Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Historier

Find dit bedste jeg

15227643647_f4693ecb37_k

Foto: Bea Represa

Hvis du nogensinde har været nervøs før en date eller en jobsamtale, har du sikkert hørt dette råd: “Bare vær dig selv”. Men hvad betyder det egentligt? Vi lever i en tid, hvor mange ting gør det svært at finde sig selv.

Vi har flere muligheder end nogensinde før, uanset om det handler om uddannelser, kropsudsmykning eller tv-programmer. Mulighederne trækker os i forskellige retninger og gør det svært for os at finde os selv.

Jeg vil gerne være rockstjerne, familiefar, surfer, backpacker, forfatter og forretningskonsulent. Men hvordan kan jeg gøre alt det, og hvordan finder jeg ud af, hvem jeg er, når jeg vil så mange forskellige ting?

I et af sine shows fortæller Anders Matthesen en joke om, at han rejste til Indien for at finde sig selv, hvilket slet ikke var nødvendigt … han var lige ude i haven.

Det er ikke altid et godt råd at være sig selv. Hvis du piller næse, mobber andre eller tegner graffiti på kirker, så bare lad være, uanset om det føles naturligt. Et bedre råd er at være den bedste udgave af dig selv. Det er lettere sagt end gjort, men her er fire gode steder at starte.

1. Vær det, du ønsker fra andre

Hvad ville du ønske, at menneskerne i dit liv havde mere af? Ærlighed, optimisme eller hjælpsomhed? Der er sikkert mange ting. De kvaliteter, du værdsætter i andre mennesker, fortæller dig, hvilken person det er godt for dig selv at være. Hvis du værdsætter ærlighed, så vær ærlig.

Her er en hemmelighed, der kan hjælpe dig med at tiltrække personer med de kvaliteter, du ønsker: Sørg for selv at have dem. Du tiltrækker ikke det, du ønsker, men det du er. Det sker på to måder. Den første er, at du påvirker menneskerne i dit liv. Hvis du er optimistisk så påvirker du dem til at være optimistiske. Den anden måde er at nye mennesker, der kommer ind i dit liv med større sandsynlighed vil være optimistiske, hvis du selv er det. De kvaliteter som du værdsætter når andre har, er sandsynligvis en del af dit bedste jeg.

2. Undgå kvaliteter, som du afskyr i andre

Hvilke ting afskyr du, at andre mennesker gør? Bliver du frustreret, når andre brokker sig eller kommer med dårlige undskyldninger? Når andre mennesker irriterer os, er det ofte, fordi de minder os om en side af os selv, som vi ikke er stolte af. Derfor er det en god idé at kigge på dig selv, når du bliver irriteret over andre. Hvis der er en bestemt ting, der ofte irriterer dig ved andre, så spørg dig selv, hvordan du kan være en rollemodel, der gør det modsatte. Hvis du bliver irriteret over brok og dårlige undskyldninger, så bliv selv god til at tage ansvar. Hvis du bliver irriteret over bagtalere, så lad selv være med selv at bagtale andre.

Det virker også den anden vej rundt. Når du ser noget godt i andre, er det, fordi du genkender det i dig selv. Du kan bruge andres kvaliteter som kompas til at finde dit bedste jeg. Når du lægger mærke til beundringsværdige kvaliteter i dine medmennesker, så tænkt over hvordan du selv kan udvikle disse kvaliteter.

3. Tankeeksperiment: Du er gift og har børn

Forestil dig, at du er blevet gift og har fået en datter, som nu er blevet teenager (hvis du er en kvinde, så forestil dig en søn). En dag kommer din teenager hjem med en kæreste, der har samme personlighed som dig. Hvordan ville du have det med det? Har du nogen egenskaber, som du vil være glad for, at din svigersøn besidder? Det kunne eksempelvis være loyalitet, ansvarsbevidsthed eller humor. Er der egenskaber, som du ville være bekymret over? Det kunne være negativitet, egoisme eller dovenskab. Hvis du ikke synes, at en person, du holder af, bør date én som dig selv, så tænk over hvorfor. Det kan gøre dig opmærksom på nogle ting, som ikke er en del af dit bedste jeg.

4. Find dine styrker

Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er vigtigt at kende sine styrker, og hvordan man finder dem. Styrker er relevante, når det kommer til at finde sit bedste jeg, fordi mennesker ofte er den bedste udgave af os selv, når de bruger deres styrker. Når du kender dine styrker, kan du bedre bruge dem i din hverdag. Du kan finde dine styrker ved at tage VIA’s styrketest.

Et godt råd fra Gandhi

Nu har du fået fire idéer til, hvordan du kan blive den bedste udgave af dig selv. Jeg slutter indlægget af med en historie, der viser forskellen på at være sig selv og at tage en maske på. For mange år siden, skulle en indisk kvinde forloves med en mand, hun ikke kendte. Det var et arrangeret ægteskab, men hun havde mulighed for at møde manden én gang og se, om hun ville acceptere ham som ægtemand. Hun opsøgte Gandhi og spurgte ham til råds. Han svarede:

“Se ikke på hvordan han behandler dig. Læg i stedet mærke til, hvordan han behandler sine tjenere.”

