Traditionen tro deler jeg her ved nytårstid en liste med de fem bedste bøger jeg har læst i løbet af året. Efter at være startet på Ph.D.-studiet i Austin har mine læsevaner ændret sig en del. Jeg bruger mere tid på at læse end førhen, men læser nu hovedsageligt forskningslitteratur. Jeg nyder dog stadig at læse andre bøger som hyggelæsning. Her er de bedste (fornøjelses-)bøger, jeg har læst i år, samt et smugkig på de bøger jeg glæder mig mest til at komme i gang eller videre med i det nye år.
Ligesom forgængeren (Prisoners of Geography) handler bogen her om, hvordan nationers geografi former deres skæbner og politiske forhold. The Power of Geography fokuserer dog specifikt på følgende lande og regioner: Australien, Iran, Saudi Arabien, Storbritannien, Grækenland, Tyrkiet, Sahel, Etiopien, Spanien og rummet.
Hvis du kender mig godt ved du, hvorfor jeg (gen)læser denne bog netop nu … og ellers kan du måske gætte det! 🙂 Det er en super underholdende bog, som jeg vil anbefale til enhver!
En af de bedste grafiske noveller jeg har læst. Fængende og rørende historie, samt fantastiske tegninger. Kan bedst beksrive den som “out of this world”. Den er ret grafisk, så jeg ville ikke anbefale den til børn eller sarte sjæle. Tak til Philip Staal for anbefalingen!
Jeg elskede Ringenes Herre da jeg læste trilogien som ung teenager, og det har længe været mine yndlingsfilm. Nu læser jeg dem for første gang som voksen (og for første gang på engelsk), og det er en kæmpe fornøjelse. Filmene har forøget min begejstring for bøgerne, og nu hvor jeg genlæser bøgerne, bliver jeg kun endnu gladere for filmene.
En glimrende bog om produktivitet. Hovedpointen er at mennesker trives (og præsterer) bedst, når vi veksler mellem præstation og hvile. Det gælder for atleter såvel såvel som forretningsfolk, og alt derimellem. Arbejd fokuseret, når du arbejder; hold helt fri, når du holder fri.
En af mine nytårstraditioner er, at jeg hvert år skriver en artikel om de bedste bøger, jeg har læst i løbet af året. Her er en kort artikel om de fem bedste bøger jeg læste i 2020. Flere af dem omhandler politisk polarisering, som er den stigende uenighed og mistillid mellem den politiske venstre- og højrefløj i en række vestlige demokratier.
FRENEMIES (2018) AF JAIME SETTLE
Bogen handler om, hvilken rolle de sociale medier spiller i den politiske polarisering, der har fundet sted siden årtusindskiftet. Polariseringen er sket i takt med at de sociale medier har vundet frem, og mange har argumenteret for, at udbredelsen af de sociale medier har ført til øget polarisering. Men årsag-virkning sammenhæng er svært at etablere, da korrelation ikke nødvendigvis er lig med kausalitet. Jamie Settle bruger et mix af eksperimenter og spørgeskemaundersøgelser til at etablere et evidensbaseret argument for, at der er en kausal sammenhæng. Konklusionen er, at de sociale medier sandsynligvis øger politisk polarisering i USA (og nok også i andre lande).
Supplerende læsning: Niche News af Natalie Stroud.
UNCIVIL AGREEMENT (2018) AF LILIANA MASON
“Fortæl mig hvad du mener om global opvarmning, og jeg skal fortælle dig hvad du mener om våbenlovgivning!” USA er ikke blot ramt af politisk polarising, men også af en form for “politisk sortering”, hvor både republikanere og demokrater i stigende grad er enige med deres partifæller om alting og uenige med deres politiske modstandere i alting. Fænomenet strækker sig sågar udover den politiske arena: demokrater og republikanere bor i stigende grad i forskellige nabolag, deltager i forskellige fritidsaktiviteter, og ser forskellige underholdningsprogrammer i TV. Og de dæmoniserer hinanden mere end førhen. Liliana Mason dokumenterer disse tendenser, og bruger socialpsykologiske teorier til at belyse, hvad der er sket og hvorfor.
Supplerende læsning: The Story of US (gratis artikelserie fra Wait but Why).
MORAL TRIBES (2013) AF JOSHUA GREENE
Vi mennesker står grundlæggende overfor to slags moralske problemstillinger: “Mig mod os” (Hvordan vi behandler medlemmer af vores social gruppe) og “Os mod dem” (Hvordan vi behandler andre grupper). Det er prisværdigt at behandle andre godt, men evolutionært set, har det en pris. Hvis man er for flink ved andre, er det måske på bekostning af én selv. Derfor har mennesket udviklet sig til at varetage sine egne interesser. For meget selviskhed har dog også en pris (udover at være amoralsk): hvis medlemmerne af en gruppe kun tænker på sig selv, ødelægger det gruppens evne til at samarbejde. Bogen her viser at menneskets sans for etik og moral udviklede sig for at forbedre vores forfædres evne til at arbejde sammen (ved at løse fangernes dilemma).
Moralsk intuition løser altså “mig mod os”-problemet, men ifølge Joshua Greene har den det med at forværre “os mod dem”-problemet. Fænomener såsom racisme, tribalisme, fordomsfuldhed, diskrimination, og politisk polarisering bliver alle forværret af menneskers intuitive følelse af, at deres egen sociale gruppe er moralsk overlegen sammenlignet med andre grupper.
Hvad kan vi gøre for at forbedre samarbejdet på tværs af sociale grupper? Her er to forslag fra bogen:
Brug utilitarisme som dit moralske kompas (dette er bogens hovedpointe). Tænk “mest muligt lykke for flest muligt mennesker”. Greene argumenterer for, at fordi forskellige samfund, religioner og sociale grupper har forskellige idéer om moral og etik, er det svært at finde en “moralsk valuta”, som alle kan blive enige om. Det er der imidlertid brug for i en globaliseret verden. Selvom utilitarisme ikke er perfekt, er det Greene’s bedste bud på en fælles moralsk valuta.
Følg din intuition i situationer, der handler om hvordan du skal agere overfor medlemmer af din sociale gruppe; brug utilitarisme i situationer, der handler om hvordan du skal agere overfor andre sociale grupper.
Guns, Germs, and Steel starter med et simpelt spørgsmål: Hvorfor blev europæerne så magtfulde, da de sejlede ud i verden for cirka et halvt årtusind siden? Hvorfor var europæerne eksempelvis i stand til at erobre Nord- og Sydamerika – og ikke omvendt? Svarene gemmer sig i bogens titel*: europæerne var, i modsætning til amerikanerne, udstyret med skydevåben (Guns) og en stålproduktion, der effektiviserede fremstilling af våben og værktøjer (Steel). Europæerne medbragte desuden smittesomme sygdomme (Germs), som de selv var resistente overfor, men som slog store dele af lokalbefolkningerne i Nord- og Sydamerika ihjel.
*Europæerne havde også andre fordele, der ikke nævnes i bogens titel, såsom heste, læsefærdigheder, og politiske systemer. I indlægget her fokuserer jeg desuden på Europa og Amerika, men bogen har også meget at sige om den historiske udvikling i Afrika, Asien, og Australien.
Den første del af forklaringen er altså, at europæerne var udstyret med skydevåben, stål, og resistens overfor smitsomme sygdomme. Men hvorfor var de så det? Hvorfor havde lokalbefolkningerne i Nord- og Sydamerika ikke disse ting? Ifølge Jared Diamond skyldes det ikke biologiske forskelle på europæerne og de amerikanske befolkningsgrupper. Det skyldes derimod geografiske forhold. Europa havde suverænt flest plante- og dyrearter, som egnede sig til landbrug. Landbrug er væsentligt fordi det er mere effektivt end at jage og samle. Europa havde desuden en geografi og et klima, der faciliterede samhandel og deling af innovationer. Det betød at europæerne byggede større byer*, hvilket forklarer hvorfor de var hurtigere end de amerikanske lokalbefolkninger til at udvikle skydevåben, stål, og smitsomme sygdomme.
*Skydevåben og stål-produktion kan ikke udvikles af jæger-samlere eller mindre landbrugssamfund. Den slags innovation kræver en grad af specialisering, der kun er mulig i byer af en vis størrelse. På lignende vis, udvikler smitsomme sygdomme sig kun, hvis tilstrækkeligt mange mennesker bor sammen på tilstrækkelig lille plads.
Europæernes magt udspringer altså ifølge Jared Diamond ikke fra intelligens, kreativitet eller lignende. Europæernes fordel skyldes derimod geografiske fordele, der gav dem et forspring ift. til at udvikle landbrug og senere hen byer, politiske systemer, og moderne teknologi.
Supplerende læsning: Big History Project (gratis online kursus), Origin Story, Sapiens, Prisoners of Geography.
DESIGNING EXPERIMENTS FOR THE SOCIAL SCIENCES (2019) AF RENITA COLEMAN
Jeg elsker videnskabelige eksperimenter. Jeg vil gå så langt som at kalde det min yndlingsmetode (jeg er dog begyndt at få øjnene op for Big Data metoder). Designing Experiments for the Social Sciences gennemgår, hvordan forskere designer og udfører samfundsvidenskabelige eksperimenter. Bogen starter med en historisk gennemgang af, hvordan eksperimenter har udviklet sig som metode gennem årene. Dernæst går bogen i dybden med de mange beslutninger man tager, når man udfører samfundsvidenskabelige eksperimenter: Hvor mange forsøgspersoner skal deltage? Hvor skal de komme fra? Skal de inddeles i forskellige grupper? Hvis ja, hvordan? Hvordan skal selve eksperimentet udføres? Jeg vil især anbefale bogen til samfundsvidenskabelige forskere og universitetsstuderende, der ønsker at lære mere om eksperimenter som metode. Men bogen er værd at læse for enhver, der ønsker ekspertise i udførelsen af samfundsvidenskabelige eksperimenter. Selv hvis du ikke har tænkt dig at udføre eksperimenter, kan bogen skærpe din evne til at evaluere andres forskning.
FLERE BØGER, DER ER VÆRD AT NÆVNE
NEUROCOMIC (2013) AF HANA ROŠ & MATTEO FARINELLA. En grafisk novelle om den menneskelige hjerne. En af forfatterne er hjerneforsker, og der er gjort meget ud af nøjagtighed. Bogen er underholdende, veludført, og informativ.
MENTAL MODELS (2019) AF FARNAM STREET. Hvis man har en hammer, ligner alle problemer søm. Derfor er det vigtigt at have et arsenal af mentale modeller. Bogen her præsenterer ni mentale modeller, der skærpe din tænkning. Du kan læse meget af indholdet gratis på Farnam Street’s hjemmeside. (Læs om vigtigheden af mentale modeller i denne klassiske tale af Charlie Munger).
YOU LOOK LIKE A THING AND I LOVE YOU (2019) AF JANELLE SHANE. En letlæselig introduktion til kunstig intelligens og machine learning. Man lærer om hvordan kunstig intelligens udvikles og hvilke styrker og begrænsninger det har. (Fun fact: bogens titel er skrevet af en kunstig intelligens, der forsøgte på at skrive en scorereplik).
NEGATIVITY IN DEMOCRATIC POLITICS (2014) AF STUART SOROKA. Jeg taler somme tider om, at det går bedre i verden, end de fleste tror – og at medierne har det med at fremstille virkeligheden som mere negativ end den er. Bogen her dokumenterer mediernes negative bias, og viser hvorfor det opstår.
WHY WE SLEEP (2017) AF MATTHEW WALKER. En bog om hvorfor søvn er vigtigt og hvad det gør for kroppen og hjernen. Jeg læste den ved hjælp af detektiv-metoden; find de vigtigste råd om søvn her.
TALKING TO STRANGERS (2019) AF MALCOLM GLADWELL. Gladwell har skrevet mange gode bøger, men dette er i mine øjne hans bedste. Han undersøger hvorfor vi mennesker har så svært ved at forstå hinanden, og hvilke konsekvenser det har. (Supplerende læsning: Mindwise).
