Syv gode vaner af Stephen Covey har i årevis været en af mine yndlingsbøger (du kan finde en kort artikel om bogen her).
Det som dog er svært, når man læser en god bog, er ofte at få idéerne fra bogen brugt. I forbindelse med et nyt projekt, har min ven Danni Liljekrans og jeg, optaget en samtale om hvordan vi hver især har implementeret vores tre yndlingsidéer fra Syv gode vaner.
Episoden kan høres i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast, eller du kan ganske enkelt høre den her:
Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.
En af mine svagheder er, at jeg ofte fokuserer på for mange ting på samme tid. Der er så meget jeg vil, og derfor forsøger jeg at gøre det hele på én gang. Problemet er at ingen af projekterne får samme kvalitet, som de havde haft hvis de var min eneste prioritet.
De sidste par uger har jeg overvejet, hvad mine mål skal være i år. Derfor stillede jeg mig selv følgende spørgsmål:
Hvorfor er der så mange, som ikke når deres mål?
Hvordan vælger man hvilke mål, der er vigtigst at fokusere på?
Hvordan optimerer man chancen for at nå sine vigtigste mål?
De spørgsmål har jeg brugt mange timer på at tænke over og læse om. I denne artikel deler jeg det vigtigste jeg har lært om målsætning. Artiklen består af tre dele, som hver især besvarer et af ovenstående spørgsmål.
I artiklen får du en værktøjskasse, der gør dig i stand til at håndtere de typiske udfordringer, som du vil opleve i forbindelse med målsætning. Du får formentligt ikke brug for alle værktøjerne hver gang du sætter mål, men kan derimod udvælge de værktøjer, som passer bedst til dine udfordringer på et givent tidspunkt.
Jeg bruger årsmål som udgangspunkt i artiklen, men værktøjerne kan bruges uanset om du arbejder på at sætte ugemål, årsmål, livsmål eller noget fjerde. De kan bruges til målsætning generelt, eller inden for et specifikt område, som eksempelvis karriere eller fitness.
Del 1: Myter og fælder som kan ødelægge din målsætning
Myte: Du skal nå så meget som muligt Sandhed: Du skal udvælge det vigtigste
Denne myte er udbredt, fordi succes ofte ser sådan ud udefra. Vi ser kun det som succesfulde mennesker udfører – ikke hvad de vælger fra. Men hvad man siger nej til er ofte vigtigere end hvad man siger ja til.Som Steve Jobs har sagt:
“People think focus means saying yes to the thing you’ve got to focus on. But that’s not what it means at all. It means saying no to the hundred other good ideas that there are. You have to pick carefully. I’m actually as proud of the things we haven’t done as the things I have done. Innovation is saying no to 1,000 things.”
Forestil dig, at du skal knække ti kæppe med hænderne. Du forsøger at knække dem alle på én gang, men det mislykkes. Hvis du knækker dem en ad gangen, er dine chancer langt bedre.
Det er det samme med mål. Hvis du forsøger at opnå for meget på en gang, er sandsynligheden for succes ikke så høj, som hvis du udvælger nogle få ting.
Et tip fra Warren Buffet: Fokuser på det vigtigste, og glem alt andet
Warren Buffet (f. 1930), af mange anset som det 20. århundredes dygtigste investor.
En af Warren Buffets ansatte spurgte ham engang om hvordan man når sine mål. Buffet foreslog følgende metode:
Vælg 25 mål og skriv dem ned på et stykke papir
Udvælg de fem vigtigste
Fokuser på de fem vigtigste – og glem alt andet
I stedet for at fordele din energi mellem 25 mål, beslutter du dig for hvad der er vigtigst, og fokuserer på det. På den måde har du langt større sandsynlighed for at opnå dine vigtigste mål. Som Goethe har sagt: De ting, som betyder mest, må aldrig være slaver af de ting, som betyder mindst.
Du kan bruge Buffet’s metode til at udvælge livsmål, årsmål eller ugemål. Uanset hvilket tidsperspektiv der er tale om, er princippet det samme: Hvis du forsøger at gøre for mange ting på samme tid, stiger risikoen for at de vigtigste ting ikke bliver gjort godt nok.
Din målsætning er ikke fuldkommen når der ikke er mere at tilføje, men når der ikke er mere at skære væk.
3 fælder som mange falder i
Herunder beskriver jeg tre fælder, som mange bliver snydt af. Hvis du vil vide mere om nogle af dem, kan du finde kildehenvisninger og forslag til videre læsning i slutningen af artiklen.
1. Sunk cost
Når man investerer tid, energi eller følelser i et projekt, vil man gerne se det lykkedes. Sunk cost er den investering, som man ikke kan få tilbage igen. Jo mere man har investeret, jo sværere er det at erkende, at det var en fejl. Det snyder mange til at fortsætte ned ad blindgyder. Men som Warren Buffet har sagt: “When you find yourself in a hole, it’s time to stop digging.”
2. Du bliver styret af din frygt
Har du nogensinde haft et vigtigt mål, som du nedprioriterede, uden helt at vide hvorfor? I så fald kan frygt have spillet en rolle. Frygt kan få os til at fokusere på mindre vigtige ting, ganske enkelt fordi det ikke føles så skræmmende. Frygten kan have mange former: Hvilken forandring vil det skabe, hvis jeg sætter tid af til at prioritere et vigtigt mål? Hvad vil folk tænke? Hvad hvis jeg fejler? Her kan du stille nogle spørgsmål, som udfordrer frygten:
Hvad er det værste der kan ske?
Hvor sandsynligt er det, at det sker?
I hvor høj grad er skaden i så fald permanent? Hvad kan jeg gøre for at gøre det godt igen?
Hvad sker der hvis jeg ikke forsøger at opnå det, som jeg drømmer om?
Vil jeg i højest grad fortryde, at jeg prøver (og måske fejler) eller at jeg ikke prøver?
3. Du jager et fata morgana
Mennesker er ikke altid gode til at forudse hvad, der vil gøre os glade. Mange antager, at de ville være lykkelige hvis de var rigere, smukkere eller mere succesfulde. Men det er ikke altid tilfældet. Som Jim Carrey har sagt:
Derfor er det vigtigt at spørge dig selv hvorfor du vil opnå et mål. Bliv ved med at spørge hvorfor, indtil du kommer til roden af din motivation:
Øvelsen vil måske afsløre, at dit mål er et fata morgana. Herunder er et eksempel, med én som har et mål om at blive forfremmet. Ved at spørge hvorfor fem gange, bliver personen klogere på sin motivation:
Hvorfor-øvelsen hjælper dig på to måder:
Den sørger for at du forfølger det rigtige mål
Den holder dig motiveret, når du møder udfordringer. Jo bedre din grund er for at ville nå et mål, jo stærkere vil du være i modgang. Som den tyske filosof Friedrich Nietzsche sagde: “Den, der kender sit hvorfor, kan håndtere ethvert hvordan.”
Del 2: Sådan vælger du de rigtige mål
25 potentielle mål
Måske har du allerede en masse mål. Ellers kan du med fordel starte med at lave den simple øvelse, som Warren Buffet gav sin medarbejder: Skriv 25 mål ned som du gerne vil opnå.
Selv hvis du allerede har et mål, vil jeg anbefale dig at lave øvelsen. Nogle gange ser vi de bedste muligheder, når vi træder et skridt tilbage og udfordrer vores antagelser. Hvis der findes et bedre mål end det du har i tankerne lige nu, er det en fordel at opdage det hurtigst muligt.
Begynd med slutningen
Før du vælger mål, vil jeg fortælle dig om et af mine yndlingskoncepter fra bogen Syv gode vaner. Konceptet hedder Begynd med slutningen, og idéen er ganske simpel: Find ud af hvor du vil hen, før du går af sted.
Før man bygger et hus, er der en arkitekt, der tegner det. Det ville være skørt at begynde at bygge, uden at have en gennemtænkt plan. Du er den arkitekt, som bedst kan tegne dit liv. Før du kan sætte gode mål, må du finde ud af hvilket slags liv du vil leve. Hvor vil du være om 5, 10 eller 20 år? Hvordan vil du huskes, når du en dag skal herfra?
Du tænker sikkert, at det er nogle svære spørgsmål. Det forstår jeg godt – sådan har jeg det også. Det er ikke nødvendigt at finde de perfekte svar på spørgsmålene. Det handler i højere grad om at gøre dig nogle tanker, fordi det hjælper dig med at finde ud af hvad der er er vigtigt for dig. Spørgsmålene hjælper dig til at prioritere de ting på kort sigt, som er vigtige for dig på langt sigt.
Følgende øvelser fra Syv gode vaner, kan hjælpe dig med at undersøge, hvad der er vigtigt for dig:
Visualiser din begravelse. Det føles nok underligt, men øvelsen kan hjælpe med at vise hvad der er vigtigt for dig. Forestil dig, at du skal begraves, efter at have levet et langt og godt liv. Hvad ønsker du, at dine efterladte siger om dig? Hvad vil du gerne huskes for? Som bonus kan du spørge dig selv, hvad du tror, at du vil blive husket for, når du skal bort. Er der forskel på hvad du gerne vil huskes for, og hvad du tror, at folk vil huske dig for? I så fald er det et tegn på, at du ikke lever efter dine sande værdier.
Skriv din egen nekrolog. Endnu en lidt morbid øvelse. Forestil dig, at du er død, og skriv så din nekrolog, som du håber, at den ville blive skrevet.
Skriv en personlig livsmission. Beskriv hvad din mission er i livet. Det kan gøres på mange måder. Den kan være kort eller lang. Den kan være med billeder eller ren tekst. Der kan være beskrivelser af dine værdier, eller en visualisering af det liv, som du håber på at leve.
Her er to eksempler, fra kendte forfattere, som hver især har beskrevet deres livsmission i deres bøger:
Simon Sinek (Start With Why): “To inspire people to do the things that inspires them.”
Angela Duckworth (Grit): “Use psychological science to help kids thrive”.
Du kan finde flere eksempler i Syv gode vaner, samt den tilhørende workbook.