Det er ikke nogen kunst at behandle mennesker godt, når man er nødt til det. Men du kan lære meget om en mand ud fra, hvordan han behandler mennesker, som han ikke behøver at behandle godt.

Har du hørt om motorvejs-effekten? Mekanikere langs motorveje gør sig ofte ikke lige så umage med reparationer, som dem i byer. Grunden er, at mekanikere i byer er afhængige af, at kunderne er tilfredse og kommer igen, mens motorvejsmekanikere sjældent får besøg af de samme kunder flere gange.

Spørg dig selv: Hvordan behandler du mennesker, som du ikke behøver at behandle godt?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Link til foto. 

Blogindlægget er udgivet på tjeck.dk.

Kundeservice gør en forskel

The goal as a company is to have customer service that is not just the best but legendary. ~ Sam Walton

ritz-3

Foto: Help Scout

Hvor er mit dankort?

I 2013 rejste jeg rundt med rygsæk i Asien. Efter at have arbejdet som engelsklærer for ISARA i Nordthailand, tog jeg sydpå mod Bangkok. Jeg overnattede i byen Nakhon Ratchasima. Jeg var træt, efter at have siddet i bussen i 10 timer. Jeg hævede penge til kost og logi, fik noget at spise, fandt et hotel, og gik i seng.

Dagen efter var mit dankort væk. Jeg forstod ikke hvordan jeg kunne have mistet det. Pludseligt slog det mig: Jeg måtte have glemt det i hæveautomaten. Jeg gik ned til den lokale bank hvor jeg havde hævet penge, og de sagde at der ville gå nogle dage før de kunne tjekke om mit hævekort var i automaten. Derfor stod jeg overfor et valg: Skulle jeg få mit kort spærret? Hvis kortet lå i automaten ville det værre en ulempe at det var spærret når jeg fik det igen, men hvis kortet var blevet stjålet skulle det spærres hurtigst muligt. Jeg har tidligere skrevet om at der ofte er flere alternativer end man tror når man træffer beslutninger. Efter at have tænkt over det i længere tid end jeg ønsker at indrømme, fik jeg en idé. Jeg kunne bede banken om at spærre kortet, og om at åbne det igen hvis jeg fik det tilbage.

Jeg var glad for min plan, men dog nervøs da jeg ringede til banken. Ville de synes at jeg var dum fordi jeg havde mistet mit kort? Ville de acceptere at spærre kortet og genåbne det på et senere tidspunkt? Hvis nu de valgte at lukke kortet helt, og sende et nyt med posten så ville jeg mangle det på resten af rejsen.

Jeg ringede til banken, og kom hurtigt igennem. Jeg forklarede min situation, og medarbejderen tilbød at spærre mit kort med mulighed for at genåbne det når det var i min besiddelse. Han var imødekommende, hurtig og løsningsorienteret. Han spærrede kortet. Et par dage efter fik jeg det tilbage, og det blev genåbnet. Jeg fik god behandling i en situation hvor jeg havde brug for det, og det gjorde situationen nemmere at håndtere.

Siden min bommert i Thailand har jeg hørt mange eksempler på fantastisk kundeservice. Her får du de to bedste.

En dreng glemmer sin yndlingsbamse

ritz-1

Efter at have overnattet på et Ritz-Carlton hotel, opdagede en dreng af at han havde glemt sin yndlingsbamse, Joshie, på hotellet.

Faren forsøgte at berolige sin søn: “Joshie sover bare på hotellet et par ekstra dage. Han har det godt.”

Faren ringede til hotellet og satte dem ind i situationen. Medarbejderne tjekkede værelset familien havde sovet på. De fandt bamsen og tilbød straks at sende den hjem til familien.

Faren bad medarbejderne om en tjeneste: “Kan I sende mig et billede af bamsen? Bare så min søn ved at den har det godt.”

Medarbejderne sendte ikke bare et, men flere billeder. Du kan se nogle af dem herunder.

ritz-2

Joshie har fået sit eget medarbejderkort

ritz-5

Joshie får ansigtsbehandling

ritz-4

Joshie arbejder i computer-rummet

ritz-6c

Flere billeder af Joshie

Kundservice redder bryllup

Jay havde købt et par sko, som han skulle bruge til et bryllup, gennem Zappos.com. Skoene skulle leveres gennem UPS, og de lavede desværre en fejl der betød at skoene blev sendt til en forkert adresse. Jay ringede til UPS for at høre om han kunne nå at få skoene. UPS havde skoene liggende i et af deres service centre. Jay spurgte om han kunne møde personligt op og hente skoene i service centret. “Det har jeg desværre ikke tilladelse til,” sagde medarbejderen i telefonen. “Jeg må ikke udlevere skoene, det skal vores chauffører gøre.” Jay måtte konkludere at UPS ikke kunne hjælpe ham.

