Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Kategori: At skrive

Om at blogge

De seneste par måneder har jeg tænkt over hvordan jeg ser blogging, og hvorfor det er vigtigt for mig. Det har resulteret i denne artikel, samt det nedentående billede.

blogging_christianstaal

Derfor blogger jeg

3576474626_5ec7027515_b

Foto: Luke Andrew Scowen

Til november har jeg blogget i to år. Jeg bruger meget tid på at skrive. De fleste af mine artikler har mange timers research bag sig. Når man bruger så meget tid på at skrive, må man spørge sig selv hvorfor.

Svaret er kærlighed til idéer. James Allen sagde engang: “Egetræet sover i agernet; fuglen venter i ægget.” Ligesom et agern kan blive til et egetræ, har idéer potentiale til at ændre verden. Alt som mennesket har skabt startede som idéer.

Steve Jobs sagde: “Creativity is just connecting things.” Derfor er det vigtigt, at have kendskab til mange ting. Jo flere idéer du kender til, jo flere kreative forbindelser kan du selv skabe. Hjernen har brug for idéer, ligesom maven har brug for mad.

Når jeg forelsker mig i en idé, vil jeg gerne dele den med andre. Bloggen er mit forsøg på at inspirere min læser, og præsentere dig for nye idéer.

4 TING SOM BLOGGING HAR GIVET MIG

Glæden ved at dele idéer er stor, men bloggen giver mig meget andet. Jeg nyder at læse om spændende idéer, men jeg har et særligt forhold til de idéer jeg har skrevet om.

1. Blogging gør mig bedre til at skrive

Mit mål er at skrive to artikler om måneden. Hver artikel forbedrer mine evner som skribent. Jeg kommunikerer tydeligere nu, end jeg gjorde sidste sommer. Om et år vil jeg være endnu skarpere. Jeg har et mål om at blive en så dygtig forfatter som jeg har potentiale til. Bloggen sørger for at jeg løbende forbedrer mig, fordi jeg konstant får øvelse.

2. Blogging tvinger mig til at lære

Jeg har svært ved at finde tid til at lære alt det jeg gerne vil. Min appetit for læring er stor. Men ofte lokker komedier mere end dokumentarfilm. Min blog tvinger mig til at lære noget nyt mindst to gange om måneden.

3. Blogging hjælper mig med at huske

Jeg har ofte svært ved at huske de idéer jeg læser om. Men når jeg skriver om en idé, husker jeg den i længere tid end jeg ellers ville. Det bruger jeg strategisk. Jeg skriver kun om idéer, som jeg ønsker at have i min langtidshukommelse. Og hvis jeg glemmer nogle detaljer, tjener bloggen som en offentlig notesbog, hvor jeg hurtigt kan genopfriske hukommelsen.

4. Blogging påvirker min adfærd

Når jeg læser om en god idé, får jeg lyst til at bruge den i mit liv. Ved at skrive om idéen, tvinger jeg mig selv til det. Jeg bryder mig ikke om at give andre tips, som jeg ikke selv følger. I vinters skrev jeg en artikel om, at danskerne er for afhængige af smartphones. Jeg skrev artiklen, fordi jeg selv havde brug for den. Det gjorde mig mere bevidst om min egen adfærd, og efterfølgende blev jeg bedre til at lægge telefonen væk, og se mine medmennesker i øjnene.

Hvis du blogger vil jeg gerne høre hvad du får ud af det. Du er velkommen til at skrive en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Jeg sender snart mit nyhedsbrev ud. Her får du det bedste materiale fra bloggen, samt andre spændende anbefalinger. Du kan tilmelde dig her. Jeg sender det 4-6 gange om året, og det er gratis!

Videre læsning og kilder

Artikel om at danskerne er afhængige af Facebook.

Artikel om hvordan blogging påvirker min adfærd.

Kilde til foto.

3 tips til at skrive

12527760_10207367806947394_1176900787_n

Foto (og håndskrift): Malene Bruun Pedersen

Mange mennesker har svært ved at skrive, hvad end der er tale om rapporter, jobansøgninger eller blogindlæg. Her er 3 tips til hvordan du får succes med dit næste skriveprojekt.

