der går galt fungerer betydeligt bedre end i de fleste andre lande. Togene er måske en gang i mellem lidt forsinket, men andre steder kan de være forsinket i flere timer (eller flere dage). Svindel og bedrageri forekommer måske nogle gange i Danmark, men det er stadig et af de mindst korrupte lande i verden.

6. I forlængelse af ovenstående: Den danske sommer. ☀️

… det er den bedste dag på hele året!

7. Menneskets fantastiske evne til at arbejde sammen. ☕️

Mennesket er hverken det hurtigste eller stærkeste dyr. Det der adskiller os er vores evne til at arbejde sammen. Uden den evne ville de fleste af de ting, vi tager for givet, ikke være mulige.

Journalisten A. J. Jacobs elsker kaffe, og derfor ville han sige tak til alle de mennesker, hvis arbejde bidrager til, at han kan drikke en kop kaffe om morgenen. Det tog ham på en jordomrejse, hvor han takkede over tusind mennesker. Kaffebønnerne skal høstes, transporteres, opbevares, bearbejdes, pakkes, markedsføres, og sælges. Hvert led i kæden kræver organisationer, der udvikler strategier, ansætter medarbejdere, udbetaler løn og så videre.

Det synes jeg er en god øvelse. Jeg er taknemmelig for at jeg kan udgive det her indlæg (og at du kan læse det), og det ville ikke være muligt uden indsatsen fra titusindevis af mennesker verden over. Deres arbejde er jeg taknemmelig for!

8. Ytringsfrihed.

At man har ret til at sige hvad man mener. Sådan har det ikke altid været, og det er ikke alle mennesker, der har den frihed i dag.

9. Naturen og de fire årstider. 🌷☀️🍂❄️

Jeg er taknemmelig for solstråler, regndråber, vandpytter, blæsevejr og fuglesang. Jeg er taknemmelig for de fire sæsoner. Jeg er taknemmelig for de milliarder af træer og planter, der hjælper os med at trække vejret — og ikke mindst for træet uden for mit vindue, som har ét enkelt stædigt blad tilbage, der nægter at overgive sig til efteråret. 🍁

10. Musik. 🎵🎸🤟

11. At verden bliver bedre og bedre.

Verden bliver mindre voldelig, færre børn dør før de fylder fem år, flere har adgang til uddannelse, flere lever i demokrati og flere mennesker oplever højere livskvalitet end nogensinde før i verdenshistorien. Og færre end nogensinde før lever i ekstrem fattigdom. Nedenstående graf viser udviklingen gennem de sidste 200 år:

Det har næsten altid været sådan, at stort set alle levede under fattigdomsgrænsen. Det er en imponerende udvikling, der er sket de seneste halvtreds år!

Hvis du vil vide mere om hvordan og hvorfor verden bliver bedre, vil jeg anbefale følgende bøger:

… og følgende hjemmesider:

12. Bøger. 📖

Nogle forfattere brugere tusindevis af timer på at formidle deres vigtigste viden, så andre kan tilegne sig den på få timer. Det er mirakuløst. Descartes sagde engang: At læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundredes største tænkere.

Her er tre grunde til at læse bøger, og her er en liste med mine yndlingsbøger.

13. De mange formidable (og ofte gratis) online læringsmuligheder

Her er nogle af mine favoritter:

14. At det er mere cool at være nørd som voksen end det var som barn. 🤓

15. Solsystemet og vores fantastiske jordklode. 🌍

Jeg er taknemmelig for solsystemet og jorden

Brug to sekunder på at klikke på et af billederne herover — du vil ikke fortryde det!

16. Internettet.

Fordi det skaber:

Adgang til viden og underholdning
Mulighed for at have en blog
Uendeligt mange muligheder for at arbejde sammen og kommunikere

17. At gå offline og være nærværende med dem jeg holder af.

Det vil jeg gøre nu. Hav det godt så længe, og tak fordi du læste med!

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

juli 12, 2018

Beslutsom: Sådan tager du en beslutning

Mange har svært ved at tage beslutninger. Denne artikel hjælper dig med at være beslutsom, når du har brug for det.

Jeg har en tilståelse: Jeg har altid været dårlig til at tage beslutninger. Problemet er ikke mine valg, men hvor længe jeg udskyder dem, og hvor meget jeg stresser over dem.

Tanken om om at vælge forkert skræmmer mig. Det har nogle gange fået mig til at flygte fra svære beslutninger:

Det værste er, at man ofte ikke selv er klar over, at man flygter. Umiddelbart er det godt at tænke over tingene før man vælger, men for mig har det ofte været en undskyldning for at udskyde valget, fordi jeg var bange for at vælge forkert.

Dine valg definerer dit liv, og derfor er beslutningstagen en vigtig evne at have. Men hvordan træffer man gode beslutninger, og hvad gør man, når man er i tvivl?

Just do it: Fødte beslutningstagere

Nogle mennesker er fødte beslutningstagere. De vurderer fordelene og ulemperne, tager en beslutning, og tænker ikke mere over det. Eller endnu bedre: De lytter til deres mavefornemmelse, og så ved de bare hvad de skal gøre.

Sådan er det ikke for alle, og hvis du har svært ved at vælge, er du ikke alene. Jeg er sådan én, der bliver stresset af selv de mindste beslutninger, som at købe sko eller bestille flybilletter.

For et par år siden skulle jeg have ny bil, og jeg lå søvnløs over beslutningen om at sige farvel til den gamle. Den nye bil var mere sikker, kørte længere på literen og krævede sandsynligvis færre årlige reparationer. Men den gamle bil havde været med på Alpe D’Huez. Det var som at vælge mellem nostalgi og rationalitet, mellem fortiden og fremtiden.

Logisk set var beslutningen nem. Den nye bil var på alle måder bedst. Men beslutninger er ofte svære fordi det følelsesmæssige er i konflikt med det rationelle. Jeg valgte den nye bil, og det har aldrig været et problem. Ofte er frygten for at vælge forkert ikke funderet i virkeligheden.

Hvorfor kan jeg ikke tage en beslutning?

For nyligt spurgte jeg mig selv hvorfor jeg har så svært ved at træffe beslutninger, når nu jeg har skrevet så meget om beslutningstagen? Jeg har skrevet artikler og holdt foredrag og workshops om emnet, så nogle kompetencer må jeg da have på området.

Så slog det mig:

Den slags værktøjer som jeg har læst og skrevet om, egner sig til at løse et helt andet problem end det jeg selv har.

Problemet med min viden om beslutningstagen er, at de værktøjer og modeller som jeg kender til, handler om at gøre beslutningsprocessen så perfekt som muligt, således at man undgår at begå fejl. Mit problem er imidlertid ikke mine fejltagelser, men min frygt for at fejle. Problemet er ikke, at mine beslutninger er uperfekte, men at jeg er for perfektionistisk.

Hvis du, ligesom jeg, har det med tænke for meget over tingene, er de fleste bøger om beslutningstagen en ringe hjælp. Langt de fleste bøger giver blot flere ting at tænke over, hvilket er det modsatte af hvad “overtænkere” har brug for.

En økonomiprofessor fra Columbia University, blev en gang tilbudt en stilling ved et andet universitet (1). Han vidste ikke hvad han skulle gøre. En af hans kollegaer foreslog ham at bruge en teori, som professoren forskede i. Her er en opsummering af deres samtale:

Mere teori er ikke altid svaret. Resten af artiklen handler derfor ikke om hvordan du træffer bedre valg, men om hvordan du bliver mere beslutsom. (Du kan finde artikler og bøger om at træffe bedre valg, i artiklens nederste sektion med forslag til videre læsning).

Overtænkere har ikke brug for at vælge bedre, men at blive bedre til at vælge. Vi har brug for at at lære at træffe beslutninger, selv når vi er i tvivl om hvad vi skal gøre. Vi har brug for en ny måde at se verden på.

Sådan bliver du mere beslutsom: fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært at vælge

Resten af artiklen beskriver fire begrænsende overbevisninger, som gør det unødvendigt svært for overtænkere at vælge. Nogle af overbevisningerne er formentligt mere aktuelle for dig end andre. De har alle spændt ben for mig.

Første begrænsende overbevisning: Beslutningen er en forbandelse

Jeg tager nogle gange mig selv i at tænke “hvis bare det ikke var mit valg.” Jeg betragter nogle beslutninger, som byrder jeg helst ville være foruden. Det er en offer-mentalitet, som gør det sværere at vælge.

Hvis du er træt af at skulle tage en beslutning, så overvej hvad det virkeligt ville indebære, at være foruden. Dine valg definerer dit liv, så hvis andre tager dem, er du tilskuer til et liv, som andre lever for dig.

Svære beslutninger er en byrde at bære, men det er en pris som er værd at betale, for den ultimative frihed: retten til at bestemme over sit eget liv.

Anden begrænsende overbevisning: Jeg bliver ulykkelig hvis jeg vælger forkert

Da jeg fyldte tredive år havde jeg svært ved at vælg om jeg skulle holde en stor fest for familie og venner. For at være ærlig var jeg i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at holde en stor fest, eller bare følte, at jeg burde. Derudover var der det økonomiske aspekt: Jeg var for nyligt flyttet til en dyrere lejlighed, og var derudover i gang med et karriereskift. Jeg var forvirret. Det ene øjeblik kiggede min kæreste og jeg på mulige forsamlingshuse; det næste dagdrømte jeg om en intim middag kun med de nærmeste. Jeg tænkte over det hver aften, når jeg forsøgte at falde i søvn (altid en dårlig strategi).

Jeg endte med at tilbringe dagen med de få nærmeste, og det var jeg glad for. Men jeg brugte alt for meget energi på beslutningen, fordi jeg var bange for at gøre noget jeg ville fortryde.

For overtænkere føles mange valg altafgørende. Vi tror at en god beslutning sikrer vores lykke, mens enhver anden udelukker den:

I den situation hjælper det at stille sig selv to spørgsmål:

Er beslutningen relevant om et år?
Kan valget laves om?