Jay ringede herefter til Zappos. Her tilbød kundeservicemedarbejderen, at sende et par nye sko magen til de oprindelige, med express shipping til stedet hvor brylluppet skulle holdes, og samtidig sørge for at få de andre sko returneret til Zappos. Jay fik sine sko til tiden inden brylluppet. Og ikke nok med det. Zappos gav det fulde beløb tilbage som undskyldning for besværet. Som Jay har udtalt, har Zappos fået en ny kunde for livet.

PS. I efteråret skriver jeg kandidatspeciale om tele-kundeservice. Hvis du har haft en god kundeservice-oplevelse kunne jeg godt tænke mig at høre om den. I så fald må du meget gerne sende mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com. Jeg er især interesseret i kundeservice over telefon, og kundeservice der har med banker at gøre, men jeg vil gerne høre om alle positive oplevelser.

Kilder

Historien om bamsen Joshie er taget fra Talk Like TED af Carmine Gallo. Billederne er taget fra siden her.

Zappos-historien er taget fra siden her.

Hvis du vil læse flere fremragende kundeservice historie kan du finde nogle her, her og her.

Det vigtigste jeg lærte i Indien

Her er en artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

3247629047_50d9f8d859_b

Foto: Adam Singer

En korthistorie med en lykkelig slutning

Er du nogensinde kommet for sent på arbejde på grund af et forsinket tog? Har du stået forgæves i 20-30 minutter og ventet i snevejr med iskolde tæer? Er du ved at rive håret af dig selv, når du sidder i et tog og en nervøs melding lyder over højtalerne: ”Vi bliver desværre forsinket på grund af en signalfejl.”

Jeg har altid været utålmodig, og det er ikke kun DSB, der skaber frustration. Jeg bliver vanvittig af køer, der ikke bevæger sig, hvad end det er i Kastrup Lufthavn, i Netto eller på E20-motorvejen.

Her er et af mine yndlingscitater: “Every day, when you’re on the run, is the whole of your life. Every free minute is a short story with a happy ending.” Citat kommer fra bogen Shantaram, der starter med, at hovedpersonen flygter fra et fængsel. Han ser sig konstant over skulderen, fordi han er bange for at blive fanget, men flugten giver ham en gave. Den får ham til at sætte pris på hvert et øjeblik, han har i frihed. Hvert et minut, hvor han ikke bliver fanget, føles som en korthistorie med en lykkelig slutning.

Taknemmelighed er heldigvis ikke forbeholdt kriminelle. Når vi frygter at miste noget, stiger dets værdi, fordi vi ikke længere tager det for givet. Hovedpersonen i Shantaram sætter pris på sin frihed, fordi han er bange for at miste den. Et klassisk eksempel er dagen, hvor vi skal hjem fra ferie. Der finder vi ud af, hvor fantastisk stedet er. Hvad vi ikke ville give for en svømmetur i poolen eller et sidste besøg på vores yndlingsrestaurant. Det samme sker, når ting, vi tager for givet, bliver taget fra os i en kort periode. Det oplevede jeg i 2012, da jeg rejste til Indien med min veninde Isabel. Jeg har altid vidst, at vi har det godt i Danmark, men mødet med Indien åbnede mine øjne.

Sidespejle, Angry Birds og Malaria

Vi ankom til New Delhi lufthavn. Det første, jeg gjorde, var at tage myggespray på. Jeg kunne se de lokale omkring mig tænke: ‘Hah! Turist!’ Vi blev hentet i lufthavnen af en chauffør fra vores hostel. Vi trådte ind i bilen og kørte af sted. Musikken i bilen var så høj, at Isabel ikke kunne høre mig råbe: “Jeg ville ønske, at den her bil havde sikkerhedsseler.” Det eneste vi kunne høre – udover musikken – var bilerne omkring os, der dyttede, fordi vi var ved at køre ind i dem. Vores bil havde ingen sidespejle, de var blevet kørt af i den tætte trafik. Langs vejen så vi køer, påfugle og grise. Nogle steder var der også elefanter, kameler og aber. Vores chauffør spillede Angry Birds under hele turen. En klog mand sagde engang, at det kræver fire ting at overleve den indiske trafik: Erfaring, gode nerver, gode reflekser og den vigtigste: Held. Vores chauffør havde alle fire.

En dag i New Delhi gik jeg ud for at købe en guitar. Jeg fandt butikken på Google Maps, tog hen og købte guitaren og tog så tilbage til vores hostel. Det tog ni timer. Jeg er lidt flov over at indrømme det her, men butikken lå ikke særligt langt væk fra mit hostel. Jeg fór vild mange gange. Jeg har tidligere arbejdet som rejseleder, og jeg er vant til at kunne finde vej i fremmede lande, men i New Delhi var jeg fortabt. Alting var anderledes. Der var andre lyde end jeg var vant til, og jeg sov dårligt om natten. En dag vågnede jeg op med kvalme, hovedpine og feber. Isabel passede mig. Hun hentede alt hvad jeg havde brug for: Vand, Coca Cola, brød, bananer … og en spand. Jeg frygtede at det kunne være malaria, da jeg havde de samme symptomer. Isabel slæbte mig ned til en lokal læge, der konkluderede at jeg ikke havde malaria (det konkluderede hun ved få mig til at sige “ah” og lytte til mit hjerte). Det føltes som at være med i en tegnefilm, men lægen havde ret. Efter en uge var jeg frisk.