I år genlæste jeg desuden fire af mine yndlingsbøger. De er stadig fantastiske og derfor værd at nævne her:
Hackers and Painters (tankevækkende essays om alt fra filosofi til computerprogrammering)
The Elements of Style (læs den for at blive bedre til at skrive)
The War of Art (læs den hvis du har svært ved at komme “i gang” med et vigtigt projekt; supplerende læsning: “Nå dine mål”)
Prisoners of Geografi af Tim Marshall (hvordan international politik formes af geografi)
Det var alt for nu. Lad os håbe at 2021 bliver bedre end 2020. 🤞❤️🎊
PS. Vil du have mine bedste artikler og anbefalinger? Så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (det udkommer typisk et par gange om året).
PPS. Vil du se flere artikler om bøger og læsning? Så klik her.
En epidemi af dårlige læsevaner hærger. Det får mange til at sige farvel til fagbøger, når deres uddannelse slutter. Bedre læsevaner gør det sjovere at læse fagbøger, og det kan flerdoble udbyttet af din læsning. I indlægget her viser jeg hvordan.
PART I: PROBLEMET MED DEN “NORMALE” METODE AT LÆSE PÅ
Den mest udbredte læse-teknik er at starte på side 1 og stoppe, når bogen slutter. Det er fint i nogle situationer, såsom poesi, skønlitteratur, lektier, og noget faglitteratur. Den normale måde at læse på skaber imidlertid nogle problemer:
Folk går i stå med at læse. Mange har en bog, de er gået i stå i, somNaval Ravikant har pointeret. De føler at de skal læse bogen færdig før de må starte på en ny. Derfor stopper de helt med at læse bøger.
Læsning føles som en pligt. I skolen læser man fordi man skal. Det er bl.a. derfor det er kedeligt, for de fleste elever. Hvis man føler at alle (selv middelmådige) bøger skal færdiggøres, bliver læsning kedeligt.
Spild af læsetid. Selv hvis man kæmper sig igennem en middelmådig bog, er det vigtigt at spørge: var den det værd? Der findesflere topklasse bøger end du kan læse i løbet af dit liv – så hvorfor spilde din tid på at læse middelmådige bøger?
PART II: SÅDAN GENVINDER DU LÆSELYSTEN – OG FÅR MERE UD AF DE FAGBØGER DU LÆSER
Løsningen er at ændre hvordan du læser fagbøger. Det kan du finde inspiration til i bogen How to Read a Book (se enopsummering her). Her er nogle principper, der er værd at følge:
Husk at det vigtigste er, at det er sjovt at læse. Hvis læsning er sjovt, vil du komme til at læse meget. Den vane er vigtigere end den specifikke viden som et par enkelte bøger kan give dig. Læs derfor først og fremmest de bøger, som du har mest lyst til at læse, uanset hvilken genre det er.
Inspicérfagbøger før du læser dem. Brug 15 minutter på at få så meget ud af dem som muligt. Skim bogen igennem og find ud af hvad dens hovedbudskab er, hvordan forfatteren understøtter det, og hvor relevant det er for dig at forstå det mere i dybden. Læs kun bogen hvis den er din tid værd.
Færdiggør kun de bøger, der fortjener det. Will Rogers sagde: hvis du finder ud af, at du er i et hul, så stop med at grave. Det samme gælder bøger: hvis du finder ud af, at en bog er dårlig (eller bare irrelevant for dig), så stop med at læse den. Det er sværere end man skulle tro. Folkeskolen træner os til at bøger skal færdiggøres. Det skal de ikke nødvendigvis i voksenlivet. Det er bedre at droppe en irrelevant bog end at droppe læsning. Bøger findes for at tjene dig – ikke omvendt.
Læs flere bøger ad gangen. Forskellige bøger egner sig til forskellige situationer. Komplicerede bøger er eksempelvis svære at læse i situationer, hvor der er mange forstyrrelser. Inspirerende bøger kan gøre det svært at falde til ro, og egner sig derfor ikke altid til godnatlæsning. Hvis du har gang i flere bøger, er der flere situationer, der egner sig til at læse. Dette kan desuden forhindre at en enkelt kedelig bog sætter en stopper for din læsning.
Læs udvalgte kapitler. I nogle bøger vil enkelte kapitler være relevante for dig. Det er ikke nødvendigvis en god grund til at læse hele bogen.
PART III: DETEKTIV-METODEN: FIND DE SVAR DU LEDER EFTER 🕵️♂️
Detektiv-metoden virker sådan her:
Du har et specifikt spørgsmål du vil have svar på.
Du finder nogle bøger/artikler/rapporter, der kunne give svaret.
Du inspicerer disse kilder i din søgen efter svar.
Nogle af kilderne er irrelevante. Dem lægger du til side.
Nogle af kilderne er lidt relevante. Ved at inspicere dem, finder du ud af hvilke der er mest relevante. Du fokuserer på de dele og dropper resten.
Nogle af kilderne er meget relevante. Dem læser du i dybden og analyserer. (Senere i artiklen uddyber jeg hvad “analyserer” betyder i denne sammen hæng).
Du er med andre ord som en detektiv, der vil opklare et mysterie. Du læser ikke bare for at læse. Du læser for at finde svar på vigtige spørgsmål. Jo bedre end bog er til at besvare dine spørgsmål, jo mere tid fortjener den. Som Francis Bacon sagde: “Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få skal tygges og fordøjes”. Din tid er begrænset. Hvis du spilder tid på at færdiggøre dårlige/irrelevante bøger, er det på bekostning af bedre bøger.
Forestil dig at Sherlock Holmes er ved at forfølge et spor, og finder ud af, at det ikke er relevant alligevel. Han ville skynde sig videre til et mere relevant spor. Han ville ikke føle sig forpligtet til at “lede færdig”. Det ville være absurd.
Det er lige så absurd at færdiggøre en dårlig bog, fordi du føler at du “skal”. Specifikke bøger betyder ikke noget. Pointen med at læse fagbøger er at finde svar på de spørgsmål, der er vigtige for dig*. Når du læser bliver du hele tiden klogere – også på hvad der er værd at læse. Hvis du ikke bruger den viden, snyder du dig selv.
*Der kan også være andre pointer. Det handler om at vide hvad du vil have ud af din læsning. Mere om det længere nede.
TO EKSEMPLER: SÅDAN BRUGTE JEG FOR NYLIGT DETEKTIV-METODEN 🔎
Eksempel 1: Gode søvnvaner.
Sidste år hørte jeg om bogenWhy We Sleep af Matthew Walkers. Jeg er overbevist om at god søvn er utroligt vigtigt – og undervurderet af de fleste. Så det “mysterie” jeg gerne ville opklare var: hvordan får jeg gode søvnvaner, baseret på hvad forskerne ved?
Jeg inspicerede bogen, og fandt ud af, at den ikke handler om praktiske råd. I stedet handler den om videnskaben om søvn. Forfatteren refererer dog til en artikel fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, med nogle praktiske råd, som han beskrev som “superbe”. Da jeg læste det, gik det op for mig, at det var mere relevant for mig at læse artiklen om praktiske råd, som jeg nu havde læst at en af verdens førende søvneksperter havde sagt god for.
Det tog mig et par timer at finde frem til den pågældende artikel, læse den, og lave en plan for hvordan rådene kunne implementeres. Hvis jeg havde brugt den normale metode, havde det taget mig betydeligt længere … og jeg ville ikke have fundet frem til, hvordan jeg skaber gode søvnvaner. (Du kan få de vigtigste råd om søvn her).
Eksempel 2: En stor stak bøger.
Som Ph.D.-studerende på University of Texas at Austin tager lektie-læsning det meste af min læsetid. Jeg støder på flere spændende bøger end nogensinde før, men har mindre tid til at læse dem. Jeg har løbende købt de vigtigste af bøgerne online, men har kun nået at læse en smule i dem. Derfor hobede der sig lidt af en stak op, som jeg ville læse i sommerferien:
Tip til at spare penge på bøger: Køb dem brugt online eller lån dem på biblioteket.
I år havde jeg to ugers sommerferie, og jeg ville gerne nå at andet end at læse. Bøgerne på billedet herover er studierelevante bøger, og dem ville jeg gerne arbejde mig igennem på et par dage. Det ville have været umuligt med den normale læsemetode. Derfor brugte jeg detektiv-metoden.
Jeg inspicerede samtlige bøger og spurgte: Hvorfor er den vigtig? Hvad skal jeg have ud af den? Hvor meget tid vil jeg bruge på den lige nu? Baseret på det inddelte jeg bøgerne i fire grader af relevans:
Kategori 3: Lidt vigtig – skim og inspicer nærmere. De fleste af de resterende bøger var det tilstrækkeligt at inspicere grundigt, for at forstå hovedbudskabet, og nogle specifikke pointer.
Kategori 4: Relevant som opslagsværk eller ikke relevant. Et par af bøgerne var ikke nødvendige at gøre noget ved lige nu.
Jeg brugte en eftermiddag på at gennemgå bøgerne, og derudover brugte jeg et par dage på at læse de vigtigste af dem. På et par dage fik jeg det vigtigste udbytte af en stak bøger, som det ville have taget mig flere måneder at læse med den normale metode. Fordi jeg lavede en grundig inspektion og tog noter, er jeg på nogle måder bedre stillet end hvis jeg havde læst samtlige bøger med den normale metode, men ikke havde taget noter.
OM AT INSPICERE OG ANALYSERE BØGER
Jeg har brugt disse begreber løbende i artiklen. Det er værd at beskrive nærmere hvad de betyder:
En inspektion er en hurtig gennemgang, hvor du identificerer bogens emne og hovedbudskab, og beslutter om den fortjener mere af din tid. Jeg klarer typisk sådan en gennemgang på et kvarter til en halv time, men det varierer fra et par minutter til et par timer. Læs bagside-coveret og indholdsfortegnelsen. Læs titlen og under-titlen og overvej hvad de betyder (de siger ofte ret meget!). Skim bogen igennem. Læs evt. Introduktionen og konklusionen (hvor forfattere ofte opsummerer deres værk). Udover at hjælpe dig med at vælge hvilke bøger, der er værd at læse, hjælper sådan en gennemgang med at forstå bogen og forholde dig kritisk, hvis du læser den.
En analyse af bogen handler om at skabe en dybere forståelse. Du kan analysere bogen ved at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvad er bogens vigtigste budskab? Hvad er de vigtigste argumenter, evidens og eksempler, der understøtter det budskab? Er det overbevisende? Hvilke implikationer har bogen?
Tip: Vær konstant bevidst om bogens hovedbudskab og hvordan de enkelte kapitler, eksempler, og argumenter understøtter det. Det løfter din forståelse af bogen og din evne til at forholde dig kritisk til den. Det hjælper dig også med at prioritere hvor meget tid du bruger på enkelte kapitler. Et eksempel: En af de førnævnte bøger – Frenemies – udforsker hvordan sociale medier øger politisk polarisering i USA. Et af kapitlerne handler om, at mange bruger Facebook. Det understøtter hovedbudskabet på følgende måde: det er vigtigt at undersøge Facebooks demokratiske konsekvenser, fordi utroligt mange mennesker bruge platformen. Jeg var imidlertid allerede overbevist om, at mange bruger Facebook, og at det er vigtigt at forstå hvilke demokratiske konsekvenser det har. Derfor var det nok for mig at skimme det kapitel. Jeg fik stort set lige så meget ud af bogen, som hvis jeg havde læst alle kapitlerne i dybden. Hvis jeg havde læst hvert enkelt kapitel i dybden, havde det taget mange gange så lang tid … og så var jeg ikke kommet igennem stakken af bøger.
Tip: Find budskabets modsætning. Det lærte jeg tidligere på året fra min lærer Mary Bock. Forfattere har ofte et budskab som de forsøger at argumentere imod. Why We Sleep argumenterer imod idéen om, at man godt kan klare sig med fem timers søvn; Frenemies argumenterer imod idéen om, at sociale medier er harmløse. Når du kender bogens modsætning, er det somme tider som at se “matrixet” – det gør det nemt at forstå hvor forfatteren vil hen.