Harmoni mellem årsmål og livsmål
Dine årsmål bør udspringe af dine livsmål. Se på din liste med potentielle årsmål, og vurder hvilke mål, der harmonerer bedst med, hvad der er vigtigt for dig i livet. På den måde kan du få klarhed over hvilket mål, der giver mest mening for dig at fokusere på. Der er dog et enkelt problem:
Hvad gør man, hvis man har mange potentielle mål, der alle harmonerer med éns livsmål?
I den følgende sektion, får du nogle værktøjer til at håndtere denne udfordring. Værktøjerne kan tilpasses dit temperament. Hvis en logisk tilgang tiltaler dig, kan du give dine mål point baseret på spørgsmålene, og se hvilke mål, der får flest point. En anden metode er at gennemgå kriterierne, og reflektere over hvad de fortæller dig om dine mål.
7 spørgsmål, der afslører hvilket mål, der er det rigtige for dig
Hvad gør dig begejstret? I sin Commencement Speech fra 2005 spurgte Steve Jobs afgangsklassen fra Stanford University: What makes your heart sing? Se på dine mål og stil dig selv det spørgsmål. Lyt til dit indre barn. Hvor begejstret er du ved tanken om at forfølge de enkelte mål? Hvilket mål fylder dig især med energi?
Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået? Hvis du fandt Aladdins lampe, og kunne vælge at få et af dine mål realiseret øjeblikkeligt, hvilket mål ville du så vælge?
Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet? Nogle mål kræver en vis mængde held at opnå, mens andre mål i højere grad er op til dig selv. Det er en fordel at fokusere på mål som du selv er herre over.
Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville dusåsætte? Tænk på hvad du håber på at opnå de kommende ti år. Hvis du allerede havde opnået disse mål, hvilket mål ville du så forfølge? Kan du allerede nu begynde at jage dine langsigtede mål, i stedet for at vente?
Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler? Det er en fordel at vælge projekter, som giver dig noget værdifuldt, selv hvis de fejler. Vil jagten på dine enkelte mål udvikle evner, relationer eller andet, som vil hjælpe dig fremover?
Hvilket mål har den højeste ROI (Return on Investment)? For at besvare dette spørgsmål, må man overveje hvad de enkelte mål er værd at opnå, samt hvad det vil koste.Se på din liste med mål og besvar så disse to spørgsmål for hvert af dem: a) Hvad vil det være værd at nå målet? b) Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge). Baseret på dine svar, kan du inddele dine potentielle mål i ni kategorier, efter nedenstående matrix:
Jo højere værdien er i forhold til hvor høj prisen er, jo bedre er et mål at investere i. Måske vil du finde ud af, at to mål som du overvejer begge scorer højt på værdi, men at det ene mål vil koste dig langt mere at opnå end det andet.
Del 3: Sådan definerer du dine mål, så de trækker dig fremad
Når du har valgt et mål, er du klar til næste step: At definere målet bedst muligt. Til denne proces vil jeg introducere to koncepter. Det første kender du sikkert allerede:
SMART-modellen
Modellen består af fem kriterier, som et mål skal opfylde, for at være SMART:
Når dine mål opfylder ovenstående kriterier, stiger sandsynligheden for at du når dem. Min erfaring er, at de største faldgrupper er ’målbart’ og ’tidsbestemt’. Man kommer nemt til at sige ”jeg vil i bedre form”. Men man definerer ikke hvad det vil sige, og man sætter ikke en deadline.
Sådan satte jeg mål i årevis, men det virker ikke. Det er bedre at gøre det specifikt, målbart og tidsbestemt, eksempelvis ved at sig ”jeg vil være i stand til at løbe 10 km på 45 minutter, og det skal ske inden den første juli næste år”. Når du giver dit mål en definition og en deadline, oplever din hjerne det som mere virkeligt. Derfor stiger sandsynligheden for, at du vil nå målet.
SMART-modellen er ikke nok: Skub dine grænser
SMART-modellen bliver i dag brugt af virksomheder verden over, fordi den er god til at forvandle mål til virkelighed. Den er blandt andet blevet brugt af General Electrics siden 1980’erne, og modellen hjalp virksomheden med at realisere sine mål.
Men i starten af 1990’erne opstod der et problem. Der var kommet for meget fokus på, at målene altid skulle realiseres til tiden. Dette er som udgangspunkt også en positiv ting. Men det havde en uheldig bivirkning: Det førte til, at mange afdelinger satte lave mål, for at være sikre på at nå dem.
Løsningen fra General Electrics’ daværende CEO Jack Welch, var at komplementere SMART-modellen med en modpol: Stretch goals. Et stretch goal er et mål, som “strækker” dine nuværende evner. Det er altså et mål som du ikke ved med sikkerhed om du kan opnå. Du ved blot, at det er værdifuldt at opnå.
Der er grænser for hvor svært et godt stretch goal skal være at opnå. Du skal ikke være sikker på at du kan opnå det, men du skal have en chance for det. Et godt stretch goal er ikke langt udenfor rækkevidde, men ligger derimod på grænsen af, hvad der er muligt. Det skal vække inspiration og kreativitet – ikke panik. Derfor bør stretch goals ligesom SMART-modellen ikke stå alene. De to metoder kan med fordel kombineres, fordi de bidrager med hver sin styrke. Når du sætter stretch-goals kan du bruge følgende teknik:
Mufasa-teknikken: Målet skal udfordre dig
Find din liste med mål frem. Se hvert af de potentielle mål i øjnene og spørg:
Mål som ikke udfordrer dig er uinteressante. Det kan du enten løse ved at gøre målet mere ambitiøst – eller ved at vælge et helt andet mål. Et mål kan udfordre dig på adskillige måder. Den mest åbenlyse er, at målet er en udfordring at opnå, fordi det ligger på grænsen af hvad der er muligt for dig. Men et mål kan udfordre dig på flere måder. Her er tre idéer, du kan bruge som inspiration:
Målet kan udfordre dig til at udvikle dig som person. Forfatteren Jim Rohn foreslog engang, at man sætter mål, som man kun kan opnå ved at vokse som person.
Målet kan udfordre dig til at fokusere på dine livsmål. Alt for ofte bliver vi fanget af hverdagen og omverdenens forventninger, og glemmer hvad der virkeligt betyder noget for os. De mål du sætter, kan hjælpe dig med at fokusere på de ting ,som betyder mest for dig i sidste ende.
Et spørgsmål, som kan udfordre dit mål. Peter Thiel (medstifter af PayPal) bruger følgende spørgsmål: Hvad forhindrer dig i at nå dine 10 års mål i løbet af de kommende seks måneder?
Tabellen herunder opsummerer, hvorfor målet både skal være SMART og udfordrende:
Konklusion: Vælg dit mål, lav en plan og tag det første skridt
Artiklen her har givet dig en kasse med værktøjer, som du kan bruge til at udvælge mål, og definere dem på en konstruktiv måde. Vælg de værktøjer, som passer bedst til din nuværende situation, og brug dem med det samme.
Konklusionen herunder opsummerer artiklens hovedpointer. Du kan med fordel laver øvelserne løbende, mens du læser konklusionen. Du kan evt. tage udgangspunkt i skabelonen her, som er baseret på denne artikel.
1. Lav en liste med 25 potentielle mål
Hvilke 25 ting kunne du tænke dig at opnå? Hvis du ikke allerede har en liste, så lav den nu.
2. Vælg et (eller få) mål, som du vil fokusere på
Tag udgangspunkt i dine livsmål. Hvis du ikke har et klart nok billede af dine livsmål til at bruge dem som udgangspunkt, vil jeg anbefale dig at starte med at bruge din energi der. At sætte årsmål før du kender dine livsmål, ville være ligesom en arkitekt, der overvejer hvilken mursten, der skal bruges, før han ved hvilket slags hus, han vil skabe.
Hvis flere mål harmonerer lige godt med dine livsmål, kan du besvare et eller flere af følgende spørgsmål, for at undersøge hvilke af de potentielle mål, der giver mest mening for dig at fokusere på:
Hvad gør dig begejstret?
Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået?
Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet?
Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville du så sætte?
Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler?
Hvilket mål har den bedste ROI (return on investment)?
Hvad vil det være værd at nå et givet mål?
Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge)
3. Mufasa-teknikken: Sørg for at målet udfordrer dig
Vælg et mål der inspirerer dig til at gøre dit bedste, til at være vedholdende, og til at skubbe dine grænser. Sørg for at målet indebærer et betydningsfuldt skridt i retning af dine livsmål.
4. Brug SMART-modellen
Brug SMART-kriterierne til, at øge sandsynligheden for, at du opnår dit mål. Besvar følgende spørgsmål:
Specifikt (Hvad vil du helt nøjagtigt opnå?)
Målbart (Hvordan definerer du om målet er nået?)
Attraktivt (Hvorfor er målet vigtigt? Spørg gerne hvorfor fem gange.)
Realistisk (Har du en chance for at nå målet?)
Tidsbestemt (Hvornår har du deadline?)
5. Lav en plan
Når du har gjort dit mål SMART, er du allerede godt i gang med at lave en plan. Her er et par forslag, der kan hjælpe dig videre:
Find dine milepæle. Hvilke milepæle er der på vejen mod dit mål? Hvornår skal de enkelte delmål opnås, for at du kan nå dit mål før din deadline? Store mål føles uoverskuelige. Men et stort mål består blot af en masse små mål, som bliver klaret over en længere periode.
Forbered dig mentalt. Mike Tyson sagde engang: “Alle har en plan, til de får et slag i ansigtet.” Ved at overveje hvilke udfordringer, du vil møde på din vej, kan du forberede dig mentalt til ikke at give op, når det sker.
Rejs frem i tiden et øjeblik. Forestil dig, at din deadline er passeret og, at du ikke har nået dit mål. Hvad er de mest sandsynlige grunde til, at det er gået galt? Hvordan kan du sørge for, at disse grunde ikke forhindrer dig i at nå dit mål?
Tag første skridt. Når du har lavet din plan, er det vigtigt at tage det første skridt med det samme. Jo længere du udsætter det, jo højere risiko er der for, at det aldrig sker. Mennesker er vanedyr. Ved at tage et skridt i dag, øger du sandsynligheden for, at du også vil gøre det i morgen.