På vej til Taj Mahal

Isabel og jeg blev enige om at tage videre til Agra for at se Taj Mahal. Vi stod op før solopgang, og blev kørt på stationen af en tuk-tuk (en trehjulet minitaxi). Toget var fem timer forsinket, og da det kom var der så mange mennesker på perronen, at det lignede at hele byen skulle med det samme tog. Vi fik mast os ind i kupéen, hvor vi stod så tæt at man ikke kunne bevæge sig. Pludseligt mærkede jeg en hånd i min lomme. Jeg kiggede ned og så at en mand forsøgte at tage min pengepung. Jeg havde stramme jeans på, og derfor var der ikke plads til at både pengepungen og hans store hånd kunne komme op. Derfor løftede han hele min krop da han forsøgte at trække pengepungen op af min lomme.

Jeg så ham i øjnene og sagde “What are you doing?!” Han vendte sig om, skubbede de andre stakkels passagerer omkuld med en bevægelse, der lignede brystsvømning, og løb ud af toget. Jeg har senere fundet ud af at man skal passe på med skilte hvor der står “Pas på lommetyve”. Når du ser sådan et skilt er din reaktion typisk at mærke efter, om du stadig har dine værdigenstande. Lommetyvene observerer hvor turisterne mærker efter, og på den måde ved de hvilke lommer de mest værdifulde ting ligger i. Nogle steder hænger lommetyvene endda selv skiltene op.

Vær taknemmelig for det du har

Jeg havde mange oplevelser i Indien, der lærte mig hvor meget jeg tager for givet. På et af de steder, jeg boede, var der ikke nogen bruser, kun en spand. Flere steder var der kakerlakker og myg på værelserne. Men der var også mange højdepunkter. Jeg så Taj Mahal, mødte forretningsfolk i Mumbai, deltog i dragefestivalen i Ahmedabad, og jeg mødte de mest gæstfrie mennesker man kan forestille sig.

Den største gevinst var at oplevelserne i Indien satte livet i Danmark i perspektiv. Jeg kan ikke længere med alvor i stemmen brokke mig, når et DSB-tog er 20-30 minutter forsinket. Jeg bliver stadig frustreret over køer, der ikke bevæger sig, både på motorvejen og i supermarkedet. Men når det sker, tænker jeg på New Delhi – og så griner jeg af mig selv. Tænk på alle de ting, vi normalt tager for givet i Danmark: Sikker trafik, godt sundhedssystem, velfærd, ligestilling og fred.

Rejsen gennem Indien lærte mig at være taknemmelig for det, jeg har. Jeg ved aldrig, hvornår jeg måske mister det.

Prøv at brug et minut på at tænke over, hvad du har at være taknemmelig for, før du lægger dig til at sove i aften. På den måde kan du gøre din egen dag til en korthistorie med en lykkelig slutning.

Kilder

Link til Foto.

En million dollars? – Nej tak!

“If you don’t stand for something you will fall for anything.” ― Gordon A. Eadie
7848711796_4c2bf55fd3_k

Foto: Loi Nguyen Duc

Hvad kan rockstjerner lære os om integritet? Find ud af det i artiklen her som jeg har skrevet for TJECK Magazine. Her fortæller jeg to virkelige historier om henholdsvis The Doors og Led Zeppelin, og giver et bud på hvad vi alle kan lære af dem.

The Wisdom of Crowds

“A single arrow can easily be broken, but many are indestructible.” – Genghis Khan

16329692546_d3ebecfef8_k

Foto: Mark Dries

For 109 år siden gik den britiske videnskabsmand Sir Francis Galton en tur. Han kom til en landsby hvor der blev afholdt en gættekonkurrence. En stor okse var udstillet. Konkurrencen gik ud på at gætte hvor meget oksen ville veje efter at den var blevet slagtet. 787 mennesker gættede. Vinderen fik sin præmie.

Galton samlede sedlerne med deltagernes gæt, tog dem med hjem, og regnede gennemsnittet af gættene ud. Gennemsnittet var 1.197 pund. Det rigtige svar var 1.198 pund.

Under rette omstændigheder gætter store grupper af mennesker fænomenalt. Effekten hedder The Wisdom of Crowds, og den er mulig fordi forskellige gæt udligner hinanden. Nogle gætter for højt, andre for lavt. Mange eksempler bekræfter effekten. Det mest kendte er Jelly Bean-eksperimentet. Her gik professor Jack Treynor rundt på en virksomhed med en stor krukke Jelly Beans, og spurgte 56 ansatte hvor mange der var i krukken. Det gennemsnitlige gæt var 871. Det korrekte svar: 850. I et lignende eksperiment, spurgte sociologen Hazel Knight de studerende i sin klasse hvor varmt de troede der var i lokalet. Gennemsligt gæt: 72,4 grader Fahrenheit. Korrekt svar: 72 (svarende til 22,22 celcius-grader).

