En epidemi af dårlige læsevaner hærger. Det får mange til at sige farvel til fagbøger, når deres uddannelse slutter. Bedre læsevaner gør det sjovere at læse fagbøger, og det kan flerdoble udbyttet af din læsning. I indlægget her viser jeg hvordan. 

PART I: PROBLEMET MED DEN “NORMALE” METODE AT LÆSE PÅ

Den mest udbredte læse-teknik er at starte på side 1 og stoppe, når bogen slutter. Det er fint i nogle situationer, såsom poesi, skønlitteratur, lektier, og noget faglitteratur. Den normale måde at læse på skaber imidlertid nogle problemer:

• Folk går i stå med at læse. Mange har en bog, de er gået i stå i, som Naval Ravikant har pointeret. De føler at de skal læse bogen færdig før de må starte på en ny. Derfor stopper de helt med at læse bøger.
• Læsning føles som en pligt. I skolen læser man fordi man skal. Det er bl.a. derfor det er kedeligt, for de fleste elever. Hvis man føler at alle (selv middelmådige) bøger skal færdiggøres, bliver læsning kedeligt.
• Spild af læsetid. Selv hvis man kæmper sig igennem en middelmådig bog, er det vigtigt at spørge: var den det værd? Der findes flere topklasse bøger end du kan læse i løbet af dit liv – så hvorfor spilde din tid på at læse middelmådige bøger?

PART II: SÅDAN GENVINDER DU LÆSELYSTEN – OG FÅR MERE UD AF DE FAGBØGER DU LÆSER

Løsningen er at ændre hvordan du læser fagbøger. Det kan du finde inspiration til i bogen How to Read a Book (se en opsummering her). Her er nogle principper, der er værd at følge:

• Husk at det vigtigste er, at det er sjovt at læse. Hvis læsning er sjovt, vil du komme til at læse meget. Den vane er vigtigere end den specifikke viden som et par enkelte bøger kan give dig. Læs derfor først og fremmest de bøger, som du har mest lyst til at læse, uanset hvilken genre det er.
• Inspicér fagbøger før du læser dem. Brug 15 minutter på at få så meget ud af dem som muligt. Skim bogen igennem og find ud af hvad dens hovedbudskab er, hvordan forfatteren understøtter det, og hvor relevant det er for dig at forstå det mere i dybden. Læs kun bogen hvis den er din tid værd.
• Færdiggør kun de bøger, der fortjener det. Will Rogers sagde: hvis du finder ud af, at du er i et hul, så stop med at grave. Det samme gælder bøger: hvis du finder ud af, at en bog er dårlig (eller bare irrelevant for dig), så stop med at læse den. Det er sværere end man skulle tro. Folkeskolen træner os til at bøger skal færdiggøres. Det skal de ikke nødvendigvis i voksenlivet. Det er bedre at droppe en irrelevant bog end at droppe læsning. Bøger findes for at tjene dig – ikke omvendt.
• Læs flere bøger ad gangen. Forskellige bøger egner sig til forskellige situationer. Komplicerede bøger er eksempelvis svære at læse i situationer, hvor der er mange forstyrrelser. Inspirerende bøger kan gøre det svært at falde til ro, og egner sig derfor ikke altid til godnatlæsning. Hvis du har gang i flere bøger, er der flere situationer, der egner sig til at læse. Dette kan desuden forhindre at en enkelt kedelig bog sætter en stopper for din læsning.
• Læs udvalgte kapitler. I nogle bøger vil enkelte kapitler være relevante for dig. Det er ikke nødvendigvis en god grund til at læse hele bogen.

PART III: DETEKTIV-METODEN: FIND DE SVAR DU LEDER EFTER 🕵️‍♂️

Detektiv-metoden virker sådan her:

1. Du har et specifikt spørgsmål du vil have svar på.
2. Du finder nogle bøger/artikler/rapporter, der kunne give svaret.
3. Du inspicerer disse kilder i din søgen efter svar.
4. Nogle af kilderne er irrelevante. Dem lægger du til side.
5. Nogle af kilderne er lidt relevante. Ved at inspicere dem, finder du ud af hvilke der er mest relevante. Du fokuserer på de dele og dropper resten.
6. Nogle af kilderne er meget relevante. Dem læser du i dybden og analyserer. (Senere i artiklen uddyber jeg hvad “analyserer” betyder i denne sammen hæng).

