Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Psykologi

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

A man on one side of a river shouts to a man standing on the other side, “Hey, how do I get to the other side of the river?” The other man responds, “You are on the other side of the river.” – Nicholas Epley

Forfatter: Nicholas Epley (psykologiprofessor ved University of Chicago)

Udgivelsesår: 2014

Bogen på en sætning: Mennesker overvurderer ofte vores evne til at forstå hinanden.

Road-map: Bogens struktur

Bogen er bygget op i fire dele: Del 1 viser at mennesker ofte ikke forstår andre i så høj grad som vi selv tror. Del 2 handler om antropomorfisme (at tillægge dyr og ting menneskelige egenskaber) samt umenneskeliggørelse (at være blind for andres menneskelighed). Del 3 udforsker tre strategier som mennesker bruger til at forstå andre, samt hvilke begrænsninger strategierne har. Del 4 giver råd til hvordan man kan undgå misforståelser i sin kommunikation med andre.

Tre essentielle idéer:

  1. Sarkastiske e-mails er svære at forstå. Mennesker tror selv, at vi forstår hinanden næsten lige så godt over e-mail som over telefon. I en undersøgelse skulle forsøgspersoner være sarkastiske overfor hinanden via henholdsvis telefonsamtaler og e-mails. Efterfølgende blev forsøgspersonerne spurgt om hvor sikre de var på, at sarkasmen var blevet forstået. Forsøgspersonerne følte sig omtrent lige sikre på, at de var blevet forstået i begge situationer, men i virkeligheden skete der langt flere misforståelse over e-mail end over telefon.
  2. Projektion. Vi overvurderer i hvor høj grad andre tænker og føler som os. Både demokrater og republikanere tror, at den gennemsnitlige amerikaner er omtrent som dem selv. Derudover tror begge parter, at de personer som ikke har stemt til et valg ville have stemt som dem selv, hvis de havde valgt at stemme.
  3. Extrinsic incentives bias. Mennesker undervurderer indre motivations indflydelse på andre. Mange er selv motiverede af at gøre noget meningsfuldt, men tror at andre i højere grad blive motiveret af penge.

Hvad jeg fik ud af bogen

Mindwise har åbnet mine øjne for hvor svært det er at forstå andre mennesker. Efter at have læst bogen er jeg blevet mere opmærksom på, at mine antagelser om andre kan være forkerte, og det går mig nu mindre på, når andre misforstår hvad jeg føler og tænker.

Hvis du vil vide mere:

  • Læs bogen. Hvis du er interesseret i emnet kan den ikke anbefales nok. Den er tætpakket med beskrivelser af relevante videnskabelige eksperimenter, der underbygger bogens pointer.
  • Læs Man har et standpunkt. En kronik om hvorfor det er vigtigere at forstå hvad andre mener, end at overbevise dem om, at de tager fejl.
  • Læs Syv gode vaner. Hvis du ønsker værktøjer til at kommunikere effektivt med dine medmennesker, kan jeg anbefale at læse op på Vane #5: søg først at forstå, dernæst at blive forstået.

Bonus: En illustration af én af bogens historier

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

At tænke – hurtigt og langsomt

Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:

Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.

Daniel Kahneman

Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.

Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.

Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:


Her skåler de to genier for deres samarbejde:

Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).

Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?

Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.

Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.

At tænke – hurtigt og langsomt

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:

System 1 (hurtig tænkning)

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad er 2 + 2?
  • Hvad synes du om Paris?
  • Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?

Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve  – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.


Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.

Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:

  • Det går hurtigt
  • Det sker automatisk
  • Processen er ubevidst

Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.

System 2 (langsom tænkning)

Et par spørgsmål:

  • Hvad er 22 x 17?
  • Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
  • Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?

Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.

System 2’s kendetegn:

  • Det er langsomt
  • Det kræver opmærksomhed
  • Processen er bevidst

Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.


Hvorfor vi har brug for System 1:

  • Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
  • Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.

Hvorfor vi har brug for System 2:

  • System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.

System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.

I den følgende sektion får du et overblik over fem af de mest væsentlige kognitive biases.

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:

Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.

Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.

Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.

Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:


Et par observationer:

  • Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
  • Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
  • Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
  • Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder, og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).

Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.

2. Ankereffekten

Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?

Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.

I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor meget mere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.

Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.

3. Når sandsynlighed snyder

Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?

A: D P D D P D

B: D D D P P P

Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).

4. Tilgængelighedsbias (availability bias)

Se på listen herunder med tidligere og nuværende danske politikere. Læg mærke til hvor meget dit parti er repræsenteret. Hvis der er en person du ikke kender, så bare hop videre – brug ca. 30 sekunder på at skimme listen igennem:

  • Pia Kjærsgaard
  • Anders Stjernholm
  • Lars Løkke Rasmussen
  • Helle Thorning-Schmidt
  • Christian Langballe
  • Benny Engelbrecht
  • Mette Frederiksen
  • Mads Fuglede
  • Marianne Jelved
  • Villum Christensen
  • Morten Messerschmidt
  • Margrethe Vestager
  • Hans Nicolai Andersen
  • Johanne Schmidt-Nielsen

Christiansborg

Besvar nu nedenstående spørgsmål:

Dette er en gentagelse af et eksperiment beskrevet i At tænke – hurtigt og langsomt. Der er flest mænd på listen, men der er flere kendte kvinder end kendte mænd på listen.

Når man besvarer spørgsmålet om hvem der er flest af, tænker man tilbage “Hvem kan jeg huske?”. Kvinderne er mest tilgængelige i hukommelsen, fordi de er mere kendte, hvilket snyder os til at tro, at der er flest kvinder på listen.

Da jeg skrev artiklen her, delte jeg eksperimentet med min Facebook-side. Gættene var jævnt fordelt: 32% gættede på mænd, 36% gættede på kvinder, og 32 gættede på lige mange). Det er ikke en overvældende effekt, men dog tankevækkende, at færre gættede på det korrekte svar, end hvis de havde gættet tilfældigt (så ville 33% have gættet korrekt). Du kan selv se i figuren herover om statistikken ændrer sig, i takt med at flere læsere gætter med.

To yderligere eksempler på tilgængeligheds bias:

  • Mange mennesker er bange for at rejse med fly, men trygge ved at køre bil, selvom flyrejser er mere sikre. Det er fordi flystyrt er mere tilgængelige i vores hukommelse end biluheld. Flystyrt er, på trods af deres sjældenhed, tilgængelige i hukommelsen, fordi de er dramatiske og får voldsom mediedækning.
  • Flere mennesker er bange for tornadoer end for at få asthma, selvom asthma slår langt flere mennesker ihjel.

5. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.

Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.

Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.

Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:

  1. Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
  2. Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
  3. Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:


Du kan læse mere om eksponeringseffekten i denne artikel.

Et par afsluttende ord

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.

En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.

For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.

Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Forslag til videre læsning

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.

Artikler fra min blog, som kredser lignende emner: 

Jeg vil desuden anbefale disse bøger:

… Og disse 4 artikler:

… Og disse 3 bonusser:

  • Denne podcast episode hvor Kahneman for nyligt blev interviewet af Krista Tippett
  • En video som Kahneman omtaler i bogen:

  • Kahneman’s TED Talk:

God fornøjelse!

Et lykkeligt liv?

En lærer spørger sin elev:

Elevens naivitet hjælper ham til at give et godt svar. I stedet for at tænke på omverdenens forventninger, svarer han med hjertet. Det gør ham i stand til at se, at det vigtigste ikke er hvad man laver, men at man har det godt. (1) 

DEL 1: FRA RIGDOM TIL LYKKE

Vi er gået fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke. I diskussioner om hvilken karriere man skal forfølge, forekommer et svar som “Få et sikkert job, hvor du tjener mange penge” gammeldags. Et mere moderne svar ville være: “Bare du gør noget, som gør dig glad.

Dette paradigmeskift er helt naturligt. Det kan forklares ud fra princippet bag Maslows Behovspyramide: Når de grundlæggende behov er opfyldt, begynder man at fokusere på mere avancerede behov. For at se hvorfor vores fokus har flyttet sig fra rigdom til lykke, skal vi kun have to behov i spil: Sikkerhed og lykke.

Når man har et vist niveau af sikkerhed, får man ikke meget ud af at være endnu mere sikker. Ingen installerer to alarmsystemer i sit hjem. Når behovet om sikkerhed er opfyldt, er det naturligt at vende sin opmærksomhed mod lykken.