KONKLUSION: VÆR BEVIDST OM, HVORFOR DU LÆSER
Efter at have kritiseret den “normale” måde at læse på, er det tid til en indrømmelse: det er ikke nødvendigvis dårligt at læse fagbøger på gammeldags manér, fra start til slut. Den normale metode er mest afslappende og er derfor god til hyggelæsning. Detektiv-metoden er mest effektiv og er derfor god, når du vil maksimere dit udbytte, eksempelvis i forbindelse med arbejde, uddannelse, research, eller praktiske formål.
Ofte giver det mening at kombinere de to metoder. Jeg bruger ofte detektiv-metoden til at gennemgå en masse bøger, hvorefter jeg vælger hvilke bøger, der skal læses fra start til slut. Nogle gang er det omvendt: Jeg begynder at læse en bog normalt, men finder så ud af, at en detektiv-gennemgang er tilstrækkelig. Det vigtigste er at vide hvorfor du læser en given bog og at vælge en passende metode til at læse den. På den måde bliver din læsning både mere effektiv og en større fornøjelse.
“A great book should be savored like a gourmet meal, not inhaled like fast food.” – Adam Grant
Her er et udpluk af mine yndlingsbøger fra 2010’erne. (Foto: Malene Elizabeth Staal Bruun Overgaard).
Hvert år, i slutningen af december, skriver jeg en kort artikel om de fem bedste bøger, jeg har læst i løbet af året. I år er imidlertid noget særligt, fordi det er slutningen på et årti. Derfor kigger jeg i denne artikel tilbage på 2010’erne og giver mit bud på årtiets ti bedste bøger. Men først en kort historie.
En bog om ugen
Den første januar 2012 tog jeg en af mit livs vigtigste beslutninger:
Jeg startede med Linchpin af Seth Godin (som kan anbefales!), og fortsatte derefter med at læse en bog om ugen resten af året. Dermed genfandt jeg læselysten fra mine barndomsår. De efterfølgende år bibeholdt jeg målet om at læse en bog om ugen. Det startede den læringsrejse, der fik mig til at starte bloggen her i 2014, og at flytte til USA for at tage en Ph.d. i journalistik og psykologi tidligere i år.
Halvt så mange bøger, dobbelt så meget læring
De seneste to år er jeg gået i en anden retning. Jeg læser færre bøger, men til gengæld er de ofte længere og mere komplekse. Og jeg dykker mere ned i indholdet – på flere måder:
Tid til eftertanke. Det er muligt at læse hurtigt, men mange bøger bliver bedre, af at tage sig tid til refleksion. Her er nogle spørgsmål, jeg ofte vender tilbage til: Hvad er bogens vigtigste budskab? Er argumentationen overbevisende? Hvad er bogens implikationer? (Spørgsmålene er inspireret af bogen How to Read a Book; se en opsummerende artikel om den her).
“Bogklubben”. Min bror og jeg har lavet en to-mands bogklub, hvor vi taler om udvalgte bøger. Typisk læser vi et kapitel til en given dag, og bruger så en times tid på at diskutere indholdet. Det hjælper os med at forstå samt huske bogens indhold bedre. Og det er et godt forum til refleksionerne fra ovenstående punkt.
Skriv resuméer af de vigtigste bøger. Det gør jeg i denne artikel. Det er en god øvelse at koge en bogs essens ned til et par sætninger. Og ved at offentliggøre resuméerne, tvinger jeg mig selv til at gøre det så skarpt, som jeg kan.
Podcast: “Ordlyd”. Tidligere i år udgav jeg, sammen med min ven Danni Liljekrans, en mini podcast-serie. Den handler om at bruge de idéer, man læser om. Du kan finde episoderne på iTunes eller hvor du får dine podcasts – eller her.
Supplerende læsning. Jeg læser andre tekster end bøger – eksempelvis videnskabelige artikler, og hjemmesider som Wait but Why, Big History og Our World in Data.
Disse vaner tager tid. Men de har flerdoblet værdien af min læsning.
Menneskers evne til at arbejde sammen, er kilden til vores magt. The Rational Optimist er en historisk tidsrejse, der viser hvordan byttehandel og samarbejde gjorde mennesket til jordens hersker. Matt Ridley viser desuden, hvordan den udvikling løbende gør verden til et bedre sted. (Bogen var en inspiration til min egen bog om, at det går bedre i verden, end de fleste tror).
*Nogle år var der flere exceptionelle bøger. Derfor har jeg, for nogle af årene, valgt at inkludere en eller flere kandidater til førstepladsen for de pågældende år.
Måske den vigtigste bog jeg har læst i mit liv. Den lærte mig ikke bare utallige ting om psykologi – den gjorde mig også interesseret i forskning. Psykologen Daniel Kahneman (nobelprisvinder, 2002) mener, at mennesker har to måder at tænke på. System 1 tænkning er hurtig, ubevidst og automatisk (hvis du hører “2 + 2”, tænker din hjerne automatisk “4”). System 2 er langsom, bevidst og krævende (hvis du hører “17 x 34” skal du arbejde for at finde svaret). System 2 bruges sjældent, fordi det kræver tid og energi. Derfor er vi i høj grad styret af System 1. Problemet er, at System 1 ofte begår forudsigelig fejl, der strider mod al fornuft. Bogen viser hvilke fejl. (Du kan læse mit bud på de fire vigtigste fejl i denne opsummering af bogen).
Ikaros var ifølge græsk mytologi den første mand til at flyve. Efter sigende måtte han hverken flyve for lavt eller for højt. Hvis han fløj for lavt, ville fugten fra havet opløse voksen på hans kunstige vinger; hvis han fløj for højt, ville solen smelte voksen. I den mest kendte version af myten fløj Ikaros for højt – og moralen er, at hovmod står for fald. Seth Godin er uenig i den fortolkning. Problemet i dag er ikke, at vi flyver for højt, men at mange flyver for lavt. Bogen handler derfor om at finde modet, til at flyve højt og udleve sit potentiale. (I denne podcast-episode deler Danni Liljekrans og jeg hver især vores tre yndlingsidéer fra bogen. Episoden kan desuden findes i iTunes samt adskillige Podcast App’s – det er episode 004).
“Det var den bedste tid, det var den værste tid.” Ramez Naam starter bogen ved at citere Charles Dickens (To Byer). Nutidens mennesker lever i den bedste tid, fordi livskvaliteten er højere for de fleste mennesker end nogensinde før. Vi lever samtidig i den værste tid, fordi menneskehedens eksistens er mere truet end tidligere (især pga. global opvarmning). Bogen gennemgår hvorfor klimakrisen er så svær at løse, og hvorfor det kan blive umuligt – eksempelvis hvis isen i Sibirien, hvorunder der gemmer sig store mængder metan-gas, smelter så gassen bliver optaget i atmosfæren. Størstedelen af bogen handler om, hvordan innovation (som er “the infinite resource”) kan bidrage til at løse klimakrisen. Det er den bedste bog jeg har læst om emnet. Hvis du kender andre gode bøger om klimakrisen, må du meget gerne kommentere!
Mennesker har det med at overvurdere, hvor godt vi forstår hinanden. Det er roden til mange misforståelser:
Mindwise udforsker problematikken, ved at beskrive relevante videnskabelige eksperimenter. Bogen forklarer, hvorfor mennesker ofte begår fejl – og giver forslag til, hvordan man kan undgå at misforstå hinanden. Ligesom Thinking, Fast and Slow er Mindwise tæt-pakket med værdifuld viden, men Mindwise er lettere at læse. (Her er en mere dybdegående opsummering af Mindwise).
Hvorfor er verdens stormagter interesserede i Grønland? Hvorfor er det så svært at skabe fred i Mellemøsten? Og hvorfor er det et problem, at en stor del af Europas gasforsyning kommer fra Rusland? Prisoners of Geography viser, hvordan en lang række politiske problemstillinger formes af de involverede landes geografi. Bogen er en fremragende introduktion til emnet geopolitik – og den giver god baggrundsviden, til at følge med i internationale nyheder.
Michael Lewis er i mine øjne en af vor tids bedste faglittertære forfattere. Han er især kendt for Moneyball og The Blind Side, men jeg synes, at The Undoing Project er hans bedste bog. Den handler om venskabet mellem de to formidable psykologer Amos Tversky og Daniel Kahneman (Thinking, Fast and Slow). Bogen fortæller historien om deres venskab og samarbejde, som kulminerede i, at Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky, der gik bort i 1996, kunne ikke modtage prisen, som kun uddeles til nulevende personer).
En lang række dygtige folk – inklusive entertainere, entreprenører, forfattere og forskere – deler livsråd og produktivitetstips. Man hører bl.a. fra Steven Pressfield, Susan Cain, Sam Harris, Tim Urban, Matt Ridley, Jimmy Fallon, Kevin Kelly, Larry King og Neil Gaiman. Hver person har sit eget kapitel, hvor de besvarer et eller flere spørgsmål, eksempelvis: Hvordan siger du nej? Hvad gør du, når du føler dig overvældet og ufokuseret?Hvilken ny adfærd, vane eller overbevisning har forbedret dit liv mest de seneste fem år?
2018 – Factfulness (Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund)
De fleste mennesker ved overraskende lidt om, hvad der foregår i verden. Factfulness belyser nogle af de fejltagelser, som mange begår. Bogen giver ti specifikke råd til, hvordan man kan skabe et mere faktabaseret verdensbillede. Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Den var let læselig og underholdende – og den ændrede min måde at se verden på. Den var en stor inspirationskilde til min første bog, Gode nyheder: Det går bedre i verden, end du tror (få den gratis, ved at klikke på linket).
Dette er ikke en bog, men en artikelserie. Serien handler om polarisering og tribalisme – om hvorfor USA er mere splittet end i tidligere årtier (en problemstilling, der også er relevant i Europa). For at finde årsagen, ser Tim Urban tilbage på menneskets evolution. Han undersøger nogle af de psykologiske mekanismer, der får mange til at se deres politiske modstandere som fjender. Serien er fuld af værdifulde indsigter, og er desuden vildt sjov.
Syv gode vaner af Stephen Covey har i årevis været en af mine yndlingsbøger (du kan finde en kort artikel om bogen her).
Det som dog er svært, når man læser en god bog, er ofte at få idéerne fra bogen brugt. I forbindelse med et nyt projekt, har min ven Danni Liljekrans og jeg, optaget en samtale om hvordan vi hver især har implementeret vores tre yndlingsidéer fra Syv gode vaner.
Episoden kan høres i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast, eller du kan ganske enkelt høre den her:
Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.
Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker bøger (her er mine favoritter). Men jeg løber ofte ind i en udfordring:
Jeg får ikke brugt de mange gode idéer, jeg læser om.
Sidste år fandt jeg ud af, at min ven Danni Liljekrans havde samme udfordring. Derfor besluttede vi os for at lave en podcast, hvor vi udfordrer hinanden til at redegøre for hvilke specifikke idéer vi har taget med os fra nogle udvalgte bøger – og hvordan vi har brugt idéerne.
Målet er at blive bedre til at omsætte læsning til handling, og at inspirere lytteren til det samme. Derudover kan podcasten fungere som en lyn-introduktion til bøgerne, hvis man ikke har læst dem i forvejen.
Det er blevet til en sæson på syv episoder, som bliver udgivet henover sommeren. Hvis du vil have episoderne, kan du subscribe til podcasten i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast (det hjælper også mig, da Apple har det med at vise populære podcasts til flere potentielle lyttere). Episoderne kan desuden høres på siden her.
Du er meget velkommen til at dele dine kommentarer eller boganbefalinger med os. Danni finder du her; mig kan du kontakte ved at skrive en kommentarer herunder eller ved at sende en e-mail.