Tre betingelser skal opfyldes for at effekten virker: antal, forskellighed og uafhængighed.

Antal

Nogle vil gætte for højt, og andre for lavt. Det viser sig at de to ting ofte udligner hinanden. Jo flere personer der gætter, jo mere nøjagtigt bliver det gennemsnitlige gæt.

Forskellighed

Wisdom of Crowds-effekten virker bedst når de mennesker der gætter er forskellige fra hinanden. Hvis de minder for meget om hinanden, har de en tendens til at begå de samme fejl.

Uafhængighed

Det er vigtigt at deltagernes gæt er uafhængige af hinanden. Hvis man hører en anden deltageres gæt, vil det påvirke én, så man kommer til at gætte tættere på hans tal, end man ellers ville have gjort. Det sker på grund af Anker-effekten, som du kan læse en artikel om her.

Brug Wisdom of Crowds til din fordel

Du kan udnytte effekten når du leder en gruppe der skal træffe en beslutning. Det gør du ved at sikre at betingelserne jeg nævnte før er opfyldt.

Få alle til at bidrage

Du har som regel ikke indflydelse på hvor mange personer, der er med i mødet. Men du kan påvirke hvor mange personer der siger noget under mødet. Du kan opfordre alle til at dele deres mening. Eller du kan lade ordet gå på skift fra person til person, så alle er nødt til at sige deres mening. På den måde øger du antallet af mennesker der bidrager til beslutningen.

Øg forskelligheden

Du øger automatisk forskelligheden når du opfordrer alle til at bidrage. Jo flere mennesker der siger noget under mødet, jo flere forskellige meninger kommer der frem. En anden måde at øge forskelligheden på, er at invitere nogle personer med til mødet som er så forskellige fra de andre deltagere som muligt. Det kan være gavnligt at høre hvad andre personer mener. Mennesker der minder om hinanden har de samme blind spots, og begår derfor de samme fejl.

Sørg for uafhængighed

Sørg for at Anker-effekten ikke snyder jer. Hvis en person starter med at sige sin mening højt, vil hendes mening blive anker for resten af mødet. Hendes mening vil derfor påvirke de andre deltagere. For at reducere Anker-effekten kan du bede alle om at tænke over hvad de mener, før der er nogen der siger sin mening højt. Det virker endnu bedre hvis de også skriver deres mening ned.

Konkurrencen med papirlapper

I går sluttede den konkurrence, der har kørt på bloggen her i maj. Det var både en konkurrence og et eksperiment der testede Wisdom of Crowds-effekten. I næste uge annoncerer jeg vinderen, det korrekte svar og gennemsnittet af alle gæt. Så finder vi ud af om Wisdom of Crowds-effekten virker på flyvende papirlapper.

Kilder

The Wisdom of Crowds af James Surowiecki (introduktion + kapitel 1)

Foto

Ingen brune M&M’s

1186px-Plain-M&Ms-Pile

Foto: Evan-Amos

I starten af 80’erne da Van Halen var på turné havde de en regel. De krævede M&M’s backstage, men de brune skulle sorteres fra. Du kan læse hvorfor i denne korte artikel som jeg har skrevet for TJECK Magazine.

Bruger du dine styrker?

”Our job in this life is not to shape ourselves into some ideal we imagine we ought to be, but to find out who we already are and become it.” – Steven Pressfield

6782320425_64ea6b157f_o

Foto: Matt Paish

I bogen The Element fortæller Sir Ken Robinson en historie fra 1930’erne. Historien handler om Gillian Lynne, der dengang var 8 år. Hun boede i England med sin familie. Lærerne på hendes skole var bekymrede for hende. Hun afleverede sine lektier for sent, hendes håndskrift var ulæselig og hun sad ofte og kiggede ud ad vinduet. En dag tog hendes mor hende med til psykolog for at finde ud af hvad der var galt. Gillian blev fulgt hen til en sofa, hvor hun satte sig ned. Psykologen gik hen til sit skrivebord og snakkede med moren, men han holdt øje med Gillian, der forsøgte at sidde stille. Hun ville ikke have at psykologen skulle tro at der var noget galt med hende. Hun frygtede at blive sendt på specialskole. Efter 20 minutter, gik psykologen hen til Gillian. ”Du har været meget tålmodig, men du er nødt til at være tålmodig lidt endnu. Jeg skal snakke med din mor alene et øjeblik.”

På vej ud ad lokalet, tændte psykologen sin radio.

”Stå her et øjeblik.” Psykologen kiggede på Gillians mor. ”Stå her og se hvad hun gør.”

De kiggede på Gillian igennem et vindue. Gillian kunne ikke længere sidde stille. Hun rejste sig og dansede til musikken. Dansen var yndefuld og fuld af glæde og begejstring.

”Din datter er ikke syg,” sagde psykologen til moren. ”Hun er en danser. Tag hende på danseskole.”

