Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Bøger

Thinking in Bets: Tag beslutninger som en pokerspiller

Udgivelsesår: 2018

Forfatterens baggrund: Professionel pokerspiller

Bogen på 3 sætninger: Livet er som poker: Gode beslutninger fører ikke altid til sejr, og dårlige beslutninger ender ikke altid med nederlag. Beslutningstagen er gambling om fremtiden, og derfor bør vi overveje hvilke mulige udfald der er på spil, samt hvor sandsynlige de er hver især. Ved at tænke som en pokerspiller, kan vi træffe mere velovervejede beslutninger, og blive bedre til at lære af vores fejl.

Road-map: En kort rejse gennem bogens seks kapitler

Kapitel 1 siger, at livet er som poker, og at gode resultater er en kombination af dygtighed og held. Derfor betyder gode resultater ikke nødvendigvis, at man har truffet gode beslutninger, og dårlige resultater betyder ikke altid, at man har dummet sig. Det er vigtigt at overveje de mulige udfald af en given beslutning, samt hvor sandsynlige de hver især er. Kapitel 2 og 3 underbygger argumentet med poker-anekdoter og referencer til videnskabelige eksperimenter. Kapitel 4 handler om værdien af at omgive sig med mennesker, som kan skelne mellem gode beslutninger, og beslutninger, der ender godt på grund af held. Kapitel 5 viser hvordan en gruppe venner eller kollegaer kan hjælpe hinanden med at blive bedre beslutningstagere. Kapitel 6 giver en håndfuld teknikker til hvordan man kan bruge bogens idéer til at træffe bedre beslutninger. Nogle af mine favoritter er pre-mortembackcasting og Odysseus-metoden.

Tre essentielle citater

There are exactly two things that determine how our lives turn out: the quality of our decisions and luck. Learning to recognize the difference between the two is what thinking in bets is all about.

Life, like poker, is one long game, and there are going to be a lot of losses, even after making the best possible bets.

Figure out the possibilities, then take a stab at the probabilities.

Hvad jeg fik ud af bogen

Bogen leverer hvad titlen lover. Efter at have læst den tænker jeg mere som en pokerspiller, når jeg tager beslutninger. Hvor jeg før tænkte “jeg tror at min plan virker” tænker jeg nu i højere grad “der er X mulige udfald, og jeg er Y% sikker på, at min plan virker”. Jeg skiller i højere grad beslutningers kvalitet fra deres resultater. Jeg deler færre roser ud for dårlige beslutninger med gode udfald, og ser mere gavmildt på gode beslutninger med uheldige konsekvenser.

Bonusidé: Don’t shoot the message

Du kender begrebet don’t shoot the messenger, som fraråder at straffe budbringeren for en dårlig nyhed. Don’t shoot the message siger, at det modsatte også er sandt: Lad være med at skyde en god idé ned, fordi du hører den fra en person som du normalt er uenig med. (Hvis du vil høre en kontrast til denne idé, kan jeg anbefale bogen Principles, hvor Ray Dalio skriver om ‘belivability-weighted decision-making’).

Hvis du vil vide mere:

  1. Læs bogen. Den er velskrevet og underholdende. Udover brugbare tips om beslutningstagen kan du forvente nogle underholdende pokerhistorier og relevante beskrivelser af videnskabelige teorier og eksperimenter.
  2. Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman. En grundig gennemgang af menneskets psykologi med fokus på kognitive illusioner, som gør vores beslutningstagen irrationel. Det er en af mine yndlingsbøger, og du kan få et overblik over bogens vigtigste pointer i artiklen her.
  3. Mere om beslutningstagen. Følg linket for at se flere artikler om beslutningstagen.

 

Essentialism: En bog om at fokusere på det vigtigste

If you don’t prioritize your life, someone else will. – Greg Mckeown

Udgivelsesår: 2014

Bogen på tre sætninger: Flere tilbud end nogensinde kæmper om vores opmærksomhed. Derfor er det vigtigt selv at bestemme hvad vi bruger vores tid og energi på. Bogen skelner mellem to slags mennesker: Non-essentialists forsøger at nå alt; Essentialists udvælger det vigtigste.

