Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Month: marts, 2015

Min læseliste er et monster

‘The more I learn, the more I realize how much I don’t know.’ – Albert Einstein

FullSizeRender (5)

Kender du myten om Hercules der kæmpede mod udyret Lernaean Hydra? Udyret havde mange hoveder, og hver gang Hercules huggede et hoved af voksede der to nye frem. Min læseliste er på samme måde. En af mine største udfordringer er at der altid dukker nye bøger op jeg vil læse. Hver bog jeg læser refererer til to nye som jeg så også vil læse.

Sådan vælger jeg bøger

Det bedste ville være hvis jeg havde tid til at læse alt på min læseliste, men det ser ikke ud til at den drøm går i opfyldelse i den nærmeste fremtid. Det næstbedste er at kunne udvælge de vigtigste bøger. Som Stephen Covey engang sagde: det vigtigste må ikke ofres på bekostning af det mindst vigtige. For at vælge de rigtige bøger er jeg nødt til at danne mig et indtryk af hvad bogen vil give mig. Jeg har syv værktøjer der hjælper mig med det. Værktøjerne er mest relevante for faglitteratur, men kan i nogle tilfælde bruges på skønlitteratur.

De syv værktøjer

  1. Læs indholdsfortegnelsen og konklusionen. Denne idé gælder kun for faglitteratur. Indholdsfortegnelse og konklusion kan fortælle dig meget om hvad du vil lære fra bogen. En ekstra fordel ved at læse indholdsfortegnelsen og konklusionen er at bogen bliver lettere for dig at forstå når du har noget baggrundsviden.
  2. Boganmeldelser. Anmeldelser kan give dig et indtryk af en bogs indhold. Du læser måske allerede boganmeldelser i tidsskrifter. En god idé kan være at supplere med brugeranmelder på internetsider som www.goodreads.com og www.amazon.com. Det vigtigste er at eksperimentere og finde ud af hvad der fungerer for dig.
  3. Resuméer. Jeg ser op til mange forfattere og bloggere. Jeg er er altid nysgerrig efter hvad de læser. Mange af dem (eksempelvis Ryan Holiday) deler korte bogresuméer af de bedste bøger de læser. Jeg gør det samme i mit nyhedsbrev, som jeg sender ud 4-6 gange om året. Du kan desuden finde et referat af en af mine yndlingsbøger, Syv gode vaner her samt resuméer af de fem bedste bøger jeg læste i 2014 her.
  4. Noter og essays. Bill Gates deler sine personlige noter til mange bøger på gatesnotes.com. Derek Sivers gør det samme. Maria Popova skriver essays om de bøger hun læser. Noter og essays minder om anmeldelser, men der er en vigtig forskel. Noter og essays handler i højere grad om bogens indhold, mens anmeldelser handler mere om hvad anmelderen synes om bogen – og i nogle tilfælde hvordan bogen kan tolkes og perspektiveres til andre bøger.
  5. Artikler. Mange faglitterære forfattere skriver blogindlæg og artikler. Dette er et godt sted at starte fordi de kan læses hurtigt. Se om du kan lide forfatterens måde at skrive på og få et indtryk af hans troværdighed.
  6. Taler. Mange forfattere holder foredrag om deres materiale. Når jeg støder på en ny forfatter går jeg ind på Youtube og søger på hans navn. Mange interessante forfattere har enten givet en Google Talk eller en TED Talk. Ved at se en tale kan man danne sig et indtryk af en forfatter uden at bruge de 10 timer det ville have taget at læse hendes bog. Hvis forfatteren er troværdig kommer bogen op i toppen af min læseliste. Ellers bliver den slettet fra min liste, og så har jeg (i de fleste tilfælde) stadig lært noget nyt. Jeg ser også taler af forfattere jeg ikke ville læse bøger af, bare for at lære noget om et nyt emne. Hvis du vil bruge taler til at sortere i din læseliste er det vigtigt at være opmærksom på at en forfatter kan være super skarp på skrift, selvom hun ikke er karismatisk live.
  7. Podcasts. Denne metode har en klar fordel over de andre. De andre metoder bliver taget fra min læsetid. Hvis jeg læser en anmeldelse eller ser en tale kunne jeg i stedet have brugt den tid på hugge hoveder af monstret. Podcasts er anderledes. Jeg lytter til podcasts i situationer hvor jeg ikke kunne have læst. Jeg lytter når jeg går ned til toget, når jeg vasker op og når jeg er i fitness center. (Dette forudsætter at jeg er alene – ellers ville det være asocialt). På den måde kan jeg sortere i min læseliste og lærer nye ting i situationer hvor det ikke er muligt at læse.