Hvis beslutningen enten kun er relevant på kort sigt eller kan laves om, er den ikke værd at bekymre sig for meget om. 99% af de beslutninger som jeg har stresset over falder i den kategori.

Forskning: Din lykke er mere stabil end du tror

Forskning har vist, at menneskers lykke påvirkes mindre af vores omstændigheder end man skulle tro. Lottovindere er ekstatiske når de vinder, mens trafikofre, som som mister førligheden i arme eller ben er deprimerede (2). Men efter seks måneder er begge grupper tilbage på omtrent samme lykkeniveau, som før hændelsen:

Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927

Ifølge lykkeforskeren Sonja Lyubomirsky udgør vores livsomstændigheder kun 10% af af vores samlede lykke, mens de mest afgørende faktorer er henholdsvis vores gener og de aktiviteter vi bruger vores tid på (3):

Kilde: The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Andre undersøgelser viser, at de fleste mennesker overvurderer hvor stor indflydelse forskellige begivenheder (som eksempelvis at deres sportshold vinder en afgørende sejr eller, at deres præsidentkandidat vinder valget) har på deres lykke.

Jo større konsekvenser et valg har, jo større er beslutningsbyrden. Derfor er det værd at huske på, at størstedelen af vores beslutninger ikke har den store virkning på vores langsigtede glæde:

Der er nogle valg som har stor betydning, og som ikke kan laves om (fx at få børn), men de fleste beslutninger vi tager er ikke værd at stresse over.

Tredje begrænsende overbevisning: Den perfekte beslutning

Hvis du har det som jeg, ønsker du inderligt at træffe det perfekte valg. Intentionerne er gode, men det er en dårlig taktik. Perfektionisme for beslutningstagere er som højdeskræk for piloter. Når vi forlanger af os selv at træffe et perfekt valg, er vi dømt til at mislykkes. Vi jager et fata morgana: det perfekte valg findes ikke.

Nemme og svære valg

Ifølge filosoffen Ruth Chang (4), findes der to slags valg:

I et nemt valg, er der et alternativ som er bedst. Konsekvenser af valget er måske ikke nemme at håndtere. Men hvis ét alternativ på alle måde er bedst, er selve valget nemt.

Et svært valg er karakteriseret ved, at der ikke er et alternativ, som på alle måder er bedst. Mulighederne har forskellige fordele og ulemper.

De fleste valg i livet er svære, og i de tilfælde findes der ingen perfekt beslutning. Idéen om den perfekte beslutning er destruktiv fordi den får os til at blive ved med at lede efter noget, som ikke findes:

De fleste beslutninger har ikke en perfekt løsning. Det er en frustrerende tanke, især hvis du inderligt ønsker at finde den perfekte løsning. Men tanken er på samme tid befriende:

Hvis det perfekte valg ikke findes, er det okay at du ikke kan finde det. Vælg det alternativ som alt i alt er bedst og accepter, at det ikke behøver at være perfekt.

Fjerde begrænsende overbevisning: Ingen beslutning er bedre end en forkert beslutning

Frygten for at vælge forkert, gør det fristende at lade være med at vælge. Men hvis man undgår valget for længe, løber man ind i et andet problem:

På et tidspunkt bliver det kritisk, at man ikke har valgt. Så bliver spørgsmålet: er det værst at vælge forkert eller slet ikke at vælge?

Hvis du udskyder beslutningen igen og igen, er det fordi du inderst inde tror, at ingen beslutning er bedre for dig end en forkert beslutning:

Den antagelse kan forklares ud fra to psykologiske mekanismer: status quo bias og tabsaversion.

Status quo bias får os til at foretrække vores nuværende situation fremfor andre muligheder. Hjernen fungerer på den måde, fordi det hjalp os med at overleve, da vi levede som jægere og samlere.

Dengang føltes forandring farlig fordi den var farligt. Hvis vi gik et nyt sted hen eller spiste en ny slags mad kunne det koste os livet. Derfor udviklede vi gennem millioner af år, en præference for det velkendte. Status quo bias hjælper os ikke med at blive lykkelige. Evolutionen tager kun højde for overlevelse – ikke for lykke.

I dag udgør forandring ofte i højere grad en mulighed end en trussel, men det har den menneskelige hjerne ikke vænnet sig til. Vi vælger ofte ubevidst status quo i situationer hvor det ikke giver mening.

I et eksperiment (5) blev amerikanske bilister præsenteret for to forskellige forsikringer: Den billige pakke og den komplette pakke (som ville være bedre i tilfælde af uheld). Omtrent halvdelen af bilisterne fik den billige pakke præsenteret som “standardpakken” (som træder i kraft, medmindre man aktivt vælger noget andet), mens de andre fik den komplette pakke præsenteret som standardløsningen. Cirkeldiagrammerne herunder viser de to gruppers valg:

I hver gruppe valgte majoriteten standardløsningen. Samme effekt gør sig gældende i mange andre situationer. Status quo bias bringes ofte i spil i nudging-tiltag, hvor man forsøger at påvirke mennesker til at træffe bedre beslutninger, uden at tvinge dem. Tænk fx på organdonation. Ligesom i eksperimentet med bilforsikringerne, vælger de fleste potentielle donorer som regel standardløsningen – uanset om det er at være organdonor eller ej. Det samme gælder for pensionsordninger i amerikanske virksomheder: hvis standardløsningen er, at de ansatte skrives op til en pensionsordning, er der betydeligt flere der bliver skrevet op, end hvis standardløsningen er, at man ikke bliver det.

Når du skal tage en beslutning, påvirker status quo bias dig til at lade tingene fortsætte som de er, i stedet for at tage en beslutning, som vil medføre forandring. Det føles mere sikkert at udskyde sit valg, end at risikere at forværre sin situation.

Den anden mekanisme er tabsaversion, som ganske enkelt vil sige, at den menneskelige hjerne er udviklet til at reagere stærkere på tab end på gevinster (8).

Det føles godt at vinde ti dollars, og det føles dårligt at tabe dem. Men følelsen er mere intens når det gælder tab end når det gælder gevinster. Det føles ikke så godt at vinde hundrede kroner, som det føles dårligt at tabe dem.

Det er ikke underligt, at hjernen har udviklet sig på den måde. For vores forfædre førte nederlag ofte til, at man mistede livet. Tabsaversion hjalp dem derfor med at overleve.

Når vi tager beslutninger, føles ingen beslutning som en fortsættelse af status quo. En god beslutning føles som en gevinst, mens en dårlig beslutning føles som et tab:

Det er ikke så underligt, at ingen beslutning føles som en god mulighed. Hjernen er ikke udviklet til at prioritere gevinster, men til at undgå tab for enhver pris. Den sikreste måde at undgå et tab, er at lade tingene fortsætte som de er.

En forkert beslutning er bedre end ingen

Nogle gange er en forkert beslutning bedre end ingen. Har du hørt legenden om Buridans æsel? Æslet står nøjagtigt lige langt fra to bunker foder af samme kvalitet (9). Det kigger fra side til side, ude af stand til at vælge hvor det skal gå hen. Det bliver stående indtil det dør af sult. Ubeslutsomhed har en pris. Nogle gange er det ikke vigtigt hvad man vælger, men at man vælger. Det samme gør sig gældende for krigspiloter, som ofte er nødt til at træffe hurtige beslutninger. Hvis en pilot er ved at kollidere med et andet fly eller et bjerg, er det vigtigt at ændre retning. Det er måske mere optimalt at flyve den rigtige vej uden om objektet – men det vigtigste er at tage et hurtigt valg.

For nogle år siden gik min kæreste og jeg pilgrimsruten Camino de Santiago. På vej mod byen Burgos stod vi ved en skillevej: Skulle vi følge den traditionelle rute (hvilket vi som udgangspunkt foretrak, men som i dette tilfælde ville indebære 15 km gåtur langs motorvejen) eller skulle vi tage en alternativ rute (som ville gå igennem smuk natur)?

Den traditionelle rute var en mulighed for at følge i Santiagos fodspor, men den ville indebære larm og bilos. Den alternative rute var formentligt naturskøn, men den var længere, og risikoen for at fare vild var større. På et tidspunkt kunne vi ikke blive stående længere. Det var tid til at tage en beslutning. Vi tog den alternative rute, og så os aldrig tilbage.

Katedralen i Burgos

Det vigtigste her var ikke hvad vi valgte, men at vi tog et valg. Ruten langs motorvejen var nok ikke så spændende, som den alternative rute. Men begge ruter var betydeligt bedre end at stå der endnu. Som det ofte er tilfældet, var en forkert beslutning bedre end ingen:

Når man ikke ved hvad man skal gøre, er det fristende ikke at gøre noget. Så gør man i det mindste ikke tingene værre. Men det er en illusion: ingen beslutning er i sig selv en beslutning. Og den er ofte dårligere end det forkerte alternativ, som vi er så bange for at komme til at vælge.

Opsummering: Tag en beslutning, og kom videre

Der er fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært for overtænkere at vælge. Her er en en kort opsummering:

Mind dig selv om det konstruktive verdensbillede, når du har brug for beslutsomhed. Hvis du lader de begrænsende overbevisninger styre dig, gør du beslutningen sværere end den behøver at være.