Jagten på lykke

Jagten på lykke kan beskrives som en rejse fra A til B:

Men hvordan bliver man glad? En populær strategi er rigdom. Penge er kilde til andre gode ting end sikkerhed. Hvad end man kan lide lækre produkter, god mad eller oplevelsesferier, gør penge det nemmere at udleve sine fantasier. De ting som kan købes for penge relaterer ofte til det, som Martin Seligman kalder ‘Det behagelige liv’ (2). Hvis man jager lykken gennem rigdom, ser éns strategi sådan ud:

Hvis man spørger danskere “Bliver man lykkelig af at have mange penge?”, vil de fleste nok sige nej. Det er en kliche, at penge ikke nødvendigvis fører til lykke, men alligevel er ovenstående model en del af vores virkelighed. Virksomheder som er dygtige til marketing, fortæller en historie om, at virksomhedens produkt vil gøre os glade (som regel gennem nydelse eller boost af vores ego). Den underliggende besked er: Hvis du køber vores produkt, bliver du lige så glad/smuk/populær som dem i reklamerne.

Det er en smart forretningsmodel. Uanset hvor meget man køber, vil det ikke tilfredsstille lysten til at købe mere. Som Dallin Oaks har sagt: Man kan aldrig få nok af det, som man ikke har brug for. (3)

Det betyder dog ikke, at penge er irrelevante for hvor glad man er. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge. (4)

De fleste danskere ligger over grænsen, hvor der ikke er megen glæde at hente, ved at blive rigere. Desuden er strategien om at jage lykken gennem hårdt arbejde og rigdom farlig. En af de ting som mennesker fortryder mest i deres sidste timer er, at de har brugt for meget af deres liv på at arbejde. (5)

Heldigvis findes der også en mere simpel strategi, man kan bruge, hvis man gerne vil være glad. Man kan springe rigdommen over, og fokusere direkte på, hvad gør én glad:

Der er mange bud på hvordan man kan få det til at ske. Der bliver eksempelvis udgivet bøger om lykkeforskning med titler som The How of Happiness, Positivity og 10% Happier. (6) I danske magasiner, findes der også masser af guides til hvordan man kan blive lykkeligere. Eksempelvis har Vi Unge, Eurowoman og Woman udgivet artikler med følgende titler “10 tips – Sådan bliver du glad”, “6 simple ting, du kan gøre for at blive gladere”, og “15 ting der videnskabeligt bevist gør dig lykkeligere”.

Jagten på lykke er svær: Den hedoniske trædemølle

Inden for positiv psykologi taler man om den hedoniske trædemølle (også kendt som hedonisk adaptation). Man gør noget for at blive glad, men selv hvis det virker, er effekten som regel kortvarig. Det sker fordi mennesket hurtigt tilpasser sig sine omstændigheder. (7) Lykken ser ud til at være tæt på, men uanset hvor hurtigt man løber, kommer man ikke derhen:

Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget for at skabe bedre forudsætninger for trivsel. Jeg har selv skrevet flere artikler om lykkeforskning, og om hvordan man kan bruge videnskabeligt dokumenterede værktøjer til at få et bedre liv (8). Positiv psykologi har meget at byde på, hvis man vil springe rigdommen over, og arbejde med nogle specifikke metoder, som kan skabe mere lykke.

Bhutan: Gross Happiness Product

Skiftet fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke, kommer også til udtryk på det nationale plan. Politikkere og andre beslutningstagere, er mere opmærksomme på lykke end førhen. Som tidligere nævnt viser studier, at der er sammenhæng mellem penge og lykke, men at jo rigere man er, jo mindre forskel gør mere rigdom. Måske er det derfor, at rigdommen i nogle af de vestlige lande er steget markant de seneste 50 år, uden at det har haft en stærk indflydelse på folkets lykke. (9)

Hvorfor skal vi være rigere, hvis det ikke hjælper os til at få det bedre? Det spørgsmål har fået nogle lande til at bruge nationale lykkemålinger, som modspil til de mange økonomiske målinger, man laver politik ud fra. Her går Bhutan forrest. I stedet for kun at måle Gross National Product (bruttonationalprodukt), måler de også hvad de kalder deres Gross National Happiness. (10)

Lykke er en vigtig del af livet, men er det muligt, at vi fokuserer for meget på hvor glade vi er? Det spørgsmål vil resten af artiklen belyse.

DEL 2: HANDLER LIVET OM AT VÆRE LYKKELIG?

“Folk uden børn er lykkeligere”

For et par år siden var jeg til et foredrag om positiv psykologi, hvor forelæseren sagde, at folk uden børn gennemsnitligt er lykkeligere end folk med børn. Jeg forstod godt argumentationen og forskningen (11), men det føltes alligevel mærkeligt, og jeg var ikke overbevist om, at det er mere rationelt at lade være med at få børn. Først og fremmest er det et spørgsmål om hvordan man definerer lykke (12), og hvordan man måler den. Men det kommer også an på hvad livet handler om.

Tankeeksperiment: Lykkemaskinen

Forestil dig, at et hold hjerneforskere har udviklet en lykkemaskine, som du får mulighed for at blive tilkoblet. Maskinen giver dig oplevelsen af, at dit liv udfolder sig, som du altid har drømt om. I virkeligheden ligger du i en form for koma, som du aldrig vil vågne fra, men du vil ikke ane det. Det vil føles som om, at du lever som før bortset fra, at alt vil føles perfekt. Du tænker måske, at modgang kan gøre dig lykkeligere, fordi det får dig til at vokse, og fordi det gør medgang mere tilfredsstillende. Det tager lykkemaskinen højde for. Du oplever netop den mængde modgang, som vil optimere din lykke. Hvad ville du vælge: lykkemaskinen eller virkeligheden?

Tankeeksperimentet er udtænkt af filosoffen Robert Nozick, og der findes adskillige versioner og antagelser, som man kan bygge på. Hvad hvis du allerede lever i sådan en maskine? Hvem skal styre maskinerne, hvis alle mennesker blev koblet på dem? Ovenstående beskrivelse er den mest simple version. (13)

Hvis formålet med dit liv er at være glad, er der ingen grund til at fravælge lykkemaskinen. Den vil med garanti give dig mere lykke – og mindre smerte – end dit liv vil gøre. Alligevel vælger de fleste, som jeg diskuteret problemstillingen med, livet frem for maskinen. Uanset hvad du vælger, kan du formentligt se fordele og ulemper ved begge alternativer. Det er fordi livet handler om lykken, men ikke kun handler om den. (14)

At jage lykken – Et paradoks

Selv hvis dit mål er at være glad, er det ikke nødvendigvis en god ting at tænke for meget over hvor glad du er. Psykologen Viktor Frankl skrev, at jo mere du jager lykken, jo mere vil du jage den væk. Lykken opstår ifølge Frankl som et biprodukt af at fokusere på noget andet end sig selv. Frankl skriver:

“Don’t aim at success—the more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side-effect of one’s dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it.” (15)

Dette har videnskabelige eksperimenter siden hen bekræftet. I 2003 udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein eksempelvis et eksperiment, hvor forsøgspersoner skulle lytte til et stykke musik, og besvare spørgsmål omkring hvor glade de var. Forsøgspersonerne blev inddelt i forskellige grupper. Nogle af dem skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken, mens andre kun skulle lytte. De personer der bare lyttede, var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem, der forsøgte at være glade. (16)

I en anden undersøgelse, viste et amerikansk forskerteam, at personer som går meget op i lykke, har en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede, end personer som går mindre op i hvor glade de er. Det skal dog nævnes, at undersøgelsen er baseret på korrelationer, og ikke nødvendigvis siger noget om årsag-virkning. (17)

Selv med de begrænsninger som disse undersøgelser har, mener jeg, at vi skal passe på med at fokusere for meget på hvor glade vi er. Livet handler om at leve, og at have gode oplevelser mens vi er her. Men som tankeeksperimentet med lykkemaskinen viser, handler livet om andet end at være glad – noget som forskningsdisciplinen Positiv Psykologi, gør meget ud af at understrege. (18)

Elementer af det gode liv

Idéen om at det gode liv består af andet end lykke er ikke ny. Aristoteles anså hedonisme (et overdrevenet fokus på nydelse) for at være vulgært. For ham var det gode liv eudamonia (at gøre gode ting, og at være sit bedste jeg). Også nyere teorier inden for positiv psykologi, tager afstand fra, at det gode liv kun handler om at have det rart. I Martin Seligman’s PERMA-model er positive følelser eksempelvis blot et af fem elementer af psykisk velvære. (19) På trods af disse teorier, hænger mange moderne mennesker fast i et paradigme om, at livet kun handler om at have det rart. Vi fokuserer for lidt på de andre elementer af et godt liv.