Se på målene jævnligt. Sørg for at have målene i din bevidsthed. Se på dem en gang om dagen – eller mindst en gang om ugen. Det kan du gøre ved skrive dem i din kalender, hænge dem op på en væg eller bruge dem som pauseskærm på din computer. Jeg har selv for nyligt ændret baggrundsskærmen på min telefon til et inspirerende billede, hvor målene står skrevet.
Hvis du kender flere gode råd om målsætning, er du meget velkommen til at dele dem i en kommentar eller mail. Når du har valgt et mål, som du vil fokusere på, kan du finde inspiration til hvordan du når det i artikelserien Nå dine mål.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Forslag til videre læsning
Don’t Be A Donkey (artikel) af Derek Sivers. Om vigtigheden af at vælge noget fra, for at gøre plads til noget andet.
The ONE Thing(bog) af Gary Keller. Om vigtigheden af kun at fokusere på det vigtigste.
The Power of Less (bog) af Leo Babauta. Om hvordan “less is more” relaterer til adskillige aspekter af et godt liv.
Introduktion til Positiv Psykologi (artikel, Christianstaal.com). Om hvad forskning viser om lykke. Principperne her fra, kan hjælpe dig med at bruge din energi på mål, som bidrager til din livskvalitet.
Et lykkeligt liv? (artikel, Christianstaal.com). Artiklen kaster lys på nutidens til dens til at overfokusere på lykke.
Spørgsmålene om frygt er taget fra Tools of Titan (bog) af Tim Ferriss. Se også hans TED Talk fra 2017 (scroll ned til bunden af indlægget her for at se den)
Pomodoro-teknikken er en simpel metode til at øge din produktivitet:
Step 1: Vælg en opgave
Step 2: Arbejd fokuseret på opgaven i 25 minutter
Step 3: Hold en pause på 5 minutter (for hver fjerde pause, kan du tage 15-30 minutter)
Step 4: Gentag
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
I den moderne verden skal alting gå stærkt. Vi har for meget at nå og for lidt tid. Derfor spørger vi ofte os selv: ”Hvordan kan jeg gøre det her hurtigere?” Alt for sjældent spørger vi: ”Hvor vil jeg hen, og er jeg på rette vej?”
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Dette er sjette artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.
Den kinesiske filosof Laozi sagde: En rejse på tusind mil, begynder med et enkelt skridt. Ingen kan rejse tusind mil på en gang. Det eneste man kan, er at tage næste skridt. Det er det samme med et projekt. Du kan ikke fuldføre hele projektet på én gang. Det eneste du kan, er at tage næste skridt. Derfor er det vigtigt at inddele store projekter i små opgaver. Stephen King blev på et tidspunkt spurgt hvordan han skriver. Hans svar var: Et ord ad gangen.
Indre modstand gør det svært at komme i gang. Når man inddeler opgaven i mindre dele, bliver modstanden mindre. I bogen Zen and the Art of Motorcycle Maintenance underviser professoren Phaedrus en klasse i retorik. En ung kvinde i klassen ønsker at skrive et essay på 500 ord om byen Bozeman. Hendes problem er at hun ikke kan komme i gang. Modstanden er stor og hun har intet momentum.
Phaedrus foreslår hende at gøre opgaven mindre. “Indskrænk det,” siger han. “Bare skriv om hovedgaden.” Kvinden prøver, men hun sidder stadig fast. Phaedrus siger at hun skal gøre opgaven endnu mindre. “Indskrænk det til en bestemt bygning på hovedgaden. Tag operahuset. Start med den mursten, der er øverst til venstre.” Dagen efter kommer kvinden tilbage med et langt essay om operahuset.
Kvinden kunne ikke få begyndt på essayet fordi det var overvældende, og fordi hun ikke vidste hvad det første skridt skulle være. Da opgaven blev mindre, blev det nemt at komme i gang, og da hun først kom i gang, var den værste del overstået. Da hun havde momentum blev opgaven betydeligt nemmere.
Hvordan opfatter du fejl?
Thomas Edison blev engang spurgt om, hvordan han havde det med at have fejlet 10.000 gange i forsøget på at opfinde glødepæren. “Jeg har ikke fejlet,” svarede han. “Jeg har fundet 10.000 måder der ikke virker.” Det som de fleste ville opfatte som en fiasko, anså Edison som et nødvendigt skridt på vejen til succes. Hver en fejl bragte ham tættere på den rigtige løsning.
Der er langt fra at citere nogle kloge til at tro på dem. Mange virksomheder siger at de værdsætter innovation, og at fejl er velkomne. Alligevel bliver ansatte skældt ud for deres fiaskoer. På Pixar er det anderledes. Næsten alle deres film oplever problemer under produktionen. Det bliver set som en naturlig del af processen. Faktisk bliver der set mærkeligt på film-crew, hvis de ikke oplever problemer under udarbejdelsen af en film. Toy Story 3 var den første Pixar-film, der ikke havde en alvorlig krise under produktionen. Det udtrykte medstifteren Ed Catmull adskillige gange efter udgivelsen. Man skulle måske tro at teamet bag filmen ville være glade og stolte af det, men det var de ikke. Det er en del af Pixars kultur, at fejl og kriser hører til under den kreative process. Derfor vidste teamet, at der blev sagt mellem linjerne, at de ikke havde udfordret sig selv nok.
Ved at tænke på fejl som skridt på vejen mod dit mål, bliver du bedre rustet til at håndtere tilbagegang. Som forfatteren Jennifer Cruise har sagt: ‘Hvis du ikke fejler, udfordrer du ikke dig selv nok.’
Fra morgenmad til OL-guld
Har du nogensinde haft så travlt med et projekt, at hvert sekund hvor du ikke arbejdede på det, føltes som spild af tid? Sådan har jeg det tit når jeg forbereder nye foredrag. Hvis jeg træner, spiser eller rydder op, tager jeg mig selv i at tænke, “jeg burde arbejde på det nye foredrag lige nu.” Det ændrede sig, da jeg hørte om verdenshistoriens mest vindende OL-atlet.
Ved OL 2008 vandt svømmeren Michael Phelps, otte guldmedaljer. En del af hans hemmelighed er at hans træner, Bob Bowman, forstår loven om momentum. Bowman har skræddersyet Phelps’s rutiner ud fra denne lov. Phelps’s liv er designet til at være en serie af små sejre, der bygger videre på hinanden og skaber momentum.
På konkurrencedage følger Phelps en fast rutine. Han står op og spiser æg og havregrød. To timer før konkurrencen, laver han sine fleksibilitetssøvelser. Rækkefølgen på øvelserne er altid den samme. Alt han gør, er en lille sejr, der vil blive en del af en stor sejr. Halvanden time før konkurrencen, går han i vandet og udfører en særlig svømmerutine. 45 minutter før løbet tager han sin LZR Racer svømmedragt på. Derefter lytter han til et bestemt hiphopmix.
Når løbet starter har Phelps opbygget momentum. Han har selvtillid. Han er allerede i gang med at vinde løbet, før det går i gang. Som hans træner, Bowman, siger, “Selve løbet er bare endnu et skridt i et mønster, der startede tidligere samme dag, og som udelukkende har bestået af sejre. At vinde er den naturlige forlængelse af det.”
Gør som Michael Phelps. Fyld dit liv med små sejre, så dit store mål blot er en sejr på vejen.
Kaffekort-effekten
I 2006 lavede et forskerhold fra Columbia University en undersøgelse på en lokal café. De introducerede et loyalitets-kort til kunderne. Når man købte en kop kaffe, fik man et stempel. 10 stempler gav en gratis kop kaffe. Forskerne ville besvare dette spørgsmål: “Går det hurtigere at få de sidste stempler, end at få de første stempler?” Det gjorde det. Mennesker har en tendens til at sætte hastigheden op, når vi er tæt på målstregen. Har du oplevet at sætte hastigheden op ved slutningen af en løbetur? Eller har du oplevet, at du ofte læser de sidste 50 sider i en bog hurtigere end de første 50?
Forskerholdet fra Columbia University vendte tilbage til caféen, med et nyt eksperiment. Denne gang blev kunderne inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik et 10-stempel-kort. Den anden gruppe fik et 12-stempel-kort, hvor der allerede var to stempler på. Kortene var altså i grunden ens: begge manglede 10 stempler, før de ville give en gratis kaffe. Men 12-stempels-gruppen havde momentum. Det føltes som om de allerede var i gang. Resultatet var, at personer i 12-stempels-gruppen fik udfyldt deres kort betydeligt hurtigere end personer i 10-stempels-gruppen. Resultatet er blevet gentaget med rabatkort til bilvaske og med online shopping.
Du kan bruge effekten til din fordel. Inddel dine mål og projekter i små opgaver. Skriv alle opgaver ned, og kryds dem af når de er klaret. Hver gang du krydser en opgave af, registrerer din hjerne det som fremgang. Det giver dig en følelse af momentum.
Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien
Jeg bruger Phelps metode. Jeg stresser ikke længere over mine foredrag. Når jeg træner, træner jeg. Når jeg vasker op, vasker jeg op. Alt hvad jeg gør, er en lille sejr på vej mod mit mål.
Da jeg blev slået ud af en talekonkurrence i oktober, var det en sejr, fordi jeg lærte af det. Da jeg skrev et dårligt udkast til denne artikel, var det en sejr. Da jeg rettede artiklen var det en sejr. Hver sejr bygger videre på den foregående sejr, og skaber momentum.
I efteråret 2015, da jeg afsluttede mit kandidatspeciale, var jeg presset. Det var svært at skabe momentum, og mange dage var det svært at komme i gang med at skrive. En forskel på videnarbejde og fysisk arbejde, er at fysisk arbejde ofte er mere tilfredsstillende, fordi man kan se hvad man opnår. Hvis man bygger et hus, kan man se dag for dag at man nærmer sig målet. Det opfatter underbevidstheden, hvilket øger momentum. Videnarbejde er mindre mærkbart under processen. Hvis man arbejder på idéer eller digitale dokumenter kan man ikke altid se fremgang når dagen slutter. Det er en ulempe, fordi det gør det sværere at skabe følelsen af produktivitet og momentum. Da jeg skrev speciale overkom jeg denne barriere ved at bruge et sælger-trick. Sælgere tæller ikke hvor mange salg de laver, men hvor mange kunder de kontakter. Når man tæller fejlene med som små successer, skaber man nemmere momentum. For at gøre arbejdet på mit speciale håndgribeligt, placerede jeg et gennemsigtigt plasticbæger på mit skrivebord, og lagde en papirklips i bægret for hver side jeg skrev. Som bunken af papirklips voksede, fik jeg opbygget mit momentum, hvilket gjorde det nemmere for mig at afslutte opgaven.