1. Fokuser på én ting

Multitasker du når du skriver? Mange mennesker føler sig produktive når de gør flere ting på én gang, men i de fleste tilfælde er det mere effektivt at gøre en ting ad gangen. De seneste to årtier har forskning gentagne gange vist, at man betaler en pris for multitasking. Psykologer kalder det switching costs. Når du arbejder på et svært afsnit i din opgave, og bliver afbrudt af SMS’er eller Facebook, mister du ikke kun den tid du bruger på disse aktiviteter. Switching costs er den tid det tager din hjerne at omstille sig til at gå i gang med opgaven igen. Det kan være, at du kun bruger to minutter på at besvare en SMS, men hvis din hjerne er ti minutter om at genfinde den koncentration som din opgave kræver, er afbrydelsen dyrere end man umiddelbart skulle tro. Jo mere kompleks opgaven er, jo større er prisen for afbrydelser.

Gør hvad du kan for at undgå forstyrrelser når du løser svære opgaver. Fortæl eksempelvis menneskerne omkring dig, at du er utilgængelig de kommende to timer, hvis det er så lang tid du vil fokusere på opgaven. Sluk din telefon. Find kuglepenne, papir, bøger og hvad du ellers har brug for frem, så du ikke skal afbryde dig selv for at gøre dette. Hvis du bliver fristet af Facebook eller YouTube, kan du bruge app’s som “Freedom” og “StayFocusd”, der spærrer for adgangen til internettet, eller for specifikke sider, i et bestemt tidsrum.

Sørg også for at dine omgivelser hjælper dig, frem for at være en distraktion. Nogle har brug for absolut stilhed når de arbejder. Andre har det bedre med musik eller baggrundsstøj. Uanset hvad du foretrækker, så sørg for at give dig selv optimale forhold.

2. Udtryk dig præcist

Som universitetsstuderende er det naturligt at ville imponere sin vejleder og censor ved at bruge sofistikerede ord. Det er fint at bruge relevante fagudtryk, men hvis du konstant puster dine sætninger op med overdådige ord, lyder det unaturligt. Daniel Oppenheimer fra Princeton University har gennem eksperimenter vist, at skribenter, der bruger et simpelt sprog, bliver opfattet som mere intelligente end skribenter, der udtrykker sig på en kompliceret måde. Hvis du kan udtrykke en idé på to måder, så vælg den der er mest simpel. Skriv for eksempel ikke ’på nuværende tidspunkt’, når du bare kan skrive ’nu’.

Skriv hvad der sker i stedet for hvad der ikke sker. Man kommer nemt til at bruge ordet ‘ikke’ for meget. Det er ikke en god idé, da det ikke gør teksten lettere at læse. Tag den forrige sætning som eksempel. Der kunne i stedet have stået: ‘Det er en dårlig idé, da det gør teksten sværere at læse.’

Hvis du er i tvivl om hvorvidt en sætning er velformuleret, så læs den højt. Hvis det lyder kluntet, bør den omskrives. Det er tidskrævende og ubelejligt at læse sin tekst højt, men det er en effektiv måde at forbedre den på. Mange professionelle forfattere gør det.

3. Skriv dårlige kladder

Har du prøvet at stirre på et blankt Word-dokument, uden at vide hvordan du skulle komme i gang med at skrive? Så har du det som de fleste andre. Det sværeste er ofte at komme i gang. Når du har skrevet et par sider, skaber du momentum, hvilket gør arbejdet nemmere.

En af grundene til, at det er svært at komme i gang, er ønsket om perfektion. Jo højere krav du har til din kladde, jo sværere bliver den at skrive. Mange forfattere bruger følgende tommelfingerregel: Kladden behøver ikke at være god, ingen skal se den. Derimod kan det være en fordel at skrive en elendig kladde, fordi det gør det nemmere at komme i gang. Når du har en kladde, er den sværeste del overstået. Når du kun mangler at redigere, har du vundet kampen. Man hører tit om skriveblokader, men har du nogensinde hørt om en ‘rette-blokade’?

Brug de 3 tips næste gang du skal i gang med at skrive noget svært. Drop multitasking, og fokusér på én vigtig opgave ad gangen. Udtryk dig på en simpel måde. Sæt dig for, at dårlige kladder er en del af en god skriveproces. Så bliver det nemmere for dig at komme i gang med at skrive.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Om fordybelse og multitasking.

Sådan fokuserer du.

Eksperiment af Daniel Oppenheimer.

En version af denne artikel optræder i februar-udgaven af magasinet RUST.