Jeg har stadigt sværere ved at træffe beslutninger end jeg ville foretrække. Men det har hjulpet at erstatte de fire begrænsende overbevisninger med et mere konstruktivt verdensbillede. Jeg håber at det også vil hjælpe dig.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kildehenvisninger

Gut Feelings af Gerd Gigerenzer (kapitel 1)
Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927. Læs mere om lykkeforskning i disse tre artikler: Introduktion til Positiv Psykologi, Et lykkeligt liv?, og Velkommen til verdens tredjelykkeligste land.
The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky
Ruth Changs TED Talk
Seeking Wisdom af Peter Bevelin (side 71)
Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman (side 488)
Making Hope Happen af Shane J. Lopez (side 145)
Du får kun en kort forklaring af Tabsaversion i denne artikel, men det er et fascinerende koncept. Daniel Kahneman har et fremragende artikel om det i bogen Thinking, Fast and Slow. Den engelske Wikipedia-side om emnet er også et fint sted at starte.
Buridans æsel (Wikipedia)

Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen og psykologi

At Tænke – Hurtigt og Langsomt. En artikel om de vigtigste pointer fra Daniel Kahnemans bestseller Thinking, Fast and Slow. Artiklen skitserer bl.a. hjernens to måder at tænke på, samt fem hyppige kognitive fejl, som mennesker ofte falder i.
Derfor har du altid ret (om confirmation bias)
Man har et standpunkt (om at de fleste er for dårlige til at ændre mening)
Anker-effekten og 5 metoder til at forbedre dit liv med Anker-effekten
Når hjernen bliver snydt (om psykologiske illusioner)
Lokkedue-effekten: Paris eller Rom? (om hvordan system 1’s fejl påvirker vores beslutninger – og hvordan virksomheder udnytter det)
Before You Make That Big Decision (om hvordan topledere undgår at blive snydt af kognitive biases, når der træffes vigtige beslutninger)
Introduktion til Positiv Psykologi
Et lykkeligt liv?
Velkommen til verdens tredjelykkeligste land.
Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål

… Hvis du vil i dybden vil jeg desuden foreslå disse bøger om beslutningstagen:

Decisive af Chip og Dan Heath
Thinking in Bets af Annie Duke
Influence af Robert Cialdini
Predictably Irrational af Dan Ariely
The Undoing Project af Michael Lewis
Stumbling on Happiness af Daniel Gilbert

Metoder til at tage beslutninger:

Tony Robbins’s beslutningsmodel (kort artikel)
Smart Choices (denne bog giver en grundig gennemgang af en beslutningsmodel – se denne artikel for en kort opsummering)

Et par glimrende engelske artikler om beslutninger, som de fleste kender:

2 kommentarer

juni 22, 2018

Thinking in Bets: Tag beslutninger som en pokerspiller

Udgivelsesår: 2018

Forfatterens baggrund: Professionel pokerspiller

Bogen på 3 sætninger: Livet er som poker: Gode beslutninger fører ikke altid til sejr, og dårlige beslutninger ender ikke altid med nederlag. Beslutningstagen er gambling om fremtiden, og derfor bør vi overveje hvilke mulige udfald der er på spil, samt hvor sandsynlige de er hver især. Ved at tænke som en pokerspiller, kan vi træffe mere velovervejede beslutninger, og blive bedre til at lære af vores fejl.

Road-map: En kort rejse gennem bogens seks kapitler

Kapitel 1 siger, at livet er som poker, og at gode resultater er en kombination af dygtighed og held. Derfor betyder gode resultater ikke nødvendigvis, at man har truffet gode beslutninger, og dårlige resultater betyder ikke altid, at man har dummet sig. Det er vigtigt at overveje de mulige udfald af en given beslutning, samt hvor sandsynlige de hver især er. Kapitel 2 og 3 underbygger argumentet med poker-anekdoter og referencer til videnskabelige eksperimenter. Kapitel 4 handler om værdien af at omgive sig med mennesker, som kan skelne mellem gode beslutninger, og beslutninger, der ender godt på grund af held. Kapitel 5 viser hvordan en gruppe venner eller kollegaer kan hjælpe hinanden med at blive bedre beslutningstagere. Kapitel 6 giver en håndfuld teknikker til hvordan man kan bruge bogens idéer til at træffe bedre beslutninger. Nogle af mine favoritter er pre-mortem, backcasting og Odysseus-metoden.

Tre essentielle citater

There are exactly two things that determine how our lives turn out: the quality of our decisions and luck. Learning to recognize the difference between the two is what thinking in bets is all about.

Life, like poker, is one long game, and there are going to be a lot of losses, even after making the best possible bets.

Figure out the possibilities, then take a stab at the probabilities.

Hvad jeg fik ud af bogen

Bogen leverer hvad titlen lover. Efter at have læst den tænker jeg mere som en pokerspiller, når jeg tager beslutninger. Hvor jeg før tænkte “jeg tror at min plan virker” tænker jeg nu i højere grad “der er X mulige udfald, og jeg er Y% sikker på, at min plan virker”. Jeg skiller i højere grad beslutningers kvalitet fra deres resultater. Jeg deler færre roser ud for dårlige beslutninger med gode udfald, og ser mere gavmildt på gode beslutninger med uheldige konsekvenser.

Bonusidé: Don’t shoot the message

Du kender begrebet don’t shoot the messenger, som fraråder at straffe budbringeren for en dårlig nyhed. Don’t shoot the message siger, at det modsatte også er sandt: Lad være med at skyde en god idé ned, fordi du hører den fra en person som du normalt er uenig med. (Hvis du vil høre en kontrast til denne idé, kan jeg anbefale bogen Principles, hvor Ray Dalio skriver om ‘belivability-weighted decision-making’).

Hvis du vil vide mere:

Læs bogen. Den er velskrevet og underholdende. Udover brugbare tips om beslutningstagen kan du forvente nogle underholdende pokerhistorier og relevante beskrivelser af videnskabelige teorier og eksperimenter.
Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman. En grundig gennemgang af menneskets psykologi med fokus på kognitive illusioner, som gør vores beslutningstagen irrationel. Det er en af mine yndlingsbøger, og du kan få et overblik over bogens vigtigste pointer i artiklen her.
Mere om beslutningstagen. Følg linket for at se flere artikler om beslutningstagen.

Skriv en kommentar

maj 26, 2018

Kunsten at være misundelig: Sådan håndterer du misundelse

Envy is the art of counting the other fellow’s blessings instead of your own. – Harold Coffin

Har du nogensinde ønsket en bekendt tillykke med en personlig sejr, men samtidig følt dig misundelig?

Et gammelt mundheld lyder, at misundelse er en grim ting. For mig giver det mere mening at sige, at misundelse er en menneskelig ting. Artiklen her er inddelt i to dele. I første del får du et par idéer til hvad du kan gøre, når misundelsen rammer dig. Anden del viser hvordan du kan vende misundelsen til noget positivt.

… men først en historie om min egen misundelse.

Da jeg for et par år siden færdiggjorde min kandidatuddannelse, blev jeg ansat som projektleder. Jeg holdt sideløbende foredrag på universiteter og for virksomheder. Når jeg mødte foredragsholdere, som havde mere succes end mig, blev jeg nogle gange misundelig. Bare det var mig…

Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at der ikke var nogen grund til at være misundelig. Deres succes gør ikke min succes mindre… De fortjener hvad de har… Jeg ønsker dem det bedste… Misundelsen var frustrerende – og jeg skammede mig over at være misundelig. Hvorfor kan jeg ikke bare være glad på andres vegne? Det var jeg egentligt også. Jeg var bare misundelig på samme tid.

Del 1: Sådan håndterer du misundelse

Min taktik om at skubbe misundelsen væk virkede ikke. Misundelse er ikke rationelt, og derfor hjælper det ikke at argumentere mod den. Det gør derimod situationen værre, fordi det skaber frustration og skam. For mig har det somme tider set sådan ud:

Her er ironien: frustrationen og skammen over at være misundelig er et større problem end selve misundelsen. Baseret på min egen erfaring ser fordelingen af negativitet sådan ud:

Du kan ikke undgå at være misundelig en gang imellem. Det er en del af livet. Men du kan minimere den skam og frustration, som er forbundet med misundelsen. Her er tre idéer til hvordan:

Husk at misundelse er almindeligt. Du hører sjældent folk tale om deres misundelse. Det er ikke fordi følelsen er ualmindelig, men fordi det ikke er noget man taler om. Derfor kan det føles som om, at man er mere misundelig end gennemsnittet. Hvis du har det på den måde, så husk på at det er meget normalt at føle misundelse. Det kan også hjælpe at tale om det med en nær ven, som sikkert vil bekræfte, at det er helt normalt.
Accepter misundelsen. Det mest intuitive når man føler misundelse er at ønske sig, at den ville gå væk. Det er en dårlig taktik. Jo mere man kæmper mod sine følelser, jo mere magt får de over én. Derfor taler man inden for østlig filosofi og meditation om at acceptere tingenes tilstand. Når du accepterer misundelsen, vil frustrationen og skammen mindskes.
Undgå at identificere dig med misundelsen. Her er to måder at beskrive sin misundelse på:

Hvis du beskriver misundelse som noget du er, så identificerer du dig med følelsen. Hvis du beskriver det som noget du føler, så skaber du en afstand mellem følelsen og dig selv. Det gør at følelsen har mindre magt over dig. Jeg hørte engang et interview med Eckhart Tolle (forfatter til En ny jord og Nuets kraft) hvor han foreslog, at man husker på, at følelser er en kemisk proces, der sker i hjernen. Det gør det tydeligt, at følelsen blot er en oplevelse, og ikke din nye identitet.

Del 2: Sådan vender du misundelse til en fordel

I bogen Quiet foreslår Susan Cain, at man bruger sin misundelse til at undersøge hvad der er vigtigt for én. I starten af dette indlæg fortalte jeg om min egen misundelse. Et sted hvor jeg aldrig følte misundelse var på mit arbejde. Uanset hvad mine kollegaer (og vores konkurrenter) oplevede af medvind i form af succes og forfremmelser, var jeg ikke den mindste smule misundelig. Er det fordi jeg var et utroligt stort menneske, når det gjaldt mit arbejde? Det ville jeg ønske, men jeg tror at forklaringen er mere simpel:

Mit arbejde var ikke vigtigt nok for mig til at skabe misundelse.

Det tog mig noget tid at indse. Jeg gik op i mit arbejde, og jeg var stolt af det. Men det var mere mit hoved end mit hjerte, som var investeret i det. Misundelsen er ikke rationel, men emotionel. Vi er kun misundelige over ting som vores hjerter begærer. Misundelsen har ikke nogen agenda. Den fortæller altid sandheden. Den sandhed som jeg lærte af min misundelse var, at jeg skal arbejde med videndeling, for at være motiveret og glad for mit arbejdsliv.