Syv forskelle på hvordan de to typer tænker:

Non-essentialists Essentialists
“Jeg er nødt til”

“Alt er vigtigt”

“Jeg skal nå det hele”

“Hvad kan jeg tilføje?”

“Jeg siger altid ja

“Næsten alt er essentielt”

“Mere søvn = mindre tid”

“Jeg vælger”

“Få ting er vigtige”

“Jeg skal nå det vigtigste”

“Hvad kan jeg skære væk?”

“Jeg siger ofte nej

“Næsten intet er essentielt”

“Mere søvn = mere kvalitetstid”

Road-map: Bogens struktur

Bogen er delt op i fire sektioner, der besvarer følgende spørgsmål:

  1. Hvilket mindset har en Essentialist?
  2. Hvordan ved man hvad der er essentielt?
  3. Hvordan skærer man det trivielle væk?
  4. Hvordan gør man det nemt at gøre hvad der er essentielt?

Tre essentielle citater:

Non-essentialists are too busy to think about life; Essentialists create space to escape and explore life.

Only once you give yourself permission to stop trying to do it all, to stop saying yes to everyone, can you make your highest contribution towards the things that really matter.

What if we stopped celebrating being busy as a measurement of importance? What if instead we celebrated how much time we had spent listening, pondering, meditating, and enjoying time with the most important people in our lives?

Hvad jeg fik ud af bogen:

Mit største udbytte af at læse bogen var ikke ny viden, men snarere at få nogle velkendte budskaber ind på rygraden, som jeg længe har haft brug for at blive bedre til at efterleve. Det hjælper mig med at indse hvornår jeg opfører mig som en non-essentialist, og når det sker at skære noget væk for at prioritere det vigtigste.

Videre læsning:

  1. Læs bogen. Den er velskrevet, hurtigt læst, og en god introduktion til tankegangen. Bogen fokuserer hovedsageligt på ledelse og arbejdsliv, men principperne kan overføres til andre områder af dit liv.
  2. Læs The ONE Thing. En glimrende bog, som også handler om at fokusere på det vigtigste. Selvom de to bøger handler om samme emne, er der kun få gentagelser, og derfor komplementerer de hinanden glimrende.
  3. Læs Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål. Denne artikel handler om hvordan man sætter de rigtige mål, og i den forbindelse, hvordan man udvælger og prioriterer det essentielle.

Er det nyttig for dig, at jeg deler mine bognoter? Smid mig gerne en mail på kontakt@christianstaal.com og fortæl hvad du synes.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

 

 

De fem bedste bøger jeg har læst i 2017

2017 har været mit livs bedste læseår. Her tænker jeg ikke på antallet af bøger (52 ligesom sidste år), men på bøgernes kvalitet. I artiklen her får du resuméer af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Men først vil jeg dele simpelt et trick, som har ændret hvordan jeg udvælger bøger.

Hvordan 2017 blev mit livs bedste læseår

Da jeg er lidt af en nørd, holder jeg styr på hvilke bøger jeg læser, og jeg giver hver bog en karakter fra 1-10. I foråret satte jeg mig ned og analyserede kvaliteten af de bøger jeg læser. Her er resultatet:

Kvaliteten af de bøger jeg læste fra 2013 til 2016, baseret på hvilken karakter jeg vil give dem.

Kvaliteten af de bøger jeg læste fra 2013 til 2016, baseret på min karakter.

Det slog mig, at under 10% af bøgerne er hvad jeg vil betegne som topklasse. Det er ikke optimalt. Formentligt findes der flere 10’ere i verden end et menneske kan nå at læse, selv hvis man kun læste 10’ere, og aldrig lavede andet en at læse (en problemstilling som jeg udforsker nærmere i denne blogpost, og hjælper andre med at løse gennem dette projekt).