Hvad vil du være når du bliver stor?

I eksemplet fra tidligere, hvor eleven ville være lykkelig, trak du måske på smilebåndet, fordi elevens naivitet resulterede i en visdom som overgik lærerens. Det gjorde jeg i hvert fald selv, første gang jeg hørte historien. Men historien bygger på en antagelse om, at livet kun handler om at være glad. Jeg har i denne artikel argumenteret for, at livet handler om mere end det.

Når man diskuterer karrierevalg, skal “Hvad gør dig glad?” ikke været esset, som trumfer alt andet. Lykke er vigtigt, men der skal også være plads til relevante spørgsmål, som belyser andre elementer af et godt liv. Der kan eksempelvis spørges ind til hvad man er god til (20), hvordan man kan udvikle sine styrker, hvornår man oplever at være i flow, hvordan man sikrer sin økonomiske fremtid (21) og hvordan man bedst kan bruge sine talenter til at forbedre verden.

Lykken er en vigtig del af livet, men et godt liv består af mange forskellige ingredienser.

Vil du have mit bedste materiale gratis?

Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kildehenvisninger

  1. Du kender måske historien her som et John Lennon citat – men ifølge hjemmesiden quoteinvestigator.com har han aldrig sagt det
  2. Læs mere om dette i artiklen her som giver en introduktion til positiv psykologi
  3. Citatet er taget herfra
  4. Læs mere om denne forskning her
  5. The Top Five Regrets of the Dying af Bronnie Ware
  6. The How of Happiness” og “Positivity” handler om forskning inden for positiv psykologi – og er skrevet af nogle af verdens førende forskere på området. 10% Happier handler om hvordan meditation kan bidrage til et lykkeligere liv, og er skrevet af en amerikansk journalist, som har interviewet en række verdensstjerner inden for området. Alle tre bøger er anbefalelsesværdige)
  7. Du kan læse mere om hedonisk adaptation (og hvordan du kan skabe mere vedvarende glæde i denne artikel
  8. Artikler om lykkeforskning, samt at bruge positiv psykologi til at skabe et bedre liv: Introduktion til Positiv PsykologiVelkommen til verdens tredjelykkeligste landHvad er du taknemmelig for?, Taknemmelighed er den bedste medicinKan du tåle succes?Når jagten på lykke giver bagslag og Sådan bliver du lykkelig
  9. Flourish af Seligman, kapitel 10. Se også Inglehart, R., Foa, R., Peterson, C., & Welzel, C. (2008). Development, freedom, and rising happiness: A global perspective (1981–2007). Perspectives on psychological science, 3(4), 264-285
  10. Se denne artikel  fra Time, samt Wikipedia-siden for Gross National Happiness
  11. Forældre er mindre lykkelige (eller er de?): Mulige forklaringer er, at forældre har flere bekymringer og pligter, og mindre tid til at gøre hvad de selv har lyst til. Læs mere her (læg mærke til at artikel #3 fra Videnskab.dk handler om at forældre faktisk er lykkeligere): Lykke | Forsker: Folk uden børn er lykkeligere – Femina; Forsker: Lykken er ikke at få børn | Nyheder | DR; Forældre er lykkeligere | Videnskab.dk
  12. Dette kan du læse mere om i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  13. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Experience_machine
  14. Note: Da jeg arbejdede på denne artikel, delte jeg tankeeksperimentet med mine Facebook-venner. En af dem havde en god observation: Hvad en person svarer, kommer an på vedkommendes livssituation. Jo mere forfærdelige omstændigheder man lever under, des mere attraktiv bliver lykkemaskinen.
  15. Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl
  16. Jeg har beskrevet eksperimentet i detaljer i denne artikel (her finder du også kilden til den oprindelige undersøgelse)
  17. Samme som ovenstående note: Dette eksperiment er også beskrevet i denne artikel
  18. Du kan læse mere om positiv psykologi, og hvordan forskere definerer og måler lykke artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  19. Du kan læse mere om hedonisme, eudamonia og Seligmans teorier i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  20. Se mere her: Bruger du dine styrker? og Sådan finder du dine styrker
  21. Penge er ikke ligegyldige, men skal ligesom lykken afbalanceres med andre ting

Kilde til foto fra Bhutan: By Jean-Marie Hullot [CC BY-SA 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)%5D, via Wikimedia Commons.

Introduktion til Positiv Psykologi

I 1998 tiltrådte Martin Seligman som præsident for The American Psychological Association. Han valgte ‘positiv psykologi’ som temaet for sit præsidentskab. Positiv psykologi er siden vokset som forskningsfelt, og de seneste femten år har interessen bredt sig til den almene befolkning.

Hvad er positiv psykologi?

Psykologi har de sidste hundrede år hovedsageligt handlet om at forstå og behandle sindslidelser. (1) ← Tal i parentes indikerer en kildehenvisning som du finder i bunden af denne artikel.

Psykologi har traditionelt handlet om at gøre syge mennesker raske.

I bogen Flourish beskriver Martin Seligman, sit arbejde som terapeut før 1998. Han startede sin karriere som psykolog med en forventning om, at succesfulde behandlinger ville resultere i lykkelige patienter. Men det var ikke tilfældet: Succesfulde behandlinger resulterede i tomme patienter. De var ikke længere syge, men de var heller ikke glade. På baggrund af dette konkluderede han, at mental sundhed handler om mere end fraværet af psykiske lidelser. Denne tanke er central for positiv psykologi.

Positiv psykologi er det videnskabelige studie af hvordan mennesker trives bedst muligt, og hvad der gør livet værd at leve.

Det er for sindet som det er for kroppen. Det er vigtigt at kurere sygdomme, men det er også relevant at undersøge, hvad der gør den menneskelige krop, i stand til at præstere optimalt. Hvis traditionel psykologi er som at tage til lægen, minder positiv psykologi mere om at tage i fitnesscentret.

Effekten af lykke

Hvilke effekter er der ved at være glad, udover at det føles godt? Flere undersøgelser har kastet lys på dette spørgsmål. Svaret ser ud til at være, at glæde har mange positive bivirkninger. Sundhedsvidenskabelige studier har vist en negativ korrelation mellem optimisme og hjertekarsygdomme. De optimistiske personer har gennemsnitligt lavere risiko for disse sygdomme. (2) En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 2001, viste en sammenhæng mellem positive følelser og levealder. De glade personer levede gennemsnitligt længere. (2b)

Andre undersøgelser har vist, at glæde fører til øget produktivitet og højere indkomst. (3) I bogen Authentic Happiness, beskriver Martin Seligman en undersøgelse, som fulgte 272 personer over en periode på 18 måneder. De personer som var gladest i starten af undersøgelsen, præsterede bedst i løbet af de 18 måneder. En lignende undersøgelse viste over en periode på 15 år samme resultat.

Problemet med disse studier er dog, at de bygger på korrelationer, og ikke kan bestemme årsag-virkningen. Hvordan ved vi, at positive følelser førte til højere job-performance?

Måske er det gode præstationer, som fører til glæde:

Seligman beskriver et eksperiment, der undersøgte årsag-virkningen. Forskerne startede med at få forsøgspersonerne til at opleve enten positive eller negative følelser. Derefter bad de forsøgspersonerne om at løse nogle opgaver. De forsøgspersoner, der oplevede positive følelser, satte højere mål, var mere vedholdende, og præsterede bedre, sammenlignet med dem, som oplevelse negative følelser. (4)

Men her er stadig kun tale om et par enkelte undersøgelser. Hvordan ved vi om resultaterne gælder i andre sammenhæng? I 2005 udgav Sonja Lyubomirsky, Laura King og Ed Diener en meta-analyse, af 225 videnskabelige studier, som tidligere har undersøgt forholdet mellem glæde og præstationer. Resultatet af undersøgelsen bekræftede, at der er en stærk sammenhæng mellem glæde og evne til at præstere. (5)

Psykologen Barbara Fredrickson mener, at mennesker har brug for en positivitetsratio på 3:1 for at fungere optimalt. Det vil sige mindst tre positive følelse for hver negativ følelse vi oplever. Grunden er en mekanisme som psykologer kalder negativitetsbias: Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. Da vi levede som jæger-samlere, havde det større konsekvenser at overse en trussel end en mulighed. Derfor er hjernen særligt opmærksom, på problemer og trusler. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. (6)

Følelser smitter

Hvis du ser én der gaber, kommer du ofte selv til at gabe. Den der gaber behøver ikke engang at være et menneske – jeg har oplevet at blive smittet af min kats gaberi.