Misundelsen er som et kompas, der peger på hvad der er vigtigt for dig. Derfor kan du bruge den til at orientere dig i livet. Her er to tips til hvordan:

Når du ikke føler misundelse. Har du et arbejde (eller anden aktivitet) hvor du aldrig føler misundelse over andres succes? Det kan være et tegn på, at arbejdet ikke er vigtigt for dig inderst inde. Hvis du fx arbejder som sælger, og aldrig føler misundelse over andre sælgeres succes, så har du måske ikke hjertet med i dit arbejde. Spørg dig selv hvad du så bliver misundelig over. Hvis du bliver misundelig over IT-nørdens tekniske evner, kan det være et tegn på, at det er vigtigt for dig selv at være teknisk dygtig. Øvelsen her er ikke en facitliste, men et værktøj til at se livet fra en ny vinkel.
Når du føler misundelse. Hvis du er misundelig over noget er det fordi det er vigtigt for dig. Lyt til misundelsen i stedet for at afvise den:

Det at man er misundelig betyder ikke nødvendigvis, at man skal lave sit liv om. Nogle gange føles græsset bare grønnere på den anden side; nogle gange kan man ikke få alt det opfyldt, som er vigtigt for én. Men somme tider kan misundelsen hjælpe os til at indse hvad, der er vigtigt for os.

Opsamling: Misundelsen er en god slave, men en dårlig herre

De fleste mennesker føler misundelse en gang imellem. Husk på at misundelse er helt almindeligt. Accepter følelsen. Lyt efter hvad den prøver at fortælle dig. Brug misundelsen som kompas, og find ud af hvad der virkelig er vigtigt for dig. Hvem ved – måske får du et forhold til din egen misundelse, som er værd at være misundelig på.

Vil du have mit bedste materiale?

Fire til seks gange om året sender jeg en mail med mine bedste artikler og anbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler

Et lykkeligt liv?

Introduktion til positiv psykologi

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land

Quiet: En bog om at være introvert

Skriv en kommentar

april 28, 2018

Quiet: En bog om at være introvert

“There’s zero correlation between being the best talker and having the best ideas.” – Susan Cain

Forfatter: Susan Cain

Udgivelsesår: 2012

Bogen på tre sætninger: Nogle mennesker er ekstroverte (sociale, udadvendte, udfarende) mens andre er introverte (stille, indadvendte, tilbageholdende). I Quiet argumenterer Susan Cain for, at verden i for høj grad er tilpasset ekstroverte menneskers behov. Ved at tilgodese introvertes behov, og udnytte deres styrker, kan vi sammen skabe en bedre verden.

Er du ekstrovert eller introvert?

Hvad vil du helst:

Det er et klassisk spørgsmål, som bliver brugt til at skelne mellem ekstroverte og introverte mennesker. Ekstroverte mennesker vælger ofte festen, mens introverte typisk foretrækker at være derhjemme. (Jeg hørte engang en foredragsholder beskrive sig selv som meget introvert. Han foretrak at sidde derhjemme med en dårlig bog, frem for at tage til fest… selv hvis han allerede havde læst bogen.)

Her er nogle flere forskelle på ekstroverte og introverte:

Der findes omtrent lige mange ekstroverte og introverte mennesker. Mange introverte ‘lærer’ at opføre sig mere ekstrovert end de er, fordi mange situationer kræver det. Derfor er der sandsynligvis mange introverte personer i din omgangskreds, som du tror er ekstroverte.

Man er desuden ikke nødvendigvis ekstrovert eller introvert. Hvis man befinder sig i midten, er man hvad forskere kalder ambivert.

Road-map: Bogens struktur

Bogen er inddelt i fire dele. Part 1 handler om hvorfor ekstroversion er blevet et ideal, og hvilke problemer det medfører. Part 2 udforsker hvor hhv. introversion og ekstroversion kommer fra – og diskuterer i den forbindelse arv og miljø. Desuden beskrives nogle af de introverte menneskers (oversete) styrker. Part 3 handler om kulturelle forskelle (amerikanere er ofte ekstroverte, mens asiater ofte er introverte). Part 4 giver tips til hvordan introverte kan begå sig i en støjende verden, samt hvordan ekstroverte og introverte kan forstå hinandens svagheder, samt sætte pris på hinandens styrker.

Tre citater at nyde i stilhed

“Don’t think of introversion as something that needs to be cured.”

“The secret to life is to put yourself in the right lighting. For some it’s a Broadway spotlight; for others, a lamplit desk.”

“If we assume that quiet and loud people have roughly the same number of good (and bad) ideas, then we should worry if the louder and more forceful people always carry the day.”

Hvad jeg fik ud af bogen

Jeg er introvert, og har brug for at være alene en gang imellem. Det har nogle gange (især da jeg var yngre) fået mig til at tvivle på om jeg var asocial. Bogen var en god påmindelse om, at det ikke er tilfældet og, at man ikke skal forsøge at lave om på sig selv, for at møde omverdenens forventninger. Jeg har før oplevet at gemme mig på toilettet, hvis det var den eneste måde jeg kunne være lidt for mig selv på. Det har jeg været flov over, og det var opløftende at finde ud af, at mange succesfulde mennesker har haft det på samme måde.

Desuden lærte bogen mig flere ting som jeg ikke vidste. Her er et kort udpluk:

Ekstroverte mennesker er ofte hurtigst til at tage beslutninger.
Folk der taler meget bliver ofte betragtet som klogere end folk, der taler mindre. Jeg ville ønske, at det var anderledes, men det skal ikke forhindre mig i at skrive det her. (Tag den, confirmation bias!).
Ekstroverte ledere er bedst til at lede reaktive medarbejdere; introverte ledere er bedst til at lede proaktive medarbejdere.
Åbne kontorlandskaber har følgende negative konsekvenser for de ansatte: manglende motivation, usikkerhed, distraktioner og stress. Det gælder især for introverte medarbejdere.
Det er populært at brainstorme i grupper, men det virker ikke. Flere undersøgelser viser, at det er mere effektivt at lade folk brainstorme hver for sig.

Hvis du vil vide mere:

Læs bogen. Den er underholdende og informativ.
Undskyld, jeg er introvert (kronik) af Camilla Lærkesen
Se Susan Cains TED Talk

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Skriv en kommentar

marts 20, 2018

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

A man on one side of a river shouts to a man standing on the other side, “Hey, how do I get to the other side of the river?” The other man responds, “You are on the other side of the river.” – Nicholas Epley

Forfatter: Nicholas Epley (psykologiprofessor ved University of Chicago)

Udgivelsesår: 2014

Bogen på en sætning: Mennesker overvurderer ofte vores evne til at forstå hinanden.

Road-map: Bogens struktur

Bogen er bygget op i fire dele: Del 1 viser at mennesker ofte ikke forstår andre i så høj grad som vi selv tror. Del 2 handler om antropomorfisme (at tillægge dyr og ting menneskelige egenskaber) samt umenneskeliggørelse (at være blind for andres menneskelighed). Del 3 udforsker tre strategier som mennesker bruger til at forstå andre, samt hvilke begrænsninger strategierne har. Del 4 giver råd til hvordan man kan undgå misforståelser i sin kommunikation med andre.

Tre essentielle idéer:

Sarkastiske e-mails er svære at forstå. Mennesker tror selv, at vi forstår hinanden næsten lige så godt over e-mail som over telefon. I en undersøgelse skulle forsøgspersoner være sarkastiske overfor hinanden via henholdsvis telefonsamtaler og e-mails. Efterfølgende blev forsøgspersonerne spurgt om hvor sikre de var på, at sarkasmen var blevet forstået. Forsøgspersonerne følte sig omtrent lige sikre på, at de var blevet forstået i begge situationer, men i virkeligheden skete der langt flere misforståelse over e-mail end over telefon.
Projektion. Vi overvurderer i hvor høj grad andre tænker og føler som os. Både demokrater og republikanere tror, at den gennemsnitlige amerikaner er omtrent som dem selv. Derudover tror begge parter, at de personer som ikke har stemt til et valg ville have stemt som dem selv, hvis de havde valgt at stemme.
Extrinsic incentives bias. Mennesker undervurderer indre motivations indflydelse på andre. Mange er selv motiverede af at gøre noget meningsfuldt, men tror at andre i højere grad blive motiveret af penge.

Hvad jeg fik ud af bogen

Mindwise har åbnet mine øjne for hvor svært det er at forstå andre mennesker. Efter at have læst bogen er jeg blevet mere opmærksom på, at mine antagelser om andre kan være forkerte, og det går mig nu mindre på, når andre misforstår hvad jeg føler og tænker.

Hvis du vil vide mere:

Læs bogen. Hvis du er interesseret i emnet kan den ikke anbefales nok. Den er tætpakket med beskrivelser af relevante videnskabelige eksperimenter, der underbygger bogens pointer.
Læs Man har et standpunkt. En kronik om hvorfor det er vigtigere at forstå hvad andre mener, end at overbevise dem om, at de tager fejl.
Læs Syv gode vaner. Hvis du ønsker værktøjer til at kommunikere effektivt med dine medmennesker, kan jeg anbefale at læse op på Vane #5: søg først at forstå, dernæst at blive forstået.

Bonus: En illustration af én af bogens historier

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

december 15, 2017

At tænke – hurtigt og langsomt

Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:

Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.

Daniel Kahneman

Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.

Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.

Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:

Her skåler de to genier for deres samarbejde:

Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).

Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?

Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.

Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.

At tænke – hurtigt og langsomt

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:

System 1 (hurtig tænkning)

Overvej følgende spørgsmål:

Hvad er 2 + 2?
Hvad synes du om Paris?
Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?

Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.

Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.

Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:

Det går hurtigt
Det sker automatisk
Processen er ubevidst

Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.

System 2 (langsom tænkning)

Et par spørgsmål:

Hvad er 22 x 17?
Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?

Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.

System 2’s kendetegn:

Det er langsomt
Det kræver opmærksomhed
Processen er bevidst

Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.