De seneste par år har jeg haft en nytårstradition, hvor jeg ser tilbage på de bedste bøger jeg har læst i løbet af året. 📚🎉
I år har flere af dem handlet om den samme grundlæggende idé: at det går meget bedre i verden end de fleste tror. Det er en idé som har påvirket mig dybt, og som jeg vil udforske nærmere i fremtiden. Jeg håber at de fem bøger herunder vil give dig lige så stor glæde og inspiration som de har givet mig. 🤓
FACTFULNESS (2018) AF HANS ROSLING
Hans Rosling har gennem de seneste ti år stillet tusindvis af mennesker spørgsmål om verdens udvikling (bl.a. om fattigdom, ligestilling og befolkningstilvækst). Resultatet er chokerende: de fleste ved ikke hvad der foregår i verden (den gennemsnitlige score ville have været højere, hvis alle havde svaret tilfældigt på spørgsmålene). Factfulness giver læseren et faktabaseret verdensbillede, og en værktøjkasse til at bibeholde det. Bogen er underholdende og samtidig tætpakket med relevant viden om verdenssituationen og banebrydende idéer om hvordan man kan forbedre sin tænkning. Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, og jeg kan ikke komme i tanke om en bog, som jeg hellere vil anbefale til enhver nysgerrig sjæl.
THE BETTER ANGELS OF OUR NATURE (2011) AF STEVEN PINKER
Hvis man følger med i nyhederne, kommer man nemt til at tro, at vi lever i en voldelig tidsalder. Verden har imidlertid aldrig været mere fredelig end den er nu. Der er stadig alt for mange, der dør som følge af krig, mord og undertrykkelse, men der var langt flere af vores forfædre, som led disse skæbner. Bogens titel refererer til fire “Better Angels”, som psykolog Steven Pinker mener har medvirket til den fredelige udvikling: empati, selvkontrol, moral og fornuft. Bogen udforsker hvorfor verden gradvist er blevet mindre voldelig de seneste titusinde år. Bogen er svær, men den er besværet værd.
Bliver verden bedre? I jagten på et sagligt svar gennemgår Steven Pinker data for følgende: vold, mord, krig, fattigdom, børnedøldelighed, sygdom, levealder, demokrati, ligestiling, uddannelse, intelligens, lykke, fritid, frihed og klimaforandringer. Størstedelen af disse indikatorer viser stor fremgang, og på det grundlag konkluderer Pinker, at verden bliver bedre. Pinker argumenterer for, at en stor del af verdens fremgang kan tilskrives tre idealer fra oplysningstiden: humanisme, videnskab og rationalitet. Rationalitet og videnskab har gjort os bedre til at træffe faktabaserede beslutninger, og humanisme har fået os til at prioritere menneskers (og dyrs) velbefindende over andre værdier (fx. “Guds vilje” eller “nationens storhed”). Tilsammen har de tre idealer gennem de seneste 200 år, gjort verden til et bedre sted, og ifølge Pinker er der god grund til at tro, at den positive udvikling vil fortsætte.
Mennesker kan ikke særligt meget alene, men sammen er vi utroligt magtfulde. Intet menneske kan på egen hånd fremstille en computermus, men sammen kan vi sende sonder til fremmede planeter. Mennesket er det eneste dyr, der kan samarbejde om uendeligt mange forskellige problemer. Ifølge Matt Ridley er dét kilden til vores magt. The Rational Optimist er en rejse gennem menneskets historie, som fokuserer på hvad byttehandel og samarbejde har betydet for vores udvikling. Bogen argumenterer for, at udviklingen har gavnet menneskeheden, og han mener ligesom Steven Pinker, at der er grund til at være optimistisk omkring vores fremtid.
Munk Debate On Progess (Debat, 1,5 time. Debatten handler om hvorvidt verden bliver bedre eller ej. Matt Ridley og Steven Pinker taler for; Malcolm Gladwell og Alain de Botton taler imod).
PRINCIPLES (2017) AF RAY DALIO
Principper er værktøjer og metoder, som du kan bruge til at opnå dine mål. Her deler CEO Ray Dalio sine principper, og giver råd om hvordan man kan udvikle sine egne. Principperne er inddelt i to kategorier: Life Principles handler om succes i en bred forstand; Work Principles henvender sig til organisationer. Her er tre af mine yndlingsidéer fra bogen:
Vær glad når du opdager noget, som du er dårlig til. Det mest intuitive er at være frustreret, men vi har alle svagheder, og det er en fordel at kende dem. Så drop frustrationen, når der er noget du ikke kan finde ud af. Sæt i stedet pris på, at du er blevet klogere på dig selv, og derfor bedre rustet til at nå dine mål.
Smerte + Reflektion = Fremgang. At reflektere over sine nederlag, er som at så frø til sin fremtidige succes. Det er fristende at fortrænge sine nederlag, men så går du måske glip af den indsigt, som kunne have ført dig til en sejr senere hen.
Vær upræcis. Hvis man går i detaljer, kan det ske på bekostning af det overordnede billede. Præcision er ofte unødvendig for at træffe en god beslutning. En simpel udregning på bagsiden af en konvolut skaber ofte mere klarhed end et Excel-ark fyldt med tal og formler. Så glem detaljerne, og gem din energi til det som er vigtigst.
Tak fordi du læste med. Du er velkommen til at dele et par af dine yndlingsbøger i en kommentar.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud cirka fire gange om året, og det er gratis!
Bogen på 3 sætninger: Livet er som poker: Gode beslutninger fører ikke altid til sejr, og dårlige beslutninger ender ikke altid med nederlag. Beslutningstagen er gambling om fremtiden, og derfor bør vi overveje hvilke mulige udfald der er på spil, samt hvor sandsynlige de er hver især. Ved at tænke som en pokerspiller, kan vi træffe mere velovervejede beslutninger, og blive bedre til at lære af vores fejl.
Road-map: En kort rejse gennem bogens seks kapitler
Kapitel 1 siger, at livet er som poker, og at gode resultater er en kombination af dygtighed og held. Derfor betyder gode resultater ikke nødvendigvis, at man har truffet gode beslutninger, og dårlige resultater betyder ikke altid, at man har dummet sig. Det er vigtigt at overveje de mulige udfald af en given beslutning, samt hvor sandsynlige de hver især er. Kapitel 2 og 3 underbygger argumentet med poker-anekdoter og referencer til videnskabelige eksperimenter. Kapitel 4 handler om værdien af at omgive sig med mennesker, som kan skelne mellem gode beslutninger, og beslutninger, der ender godt på grund af held. Kapitel 5 viser hvordan en gruppe venner eller kollegaer kan hjælpe hinanden med at blive bedre beslutningstagere. Kapitel 6 giver en håndfuld teknikker til hvordan man kan bruge bogens idéer til at træffe bedre beslutninger. Nogle af mine favoritter er pre-mortem, backcasting og Odysseus-metoden.
Tre essentielle citater
There are exactly two things that determine how our lives turn out: the quality of our decisions and luck. Learning to recognize the difference between the two is what thinking in bets is all about.
Life, like poker, is one long game, and there are going to be a lot of losses, even after making the best possible bets.
Figure out the possibilities, then take a stab at the probabilities.
Hvad jeg fik ud af bogen
Bogen leverer hvad titlen lover. Efter at have læst den tænker jeg mere som en pokerspiller, når jeg tager beslutninger. Hvor jeg før tænkte “jeg tror at min plan virker” tænker jeg nu i højere grad “der er X mulige udfald, og jeg er Y% sikker på, at min plan virker”. Jeg skiller i højere grad beslutningers kvalitet fra deres resultater. Jeg deler færre roser ud for dårlige beslutninger med gode udfald, og ser mere gavmildt på gode beslutninger med uheldige konsekvenser.
Bonusidé: Don’t shoot the message
Du kender begrebet don’t shoot the messenger, som fraråder at straffe budbringeren for en dårlig nyhed. Don’t shoot the message siger, at det modsatte også er sandt: Lad være med at skyde en god idé ned, fordi du hører den fra en person som du normalt er uenig med. (Hvis du vil høre en kontrast til denne idé, kan jeg anbefale bogen Principles, hvor Ray Dalio skriver om ‘belivability-weighted decision-making’).
Hvis du vil vide mere:
Læs bogen. Den er velskrevet og underholdende. Udover brugbare tips om beslutningstagen kan du forvente nogle underholdende pokerhistorier og relevante beskrivelser af videnskabelige teorier og eksperimenter.
Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman. En grundig gennemgang af menneskets psykologi med fokus på kognitive illusioner, som gør vores beslutningstagen irrationel. Det er en af mine yndlingsbøger, og du kan få et overblik over bogens vigtigste pointer i artiklen her.
If you don’t prioritize your life, someone else will. – Greg Mckeown
Udgivelsesår: 2014
Bogen på tre sætninger: Flere tilbud end nogensinde kæmper om vores opmærksomhed. Derfor er det vigtigt selv at bestemme hvad vi bruger vores tid og energi på. Bogen skelner mellem to slags mennesker: Non-essentialists forsøger at nå alt; Essentialists udvælger det vigtigste.
Syv forskelle på hvordan de to typer tænker:
Non-essentialists
Essentialists
“Jeg er nødt til”
“Alt er vigtigt”
“Jeg skal nå det hele”
“Hvad kan jeg tilføje?”
“Jeg siger altid ja”
“Næsten alt er essentielt”
“Mere søvn = mindre tid”
“Jeg vælger”
“Få ting er vigtige”
“Jeg skal nå det vigtigste”
“Hvad kan jeg skære væk?”
“Jeg siger ofte nej”
“Næsten intet er essentielt”
“Mere søvn = mere kvalitetstid”
Road-map: Bogens struktur
Bogen er delt op i fire sektioner, der besvarer følgende spørgsmål:
Hvilket mindset har en Essentialist?
Hvordan ved man hvad der er essentielt?
Hvordan skærer man det trivielle væk?
Hvordan gør man det nemt at gøre hvad der er essentielt?
Tre essentielle citater:
Non-essentialists are too busy to think about life; Essentialists create space to escape and explore life.
Only once you give yourself permission to stop trying to do it all, to stop saying yes to everyone, can you make your highest contribution towards the things that really matter.
What if we stopped celebrating being busy as a measurement of importance? What if instead we celebrated how much time we had spent listening, pondering, meditating, and enjoying time with the most important people in our lives?
Hvad jeg fik ud af bogen:
Mit største udbytte af at læse bogen var ikke ny viden, men snarere at få nogle velkendte budskaber ind på rygraden, som jeg længe har haft brug for at blive bedre til at efterleve. Det hjælper mig med at indse hvornår jeg opfører mig som en non-essentialist, og når det sker at skære noget væk for at prioritere det vigtigste.
Videre læsning:
Læs bogen. Den er velskrevet, hurtigt læst, og en god introduktion til tankegangen. Bogen fokuserer hovedsageligt på ledelse og arbejdsliv, men principperne kan overføres til andre områder af dit liv.
LæsThe ONE Thing. En glimrende bog, som også handler om at fokusere på det vigtigste. Selvom de to bøger handler om samme emne, er der kun få gentagelser, og derfor komplementerer de hinanden glimrende.
Er det nyttig for dig, at jeg deler mine bognoter? Smid mig gerne en mail påkontakt@christianstaal.com og fortæl hvad du synes.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
2017 har været mit livs bedste læseår. Her tænker jeg ikke på antallet af bøger (52 ligesom sidste år), men på bøgernes kvalitet. I artiklen her får du resuméer af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Men først vil jeg dele simpelt et trick, som har ændret hvordan jeg udvælger bøger.
Hvordan 2017 blev mit livs bedste læseår
Da jeg er lidt af en nørd, holder jeg styr på hvilke bøger jeg læser, og jeg giver hver bog en karakter fra 1-10. I foråret satte jeg mig ned og analyserede kvaliteten af de bøger jeg læser. Her er resultatet:
Kvaliteten af de bøger jeg læste fra 2013 til 2016, baseret på min karakter.
Det slog mig, at under 10% af bøgerne er hvad jeg vil betegne som topklasse. Det er ikke optimalt. Formentligt findes der flere 10’ere i verden end et menneske kan nå at læse, selv hvis man kun læste 10’ere, og aldrig lavede andet en at læse (en problemstilling som jeg udforsker nærmere i denne blogpost, og hjælper andre med at løse gennem dette projekt).
