Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Month: november, 2017

Et lykkeligt liv?

En lærer spørger sin elev:

Elevens naivitet hjælper ham til at give et godt svar. I stedet for at tænke på omverdenens forventninger, svarer han med hjertet. Det gør ham i stand til at se, at det vigtigste ikke er hvad man laver, men at man har det godt. (1) 

DEL 1: FRA RIGDOM TIL LYKKE

Vi er gået fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke. I diskussioner om hvilken karriere man skal forfølge, forekommer et svar som “Få et sikkert job, hvor du tjener mange penge” gammeldags. Et mere moderne svar ville være: “Bare du gør noget, som gør dig glad.

Dette paradigmeskift er helt naturligt. Det kan forklares ud fra princippet bag Maslows Behovspyramide: Når de grundlæggende behov er opfyldt, begynder man at fokusere på mere avancerede behov. For at se hvorfor vores fokus har flyttet sig fra rigdom til lykke, skal vi kun have to behov i spil: Sikkerhed og lykke.

Når man har et vist niveau af sikkerhed, får man ikke meget ud af at være endnu mere sikker. Ingen installerer to alarmsystemer i sit hjem. Når behovet om sikkerhed er opfyldt, er det naturligt at vende sin opmærksomhed mod lykken.

Jagten på lykke

Jagten på lykke kan beskrives som en rejse fra A til B:

Men hvordan bliver man glad? En populær strategi er rigdom. Penge er kilde til andre gode ting end sikkerhed. Hvad end man kan lide lækre produkter, god mad eller oplevelsesferier, gør penge det nemmere at udleve sine fantasier. De ting som kan købes for penge relaterer ofte til det, som Martin Seligman kalder ‘Det behagelige liv’ (2). Hvis man jager lykken gennem rigdom, ser éns strategi sådan ud:

Hvis man spørger danskere “Bliver man lykkelig af at have mange penge?”, vil de fleste nok sige nej. Det er en kliche, at penge ikke nødvendigvis fører til lykke, men alligevel er ovenstående model en del af vores virkelighed. Virksomheder som er dygtige til marketing, fortæller en historie om, at virksomhedens produkt vil gøre os glade (som regel gennem nydelse eller boost af vores ego). Den underliggende besked er: Hvis du køber vores produkt, bliver du lige så glad/smuk/populær som dem i reklamerne.

Det er en smart forretningsmodel. Uanset hvor meget man køber, vil det ikke tilfredsstille lysten til at købe mere. Som Dallin Oaks har sagt: Man kan aldrig få nok af det, som man ikke har brug for. (3)

Det betyder dog ikke, at penge er irrelevante for hvor glad man er. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge. (4)

De fleste danskere ligger over grænsen, hvor der ikke er megen glæde at hente, ved at blive rigere. Desuden er strategien om at jage lykken gennem hårdt arbejde og rigdom farlig. En af de ting som mennesker fortryder mest i deres sidste timer er, at de har brugt for meget af deres liv på at arbejde. (5)

Heldigvis findes der også en mere simpel strategi, man kan bruge, hvis man gerne vil være glad. Man kan springe rigdommen over, og fokusere direkte på, hvad gør én glad:

Der er mange bud på hvordan man kan få det til at ske. Der bliver eksempelvis udgivet bøger om lykkeforskning med titler som The How of Happiness, Positivity og 10% Happier. (6) I danske magasiner, findes der også masser af guides til hvordan man kan blive lykkeligere. Eksempelvis har Vi Unge, Eurowoman og Woman udgivet artikler med følgende titler “10 tips – Sådan bliver du glad”, “6 simple ting, du kan gøre for at blive gladere”, og “15 ting der videnskabeligt bevist gør dig lykkeligere”.

Jagten på lykke er svær: Den hedoniske trædemølle

Inden for positiv psykologi taler man om den hedoniske trædemølle (også kendt som hedonisk adaptation). Man gør noget for at blive glad, men selv hvis det virker, er effekten som regel kortvarig. Det sker fordi mennesket hurtigt tilpasser sig sine omstændigheder. (7) Lykken ser ud til at være tæt på, men uanset hvor hurtigt man løber, kommer man ikke derhen:

Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget for at skabe bedre forudsætninger for trivsel. Jeg har selv skrevet flere artikler om lykkeforskning, og om hvordan man kan bruge videnskabeligt dokumenterede værktøjer til at få et bedre liv (8). Positiv psykologi har meget at byde på, hvis man vil springe rigdommen over, og arbejde med nogle specifikke metoder, som kan skabe mere lykke.