Hvorfor vi har brug for System 1:

Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.

Hvorfor vi har brug for System 2:

System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.

System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.

I den følgende sektion får du et overblik over fire af de mest væsentlige kognitive biases.

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:

Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.

Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.

Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.

Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:

Et par observationer:

Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).

OPDATERING 4. JUNI 2019. Herunder er en opsummering af resultaterne fra alle de foredrag, hvor jeg har udført dette eksperiment:

System 1 og 2 - taenke hurtigt og langsomt - Confirmation bias - irrationel - bekraefte hvad men vil vide

Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.

2. Ankereffekten

Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?

Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.

I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor meget mere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.

Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.

3. Når sandsynlighed snyder

Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?

A: D P D D P D

B: D D D P P P

Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).

4. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.

Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.

Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.

Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:

Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:

Du kan læse mere om eksponeringseffekten i denne artikel.

Et par afsluttende ord

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.

En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.

For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.

Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Forslag til videre læsning

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.

Artikler fra min blog, som kredser lignende emner:

Optiske illusioner (en kort artikel om de 10 bedste optiske illusioner jeg har set)
Derfor har du altid ret (om confirmation bias)
Man har et standpunkt (om at de fleste er for dårlige til at ændre mening)
Florida-effekten, kaffe og smil (om priming-effekten / Florida-effekten)
Hvordan vi skaber minder (om The Peak-End Rule)
Anker-effekten og 5 metoder til at forbedre dit liv med Anker-effekten
The Wisdom of Crowds
Når hjernen bliver snydt (om psykologiske illusioner)
Bliver kvinder smukkere hvis du ser dem flere gange? (om eksponeringseffekten)
Brandmænd, Mirakler & Intuition (om intuition og om framing-effekten)
Lokkedue-effekten: Paris eller Rom? (om hvordan system 1’s fejl påvirker vores beslutninger – og hvordan virksomheder udnytter det)
Falske minder
Skumfiduser, Agingbooth og Succes og Chokolade, Radiser & Obamas Jakkesæt (begge om viljestyrke, og at mennesker har en begrænset mængde mental energi)

Jeg vil desuden anbefale disse bøger:

… Og disse 4 artikler:

… Og disse 3 bonusser:

Denne podcast episode hvor Kahneman for nyligt blev interviewet af Krista Tippett
En video som Kahneman omtaler i bogen:

Kahneman’s TED Talk:

God fornøjelse!

Skriv en kommentar

november 29, 2017

Et lykkeligt liv?

En lærer spørger sin elev:

Elevens naivitet hjælper ham til at give et godt svar. I stedet for at tænke på omverdenens forventninger, svarer han med hjertet. Det gør ham i stand til at se, at det vigtigste ikke er hvad man laver, men at man har det godt. (1)

DEL 1: FRA RIGDOM TIL LYKKE

Vi er gået fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke. I diskussioner om hvilken karriere man skal forfølge, forekommer et svar som “Få et sikkert job, hvor du tjener mange penge” gammeldags. Et mere moderne svar ville være: “Bare du gør noget, som gør dig glad.”

Dette paradigmeskift er helt naturligt. Det kan forklares ud fra princippet bag Maslows Behovspyramide: Når de grundlæggende behov er opfyldt, begynder man at fokusere på mere avancerede behov. For at se hvorfor vores fokus har flyttet sig fra rigdom til lykke, skal vi kun have to behov i spil: Sikkerhed og lykke.

Når man har et vist niveau af sikkerhed, får man ikke meget ud af at være endnu mere sikker. Ingen installerer to alarmsystemer i sit hjem. Når behovet om sikkerhed er opfyldt, er det naturligt at vende sin opmærksomhed mod lykken.

Jagten på lykke

Jagten på lykke kan beskrives som en rejse fra A til B:

Men hvordan bliver man glad? En populær strategi er rigdom. Penge er kilde til andre gode ting end sikkerhed. Hvad end man kan lide lækre produkter, god mad eller oplevelsesferier, gør penge det nemmere at udleve sine fantasier. De ting som kan købes for penge relaterer ofte til det, som Martin Seligman kalder ‘Det behagelige liv’ (2). Hvis man jager lykken gennem rigdom, ser éns strategi sådan ud:

Hvis man spørger danskere “Bliver man lykkelig af at have mange penge?”, vil de fleste nok sige nej. Det er en kliche, at penge ikke nødvendigvis fører til lykke, men alligevel er ovenstående model en del af vores virkelighed. Virksomheder som er dygtige til marketing, fortæller en historie om, at virksomhedens produkt vil gøre os glade (som regel gennem nydelse eller boost af vores ego). Den underliggende besked er: Hvis du køber vores produkt, bliver du lige så glad/smuk/populær som dem i reklamerne.

Det er en smart forretningsmodel. Uanset hvor meget man køber, vil det ikke tilfredsstille lysten til at købe mere. Som Dallin Oaks har sagt: Man kan aldrig få nok af det, som man ikke har brug for. (3)

Det betyder dog ikke, at penge er irrelevante for hvor glad man er. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge. (4)

De fleste danskere ligger over grænsen, hvor der ikke er megen glæde at hente, ved at blive rigere. Desuden er strategien om at jage lykken gennem hårdt arbejde og rigdom farlig. En af de ting som mennesker fortryder mest i deres sidste timer er, at de har brugt for meget af deres liv på at arbejde. (5)

Heldigvis findes der også en mere simpel strategi, man kan bruge, hvis man gerne vil være glad. Man kan springe rigdommen over, og fokusere direkte på, hvad gør én glad:

Der er mange bud på hvordan man kan få det til at ske. Der bliver eksempelvis udgivet bøger om lykkeforskning med titler som The How of Happiness, Positivity og 10% Happier. (6) I danske magasiner, findes der også masser af guides til hvordan man kan blive lykkeligere. Eksempelvis har Vi Unge, Eurowoman og Woman udgivet artikler med følgende titler “10 tips – Sådan bliver du glad”, “6 simple ting, du kan gøre for at blive gladere”, og “15 ting der videnskabeligt bevist gør dig lykkeligere”.

Jagten på lykke er svær: Den hedoniske trædemølle

Inden for positiv psykologi taler man om den hedoniske trædemølle (også kendt som hedonisk adaptation). Man gør noget for at blive glad, men selv hvis det virker, er effekten som regel kortvarig. Det sker fordi mennesket hurtigt tilpasser sig sine omstændigheder. (7) Lykken ser ud til at være tæt på, men uanset hvor hurtigt man løber, kommer man ikke derhen:

Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget for at skabe bedre forudsætninger for trivsel. Jeg har selv skrevet flere artikler om lykkeforskning, og om hvordan man kan bruge videnskabeligt dokumenterede værktøjer til at få et bedre liv (8). Positiv psykologi har meget at byde på, hvis man vil springe rigdommen over, og arbejde med nogle specifikke metoder, som kan skabe mere lykke.

Bhutan: Gross Happiness Product

Skiftet fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke, kommer også til udtryk på det nationale plan. Politikkere og andre beslutningstagere, er mere opmærksomme på lykke end førhen. Som tidligere nævnt viser studier, at der er sammenhæng mellem penge og lykke, men at jo rigere man er, jo mindre forskel gør mere rigdom. Måske er det derfor, at rigdommen i nogle af de vestlige lande er steget markant de seneste 50 år, uden at det har haft en stærk indflydelse på folkets lykke. (9)

Hvorfor skal vi være rigere, hvis det ikke hjælper os til at få det bedre? Det spørgsmål har fået nogle lande til at bruge nationale lykkemålinger, som modspil til de mange økonomiske målinger, man laver politik ud fra. Her går Bhutan forrest. I stedet for kun at måle Gross National Product (bruttonationalprodukt), måler de også hvad de kalder deres Gross National Happiness. (10)

Lykke er en vigtig del af livet, men er det muligt, at vi fokuserer for meget på hvor glade vi er? Det spørgsmål vil resten af artiklen belyse.

DEL 2: HANDLER LIVET OM AT VÆRE LYKKELIG?

“Folk uden børn er lykkeligere”

For et par år siden var jeg til et foredrag om positiv psykologi, hvor forelæseren sagde, at folk uden børn gennemsnitligt er lykkeligere end folk med børn. Jeg forstod godt argumentationen og forskningen (11), men det føltes alligevel mærkeligt, og jeg var ikke overbevist om, at det er mere rationelt at lade være med at få børn. Først og fremmest er det et spørgsmål om hvordan man definerer lykke (12), og hvordan man måler den. Men det kommer også an på hvad livet handler om.

Tankeeksperiment: Lykkemaskinen

Forestil dig, at et hold hjerneforskere har udviklet en lykkemaskine, som du får mulighed for at blive tilkoblet. Maskinen giver dig oplevelsen af, at dit liv udfolder sig, som du altid har drømt om. I virkeligheden ligger du i en form for koma, som du aldrig vil vågne fra, men du vil ikke ane det. Det vil føles som om, at du lever som før bortset fra, at alt vil føles perfekt. Du tænker måske, at modgang kan gøre dig lykkeligere, fordi det får dig til at vokse, og fordi det gør medgang mere tilfredsstillende. Det tager lykkemaskinen højde for. Du oplever netop den mængde modgang, som vil optimere din lykke. Hvad ville du vælge: lykkemaskinen eller virkeligheden?