Vi har brug for vores styrker

Når vi bruger vores styrker lever vi os ind i vores arbejde. Arbejdet får vores fulde opmærksomhed og vi bliver engagerede. Desværre er mange organisationer dårlige til at engagere deres ansatte. En undersøgelse foretaget af Gallup viser at 70% af amerikanske medarbejdere er uengagerede på deres arbejde. Gallup vurderer at dette koster amerikanske organisationer 550 milliarder dollars om året. En Gallup-undersøgelse fra 2010 viser at 84% ansatte på verdensplan er uengagerede på jobbet. En af grundene er at de bliver tvunget til at fokusere på deres svagheder i stedet for på deres styrker. Ifølge Gallup er en medarbejder der bruger sine styrker hver dag seks gange så tilbøjelig til at være engageret, som én der ikke gør.

Når vi ikke må danse

I 1970’erne lavede psykologen Mihaly Csikszentmihalyi et eksperiment der nær var gået galt. Han ville undersøge hvad der sker når vi mister vores yndlingsaktiviteter. Aktiviteterne var defineret ved at de ikke tjente et praktisk formål, udover at forsøgspersonerne nød dem. Reglen var at deltagerne ikke måtte lave nogle af deres yndlingsaktiviteter mens eksperimentet stod på. Dansere måtte ikke danse, bogelskere måtte ikke læse (jeg havde ikke overlevet eksperimentet). Forsøget havde dramatiske konsekvenser. Nogle forsøgspersoner fik hovedpine, andre oplevede koncentrationsbesvær. Nogle var trætte, mens andre var søvnløse. Efter to dage var symptomerne så stærke at Csikszentmihalyi stoppede eksperimentet, fordi det havde været uforsvarligt at fortsætte.

Tre undersøgelser om styrker

  • I 2002 udgav The Corporate Leadership Council i England et studie med 19.187 medarbejdere. Studiet skulle blandt andet besvare spørgsmålet: når vi laver medarbejderevalueringer, er det så mest fordelagtigt at fokusere på medarbejdernes styrker eller svagheder? Konklusionen var, at fokus på styrker var forbundet med en 36% stigning i produktivitet. Fokus på svagheder var forbundet med et produktivitetsfald på 26%.
  • En artikel fra 2013 udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Positive Psychology viser ligeledes en sammenhæng mellem fokus på styrker og medarbejderproduktivitet.
  • I en videnskabelig artikel fra 2000 viser en af de førende forskere inden for Positiv Psykologi, Barbara Fredrickson, at vores chancer for lykke stiger når vi bruger vores styrker hver dag.

Bob Dylan: vær dig selv

Det ændrede Gillian Lynnes liv at blive sendt på danseskole. Her var hun omringet af mennesker der ikke kunne sidde stille. Hun blev optaget på den Kongelige Balletskole i England, og var senere med til at skabe forestillinger som Cats og Phantom of the Opera. Hun har sagt at hun skylder psykologen alt hvad hun har opnået. Hvordan havde hendes liv været hvis hun var blevet sendt på specialskole? Hvor mange børn bliver sendt på specialskole fordi de ikke får en chance for at udtrykke deres styrker? Hvor meget talent går til spilde fordi vi tvinger folk til at fokusere på deres svagheder når de kunne blomstre ved at fokusere på deres styrker? Hvis vi hjælper medarbejdere, venner og familiemedlemmer med at bruge deres styrker, kan vi bidrage til at de bliver gladere og mere produktive. Lad danserne danse. Bob Dylan sagde det bedst: All I can do is be me, whoever that is. 

Opdatering: du kan læse et indlæg her om hvordan du finder dine styrker.

Kilder

Historien om Gillian Lynne er taget fra The Element af Sir Ken Robinson, kapitel 1.

Gillian Lynne fortæller selv historien i dette radiointerview: http://www.npr.org/2014/10/04/353679082/dancer-needed-to-move-to-think

Eksperiment hvor Csikszentmihalyi bad forsøgspersoner om at droppe deres yndlingsaktiviteter i en kort periode. Taget fra Drive af Daniel Pink, kapitel 5.

Corporate Leadership Council (2002). Performance Management Survey.

Corporate Leadership Council (2002). Building the High-Performance Workforce A Quantitative Analysis of the Effectiveness of Performance Management Strategies.

Dubreuil, P., Forest, J., & Courcy, F. (2013). From strengths use to work performance: The role of harmonious passion, subjective vitality and concentration. Journal of Positive Psychology. Vol 9(4). DOI:10.1080/17439760.2014.898318

Fredrickson, B. (2000). Why positive emotions matter in organizations: Lessons from the broaden-and-build model. The Psychologist-Manager Journal, Vol 4(2), 2000, 131-142. http://dx.doi.org/10.1037/h0095887

Gallupundersøgelserne er taget fra bogen The Best Place to Work af Ron Friedmann. Du kan desuden læse mere ved at følge dette link: http://blogs.hbr.org/2013/06/ten-charts-that-show-weve-all-got-a-case-of-the-mondays/