Blogindlægget i næste uge kommer til at handle om TED Talks, Google Talks og Podcasts.

Bonus

Her er to videoklip der har inspireret mig. De er begge på engelsk.

Malcolm Gladwell at University of Pennsylvania 2/14/2013 Foredraget handler om risici ved amerikansk fodbold. Det er blandt de bedste foredrag jeg har set. Du kan finde flere foredrag med Malcolm Gladwell på Youtube.

Interview af Seth Godin. Her bliver Seth Godin interviewet på High Point University. De snakker om kreativitet og om at overvinde sin frygt.

Hvad violinister kan lære os om succes

“Practice does not make perfect. Only perfect practice makes perfect.”
– Vince Lombardi

921738854_755321441d_o

Foto: Jason Hollinger

De dygtigste violinister

I 1993 udgav psykologen Anders Ericsson en undersøgelse af tredive violinister på musikakademiet Hochschule der Künste i Berlin. De var alle begyndt at spille violin i en alder af cirka otte år.

Ericsson fik forskellige musikprofessorer til at vurdere hvilke violinister der var dygtigst. Violinisterne blev således delt op i tre grupper: solist-gruppen, orkester-gruppen og underviser-gruppen. I solistgruppen var de dygtigste violinister. Violinisterne i orkester-gruppen var de næst dygtigste, professorerne forventede at de ville komme til at spille professionelt i et orkester, men ikke som solister. Violinisterne i undervisergruppen var ikke dygtige nok til at optræde professionelt, og havde derfor en fremtid foran sig som musikundervisere.

Ericsson interviewede alle violinisterne for at finde grunden til solisternes succes. Første del af forklaringen var simpel: de dygtigste violinister brugte mere tid på at øve. Solist- og orkester-gruppen øvede sig gennemsnitligt 3,5 timer dagligt, mens underviser-gruppen øvede sig 1,4 timer.

I sidste uge skrev jeg om to forskellige mindsets. Carol Dweck fra Stanford University har vist at et growth mindset er bedre for dig end et fixed mindset. Hvis du har et growth mindset mener du at du kan blive bedre til en given aktivitet gennem øvelse. Hvis du har et fixed mindset mener du at dine evner er bestemt af medfødt talent. Ericssons forskning giver os endnu en grund til at tro på at øvelse i høj grad påvirker vores evner.

Reglen om 10.000 timer

Du har måske hørte denne sætning før: ”det tager 10.000 timer at blive verdensklasse til en given aktivitet.” Den blev populær gennem Malcolm Gladwell’s bog Outliers. Gladwell refererede til Ericssons forskning hvor de dygtigste violinister havde omkring 10.000 timers øvelse bag sig. Hvis man øver intenst tager det cirka ti år at komme op på 10.000 timer. (Det kræver at man øver omkring tre timer om dagen). Reglen om 10.000 timer gælder for andet end musik. Alle skakspillere der har nået en status af ’grand master’ har haft 10.000 til 50.000 timers øvelse. Jeg har ikke set nogen undersøgelse på det, men det er et rimeligt gæt at Michael Jordan, André Agassi, Tiger Woods, Lionel Messi og Stephen King alle havde over 10.000 timers øvelse da de udførte deres største bedrifter.

Forvirring om reglen

Reglen om 10.000 timer har bredt sig. Rapperen Macklemore har endda lavet en sang om den. Men populariteten har medført forvirring. I artiklen, Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, gør Gladwell det klart hvornår reglen gælder. Reglen gælder kun for aktiviteter med høj kompleksitet. Skak og klassisk musik er gode eksempler, men det kunne også være fodbold, arkitektur eller kunstskøjteløb. Det skal dog siges at reglen ikke gælder for nicher med få deltagere. Hvis man øver sig i noget hvor ingen har 10.000 timers øvelse, er det ikke et krav for at være den bedste.