Følelser smitter ligesom gab gør. Hvis menneskerne omkring dig er glade, stiger sandsynligheden for, at du også er det. Men det er ikke kun glæde der smitter. Det samme gælder selvsikkerhed, kedsomhed, engagement og nervøsitet. (7)

Spejlneuroner

Mennesker er flokdyr, og vores hjerne er udviklet til at skabe forbindelser mellem os selv og vores medmennesker. Når du ser en person gøre noget, reagerer nogle af nervecellerne i din hjerne, som hvis det var dig selv, der gjorde det.   De neuroner som reagerer på denne måde, har fået betegnelsen ‘spejlneuroner’. (8) Andres følelser påvirker din hjernes spejlneuroner:

Er du nogensinde selv blevet ked af det, hvis du har set en anden person græde? Eller har du set en person grine så meget, at du selv til sidst ikke kunne lade være med at grine? Spejlneuronerne i din hjerne, har i de tilfælde overført den anden persons følelser til dig.

Følelser spreder sig gennem sociale netværk

I 1948 påbegyndte et forskerteam “The Framingham Heart Study”. Over 5.000 borgere i byen Framingham, fik målt deres helbred under et omfattende studie af hjertekarsygdomme. Desuden blev deltagerne i undersøgelsen løbende målt på glæde, tristhed og ensomhed.

I 2008 udgav et forskerteam fra University of California og Harvard Medical School en undersøgelse, baseret på tyve års data fra The Framingham Heart Study. Undersøgelsen bekræfter, at følelser smitter. Jo tættere en deltager boede på en deprimeret person, jo højere var sandsynligheden for at hun selv var deprimeret. Jo tættere man var på glade mennesker, jo mere sandsynligt var det, at man selv var glad. (9)

Person A og B herunder er venner. Hvis Person A er glad, stiger sandsynligheden for, at Person B er glad:

Lad os gå et skridt videre. Person A og C kender ikke hinanden, men de er begge ven med Person B. Person A’s glæde vil påvirke Person C’s glæde:

Undersøgelse viser en effekt helt ude i tredje led:

Herunder er et sociogram baseret på undersøgelsen, udarbejdet af The New York Times:

Du bliver altså ikke bare påvirket af dine venners venner. Du bliver påvirket af dine venners venners venner.

Hvad er lykke?

Man hører ofte begreber som lykke og glæde, men hvad betyder de egentligt? Hvad betyder det eksempelvis, når vi hører, at Danmark er et af verdens lykkeligste lande? Tit er der tale om målinger af livstilfredshed, hvor forsøgspersoner er blevet spurgt: Hvor tilfreds er du med dit liv, på en skala fra 1 til 10?

Men denne måde at måle på har nogle problemer. I bogen Thinking, Fast and Slow, beskriver Daniel Kahneman en undersøgelse, hvor et forskerteam bad forsøgspersoner besvare spørgsmål om deres livstilfredshed. Før spørgsmålene skulle besvares, blev hver forsøgsperson bedt om at fotokopiere et stykke papir. Ved kopimaskinen fandt halvdelen af forsøgspersonerne “tilfældigvis” en dime (= 10 cent), placeret der af forskerne.

De personer som som fandt en dime scorede efterfølgende højere på spørgsmålet om hvor tilfredse de var med deres liv. (10)

I Flourish skriver Martin Seligman, at når man spørger forsøgspersoner om deres livstilfredshed, svarer de i høj grad ud fra hvordan de har det i det øjeblik, hvor de bliver adspurgt. Gennemsnitligt afgøres 70% af svaret af forsøgspersonernes humør nu og her, mens kun 30% bestemmes ud fra en vurdering af deres generelle livssituation. (11)

Men hvordan kan man måle hvordan folk har det, hvis det ikke skal være ved at stille dem et spørgsmål som ovenstående? En mulighed er at udvikle en teori om hvad psykisk velvære betyder.

I et foredrag i København gav Martin Seligman en god metafor. Hvis man vil vide hvordan det går med en flyvemaskine, ser man på flere målinger: Hvad er hastigheden? Hvor meget brændstof er der tilbage? Hvor højt er vi oppe? Hvor langt er der til destinationen? Hvordan er vejrforholdene? Ingen af disse spørgsmål siger i sig selv særligt meget, men når man lægger dem sammen, tegner de et nuanceret billede af hvordan det går. Ligeledes mente Seligman, at der var brug for en teori om psykisk velvære, som inkluderede mere end positive følelser, samt selvrapporteret livstilfredshed.

Seligmans første teori: De ‘tre liv’

I bogen Authentic Happiness fra 2002, præsenterer Martin Seligman teorien, som beskriver tre kilder til psykisk velvære:

  • Det behagelige liv handler om positive følelser, om nydelse og om fraværet af smerte og ubehageligheder. Ting som føles godt bidrager til det behagelige liv. Eksempler: Charterferier, Game of Thrones og kolde øl (men ikke for mange – det har modsat effekt!).
  • Det gode liv handler om at være fordybet i spændende aktiviteter, og at bruge sine styrker. Eksempler: Parkour, guitarspil og blogging.
  • Det meningsfulde liv handler om at gøre noget godt for andre. Eksempler: Trøste en trist person, samle penge ind til Røde Kors, hjælpe andre med at nå deres mål.

PERMA-modellen

I bogen Flourish præsenterer Seligman en videreudviklet version af sin teori: PERMA. Denne model beskriver fem aspekter af psykisk velvære:

    • Positive følelser, svarende til ‘det behagelige liv’ i teorien herover.
    • Engagement, svarende til ‘det gode liv’ i teorien herover.
    • Relationer. Vores relationer til andre mennesker er en så grundlæggende del af vores psykiske velbefindende, at Seligman giver dem deres egen kategori.
    • Mening, svarende til ‘det meningsfulde liv’ i teorien herover.
    • Accomplishment (at opnå noget). Denne kategori handler om at opnå succes, og om at dygtiggøre sig.

Positiv psykologi handler om mere end positive følelser. PERMA-modellen giver et bredere billede af hvad psykisk velvære betyder.

Hedonia og Eudamonia

Når du læser om positiv psykologi vil du støde på begreberne hedonia (eller hedonisme) og eudaimonia. Det er to forskellige måder at definere lykke på. Hedonia henviser til hvad man føler og hvordan man har det (‘Det behagelige liv’). Eudaimonia handler om hvad du hvem du er og hvad du gør. (‘Det gode liv’ og ‘Det meningsfulde liv’). Dette er en kort og simpel forklaring – i litteraturlisten foreslår jeg nogle artikler, som går mere i dybden med de to begreber. (13)

Aristoteles, 384 f.Kr. – 322 f.Kr.

De gamle grækere talte om glæde og hvad et godt liv var. I nogle citater – eksempelvis af Aristoteles – fremføres det, at livet handler om glæde. Det kunne med moderne ører lyde som om han henviser til det behagelige liv, men hvis du ser Aristoteles omtale ‘glæde’, så vær opmærksom på, at det er eudaimonia, han taler om. (12)

Artiklen her har givet en introduktion til positiv psykologi. For at holde den på en overskuelig længde, har jeg fortalt historien om positiv psykologi med Martin Seligman som hovedperson. Jeg vil dog nævne, at Mihaly Czikszentmihalyi og Christopher Peterson regnes som medstiftere af positiv psykologi, og at utallige andre dygtige forskere har gjort disciplinen til hvad den er i dag. I sektionerne herunder får du forslag til videre læsning, samt links til andre relevante forskere. Til sidst finder du artiklens litteraturliste.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Forslag til videre læsning om positiv psykologi

Artikler fra denne blog:

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land 

Bruger du dine styrker? 

Sådan finder du dine styrker 

Når jagten på lykke giver bagslag 

Sådan bliver du lykkelig 

Mini-indlæg fra denne blog (læsetid: ca. 1 minut):

Grit 

Tre tips til at investere i glæde 

Kan penge gøre dig glad? 