Øvelse: Fem måder at bruge strategien på
Hvad er eksempler på fejl, du tidligere har ærgret dig over? Kan du i stedet gøre som Edison og Pixar, og betragte fejlene som en naturlig del af kampen for at nå dit mål?
Find små sejre i din hverdag. Brug dagen i dag som eksempel. Gør som OL-vinderen Michael Phelps. Tillad dig selv at opleve så mange små sejre som muligt. På den måde opbygger du momentum. Find mindst tre eksempler på små sejre før du læser videre.
Red seng om morgenen. Rådet kommer fra Tim Ferriss. De tager ti sekunder at redde seng. Det er en lille sejr, der kickstarter dagens momentum.
Første strategi handlede om at sætte mål for den kommende dag. Sørg for at inddele målene i delmål. At komme i form er ikke en specifik ting du kan gøre. At melde dig ind i et Fitness-center er en specifik ting du kan gøre. Skriv dine vigtigste mål ned for i morgen. Find specifikke handlinger du kan tage. Beslut dig for at gøre det vigtigste først.
Udnyt kaffekort-effekten. Skriv alle opgaver ned. Små praktiske opgaver tæller også. Hvis du skal handle, rydde dit skrivebord op eller besvare e-mails så skriv det på din to-do liste. Kryds dem af, når du fuldfører dem. Når du tæller hver en opgave for en ting du har gjort, skaber du en følelse af at du har fart på og når en masse. Det påvirker dig psykologisk til at komme op i gear.
Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du holder dig på rette vej, når du er kommet godt i gang.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Kilder
Eksemplet med Michael Phelps er taget fra bogen ’The Power of Habit’ af Charles Duhigg, kapitel 4.
Eksperiment i kaffe-shop: Before Happiness af Shawn Achor, s. 117-118.
Dette er fjerde artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.
Da Alexander den Store ankom til Persiens kyster 334 år før vor tidsregning, stod han overfor en udfordring. Hans hær var i undertal i forhold til den persiske hær. Her sagde Alexander, “brænd bådene.”
“Hvordan kommer vi så hjem?” spurgte hans næstkommanderende.
Alexander svarede: ”Vi tager deres skibe, når vi har vundet slaget.”
Da Alexander brændte bådene var der ingen anden udvej end at vinde slaget. Det betød at ingen af mændene stak af. Det betød også at de ikke brugte mental energi på at overveje det. Muligheden var der ganske enkelt ikke. Soldaterne kæmpede som aldrig før, og besejrede fjenden.
Du kan bruge Alexanders strategi til at nå dine mål, uden at sætte ild til noget. Du brænder bådene ved at gøre det umuligt (eller svært) at bakke ud. Skab konsekvenser for dig selv. Tving dig selv til at nå dit mål. Hvis du ikke har nogen anden udvej, er du nødt til at nå dit mål. Her er 5 idéer til hvordan du kan skabe konsekvenser for dig selv.
1. Offentliggør dit mål. Dine medmenneskers forventninger til dig påvirker din underbevidsthed, og det kan du bruge til din fordel. Hvis din omgangskreds kender dit mål, stiger din motivation til at arbejde på det. Vær så specifik som muligt. Sig ikke kun at du vil bestige et bjerg. Vælg hvilket bjerg og sig hvornår du senest vil gøre det. Lav en plan for hvordan du kan få det til at ske.
Nogle mener at det er en dårlig idé at offentligøre sine mål, fordi det kan give bagslag. Kritikken går på at hvis man oplever tilfredsstillelse når man snakker om målet, kan man risikere at miste motivationen for at udleve det. I slutningen af denne artikel henviser jeg til nogle kilder, der går mere i dybden med kritikken.
Mennesker er forskellige. For mig virker det godt at fortælle andre om mine mål. Hvis du tror at du kan risikere at miste motivationen hvis du snakker om dine mål, så lad være. For at undgå at det sker, kan du med fordel fokusere på handling i stedet for resultater. Og du kan bede dine venner om at spørge ind til, om du gør hvad der skal til for at nå målet. På samme måde kan du hjælpe dine venner, når de deler deres mål med dig. Del deres entusiasme og glæde, men sørg for også at spørge hvordan de vil gøre og hvornår. Så undgår I at det bliver ved snakken.
2. Få en accountability buddy. Dette er en personlig og strategisk version af idéen ovenfor. En accountability buddy er en ven, der hjælper dig med at nå dit mål. Aftal for eksempel at din ven ringer til dig en gang om ugen eller en gang om måneden, og spørger dig hvilke fremskridt du har gjort. Når du står til regnskab overfor din ven, er du nødt til arbejde på dit mål. Der er ingen vej udenom. Det er vigtigt, at din accountability buddy ikke lader dig slippe af sted med dårlige undskyldninger. Metoden virker kun hvis personen er streng.
3. Brug tracking. Tracking er at måle. Man kan påvirke menneskelig adfærd med målinger. Det fandt Henry Landsberger ud af i 1950’erne da han analyserede data fra eksperimenter foretaget på Hawthorne-fabrikken i Illinois, USA. Fabrikken havde forbedret lyset i produktionshallen, og det havde ført til forøget produktivitet. Senere lavede man et eksperiment i en anden produktionshal, hvor man forværrede lyset. Igen målte man effekten, og til stor overraskelse fik man samme resultat: Produktiviteten steg. Grunden til den forbedrede produktivitet havde ikke noget at gøre med lys. De ansatte blev mere produktive fordi de vidste at deres produktivitet blev målt. Indenfor samfundsvidenskab kalder man det Hawthorne-effekten.
Man kan bruge effekten til sin fordel. Det gør kostvejledere eksempelvis når de får deres klienter til at fotografere alt hvad de spiser. Smartphone applikationen YouFood er udviklet til dette formål. Alternativt kan man notere hvad man spiser i en notesbog.
Tracking virker fordi det skaber bevidsthed. Det er en måde at være accountability buddy for dig selv på. Du kan kombinere idéen med ovenstående idé, ved at sende tracking til din accountability buddy.
4. Lav væddemål. Kender du konceptet at ligge i planke? Det er en styrkeøvelse, hvor man ligger på sine tæer og underarme, og holder kroppen ret som en planke. Det er hårdt at ligge sådan længe ad gangen. En af mine venner har et mål om at træne sig op til at ligge i planke i 4 minutter og 24 sekunder (tiden på Snoop Dogg’s ‘Drop it like it’s hot’). Han har væddet med to venner (ikke mig – så stærk er jeg slet ikke) om at de skal kunne dette inden en bestemt dato. Hvis han ikke når målet, taber han væddemålet. Det motiverer ham til at træne hver morgen.
Jeg har andre venner, der har haft væddemål om at tabe sig, eller om at gå alkoholfri indtil en bestemt dato (ofte dagen hvor Roskilde Festival starter).
5. Brænd bådene. Hvis målet er vigtigt, kan det være en idé at brænde bådene. Kan du sætte dig selv i en situation hvor du er nødt til at nå dit mål? Det kommer an på situationen hvordan du kan gøre det. Hvis du vil forfølge en ny karriere, kan en måde være at opsige dit nuværende job. Hvis du vil være god til klatring, kan det være at købe en billet til en tur hvor du skal bestige et bjerg. Der findes mange versioner af denne taktik. Hvorvidt det er en god idé at bruge den afhænger af situation og personlighed.
Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien
Da jeg startede min blog fortalte jeg det til alle der ville lytte (og et par der ikke ville). Mine venner ved at jeg blogger ugentligt, hvilket skaber forventninger. Hvis jeg stopper vil de tænke, “hvor bliver det nye indlæg af?” Det giver ekstra motivation.
Jeg bruger tracking til at holde styr på om jeg når mine mål. Hver søndag sætter jeg mål for den kommende uge. Ved samme lejlighed gennemgår jeg målene for den uge der lige er gået. Jeg deler min ugentlige tracking med nogle af de nærmeste mennesker i mit liv, blandt andet min accountability buddy. Hvis jeg ikke når mine ugemål bryder helvede løs. Det hjælper mig til ikke at falde af på den. Hvis jeg dropper et mål på grund af dovenskab, ved jeg at jeg kommer til at stå til regnskab for det.
Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?
Jo flere konsekvenser du skaber, jo mere sandsynligt er det at du når dine mål. Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig i gang med at bruge strategien:
Hvor kan du offentliggøre dit mål? Ved du nøjagtigt hvad dit mål er? (Ellers kan du bruge SMART-metoden til at definere det)
Ville det hjælpe dig at have en Accountability buddy? Hvem kunne det være?
Hvordan kan du bruge tracking til at følge op på dine mål? Hvilke ting kan du tracke?
Er du konkurrence-menneske? Kan du lave væddemål med nogle i din omgangskreds om hvorvidt du når dit mål eller ej?
Kan du brænde bådene, så du er nødt til at nå dit mål?
Vælg gerne flere metoder. På den måde gør du det sværere for dig selv at lade dig stoppe af dårlige undskyldninger.
Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du gør det nemt at komme i gang med at nå dine mål.
Kilder og videre læsning
Historie om Alexander den Store er taget fra kapitel 5 bogen ’Alexander the Great’s Art of Strategy’ af Partha Bose. Du kan læse kapitlet her (side 110).
Om kritik af at offentliggøre sine mål:
For to år siden besøgte jeg noget af min familie, som har en stor hund. Jeg skulle gå tur med den, men den endte med at gå tur med mig. I mange år skete det samme med min computer og smartphone. Jeg styrede ikke selv mit fokus – teknologien bestemte over mig. Det ændrede sig da jeg droppede notifikationer. [1]
Notifikationer er populære, men de nedsætter produktivitet og kvaliteten af samtaler. Folk arbejder på en opgave, men pludseligt får de en notification om, at der er kommet en besked eller et like. De smider alt hvad de har i hænderne (på nær smartphonen), for at tjekke hvad der er sket.