Reglen gælder heller ikke hvis der er tale om at blive ’god’ til noget, kun hvis der er tale om at blive blandt de bedste i verden. Du kan lære at spille guitar på et par uger, men du bliver ikke verdensklasse uden 10.000 timers øvelse.

Hvis der er tale om fysisk anstrengende bedrifter som at løfte noget tungt eller at løbe hurtigt gælder reglen ikke. Her kræver det stadig træning at blive blandt de bedste, men det tager ikke nødvendigvis 10.000 timer.

10.000 timer er et rundt tal og let at huske, men det er ikke et magisk tal. For nogle aktiviteter kunne det være 14.000 timer, for andre 9.000 timer. Det varierer fra person til person. Desuden er det svært at måle nøjagtigt hvor mange timer man øver sig.

En særlig slags øvelse

Mange danskere skriver langsomt, selvom de har skrevet på computer i årevis. Hvis 10.000 timers øvelse er vejen til succes, hvorfor har alle PC-brugere så ikke lært sig selv blindskrift? For at finde svaret må vi stille et andet spørgsmål: hvad tæller som øvelse? Jeg spiller guitar. Hvis jeg spiller 3,5 time hver dag de næste ti år, vil jeg så blive verdensklasse? Ikke nødvendigvis. Det kommer an på hvordan jeg øver mig. Hvis jeg fortsætter med at spille de sange som jeg allerede kan de næste ti år vil jeg ikke blive verdensklasse. Når Ericsson skriver ’øvelse’ mener han en særlig form for øvelse, som han kalder deliberate practise. Direkte oversat betyder det bevidst øvelse. Når man øver sig på den måde udfordrer man sig selv. Man lærer noget nyt. Man fokuserer og koncentrerer sig. I guitareksemplet svarer det til at jeg lærer noget jeg ikke kan i forvejen. Det indebærer at man fejler, lærer af det og overvinder udfordringer.

Sådan træner en vinder

Ericssons undersøgelse viste, at en af forskellene på top-violinisterne og de middelmådige violinister var at de dygtigste var bedst til at udføre deliberate practise. Der var flere ting der hjalp dem til det. De trænede hovedsageligt om morgenen og formiddagen mens de var mest friske. De trænede på det samme tidspunkt hver dag. De trænede typisk ikke mere end 90 minutter ad gangen, hvilket gjorde det muligt for dem at være ’100% på’ når de trænede. De mindre gode violinister havde ikke en fast rutine. Derfor udsatte de ofte deres træning til sidst på dagen, hvor de havde mindre energi til at koncentrere sig.

Træn som en vinder

Her er to forslag til hvordan du kan bruge Ericssons forskning til at nå dine mål:

  1. Sæt tid af til at øve. Jo flere timer om dagen du øver, jo hurtigere oplever du fremgang. Undersøgelser viser dog at de dygtigste performere inden for forskellige felter ikke øver mere end fire timer om dagen. Grunden er at der er grænser for hvor lang tid vi kan holde koncentrationen.

Start med at beslutte hvad dit mål er. Vil du være blandt de bedste i verden? Vil du være god? Hvis målet ikke er at blive verdensklasse, er det ikke nødvendigt med 10.000 timers øvelse. Det vigtigste er at dit mål stemmer overens med hvor meget du øver dig og hvordan.

Jeg øver mig selv i at blive bedre som skribent. Min ugentlige blog sikrer at jeg som minimum skriver ét blogindlæg hver uge. På den måde har jeg ingen undskyldning for at lade være med at skrive.

  1. Vær bevidst når du øver. Du er nødt til at presse dig selv for at rykke dine grænser. Lav fejl og lær af det. Sørg for at øve mens du har mest muligt mental energi til rådighed. Det er en forudsætning for at være fokuseret.

Her er fem ting jeg gør for at udføre deliberate practise:

  • Jeg læser bøger om at lære at skrive.
  • Jeg læser de ting jeg skriver igennem flere gange og spørger mig selv: hvordan kan jeg gøre det bedre? Der er altid en sætning der kan formuleres bedre.
  • Jeg læser 1-2 bøger om ugen, og tænker altid over hvad jeg kan lære af andre forfattere.
  • Jeg får feedback på de ting jeg skriver af personer hvis mening jeg respekterer. Vi er tit blinde for vores egne fejl. Derfor er det guld værd når andre kan vise os dem.
  • Jeg skriver om formiddagen hvor jeg er mest frisk.