Flow 

Andre ressurser:

List of positive psychologists (Wikipedia) 

Positive psychology (Wikipedia) 

The new era of positive psychology (TED Talk) af Martin Seligman

Martin Seligman forelæser på DPU om positiv psykologi, 23. Januar 2017

Grit: The power of passion and perseverance (TED Talk) af Angela Lee Duckworth

International Positive Psychology Association (IPPA)

Positiv psykologi i hverdagen – Forelæsningsrække på Folkeuniversitet (afholdes både i København og Aarhus). Her kan du lære om positiv psykologi fra nogle af Danmarks førende forskere og eksperter. Det var sådan jeg selv startede min rejse ind i feltet – og det kan varmt anbefales.

Der er meget godt materiale om positiv psykologi på TED.com, og det bliver løbende opdateret. Klik her for at se nogle flere aktuelle TED Talks om positiv psykologi.

Bøger:

Flourish af Martin Seligman

Authentic Happiness af Martin Seligman

The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

Positivity af Barbara Fredrickson

Stumbling of Happiness af Daniel Gilbert

Before Happiness af Shawn Achor

Positiv psykologi (Tænkepauser, nr. 12) af Hans Henrik Knoop

Stå Fast af Svend Brinkmann (for et modspil til positiv psykologi)

Positiv og negativ psykologi af Hans Henrik Knoop & Svend Brinkmann

The Happiness Trap af Russ Harris (for et modspil til positiv psykologi. Note: Denne bog har ikke selv læst – fik den netop anbefalet af en af mine venner, som er psykolog)

Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman (en af mine yndlingsbøger)

Kildehenvisninger

Note: Hvis du undrer dig over, at jeg laver kildehenvisninger på den “gammeldags måde”, i stedet for at sætte links ind i teksten løbende (som her), kan du læse mere om det her.

1: Authentic Happiness af Martin Seligman, introduktion

2: Flourish af Martin Seligman, side 194

2b: Danner, D. D., Snowdon, D. A., & Friesen, W. V. (2001). Positive emotions in early life and longevity: findings from the nun study. Journal of personality and social psychology80(5), 804. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, side kapitel 1.

3: Authentic Happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

4: Hom, H. L., & Arbuckle, B. (1988). Mood induction effects upon goal setting and performance in young children. Motivation and Emotion12(2), 113-122. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

5: Lyubomirsky, S., King, L., & Diener, E. (2005). The benefits of frequent positive affect: Does happiness lead to success?.

6: Fredrickson, B. L., & Losada, M. F. (2005). Positive affect and the complex dynamics of human flourishing. American psychologist, 60(7), 678. Se også bogen ‘Positivity’ af Barbara Fredrickson (side 32).

7: Before Happiness af Shawn Achor, side 192

8: Social intelligens: Hjernen spejler andres adfærd af Bo Karl Christensen

8: Se også: https://en.wikipedia.org/wiki/Mirror_neuron

9: Fowler, J. H., & Christakis, N. A. (2008). Dynamic spread of happiness in a large social network: longitudinal analysis over 20 years in the Framingham Heart Study. Bmj337, a2338. Se desuden Flourish af Martin Seligman, side 146.

10: Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman, kapitel 38

11: Flourish af Martin Seligman, side 13

12: The Power of Meaning: Crafting a Life That Matters af Emily Esfahani Smith, side 15.

13: Om Hedonia og Eudaimonia: Hvis du vil mere i dybden med disse begreber, foreslår jeg disse fem artikeler: 1, 2, 3, 4 og 5 (de to sidste er akademiske, og mere tekniske).

Sådan skaber du et growth mindset

For nyligt skrev jeg om to slags mindsets. “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Måden vi roser (eller kritiserer) vores medmennesker på, påvirker deres mindset. Ros af medfødte evner, fremmer et fixed mindset; ros af indsats fremmer et growth mindset.

Mere

Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset).
Løft andre med dine ord (artikel fra christianstaal.com om at give feedback)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Growth mindset

Hvilket mindset skaber de bedste resultater? “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Carol Dweck fra Stanford Universitet har vist, at personer med et growth mindset klarer sig bedst, blandt andet fordi de har mod til at kaste sig over svære udfordringer, og er villige til at lære af af deres fejl.

Mere
Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset.)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Grit

De fleste mennesker overvurderer betydningen af talent, og undervurderer Grit. Grit opstår når passion og vedholdenhed mødes. Forskeren Angela Duckworth har påvist, at Grit forudsiger hvilke rekrutter i den amerikanske hær, der gennemfører det hårde træningsprogram “Beast Barracks”. Et lignende mønster gælder for salg: Sælgere som scorer højt på Grit-skalaen har større tilbøjelighed til at beholde deres jobs, end de der scorer lavt.

Mere

Filmen herunder viser et godt eksempel på Grit.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Alle er bedre end gennemsnittet

For nyligt skrev jeg om negativitetsbias – at den menneskelige hjerne vægter det negative tungere end det positive. Dette gælder ikke når det handler om at evaluere vores egne evner: Her er de fleste for optimistiske. Næsten alle tror selv, at vi kysser bedre og kører bil bedre end gennemsnittet. I bogen Originals giver Adam Grant eksempler på en række undersøgelser med følgende resultater:

  • Social skills: 25% af high school elever mente selv, at de var blandt top 1 procent
  • Akademisk arbejde: 94% af professorer mente, at de var bedre end gennemsnittet
  • Præstation på jobbet: I to forskellige undersøgelser mente hhv. 32% og 42% af de adspurgte, at de selv var blandt de 5% dygtigste

Mere

Originals (kapitel 2) af Adam Grant

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

En positivitetsratio på 3:1

Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. For at fungere optimalt, har vi derfor brug for mindst tre positive interaktioner, for at opveje hver negativ interaktion vi har. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. Psykologen John Gottman anbefaler en ratio på mindst 5:1 i parforhold.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Hvordan er du intelligent?

Det er ukonstruktivt at spørge hvor intelligent du er. Spørg i stedet hvordan du er intelligent. Det første spørgsmål fokuserer på hvor god du er til logisk tænkning – det andet spørgsmål undersøger hvilke styrker du besidder.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Tre tips til at investere i glæde


Sidste uges idé handlede om hvorvidt penge kan gøre dig glad. Som opfølgning får du her tre tips til hvordan du kan bruge dine penge, så du får mest mulig glæde af dem:

  1. Brug penge til at fjerne frustrationer fra dit liv.
  2. Brug penge på oplevelser, som du deler med dine kære.
  3. Brug penge på at gøre noget godt for andre.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kan penge gøre dig glad?

Penge kan ikke gøre mennesker glade, men fattigdom kan gøre os miserable. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge.

Mere
Velkommen til verdens tredjelykkeligste land (artikel), christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

The Paradox of Choice

Valgmuligheder er en positiv ting, men kun til et vidst punkt. Hvis man har for mange alternativer at vælge i mellem er det sværere at træffe en beslutning, og at være glad for det valg man har truffet.

Mere
The Paradox of Choice (bog) af Barry Schwartz.
The Paradox of Choice (TED Talk) af Barry Schwartz.
(Jeg giver bevidst kun to forslag).

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Bronze er bedre end sølv

Hvis du var olympisk atlet, ville du så foretrække en sølv- eller bronze-medalje? De fleste ville foretrække sølv, men bronze-vindere er oftest gladere for deres medalje. Bronze-medaljen aktiverer en følelse af taknemmelighed for top-3 placeringen, hvorimod sølv-medaljen fører til ærgrelse over, at man ikke vandt.

Mere

  • I dette blogindlæg, giver Derek Sivers nogle bud på hvordan du kan implementere denne idé i dit liv.
  • Her kan du læste mere om den psykologiske effekt af sølv-medaljer og bronze-medaljer.
  • The Paradox of Choice af Barry Schwartz (side 150). Bogen giver mange gode eksempler på, at mennesker ikke altid ved hvad der er bedst for os selv. Parakdokset som bogen handler om er, at de fleste mennesker antager, at flere valgmuligheder gør os gladere, hvilket ikke nødvendigvis er sandt.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Flow

’Flow’ opstår når man fordyber sig i en opgave. Det føles godt at være i flow – og samtidigt er det produktivt. Der er flere kriterier som skal opfyldes for at komme i flow. En af de mest grundlæggende ting er, at sværhedsgraden af den opgave du arbejder på, skal matche dine evner. Hvis opgaven er for svær, opstår der angst og utilstrækkelighed; hvis den er for nem, opstår der kedsomhed.