Bhutan: Gross Happiness Product

Skiftet fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke, kommer også til udtryk på det nationale plan. Politikkere og andre beslutningstagere, er mere opmærksomme på lykke end førhen. Som tidligere nævnt viser studier, at der er sammenhæng mellem penge og lykke, men at jo rigere man er, jo mindre forskel gør mere rigdom. Måske er det derfor, at rigdommen i nogle af de vestlige lande er steget markant de seneste 50 år, uden at det har haft en stærk indflydelse på folkets lykke. (9)

Hvorfor skal vi være rigere, hvis det ikke hjælper os til at få det bedre? Det spørgsmål har fået nogle lande til at bruge nationale lykkemålinger, som modspil til de mange økonomiske målinger, man laver politik ud fra. Her går Bhutan forrest. I stedet for kun at måle Gross National Product (bruttonationalprodukt), måler de også hvad de kalder deres Gross National Happiness. (10)

Lykke er en vigtig del af livet, men er det muligt, at vi fokuserer for meget på hvor glade vi er? Det spørgsmål vil resten af artiklen belyse.

DEL 2: HANDLER LIVET OM AT VÆRE LYKKELIG?

“Folk uden børn er lykkeligere”

For et par år siden var jeg til et foredrag om positiv psykologi, hvor forelæseren sagde, at folk uden børn gennemsnitligt er lykkeligere end folk med børn. Jeg forstod godt argumentationen og forskningen (11), men det føltes alligevel mærkeligt, og jeg var ikke overbevist om, at det er mere rationelt at lade være med at få børn. Først og fremmest er det et spørgsmål om hvordan man definerer lykke (12), og hvordan man måler den. Men det kommer også an på hvad livet handler om.

Tankeeksperiment: Lykkemaskinen

Forestil dig, at et hold hjerneforskere har udviklet en lykkemaskine, som du får mulighed for at blive tilkoblet. Maskinen giver dig oplevelsen af, at dit liv udfolder sig, som du altid har drømt om. I virkeligheden ligger du i en form for koma, som du aldrig vil vågne fra, men du vil ikke ane det. Det vil føles som om, at du lever som før bortset fra, at alt vil føles perfekt. Du tænker måske, at modgang kan gøre dig lykkeligere, fordi det får dig til at vokse, og fordi det gør medgang mere tilfredsstillende. Det tager lykkemaskinen højde for. Du oplever netop den mængde modgang, som vil optimere din lykke. Hvad ville du vælge: lykkemaskinen eller virkeligheden?

Tankeeksperimentet er udtænkt af filosoffen Robert Nozick, og der findes adskillige versioner og antagelser, som man kan bygge på. Hvad hvis du allerede lever i sådan en maskine? Hvem skal styre maskinerne, hvis alle mennesker blev koblet på dem? Ovenstående beskrivelse er den mest simple version. (13)

Hvis formålet med dit liv er at være glad, er der ingen grund til at fravælge lykkemaskinen. Den vil med garanti give dig mere lykke – og mindre smerte – end dit liv vil gøre. Alligevel vælger de fleste, som jeg diskuteret problemstillingen med, livet frem for maskinen. Uanset hvad du vælger, kan du formentligt se fordele og ulemper ved begge alternativer. Det er fordi livet handler om lykken, men ikke kun handler om den. (14)

At jage lykken – Et paradoks

Selv hvis dit mål er at være glad, er det ikke nødvendigvis en god ting at tænke for meget over hvor glad du er. Psykologen Viktor Frankl skrev, at jo mere du jager lykken, jo mere vil du jage den væk. Lykken opstår ifølge Frankl som et biprodukt af at fokusere på noget andet end sig selv. Frankl skriver:

“Don’t aim at success—the more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side-effect of one’s dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it.” (15)

Dette har videnskabelige eksperimenter siden hen bekræftet. I 2003 udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein eksempelvis et eksperiment, hvor forsøgspersoner skulle lytte til et stykke musik, og besvare spørgsmål omkring hvor glade de var. Forsøgspersonerne blev inddelt i forskellige grupper. Nogle af dem skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken, mens andre kun skulle lytte. De personer der bare lyttede, var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem, der forsøgte at være glade. (16)