OPDATERING 14/7 2016: Freakonomics Radio har for nyligt interviewet Anders Ericsson og Malcolm Gladwell om hvordan de hver især opfatter reglen om 10.000 timer. Hvis du er interesseret i at komme i dybden, vil jeg klart anbefale at høre episoden. Du kan høre den her.

Kilder

Undersøgelsen af violinister er taget fra den videnskabelige artikel: The Role of Deliberate Practice in the Acquisition of Expert Performance af K. Anders Ericsson, Ralf Th. Krampe, og Clemens Tesch-Romer

Ericssons forskning er desuden omtalt i Be Excellent at Anything (tidligere udgivet under titlen The Way We’re Working Isn’t Working) af Tony Schwartz og Outliers af Malcolm Gladwell.

De bedste skakspillere har øvet sig i 10.000-50.000 timer. Det kan du læse om i artiklen Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, The New Yorker, august 21, 2013 af Malcolm Gladwell. Denne artikel kan anbefales hvis du ønsker en dybdegående forklaring af hvornår reglen om 10.000 gælder.

Link til foto.

Ingen brune M&M’s

1186px-Plain-M&Ms-Pile

Foto: Evan-Amos

I starten af 80’erne da Van Halen var på turné havde de en regel. De krævede M&M’s backstage, men de brune skulle sorteres fra. Du kan læse hvorfor i denne korte artikel som jeg har skrevet for TJECK Magazine.

Kan du tåle succes?

“Failure is success if we learn from it.” – Malcolm Forbes

2500303479_f9a2e4019f_z

Foto: Kreg Steppe

Tillykke med 12-tallet

En pige kommer hjem fra skole og siger til sine forældre, ”jeg fik 12!”

Forældrene kigger på hinanden. De rækker armene i vejret og jubler.

”Du er så klog,” siger moren.

”Du er genial,” siger faren.

”Da jeg gik i skole, fik man 13,” siger bedstefaren. (Jeg føler mig lidt gammel når bedstefaren i min historie siger som jeg selv plejer at sige).

Hvordan påvirker situationen pigen?

Pigen er glad for forældrenes ros. Men ifølge psykologen Carol Dweck fra Stanford University er det mere kompliceret end det ser ud på overfladen.

Her er et lignende scenarie. En pige kommer hjem fra skole med et 12-tal.

Igen jubler forældrene. Men nu roser de på en anden måde.

”Det var flot,” siger moren. ”Du har også lavet dine lektier og forberedt dig godt.”

”Ja,” siger faren. ”Du har arbejdet for det. Det var flot.”

I eksemplet hvor forældrene siger til datteren at hun er klog og genial, giver de hende det som Dweck kalder et fixed mindset. Det kan oversættes til et fastlåst tankesæt. Mennesker med et fixed mindset mener at vores evner medfødte. Vores gener afgør hvor gode eller dårlige vi er til en given aktivitet.

I det andet scenarie skaber forældrene et growth mindset, der kan oversættes til et udviklende tankesæt. Mennesker med et growth mindset mener at vi kan påvirke vores evner. Øvelse gør os bedre.

Dweck har gennem videnskabelige eksperimenter undersøgt hvilke konsekvenser vores mindset har. I et eksperiment blev elever stillet en opgave. Efter at opgaven var løst, fik alle elever et valg: vil du have en nem opgave eller en svær opgave nu? Elever med et fixed mindset valgte en nem opgave, mens elever med et growth mindset bad om en svær opgave. Det er forståeligt. Elever med et fixed mindset har alt at tabe ved at vælge en svær opgave, da et dårligt resultat vil betyde at de er dumme. Elever med et growth mindset har alt at vinde ved at tage en svær opgave. Da de ikke mener at evner er forudbestemt, ser de ikke et dårligt resultat som en katastrofe. De tager det ikke personligt. Derfor ser de en svær opgave som en mulighed for at lære.

Hjernen siger sandheden

I et andet eksperiment blev elever med et fixed mindset hjerneskannet mens de modtog feedback på opgaver. Når eleverne fik at vide om de havde haft ret eller taget fejl, lyste skanningen op. Her var eleverne opmærksomme. Men når de tog fejl og fik at vide hvorfor, viste skanningen lav hjerneaktivitet. De var ikke interesserede i at høre forklaringen. Eksperimentet viser at en af konsekvenserne af at have et fixed mindset er at vi mister interessen for at lære. I stedet fokuserer vi på om vi har ret eller ej, fordi det fortæller os om vi er kloge eller dumme.