Du kan ikke arbejde optimalt, hvis du konstant bliver afbrudt. Den mest effektive løsning er at slå notifikationerne fra på alle dine enheder. Jeg har selv slået notifikationer fra på min computer og min smartphone. Facebook-notificationer, Messenger-beskeder og e-mails popper ikke op på min telefon. Jeg ser de ting når jeg selv tjekker. SMS’er popper automatisk frem på telefonen, men de er lydløse. På den måde ser jeg dem når jeg kigger på min telefon, men de afbryder mig ikke midt i en opgave eller en samtale. Det eneste der får min smartphone til at larme er hvis der er nogle der ringer, eller hvis jeg har sat en alarm. På min computer har jeg gjort det samme.
Research har gentagne gange vist, at mennesker har en begrænset mængde mental energi. Jo mere af din energi du giver til afbrydelser, jo mindre energi har du til andre aktiviter.
Derfor må man vælge hvad der er vigtigst: At se sine beskeder hurtigst muligt, eller at have mest muligt overskud til at løse sine vigtigste opgaver? Hvad er vigtigst: At se kommentarer fra dine venner på Facebook, eller at lytte til den person der sidder foran dig?
Ingen kan nå alt – ikke en gang JK Rowling. Derfor prioriterer hun hvad der er vigtigst at fokusere på. I 2009 åbnede hendes assistent en Twitter-konto til hende. I over et år var der kun et tweet fra hende: “This is the real me, but you won’t be hearing from me often I am afraid, as pen and paper is my priority at the moment.” Hvis hun ikke havde prioriteret hvordan hun brugte sin begrænsede energi, havde det ikke været muligt for hende at udgive fire bøger mellem 2012 og 2015. Til gengæld havde hun kunne “berige” verden med en masse tweets.
Vær bevidst om dine værdier, og sørg for at din brug af teknologi afspejler dem. Hvis du lader notificationer styre dit liv, begår du samme fejl som jeg gjorde, da hunden gik tur med mig.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
[1] Update 28-05-2019: Siden jeg skrev denne artikel, er det blevet sværere at slippe af sted med at sidde med næsen i min smartphone. (“Du skriver jo selv på din blog, at du ikke er afhængig af teknologien …”)
De seneste uger har jeg skrevet om danskernes afhængighed af online distraktioner. Personligt er mit problem især, at jeg tjekker e-mail og Facebook for ofte. Jeg tror ikke jeg er alene her. I dette indlæg deler jeg 3 tips, der hjalp mig med at genvinde kontrollen over mine online vaner. Jeg bruger e-mail som eksempel, men idéerne virker på samme måde for andre online aktiviteter.
1. Brug tracking
Tracking går ud på at måle din adfærd. Mål hvor mange gange om ugen du tjekker e-mail. Eller hvor meget tid du bruger på e-mail, hvis du synes det er der problemet ligger. For mig er antallet af gange vigtigst, fordi det indikerer hvor ofte jeg lader e-mails afbryde mig.
Jeg tracker en uge ad gangen. Hver søndag ser jeg hvor mange gange i løbet af ugen jeg har tjekket e-mail. (Dette tal kan til tider være skræmmende.)
Jeg sender min tracking til nogle udvalgte personer, som jeg respekterer og som kender mine mål. Bevidstheden om at de ser hvor mange gange jeg tjekker e-mail, får mig automatisk til at gøre det mindre. Det virker på grund af Hawthorne-effekten, som jeg skrev om i januar.
Jeg bruger iPhone-app’en ‘Kounter’ til at notere hver gang jeg går online. Hvordan du noterer din tracking er ligegyldigt, bare det er nemt og hurtigt. Det ville være smartere med en app, der automatisk registrerer hvor mange gange man logger på Gmail, Facebook, osv. (uanset hvilken enhed man logger ind fra). Hvis du kender sådan en app, vil jeg gerne høre fra dig.
2. Zeigarnik-effekten: Planlæg e-mail sessions
Zeigarnik-effekten er den menneskelige hjernes tendens til at minde os om ufuldendte opgaver. Hvis du er i gang med en opgave, og stopper før den er færdig, vil din hjerne fortsat fokusere på den. Når du færdiggør opgaven, giver hjernen dig fred. Effekten er opkaldt efter den russiske psykolog, Bluma Zeigarnik, der var den første til at dokumentere den.
Videnskabelige forsøg har vist, at det ikke er nødvendigt at fuldende en opgave for at få fred. Hvis man laver en plan for hvornår man vil arbejde videre, lader hjernen være med at komme med påmindelser, fordi den ved at der er styr på det.
Du kan bruge Zeigarnik-effekten til at gøre det nemmere at holde fingrene fra indboksen, ved at planlægge hvornår du vil tjekke e-mail. Fordelen ved at planlægge dine e-mail sessions, er at du vil tænke mindre på e-mails resten af tiden, fordi din underbevidsthed ved at der er styr på det. Det gør det nemmere at fokusere på den opgave du er i gang med. Planlæg dine e-mail sessions ud fra dine behov. Du kan sagtens planlægge mange på en dag. Målet er at slippe for at tænke på e-mail resten af tiden.
3. Hav en ‘next time online’-liste
Her er et klassisk problem. Du arbejder fokuseret. Koncentrationen er i top. Men så kommer du i tanke om, at du skal tjekke noget online. Måske er det nødvendigt for at komme videre med den opgave du er i gang med. Måske er det noget andet spændende som du ikke vil glemme.
Det sker tit for mig. Jeg går online for at tjekke noget, og før jeg ved af det, har jeg surfet på internettet i 30 minutter. At tjekke noget online er som at sejle ind i Bermuda-trekanten. Rejsen tager altid længere tid end planlagt – og nogle rejsende farer vild og vender aldrig tilbage.
Der er ingen grund til at gå online flere gange end nødvendigt. Men det er heller ikke en god strategi at huske hvad du skal tjekke næste gang du er online. Hvis du gør det, vil Zeigarnik-effekten sørge for at du ikke får fred.
For at løse problemet kan du bruge en ‘next time online’-liste. Her skriver du hvad du skal tjekke næste gang du er online. På den måde undgår du at blive afbrudt og spilde en masse tid online, og du undgår at blive plaget af Zeigarnik-effekten. Det giver dig gode forhold til at fokusere på den opgave du arbejder på.
I løbet af et par timer kan listen vokse sig stor. Du har måske 10 eller 15 småting du skal klare online. Når de står på en liste kan du klare dem i samme session. Det påvirker dig til at få dem alle ordnet, før du farer vild på internettet og giver din opmærksomhed til ligegyldige ting. Listen kan hjælpe dig til at gå online én gang i løbet af en morgen i stedet for 15 gange.
Hvad virker for dig?
De tre råd er simple, men de har været til stor gavn for mig. I efteråret tjekkede jeg e-mail og Facebook flere gange om dagen end jeg har lyst til at indrømme. Jeg farede vild på internettet. Efter at have implementeret de 3 råd fra denne artikel, er det lykkedes mig at begrænse mit Facebook og e-mail forbrug til 2-3 gange om dagen.
Hvis du vil have mest muligt ud af artiklen, vil jeg anbefale dig at vælge hvilket af de 3 råd, der giver mest mening for dig. Implementer det allerede i dag. Jeg er nysgerrig efter om rådene er brugbare for dig, og om du har andre forslag til at skabe fokus. Skriv gerne en kommentar.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Er du god til at multitaske? Vi lever i en verden, der forventer at man altid er online. Fordybelse er blevet sat til side til fordel for multitasking, men videnskabelige undersøgelser viser, at multitasking er en myte. Hjernen kan ikke løse flere opgaver ad gangen. Det føles produktivt at have mange bolde i luften, men når der er tale om komplicerede opgaver, bliver du hurtigere færdig, hvis du løser én opgave ad gangen.
Foto: Ryan Ritchie
Multitasking findes ikke
Når forskere undersøger hvordan multitasking påvirker produktivitet, bruger de ikke begrebet “multitasking”. De kalder det i stedet “task switching”, fordi det er hvad der i virkeligt sker. Du kan godt have gang i flere aktiviteter på én gang, men din hjerne kan kun fokusere på én ting ad gangen. Din hjerne kan skifte fokus så hurtigt, at det føles som om at den gør flere ting samtidigt. Det føles effektivt. Men hvis du “multitasker” tvinger du din hjerne til at skifte mellem to opgaver konstant, for at holde styr på dem begge.
Hver gang din hjerne skifter fokus, betaler du en “switch cost”. Det er en den mængde tid og energi som det koster hjernen at omstille sig til en ny opgave. Den menneskelige hjerne er god til at omstille sig, og derfor er prisen lav. Prisen på afbrydelser afhænger dog af opgavens kompleksitet. Jo mere kompliceret opgaven er, jo større switch costs betaler du for at skifte fokus.
Hvis du konstant tvinger din hjerne til gøre flere ting på en gang, hober omkostningerne sig op. Det er ligesom at køre en bil, hvor håndbremsen ikke er blevet løsnet helt. Der sker ikke noget hvis du kører et øjeblik før du opdager det. Men jeg vil ikke anbefale at køre til Paris på den måde.
Verden er distraheret
Mange videnarbejdere er distraherede. Konsulentfirmaet McKinsey lavede i 2012 en undersøgelse, der viser, at 30% af den gennemsnitlige videnarbejders tid går til at håndtere e-mails. Her vil du måske tænke, at 30% er meget, men dette er kun en del af problemet. Et yderligere problem er, at den mentale byrde som afbrydelser medfører, reducerer arbejdernes produktivitet i de resterende 70%.
I 2001 fulgte Thomas Jackson, Ray Dawson og Darren Wilson 15 medarbejdere i en britisk virksomhed i 28 dage. Undersøgelsen viser, at medarbejderne blev afbrudt af e-mail cirka hvert femte minut, og at de fleste reagerede på modtagne mails allerede inden for 6 sekunder. Den samme undersøgelse viser, at “recovery time” (den tid det tager hjernen at omstille sig, efter at have sendt en e-mail) i den pågældende virksomhed er på 64 sekunder.
Andre undersøgelser bekræfter, at afbrydelser formindsker produktivitet. En undersøgelse viser, at konstante afbrydelser svarer til en IQ reduction på 10 point. En anden undersøgelse viser, at 28% af arbejdstiden i amerikanske virksomheder bliver brugt på at håndtere afbrydelser. Det koster USA’s økonomi 588 milliarder dollars om året.