I en anden undersøgelse, viste et amerikansk forskerteam, at personer som går meget op i lykke, har en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede, end personer som går mindre op i hvor glade de er. Det skal dog nævnes, at undersøgelsen er baseret på korrelationer, og ikke nødvendigvis siger noget om årsag-virkning. (17)

Selv med de begrænsninger som disse undersøgelser har, mener jeg, at vi skal passe på med at fokusere for meget på hvor glade vi er. Livet handler om at leve, og at have gode oplevelser mens vi er her. Men som tankeeksperimentet med lykkemaskinen viser, handler livet om andet end at være glad – noget som forskningsdisciplinen Positiv Psykologi, gør meget ud af at understrege. (18)

Elementer af det gode liv

Idéen om at det gode liv består af andet end lykke er ikke ny. Aristoteles anså hedonisme (et overdrevenet fokus på nydelse) for at være vulgært. For ham var det gode liv eudamonia (at gøre gode ting, og at være sit bedste jeg). Også nyere teorier inden for positiv psykologi, tager afstand fra, at det gode liv kun handler om at have det rart. I Martin Seligman’s PERMA-model er positive følelser eksempelvis blot et af fem elementer af psykisk velvære. (19) På trods af disse teorier, hænger mange moderne mennesker fast i et paradigme om, at livet kun handler om at have det rart. Vi fokuserer for lidt på de andre elementer af et godt liv.

Hvad vil du være når du bliver stor?

I eksemplet fra tidligere, hvor eleven ville være lykkelig, trak du måske på smilebåndet, fordi elevens naivitet resulterede i en visdom som overgik lærerens. Det gjorde jeg i hvert fald selv, første gang jeg hørte historien. Men historien bygger på en antagelse om, at livet kun handler om at være glad. Jeg har i denne artikel argumenteret for, at livet handler om mere end det.

Når man diskuterer karrierevalg, skal “Hvad gør dig glad?” ikke været esset, som trumfer alt andet. Lykke er vigtigt, men der skal også være plads til relevante spørgsmål, som belyser andre elementer af et godt liv. Der kan eksempelvis spørges ind til hvad man er god til (20), hvordan man kan udvikle sine styrker, hvornår man oplever at være i flow, hvordan man sikrer sin økonomiske fremtid (21) og hvordan man bedst kan bruge sine talenter til at forbedre verden.

Lykken er en vigtig del af livet, men et godt liv består af mange forskellige ingredienser.

Vil du have mit bedste materiale gratis?

Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kildehenvisninger

  1. Du kender måske historien her som et John Lennon citat – men ifølge hjemmesiden quoteinvestigator.com har han aldrig sagt det
  2. Læs mere om dette i artiklen her som giver en introduktion til positiv psykologi
  3. Citatet er taget herfra
  4. Læs mere om denne forskning her
  5. The Top Five Regrets of the Dying af Bronnie Ware
  6. The How of Happiness” og “Positivity” handler om forskning inden for positiv psykologi – og er skrevet af nogle af verdens førende forskere på området. 10% Happier handler om hvordan meditation kan bidrage til et lykkeligere liv, og er skrevet af en amerikansk journalist, som har interviewet en række verdensstjerner inden for området. Alle tre bøger er anbefalelsesværdige)
  7. Du kan læse mere om hedonisk adaptation (og hvordan du kan skabe mere vedvarende glæde i denne artikel
  8. Artikler om lykkeforskning, samt at bruge positiv psykologi til at skabe et bedre liv: Introduktion til Positiv PsykologiVelkommen til verdens tredjelykkeligste landHvad er du taknemmelig for?, Taknemmelighed er den bedste medicinKan du tåle succes?Når jagten på lykke giver bagslag og Sådan bliver du lykkelig
  9. Flourish af Seligman, kapitel 10. Se også Inglehart, R., Foa, R., Peterson, C., & Welzel, C. (2008). Development, freedom, and rising happiness: A global perspective (1981–2007). Perspectives on psychological science, 3(4), 264-285
  10. Se denne artikel  fra Time, samt Wikipedia-siden for Gross National Happiness
  11. Forældre er mindre lykkelige (eller er de?): Mulige forklaringer er, at forældre har flere bekymringer og pligter, og mindre tid til at gøre hvad de selv har lyst til. Læs mere her (læg mærke til at artikel #3 fra Videnskab.dk handler om at forældre faktisk er lykkeligere): Lykke | Forsker: Folk uden børn er lykkeligere – Femina; Forsker: Lykken er ikke at få børn | Nyheder | DR; Forældre er lykkeligere | Videnskab.dk
  12. Dette kan du læse mere om i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  13. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Experience_machine
  14. Note: Da jeg arbejdede på denne artikel, delte jeg tankeeksperimentet med mine Facebook-venner. En af dem havde en god observation: Hvad en person svarer, kommer an på vedkommendes livssituation. Jo mere forfærdelige omstændigheder man lever under, des mere attraktiv bliver lykkemaskinen.
  15. Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl
  16. Jeg har beskrevet eksperimentet i detaljer i denne artikel (her finder du også kilden til den oprindelige undersøgelse)
  17. Samme som ovenstående note: Dette eksperiment er også beskrevet i denne artikel
  18. Du kan læse mere om positiv psykologi, og hvordan forskere definerer og måler lykke artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  19. Du kan læse mere om hedonisme, eudamonia og Seligmans teorier i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  20. Se mere her: Bruger du dine styrker? og Sådan finder du dine styrker
  21. Penge er ikke ligegyldige, men skal ligesom lykken afbalanceres med andre ting