Derudover kommer der hvert år nye mesterværker til, hvilket fylder mig med håb og en lille smule FoMO. Eksempelvis er alle mine favoritter fra år udgivet efter 2013.
Der findes antageligt tusindevis af 10’ere som du og jeg ikke har læst endnu. Det handler bare om at finde dem. Her er den metode jeg forsøgte mig med i år. Jeg fandt min “læs så snart jeg har tid”-liste med bøger frem (det undrer dig sikkert ikke at jeg har sådan en). Jeg skimmede listen igennem og udvalgte de 30 bøger, der virkede mest spændende. Jeg downloadede en gratis sample af hver bog fra Amazon.com til min Kindle, og læste fem minutter i hver. For hver bog spurgte jeg: Hvor meget har jeg lyst til at læse videre lige nu? På den måde udvalgte jeg fem vindere, og læste dem:
På under tre timer frasorterede jeg 25 middelmådige bøger, hvilket frigjorde tid til at læse flere 10’ere. Sådan har jeg gjort siden, og det har forbedret mine læseoplevelser markant:
Kvaliteten af min læsning i 2013-2016 (tv.) sammenlignet med kvaliteten af min læsning i 2017 (th.).
Et par observationer:
Jeg læser flere 8’ere, 9’ere og 10’ere end tidligere.
I 2017 læste jeg et par bøger som jeg gav en lav karakter (endda en enkelt 1’er). Det var bøger som jeg så mig nødsaget til at læse af arbejdsmæssige og praktiske grunde, selvom de ikke var noget for mig.
6’ere og 7’ere udgør stadig en for stor andel af min læsning. Livet er for kort til at læse middelmådige bøger. Dem skal der skæres ned på for at gøre plads flere 10’ere.
Der er en særlig slags bog som jeg typisk giver 6 eller 7, men som jeg ikke vil stoppe med at læse: Bøger hvor jeg er uenig i budskabet. Den slags bøger hjælper mig med at reducere min tilbøjelighed til at være offer for confirmation bias. Disse bøger kan godt føles provokerende og irriterende (man er trods alt uenig i deres budskab), men de hjælper én til at skabe et velafrundet verdensbillede.
Bogen handler om psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky, der sammen ændrede videnskabens forståelse af tænkning og beslutningstagen. I 1970’erne udformede og afprøvede de teorier, bl.a. i samarbejde med den israelske hær. Det førte til en ny forståelse for hvordan den menneskelige hjerne virker, og hvilke fejl vi begår uden at være bevidste om det. Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky døde i 1996, og kunne ikke tildeles prisen). The Undoing Project giver et indblik i deres liv, venskab og samarbejde. Forfatteren Michael Lewis (bl.a. kendt fra Moneyball og Flash Boys) skriver altid godt – og denne bog er i mine øjne hans bedste.
Bonus: Daniel Kahneman udgav i 2011 en af mine yndlingsbøger At tænke – hurtigt og langsomt, hvor han opsummerer den videnskabelige litteratur om hvordan mennesker tænker, og hvordan vores hjerne bliver snydt. Du kan læse en artikel om bogens vigtigste pointer her.
Sjældent har en bog krævet så meget af min overstregningstus. Tools of Titans er baseret på det bedste materiale fra forfatterens podcast The Tim Ferriss Show. Selvom bogen er lang, er den tætpakket med relevant information. Udover højdepunkter fra de bedste episoder, er der udvalgte artikler af Tim Ferriss og et par gæsteforfattere. Bogen har tre temaer som handler om henholdsvis sundhed, rigdom og visdom. Den inkluderer tips fra flere af verdens førende eksperter inden for disse områder, bl.a. Arnold Schwarzernegger, Tony Robbins, Seth Godin, Malcolm Gladwell og Jamie Foxx.
Heldigvis for min overstregningstus læste jeg denne på på Kindle. Mindwise handler om, at vi overvurderer hvor gode vi er til at forstå andre mennesker. Bogen gav mig flere relevante takeaways end der er plads til at nævne her, men her er tre af de bedste:
Mennesker tror selv, at vi forstår hinanden næsten lige så godt over e-mail som over telefon. I en undersøgelse skulle forsøgspersoner være sarkastiske overfor hinanden via henholdsvis telefonsamtaler og e-mails. Efterfølgende blev forsøgspersonerne spurgt om hvor sandsynligt det var, at sarkasmen var blevet forstået. Forsøgspersonerne vurderede, at budskabet var gået omtrent lige klart igennem i begge tilfælde. Men i virkeligheden skete der langt flere misforståelse over e-mail end over telefon.
Vi overvurderer i hvor høj grad andre tænker og føler som os. Konservative amerikanere tror, at den gennemsnitlige amerikaner er mere konservativ end det er tilfældet. Liberalisterne begår den modsatte fejl. Derudover tror både republikanere og demokrater, at de personer som ikke har stemt til et valg ville have stemt som dem selv, hvis de havde valgt at stemme.
Extrinsic incentives bias: Mennesker undervurderer indre motivations indflydelsepå andre. Mange er selv motiverede af at lave noget meningsfuldt, men tror at andre i højere grad blive motiveret af penge.
Du synes sikkert, at coveret er barnligt. Men som en klog mand engang sagde, skal man ikke dømme en bog på dens cover, medmindre den handler om at lave covers. Hvis du kender Wait But Why, er du formentligt allerede fan, og så har du intet problem med bogens cover (medmindre jeg her begår fejlen fra Mindwise, med at overvurdere i hvor høj grad andre mennesker tænker som jeg selv gør).
Wait But Why er en blog, og bogen her er en samling af artikler fra dens første år. Udover udgivelsestidspunktet er der ikke stor forskel på materialet i bogen og selve bloggen, og derfor beskriver jeg her bloggen generelt. Bloggen beskæftiger sig med en bred vifte af emner fra historien bag ISIS til risikoen ved kunstig intelligens. Artiklernes længde varierer fra en halv side til hundrede sider. Tim Urban formår at gøre komplicerede emner sjove at læse om, og forståelige for læsere som ikke har en baggrundsviden om emnerne. Mange af artiklerne suppleres af tegninger – noget jeg bruger en del på min egen blog. Jeg anbefaler især de to førnævnte artikler og disse fire:
Nice to know: Du kan læse alt materiale gratis inde på bloggen, men det kan anbefales at købe den som ebog, så du kan læse den offline. Det er dog en af de få bøger som ikke egner sig til Kindle, da mange af bogens grafer og billeder fungerer bedst i farver.
Endnu en perle fra Wait But Why. Denne bog består af en serie dybdegående artikler som Tim Urban skrev om Elon Musk (kendt fra Tesla Motors og SpaceX) i 2015. For at forstå Musk og hans projekter, træder Urban et skridt tilbage og starter med at forstå de relevante industrier:
Vil du forstå Tesla Motors? Start med at opbygge en grundlæggende forståelse for fossile brændstoffer, solenergi og motorkøretøjer.
Vil du forstå SpaceX? Opbyg en grundlæggende viden om rummet og rumteknologi.
Ligesom den forrige ebog, egner denne sig ikke til Kindle. Du kan læse hele serien gratis ved at følge dette link eller købe den som ebog her.
Bonus: Tidligere i 2017 udkom Urban med artiklen Neuralink and the Brain’s Magical Future som handler om Musk’s seneste projekt: At integrere teknologi i den menneskelige hjerne.
Et par ekstra tanker
I år genlæste jeg to af mine favoritbøger: Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl samt Syv gode vaner af Stephen Covey. Begge bøger er lige så fremragende som jeg husker – og jeg har fået noget nyt ud af dem ved at genlæse dem. En god påmindelse om, at de bedste bøger er værd at vende tilbage til.
Derudover læste jeg seks bøger som hver især ville have kvalificeret sig til top 5 på et “normalt læseår”:
Hvilke er de bedste bøger du har læst i år? Del gerne en eller flere anbefalinger i en kommentar.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mitnyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:
Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.
Daniel Kahneman
Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.
Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.
Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:
Her skåler de to genier for deres samarbejde:
Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).
Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?
Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.
Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt
De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.
Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.
At tænke – hurtigt og langsomt
Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:
System 1 (hurtig tænkning)
Overvej følgende spørgsmål:
Hvad er 2 + 2?
Hvad synes du om Paris?
Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?
Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.
Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.
Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:
Det går hurtigt
Det sker automatisk
Processen er ubevidst
Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.
System 2 (langsom tænkning)
Et par spørgsmål:
Hvad er 22 x 17?
Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?
Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.
System 2’s kendetegn:
Det er langsomt
Det kræver opmærksomhed
Processen er bevidst
Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.
Hvorfor vi har brug for System 1:
Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.
Hvorfor vi har brug for System 2:
System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.
System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.
I den følgende sektion får du et overblik over fire af de mest væsentlige kognitive biases.
Kognitive biases (psykologiske illusioner)
1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)
I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:
Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.
Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.
Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.
Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:
Et par observationer:
Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).
OPDATERING 4. JUNI 2019. Herunder er en opsummering af resultaterne fra alle de foredrag, hvor jeg har udført dette eksperiment:
Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.
2. Ankereffekten
Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?
Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.
I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor megetmere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.
Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.
3. Når sandsynlighed snyder
Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?
A: D P D D P D
B: D D D P P P
Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).
4. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)
Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.
Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.
Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.
Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:
Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:
Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.
En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.
For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.
Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mitnyhedsbrev her.
Forslag til videre læsning
Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.
Artikler fra min blog, som kredser lignende emner:
Optiske illusioner (en kort artikel om de 10 bedste optiske illusioner jeg har set)
I juni sad jeg med en liste på 30 bøger, som jeg gerne ville læse henover sommeren. Jeg downloadede en gratis sample af hver bog fra Amazon.com til min Kindle, og læste fem minutter i hver. På baggrund af dette udvalgte jeg de 5 bedste bøger, og læste dem. Det tog 2,5 time, og det har givet mig en bedre læseoplevelse end jeg har haft i årevis.
Hvordan udvælger du bøger? Og hvad gør du for at sikre, at kvaliteten af det du læser er så høj som mulig?
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Jeg har læst 52 bøger i år. I indlægget her beskriver jeg, traditionen tro, de fem bedste. Bøgerne er listet i tilfældig rækkefølge (med undtagelse af ‘Hackers and Painters’, som bevidst ligger øverst).
Hackers and Painters (2004) af Paul Graham
Dette er en essay-samling, som undersøger en bred vifte af spørgsmål fra “hvorfor er nørder upopulære?” til “hvad betyder rigdom?“. Idéerne virker åbenlyse nu, men flere af tingene havde jeg ikke selv tænkt over. Du kan læse Grahams essays gratis på hans hjemmeside. Jeg vil foreslå at starte med et af de to ovenstående essays. Hvis du kan lide dem, er bogen værd at købe. (Et par af bogens kapitler handler om programmering. Jeg læste dem fordi jeg er fascineret af Grahams måde at formidle på, men hvis du ved lige så lidt om programmering som jeg, er de tunge at komme igennem. Disse kapitler kan godt springes over, uden at resten af bogen mister sin værdi.)
Benjamin Franklin (2003) af Walter Isaacson
Benjamin Franklin (1706-1790) var videnskabsmand, legebarn, kvindebedårer og diplomat. Han er især kendt, for sin medvirken i kampen om Amerikas uafhængighed, og for at have opdaget, at lyn består af elektricitet (du har sikkert hørt om eksperimentet, hvor han fløj med drage i tordenvejr). Walter Isaacson’s biografi fortæller om Franklins betydning for verden, men også om personen bag facaden. Hvis du kan lide biografier, og interesserer dig for historie, kan jeg ikke komme i tanke om en bedre bog at anbefale.