Tankeeksperimentet er udtænkt af filosoffen Robert Nozick, og der findes adskillige versioner og antagelser, som man kan bygge på. Hvad hvis du allerede lever i sådan en maskine? Hvem skal styre maskinerne, hvis alle mennesker blev koblet på dem? Ovenstående beskrivelse er den mest simple version. (13)

Hvis formålet med dit liv er at være glad, er der ingen grund til at fravælge lykkemaskinen. Den vil med garanti give dig mere lykke – og mindre smerte – end dit liv vil gøre. Alligevel vælger de fleste, som jeg diskuteret problemstillingen med, livet frem for maskinen. Uanset hvad du vælger, kan du formentligt se fordele og ulemper ved begge alternativer. Det er fordi livet handler om lykken, men ikke kun handler om den. (14)

At jage lykken – Et paradoks

Selv hvis dit mål er at være glad, er det ikke nødvendigvis en god ting at tænke for meget over hvor glad du er. Psykologen Viktor Frankl skrev, at jo mere du jager lykken, jo mere vil du jage den væk. Lykken opstår ifølge Frankl som et biprodukt af at fokusere på noget andet end sig selv. Frankl skriver:

“Don’t aim at success—the more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side-effect of one’s dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it.” (15)

Dette har videnskabelige eksperimenter siden hen bekræftet. I 2003 udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein eksempelvis et eksperiment, hvor forsøgspersoner skulle lytte til et stykke musik, og besvare spørgsmål omkring hvor glade de var. Forsøgspersonerne blev inddelt i forskellige grupper. Nogle af dem skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken, mens andre kun skulle lytte. De personer der bare lyttede, var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem, der forsøgte at være glade. (16)

I en anden undersøgelse, viste et amerikansk forskerteam, at personer som går meget op i lykke, har en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede, end personer som går mindre op i hvor glade de er. Det skal dog nævnes, at undersøgelsen er baseret på korrelationer, og ikke nødvendigvis siger noget om årsag-virkning. (17)

Selv med de begrænsninger som disse undersøgelser har, mener jeg, at vi skal passe på med at fokusere for meget på hvor glade vi er. Livet handler om at leve, og at have gode oplevelser mens vi er her. Men som tankeeksperimentet med lykkemaskinen viser, handler livet om andet end at være glad – noget som forskningsdisciplinen Positiv Psykologi, gør meget ud af at understrege. (18)

Elementer af det gode liv

Idéen om at det gode liv består af andet end lykke er ikke ny. Aristoteles anså hedonisme (et overdrevenet fokus på nydelse) for at være vulgært. For ham var det gode liv eudamonia (at gøre gode ting, og at være sit bedste jeg). Også nyere teorier inden for positiv psykologi, tager afstand fra, at det gode liv kun handler om at have det rart. I Martin Seligman’s PERMA-model er positive følelser eksempelvis blot et af fem elementer af psykisk velvære. (19) På trods af disse teorier, hænger mange moderne mennesker fast i et paradigme om, at livet kun handler om at have det rart. Vi fokuserer for lidt på de andre elementer af et godt liv.

Hvad vil du være når du bliver stor?

I eksemplet fra tidligere, hvor eleven ville være lykkelig, trak du måske på smilebåndet, fordi elevens naivitet resulterede i en visdom som overgik lærerens. Det gjorde jeg i hvert fald selv, første gang jeg hørte historien. Men historien bygger på en antagelse om, at livet kun handler om at være glad. Jeg har i denne artikel argumenteret for, at livet handler om mere end det.

Når man diskuterer karrierevalg, skal “Hvad gør dig glad?” ikke været esset, som trumfer alt andet. Lykke er vigtigt, men der skal også være plads til relevante spørgsmål, som belyser andre elementer af et godt liv. Der kan eksempelvis spørges ind til hvad man er god til (20), hvordan man kan udvikle sine styrker, hvornår man oplever at være i flow, hvordan man sikrer sin økonomiske fremtid (21) og hvordan man bedst kan bruge sine talenter til at forbedre verden.

Lykken er en vigtig del af livet, men et godt liv består af mange forskellige ingredienser.

Vil du have mit bedste materiale gratis?

Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kildehenvisninger

Du kender måske historien her som et John Lennon citat – men ifølge hjemmesiden quoteinvestigator.com har han aldrig sagt det
Læs mere om dette i artiklen her som giver en introduktion til positiv psykologi
Citatet er taget herfra
Læs mere om denne forskning her
The Top Five Regrets of the Dying af Bronnie Ware
“The How of Happiness” og “Positivity” handler om forskning inden for positiv psykologi – og er skrevet af nogle af verdens førende forskere på området. 10% Happier handler om hvordan meditation kan bidrage til et lykkeligere liv, og er skrevet af en amerikansk journalist, som har interviewet en række verdensstjerner inden for området. Alle tre bøger er anbefalelsesværdige)
Du kan læse mere om hedonisk adaptation (og hvordan du kan skabe mere vedvarende glæde i denne artikel)
Artikler om lykkeforskning, samt at bruge positiv psykologi til at skabe et bedre liv: Introduktion til Positiv Psykologi, Velkommen til verdens tredjelykkeligste land, Hvad er du taknemmelig for?, Taknemmelighed er den bedste medicin, Kan du tåle succes?, Når jagten på lykke giver bagslag og Sådan bliver du lykkelig
Flourish af Seligman, kapitel 10. Se også Inglehart, R., Foa, R., Peterson, C., & Welzel, C. (2008). Development, freedom, and rising happiness: A global perspective (1981–2007). Perspectives on psychological science, 3(4), 264-285
Se denne artikel fra Time, samt Wikipedia-siden for Gross National Happiness
Forældre er mindre lykkelige (eller er de?): Mulige forklaringer er, at forældre har flere bekymringer og pligter, og mindre tid til at gøre hvad de selv har lyst til. Læs mere her (læg mærke til at artikel #3 fra Videnskab.dk handler om at forældre faktisk er lykkeligere): Lykke | Forsker: Folk uden børn er lykkeligere – Femina; Forsker: Lykken er ikke at få børn | Nyheder | DR; Forældre er lykkeligere | Videnskab.dk
Dette kan du læse mere om i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Experience_machine
Note: Da jeg arbejdede på denne artikel, delte jeg tankeeksperimentet med mine Facebook-venner. En af dem havde en god observation: Hvad en person svarer, kommer an på vedkommendes livssituation. Jo mere forfærdelige omstændigheder man lever under, des mere attraktiv bliver lykkemaskinen.
Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl
Jeg har beskrevet eksperimentet i detaljer i denne artikel (her finder du også kilden til den oprindelige undersøgelse)
Samme som ovenstående note: Dette eksperiment er også beskrevet i denne artikel
Du kan læse mere om positiv psykologi, og hvordan forskere definerer og måler lykke artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
Du kan læse mere om hedonisme, eudamonia og Seligmans teorier i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
Se mere her: Bruger du dine styrker? og Sådan finder du dine styrker
Penge er ikke ligegyldige, men skal ligesom lykken afbalanceres med andre ting

Kilde til foto fra Bhutan: By Jean-Marie Hullot [CC BY-SA 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)%5D, via Wikimedia Commons.

Videre læsning — et par artikler om positiv psykologi

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Introduktion til Positiv Psykologi

2 kommentarer

november 19, 2017

Introduktion til Positiv Psykologi

I 1998 tiltrådte Martin Seligman som præsident for The American Psychological Association. Han valgte ‘positiv psykologi’ som temaet for sit præsidentskab. Positiv psykologi er siden vokset som forskningsfelt, og de seneste femten år har interessen bredt sig til den almene befolkning.

Hvad er positiv psykologi?

Psykologi har de sidste hundrede år hovedsageligt handlet om at forstå og behandle sindslidelser. (1) ← Tal i parentes indikerer en kildehenvisning som du finder i bunden af denne artikel.

Psykologi har traditionelt handlet om at gøre syge mennesker raske.

I bogen Flourish beskriver Martin Seligman, sit arbejde som terapeut før 1998. Han startede sin karriere som psykolog med en forventning om, at succesfulde behandlinger ville resultere i lykkelige patienter. Men det var ikke tilfældet: Succesfulde behandlinger resulterede i tomme patienter. De var ikke længere syge, men de var heller ikke glade. På baggrund af dette konkluderede han, at mental sundhed handler om mere end fraværet af psykiske lidelser. Denne tanke er central for positiv psykologi.

Positiv psykologi er det videnskabelige studie af hvordan mennesker trives bedst muligt, og hvad der gør livet værd at leve.

Det er for sindet som det er for kroppen. Det er vigtigt at kurere sygdomme, men det er også relevant at undersøge, hvad der gør den menneskelige krop, i stand til at præstere optimalt. Hvis traditionel psykologi er som at tage til lægen, minder positiv psykologi mere om at tage i fitnesscentret.

Effekten af lykke

Hvilke effekter er der ved at være glad, udover at det føles godt? Flere undersøgelser har kastet lys på dette spørgsmål. Svaret ser ud til at være, at glæde har mange positive bivirkninger. Sundhedsvidenskabelige studier har vist en negativ korrelation mellem optimisme og hjertekarsygdomme. De optimistiske personer har gennemsnitligt lavere risiko for disse sygdomme. (2) En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 2001, viste en sammenhæng mellem positive følelser og levealder. De glade personer levede gennemsnitligt længere. (2b)

Andre undersøgelser har vist, at glæde fører til øget produktivitet og højere indkomst. (3) I bogen Authentic Happiness, beskriver Martin Seligman en undersøgelse, som fulgte 272 personer over en periode på 18 måneder. De personer som var gladest i starten af undersøgelsen, præsterede bedst i løbet af de 18 måneder. En lignende undersøgelse viste over en periode på 15 år samme resultat.

Problemet med disse studier er dog, at de bygger på korrelationer, og ikke kan bestemme årsag-virkningen. Hvordan ved vi, at positive følelser førte til højere job-performance?