Konklusioner

Gennem andre eksperimenter har Dweck vist at:

  • Personer med et fixed mindset forsøger at bevise sig selv. Personer med et growth mindset forsøger at lære og blive dygtigere.
  • Når fixed-mindset personer fejler, tager de det personligt. Undersøgelser viser at de ofte tager nederlag personligt. De føler sig som tabere. Folk med growth mindset tænker, ”jeg prøver bare igen og øver mig næste gang.”
  • Man kan have et fixed mindset i et område af sit liv, men et growth mindset i et andet område. Fx kan man mene at man er født umusikalsk (fixed mindset) men at man er god til matematik fordi man har studeret hårdt i gymnasiet (growth mindset).
  • Når elever med et fixed mindset får en dårlig karakter bruger de mindre tid på at studere til den næste test. Elever med growth mindset bruger mere tid.
  • Studier viser at elever med et fixed mindset er mere tilbøjelige til at snyde til eksamen end elever med et growth mindset.
  • Et growth mindset gør os interesserede i at lære af vores fejl.
  • Dweck har foretaget mange studier af personer med fixed og growth mindsets. Hun har fundet ud af at både børn og voksne er meget påvirkelige. Personer der normalt har et growth mindset, kan blive presset ind i et fixed mindset – og omvendt.

Et growth mindset er en gave

Det er en gave som du kan give dig selv og menneskerne omkring dig. Her er fire idéer til hvordan.

  • Måden vi roser på er vigtig. Vi kan påvirke menneskerne omkring os til at udvikle fixed eller growth mindsets. Det er især vigtigt for ledere og for forældre. Når dine børn eller ansatte klarer det godt, så vær opmærksom på at rose dem for det arbejde det lagt i opgaven, og ikke for hvor kloge eller geniale de er.
  • Det samme gælder hvis noget går dem imod. Mind dem om at en oplevelse ikke definerer hvem de er og at de kan klare sig bedre næste gang, hvis de arbejder for det. Hvis du selv klarer dig dårligt til en jobsamtale, så lad være med at tage det personligt. Husk at det ikke er fordi du er dum, men fordi du ikke var godt nok forberedt eller fordi du ikke var den rette til jobbet.
  • Hvor i dit liv har du et fixed mindset? For at overvinde det foreslår Dweck en øvelse. Tænk på en person der er dygtigere end dig. Tænk på hvor meget den person må have øvet sig. Ved at fokusere på dette, kan du træne din hjerne ind i et growth mindset.
  • Når vi har succes får vi ofte ros. Og den ros fokuserer gerne på hvor ’gode’ vi er i modsætning til det arbejde vi har lagt i en opgave. Sørg for at minde dig selv om hvor hårdt du har arbejdet. Hvis nogle siger ”det var flot. Du er god til at holde præsentationer,” så tolk det som, ”det var flot. Du var godt forberedt.” På den måde undgår du at din succes giver dig et fixed mindset.

Kilder

Mindset af Carol Dweck. Dweck har forsket i psykologi i over fyrre år. Meget af den forskning har været i hvordan forskellige mindsets påvirker os. I bogen mindset opsummerer hun sin forskning inden for mindsets.

Link til foto

Sådan finder du dine styrker

‘Den som kender andre er klog. Den som kender sig selv er vis.’ – Lao-Tzu, kinesisk filosof, ca. 600 år før vor tidsregning.

3797236989_f9862da156_b

Foto: Kevin Dooley

I sidste uge skrev jeg om hvor vigtigt det er at bruge vores styrker. Dette blogindlæg handler om hvordan du finder dine styrker. Der findes mange værktøjer, der kan hjælpe dig på vej. De tre jeg selv har haft mest glæde af er: VIA, StrengthsFinder og Strengthsspotting. Her er et kort overblik over dem.