Ifølge Gallup er medarbejdere der bruger deres styrker hver dag seks gange så tilbøjelige til at være engagerede som medarbejdere der ikke gør: https://www.gallupstrengthscenter.com/Home/en-US/About

Foto: https://www.flickr.com/photos/mattpaish/6782320425/in/photolist-bkkaz4-c6s1mL-5dxBST-7NpgW7-k1H7g-oYC7QV-djMWq9-8mujRU-nPQweg-sEoPV-35izwp-mUqSEF-dqouMG-nmBRJw-8muk7U-nPQyav-8mK5eL-nxm5fu-nsnkmt-nJPR9b-nsnn3o-nGPsGw-nJyYit-nJFdJw-nsnP5n-nPQxBr-8Aqgqu-ozRcCB-ac2GdY-oDyVn3-53o5NB-dCq2eo-mUsJoN-8mrd6k-mUqH5v-8mukcf-8muk2d-8mrdz2-8mrdta-mUqTGF-mUsHKo-aqShH-bZof9f-7qcNFF-9PVT2b-66Dfcz-66Dfgi-66Dfer-fi7cCG-9J2vj8

Sådan stopper du en vred folkemængde

”We think we are thinking outside the box only because we can’t see how big the box really is.”  – Daniel Gilbert

3645211083_43ed00c6e5_b

Foto: Robert Couse-Baker

For nogle år siden havde man problemer med vrede folkemængder i byen Kufa i Irak. Oprørerne fulgte samme mønster dag efter dag. Det startede med demonstranter. Efter nogle timer dukkede tilskuere op, samt købmænd med små madboder. I løbet af aftenen tog begivenhederne ofte en farlig drejning. Folkemængden blev voldelig.

Ingen vidste hvordan problemet kunne løses, før en major fra den amerikanske hær fik en idé. Majoren mødtes med Kufas borgmester og spurgte ham, ”kan vi forbyde købmændene at sælge mad på de åbne pladser?”

”Ja,” sagde borgmesteren.

Et par uger senere var der igen udsigt til ballade. En gruppe samledes ved Al-Kufa moskéen. I løbet af dagen blev gruppen større. Folk begyndte at synge vrede slagsange. Irakisk politi stod klar til at gribe ind.

Da tusmørket faldt på begyndte oprørerne at blive sultne. De ledte efter købmændene, der normalt var overalt på de åbne pladser. Da der ikke var nogle købmænd at finde, gik oprørerne hjem for at spise. Omkring klokken otte var alle oprørerne taget hjem. Politiet havde ikke nået at træde i aktion.

Hvilken løsning har jeg overset?

Hvis du forsøger at ændre en rutine, så spørg: hvilken mulig løsning har jeg overset?

For at gøre spørgsmålet nemmere at overskue, kan du skrive alle step i rutinen ned. Hvis vi bruger den vrede folkemængde som eksempel, ser steppene sådan ud:

  1. Vrede demonstranter møder op
  2. Folkemængden bliver langsomt større
  3. Tilskuere og købmænd dukker op
  4. Demonstranter køber mad af købmænd
  5. I løbet af aftenen eskalerer situationen og bliver voldelig

Når vi ser på udviklingen et step ad gangen, bliver nye løsninger tydeligere for os.

Vær opmærksom på at hvis du er stresset eller føler dig presset, har du sværere ved at se nye løsninger. Det kan være en fordel at lægge problemet fra dig i nogle timer. Løb en tur. Gem problemet til i morgen og angrib det med friske øjne. Før præsident Obama autoriserede aktionen hvor Osama bin Laden blev dræbt, valgte han at sove på det. Når vi lægger et problem fra os og hviler os, arbejder vores underbevidsthed videre. Jeg har tidligere skrevet om viljestyrke. Vi har en samlet mængde viljestyrke som vi bruger til alle mentale aktiviteter. Når vi bruger mental energi på én opgave, har vi mindre overskud til andre opgaver. Vi oplader vores viljestyrke ved spise eller ved at hvile os. Sørg for at din viljestyrke er opladt og at du har overskud, før du forsøger at løse vigtige problemer. Du kan bedre se nye løsninger hvis du er veludhvilet. Vi tror ofte at vi tænker ud af boksen. Men som Daniel Gilbert siger, er det kun fordi vi ikke forstår hvor stor boksen i virkeligheden er.

Kilder

Historien om Kufa: The Power of Habit af Charles Duhigg. En fantastisk bog som kan anbefales! Se et interview med bogens forfatter her: https://www.youtube.com/watch?v=voX0gUn_JOI

Obama sov før stor beslutning: The Best Place to Work af Ron Friedman, kapitel 2, samt http://www.businessinsider.com/with-big-decisions-sleep-on-it-like-obama-did-2011-5?IR=T

Vores underbevidsthed arbejder videre, når vi sover: https://hbr.org/2011/05/a-counter-intuitive-approach-t/