Kilde til foto fra Bhutan: By Jean-Marie Hullot [CC BY-SA 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)%5D, via Wikimedia Commons.

Introduktion til Positiv Psykologi

I 1998 tiltrådte Martin Seligman som præsident for The American Psychological Association. Han valgte ‘positiv psykologi’ som temaet for sit præsidentskab. Positiv psykologi er siden vokset som forskningsfelt, og de seneste femten år har interessen bredt sig til den almene befolkning.

Hvad er positiv psykologi?

Psykologi har de sidste hundrede år hovedsageligt handlet om at forstå og behandle sindslidelser. (1) ← Tal i parentes indikerer en kildehenvisning som du finder i bunden af denne artikel.

Psykologi har traditionelt handlet om at gøre syge mennesker raske.

I bogen Flourish beskriver Martin Seligman, sit arbejde som terapeut før 1998. Han startede sin karriere som psykolog med en forventning om, at succesfulde behandlinger ville resultere i lykkelige patienter. Men det var ikke tilfældet: Succesfulde behandlinger resulterede i tomme patienter. De var ikke længere syge, men de var heller ikke glade. På baggrund af dette konkluderede han, at mental sundhed handler om mere end fraværet af psykiske lidelser. Denne tanke er central for positiv psykologi.

Positiv psykologi er det videnskabelige studie af hvordan mennesker trives bedst muligt, og hvad der gør livet værd at leve.

Det er for sindet som det er for kroppen. Det er vigtigt at kurere sygdomme, men det er også relevant at undersøge, hvad der gør den menneskelige krop, i stand til at præstere optimalt. Hvis traditionel psykologi er som at tage til lægen, minder positiv psykologi mere om at tage i fitnesscentret.

Effekten af lykke

Hvilke effekter er der ved at være glad, udover at det føles godt? Flere undersøgelser har kastet lys på dette spørgsmål. Svaret ser ud til at være, at glæde har mange positive bivirkninger. Sundhedsvidenskabelige studier har vist en negativ korrelation mellem optimisme og hjertekarsygdomme. De optimistiske personer har gennemsnitligt lavere risiko for disse sygdomme. (2) En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 2001, viste en sammenhæng mellem positive følelser og levealder. De glade personer levede gennemsnitligt længere. (2b)

Andre undersøgelser har vist, at glæde fører til øget produktivitet og højere indkomst. (3) I bogen Authentic Happiness, beskriver Martin Seligman en undersøgelse, som fulgte 272 personer over en periode på 18 måneder. De personer som var gladest i starten af undersøgelsen, præsterede bedst i løbet af de 18 måneder. En lignende undersøgelse viste over en periode på 15 år samme resultat.

Problemet med disse studier er dog, at de bygger på korrelationer, og ikke kan bestemme årsag-virkningen. Hvordan ved vi, at positive følelser førte til højere job-performance?