Superintelligence (2014) af Nick Bostrom
Bogen handler om et af vor tids vigtigste spørgsmål: Hvad sker der når mennesket en dag skaber en kunstig intelligens, der er klogere end os selv? Jeg kan ikke høre spørgsmålet uden at tænke på Terminator-filmene. Det lyder som science fiction, at maskiner en dag bliver klogere end mennesker, at de måske en dag vil arbejde mod menneskets vilje. Men det utænkelige sker ofte. For 40 år siden var det utænkeligt, at en maskine ville blive i stand til at besejre verdens dygtigste skakspiller. Nick Bostrom tager læseren på en rejse, hvor han viser hvorfor kunstig intelligens bør tages alvorligt. Bogen er velskrevet, men til tider tung på grund af emnets kompleksitet. Hvis emnet interesserer dig, vil jeg anbefale at starte med denne TED Talk af Sam Harris.
Opdatering 9. december 2017: Jeg har for nyligt læst en fremragende artikel om kunstig intelligens. Den kan stærkt anbefales.
Originals (2016) af Adam Grant
Hvad kræver det at føre gode idéer ud i livet? Adam Grant angriber spørgsmålet fra forskellige vinkler. Bogen er fuld af overraskende undersøgelser og provokerende eksempler. Tilgangen er videnskabelig, men Grant formår at gøre indholdet brugbart og relevant. Hvis du interesserer dig for innovation og kreativitet, er bogen værd at læse. Jeg vil anbefale at starte med at se Adam Grant’s TED Talk.
Cooperative Learning (2007) af Kagan og Stenlev
Cooperative Learning er en tilgang til undervisning, der sigter mod at skabe bedre læring. Benjamin Franklin sagde: “Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn.” De fleste lærer bedre ved at gøre, end ved at lytte. Bogen her er fuld af værktøjer til hvordan du opnår dette, og selvom den er rettet mod skoler, har jeg brugt flere af dens værktøjer i forbindelse med mine foredrag og workshops.
Listen var svær at lave i år. Jeg er i gang med flere bøger lige nu, som er værdige kandidater, bl.a. The Undoing Project af Michael Lewis og The One World Schoolhouse af Salman Khan. Hvis de lever op til mine forventninger, fortæller jeg om dem her på bloggen til næste år.
Hvad er de bedste bøger du har læst i år?
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Jeg elsker at læse. I år har læst 73 bøger. Jeg ved godt du tænker: ’73 bøger? Få dig et liv!’ Du har helt ret, men jeg er afhængig af bøger. Jeg kan forsikre dig om at jeg er i behandling.
Her er de fem bedste bøger jeg har læst i år.
Home Game (2009) af Michael Lewis
“The first rule of fatherhood is that if you don’t see what the problem is, you are the problem.”
I Home Game fortæller forfatteren Michael Lewis om at blive far. Bogen er et mirakel, fordi Michael Lewis’s sætninger lyder som engle der synger. Jeg ser ham som en af vor tids dygtigste forfattere. Home Game er den bedste af de 3 bøger jeg har læst af ham (jeg har lige fået øjnene op for ham, og satser på at læse flere af hans bøger i 2016).
Sproget er ikke den eneste fornøjelse. Man hører om glæden ved at få børn, om bekymringerne og frustrationerne. Bogen er personlig, rørende og sjov. Her er et par sætninger jeg især nød at læse:
“As anyone who has only girls knows, boys add nothing to any social situation but trouble.”
“The second rule of fatherhood is that if everyone in the room is laughing, and you don’t know what they’re laughing about, they are laughing about you.”
11.22.63 (2011) af Stephen King
“The bullet took him in the shoulder. A red rose bloomed on his white shirt.”
USA’s præsident John F. Kennedy blev myrdet den 22. oktober 1963. Engelsklæreren Jake Epping opdager en portal, der gør det muligt at rejse tilbage i tiden. Det får ham til at spørge: Hvordan ville verden være anderledes hvis man kunne forhindre mordet på Kennedy?
Tidsrejser er set før. I 11.22.63 giver Stephen King en anden vinkel på konceptet end jeg tidligere har set. Bogen er velskrevet og underholdende. Måske vil den fange dig fra første sætning, som den fangede mig med ordene, ‘I have never been what you’d call a crying man.’
Einstein (2007) af Walter Isaacson
“When shown his office, Einstein was asked what equipment he might need. ‘A desk or table, a chair, paper and pencils,’ he replied. ‘Oh yes, and a large wastebasket, so I can throw away all my mistakes.’”
Walter Isaacson er vor tids ukronede konge af dybdegående biografier. Hans biografi om Steve Jobs er blandt de bedste bøger jeg har læst, og hans biografi om Benjamin Franklin er en af de bøger jeg glæder mig mest til at læse. I denne bog skriver han om Einsteins liv og univers.
Man hører om Einsteins barndom og opvækst, hans kærlighedsliv og forholdet til hans børn. Man hører om hans professionelle liv, tiden hvor han arbejdede på et patentkontor, relativitetsteorien, og diskussionerne han havde med Niels Bohr (blandt andet på en togtur i København hvor de glemte at stige af toget, fordi de var så optagede af deres snak).
Bogen går både i dybden med Einsteins liv og med hans bidrag til videnskaben. Det indbefatter detaljerede beskrivelse af rum-tid, kvantefysik og relativitetsteorien og dens implikationer. Jeg synes det var lærerigt, selvom jeg ikke forstod det hele.
Shantaram af (2003) af Gregory David Roberts
“Every day, when you’re on the run, is the whole of your life. Every free minute is a short story with a happy ending.”
Bogen starter med at hovedpersonen ankommer til Mumbai i Indien efter at være flygtet fra et fængsel i Australien. Han forelsker sig straks i byen og i en kvinde. Han skaber sig venner og fjender. Han besøger en fjern landsby hvor han får navnet Shantaram, der betyder ’Guds fred’. Jeg har selv besøgt Mumbai. Bogen beskriver byen, stemningen og sanseindtrykkene på en troværdig måde.
Ligesom engelsklæreren i 11.22.63 har jeg aldrig været det man ville kalde en ‘crying man’, men Shantaram fik mig næsten til at græde. Det er en af de bedste romaner jeg har læst.
Citatet under overskriften inspirerede mig til at skrive dette blogindlæg.
How to Win Friends and Influence People (1936) af Dale Carnegie
“You can make more friends in two months by becoming interested in other people than you can in two years by trying to get other people interested in you.”
Jeg udskød i årevis at læse bogen, på trods af gentagne anbefalinger, fordi titlen lyder usmagelig og manipulerende. Mange af idéerne er åbenlyse, men lettere sagt end gjort. Her er nogle af de stærkeste budskaber:
– Lad være med at skyde skylden på andre. Tag ansvar.
– Anerkend dine medmennesker for de gode ting de gør.
– Det handler ikke kun om dig. Se tingene fra den anden parts perspektiv.
– Lad være med at snakke om dig selv hele tiden. Lyt.
– Indrøm dine fejl.
Simpelt nok, men svært at gennemføre. Bogen er en god kandidat til min bedste læseoplevelse i år, fordi den er fuld af praktisk råd til hvordan man kan anvende idéerne i sit liv. Forfatteren underbygger sine påstande med eksempler fra interessante personligheder som Abraham Lincoln og Ralph Waldo Emerson.
Det var alt herfra. Hvad er de bedste bøger du har læst i år?
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
På SpaceX’s hovedkontor i Californien, hænger der to plakater. Den ene viser Mars, som den ser ud i dag: En rød og ubeboelig planet. Den anden plakat viser en beboelig version af Mars, med grønne landområder og blå oceaner. SpaceX’s direktør, Elon Musk, har sagt at et af hans livsmål er at gøre det muligt at bo på andre planeter. Artiklen her giver dig et indblik i hvem Musk er, og viser hvorfor jeg betragter ham som Steve Jobs efterfølger.
Musk er serie-entrepreneur. Hans første store succes var internetfirmaet Zip2, som han grundlagde i 1995. Zip2 udviklede et kort hvor man kunne finde restauranter, frisører og hvad man ellers havde brug for i sit lokale område (det som man bruger Google Maps til idag). Som Musk sagde: Alle har ret til at vide hvor de kan få en god pizza.
I 1999 købte Compaq Zip2. Handlen indbragte Musk 22 millioner dollars. Musk investerede hele fortjenesten i en ny idé kaldet, som senere skiftede navn til PayPal. Med PayPal kan man overføre penge online, udenom traditionelle banker. I slutningen af 90’erne var folk knap nok villige til at købe bøger over nettet. Det var derfor ambitiøst at tro at folk ville være villige til at overføre penge online. Men PayPal voksede, og da eBay i år 2000 købte virksomheden for 1,5 milliarder dollars, voksede Musks formue. Ligesom efter salget af Zip2, satsede han det hele på nye projekter. Siden starten af det nye årtusinde har han været med til at opbygge tre virksomheder. SolarCity er den største installatør af solpaneler i USA, SpaceX udvikler teknologier til rumfartsindustrien, og Tesla Motors laver elbiler. Musk er bestyrelsesformand for SolarCity og direktør for både SpaceX og Tesla Motors. Han er dybt involveret i produktudvikling, og ordet ‘nej’ findes ikke i hans ordforråd. Det illustreres blandt andet i en episode der udspillede sig da Musk tog til Rusland for at forhandle om muligheden for at købe to rummissiler til SpaceX.
En Honda Accord til rumfartsindustrien
Russerne tilbød en pris på 8 millioner dollars pr. missil, og Musk foreslog 8 millioner for begge missiler. Russerne antydede at Musk ikke havde pengene, og de afviste idéen med ordene “Young boy. No.” Musk var rasende, og han forlod mødet. Der var dårlig stemning blandt Musk og de kolleger han havde med. Russernes afvisning var et stort problem for Musk, fordi fordi Rusland var det billigste sted i verden at købe den slags missiler.
Forretningspartnerne Cantrell og Griffin tog en drink i flyet. Musk sad og skrev som besat på sin computer. Cantrell sagde senere, “Vi tænkte: ‘Fucking nørd, hvad laver han nu?’”
Efter at have hamret løs på computeren, sagde han, “Jeg tror selv vi kan bygge missilerne.” Griffin og Cantrell troede at Musk var blevet sindssyg, indtil han viste dem det Excel regneark han sad og arbejde på. I regnearket var der en detaljeret oversigt over hvilke materialer der skulle bruges til at bygge, samle og opsende missilerne, og hvad de enkelte materialer kostede. Ifølge Musk havde rumfartsindustrien ikke udviklet sig i 50 år. Produkterne i industrien var dyrer end nødvendigt, på grund af manglende konkurrence. Hver gang noget skulle sendes ud i rummet blev det gjort med de dyreste og bedst mulige løsninger. Ofte var løsningerne langt mere avancerede end nødvendigt. Musk sammenlignede det med at bygge en Ferrari for hver opsending, selvom en Honda Accord ofte ville være tilstrækkelig.
SpaceX opsending, februar 2015. (Af Steve Jurvetson)
SpaceX-missilet skulle bruges til at sende mindre satelitter og pakker ud i rummet. Normalt bliver opsendingsmissiler kasseret efter hver opsending. SpaceX’s missil var i stand til at lande efter at være brugt til en opsending. Dette fik prisen pr. opsending til at falde.
All-in
Musk investerer alle sine resurser (tid, penge og energi) i virksomhederne, som gentagne gange har været ved at gå konkurs. Når det er sket, har Musk tærret på den formue han tjente på salget af PayPal. Han har bogstavelig talt investeret hele sin formue. Han har været nød til at låne penge i banken til husleje. I 2008 begyndt Musk at sælge personlige ejendele, for at redde SpaceX og Tesla, der begge var truet af konkurs. Da det ikke var nok overtalte han venner og bekendte til at låne ham penge for at være i stand til at give de ansatte løn. Elon Musk er et stort navn i Sillicon Valley, og lige som Steve Jobs har han en bemærkelsesværdig ledelsesstil. Men hvad har de to ikoner egentligt tilfælles?
Er Elon Musk den næste Steve Jobs?
Steve Jobs var berygtet for at være ubarmhjertig, og for at skælde de ansatte ud, hvis de ikke levede op til hans forventninger. Musk er lige så slem. Der er eksempler på at ansatte er blevet fyret enten for at lave grammatiske fejl i e-mails eller for ikke at have gjort noget “awesome” for nyligt. Medarbejdere har sagt om begge ledere at de er urimelige og ubarmhjertige i deres krav, men at de samtidigt har presset og inspireret deres medarbejdere til at gøre ting, som man troede var umulige.