Foto: https://www.flickr.com/photos/29233640@N07/3645211083/in/photolist-6y7EfX-4SNpAW-pUNsp2-6zMVmm-91WpPi-7KmbJE-91Wev2-6rAnjS-7bQaAS-gQ1i3x-arwdq7-6BuUaw-cfaw3C-4d9Yxy-91WjtT-uVhN7-efc5HR-aiXZKP-pnmaAv-91Wd8X-9cpBQg-8nfgMa-91ZjUW-kEnk1D-91WeGc-e2Bvm-aQKBTr-8qBxwe-acSHBP-2X9xfP-79bfmm-6P3sTh-28oLy-8HhbtL-6NYjp8-6NYjXt-6NYjai-6P3tvb-6NYj2B-6NYjFB-6NYiJZ-6NYjPz-6P3tih-osxo2b-5G5XnS-91WfW4-91Wgrz-4SkoLL-91WirV-91Zmy1

Bananer, problemer og muligheder

“If you aren’t in over your head, how do you know how tall you are?” ― T.S. Eliot

1249337589_b11286a6a0_b

Foto: Ian Ransley

Grønne og modne bananer

I slutningen af 1800-tallet var bananindustrien begyndt at blomstre i Amerika. Bananerne blev typisk fragtet med sejlskib fra Sydamerika til New Orleans, Mobile eller Boston. I disse byer stod købmænd klar til at købe. En af udfordringerne ved at fragte bananer er at de skal holde sig friske under rejsen. Hvis man trykker på en grøn banan vil den modnes i løbet af dage i stedet for uger. Når en banan begynder at modne får den de omkringliggende bananer til at modnes hurtigere end de ellers ville. I 1800-tallet var det ikke unormalt at 15% af bananerne i en sending gik til spilde. Når bananerne ankom til USA var købmændene derfor på udkig efter grønne bananer. Det var for risikabelt at købe modne bananer, fordi det var svært at nå sælge dem i tide. Derfor var de billige og mange så dem i højere grad som affald end som et produkt.

Emigranten fra Moldova

En af de købmænd der stod klar til at købe bananer var 18-årige Sam Zemurray. Han var emigreret til USA fra Moldova 4 år tidligere. Sam havde haft alverdens job siden sin ankomst og havde på den måde sparet $150 op. Han var klar til at være købmand. Da han så hvor mange modne bananer der gik til spilde besluttede han sig for at købe dem. Han tænkte at hans $150 ville række længere hvis han købte de billige bananer. Han var klar over at det var en stor chance at tage. Han ville kun have 3-5 dage til at sælge bananerne inden de blev for gamle. Hvis han ikke nåede hjem til sin by med lasten inden da ville hans opsparing være spildt.

Sam købte bananer for næsten alle pengene. Han gemte dog nogle dollar til at betale for fragten. Han havde ikke penge til overs til sin egen togbillet, så han rejste i lastrummet med sine bananer.

Toget blev forsinket. Sam snakkede med togpersonalet. Der var ikke udsigt til at forsinkelsen ville blive indhentet. En medarbejder sagde til Sam at hvis han bare kunne sprede nyheden i de kommende byer på turen, ville det sikkert være muligt at få købmændene til at komme hen til stationen og købe bananer til en god pris.

Da toget igen holdt stille på grund af yderligere forsinkelse, gik Sam ind på et Western Union kontor. Sam havde ikke penge til at sende en besked med telegraf, men han gav kontoret et tilbud. Hvis telegrafen ville sørge for at købmænd på ruten fik besked om at der var billige bananer at købe på de pågældende stationer, ville Sam give dem en procentdel af salget.

Ved næste station ventede købmændene. Sam stod i togvognen og solgte bananer. Det forsatte fra by til by. Han solgte den sidste banan da toget ankom til hans hjemby, Selma. Sam talte sine penge og opdagede at han havde tjent $40 på seks dage. Det var mange penge at tjene på under en uge, når man tænker på at det havde taget ham fire år at spare $150 op.

Problemer, udfordringer og muligheder

Sam Zemurray så modne bananer som et nicheprodukt, hvor andre havde set dem som affald. Hvor i vores liv ser vi affald hvor vi kunne se muligheder? Jeg har tidligere skrevet om spotlight-effekten. Vores måde at beskrive et problem på, bestemmer hvilke løsninger vi finder på. De fleste så modne bananer og tænkte: hvordan kommer vi af med dem? Sam tænkte: hvilke muligheder er der i dem? 

Et klassisk mundheld lyder: det er ikke et problem… det er en udfordring. Jeg deltog i et seminar på New Bucks University i november 2014. Forelæseren, Andrew Machon, foreslog at idéen kan tages et skridt videre. Han sagde: it’s not a problem, and it’s not a challenge. It’s an opportunity.

Mange af de bedste idéer starter som frustrationer. Hvis Steve Jobs ikke havde været frustreret over de uduelige telefoner på markedet, havde vi ikke haft iPhones i dag. Hvad er de største problemer i din hverdag? Kan du se dem som muligheder i stedet? Alle kan brokke sig. Hvis du kan forvandle et problem til en mulighed, har du chancen for at løse problemet for dig selv og for andre.

Kilde: The Fish that Ate the Whale af Rich Cohen