VIA Character Strengths

Baggrund

I starten af det 21. århundrede stod grundlæggeren af Positiv Psykologi, Martin Seligman, i spidsen for et projekt, der førte til en klassificering af styrker. På dansk omtaler man dem som karakterstyrker. Et stort hold forskere arbejdede sammen om at formulere 24 karakterstyrker, inddelt i seks overordnede kategorier. For at definere karakterstyrkerne, tog forskere udgangspunkt i alverdens kulturer. De undersøgte religioner og uddøde civilisationer, de lånte idéer fra psykologi og filosofi, og de hentede inspiration fra graffiti, Pokémon og de fire huse på Hogwarts.

Undersøgelsen

Undersøgelsen består af 120 udsagn, hvor du skal tage stilling i hvor høj grad de beskriver dig. Det tager cirka en halv time. Herefter får du vist dine styrker i rækkefølge, samt en kort beskrivelse af hvad styrkerne betyder. Testen er gratis. Du kan selv vælge om du vil tage den på dansk, engelsk eller indonesisk. Link til test.

Her er tre steder at starte, hvis du vil vide mere:

  1. Bogen Authentic Happiness af Martin Seligman (flere af kapitlerne handler om VIA styrkerne). Bogen er let læselig og giver et godt overblik over forskning inden for Positiv Psykologi.
  2. (VIAs officielle hjemmeside. Her kan du læse i dybden om de forskellige styrker samt den nyeste research.
  3. Hvis du vil have baggrundsinformation om styrkerne, uden at give dig i kast med en hel bog, er Wikipedia-siden ’Character Strengths and Virtues’ et fint sted at starte.

Clifton StrengthsFinder

Baggrund

Gallup introducerede StrengthsFinder i 2001 i bogen Now, Discover Your Strengths. Testen minder om VIA, men hvor VIA er udviklet på baggrund af alverdens kulturer, tager StrengthsFinder udgangspunkt i forretningsverdenen. Gennem interviews af ledere har Gallup udviklet 34 temaer (deres ord for styrker).

Undersøgelsen

Testen fungerer på samme måde som VIA, og tager lige så lang tid. Du får adgang til den ved at købe bogen StrengthsFinder 2.0 af Tom Rath. I bogen kan du læse om hvad de 34 temaer betyder. Når du tager testen får du en rapport med dine top fem temaer. Hvis dine ansatte eller kollegaer også tager testen får I forslag til hvordan I kan arbejde effektivt sammen baseret på jeres temaer. Link til test.

Her er tre steder at starte, hvis du vil vide mere:

  1. StrengthsFinders officielle hjemmeside.
  2. Strengths based leadership af Tom Rath og Barry Conchie
  3. StrenghtsFinder 2.0 af Tom Rath

Strengthsspotting

Strenghtsspotting er udviklet af Alex Linley, som er en af Storbritanniens førende forskere inden for Positiv Psykologi. Strenghtsspotting er anderledes end VIA og Strengthsfinder, idet metoden er kvalitativ hvor de andre er kvantitative. I VIA og Strenghtsfinder besvarer du udsagn ved hjælp af tal, hvorefter testen beregner dine styrker matematisk. I Strengthsspotting finder du dine styrker gennem refleksion. Linley mener at vore styrker er karakteriseret ved at: 1) det føles naturligt og autentisk at bruge dem, og 2) det giver os energi at bruge dem.

Hvis du er god til noget er det ikke nødvendigvis en styrke. Det kan være en tillært adfærd. Forskellen på de to er at en styrke er naturlig for dig at bruge, hvor en tillært adfærd er noget du skal ”tvinge dig selv til”. Hvordan ved du om noget er en styrke, en svaghed eller tillært adfærd? Her er nogle indikatorer. Når du bruger dine styrker vil du typisk:

  • Føle dig energisk
  • Miste tidsfornemmelsen
  • Være produktiv
  • Være i godt humør

Desuden har vi ofte lyst til at bruge vores styrker selv når vi er trætte, og næsten altid får opgaver klaret der involverer vores styrker.

Du kan også bruge Strenghtsspotting til at lære noget om dine kolleager eller venners styrker. Her er nogle indikatorer Linley foreslår at fokusere på, for at finde andres styrker. Når en person fortæller om hendes styrker eller om situationer hvor hun har brugt dem vil hun ofte:

  • Tale højt
  • Leve sig ind i det hun fortæller
  • Tale i lang tid
  • Have et åbent og selvsikkert kropssprog

Du kan læse mere om Strengthsspotting i Average to A+ af Alex Linley i kapitlet ’Strengthsspotting’.

