Quiet: En bog om at være introvert

“There’s zero correlation between being the best talker and having the best ideas.” – Susan Cain


Forfatter: Susan Cain

Udgivelsesår: 2012

Bogen på tre sætninger: Nogle mennesker er ekstroverte (sociale, udadvendte, udfarende) mens andre er introverte (stille, indadvendte, tilbageholdende). I Quiet argumenterer Susan Cain for, at verden i for høj grad er tilpasset ekstroverte menneskers behov. Ved at tilgodese introvertes behov, og udnytte deres styrker, kan vi sammen skabe en bedre verden.

Er du ekstrovert eller introvert?

Hvad vil du helst:

Det er et klassisk spørgsmål, som bliver brugt til at skelne mellem ekstroverte og introverte mennesker. Ekstroverte mennesker vælger ofte festen, mens introverte typisk foretrækker at være derhjemme. (Jeg hørte engang en foredragsholder beskrive sig selv som meget introvert. Han foretrak at sidde derhjemme med en dårlig bog, frem for at tage til fest… selv hvis han allerede havde læst bogen.)

Her er nogle flere forskelle på ekstroverte og introverte:

Der findes omtrent lige mange ekstroverte og introverte mennesker. Mange introverte ‘lærer’ at opføre sig mere ekstrovert end de er, fordi mange situationer kræver det. Derfor er der sandsynligvis mange introverte personer i din omgangskreds, som du tror er ekstroverte.

Man er desuden ikke nødvendigvis ekstrovert eller introvert. Hvis man befinder sig i midten, er man hvad forskere kalder ambivert.

Road-map: Bogens struktur

Bogen er inddelt i fire dele. Part 1 handler om hvorfor ekstroversion er blevet et ideal, og hvilke problemer det medfører. Part 2 udforsker hvor hhv. introversion og ekstroversion kommer fra – og diskuterer i den forbindelse arv og miljø. Desuden beskrives nogle af de introverte menneskers (oversete) styrker. Part 3 handler om kulturelle forskelle (amerikanere er ofte ekstroverte, mens asiater ofte er introverte). Part 4 giver tips til hvordan introverte kan begå sig i en støjende verden, samt hvordan ekstroverte og introverte kan forstå hinandens svagheder, samt sætte pris på hinandens styrker.

Tre citater at nyde i stilhed

“Don’t think of introversion as something that needs to be cured.”

“The secret to life is to put yourself in the right lighting. For some it’s a Broadway spotlight; for others, a lamplit desk.”

“If we assume that quiet and loud people have roughly the same number of good (and bad) ideas, then we should worry if the louder and more forceful people always carry the day.”

Hvad jeg fik ud af bogen

Jeg er introvert, og har brug for at være alene en gang imellem. Det har nogle gange (især da jeg var yngre) fået mig til at tvivle på om jeg var asocial. Bogen var en god påmindelse om, at det ikke er tilfældet og, at man ikke skal forsøge at lave om på sig selv, for at møde omverdenens forventninger. Jeg har før oplevet at gemme mig på toilettet, hvis det var den eneste måde jeg kunne være lidt for mig selv på. Det har jeg været flov over, og det var opløftende at finde ud af, at mange succesfulde mennesker har haft det på samme måde.

Desuden lærte bogen mig flere ting som jeg ikke vidste. Her er et kort udpluk:

  • Ekstroverte mennesker er ofte hurtigst til at tage beslutninger.
  • Folk der taler meget bliver ofte betragtet som klogere end folk, der taler mindre. Jeg ville ønske, at det var anderledes, men det skal ikke forhindre mig i at skrive det her. (Tag den, confirmation bias!).
  • Ekstroverte ledere er bedst til at lede reaktive medarbejdere; introverte ledere er bedst til at lede proaktive medarbejdere.
  • Åbne kontorlandskaber har følgende negative konsekvenser for de ansatte: manglende motivation, usikkerhed, distraktioner og stress. Det gælder især for introverte medarbejdere.
  • Det er populært at brainstorme i grupper, men det virker ikke. Flere undersøgelser viser, at det er mere effektivt at lade folk brainstorme hver for sig.

Hvis du vil vide mere:

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.