Fokus er værdifuldt
I bogen Deep Work, skelner Cal Newport mellem to forskellige måder at arbejde på. ‘Deep Work’ er arbejde, hvor man fordyber sig i én opgave, og presser sine kognitive evner til grænsen. Tænk på Van Gogh der maler, en studerende der læser til eksamen, eller en direktør der foretager en strategisk beslutning.
‘Shallow Work’, er arbejde, der kan udføres mens man er distraheret, fordi det ikke stiller samme krav til ens kognitive evner. Telefonopkald, e-mails og praktiske opgaver er Shallow Work.
Deep Work er værdifuldt, fordi det er her innovation og kreativitet opstår. For Danmark er Deep Work vigtigt, fordi vi ikke kan løbe hurtigere end Kina. Vi må fokusere på kvalitet frem for kvantitet (for det løb har vi for længst tabt). Kina håndterer Shallow Work mere effektivt end Danmark. Vores største force er Deep Work. Det gør ikke noget, at Kina løber hurtigst, hvis det er Danmark, der viser vejen.
For dig er Deep Work vigtigt, fordi det sikrer dit arbejde. Deep Work er svært at kopiere. Når du udfører Deep Work kan dit arbejde ikke automatiseres eller erstattes af billigere arbejdskraft.
Under den industrielle revolution bestod de fleste jobs af Shallow Work. Men i takt med at mange jobs indebærer videnarbejde, er Deep Work kommet til at fylde mere. Prisen på afbrydelser er højere end nogensinde før, fordi komplicerede opgaver medfører høje switch costs. Deep Work bliver sjældnere samtidigt med at det bliver vigtigere.
Hvor mange faner har du åbne på din computer lige nu?
Når man bruger internettet, er der altid mange spændende links at klikke på. Det resulterer i, at man åbner mange faner ad gangen i sin internetbrowser. Når man hopper rundt fra en fane til en anden, er det svært at fordybe sig. (Det er grunden til, at jeg er stoppet med at have links i teksten her på bloggen.)
Hvor mange faner har du åbne på din computer lige nu? Skriv svaret herunder. Når du svarer, kan du se hvad andre har svaret. Lad mig understrege, at undersøgelsen her ikke er videnskabelig, men blot en uformel test af tendensen blandt bloggens læsere. Du kan godt svare igen, selvom du tidligere har svaret.
30 personer har allerede deltaget. (Jeg lavede et opslag med undersøgelsen her på bloggen, og på Facebook.) 40% havde 3-5 faner åbne, og 23% havde 6-10 faner åbne. Over 20 faner var et mere typisk svar end kun én fane. (Note: disse tal vil måske ændre sig i takt med at flere personer stemmer.)
Mennesker er forskellige
Hvad er forskellen på en programmør og en manager? Ifølge Venture Capitalist og programmør, Paul Graham, arbejder programmører og managers på forskellige måder. En manager’s arbejdsdag består i høj grad af møder, kommunikation og afbrydelser. De opgaver som manageren skal løse på egen hånd ved skrivebordet, finder hun tid til, når der er plads i kalenderen.
Sådan kan en programmør ikke arbejde. Programmering kræver stor koncentration. Derfor foretrækker mange programmører at have lang tid ad gangen til fordybelse. Hvis opgaven er svær at komme igang med, kan der gå flere timer før arbejdet begynder at gå godt. En afbrydelse kan forsinke arbejdet med flere timer, selv hvis den ikke tager lang tid.
Mange forfattere og idéudviklere har det som programmører. Det tager tid at komme i flow, og afbrydelser koster dyrt. Sådan har jeg det selv når jeg udvikler idéer eller forsøge at forstå komplekse problemstillinger. Jeg udretter mere på 3 timer uden afbrydelser, end på 6 timer hvor jeg bliver afbrudt hvert tyvende minut (selv hvis afbrydelserne sammenlagt varer under en time). Prisen på afbrydelser er høj.
Managers og programmører har forskellige behov. Managers har brug for at kommunikere, for kunne holde overblik og koordinere. Programmører har brug for fordybelse uden afbrydelser. For managere kan det være svært at forstå, at en kort afbrydelse er et problem. For programmører er det svært at acceptere, at afbrydelser nogle gange er en nødvendighed. Den enes behov er ikke mere rigtigt end den andens. For at alle den yde deres bedste, er det nødvendigt at tage højde for begge typer af behov.
Hvordan fokuserer du i en distraheret verden?
Første skridt er bevidsthed. Vær bevidst om, at multitasking ikke nødvendigvis er produktivt – selv hvis det føles sådan. Det er især tilfældet med komplicerede opgaver. Tænk over hvilken type du er. Er du som en manager eller som en programmør? Hvis du er leder, så overvej hvilken type dine medarbejdere er.
Vi lever i en tid hvor fordybelse er populært at snakke om, men svært at praktisere. I de kommende uger vender jeg tilbage med specifikke tips til hvordan du fokuserer i en verden hvor fokus ikke er moderne.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Undersøgelse af e-mailvaner i britisk virksomhed: Jackson, T., Dawson, R., & Wilson, D. (2001). The cost of email interruption.Journal of Systems and Information Technology, 5(1), 81-92.
Konstante afbrydelser svarer til en IQ reduction på 10 point: O’Connell, N. (2008). Interruption overload. Strategic Direction, 24(10), side 3.
Afbrydelser fylder 28%, og det koster USA’s økonomi $588 mia om året: O’Connell, N. (2008). Interruption overload. Strategic Direction, 24(10), side 3.
McKinsey’s undersøgelse fra 2012: Deep Work af Cal Newport (side 5)
Bogen “Deep Work” af Cal Newport giver en række interessante idéer om at nogle arbejdesopgaver kræver dybt fokus (Deep Work), mens andre opgaver kan klares med mindre fokus (Shallow Work). Bogen handler ikke om multitasking, men den giver en spændende vinkel, hvis du er interesseret i hvordan afbrydelser påvirker din produktivitet, og hvad du kan gøre ved det.
Afhængig af Facebook (kronik jeg har skrevet om, at danskerne er afhængige af Facebook)
Tilgængeligheden af information er eksploderet de sidste tyve år. Det største problem er ikke længere at finde viden, men at vælge hvad man skal fokusere på, samt at omsætte viden til handling. Det er vigtigt for mig, at idéerne på min blog er brugbare. I dette indlæg viser jeg hvilke idéer fra bloggen, der er vigtigst for mig at bruge i 2016, og hvordan jeg vil bruge dem.
1. Viljestyrke
Idéen: Menneskers viljestyrke er begrænset. Hvis man bruger energi på én ting, har man mindre energi til andre ting.
Jeg arbejder bedst om morgenen. Jo flere distraktioner jeg møder før jeg starter arbejdsdagen, jo mindre fokuseret er jeg, når jeg kommer igang. Hvis jeg er tilstrækkeligt distraheret, kan jeg bruge flere timer på at besvare e-mails og “researche” idéer på internettet. Disse opgaver skal klares, men ikke på bekostning af vigtigere opgaver. For at bruge min begrænsede energi så godt som muligt, gør jeg følgende.
Klarer dagens vigtigste opgave så tidligt som muligt. Hvis jeg arbejder 3-4 timer på dagens vigtigste opgave, før jeg går online, stiger sandsyngligheden for at dagen bliver produktiv. Derfor forsøger jeg at holde mobilen og internettet slukket indtil klokken 12 hver dag. Jeg tracker dagligt hvorvidt dette lykkes (jeg vender tilbage til tracking om lidt).
Træffer beslutninger på forhånd. Beslutninger dræner mental energi. En grund til, at mange fokuserer bedst om morgenen, er man endnu ikke har brugt energi på at træffe beslutninger. Jeg har brug for al min energi til at løse mine vigtigste opgaver. Derfor minimerer jeg mængden af beslutninger, jeg skal træffe før jeg går igang. Jeg træffer så mange beslutninger som muligt aftenen i forvejen, så jeg ikke skal bruge energi på det når jeg står op (man genoplader primært mental energi gennem søvn). Eksempelvis slutter jeg ofte dagen af med at skrive mål ned for den kommende dag, udvælge det vigtigste mål, og lægge tøj frem.
Slik- og alkohol-regler. Reglerne har to funktioner. Den mest åbenlyse er, at de begrænser mit slik- og alkohol-forbrug. Den anden funktion er, at de reducerer mængden af beslutninger jeg bliver konfronteret med, hvilket betyder at jeg har mere mentalt overskud til andre ting.
2. Checklister
Idéen: Checklister frigør mental energi, og hjælper dig med at huske vigtige ting. Checklister bygger på idéen om viljestyrke. Det er spild af energi at bruge hjernen til at huske, når du i stedet kan bruge den til at tænke. Som David Allen har sagt: ‘Your mind is for having ideas, not holding them.’
Jeg begyndte for alvor at bruge checklister sidste år. Nu er jeg storforbruger af dem. Jeg bruger checklister til blogging, personlige mål og mange praktiske ting. Jeg har endda en checkliste til at holde styr på mine checklister.
Blogging checklister
Jeg bruger flere checklister til at holde styr på min blog. Den vigtigste af disse er min udgivelsesplan, hvor jeg noterer hvad jeg vil skrive om i den nærmeste fremtid. Mit mål er at udgive et nyt indlæg på bloggen hver uge. I perioder hvor jeg har travlt, kræver det noget planlægning. Her er min udgivelsesplan uundværlig. Til bloggen har jeg også en idéliste. Når jeg får gode idéer, hører noget jeg undrer mig over, eller læser om spændende undersøgelser, skriver jeg det på idélisten. Da jeg havde blogget et par måneder, spurgte en fra min familie, om jeg ikke var bange for at løbe tør for idéer. Jeg har det omvendt: Jeg er bange for at jeg ikke kan nå at fortælle om alle de idéer jeg vil. Idélisten vokser hurtigere end jeg kan nå at følge med.