Derudover kommer der hvert år nye mesterværker til, hvilket fylder mig med håb og en lille smule FoMO. Eksempelvis er alle mine favoritter fra år udgivet efter 2013.

Der findes antageligt tusindevis af 10’ere som du og jeg ikke har læst endnu. Det handler bare om at finde dem. Her er den metode jeg forsøgte mig med i år. Jeg fandt min “læs så snart jeg har tid”-liste med bøger frem (det undrer dig sikkert ikke at jeg har sådan en). Jeg skimmede listen igennem og udvalgte de 30 bøger, der virkede mest spændende. Jeg downloadede en gratis sample af hver bog fra Amazon.com til min Kindle, og læste fem minutter i hver. For hver bog spurgte jeg: Hvor meget har jeg lyst til at læse videre lige nu? På den måde udvalgte jeg fem vindere, og læste dem:

På under tre timer frasorterede jeg 25 middelmådige bøger, hvilket frigjorde tid til at læse flere 10’ere. Sådan har jeg gjort siden, og det har forbedret mine læseoplevelser markant:

Kvaliteten af min læsning i 2013-2016 (tv.) sammenlignet med kvaliteten af min læsning i 2017 (th.).

Et par observationer:

  • Jeg læser flere 8’ere, 9’ere og 10’ere end tidligere.
  • I 2017 læste jeg et par bøger som jeg gav en lav karakter (endda en enkelt 1’er). Det var bøger som jeg så mig nødsaget til at læse af arbejdsmæssige og praktiske grunde, selvom de ikke var noget for mig.
  • 6’ere og 7’ere udgør stadig en for stor andel af min læsning. Livet er for kort til at læse middelmådige bøger. Dem skal der skæres ned på for at gøre plads flere 10’ere.
  • Der er en særlig slags bog som jeg typisk giver 6 eller 7, men som jeg ikke vil stoppe med at læse: Bøger hvor jeg er uenig i budskabet. Den slags bøger hjælper mig med at reducere min tilbøjelighed til at være offer for confirmation bias. Disse bøger kan godt føles provokerende og irriterende (man er trods alt uenig i deres budskab), men de hjælper én til at skabe et velafrundet verdensbillede.

De 5 bedste bøger

The Undoing Project (2016) af Michael Lewis


Bogen handler om psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky, der sammen ændrede videnskabens forståelse af tænkning og beslutningstagen. I 1970’erne udformede og afprøvede de teorier, bl.a. i samarbejde med den israelske hær. Det førte til en ny forståelse for hvordan den menneskelige hjerne virker, og hvilke fejl vi begår uden at være bevidste om det. Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky døde i 1996, og kunne ikke tildeles prisen). The Undoing Project giver et indblik i deres liv, venskab og samarbejde. Forfatteren Michael Lewis (bl.a. kendt fra Moneyball og Flash Boys) skriver altid godt – og denne bog er i mine øjne hans bedste.

Bonus: Daniel Kahneman udgav i 2011 en af mine yndlingsbøger At tænke – hurtigt og langsomt, hvor han opsummerer den videnskabelige litteratur om hvordan mennesker tænker, og hvordan vores hjerne bliver snydt. Du kan læse en artikel om bogens vigtigste pointer her.

Tools of Titans (2016) af Tim Ferriss

Sjældent har en bog krævet så meget af min overstregningstus. Tools of Titans er baseret på det bedste materiale fra forfatterens podcast The Tim Ferriss Show. Selvom bogen er lang, er den tætpakket med relevant information. Udover højdepunkter fra de bedste episoder, er der udvalgte artikler af Tim Ferriss og et par gæsteforfattere. Bogen har tre temaer som handler om henholdsvis sundhed, rigdom og visdom. Den inkluderer tips fra flere af verdens førende eksperter inden for disse områder, bl.a. Arnold Schwarzernegger, Tony Robbins, Seth Godin, Malcolm Gladwell og Jamie Foxx.