Mere

Jeg anbefaler følgende resurser fra Mihaly Csikszentmihalyi, som er verdens førende forsker inden for flow:

  • Hans TED Talk – her får du en generel introduktion til flow.
  • Bogen Flow – En dybdegående introduktion til den videnskab som ligger bag begrebet.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Ugens idé: Bæredygtig glæde

Der er to ting som afgør om en aktivitet er din tid værd: Produktivitet og glæde. Hvis en aktivitet hverken er nyttig eller fornøjelig er den uduelig. Nytte uden glæde er arbejde; Glæde uden nytte er nydelse. Bæredygtig glæde opstår når du er glad og produktiv på samme tid. 

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Nå dine mål #6: Gør opgaven mindre

Dette er sjette artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20170218-182247

Den kinesiske filosof Laozi sagde: En rejse på tusind mil, begynder med et enkelt skridt. Ingen kan rejse tusind mil på en gang. Det eneste man kan, er at tage næste skridt. Det er det samme med et projekt. Du kan ikke fuldføre hele projektet på én gang. Det eneste du kan, er at tage næste skridt. Derfor er det vigtigt at inddele store projekter i små opgaver. Stephen King blev på et tidspunkt spurgt hvordan han skriver. Hans svar var: Et ord ad gangen.

Indre modstand gør det svært at komme i gang. Når man inddeler opgaven i mindre dele, bliver modstanden mindre. I bogen Zen and the Art of Motorcycle Maintenance underviser professoren Phaedrus en klasse i retorik. En ung kvinde i klassen ønsker at skrive et essay på 500 ord om byen Bozeman. Hendes problem er at hun ikke kan komme i gang. Modstanden er stor og hun har intet momentum.

Phaedrus foreslår hende at gøre opgaven mindre. “Indskrænk det,” siger han. “Bare skriv om hovedgaden.” Kvinden prøver, men hun sidder stadig fast. Phaedrus siger at hun skal gøre opgaven endnu mindre. “Indskrænk det til en bestemt bygning på hovedgaden. Tag operahuset. Start med den mursten, der er øverst til venstre.” Dagen efter kommer kvinden tilbage med et langt essay om operahuset.

Kvinden kunne ikke få begyndt på essayet fordi det var overvældende, og fordi hun ikke vidste hvad det første skridt skulle være. Da opgaven blev mindre, blev det nemt at komme i gang, og da hun først kom i gang, var den værste del overstået. Da hun havde momentum blev opgaven betydeligt nemmere.

Hvordan opfatter du fejl?

Thomas Edison blev engang spurgt om, hvordan han havde det med at have fejlet 10.000 gange i forsøget på at opfinde glødepæren. “Jeg har ikke fejlet,” svarede han. “Jeg har fundet 10.000 måder der ikke virker.” Det som de fleste ville opfatte som en fiasko, anså Edison som et nødvendigt skridt på vejen til succes. Hver en fejl bragte ham tættere på den rigtige løsning.

Der er langt fra at citere nogle kloge til at tro på dem. Mange virksomheder siger at de værdsætter innovation, og at fejl er velkomne. Alligevel bliver ansatte skældt ud for deres fiaskoer. På Pixar er det anderledes. Næsten alle deres film oplever problemer under produktionen. Det bliver set som en naturlig del af processen. Faktisk bliver der set mærkeligt på film-crew, hvis de ikke oplever problemer under udarbejdelsen af en film. Toy Story 3 var den første Pixar-film, der ikke havde en alvorlig krise under produktionen. Det udtrykte medstifteren Ed Catmull adskillige gange efter udgivelsen. Man skulle måske tro at teamet bag filmen ville være glade og stolte af det, men det var de ikke. Det er en del af Pixars kultur, at fejl og kriser hører til under den kreative process. Derfor vidste teamet, at der blev sagt mellem linjerne, at de ikke havde udfordret sig selv nok.

Ved at tænke på fejl som skridt på vejen mod dit mål, bliver du bedre rustet til at håndtere tilbagegang. Som forfatteren Jennifer Cruise har sagt: ‘Hvis du ikke fejler, udfordrer du ikke dig selv nok.’

Fra morgenmad til OL-guld

Har du nogensinde haft så travlt med et projekt, at hvert sekund hvor du ikke arbejdede på det, føltes som spild af tid? Sådan har jeg det tit når jeg forbereder nye foredrag. Hvis jeg træner, spiser eller rydder op, tager jeg mig selv i at tænke, “jeg burde arbejde på det nye foredrag lige nu.” Det ændrede sig, da jeg hørte om verdenshistoriens mest vindende OL-atlet.

Ved OL 2008 vandt svømmeren Michael Phelps, otte guldmedaljer. En del af hans hemmelighed er at hans træner, Bob Bowman, forstår loven om momentum. Bowman har skræddersyet Phelps’s rutiner ud fra denne lov. Phelps’s liv er designet til at være en serie af små sejre, der bygger videre på hinanden og skaber momentum.

På konkurrencedage følger Phelps en fast rutine. Han står op og spiser æg og havregrød. To timer før konkurrencen, laver han sine fleksibilitetssøvelser. Rækkefølgen på øvelserne er altid den samme. Alt han gør, er en lille sejr, der vil blive en del af en stor sejr. Halvanden time før konkurrencen, går han i vandet og udfører en særlig svømmerutine. 45 minutter før løbet tager han sin LZR Racer svømmedragt på. Derefter lytter han til et bestemt hiphopmix.

Når løbet starter har Phelps opbygget momentum. Han har selvtillid. Han er allerede i gang med at vinde løbet, før det går i gang. Som hans træner, Bowman, siger, “Selve løbet er bare endnu et skridt i et mønster, der startede tidligere samme dag, og som udelukkende har bestået af sejre. At vinde er den naturlige forlængelse af det.”

Gør som Michael Phelps. Fyld dit liv med små sejre, så dit store mål blot er en sejr på vejen.

Kaffekort-effekten

I 2006 lavede et forskerhold fra Columbia University en undersøgelse på en lokal café. De introducerede et loyalitets-kort til kunderne. Når man købte en kop kaffe, fik man et stempel. 10 stempler gav en gratis kop kaffe. Forskerne ville besvare dette spørgsmål: “Går det hurtigere at få de sidste stempler, end at få de første stempler?” Det gjorde det. Mennesker har en tendens til at sætte hastigheden op, når vi er tæt på målstregen. Har du oplevet at sætte hastigheden op ved slutningen af en løbetur? Eller har du oplevet, at du ofte læser de sidste 50 sider i en bog hurtigere end de første 50?

Forskerholdet fra Columbia University vendte tilbage til caféen, med et nyt eksperiment. Denne gang blev kunderne inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik et 10-stempel-kort. Den anden gruppe fik et 12-stempel-kort, hvor der allerede var to stempler på. Kortene var altså i grunden ens: begge manglede 10 stempler, før de ville give en gratis kaffe. Men 12-stempels-gruppen havde momentum. Det føltes som om de allerede var i gang. Resultatet var, at personer i 12-stempels-gruppen fik udfyldt deres kort betydeligt hurtigere end personer i 10-stempels-gruppen. Resultatet er blevet gentaget med rabatkort til bilvaske og med online shopping.

Du kan bruge effekten til din fordel. Inddel dine mål og projekter i små opgaver. Skriv alle opgaver ned, og kryds dem af når de er klaret. Hver gang du krydser en opgave af, registrerer din hjerne det som fremgang. Det giver dig en følelse af momentum.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Jeg bruger Phelps metode. Jeg stresser ikke længere over mine foredrag. Når jeg træner, træner jeg. Når jeg vasker op, vasker jeg op. Alt hvad jeg gør, er en lille sejr på vej mod mit mål.

Da jeg blev slået ud af en talekonkurrence i oktober, var det en sejr, fordi jeg lærte af det. Da jeg skrev et dårligt udkast til denne artikel, var det en sejr. Da jeg rettede artiklen var det en sejr. Hver sejr bygger videre på den foregående sejr, og skaber momentum.