Du er med andre ord som en detektiv, der vil opklare et mysterie. Du læser ikke bare for at læse. Du læser for at finde svar på vigtige spørgsmål. Jo bedre end bog er til at besvare dine spørgsmål, jo mere tid fortjener den. Som Francis Bacon sagde: “Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få skal tygges og fordøjes”. Din tid er begrænset. Hvis du spilder tid på at færdiggøre dårlige/irrelevante bøger, er det på bekostning af bedre bøger.

Forestil dig at Sherlock Holmes er ved at forfølge et spor, og finder ud af, at det ikke er relevant alligevel. Han ville skynde sig videre til et mere relevant spor. Han ville ikke føle sig forpligtet til at “lede færdig”. Det ville være absurd. 

Det er lige så absurd at færdiggøre en dårlig bog, fordi du føler at du “skal”. Specifikke bøger betyder ikke noget. Pointen med at læse fagbøger er at finde svar på de spørgsmål, der er vigtige for dig*. Når du læser bliver du hele tiden klogere – også på hvad der er værd at læse. Hvis du ikke bruger den viden, snyder du dig selv.

*Der kan også være andre pointer. Det handler om at vide hvad du vil have ud af din læsning. Mere om det længere nede.

TO EKSEMPLER: SÅDAN BRUGTE JEG FOR NYLIGT DETEKTIV-METODEN 🔎

Eksempel 1: Gode søvnvaner.

Sidste år hørte jeg om bogen Why We Sleep af Matthew Walkers. Jeg er overbevist om at god søvn er utroligt vigtigt – og undervurderet af de fleste. Så det “mysterie” jeg gerne ville opklare var: hvordan får jeg gode søvnvaner, baseret på hvad forskerne ved?

Jeg inspicerede bogen, og fandt ud af, at den ikke handler om praktiske råd. I stedet handler den om videnskaben om søvn. Forfatteren refererer dog til en artikel fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, med nogle praktiske råd, som han beskrev som “superbe”. Da jeg læste det, gik det op for mig, at det var mere relevant for mig at læse artiklen om praktiske råd, som jeg nu havde læst at en af verdens førende søvneksperter havde sagt god for. 

Det tog mig et par timer at finde frem til den pågældende artikel, læse den, og lave en plan for hvordan rådene kunne implementeres. Hvis jeg havde brugt den normale metode, havde det taget mig betydeligt længere … og jeg ville ikke have fundet frem til, hvordan jeg skaber gode søvnvaner. (Du kan få de vigtigste råd om søvn her).

Eksempel 2: En stor stak bøger.

Som Ph.D.-studerende på University of Texas at Austin tager lektie-læsning det meste af min læsetid. Jeg støder på flere spændende bøger end nogensinde før, men har mindre tid til at læse dem. Jeg har løbende købt de vigtigste af bøgerne online, men har kun nået at læse en smule i dem. Derfor hobede der sig lidt af en stak op, som jeg ville læse i sommerferien:

Tip til at spare penge på bøger: Køb dem brugt online eller lån dem på biblioteket.

I år havde jeg to ugers sommerferie, og jeg ville gerne nå at andet end at læse. Bøgerne på billedet herover er studierelevante bøger, og dem ville jeg gerne arbejde mig igennem på et par dage. Det ville have været umuligt med den normale læsemetode. Derfor brugte jeg detektiv-metoden.

Jeg inspicerede samtlige bøger og spurgte: Hvorfor er den vigtig? Hvad skal jeg have ud af den? Hvor meget tid vil jeg bruge på den lige nu? Baseret på det inddelte jeg bøgerne i fire grader af relevans:

• • Kategori 1: Meget vigtig – læs nu. To bøger Negativity in Democratic Politics og Uncivil Agreement havnede i den kategori. Dem læste og analyserede jeg.
  • Kategori 2: Vigtig – læs delvist. For fire af bøgerne (Niche News, Frenemies, Why We’re Polarized, og Behavioral Neuroscience) var det nok at læse udvalgte kapitler og tage noter.
  • Kategori 3: Lidt vigtig – skim og inspicer nærmere. De fleste af de resterende bøger var det tilstrækkeligt at inspicere grundigt, for at forstå hovedbudskabet, og nogle specifikke pointer. 

• Kategori 4: Relevant som opslagsværk eller ikke relevant. Et par af bøgerne var ikke nødvendige at gøre noget ved lige nu. 

Jeg brugte en eftermiddag på at gennemgå bøgerne, og derudover brugte jeg et par dage på at læse de vigtigste af dem. På et par dage fik jeg det vigtigste udbytte af en stak bøger, som det ville have taget mig flere måneder at læse med den normale metode. Fordi jeg lavede en grundig inspektion og tog noter, er jeg på nogle måder bedre stillet end hvis jeg havde læst samtlige bøger med den normale metode, men ikke havde taget noter.