Min sidste blogging checklist bruges, når jeg offentliggør indlæg. Jeg poster alle indlæg på christianstaal.com, og på min LinkedIn-side. Jeg deler desuden en personlig update på Facebook, Google+ og Twitter. Nogle gange deler jeg mine indlæg i relevante grupper på Facebook eller LinkedIn. Hver gang jeg poster et indlæg, sender jeg det til nogle personer, der har bedt om at få besked når det sker. (Skriv en kommentar eller send en mail til christianstaalkontakt@gmail.com, hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg. Skriv hvordan du vil kontaktes. Der er frit valg, men jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke har flere brevduer.) Min checkliste for nye indlæg sikrer, at jeg husker alle disse ting, og at jeg ikke spilder mental energi på det.
GTD checklister (GTD = Getting Things Done)
Mine GTD checklister omhandler alt det jeg skal huske på en ugentlig og månedlig basis. Måden jeg bruger mine GTD checklister på, er inspireret af David Allen’s bog ‘Getting Things Done’.
Hver søndag kigger jeg tilbage på ugen der er gået, ser hvor mange af mine mål jeg har nået, og sætter mål for den kommende uge. Det samme gør jeg den sidste søndag i måneden. Mine GTD checklister minder mig blandt andet om: At tjekke eBoks, at skrive interessante idéer ned, at tage back-up af mine vigtigste dokumenter og at holde styr på min kalender.
Klassiske checklister
Jeg bruger de klassiske checklister som de fleste kender. To do lister med dagens opgaver, indkøbslister og ferie-pakkelister. Jeg har også en fitness-pakkeliste. Siden jeg indførte den, går det hurtigere med at pakke sportstasken, og jeg undgår at glemme drikkedunk eller håndklæde.
3. Tracking
Kort opsummering af idéen: Når du måler noget, fokuserer du på det, hvilket påvirker din adfærd.
Om tracking er noget for dig, afhænger af din personlighed. Jeg elsker det. Jeg tracker blandt andet ugentligt hvor mange gange jeg træner, mediterer og forbliver offline til klokken 12.
Jeg deler min tracking med et par personer, der er tæt på mig. Hver uge sender jeg dem en mail hvor jeg skriver: min tracking (antal gange jeg har trænet, mediteret osv.), hvor mange af mine ugemål jeg har klaret, og hvad målene er for den kommende uge. Hvis jeg ‘glemmer’ at træne, eller ikke opnår mine ugemål, bliver det bemærket. Tracking motiverer mig til at bruge min tid bedst muligt.
En af mine udfordringer er, at jeg nemt kommer til at tjekke e-mail og Facebook mange gange på en dag. Det er især e-mailen der trækker i perioder hvor jeg afventer svar på spændende projekter og samarbejdsmuligheder. Og jeg når jeg først har tjekket mail, kan jeg jo lige så godt se om der sker noget spændende på Facebook.
Fra denne uge begynder jeg at tracke, hvor mange gange om ugen jeg tjekker e-mail eller Facebook. Jeg tror ikke, at jeg vil kunne lide resultatet efter den første uge, men så meget desto vigtigere, at jeg bliver konfronteret med det. Det i sig selv at tracke det, vil få mig til at bruge mindre på mail og Facebook.
Det er de 3 vigtigste idéer fra bloggen, som jeg vil bruge i 2016. Hvilke lektioner er vigtigst for dig at gøre brug af i det kommende år? Der er brownie-points, hvis lektionerne kommer her fra bloggen, men jeg vil meget gerne høre fra dig under alle omstændigheder.
Spørgsmål til dig: Hvad synes du om denne måde at bruge links på?
Dette indlæg er et eksperiment. I stedet for at linke til artikler inde i teksten, som man normalt gør på blogs, har jeg samlet alle relevante links nederst i indlægget. Det er for at forbedre læseoplevelsen. Jeg oplever selv, når jeg læser på andre blogs, at jeg klikker på en masse links, og læser brudstykker på flere forskellige sider, før jeg får læst en artikel færdig. Det gør det svært at fordybe sig.
Research viser, at tekster med mange links, bliver oplevet som forvirrende. Denne research vil jeg vende tilbage til (det står på min idé-liste). I første omgang, er jeg meget interesseret i din, min læsers, mening om måden at bruge links på. Foretrækker du, at alle relevante links er samlet i slutningen af artiklen (som herunder), eller foretrækker du metoden med, at links optræder inde i teksten? Jeg vil meget gerne høre din mening uanset om du har lyst til at begrunde den. Skriv gerne en kommentar eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
I 1920’erne foretog Western Electric Company en række undersøgelser på deres fabrik i Hawthorne. Målet var at finde ud af hvordan fysiske rammer påvirkede produktiviteten. En af undersøgelserne omhandlede lysstyrken i produktionshallerne. Man øgede lysstyrken i en hal, og efterfølgende steg produktiviteten. Lektionen var, at stærkere lys fører til højere produktivitet. Dette viste sig dog at være en forhastet konklusion.
I 1950’erne gennemgik Henry Landsberger resultaterne fra Hawthorne-undersøgelsen. Han opdagede noget mærkeligt. Det var korrekt at produktiviteten steg i hallen med forbedret lys. Det mærkelige var at produktiviteten også var steget i en anden hal, hvor man havde reduceret lysstyrken. Det gav ikke mening. Hvis stærkere lys medfører højere produktivitet, bør svagere lys medføre lavere produktivitet.
Forklaringen er at produktivitetsstigningen i de to produktionshaller ikke havde noget med lysstyrken at gøre. Det afgørende var, at medarbejderne vidste, at deres indsats blev målt. Det i sig selv, fik dem til at arbejde hurtigere. Undersøgelsen har lagt navn til Hawthorne-effekten. Effekten opstår i situationer hvor menneskers adfærd bliver påvirket af bevidstheden om at blive observeret. Det er vigtigt for samfundsvidenskabelige forskere at tage højde for effekten når de laver eksperimenter, fordi de ellers risikerer at drage forkerte konklusioner. Hawthorne-effekten er god for dig at kende, fordi den kan gøre det lettere at nå dine mål.
Sådan undgår forskere at blive snydt af effekten
For at redegøre for Hawthorne-effekten, inddeler samfundsvidenskabelige forskere typisk deltagerne i deres eksperimenter, i forsøg- og kontrolgrupper. Forestil dig at vi gentager undersøgelsen på Hawthorne-fabrikken. Vi inddeler medarbejderne i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. De to grupper sidder i hver sin hal. Vi måler begge gruppers produktivitet, og begge grupper ved, at de bliver målt.
I forsøgsgruppen øger vi lysstyrken; i kontrolgruppen ændrer vi intet. Hvis produktiviteten stiger i forsøgsgruppen, men ikke i kontrolgruppen, er årsagen sandsynligvis ændringen i lysstyrke, da det er den eneste forskel på de to grupper. Hvis produktiviteten stiger lige meget i begge haller, har lysstyrken ikke spillet nogen rolle. Derfor er årsagen sandsynligvis Hawthorne-effekten.
Når samfundsvidenskabelige undersøgelser og psykologiske eksperimenter bruger forsøgs- og kontrolgrupper, er det ofte for at kunne redegøre for Hawthorne-effekten. Tilsvarende, bruger man i medicinske studier forsøgs- og kontrolgrupper for at kunne redegøre for placebo-effekten.
Brug Hawthorne-effekten i dit liv
Et af mine yndlingscitater kommer fra Peter Drucker: ‘Det vi måler, bliver prioriteret’. I eksperimentet på Hawthorne-fabrikken, målte man produktiviteten. Denne måling fik produktiviteten til at stige. Når mennesker ved at noget bliver målt, fokuserer vi automatisk på det. Det kan du bruge til din fordel.
Hvis du vil have noget eller blive bedre til noget, kan du gøre det lettere for dig selv ved at måle det.
Når et nyt år starter, ønsker mange danskere at komme i form. For at gøre det nemmere for dig selv, kan du bruge tracking, som ganske enkelt betyder, at du måler hvor meget du træner. Det er hurtigt og nemt, og når du gør det, påvirker Hawthorne-effekten dig til at prioritere din træning.
Du kan gøre det på flere forskellige måder. En simpel måde er at skrive ned i en journal eller på din smartphone hvor mange gange du træner hver uge. Jeg bruger app’en ‘Way of Life’, men der findes flere alternativer. Du kan gøre tracking mere effektivt ved at aftale med en person du stoler på, at du hver uge fortæller hende hvor mange gange du har trænet. Ingen undskyldninger eller forklaringer. Hvis du finder en ven som du respekterer, og ikke vil skuffe, vil det påvirke dig til at tage din træning mere seriøst.
Du kan gøre det samme med andre mål. Et klassisk eksempel er at diætister får deres klienter til at notere alt hvad de spiser. Eller får dem til at tage billeder af det. Det er effektivt fordi det fjerne skyklapperne og gør det sværere at lyve for sig selv.
Jeg bruger selv tracking til at skabe bevidsthed om skrivning, træning og meditation. Hvad er dit vigtigste mål for det kommende år? Og Hvordan kan du bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det? Del gerne i en kommentar hvad dit mål er, og hvordan du vil bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det. Hvis du ikke ved hvordan du kan bruge tracking til at nå målet, kommer jeg gerne med et forslag.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
2015 har været et spændende år. I dette indlæg kigger jeg tilbage på mine årsmål. Jeg havde 6 mål for 2015. Jeg starter med at skrive overskrifterne. Derefter gennemgår jeg målene enkeltvis, definerer hvad de indbefatter og reflekterer over hvordan det er gået med at nå dem.
Mit mål var, at skrive en interessant opgave, udfordre mig selv, og få en en høj karakter (10 eller 12). Opgaven er færdig, og skal afleveres d. 2. januar. Det har været en lærerig opgave, og selv om den til tider har voldt mig stort besvær, er jeg blevet stolt af resultatet. Jeg kender af gode grunde ikke karakteren endnu. Jeg har lovet virksomheden jeg har skrevet for fortrolighed, og kommer derfor hverken til at dele opgaven, eller beskrivelser af den.
Udgiv ‘Uden Ord’
‘Uden Ord’ er en roman jeg færdiggjorde i 2014. Mit mål var, at få den udgivet i 2015. Det seneste år har jeg skrevet mere end nogensinde før, og det har forbedret mine evner. Derfor synes jeg ikke længere, at bogen lever op til min standard. Jeg vil gennemskrive den en sidste gang, før jeg sender den til mit valgte forlag. Derfor har jeg ikke nået dette mål. (Jeg har overvejet selvudgivelse, men har besluttet at gå den traditionelle vej med denne bog. Den beslutning vil jeg ikke uddybe her, men skriv en kommentar eller en mail hvis du vil vide mere.)