Det næste skridt

Hvis du vil have et hurtigt billede af hvad dine styrker er, vil jeg anbefale VIA-testen. Sæt en halv time af til at lave undersøgelsen og 15-20 minutter til at læse resultatet. Det giver et stort udbytte i forhold til hvor lidt tid det tager.

Hvis du vil gå i dybden vil jeg foreslå at bruge alle tre værktøjer. Strengthsspotting fungerer godt som supplement til VIA og StrengthsFinder fordi den er kvalitativ. De kvantitative værktøjer er begrænset til de styrker som forskerne har defineret. De er stærke værktøjer, men de fungerer bedre hvis du bruger dem som supplement til din egen refleksion i stedet for som en erstatning.

Link til foto.

Bruger du dine styrker?

”Our job in this life is not to shape ourselves into some ideal we imagine we ought to be, but to find out who we already are and become it.” – Steven Pressfield

6782320425_64ea6b157f_o

Foto: Matt Paish

I bogen The Element fortæller Sir Ken Robinson en historie fra 1930’erne. Historien handler om Gillian Lynne, der dengang var 8 år. Hun boede i England med sin familie. Lærerne på hendes skole var bekymrede for hende. Hun afleverede sine lektier for sent, hendes håndskrift var ulæselig og hun sad ofte og kiggede ud ad vinduet. En dag tog hendes mor hende med til psykolog for at finde ud af hvad der var galt. Gillian blev fulgt hen til en sofa, hvor hun satte sig ned. Psykologen gik hen til sit skrivebord og snakkede med moren, men han holdt øje med Gillian, der forsøgte at sidde stille. Hun ville ikke have at psykologen skulle tro at der var noget galt med hende. Hun frygtede at blive sendt på specialskole. Efter 20 minutter, gik psykologen hen til Gillian. ”Du har været meget tålmodig, men du er nødt til at være tålmodig lidt endnu. Jeg skal snakke med din mor alene et øjeblik.”

På vej ud ad lokalet, tændte psykologen sin radio.

”Stå her et øjeblik.” Psykologen kiggede på Gillians mor. ”Stå her og se hvad hun gør.”

De kiggede på Gillian igennem et vindue. Gillian kunne ikke længere sidde stille. Hun rejste sig og dansede til musikken. Dansen var yndefuld og fuld af glæde og begejstring.

”Din datter er ikke syg,” sagde psykologen til moren. ”Hun er en danser. Tag hende på danseskole.”

Vi har brug for vores styrker

Når vi bruger vores styrker lever vi os ind i vores arbejde. Arbejdet får vores fulde opmærksomhed og vi bliver engagerede. Desværre er mange organisationer dårlige til at engagere deres ansatte. En undersøgelse foretaget af Gallup viser at 70% af amerikanske medarbejdere er uengagerede på deres arbejde. Gallup vurderer at dette koster amerikanske organisationer 550 milliarder dollars om året. En Gallup-undersøgelse fra 2010 viser at 84% ansatte på verdensplan er uengagerede på jobbet. En af grundene er at de bliver tvunget til at fokusere på deres svagheder i stedet for på deres styrker. Ifølge Gallup er en medarbejder der bruger sine styrker hver dag seks gange så tilbøjelig til at være engageret, som én der ikke gør.

Når vi ikke må danse

I 1970’erne lavede psykologen Mihaly Csikszentmihalyi et eksperiment der nær var gået galt. Han ville undersøge hvad der sker når vi mister vores yndlingsaktiviteter. Aktiviteterne var defineret ved at de ikke tjente et praktisk formål, udover at forsøgspersonerne nød dem. Reglen var at deltagerne ikke måtte lave nogle af deres yndlingsaktiviteter mens eksperimentet stod på. Dansere måtte ikke danse, bogelskere måtte ikke læse (jeg havde ikke overlevet eksperimentet). Forsøget havde dramatiske konsekvenser. Nogle forsøgspersoner fik hovedpine, andre oplevede koncentrationsbesvær. Nogle var trætte, mens andre var søvnløse. Efter to dage var symptomerne så stærke at Csikszentmihalyi stoppede eksperimentet, fordi det havde været uforsvarligt at fortsætte.