Steve Jobs var kendt for ikke at bruge fokus-grupper. Som han sagde: “A lot of times, people don’t know what they want until you show it to them.” Musk besidder ligeledes en evne til at komme på idéer som kunderne ikke selv ved at de ønsker, før de prøver det.
Jobs var perfektionistisk og detaljeorienteret. Han afviste 2000 nuancer af beige til Apple II, og opfandt i stedet sin egen. Jobs’s perfektionisme var så ekstrem, at da han blev indlagt på hospitalet, nægtede han at tage en iltmaske på fordi den var grim. Musk er ligeledes perfektionistisk og detaljeorienteret. Da Tesla havde fået lavet en prototype af bilen Model S, tog Musk den med hjem en fredag. Der blev sat et kunstigt udstødningsrør på, fordi det ikke skulle vække opsigt, at han kørte rundt i en elbil der ikke var på markedet endnu. Den efterfølgende mandag havde han over 80 forslag som design-teamet blev sat i gang med at implementere. De første måneder efter modellen kom på markedet, inspicerede Musk personligt hver en bil.
Den mest iøjenfaldende ting de to mænd har tilfælles er at de begge har ændret flere hele industrier. Steve Jobs ændrede computerindustrien med Macintosh, musikindustrien med iPod og iTunes, filmindustrien med Pixar, og telefonindustrien med iPhone. Musk har ændret, bilindustrien med Tesla, rumfartsindustrien med SpaceX, og industrien for vedvarende energi med SolarCity.
Der kommer aldrig en ny Steve Jobs, men Musk er et godt bud på hvem der kan være hans efterfølger i Silicon Valley.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Bonus: 5 hurtige facts om Teslas elbiler
Foto: Maurizio Pesce
Elbiler er fremtiden fordi de kan køre på bæredygtig energi. Men hvordan adskiller Tesla’s biler sig ellers fra almindelige biler? Her er fem korte facts:
1) Når der er problemer med en Tesla bil, kan det ofte løses gennem software. Det betyder at bilen ikke altid er nødt til at komme på værksted. Den kan stå i kundens garage, og Tesla’s teknikkere kan løse problemet over internettet, mens kunden sover.
2) Tesla har udviklet en smartphone app, der kan vise hvor din bil er, se hvor langt bilen kan køre før den skal oplades, og starte bilen uden nøgle.
3) Tesla har opsat genopladningsstationer langs mange af de største motorveje i USA, Europa og Asien. Stationerne er drevet af solenergi, som er leveret af SolarCity. Når man har en Tesla er det gratis at oplade sin bil på disse stationer. En opladning tager cirka tyve minutter. Tesla arbejder på en robot til stationerne, der gør det muligt at få skiftet det brugte batteri ud med et opladt batteri. Denne tjeneste vil ikke være gratis. Her kommer man som kunde til at vælge om man vil have en gratis opladning eller en hurtig opladning.
4) Når bilen står i kundens garage, kan man programmere den til at lade op om natten, når elektriciteten er billigst.
5) Når bilen bremser, er motoren designet til at udvinde energi. Derfor er bilen især efficient til bykørsel.
Kilder
Elon Musk: Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future af Ashlee Vance
“Never trust anyone who has not brought a book with them.” – Lemony Snicket
Jeg elsker at læse, og bliver tit spurgt om hvordan jeg udvælger bøger. En af mine yndlingsmetoder er at høre om bøger, der har inspireret andre. Jeg har lavet en liste med 35 bøger, der har inspireret mig. Dette er 35 af de absolut bedste bøger jeg har læst i mit liv. For hver bog har jeg skrevet et kort resumé. Du kan finde listen her.
Nogle kalder mig en læsehest, men jeg er nærmere et læse-monster. Jeg læser alle de gode bøger jeg kan få fingre i. Filosofi, psykologi, Stephen King-romaner og alt derimellem. I min læsning møder jeg to udfordringer: At huske hvad jeg læser, og at bruge det jeg lærer. I 2014 læste jeg en idé, der hjalp mig med at blive bedre til begge dele. Men den gjorde mere end det. Idéen ændrede mit liv.
Når man læser meget opdager man hurtigt hvor dårligt man husker. Sokrates sagde engang: “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved.” For mig er det sådan her: “Jo mere jeg læser, jo mere ved jeg hvor lidt jeg husker.” Det sker tit at en af mine venner snakker om en bog, jeg har læst, og spørger mig hvad den handler om. Der er ingen værre følelse end at måtte sige, “Det kan jeg ikke huske.”
Der findes mange metoder til at huske hvad du lærer. Én metode er strategisk repetition, der handler om at genlære tingene efter noget tid, for at lagre dem i langtidshukommelsen. Man kan også bruge husketeknikker. Du har sikkert hørt om folk der kan huske over 1000 decimaler af pi, eller rækkefølgen på 4 sæt kortspil. De bruger husketeknikker, og nogle af disse teknikker er forholdsvis simple at lære. Hvis du vil have en underholdende introduktion til husketeknikker, vil jeg anbefale bogen Moonwalking with Einsten af Joshua Foer. Du kan også se hans TED Talk som varer 20 minutter. Hvis du vil lære selv at bruge husketeknikker, anbefaler jeg bogen Memo af Oddbjørn By. Jeg har haft stor glæde af både strategisk repetition og husketeknikker, men det var en tredje metode der ændrede mit liv.
Idéen introduceres i ‘Den ottende vane’ af Stephen Covey, og den handler om hvad man skal gøre når man lærer noget vigtigt. Ifølge Covey er det en fordel at gøre to ting: At lære det videre, og selv at bruge det man har lært.
Lær det videre
Albert Einstein sagde: Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det fordi du ikke har forstået det godt nok. For at lære noget fra dig, er du nødt til at forstå det. Desuden får du repeteret hvad du har lært, når du genfortæller det, hvilket gør det nemmere for dig at huske det i fremtiden. Man kan lære fra sig på mange måder. En af de sjoveste er at fortælle sine venner og familie om hvad man har lært. Man kan også bruge andre metoder. Jeg benytter min blog og holder foredrag om spændende ting som jeg selv gerne vil forstå på et dybere plan, og som jeg vil huske. Det tvinger mig til at sætte mig ind i de emner jeg skriver om. Desuden tvinger det mig til hele tiden at læse og lære nye ting, så jeg har noget interessant at skrive om hver uge.
En anden fordel ved at lære fra dig, er at du påvirker din underbevidsthed. Når jeg skriver artikler om søvn eller taknemmelighed, tvinger jeg mig selv til at følge mine egne råd. Hvis jeg skriver at det er vigtigt at være taknemmelig, ville jeg være en hykler hvis jeg ikke selv var det. På engelsk kalder man det ‘Practice what you preach.’ Hvordan kan jeg prædike om et emne, uden selv at leve efter hvad jeg siger?
Brug det du lærer
Et gammelt ordsprog siger at viden er magt. Anthony Robbins siger, “Knowledge is only potential power.” Du har kun gavn af din viden, hvis du bruger den. Man har ikke gavn af at vide at forskning viser at søvn er vigtigt, hvis man alligevel ikke sover nok. Når du lærer noget værdifuldt, er det en god idé at spørge dig selv hvordan du kan bruge idéen i dit liv. Man kan ikke bruge alle de idéer man hører om. Mennesker har en begrænset mængde viljestyrke. Derfor er det mest effektivt at udvælge én ny ting ad gangen, og gøre det ordentligt. Hvis du hører en idé, der kan ændre dit liv på en god måde, er det en fordel straks at lave en plan for hvornår og hvordan du vil implementere idéen i dit liv.
Brug idéen til at hjælpe andre
Du kan bruge idéen til at hjælpe menneskerne omkring dig med at få mest muligt ud af hvad de lærer. Forestil dig, at du er leder, og har en medarbejder, der skal på kursus. Bed hende om at lave en kort præsentation af hvad hun har lært på kurset. Sådan deles informationen med andre ansatte, og du sikrer dig at hende du sender på kursus får mest muligt ud af det. Når hun ved at hun skal lære materialet fra sig vil hun være ekstra koncentreret under kurset. Hvis du har børn der går i skole kan du tilsvarende spørge hvad de har lært.
Idéen der ændrede mit liv
Jeg har altid elsket at lære. Idéen om at lære de bedste lektioner fra mig, har ændret mit liv. Det er en af grundene til, at jeg skriver artikler samt holder foredrag.
For tiden arbejder jeg på en artikel om konsekvenserne ved altid at være på Facebook. Jeg skriver artiklen fordi jeg selv har brug for at læse den. Jeg er selv nødt til at bruge mindre tid på Facebook. Når jeg skriver om emnet påvirker jeg min egen adfærd, fordi jeg bliver mere bevidst om det.
Idéen om at undervise i emner jeg selv vil være dygtigere til er en af hovedårsagerne til, at jeg arbejder som teamleder på Camp True North. Campen lærer unge mennesker om optimisme, vedholdenhed, ansvar og integritet, som alt sammen er ting jeg ønsker at blive bedre til. Når jeg er en del af et team, der underviser i disse ting, hjælper det mig til at huske koncepterne fordi jeg anvender dem regelmæssigt. Og det hjælper mig til at efterleve dem. Hvordan kan jeg undervise i optimisme, hvis jeg selv brokker mig over regnvejr og forsinkede toge?
Hvad er vigtigt for dig at huske? Hvordan kan du lærer det fra dig? Hvad kan du gøre for at blive bedre til at bruge de ting du lærer i dit liv?
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Denne artikel optræder som gæsteindlæg på tjeck.dk.
En af livets største gaver er at læse. Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er vigtigt at læse, og hvordan jeg udvælger bøger. De senere år har jeg hovedsageligt læst faglitteratur, men jeg ser stadig skønlitteratur som en vigtig kilde til glæde, inspiration og udvikling. I indlægget her fortæller jeg om de fem bedste skønlitterære bøger jeg har læst. Rækkefølgen er tilfældig.
1. Fight Club (1996) af Chuck Palahniuk
“The first rule of Fight Club is: You do not talk about Fight Club”
I et par år var Fight Club min yndlingsfilm, og jeg var chokeret over at opdage, at bogen er endnu bedre end filmen. Chuck Palahnuik har skrevet flere gode bøger, men Fight Club er hans bedste. Humoren er mørk, satirisk, og gør grin med forbrugsvanviddet i det moderne samfund.
Man får aldrig navnet på hovedpersonen, men på grund af forskellige hints bliver han ofte omtalt som “Joe”. Joe arbejder for et bilfirma, hvor hans job er at udregne hvorvidt det kan betale sig for firmaet at trække biler med fejlproduktion tilbage fra markedet. Han har mange problemer. Et af dem er, at han ikke kan falde i søvn. Et andet problem for Joe er at han er afhængig af at købe ting. Han køber altid den sidste nye ting fra IKEA-kataloget, selvom han allerede har alt hvad han har brug for. Han identificerer sig med sine ting. Dette begynder at ændre sig, da han møder karaktereren Tyler Durden, der på (næsten) alle punkter er hovedpersonens modsætning. Tyler, halvt psykopat, halvt rockstjerne, deler sin visdom gennem mindeværdige citater, såsom “The things you own end up owning you.”
Bogen er især god på grund af skrivestilen. Glem alt om skrivetips: Hvis du vil lære at skrive, så læs Palahniuk. (Undtagelsen er ‘The Elements of Style’, som jeg anbefaler til alle ambitiøse skribenter). Hvis du har læst Fight Club, og kunne tænke dig at læse andet af forfatteren, vil jeg anbefale at starte med Survivor.
2. Fountainhead (1943) af Ayn Rand
“Integrity is the ability to stand by an idea.”
Det engelsk ord Fountainhead kan oversættes til ‘kilde’ eller ‘oprindelse’. Ordet bliver ofte brugt i forbindelse med floder. Victoria søen er Nilens fountainhead, Tinnet Krat er Gudenåens fountainhead. I kunst refererer Fountainhead til originalitet. Når noget udspringer fra dig, er det originalt.