Måske er det gode præstationer, som fører til glæde:

Seligman beskriver et eksperiment, der undersøgte årsag-virkningen. Forskerne startede med at få forsøgspersonerne til at opleve enten positive eller negative følelser. Derefter bad de forsøgspersonerne om at løse nogle opgaver. De forsøgspersoner, der oplevede positive følelser, satte højere mål, var mere vedholdende, og præsterede bedre, sammenlignet med dem, som oplevelse negative følelser. (4)

Men her er stadig kun tale om et par enkelte undersøgelser. Hvordan ved vi om resultaterne gælder i andre sammenhæng? I 2005 udgav Sonja Lyubomirsky, Laura King og Ed Diener en meta-analyse, af 225 videnskabelige studier, som tidligere har undersøgt forholdet mellem glæde og præstationer. Resultatet af undersøgelsen bekræftede, at der er en stærk sammenhæng mellem glæde og evne til at præstere. (5)

Psykologen Barbara Fredrickson mener, at mennesker har brug for en positivitetsratio på 3:1 for at fungere optimalt. Det vil sige mindst tre positive følelse for hver negativ følelse vi oplever. Grunden er en mekanisme som psykologer kalder negativitetsbias: Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. Da vi levede som jæger-samlere, havde det større konsekvenser at overse en trussel end en mulighed. Derfor er hjernen særligt opmærksom, på problemer og trusler. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. (6)

Følelser smitter

Hvis du ser én der gaber, kommer du ofte selv til at gabe. Den der gaber behøver ikke engang at være et menneske – jeg har oplevet at blive smittet af min kats gaberi.

Følelser smitter ligesom gab gør. Hvis menneskerne omkring dig er glade, stiger sandsynligheden for, at du også er det. Men det er ikke kun glæde der smitter. Det samme gælder selvsikkerhed, kedsomhed, engagement og nervøsitet. (7)

Spejlneuroner

Mennesker er flokdyr, og vores hjerne er udviklet til at skabe forbindelser mellem os selv og vores medmennesker. Når du ser en person gøre noget, reagerer nogle af nervecellerne i din hjerne, som hvis det var dig selv, der gjorde det. De neuroner som reagerer på denne måde, har fået betegnelsen ‘spejlneuroner’. (8) Andres følelser påvirker din hjernes spejlneuroner:

Er du nogensinde selv blevet ked af det, hvis du har set en anden person græde? Eller har du set en person grine så meget, at du selv til sidst ikke kunne lade være med at grine? Spejlneuronerne i din hjerne, har i de tilfælde overført den anden persons følelser til dig.

Følelser spreder sig gennem sociale netværk

I 1948 påbegyndte et forskerteam “The Framingham Heart Study”. Over 5.000 borgere i byen Framingham, fik målt deres helbred under et omfattende studie af hjertekarsygdomme. Desuden blev deltagerne i undersøgelsen løbende målt på glæde, tristhed og ensomhed.

I 2008 udgav et forskerteam fra University of California og Harvard Medical School en undersøgelse, baseret på tyve års data fra The Framingham Heart Study. Undersøgelsen bekræfter, at følelser smitter. Jo tættere en deltager boede på en deprimeret person, jo højere var sandsynligheden for at hun selv var deprimeret. Jo tættere man var på glade mennesker, jo mere sandsynligt var det, at man selv var glad. (9)

Person A og B herunder er venner. Hvis Person A er glad, stiger sandsynligheden for, at Person B er glad:

Lad os gå et skridt videre. Person A og C kender ikke hinanden, men de er begge ven med Person B. Person A’s glæde vil påvirke Person C’s glæde:

Undersøgelse viser en effekt helt ude i tredje led:

Herunder er et sociogram baseret på undersøgelsen, udarbejdet af The New York Times:

Du bliver altså ikke bare påvirket af dine venners venner. Du bliver påvirket af dine venners venners venner.

Hvad er lykke?

Man hører ofte begreber som lykke og glæde, men hvad betyder de egentligt? Hvad betyder det eksempelvis, når vi hører, at Danmark er et af verdens lykkeligste lande? Tit er der tale om målinger af livstilfredshed, hvor forsøgspersoner er blevet spurgt: Hvor tilfreds er du med dit liv, på en skala fra 1 til 10?

Men denne måde at måle på har nogle problemer. I bogen Thinking, Fast and Slow, beskriver Daniel Kahneman en undersøgelse, hvor et forskerteam bad forsøgspersoner besvare spørgsmål om deres livstilfredshed. Før spørgsmålene skulle besvares, blev hver forsøgsperson bedt om at fotokopiere et stykke papir. Ved kopimaskinen fandt halvdelen af forsøgspersonerne “tilfældigvis” en dime (= 10 cent), placeret der af forskerne.

De personer som som fandt en dime scorede efterfølgende højere på spørgsmålet om hvor tilfredse de var med deres liv. (10)

I Flourish skriver Martin Seligman, at når man spørger forsøgspersoner om deres livstilfredshed, svarer de i høj grad ud fra hvordan de har det i det øjeblik, hvor de bliver adspurgt. Gennemsnitligt afgøres 70% af svaret af forsøgspersonernes humør nu og her, mens kun 30% bestemmes ud fra en vurdering af deres generelle livssituation. (11)

Men hvordan kan man måle hvordan folk har det, hvis det ikke skal være ved at stille dem et spørgsmål som ovenstående? En mulighed er at udvikle en teori om hvad psykisk velvære betyder.

I et foredrag i København gav Martin Seligman en god metafor. Hvis man vil vide hvordan det går med en flyvemaskine, ser man på flere målinger: Hvad er hastigheden? Hvor meget brændstof er der tilbage? Hvor højt er vi oppe? Hvor langt er der til destinationen? Hvordan er vejrforholdene? Ingen af disse spørgsmål siger i sig selv særligt meget, men når man lægger dem sammen, tegner de et nuanceret billede af hvordan det går. Ligeledes mente Seligman, at der var brug for en teori om psykisk velvære, som inkluderede mere end positive følelser, samt selvrapporteret livstilfredshed.

Seligmans første teori: De ‘tre liv’

I bogen Authentic Happiness fra 2002, præsenterer Martin Seligman teorien, som beskriver tre kilder til psykisk velvære:

- Det behagelige liv handler om positive følelser, om nydelse og om fraværet af smerte og ubehageligheder. Ting som føles godt bidrager til det behagelige liv. Eksempler: Charterferier, Game of Thrones og kolde øl (men ikke for mange – det har modsat effekt!).

- Det gode liv handler om at være fordybet i spændende aktiviteter, og at bruge sine styrker. Eksempler: Parkour, guitarspil og blogging.

Det meningsfulde liv handler om at gøre noget godt for andre. Eksempler: Trøste en trist person, samle penge ind til Røde Kors, hjælpe andre med at nå deres mål.

PERMA-modellen

I bogen Flourish præsenterer Seligman en videreudviklet version af sin teori: PERMA. Denne model beskriver fem aspekter af psykisk velvære:

- - Positive følelser, svarende til ‘det behagelige liv’ i teorien herover.
- - Engagement, svarende til ‘det gode liv’ i teorien herover.
- - Relationer. Vores relationer til andre mennesker er en så grundlæggende del af vores psykiske velbefindende, at Seligman giver dem deres egen kategori.
- - Mening, svarende til ‘det meningsfulde liv’ i teorien herover.
- Accomplishment (at opnå noget). Denne kategori handler om at opnå succes, og om at dygtiggøre sig.

Positiv psykologi handler om mere end positive følelser. PERMA-modellen giver et bredere billede af hvad psykisk velvære betyder.

Hedonia og Eudamonia

Når du læser om positiv psykologi vil du støde på begreberne hedonia (eller hedonisme) og eudaimonia. Det er to forskellige måder at definere lykke på. Hedonia henviser til hvad man føler og hvordan man har det (‘Det behagelige liv’). Eudaimonia handler om hvad du hvem du er og hvad du gør. (‘Det gode liv’ og ‘Det meningsfulde liv’). Dette er en kort og simpel forklaring – i litteraturlisten foreslår jeg nogle artikler, som går mere i dybden med de to begreber. (13)

Aristoteles, 384 f.Kr. – 322 f.Kr.

De gamle grækere talte om glæde og hvad et godt liv var. I nogle citater – eksempelvis af Aristoteles – fremføres det, at livet handler om glæde. Det kunne med moderne ører lyde som om han henviser til det behagelige liv, men hvis du ser Aristoteles omtale ‘glæde’, så vær opmærksom på, at det er eudaimonia, han taler om. (12)

Artiklen her har givet en introduktion til positiv psykologi. For at holde den på en overskuelig længde, har jeg fortalt historien om positiv psykologi med Martin Seligman som hovedperson. Jeg vil dog nævne, at Mihaly Czikszentmihalyi og Christopher Peterson regnes som medstiftere af positiv psykologi, og at utallige andre dygtige forskere har gjort disciplinen til hvad den er i dag. I sektionerne herunder får du forslag til videre læsning, samt links til andre relevante forskere. Til sidst finder du artiklens litteraturliste.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Forslag til videre læsning om positiv psykologi

Artikler fra denne blog:

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Et lykkeligt liv?

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land

Bruger du dine styrker?

Sådan finder du dine styrker

Når jagten på lykke giver bagslag

Sådan bliver du lykkelig

Mini-indlæg fra denne blog (læsetid: ca. 1 minut):

Grit

Tre tips til at investere i glæde

Kan penge gøre dig glad?

Flow

Andre ressurser:

List of positive psychologists (Wikipedia)

Positive psychology (Wikipedia)

The new era of positive psychology (TED Talk) af Martin Seligman

Martin Seligman forelæser på DPU om positiv psykologi, 23. Januar 2017

Grit: The power of passion and perseverance (TED Talk) af Angela Lee Duckworth

International Positive Psychology Association (IPPA)

Positiv psykologi i hverdagen – Forelæsningsrække på Folkeuniversitet (afholdes både i København og Aarhus). Her kan du lære om positiv psykologi fra nogle af Danmarks førende forskere og eksperter. Det var sådan jeg selv startede min rejse ind i feltet – og det kan varmt anbefales.

Der er meget godt materiale om positiv psykologi på TED.com, og det bliver løbende opdateret. Klik her for at se nogle flere aktuelle TED Talks om positiv psykologi.

Bøger:

Flourish af Martin Seligman

Authentic Happiness af Martin Seligman

The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

Positivity af Barbara Fredrickson

Stumbling on Happiness af Daniel Gilbert

Before Happiness af Shawn Achor

Positiv psykologi (Tænkepauser, nr. 12) af Hans Henrik Knoop

Stå Fast af Svend Brinkmann (for et modspil til positiv psykologi)

Positiv og negativ psykologi af Hans Henrik Knoop & Svend Brinkmann

Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman (en af mine yndlingsbøger)

Kildehenvisninger

Note: Hvis du undrer dig over, at jeg laver kildehenvisninger på den “gammeldags måde”, i stedet for at sætte links ind i teksten løbende (som her), kan du læse mere om det her.