Tre undersøgelser om styrker

  • I 2002 udgav The Corporate Leadership Council i England et studie med 19.187 medarbejdere. Studiet skulle blandt andet besvare spørgsmålet: når vi laver medarbejderevalueringer, er det så mest fordelagtigt at fokusere på medarbejdernes styrker eller svagheder? Konklusionen var, at fokus på styrker var forbundet med en 36% stigning i produktivitet. Fokus på svagheder var forbundet med et produktivitetsfald på 26%.
  • En artikel fra 2013 udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Positive Psychology viser ligeledes en sammenhæng mellem fokus på styrker og medarbejderproduktivitet.
  • I en videnskabelig artikel fra 2000 viser en af de førende forskere inden for Positiv Psykologi, Barbara Fredrickson, at vores chancer for lykke stiger når vi bruger vores styrker hver dag.

Bob Dylan: vær dig selv

Det ændrede Gillian Lynnes liv at blive sendt på danseskole. Her var hun omringet af mennesker der ikke kunne sidde stille. Hun blev optaget på den Kongelige Balletskole i England, og var senere med til at skabe forestillinger som Cats og Phantom of the Opera. Hun har sagt at hun skylder psykologen alt hvad hun har opnået. Hvordan havde hendes liv været hvis hun var blevet sendt på specialskole? Hvor mange børn bliver sendt på specialskole fordi de ikke får en chance for at udtrykke deres styrker? Hvor meget talent går til spilde fordi vi tvinger folk til at fokusere på deres svagheder når de kunne blomstre ved at fokusere på deres styrker? Hvis vi hjælper medarbejdere, venner og familiemedlemmer med at bruge deres styrker, kan vi bidrage til at de bliver gladere og mere produktive. Lad danserne danse. Bob Dylan sagde det bedst: All I can do is be me, whoever that is. 

Opdatering: du kan læse et indlæg her om hvordan du finder dine styrker.

Kilder

Historien om Gillian Lynne er taget fra The Element af Sir Ken Robinson, kapitel 1.

Gillian Lynne fortæller selv historien i dette radiointerview: http://www.npr.org/2014/10/04/353679082/dancer-needed-to-move-to-think

Eksperiment hvor Csikszentmihalyi bad forsøgspersoner om at droppe deres yndlingsaktiviteter i en kort periode. Taget fra Drive af Daniel Pink, kapitel 5.

Corporate Leadership Council (2002). Performance Management Survey.

Corporate Leadership Council (2002). Building the High-Performance Workforce A Quantitative Analysis of the Effectiveness of Performance Management Strategies.

Dubreuil, P., Forest, J., & Courcy, F. (2013). From strengths use to work performance: The role of harmonious passion, subjective vitality and concentration. Journal of Positive Psychology. Vol 9(4). DOI:10.1080/17439760.2014.898318

Fredrickson, B. (2000). Why positive emotions matter in organizations: Lessons from the broaden-and-build model. The Psychologist-Manager Journal, Vol 4(2), 2000, 131-142. http://dx.doi.org/10.1037/h0095887

Gallupundersøgelserne er taget fra bogen The Best Place to Work af Ron Friedmann. Du kan desuden læse mere ved at følge dette link: http://blogs.hbr.org/2013/06/ten-charts-that-show-weve-all-got-a-case-of-the-mondays/

Ifølge Gallup er medarbejdere der bruger deres styrker hver dag seks gange så tilbøjelige til at være engagerede som medarbejdere der ikke gør: https://www.gallupstrengthscenter.com/Home/en-US/About

Foto: https://www.flickr.com/photos/mattpaish/6782320425/in/photolist-bkkaz4-c6s1mL-5dxBST-7NpgW7-k1H7g-oYC7QV-djMWq9-8mujRU-nPQweg-sEoPV-35izwp-mUqSEF-dqouMG-nmBRJw-8muk7U-nPQyav-8mK5eL-nxm5fu-nsnkmt-nJPR9b-nsnn3o-nGPsGw-nJyYit-nJFdJw-nsnP5n-nPQxBr-8Aqgqu-ozRcCB-ac2GdY-oDyVn3-53o5NB-dCq2eo-mUsJoN-8mrd6k-mUqH5v-8mukcf-8muk2d-8mrdz2-8mrdta-mUqTGF-mUsHKo-aqShH-bZof9f-7qcNFF-9PVT2b-66Dfcz-66Dfgi-66Dfer-fi7cCG-9J2vj8