Måske er det gode præstationer, som fører til glæde:

Seligman beskriver et eksperiment, der undersøgte årsag-virkningen. Forskerne startede med at få forsøgspersonerne til at opleve enten positive eller negative følelser. Derefter bad de forsøgspersonerne om at løse nogle opgaver. De forsøgspersoner, der oplevede positive følelser, satte højere mål, var mere vedholdende, og præsterede bedre, sammenlignet med dem, som oplevelse negative følelser. (4)

Men her er stadig kun tale om et par enkelte undersøgelser. Hvordan ved vi om resultaterne gælder i andre sammenhæng? I 2005 udgav Sonja Lyubomirsky, Laura King og Ed Diener en meta-analyse, af 225 videnskabelige studier, som tidligere har undersøgt forholdet mellem glæde og præstationer. Resultatet af undersøgelsen bekræftede, at der er en stærk sammenhæng mellem glæde og evne til at præstere. (5)

Psykologen Barbara Fredrickson mener, at mennesker har brug for en positivitetsratio på 3:1 for at fungere optimalt. Det vil sige mindst tre positive følelse for hver negativ følelse vi oplever. Grunden er en mekanisme som psykologer kalder negativitetsbias: Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. Da vi levede som jæger-samlere, havde det større konsekvenser at overse en trussel end en mulighed. Derfor er hjernen særligt opmærksom, på problemer og trusler. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. (6)

Følelser smitter

Hvis du ser én der gaber, kommer du ofte selv til at gabe. Den der gaber behøver ikke engang at være et menneske – jeg har oplevet at blive smittet af min kats gaberi.

Følelser smitter ligesom gab gør. Hvis menneskerne omkring dig er glade, stiger sandsynligheden for, at du også er det. Men det er ikke kun glæde der smitter. Det samme gælder selvsikkerhed, kedsomhed, engagement og nervøsitet. (7)

Spejlneuroner

Mennesker er flokdyr, og vores hjerne er udviklet til at skabe forbindelser mellem os selv og vores medmennesker. Når du ser en person gøre noget, reagerer nogle af nervecellerne i din hjerne, som hvis det var dig selv, der gjorde det.   De neuroner som reagerer på denne måde, har fået betegnelsen ‘spejlneuroner’. (8) Andres følelser påvirker din hjernes spejlneuroner:

Er du nogensinde selv blevet ked af det, hvis du har set en anden person græde? Eller har du set en person grine så meget, at du selv til sidst ikke kunne lade være med at grine? Spejlneuronerne i din hjerne, har i de tilfælde overført den anden persons følelser til dig.

Følelser spreder sig gennem sociale netværk

I 1948 påbegyndte et forskerteam “The Framingham Heart Study”. Over 5.000 borgere i byen Framingham, fik målt deres helbred under et omfattende studie af hjertekarsygdomme. Desuden blev deltagerne i undersøgelsen løbende målt på glæde, tristhed og ensomhed.

I 2008 udgav et forskerteam fra University of California og Harvard Medical School en undersøgelse, baseret på tyve års data fra The Framingham Heart Study. Undersøgelsen bekræfter, at følelser smitter. Jo tættere en deltager boede på en deprimeret person, jo højere var sandsynligheden for at hun selv var deprimeret. Jo tættere man var på glade mennesker, jo mere sandsynligt var det, at man selv var glad. (9)

Person A og B herunder er venner. Hvis Person A er glad, stiger sandsynligheden for, at Person B er glad:

Lad os gå et skridt videre. Person A og C kender ikke hinanden, men de er begge ven med Person B. Person A’s glæde vil påvirke Person C’s glæde:

Undersøgelse viser en effekt helt ude i tredje led:

Herunder er et sociogram baseret på undersøgelsen, udarbejdet af The New York Times:

Du bliver altså ikke bare påvirket af dine venners venner. Du bliver påvirket af dine venners venners venner.

Hvad er lykke?

Man hører ofte begreber som lykke og glæde, men hvad betyder de egentligt? Hvad betyder det eksempelvis, når vi hører, at Danmark er et af verdens lykkeligste lande? Tit er der tale om målinger af livstilfredshed, hvor forsøgspersoner er blevet spurgt: Hvor tilfreds er du med dit liv, på en skala fra 1 til 10?

Men denne måde at måle på har nogle problemer. I bogen Thinking, Fast and Slow, beskriver Daniel Kahneman en undersøgelse, hvor et forskerteam bad forsøgspersoner besvare spørgsmål om deres livstilfredshed. Før spørgsmålene skulle besvares, blev hver forsøgsperson bedt om at fotokopiere et stykke papir. Ved kopimaskinen fandt halvdelen af forsøgspersonerne “tilfældigvis” en dime (= 10 cent), placeret der af forskerne.

