De fem bedste bøger jeg har læst i 2020

En af mine nytårstraditioner er, at jeg hvert år skriver en artikel om de bedste bøger, jeg har læst i løbet af året. Her er en kort artikel om de fem bedste bøger jeg læste i 2020. Flere af dem omhandler politisk polarisering, som er den stigende uenighed og mistillid mellem den politiske venstre- og højrefløj i en række vestlige demokratier.

FRENEMIES (2018) AF JAIME SETTLE

Bogen handler om, hvilken rolle de sociale medier spiller i den politiske polarisering, der har fundet sted siden årtusindskiftet. Polariseringen er sket i takt med at de sociale medier har vundet frem, og mange har argumenteret for, at udbredelsen af de sociale medier har ført til øget polarisering. Men årsag-virkning sammenhæng er svært at etablere, da korrelation ikke nødvendigvis er lig med kausalitet. Jamie Settle bruger et mix af eksperimenter og spørgeskemaundersøgelser til at etablere et evidensbaseret argument for, at der er en kausal sammenhæng. Konklusionen er, at de sociale medier sandsynligvis øger politisk polarisering i USA (og nok også i andre lande).

Supplerende læsning: Niche News af Natalie Stroud.

UNCIVIL AGREEMENT (2018) AF LILIANA MASON

“Fortæl mig hvad du mener om global opvarmning, og jeg skal fortælle dig hvad du mener om våbenlovgivning!” USA er ikke blot ramt af politisk polarising, men også af en form for “politisk sortering”, hvor både republikanere og demokrater i stigende grad er enige med deres partifæller om alting og uenige med deres politiske modstandere i alting. Fænomenet strækker sig sågar udover den politiske arena: demokrater og republikanere bor i stigende grad i forskellige nabolag, deltager i forskellige fritidsaktiviteter, og ser forskellige underholdningsprogrammer i TV. Og de dæmoniserer hinanden mere end førhen. Liliana Mason dokumenterer disse tendenser, og bruger socialpsykologiske teorier til at belyse, hvad der er sket og hvorfor.

Supplerende læsning: The Story of US (gratis artikelserie fra Wait but Why).

MORAL TRIBES (2013) AF JOSHUA GREENE

Vi mennesker står grundlæggende overfor to slags moralske problemstillinger: “Mig mod os” (Hvordan vi behandler medlemmer af vores social gruppe) og “Os mod dem” (Hvordan vi behandler andre grupper). Det er prisværdigt at behandle andre godt, men evolutionært set, har det en pris. Hvis man er for flink ved andre, er det måske på bekostning af én selv. Derfor har mennesket udviklet sig til at varetage sine egne interesser. For meget selviskhed har dog også en pris (udover at være amoralsk): hvis medlemmerne af en gruppe kun tænker på sig selv, ødelægger det gruppens evne til at samarbejde. Bogen her viser at menneskets sans for etik og moral udviklede sig for at forbedre vores forfædres evne til at arbejde sammen (ved at løse fangernes dilemma).

Moralsk intuition løser altså “mig mod os”-problemet, men ifølge Joshua Greene har den det med at forværre “os mod dem”-problemet. Fænomener såsom racisme, tribalisme, fordomsfuldhed, diskrimination, og politisk polarisering bliver alle forværret af menneskers intuitive følelse af, at deres egen sociale gruppe er moralsk overlegen sammenlignet med andre grupper.

Hvad kan vi gøre for at forbedre samarbejdet på tværs af sociale grupper? Her er to forslag fra bogen:

  • Brug utilitarisme som dit moralske kompas (dette er bogens hovedpointe). Tænk “mest muligt lykke for flest muligt mennesker”. Greene argumenterer for, at fordi forskellige samfund, religioner og sociale grupper har forskellige idéer om moral og etik, er det svært at finde en “moralsk valuta”, som alle kan blive enige om. Det er der imidlertid brug for i en globaliseret verden. Selvom utilitarisme ikke er perfekt, er det Greene’s bedste bud på en fælles moralsk valuta.
  • Følg din intuition i situationer, der handler om hvordan du skal agere overfor medlemmer af din sociale gruppe; brug utilitarisme i situationer, der handler om hvordan du skal agere overfor andre sociale grupper.

Supplerende læsning: Vil du ofre en person for at redde fem andre? (artikel); The Better Angels of Our Nature; The Righteous Mind; The Story of US

GUNS, GERMS, AND STEEL (1997) AF JARED DIAMOND

Guns, Germs, and Steel starter med et simpelt spørgsmål: Hvorfor blev europæerne så magtfulde, da de sejlede ud i verden for cirka et halvt årtusind siden? Hvorfor var europæerne eksempelvis i stand til at erobre Nord- og Sydamerika – og ikke omvendt? Svarene gemmer sig i bogens titel*: europæerne var, i modsætning til amerikanerne, udstyret med skydevåben (Guns) og en stålproduktion, der effektiviserede fremstilling af våben og værktøjer (Steel). Europæerne medbragte desuden smittesomme sygdomme (Germs), som de selv var resistente overfor, men som slog store dele af lokalbefolkningerne i Nord- og Sydamerika ihjel.

*Europæerne havde også andre fordele, der ikke nævnes i bogens titel, såsom heste, læsefærdigheder, og politiske systemer. I indlægget her fokuserer jeg desuden på Europa og Amerika, men bogen har også meget at sige om den historiske udvikling i Afrika, Asien, og Australien. 