OM AT INSPICERE OG ANALYSERE BØGER

Jeg har brugt disse begreber løbende i artiklen. Det er værd at beskrive nærmere hvad de betyder:

• En inspektion er en hurtig gennemgang, hvor du identificerer bogens emne og hovedbudskab, og beslutter om den fortjener mere af din tid. Jeg klarer typisk sådan en gennemgang på et kvarter til en halv time, men det varierer fra et par minutter til et par timer. Læs bagside-coveret og indholdsfortegnelsen. Læs titlen og under-titlen og overvej hvad de betyder (de siger ofte ret meget!). Skim bogen igennem. Læs evt. Introduktionen og konklusionen (hvor forfattere ofte opsummerer deres værk). Udover at hjælpe dig med at vælge hvilke bøger, der er værd at læse, hjælper sådan en gennemgang med at forstå bogen og forholde dig kritisk, hvis du læser den.
• En analyse af bogen handler om at skabe en dybere forståelse. Du kan analysere bogen ved at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvad er bogens vigtigste budskab? Hvad er de vigtigste argumenter, evidens og eksempler, der understøtter det budskab? Er det overbevisende? Hvilke implikationer har bogen? 
• Tip: Vær konstant bevidst om bogens hovedbudskab og hvordan de enkelte kapitler, eksempler, og argumenter understøtter det. Det løfter din forståelse af bogen og din evne til at forholde dig kritisk til den. Det hjælper dig også med at prioritere hvor meget tid du bruger på enkelte kapitler. Et eksempel: En af de førnævnte bøger – Frenemies – udforsker hvordan sociale medier øger politisk polarisering i USA. Et af kapitlerne handler om, at mange bruger Facebook. Det understøtter hovedbudskabet på følgende måde: det er vigtigt at undersøge Facebooks demokratiske konsekvenser, fordi utroligt mange mennesker bruge platformen. Jeg var imidlertid allerede overbevist om, at mange bruger Facebook, og at det er vigtigt at forstå hvilke demokratiske konsekvenser det har. Derfor var det nok for mig at skimme det kapitel. Jeg fik stort set lige så meget ud af bogen, som hvis jeg havde læst alle kapitlerne i dybden. Hvis jeg havde læst hvert enkelt kapitel i dybden, havde det taget mange gange så lang tid … og så var jeg ikke kommet igennem stakken af bøger.
• Tip: Find budskabets modsætning. Det lærte jeg tidligere på året fra min lærer Mary Bock. Forfattere har ofte et budskab som de forsøger at argumentere imod. Why We Sleep argumenterer imod idéen om, at man godt kan klare sig med fem timers søvn; Frenemies argumenterer imod idéen om, at sociale medier er harmløse. Når du kender bogens modsætning, er det somme tider som at se “matrixet” – det gør det nemt at forstå hvor forfatteren vil hen.

KONKLUSION: VÆR BEVIDST OM, HVORFOR DU LÆSER

Efter at have kritiseret den “normale” måde at læse på, er det tid til en indrømmelse: det er ikke nødvendigvis dårligt at læse fagbøger på gammeldags manér, fra start til slut. Den normale metode er mest afslappende og er derfor god til hyggelæsning. Detektiv-metoden er mest effektiv og er derfor god, når du vil maksimere dit udbytte, eksempelvis i forbindelse med arbejde, uddannelse, research, eller praktiske formål. 

Ofte giver det mening at kombinere de to metoder. Jeg bruger ofte detektiv-metoden til at gennemgå en masse bøger, hvorefter jeg vælger hvilke bøger, der skal læses fra start til slut. Nogle gang er det omvendt: Jeg begynder  at læse en bog normalt, men finder så ud af, at en detektiv-gennemgang er tilstrækkelig. Det vigtigste er at vide hvorfor du læser en given bog og at vælge en passende metode til at læse den. På den måde bliver din læsning både mere effektiv og en større fornøjelse.

KILDER OG VIDERE LÆSNING

How to Read a Book (se en opsummering af bogen her). Idéen om at inspicere og analysere bøger kommer herfra.

Tre grunde til at læse bøger (fra bloggen her).

De bedste bøger fra 2010’erne (fra bloggen her).

Boganbefalinger (fra bloggen her).

Artikel om at inspicere bøger før du læser dem.