De personer som som fandt en dime scorede efterfølgende højere på spørgsmålet om hvor tilfredse de var med deres liv. (10)

I Flourish skriver Martin Seligman, at når man spørger forsøgspersoner om deres livstilfredshed, svarer de i høj grad ud fra hvordan de har det i det øjeblik, hvor de bliver adspurgt. Gennemsnitligt afgøres 70% af svaret af forsøgspersonernes humør nu og her, mens kun 30% bestemmes ud fra en vurdering af deres generelle livssituation. (11)

Men hvordan kan man måle hvordan folk har det, hvis det ikke skal være ved at stille dem et spørgsmål som ovenstående? En mulighed er at udvikle en teori om hvad psykisk velvære betyder.

I et foredrag i København gav Martin Seligman en god metafor. Hvis man vil vide hvordan det går med en flyvemaskine, ser man på flere målinger: Hvad er hastigheden? Hvor meget brændstof er der tilbage? Hvor højt er vi oppe? Hvor langt er der til destinationen? Hvordan er vejrforholdene? Ingen af disse spørgsmål siger i sig selv særligt meget, men når man lægger dem sammen, tegner de et nuanceret billede af hvordan det går. Ligeledes mente Seligman, at der var brug for en teori om psykisk velvære, som inkluderede mere end positive følelser, samt selvrapporteret livstilfredshed.

Seligmans første teori: De ‘tre liv’

I bogen Authentic Happiness fra 2002, præsenterer Martin Seligman teorien, som beskriver tre kilder til psykisk velvære:

  • Det behagelige liv handler om positive følelser, om nydelse og om fraværet af smerte og ubehageligheder. Ting som føles godt bidrager til det behagelige liv. Eksempler: Charterferier, Game of Thrones og kolde øl (men ikke for mange – det har modsat effekt!).
  • Det gode liv handler om at være fordybet i spændende aktiviteter, og at bruge sine styrker. Eksempler: Parkour, guitarspil og blogging.
  • Det meningsfulde liv handler om at gøre noget godt for andre. Eksempler: Trøste en trist person, samle penge ind til Røde Kors, hjælpe andre med at nå deres mål.

PERMA-modellen

I bogen Flourish præsenterer Seligman en videreudviklet version af sin teori: PERMA. Denne model beskriver fem aspekter af psykisk velvære:

    • Positive følelser, svarende til ‘det behagelige liv’ i teorien herover.
    • Engagement, svarende til ‘det gode liv’ i teorien herover.
    • Relationer. Vores relationer til andre mennesker er en så grundlæggende del af vores psykiske velbefindende, at Seligman giver dem deres egen kategori.
    • Mening, svarende til ‘det meningsfulde liv’ i teorien herover.
    • Accomplishment (at opnå noget). Denne kategori handler om at opnå succes, og om at dygtiggøre sig.

Positiv psykologi handler om mere end positive følelser. PERMA-modellen giver et bredere billede af hvad psykisk velvære betyder.

Hedonia og Eudamonia

Når du læser om positiv psykologi vil du støde på begreberne hedonia (eller hedonisme) og eudaimonia. Det er to forskellige måder at definere lykke på. Hedonia henviser til hvad man føler og hvordan man har det (‘Det behagelige liv’). Eudaimonia handler om hvad du hvem du er og hvad du gør. (‘Det gode liv’ og ‘Det meningsfulde liv’). Dette er en kort og simpel forklaring – i litteraturlisten foreslår jeg nogle artikler, som går mere i dybden med de to begreber. (13)

Aristoteles, 384 f.Kr. – 322 f.Kr.

De gamle grækere talte om glæde og hvad et godt liv var. I nogle citater – eksempelvis af Aristoteles – fremføres det, at livet handler om glæde. Det kunne med moderne ører lyde som om han henviser til det behagelige liv, men hvis du ser Aristoteles omtale ‘glæde’, så vær opmærksom på, at det er eudaimonia, han taler om. (12)

Artiklen her har givet en introduktion til positiv psykologi. For at holde den på en overskuelig længde, har jeg fortalt historien om positiv psykologi med Martin Seligman som hovedperson. Jeg vil dog nævne, at Mihaly Czikszentmihalyi og Christopher Peterson regnes som medstiftere af positiv psykologi, og at utallige andre dygtige forskere har gjort disciplinen til hvad den er i dag. I sektionerne herunder får du forslag til videre læsning, samt links til andre relevante forskere. Til sidst finder du artiklens litteraturliste.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Forslag til videre læsning om positiv psykologi

Artikler fra denne blog:

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land 

Bruger du dine styrker? 