Den første del af forklaringen er altså, at europæerne var udstyret med skydevåben, stål, og resistens overfor smitsomme sygdomme. Men hvorfor var de så det? Hvorfor havde lokalbefolkningerne i Nord- og Sydamerika ikke disse ting? Ifølge Jared Diamond skyldes det ikke biologiske forskelle på europæerne og de amerikanske befolkningsgrupper. Det skyldes derimod geografiske forhold. Europa havde suverænt flest plante- og dyrearter, som egnede sig til landbrug. Landbrug er væsentligt fordi det er mere effektivt end at jage og samle. Europa havde desuden en geografi og et klima, der faciliterede samhandel og deling af innovationer. Det betød at europæerne byggede større byer*, hvilket forklarer hvorfor de var hurtigere end de amerikanske lokalbefolkninger til at udvikle skydevåben, stål, og smitsomme sygdomme.

*Skydevåben og stål-produktion kan ikke udvikles af jæger-samlere eller mindre landbrugssamfund. Den slags innovation kræver en grad af specialisering, der kun er mulig i byer af en vis størrelse. På lignende vis, udvikler smitsomme sygdomme sig kun, hvis tilstrækkeligt mange mennesker bor sammen på tilstrækkelig lille plads. 

Europæernes magt udspringer altså ifølge Jared Diamond ikke fra intelligens, kreativitet eller lignende. Europæernes fordel skyldes derimod geografiske fordele, der gav dem et forspring ift. til at udvikle landbrug og senere hen byer, politiske systemer, og moderne teknologi.

Supplerende læsning: Big History Project (gratis online kursus), Origin Story, Sapiens, Prisoners of Geography.

DESIGNING EXPERIMENTS FOR THE SOCIAL SCIENCES (2019) AF RENITA COLEMAN

Jeg elsker videnskabelige eksperimenter. Jeg vil gå så langt som at kalde det min yndlingsmetode (jeg er dog begyndt at få øjnene op for Big Data metoder). Designing Experiments for the Social Sciences gennemgår, hvordan forskere designer og udfører samfundsvidenskabelige eksperimenter. Bogen starter med en historisk gennemgang af, hvordan eksperimenter har udviklet sig som metode gennem årene. Dernæst går bogen i dybden med de mange beslutninger man tager, når man udfører samfundsvidenskabelige eksperimenter: Hvor mange forsøgspersoner skal deltage? Hvor skal de komme fra? Skal de inddeles i forskellige grupper? Hvis ja, hvordan? Hvordan skal selve eksperimentet udføres? Jeg vil især anbefale bogen til samfundsvidenskabelige forskere og universitetsstuderende, der ønsker at lære mere om eksperimenter som metode. Men bogen er værd at læse for enhver, der ønsker ekspertise i udførelsen af samfundsvidenskabelige eksperimenter. Selv hvis du ikke har tænkt dig at udføre eksperimenter, kan bogen skærpe din evne til at evaluere andres forskning.

FLERE BØGER, DER ER VÆRD AT NÆVNE

  • NEUROCOMIC (2013) AF HANA ROŠ & MATTEO FARINELLA. En grafisk novelle om den menneskelige hjerne. En af forfatterne er hjerneforsker, og der er gjort meget ud af nøjagtighed. Bogen er underholdende, veludført, og informativ.
  • MENTAL MODELS (2019) AF FARNAM STREET. Hvis man har en hammer, ligner alle problemer søm. Derfor er det vigtigt at have et arsenal af mentale modeller. Bogen her præsenterer ni mentale modeller, der skærpe din tænkning. Du kan læse meget af indholdet gratis på Farnam Street’s hjemmeside. (Læs om vigtigheden af mentale modeller i denne klassiske tale af Charlie Munger).
  • YOU LOOK LIKE A THING AND I LOVE YOU (2019) AF JANELLE SHANE. En letlæselig introduktion til kunstig intelligens og machine learning. Man lærer om hvordan kunstig intelligens udvikles og hvilke styrker og begrænsninger det har. (Fun fact: bogens titel er skrevet af en kunstig intelligens, der forsøgte på at skrive en scorereplik).
  • NEGATIVITY IN DEMOCRATIC POLITICS (2014) AF STUART SOROKA. Jeg taler somme tider om, at det går bedre i verden, end de fleste tror – og at medierne har det med at fremstille virkeligheden som mere negativ end den er. Bogen her dokumenterer mediernes negative bias, og viser hvorfor det opstår.
  • WHY WE SLEEP (2017) AF MATTHEW WALKER. En bog om hvorfor søvn er vigtigt og hvad det gør for kroppen og hjernen. Jeg læste den ved hjælp af detektiv-metoden; find de vigtigste råd om søvn her.
  • TALKING TO STRANGERS (2019) AF MALCOLM GLADWELL. Gladwell har skrevet mange gode bøger, men dette er i mine øjne hans bedste. Han undersøger hvorfor vi mennesker har så svært ved at forstå hinanden, og hvilke konsekvenser det har. (Supplerende læsning: Mindwise).

I år genlæste jeg desuden fire af mine yndlingsbøger. De er stadig fantastiske og derfor værd at nævne her:

  • Hackers and Painters (tankevækkende essays om alt fra filosofi til computerprogrammering)
  • The Elements of Style (læs den for at blive bedre til at skrive)
  • The War of Art (læs den hvis du har svært ved at komme “i gang” med et vigtigt projekt; supplerende læsning: “Nå dine mål”)
  • Prisoners of Geografi af Tim Marshall (hvordan international politik formes af geografi)

Det var alt for nu. Lad os håbe at 2021 bliver bedre end 2020. 🤞❤️🎊

PS. Vil du have mine bedste artikler og anbefalinger? Så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (det udkommer typisk et par gange om året).

PPS. Vil du se flere artikler om bøger og læsning?klik her.

Billederne til indlægget her er taget af Elizabeth Overgaard.