I efteråret 2015, da jeg afsluttede mit kandidatspeciale, var jeg presset. Det var svært at skabe momentum, og mange dage var det svært at komme i gang med at skrive. En forskel på videnarbejde og fysisk arbejde, er at fysisk arbejde ofte er mere tilfredsstillende, fordi man kan se hvad man opnår. Hvis man bygger et hus, kan man se dag for dag at man nærmer sig målet. Det opfatter underbevidstheden, hvilket øger momentum. Videnarbejde er mindre mærkbart under processen. Hvis man arbejder på idéer eller digitale dokumenter kan man ikke altid se fremgang når dagen slutter. Det er en ulempe, fordi det gør det sværere at skabe følelsen af produktivitet og momentum. Da jeg skrev speciale overkom jeg denne barriere ved at bruge et sælger-trick. Sælgere tæller ikke hvor mange salg de laver, men hvor mange kunder de kontakter. Når man tæller fejlene med som små successer, skaber man nemmere momentum. For at gøre arbejdet på mit speciale håndgribeligt, placerede jeg et gennemsigtigt plasticbæger på mit skrivebord, og lagde en papirklips i bægret for hver side jeg skrev. Som bunken af papirklips voksede, fik jeg opbygget mit momentum, hvilket gjorde det nemmere for mig at afslutte opgaven.

Øvelse: Fem måder at bruge strategien på

  • Hvad er eksempler på fejl, du tidligere har ærgret dig over? Kan du i stedet gøre som Edison og Pixar, og betragte fejlene som en naturlig del af kampen for at nå dit mål?
  • Find små sejre i din hverdag. Brug dagen i dag som eksempel. Gør som OL-vinderen Michael Phelps. Tillad dig selv at opleve så mange små sejre som muligt. På den måde opbygger du momentum. Find mindst tre eksempler på små sejre før du læser videre.
  • Red seng om morgenen. Rådet kommer fra Tim Ferriss. De tager ti sekunder at redde seng. Det er en lille sejr, der kickstarter dagens momentum.
  • Første strategi handlede om at sætte mål for den kommende dag. Sørg for at inddele målene i delmål. At komme i form er ikke en specifik ting du kan gøre. At melde dig ind i et Fitness-center er en specifik ting du kan gøre. Skriv dine vigtigste mål ned for i morgen. Find specifikke handlinger du kan tage. Beslut dig for at gøre det vigtigste først.
  • Udnyt kaffekort-effekten. Skriv alle opgaver ned. Små praktiske opgaver tæller også. Hvis du skal handle, rydde dit skrivebord op eller besvare e-mails så skriv det på din to-do liste. Kryds dem af, når du fuldfører dem. Når du tæller hver en opgave for en ting du har gjort, skaber du en følelse af at du har fart på og når en masse. Det påvirker dig psykologisk til at komme op i gear.

Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du holder dig på rette vej, når du er kommet godt i gang.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksemplet med Michael Phelps er taget fra bogen ’The Power of Habit’ af Charles Duhigg, kapitel 4.

Eksperiment i kaffe-shop: Before Happiness af Shawn Achor, s. 117-118.

Taknemmelighed er den bedste medicin

 

xxcx

Mange tror at de ville blive gladere hvis de fik hvad de ønskede sig, men ofte er det vigtigere at lære at sætte pris på det vi allerede har.

Jeg har tidligere skrevet om forskning inden for positiv psykologi, og om hvorfor taknemmelighed er afgørende for hvor lykkelig man er.

For nyligt hørte jeg om en tilgang til taknemmelighed. Idéen går ud på at gøre taknemmelighed svær. Når man laver taknemmeligheds-øvelser, er det nemt at finde de mest åbenlyse ting at være taknemmelig for. At man bor i Danmark, har en dejlig familie, er ved godt helbred, osv.

Gør taknemmelighed til en udfordring

I stedet for at vælge de mest åbenlyse ting, kan du udfordre dig selv. Find en ting, som irriterer dig, og se hvad du har at være taknemmelig for i den forbindelse.

Her er et eksempel fra mit eget liv. For nyligt havde jeg en frustration på mit arbejde, fordi jeg ikke kunne få kalender-systemet til at virke.

Jeg spurgte mig selv: Hvad kan jeg være taknemmelig for her? Det var nemt at svare på. For to måneder siden søgte jeg arbejde — nu har jeg et job som jeg brænder for. Det gav problemet perspektiv, og fik mig til at indse hvor lille en bagatel kalender-problemet var. Det lyder måske åbenlyst. Men gevinsten var, at jeg gik fra at være sur, til at tænke over hvor glad, jeg er for mit arbejde.

Sådan gør du taknemmelighed svær — på den gode måde

Vælg et problem der irriterer dig. Spørg dig selv hvad du kan være taknemmelig for i den forbindelse.

Udover at give dig glæden ved taknemmelighed, formindsker øvelsen ofte også din irritation.

Hvis du laver øvelsen vil jeg være taknemmelig over at høre om hvad du får ud af det. Skriv en kommentar eller send en mail på kontakt@christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilde og videre læsning

Her kan du læse om forskning inden for positiv psykologi.

Her kan du læse om taknemmelighedsøvelser.

Jeg hørte om øvelsen i nedenstående interview af James Altucher. Interviewet er fyldt med gode idéer om kreativitet og livsglæde.

 

Man har et standpunkt (kronik)

Danskerne snakker i munden på hinanden. Vi forsøger at overbevise andre om vores holdninger, men nægter at genoverveje hvad vi selv mener. Vi vil hellere vinde en diskussion end udvide vores horisont. Man har et standpunkt til man tager et nyt, men for de fleste sker det alt for sjældent.

Når vi i dag citerer Jens Otto Kraghs berømte ord: “Man har et standpunkt, til man tager et nyt,” er det oftest for at gøre nar ad folk, der er for hurtige til at ændre mening. Men jeg synes snarere, at danskerne ændrer mening for lidt, end for meget.

I december, da vi stemte om retsforbeholdet til EU, var uenigheden i befolkningen stor. På Facebook florerede der et billede af Dannebrog med teksten: “Jeg lytter kun til nej-sidens argumenter, for der findes ikke et eneste argument, som kan retfærdiggøre et ja. Et land skal aldrig nogensinde afgive sin selvbestemmelse!” Uanset hvad man synes om retsforbeholdet, er det et problem, at vi ikke lytter til dem, der er uenige med os. Vi er blevet så stædige og sikre på egne synspunkter, at man fristes til at omskrive citatet til: “Man har et standpunkt, til man dør.”

Noget lignende skete for nyligt, da Storbritannien stemte om hvorvidt de skulle forlade EU. Dagen efter valget lå spørgsmålet “What is the EU?” nummer to på listen over hyppigst Googlede spørgsmål i Storbritannien. Mange havde ikke undersøgt hvad de stemte om. De har følt sig så sikre, at det ikke var nødvendigt for dem at undersøge sagen nærmere. Det var ikke nødvendigt at betvivle deres egen holdning, og derfor heller ikke grund til at lytte til dem, der var uenige.

Når man har ret, skal man selvfølgelig ikke ændre mening, men i de fleste tilfælde står man ikke ved sit standpunkt på grund af rationelle overvejelser, men fordi det er nemmest.

Videnskabelige eksperimenter har vist, at når man offentliggør sin mening, falder éns villighed til at ændre den. Jo flere følelser, der er involveret i sagen, jo mindre villig er man til at skifte synspunkt på grund af logik. At ændre mening implicerer, at man hidtil har taget fejl. Derfor kan de færreste lide at ændre mening. Til gengæld vil vi gerne ændre andres meninger. Det er måske derfor, at de fleste hellere vil være overbevisende talere end gode lyttere. Men det er absurd. Filosoffen Mortimer Adler sammenligner det med baseball. Ham der griber bolden er ligeså vigtig som hende, der kaster den. Lytteren i en diskussion er lige så vigtig som taleren. I dag forsøger alle at være gode kastere, men ingen griber de budskaber, der bliver kastet rundt med. Vi har glemt værdien af at lytte. Som Benjamin Franklin engang sagde, bliver man klogere ved at lytte, ikke ved at tale.

At vinde en diskussion

Det menneskelige ego har det med at have ret, som børn har det med slik. Hvis du nogensinde har sagt “hvad sagde jeg?”, ved du måske hvad jeg mener. Udtrykket “at vinde en diskussion” er sigende. Hvis vinderen er den der har ret, må taberen være den der tager fejl. Hvis man ser diskussionen som en konkurrence, er det klart, at man hellere vil vinde, end at lytte til den man taler med.

Det er ikke et svaghedstegn at ændre mening. Når du ændrer mening, er det fordi du ved mere end du gjorde før – ikke fordi du ved mindre. Hvis du derimod aldrig ændrer mening, er det enten fordi du lyver for dig selv, eller fordi du aldrig bliver klogere.