Sådan finder du dine styrker 

Når jagten på lykke giver bagslag 

Sådan bliver du lykkelig 

Mini-indlæg fra denne blog (læsetid: ca. 1 minut):

Grit 

Tre tips til at investere i glæde 

Kan penge gøre dig glad? 

Flow 

Andre ressurser:

List of positive psychologists (Wikipedia) 

Positive psychology (Wikipedia) 

The new era of positive psychology (TED Talk) af Martin Seligman

Martin Seligman forelæser på DPU om positiv psykologi, 23. Januar 2017

Grit: The power of passion and perseverance (TED Talk) af Angela Lee Duckworth

International Positive Psychology Association (IPPA)

Positiv psykologi i hverdagen – Forelæsningsrække på Folkeuniversitet (afholdes både i København og Aarhus). Her kan du lære om positiv psykologi fra nogle af Danmarks førende forskere og eksperter. Det var sådan jeg selv startede min rejse ind i feltet – og det kan varmt anbefales.

Der er meget godt materiale om positiv psykologi på TED.com, og det bliver løbende opdateret. Klik her for at se nogle flere aktuelle TED Talks om positiv psykologi.

Bøger:

Flourish af Martin Seligman

Authentic Happiness af Martin Seligman

The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

Positivity af Barbara Fredrickson

Stumbling of Happiness af Daniel Gilbert

Before Happiness af Shawn Achor

Positiv psykologi (Tænkepauser, nr. 12) af Hans Henrik Knoop

Stå Fast af Svend Brinkmann (for et modspil til positiv psykologi)

Positiv og negativ psykologi af Hans Henrik Knoop & Svend Brinkmann

The Happiness Trap af Russ Harris (for et modspil til positiv psykologi. Note: Denne bog har ikke selv læst – fik den netop anbefalet af en af mine venner, som er psykolog)

Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman (en af mine yndlingsbøger)

Kildehenvisninger

Note: Hvis du undrer dig over, at jeg laver kildehenvisninger på den “gammeldags måde”, i stedet for at sætte links ind i teksten løbende (som her), kan du læse mere om det her.

1: Authentic Happiness af Martin Seligman, introduktion

2: Flourish af Martin Seligman, side 194

2b: Danner, D. D., Snowdon, D. A., & Friesen, W. V. (2001). Positive emotions in early life and longevity: findings from the nun study. Journal of personality and social psychology80(5), 804. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, side kapitel 1.

3: Authentic Happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

4: Hom, H. L., & Arbuckle, B. (1988). Mood induction effects upon goal setting and performance in young children. Motivation and Emotion12(2), 113-122. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

5: Lyubomirsky, S., King, L., & Diener, E. (2005). The benefits of frequent positive affect: Does happiness lead to success?.

6: Fredrickson, B. L., & Losada, M. F. (2005). Positive affect and the complex dynamics of human flourishing. American psychologist, 60(7), 678. Se også bogen ‘Positivity’ af Barbara Fredrickson (side 32).

7: Before Happiness af Shawn Achor, side 192

8: Social intelligens: Hjernen spejler andres adfærd af Bo Karl Christensen

8: Se også: https://en.wikipedia.org/wiki/Mirror_neuron

9: Fowler, J. H., & Christakis, N. A. (2008). Dynamic spread of happiness in a large social network: longitudinal analysis over 20 years in the Framingham Heart Study. Bmj337, a2338. Se desuden Flourish af Martin Seligman, side 146.

10: Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman, kapitel 38

11: Flourish af Martin Seligman, side 13

12: The Power of Meaning: Crafting a Life That Matters af Emily Esfahani Smith, side 15.

13: Om Hedonia og Eudaimonia: Hvis du vil mere i dybden med disse begreber, foreslår jeg disse fem artikeler: 1, 2, 3, 4 og 5 (de to sidste er akademiske, og mere tekniske).

Sådan skaber du et growth mindset

For nyligt skrev jeg om to slags mindsets. “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Måden vi roser (eller kritiserer) vores medmennesker på, påvirker deres mindset. Ros af medfødte evner, fremmer et fixed mindset; ros af indsats fremmer et growth mindset.

Mere

Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset).
Løft andre med dine ord (artikel fra christianstaal.com om at give feedback)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!