1: Authentic Happiness af Martin Seligman, introduktion

2: Flourish af Martin Seligman, side 194

2b: Danner, D. D., Snowdon, D. A., & Friesen, W. V. (2001). Positive emotions in early life and longevity: findings from the nun study. Journal of personality and social psychology, 80(5), 804. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, side kapitel 1.

3: Authentic Happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

4: Hom, H. L., & Arbuckle, B. (1988). Mood induction effects upon goal setting and performance in young children. Motivation and Emotion, 12(2), 113-122. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

5: Lyubomirsky, S., King, L., & Diener, E. (2005). The benefits of frequent positive affect: Does happiness lead to success?.

6: Fredrickson, B. L., & Losada, M. F. (2005). Positive affect and the complex dynamics of human flourishing. American psychologist, 60(7), 678. Se også bogen ‘Positivity’ af Barbara Fredrickson (side 32).

7: Before Happiness af Shawn Achor, side 192

8: Social intelligens: Hjernen spejler andres adfærd af Bo Karl Christensen

8: Se også: https://en.wikipedia.org/wiki/Mirror_neuron

9: Fowler, J. H., & Christakis, N. A. (2008). Dynamic spread of happiness in a large social network: longitudinal analysis over 20 years in the Framingham Heart Study. Bmj, 337, a2338. Se desuden Flourish af Martin Seligman, side 146.

10: Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman, kapitel 38

11: Flourish af Martin Seligman, side 13

12: The Power of Meaning: Crafting a Life That Matters af Emily Esfahani Smith, side 15.

13: Om Hedonia og Eudaimonia: Hvis du vil mere i dybden med disse begreber, foreslår jeg disse fem artikeler: 1, 2, 3, 4 og 5 (de to sidste er akademiske, og mere tekniske).

Skriv en kommentar

november 4, 2017

Sådan skaber du et growth mindset

For nyligt skrev jeg om to slags mindsets. “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Måden vi roser (eller kritiserer) vores medmennesker på, påvirker deres mindset. Ros af medfødte evner, fremmer et fixed mindset; ros af indsats fremmer et growth mindset.

Mere

Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset).
Løft andre med dine ord (artikel fra christianstaal.com om at give feedback)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

oktober 14, 2017

Growth mindset

Hvilket mindset skaber de bedste resultater? “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Carol Dweck fra Stanford Universitet har vist, at personer med et growth mindset klarer sig bedst, blandt andet fordi de har mod til at kaste sig over svære udfordringer, og er villige til at lære af af deres fejl.

Mere
Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset.)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

oktober 6, 2017

Grit

De fleste mennesker overvurderer betydningen af talent, og undervurderer Grit. Grit opstår når passion og vedholdenhed mødes. Forskeren Angela Duckworth har påvist, at Grit forudsiger hvilke rekrutter i den amerikanske hær, der gennemfører det hårde træningsprogram “Beast Barracks”. Et lignende mønster gælder for salg: Sælgere som scorer højt på Grit-skalaen har større tilbøjelighed til at beholde deres jobs, end de der scorer lavt.

Mere

Grit (bog) af Angela Duckworth
Grit (TED Talk) af Angela Duckworth
How to Get More Grit in Your Life (podcast episode) af Freakonomics Radio
Kan du tåle succes? (artikel, christianstaal.com)

Filmen herunder viser et godt eksempel på Grit.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

september 24, 2017

Alle er bedre end gennemsnittet

For nyligt skrev jeg om negativitetsbias – at den menneskelige hjerne vægter det negative tungere end det positive. Dette gælder ikke når det handler om at evaluere vores egne evner: Her er de fleste for optimistiske. Næsten alle tror selv, at vi kysser bedre og kører bil bedre end gennemsnittet. I bogen Originals giver Adam Grant eksempler på en række undersøgelser med følgende resultater:

Social skills: 25% af high school elever mente selv, at de var blandt top 1 procent
Akademisk arbejde: 94% af professorer mente, at de var bedre end gennemsnittet
Præstation på jobbet: I to forskellige undersøgelser mente hhv. 32% og 42% af de adspurgte, at de selv var blandt de 5% dygtigste

Mere

Originals (kapitel 2) af Adam Grant

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

september 17, 2017

En positivitetsratio på 3:1

Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. For at fungere optimalt, har vi derfor brug for mindst tre positive interaktioner, for at opveje hver negativ interaktion vi har. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. Psykologen John Gottman anbefaler en ratio på mindst 5:1 i parforhold.

Mere

Positivity (bog, side 32) af Barbara Fredrickson
Positive Affect and the Complex Dynamics of Human Flourishing (akademisk artikel fra American Psychologist) af Barbara L. Fredrickson and Marcial F. Losada
The Positive Perspective: More on the 5:1 Ratio (artikel) af Ellie Lisitsa –
Critical positivity ratio (Wikipedia)
Negativity bias (Wikipedia)

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

september 3, 2017

Hvordan er du intelligent?

Det er ukonstruktivt at spørge hvor intelligent du er. Spørg i stedet hvordan du er intelligent. Det første spørgsmål fokuserer på hvor god du er til logisk tænkning – det andet spørgsmål undersøger hvilke styrker du besidder.

Mere

How Are You Intelligent? (taleuddrag) af Sir Ken Robinson.
Bruger du dine styrker? (artikel fra christianstaal.com).
Theory of multiple intelligences (Wikipedia)

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

august 9, 2017

Tre tips til at investere i glæde

Sidste uges idé handlede om hvorvidt penge kan gøre dig glad. Som opfølgning får du her tre tips til hvordan du kan bruge dine penge, så du får mest mulig glæde af dem:

Brug penge til at fjerne frustrationer fra dit liv.
Brug penge på oplevelser, som du deler med dine kære.
Brug penge på at gøre noget godt for andre.

Mere

Mr. Money Mustache — Living Beautifully on $25-27K Per Year (podcast interview, The Tim Ferriss Show) (linket fører hen til det sted i samtalen, hvor de diskuterer hvordan man får mest muligt lykke ud af sine penge)
Velkommen til verdens tredjelykkeligste land (artikel), christianstaal.com.
effectivealtruism.org (hjemmeside om at hjælpe andre på den mest effektive måde)

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

august 2, 2017

Kan penge gøre dig glad?

Penge kan ikke gøre mennesker glade, men fattigdom kan gøre os miserable. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge.

Mere
Velkommen til verdens tredjelykkeligste land (artikel), christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

juli 16, 2017

The Paradox of Choice

Valgmuligheder er en positiv ting, men kun til et vidst punkt. Hvis man har for mange alternativer at vælge i mellem er det sværere at træffe en beslutning, og at være glad for det valg man har truffet.

Mere
The Paradox of Choice (bog) af Barry Schwartz.
The Paradox of Choice (TED Talk) af Barry Schwartz.
(Jeg giver bevidst kun to forslag).

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

juni 11, 2017

Bronze er bedre end sølv

Hvis du var olympisk atlet, ville du så foretrække en sølv- eller bronze-medalje? De fleste ville foretrække sølv, men bronze-vindere er oftest gladere for deres medalje. Bronze-medaljen aktiverer en følelse af taknemmelighed for top-3 placeringen, hvorimod sølv-medaljen fører til ærgrelse over, at man ikke vandt.

Mere

I dette blogindlæg, giver Derek Sivers nogle bud på hvordan du kan implementere denne idé i dit liv.
Her kan du læste mere om den psykologiske effekt af sølv-medaljer og bronze-medaljer.
The Paradox of Choice af Barry Schwartz (side 150). Bogen giver mange gode eksempler på, at mennesker ikke altid ved hvad der er bedst for os selv. Parakdokset som bogen handler om er, at de fleste mennesker antager, at flere valgmuligheder gør os gladere, hvilket ikke nødvendigvis er sandt.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar

Kategori: Psykologi

Bonus − Bliv klogere på Positiv Psykologi

Artikler om Positiv Psykologi (her fra bloggen):

De syv bedste bøger om Positiv Psykologi

Fire fantastiske muligheder … til dig der vil i dybden med Positiv Psykologi

Jeg er taknemmelig for:

Just do it: Fødte beslutningstagere

Hvorfor kan jeg ikke tage en beslutning?

Sådan bliver du mere beslutsom: fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært at vælge

Første begrænsende overbevisning: Beslutningen er en forbandelse

Anden begrænsende overbevisning: Jeg bliver ulykkelig hvis jeg vælger forkert

Forskning: Din lykke er mere stabil end du tror

Tredje begrænsende overbevisning: Den perfekte beslutning

Nemme og svære valg

Fjerde begrænsende overbevisning: Ingen beslutning er bedre end en forkert beslutning

En forkert beslutning er bedre end ingen

Opsummering: Tag en beslutning, og kom videre

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Kildehenvisninger

Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen og psykologi

… Hvis du vil i dybden vil jeg desuden foreslå disse bøger om beslutningstagen:

Metoder til at tage beslutninger:

Et par glimrende engelske artikler om beslutninger, som de fleste kender:

Del 1: Sådan håndterer du misundelse

Del 2: Sådan vender du misundelse til en fordel

Opsamling: Misundelsen er en god slave, men en dårlig herre

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

At tænke – hurtigt og langsomt

System 1 (hurtig tænkning)

System 2 (langsom tænkning)

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

2. Ankereffekten

3. Når sandsynlighed snyder

4. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Et par afsluttende ord

Forslag til videre læsning

Hvad er positiv psykologi?

Effekten af lykke

Følelser smitter

Spejlneuroner

Følelser spreder sig gennem sociale netværk

Hvad er lykke?

Seligmans første teori: De ‘tre liv’

PERMA-modellen

Hedonia og Eudamonia

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Forslag til videre læsning om positiv psykologi