Styrk min krop
Målet var at begrænse mit forbrug af slik og alkohol, samt at gøre fysisk træning til en fast del af min hverdag. Jeg lavede en simpel slik-regel: Én slikdag om ugen. Grunden til at en regel fungerer godt for mig er ikke kun, at det begrænser hvor meget slik jeg spiser. Endnu vigtigere er det, at reglen sørger for at jeg ikke skal bruge mental energi på at holde mig sund. Du kan læse mere om mental energi og viljestyrke her. Ved at jeg tager beslutningen på forhånd, sparer jeg energi hvilket betyder at jeg har mere overskud til rådighed til ting jeg brænder for, som for eksempel at skrive artikler og foredrag.
Af samme grund har jeg en lignende regel for alkohol: Max 3 genstande på en dag. Jeg ved om mig selv, at jeg er ufokuseret og langsom når jeg har tømmermænd. Jeg har tidligere spildt mange lørdage og søndage på at havde ondt i hovedet. Det er jeg ikke længere villig til. Min tid er for vigtig for mig. Omvendt nyder jeg at drikke et par øl med mine venner eller et glas rødvin med min kæreste, og den glæde vil jeg ikke nægte mig selv. Reglen om 3 genstande gør det muligt for mig at nyde alkohol, uden at betale en høj pris for det.
Det største problem ved disse regler er, at de ødelægger spontanitet. Hvis jeg har brugt min ugentlige slikdag, og tager til fest, er det surt at gå glip af en god hjemmelavet kage, især hvis værten har gjort sig umage. Og med alkohol er det surt aldrig at kunne opleve en tosset bytur. Problemet er bare, at hvis jeg ikke har en klar regel, så ender det med at tage overhånd. Derfor har jeg brug for regler. For at reglerne ikke skal ødelægge spontaniteten i mit liv, har jeg en wildcard-ordning, der gør det muligt at “snyde” i enkelte tilfælde. Med slik har jeg 5 ‘wildcards’ på et år, hvor jeg kan spise slik selvom min slikdag er brugt. Med alkohol har jeg 4 wildcards på et år hvor jeg kan tage i byen og drikke som en viking. Jeg har wildcards fordi reglerne er min tjener, og ikke min herre. I 2015 har ordningen fungeret godt. Jeg har ikke snydt, udover når jeg brugt mine wildcards (som jeg har været glad for).
Jeg begyndte i fitness center i slutningen af 2014. I år ville jeg gøre det til en vane. Det mål har jeg opnået. Jeg træner typisk fem gange om ugen. Jeg har oplevet at træning er en stor fornøjelse, når det bliver en fast vane. Især når jeg kombinerer det med god musik eller spændende podcasts.
Træn public speaking
Meningen med dette mål var at blive dygtigere, at få erfaring og at opsøge nye muligheder. Jeg har udviklet mig meget på dette punkt. Jeg har deltaget i talekonkurrencer, hvor jeg både har vundet og tabt. Jeg har for første gang taget rollen som ‘toastmaster’ til et Toastmastersmøde. Jeg har været med til at starte en Toastmasters-klub i Odense. Jeg har holdt mit første foredrag på Folkeuniversitetet, som jeg var lige ved at aflyse. Jeg er blevet booket som foredragsholder gennem bloggen her. Jeg har fået filmet mange af mine oplæg med smartphonekameraer, og efterfølgende set dem igennem, for at analysere hvad jeg kan gøre bedre. (Mit mål var at gøre dette 10 gange, og nåede det næsten. Jeg endte på 9 gange.) Alt i alt betragter jeg mit mål om at blive dygtigere til public speaking som nået.
Bliv bedre til at skrive
Jeg startede min blog i november 2014. Mit mål i 2015 var at udgive et indlæg hver uge, hvilket jeg har gjort. Jeg havde desuden nogle delmål. Jeg ville lave et nyhedsbrev til bloggen, som mine læsere kan skrive sig op til, hvis de ønsker at blive opdateret med det bedste materiale fra bloggen, samt andre spændende anbefalinger 4-6 gange om året. Jeg har sendt nyhedsbrevet ud 4 gange i 2015, og det kommer næste gang i januar.
Jeg havde også et mål, om at jeg ville prøve at skrive for nogle andre platforme end min egen blog, både for at udfordre mig selv, og for at komme ud til flere læsere med mine idéer. I 2015 har jeg skrevet for Lederweb.dk, TJECK Magazine, Studenterbladet RUST, K-Forum, Kristeligt Dagblad, MX Media og Fyens Stiftstidende.
Alt i alt er jeg godt tilfreds med min indsats i 2015. Jeg skulle lige til poppe nytårschampagnen lidt for tidligt, men så kom jeg til at tænke på alle de ting jeg kunne have gjort bedre. Det kommer indlægget i næste uge til at handle om.
Tak fordi du læste med, og godt nytår!
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
I 1860’erne ønskede Christopher Latham Sholes at gøre sine forretninger (han var blandt andet avisredaktør og politiker) mere produktiv. Derfor opfandt han skrivemaskinen Remington No. 1, som han og tre medudviklere fik patent på i 1868.
Tasterne stod i alfabetisk orden. Man antog dette var mest effektivt, fordi man på den måde hurtigst kunne finde de rette taster.
Mange producenter udviklede siden deres egne skrivemaskiner, og der fandtes flere forskellige designs. I 1893 blev det afgjort hvilket design, der ville overtage markedet, da de fem største skrivemaskineproducenter, Remington, Caligraph, Yost, Densmore, og Smith-Premier blev forenet til et firma, og valgte QWERTY. Når man vænner sig til at tasterne sidder på en bestemt måde, er det besværligt at skifte til et nyt design. Derfor blev QWERTY standarden som næsten alle skrivemaskineproducenter indrettede sig under.
Sidder du lige nu og tænker, “Hvad er QWERTY`?” Det er sådan et tastatur du sidder med foran dig (medmindre du sidder med en smartphone eller iPad i hånden). Grunden til at man kalder det QWERTY, er at den øverste bogstavrække starter med Q, efterfulgt af W, E, R, T og Y.
Hvor kommer QWERTY fra?
Der er mange teorier om hvordan QWERTY blev udviklet. Den mest kendte forklaring er at QWERTY løste et almindeligt problem med skrivemaskiner. Når man trykker på en tast på en skrivemaskine, bliver en stang (kaldet en skrivemaskinearm), ført frem mod papiret, og printer et bogstav. Problemet var at når man skrev meget hurtigt på skrivemaskiner, satte nogle af disse arme sig somme tider fast i hinanden. For at løse problemet, placerede man de taster som man ofte skriver efter hinanden væk fra hinanden, så armene ikke så nemt satte sig fast. (Andre mener at man lavede QWERTY fordi det går langsomt at skrive på. Når man skrev langsommere, ville armene ikke så nemt sætte sig fast).
En anden forklaring er at nogle af de første skrivemaskinebrugere vare telegrafoperatører. I QWERTY var tasterne placeret på en måde, der gjorde det nemt at skrive morsekode om til almindelig tekst på kort tid. Når man skal omskrive morsekode til tekst, er det eksempelvis en fordel at knapperne E, S og Z er placeret tæt på hinanden. Hvis du vil læse mere om hvorfor, vil jeg anbefale artiklen On the Prehistory of QWERTY.
En tredje forklaring er QWERTY tillod en nem demonstration, når man viste skrivemaskiner frem. Her var det smart man kunne skrive TYPEWRITER, udelukkende med den øverste række bogstaver.
Problemet med QWERTY
Skrivemaskinen er for længst blevet erstattet af computeren, men tastaturdesignet har overlevet. Det er problematisk, fordi der findes bedre alternativer til computerbrug. De to mest populære alternativer hedder Dvorak og Colemak. De er udviklet til at man bevæger fingrene så lidt som muligt når man skriver.
På et tastatur er der tre rækker med bogstaver. I Dvorak og Colemak er tasterne placeret strategisk. De bogstaver som optræder mest på engelsk (der findes også danske alternativer, men de er desværre ikke så gennemarbejdede som de engelske) er placeret på den midterste række. Derfor kan man trykke på dem uden at bevæge fingrene lige så meget som man skulle gøre hvis de var placeret på den øverste eller nederste række. Se på billederne af Colemak og Dvorak herunder. Læg mærke til at E, T, A, O, I, N, S og H (de otte bogstaver der bliver brugt hyppigst på engelsk) i begge designs er placeret på den midterste række.
Dvorak
Kilde: Wikimedia Commons
Colemak
Kilde: Wikimedia Commons
Hvad får man ud af at bruge Dvorak eller Colemak?
Det giver to fordele at droppe QWERTY til fordel for et mere effektivt design. Den første er at du kan øge din skrivehastighed, fordi dine fingre bevæger sig mindre. Den anden fordel er at du nedsætter din risiko for RSI (repeated strain injury) og andre skader. Det sker både fordi du bevæger fingrene mindre, men også fordi disse designs tager hensyn til ergonomi.
Ulemperne ved at skifte
Den største ulempe er at det er besværligt. Du har mange års træning i QWERTY. Derfor vil der gå noget tid før du skriver lige så hurtigt med de nye designs som du gør nu. (Som eksperiment har jeg skrevet denne sætning med Colemak. Det tog næsten fire minutter.)
En anden ulempe er at det kan skabe besvær hvis du låner en andens computer, eller hvis en anden skal låne din computer. Der er delte meninger om hvorvidt man mister evnen til at skrive hurtigt på QWERTY-tastaturer hvis man skifter. For mig ville det ikke være noget problem, da jeg næsten altid bruger min egen computer.
En tredje ulempe er at de danske versioner af Dvorak og Colemak ikke er imponerende, især fordi æ, ø og å er placeret besværligt.
Har du eksperimenteret med andre tastatur layouts end QWERTY? Hvordan har din erfaring været med at skrive på dansk med disse layouts? Skriv gerne en kommentar, eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis.
Christian Staal's Blog 