I diskussioner føles det godt at være sikker på sig selv. Selvsikre mennesker er overbevisende, og man skulle tro, at jo mere man tænker over noget, jo mere sikker bliver man på det. Men nogle gange føler man sig sikker, fordi man ikke har overvejet modpartens argumenter. Jo bedre man forstår modparten, jo mere vil man betvivle, at ens eget synspunkt er det eneste rigtige. Derfor er det fristende at gøre som i Facebook-eksemplet foroven. Ved at gemme hovedet som en struds, undgår man at tvivle på sit synspunkt.

Det skaber et paradoks, hvor de personer der er mest selvsikre, ofte er dem der har tænkt mindst over tingene. Viden skaber ikke selvsikkerhed, men ydmyghed. Det er som Sokrates sagde: “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved.”

Ønsket om selvsikkerhed skaber stædighed. Man frygter at tabe diskussionen, hvis man giver modparten medhold i nogle af hans argumenter. Det er nemmere at beslutte på forhånd, at man selv har ret. Så risikerer man ikke så nemt at lade sig overbevise. Men selvsikkerhed behøver ikke at ske på bekostning af evnen til at lytte. Videnskabsmanden Karl Weick sagde engang: “Argumentér som om du har ret, og lyt som om du tager fejl.” På den måde kan man kombinere troen på sig selv, med villigheden til at blive klogere.

Snak mindre, lyt mere

På overfladen ligner det, at man overbeviser andre ved at tale. Hvis man blot gentager sine argumenter nok, vil folk måske forstå, at man har ret. Men dine chancer er bedre, hvis du lytter til den person du snakker med. Det er ligesom historien om Solen og Nordenvinden, der diskuterede hvem der var stærkest. De aftalte at se hvem, der kunne få en mand nede på jorden til at tage sin jakke af. Nordenvinden blæste af alle kræfter, men jo mere det stormede, jo hårdere holdt manden fast i jakken. Da solen efterfølgende sendte sine varme stråler ned mod manden, tog han jakken af frivilligt. Jo mere du forsøger at overbevise, jo mere vil andre kæmpe imod. Jo bedre du forstår dem, jo mere vil de lytte til dig.

Det er fristende at holde fast i, hvad man allerede mener. Umiddelbart ser det ud som om man er klog, fordi man altid har ret. Det er en nem måde at give sit ego en pose slik på. Men sådan begrænser man sig selv. Ønsket om at føle sig klog, ødelægger muligheden for at blive det. Som den stoiske filosof Epictetus sagde: “Det er er umuligt at lære hvad man tror, at man allerede ved.”

Lyt til det du ikke vil høre

Siden 1960’erne har forskning gentagne gange vist, at mennesker favoriserer information, der fortæller os hvad vi ønsker at høre. Det påvirker os i diskussioner. Når modparten siger noget klogt, forsøger vi straks at modbevise det. Fordi det sker ubevidst tror vi, at vi har båret os rationelt ad.

Evnen til at overvinde denne tendens, kendetegner nogle af verdenshistoriens største ledere. Da Abraham Lincoln blev præsident, nominerede han sine politiske modstandere til sit kabinet, fordi uenigheden ville give ham konstruktivt modspil. Under anden verdenskrig frygtede Winston Churchill, at ingen ville turde overbringe ham de værste nyheder. Derfor oprettede han en afdeling, udelukkende med det formål at overbringe ham dårlige nyheder.

Hvordan undgår man at ignorere gode argumenter, blot fordi de er ubelejlige? Du kan bruge din irritation som et kompas. Hvis et argument irriterer dig, selvom du ikke kan finde en logisk fejl i det, er nok fordi det er en sandhed du ikke ønsker at høre. Jo mere fristende et argument er at ignorere, jo vigtigere er det at lytte.

Jeg synes vi skal væk fra idéen om, at vinderen af en diskussion er den, der får ret. Det er ligegyldigt hvem, der har ret. Man vinder ved at blive klogere. Hvis begge bliver klogere er begge vindere, og hvis ingen bliver klogere, er begge tabere. Vi kan lære af hinanden ved at prioritere nysgerrighed over stolthed, eller endda sætte stolthed i at give slip på vores ego, i stedet for at bukke under for det. Men det sker kun, hvis vi stopper med at se det som et nederlag at ændre mening. Derfor foreslår jeg en omskrivning af Jens Otto Kraghs ord: Man har et standpunkt, til man bliver klogere.

Denne artikel oprådte som kronik i Kristeligt Dagblad den 28. august 2016.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Når hjernen bliver snydt

Untitled2
Optiske illusioner – når vores øjne bliver snydt

Se på figuren herover. Hvilket felt er mørkest: A eller B? Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Illusionen opstår fordi Felt A er omringet af lyse felter, mens Felt B er omringet af mørke felter. Personligt kunne jeg ikke få mig selv til at tro på, at de to felter har samme farve. Derfor tjekkede jeg efter på gammeldags manér. Hvis du er skeptiker ligesom mig, kan du klippe et lille gækkebrev, og holde op til skærmen, så du kun kan se Felt A og Felt B. Så vil du se at de to felter har samme farve. (Advarsel: Det kan ikke anbefales at gøre dette i offentligheden.)

Du har måske set illusionen før, og ellers har du formentligt set andre optiske illusioner. Det er efterhånden almindeligt kendt, at vores øjne nogle gange bliver snydt. Hvad færre ved er, at det samme sker for vores hjerne.

Psykologiske illusioner – når hjernen bliver snydt

Forestil dig at du er med i et psykologisk eksperiment fra 1974. Din opgave er at gætte en persons profession ud fra en beskrivelse givet af hans nabo. Her er beskrivelsen: “Steve er meget genert og indadvendt. Han interesserer sig ikke for verden omkring ham, men han er altid hjælpsom. Han er detaljeorienteret, og har en god ordenssans.”

Steve er tilfældigt udvalgt fra den amerikanske befolkning. Det eneste du ved om ham er de oplysninger du netop har fået. Her er spørgsmålet: Er det mest sandsynligt, at Steve er bibliotekar eller bondemand? Tænk over det et øjeblik. Hvad ville du svare?

Hvis du er som størstedelen af deltagerne i eksperimentet, gætter du på at Steve er bibliotekar. Hans personlighed passer perfekt på stereotypen af en bibliotekar. Svaret er forkert. Det er mere sandsynligt, at Steve er bondemand.

Der er noget de fleste glemmer at tænke over. Beskrivelsen ovenfor er alt vi ved om Steve. Men for at svare på spørgsmålet, skal populationen som Steve kommer fra, tages i betragtning. I 1970’erne var der 20 gange så mange mandlige bondemænd, som mandlige bibliotekarer i USA. Derfor er sandsynligheden størst for, at Steve er bondemand, selvom beskrivelsen passer bedre på stereotypen af en bibliotekar. Eksperimentet er blevet gentaget i andre versioner, med samme resultat.

Hvorfor bliver hjernen snydt?

Du træffer mange beslutninger hver dag. Mennesker har ikke mentale resurser til at være bevidste om alle de beslutninger vi tager. Derfor er vi afhængige af intuitiv tænkning. Den menneskelige intuition har gennem millioner af år udviklet sig til at have stor præcision.

Langt de fleste af vores ubevidste antagelser er hensigtsmæssige. Men nogle gange føles en antagelse korrekt, selvom den er forkert. Når det sker, er vi ofre for psykologiske illusioner. Resultatet fra eksperimentet med Steve, opstår fordi der sker en psykologisk illusion.

Sådan undgår du at blive snydt

Første skridt i kampen mod psykologiske illusioner er bevidsthed. Ved at kende til hjernens svagheder, skaber du en mulighed for at kompensere for dem. De seneste 50 år, har psykologiske eksperimenter kortlagt hvordan den menneskelige hjerne bliver snydt, samt hvorfor det sker. Jeg har skrevet om flere psykologiske illusioner, eksempelvis:

På Wikipedia kan du desuden finde en oversigt over ‘cognitive biases‘, som er fagtermet for psykologiske illusioner. Hvis du vil i dybden med psykologiske illusioner, anbefaler jeg bogen Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman.

I de senere år er der lavet forskning om hvordan man undgår at blive snydt af psykologiske illusioner. Hvis der er interesse for det, vil jeg skrive om det her på bloggen. Indtil da kan jeg anbefale følgende artikler:

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksperimentet med “Steve” kommer fra: Tversky, A., & Kahneman, D. (1974). Judgment under uncertainty: Heuristics and biases. science, 185(4157), 1124-1131.

Link til illustration.

En version af denne artikel optræder på foredragsportalen.dk.