Christian Staal's Blog

Har du nogensinde oplevet, at en anden person husker en begivenhed anderledes end dig? Når det sker, er det naturligt at undre sig over hvorfor andre husker forkert (du husker selvfølgeligt selv rigtigt). Hukommelsen kan svigte på to måder. Den mest kendte er glemsomhed. Men hukommelsen snyder på en farligere måde. Nogle gange husker man ting, der aldrig er sket.

Husker du denne scene fra Matador?

Mange der har set Matador husker en scene hvor Lærer Andersen står på en altan i hvid natskjorte og skriger. Der er bare et problem. Scenen har aldrig fundet sted. Den er derimod beskrevet i samtaler mellem Misse Møhge og Hans Christian. Når man hører spændende dialog, danner man indre billeder, og disse billeder kan være svære at skelne fra virkeligheden. Der er et lignende eksempel i Psycho. Mange kan huske det røde blod fra scenen på badeværelset. Der er bare et problem: Filmen er i sort/hvid.

Mange husker ting, der aldrig er sket

Tænk tilbage på en dag i sommers hvor det var godt vejr. Hvad kan du huske fra dagen? De detaljer man husker, når man tænker tilbage, er ofte ren fiktion. Når du skaber minder, gemmer hjernen ikke alle detaljer i din hukommelse. Den gemmer blot et stikord, og nogle få detaljer. Når man finder sine minder frem, hvad gør hjernen så med alle de detaljer den ikke har gemt? Den digter. Hvis din idé om en solrig sommerdag er, at solsorterne synger, og at der dufter af nyslået græs, er det sandsynligt at du vil mindes disse ting når du finder dit minde fra i sommers frem, uanset om de var tilstede den specifikke dag som du tænker tilbage på.

Minder i forandring: Hukommelsen fungerer ikke som man tror

Psykologen Elizabeth Loftus har vist, at den menneskelige hukommelse fungerer anderledes end man skulle tro. De fleste tror, at hukommelsen virker som en videoptager. Man oplever noget, og gemmer det i sin hukommelse. Når man tænker på et minde, finder man det frem, ligesom man ville gøre hvis man fandt et videoklip frem på sin smartphone. Men sådan virker hjernen ikke. Hukommelse ændrer sig med tiden, eksempelvis når man får ny information. Det har Loftus demonstreret i videnskabelige eksperimenter.

Videnskabeligt eksperiment: Hukommelsen snyder

I et eksperiment fra 1974, testede Loftus 45 forsøgspersoners hukommelse i forbindelse med trafikuheld. Forsøgspersonerne så korte videoklip af 7 trafikuheld, og blev bedt om at vurdere bilernes hastighed. Forsøgspersonerne blev herefter inddelt i fem grupper, og udspurgt på forskellige måder. Nogle blev spurgt: “About how fast were the cars going when they hit each other?” For andre forsøgspersoner var ordet ‘hit’ blevet erstattet med et af følgende ord: smashed, collided, bumped eller contacted.

Ordene påvirkede forsøgspersonernes svar. Jo voldsommere et ord der blev brugt, jo hurtigere mente forsøgspersonerne at bilerne havde kørt. Grafen herunder viser hvor hurtigt forsøgspersoner, der blev spurgt på forskellige måder, anslog hastigheden til at være.

Et opfølgende eksperiment, der viser at hukommelsen snyder

I et opfølgende eksperiment så 150 forsøgspersoner et filmklip af en bil der kom kørende på en landevej. Klippet varede et minut, og sluttede med et trafikuheld. De 150 personer blev inddelt i 3 grupper: en hit-gruppe, en smashed-gruppe og en kontrol-gruppe. Hit-gruppen blev spurgt: ‘how fast were the cars going when they hit each other?’. Smashed-gruppen blev spurgt: ’how fast were the cars going when they smashed each other?’ Kontrolgruppen blev ikke stillet noget spørgsmål.

En uge senere stillede Loftus forsøgspersonerne 10 spørgsmål. Et af spørgsmålene var: ‘Så du noget knust glas?’. Tabellen herunder viser hvor mange personer i hver gruppe, der mente at have set knust glas i videoklippet.

Der var intet knust glas i filmklippet. Alligevel kunne nogle forsøgspersoner i hver gruppe huske at have set knust glas. Antallet var størst i smashed-gruppen, der var blevet adspurgt med det mest voldsomme ordvalg. Eksperimentet indikerer, at den menneskelige hukommelse kan forandres, som følge af ny information.

De to undersøgelser er blevet kritiseret, blandt andet fordi alle forsøgspersonerne var studerende. Et andet kritikpunkt er, at undersøgelsen benyttede videoklip. Måske ville folk reagere anderledes når der er mere på spil, eksempelvis hvis de overså et rigtigt trafikuheld.

Husk at hukommelsen snyder

Falske minder kan have stærke konsekvenser, især i retssager med øjenvidner. Det har den danske film ‘Jagten’ vist. Spring ned til næste afsnit hvis du vil undgå spoilers. I Jagten bliver pædagogen Lucas, spillet af Mads Mikkelsen, anklaget for at have begået seksuelt overgreb på sin bedste vens datter. Det starter med at pigen fortæller en løgn, fordi hun er sur. Men i løbet af filmen begynder hun selv at tro på løgnen. Det får uoprettelige konsekvenser for Lucas, selv efter hans uskyld bliver bevist. Det er slemt når mennesker bliver uskyldigt anklaget i film, men tragisk når det sker i virkeligheden.

Det er vigtigt at huske den menneskelige hjernes begrænsninger. Falske minder opstår uden at man selv er klar over det. Derfor er det vigtigt at politi og andre involverede i straffesager ikke påvirker øjenvidner gennem deres ordvalg.

Hvordan kan du bruge denne viden i dit liv? Det første skridt er bevidsthed. Vær opmærksom på din hjernes begrænsninger. Husk at din hukommelse snyder. Din hjerne er ikke som en videooptager. Nogle minder bliver glemt, andre ændrer sig, og nogle minder er fiktion. Hvis du oplever noget, som er vigtigt for dig at huske, er det en god idé at skrive det ned. Minderne kan ændre sig i din hjerne, men ikke på papir. 

Opdatering 20. juni 2018: Malcolm Gladwell har for nyligt udgivet to podcastepisoder om, at hukommelsen snyder. Her fortæller han om flere slags undersøgelser, der viser at hukommelsen ikke virker som et videoklip, men at nye oplevelser får gamle minder til at ændre sig. Du kan finde episoderne her: episode 1 – episode 2.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Loftus, E. F., & Palmer, J. C. (1974). Reconstruction of automobile destruction: An example of the interaction between language and memory. Journal of verbal learning and verbal and, 13(5), 585-589.

Du kan lære mere om Elizabeth Loftus’s forskning ved at se hendes TED Talk.

Link til foto.

Denne artikel optræder på tjeck.dk.