Hovedpersonen, Howard Roark, er et Fountainhead. Bogen starter med at han bliver smidt ud af arkitektskolen, fordi han nægter at indordne sig under skolens traditioner. Skolen underviser i klassisk og romantisk arkitektur, men Roark er interesseret i minimalisme, og han er komprosmisløs. Hvis ingen kan se, at hans tegninger er bedre end underviserens, er det ikke hans problem.
Et af bogens temaer er den konflikt, der opstår mellem ens private ambitioner og omverdenens forventninger. Den eneste måde at skabe noget originalt på, er at gøre noget anderledes. Når man gør tingene anderledes bliver man ofte kritiseret. Det er der flere grunde til, eksempelvis modstand mod forandring, og Janteloven. Hvis du gør som andre, gør du ikke noget originalt. Har du tænkt på hvorfor Jimi Hendrix, Pablo Picasso og Stanley Kubrick var i stand til gå imod og strømmen? En del af forklaringen er at de var Fountainheads — de stolede på sig selv i stedet for at indordne sig efter omverdenens forventninger. Bogen kan inspirere dig til at lytte mere til dig selv, og ikke lade dig presse. En bonus ved bogen, er at den er researchet grundigt, hvilket betyder at man får et godt indblik i arkitektur.
Ayn Rand er en vigtig del af USA’s kulturarv. Hun er både elsket og hadet for at være fortaler for individualisme og egoisme. Når du læser hendes bøger, er det som altid vigtigt at være en kritisk læser. Vælg hvad du vil lade dig inspirere af, og forbehold dig retten til at være uenig.
3. Alkymisten (1988) af Paulo Coelho
“Og hvis du virkelig ønsker noget, så går hele universet sammen for at du kan få dit ønske opfyldt.”
Alkymisten er et moderne eventyr. Historien handler om hyrdedrengen, Santiago, der forsøger at finde sin vej i livet. Santiago rejser fra Andalusien til Afrika, og lærer mange lektioner på vejen.
Bogens visdom er smuk, simpel og inspirerende. Santiago møder eksempelvis en gammel konge, der giver ham nogle råd. Kongen fortæller drengen at hans eneste opgave i livet, er at udleve sin livsbane. Han lærer drengen ikke at give op (“Livets hemmelighed er at falde syv gange, og rejse sig otte gange.”). Ligesom Fountainhead, kommenterer bogen på konflikten mellem omverdenens forventninger, og dine egne drømme. Kongen lærer drengen at lytte til sit eget hjerte, i stedet for til omverdenen. Drengen spørger hvorfor det er vigtigt. Kongen svarer: ‘Fordi du aldrig mere vil kunne få det til at tie. Og selv om du lader som om du ikke hører hvad det siger, sidder det inde i brystet på dig og vil blive ved med at gentage hvad det mener om livet og verden.’ Kongen forstår at det er svært. Han siger at alle har en idé om hvordan andre skal leve deres liv, men ikke hvordan de skal leve deres eget.
Du vil få noget særligt ud ad Alkymisten, afhængigt af din livssituation. Bogen kan give dig en følelse af, at dine drømme kan gå i opfyldelse, hvis du kæmper for det. Bogen kan også give dig en følelse af at det hele nok skal gå, hvis du går igennem en svær periode.
4. Jordens Søjler (1989) af Ken Follett
“The duck swallows the worm, the fox kills the duck, the men shoot the fox, and the devil hunts the men.”
Titlen referer til kirkesøjler. Bogen foregår i England i perioden 1123-1174. Historien handler om, at der bliver opført en katedral i den fiktive by, Kingsbridge. Hvis du synes, at det lyder kedeligt at læse en bog på 973 sider om kirker i det 12. århundrede, så tillad mig at byde dig velkommen i klubben.
Jeg havde dog høje forventninger til Jorden Søjler. Den blev anbefalet til mig gentagne gange, og jeg så den på mange lister over de bedste bøger nogensinde. Den skuffede ikke. Follett har gjort sin research, hvilket betyder at du får et indblik i Englands historie. Desuden var der for mig en anden bonus. Rundt om i landet står der kirker fra vores forfædres tid, men de fleste mennesker lægger ikke mærke til hvor smukke de er. Vi har for travlt til at sætte pris på det kæmpe arbejde det var været at bygge dem. Jordens Søjler lærte mig at stoppe op og kigge. Ikke kun når jeg er ude at rejse, og ser Sagrada Familia eller Notre Dame, men også når jeg kommer forbi Roskilde Domkirke og Skt. Nikolais Kirke i Odense.
Opførelsen af katedralen danner rammerne for bogen, men den handler lige så meget om kærlighed, venskab og jalousi.
Jeg har tidligere skrevet om at det er vigtigt at have et growth mindset. Jordens Søjler kan hjælpe dig med at udvikle et growth mindset, fordi flere af bogens karakterer lever under svære forhold, og gennemgår en udvikling i løbet af historien. De kæmper mod hårde odds uden at give op. Hvis du har en drøm, kan bogen (lige som Alkymisten) inspirere dig til at kæmpe for den.
5. Bogtyven (2005) af Markus Zusak
“The only thing worse than a boy who hates you: a boy that loves you.”
Bogtyven foregår i Tyskland under 2. verdenskrig. Vi følger pigen Liesl, der bor ved en tysk plejefamilie. Liesl elsker at læse, men er fattig. Derfor stjæler hun bøger, når hun kan slippe af sted med det.
Historien er inspireret af forfatterens forældre, der voksede op i Tyskland under 2. verdenskrig. Bogen får ros for skildringen af Sydtyskland under krigen. Liesls plejefamilie bruger eksempelvis slangudtryk som man brugte i Sydtyskland på det tidspunkt. Et af disse udtryk er Saumensch, som er et skældsord. “Sau” betyder gris, og mensch betyder menneske.
Bogentyven bliver fortalt af en jeg-fortæller, men der et twist: Fortælleren er Døden. Det er en original og veludført idé, som heldigvis aldrig fylder for meget. Et godt eksempel på hvordan stilen fungerer ses her, hvor Døden reflekterer over 2. Verdenskrig: “Gennem årene, har jeg set mange unge mænd, der troede, at de var på vej hen til andre unge mænd. Det var de ikke. De var på vej hen til mig.”
Bogtyven er hjerteskærende, men samtidig humoristisk. Vidste du eksempelvis, at Døden ikke nyder at tage folks liv, men at han blot gør sit arbejde? Eller at Døden nogle gange føler sig hjemsøgt af mennesker?
Hvad er din yndlingsbog? Skriv gerne titlen i en kommentar. (Hvis du er en bog-nørd ligesom mig, må du gerne skrive mere end én).
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis.
“The man who does not read has no advantage over the man who cannot read.” – Mark Twain
I 2011 genoptog jeg en af de bedste vaner fra min barndom: Jeg begyndte at læse bøger igen. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Bøger giver viden, inspiration, kreativt input, idéer og forståelse for verden omkring mig. Læsning har været en stor gave for mig, og i dag vil jeg give den videre. Her er 3 grunde til, at bøger kan forbedre dit liv.
1. 20 års erfaring på 10 timer
Filosoffen René Descartes sagde: “at læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundreders største tænkere.” Ved at læse bøger kan du få de bedste idéer, historier og opdagelser fra de største tænkere der har levet. Jo mere viden du har, jo bedre mulighed har du for at klare dine udfordringer. Når jeg møder en udfordring, er der ofte en mere erfaren person, som har været i samme situation, og har skrevet sine erfaringer ned. Bøger kan inspirere dig til hvordan du kan løse dine problemer.
Ved at bruge 10 timer på at læse en bog, kan du få 20 års erfaring fra en ekspert inden for det område, som du vil være klogere på. Steve Jobs sagde, at kreativitet opstår når man kombinerer eksisterende ting på en ny måde. Jo mere viden du har, jo flere kilder kan du trække på. Bøger kan øge din kreativitet og gøre dig bedre til at løse problemer.
2. Skønlitteratur forbedrer din kommunikation
Skønlitteratur giver dig en intuitiv forståelse for story-telling. Det forbedrer dine evner til at formidle dit eget budskab på en fængende måde. Det hjælper dig, når du forsøger at sælge et produkt, invitere din drømmepige ud, eller få dine børn til at rydde op efter sig.
Ifølge forskere fra York Univeristy bliver du desuden mere empatisk når du læser skønlitteratur. Når du bedre forstår andre mennesker, kan du bedre kommunikere med dem.
Læsning øger dit ordforråd, hvilket gør dig i stand til at udtrykke dig selv mere præcist. Det gør din kommunikation mere alsidig.
3. Du HAR tid til at læse
Den hyppigste grund folk angiver til ikke at læse er tidsmangel. Som Tim Ferriss siger: ‘mangel på tid er mangel på prioritering.’ Ifølge Danmarks Radio ser danskerne gennemsnitligt 3 timers TV om dagen. Ved at bruge bare halvdelen af den tid på at læse bøger ville man kunne læse over 40 bøger om året, selv hvis man læser langsomt. Arnold Schwarzenegger skriver i sin selvbiografi, at hvis præsidenter og topledere har tid til at træne, så har almindelige mennesker også. Det samme gælder læsning. Vi har alle 24 timer i døgnet, og hvis Mark Zuckerberg, Bill Gates og Barrack Obama har tid til at læse bunker af bøger hvert år, så har du også.
Når jeg læser bøger er jeg tit enig i nogle ting, og uenig i andre. Du kan sagtens have gavn af en bog hvor du er uenig i 90% af indeholdet. Det er en del af at være en kritisk læser og af at have et nuanceret verdensbillede. Jeg oplever tit, at læse en bog på 300 sider, hvor det meste enten er uinteressant eller noget jeg allerede har læst et andet sted. Det ser jeg ikke som spild af tid. Hvis en bog har bare én idé der kan forbedre mit liv, læser jeg gerne hele bogen for at finde den.
For omkring 500 år siden sagde Desiderius Erasmus: ‘Når jeg har penge, køber jeg bøger. Hvis jeg har lidt til overs køber jeg mad og tøj.’ Det synes jeg er en beundringsværdig måde at prioritere på. Det er ikke penge, men tid der er den største begrænsning for de fleste moderne mennesker. Derfor har jeg opdateret citatet til: ‘Jeg bruger min tid på at læse. Hvis jeg har tid til overs spiser jeg og tager tøj på.’
Mange klassiske bøger kan downloades gratis til iPad og Kindle. De danske biblioteker har også et imponerende udvalg. Hvis du vil eje bøgerne, og vil have dem på engelsk, kan du ofte finde dem billigt på amazon.com og amazon.co.uk.
Sådan kommer du i gang med at læse flere bøger
Hvis du gerne vil læse flere bøger, vil jeg foreslå dig at reflektere over disse spørgsmål:
Hvilke bøger kunne du tænke dig at læse? (Hvis du leder efter inspiration, kan du finde beskrivelser af mine favoritter her).
Hvad ville det giver dig at få dem læst?
Hvor mange bøger vil du læse resten af året?
Hvor skal tiden komme fra? Vil du læse før sengetid, i toget på vej til arbejde eller høre lydbøger mens du træner?
Jeg vil slutte af med at dele et tip, som har forbedret min læseoplevelse betydeligt: Det at man har læst starten af en bog betyder ikke, at den er værd at læse færdig. I mange år færdiggjorde jeg alle de bøger jeg påbegyndte, og det resulterede i, at jeg læste mange bøger som ikke var min tid værd. I dag er min tilgang anderledes. Mit mål med at begynde på en bog er ikke at læse den færdig, men at finde ud af om den er værd at læse. Min læseglæde er steget betydeligt efter, at jeg begyndte at bruge metoden.
Bøger har været en stor gave for mig, og jo mere jeg læser jo gladere bliver jeg for det. Jeg håber at du vil finde lige så stor glæde i at læse, som jeg gør. Tak fordi du læste med.
Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?
4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.
Christian Staal's Blog 