Mindwise (2014) af Nicholas Epley

Heldigvis for min overstregningstus læste jeg denne på på Kindle. Mindwise handler om, at vi overvurderer hvor gode vi er til at forstå andre mennesker. Bogen gav mig flere relevante takeaways end der er plads til at nævne her, men her er tre af de bedste:

  • Mennesker tror selv, at vi forstår hinanden næsten lige så godt over e-mail som over telefon. I en undersøgelse skulle forsøgspersoner være sarkastiske overfor hinanden via henholdsvis telefonsamtaler og e-mails. Efterfølgende blev forsøgspersonerne spurgt om hvor sandsynligt det var, at sarkasmen var blevet forstået. Forsøgspersonerne vurderede, at budskabet var gået omtrent lige klart igennem i begge tilfælde. Men i virkeligheden skete der langt flere misforståelse over e-mail end over telefon.
  • Vi overvurderer i hvor høj grad andre tænker og føler som os. Konservative amerikanere tror, at den gennemsnitlige amerikaner er mere konservativ end det er tilfældet. Liberalisterne begår den modsatte fejl. Derudover tror både republikanere og demokrater, at de personer som ikke har stemt til et valg ville have stemt som dem selv, hvis de havde valgt at stemme.
  • Extrinsic incentives bias: Mennesker undervurderer indre motivations indflydelse på andre. Mange er selv motiverede af at lave noget meningsfuldt, men tror at andre i højere grad blive motiveret af penge.

Wait But Why Year One (2015) af Tim Urban

Du synes sikkert, at coveret er barnligt. Men som en klog mand engang sagde, skal man ikke dømme en bog på dens cover, medmindre den handler om at lave covers. Hvis du kender Wait But Why, er du formentligt allerede fan, og så har du intet problem med bogens cover (medmindre jeg her begår fejlen fra Mindwise, med at overvurdere i hvor høj grad andre mennesker tænker som jeg selv gør).

Wait But Why er en blog, og bogen her er en samling af artikler fra dens første år. Udover udgivelsestidspunktet er der ikke stor forskel på materialet i bogen og selve bloggen, og derfor beskriver jeg her bloggen generelt. Bloggen beskæftiger sig med en bred vifte af emner fra historien bag ISIS til risikoen ved kunstig intelligens. Artiklernes længde varierer fra en halv side til hundrede sider. Tim Urban formår at gøre komplicerede emner sjove at læse om, og forståelige for læsere som ikke har en baggrundsviden om emnerne. Mange af artiklerne suppleres af tegninger – noget jeg bruger en del på min egen blog. Jeg anbefaler især de to førnævnte artikler og disse fire:

Tre bonusser:

  • Tim Urban’s TED Talk (om at udskyde vigtige opgaver)
  • Interview af Tim Urban på The Tim Ferriss Show
  • Nice to know: Du kan læse alt materiale gratis inde på bloggen, men det kan anbefales at købe den som ebog, så du kan læse den offline. Det er dog en af de få bøger som ikke egner sig til Kindle, da mange af bogens grafer og billeder fungerer bedst i farver.

The Elon Musk Blog Series (2016) af Tim Urban

Endnu en perle fra Wait But Why. Denne bog består af en serie dybdegående artikler som Tim Urban skrev om Elon Musk (kendt fra Tesla Motors og SpaceX) i 2015. For at forstå Musk og hans projekter, træder Urban et skridt tilbage og starter med at forstå de relevante industrier:

  • Vil du forstå Tesla Motors? Start med at opbygge en grundlæggende forståelse for fossile brændstoffer, solenergi og motorkøretøjer.
  • Vil du forstå SpaceX? Opbyg en grundlæggende viden om rummet og rumteknologi.

Ligesom den forrige ebog, egner denne sig ikke til Kindle. Du kan læse hele serien gratis ved at følge dette link eller købe den som ebog her.

Bonus: Tidligere i 2017 udkom Urban med artiklen Neuralink and the Brain’s Magical Future som handler om Musk’s seneste projekt: At integrere teknologi i den menneskelige hjerne.

Et par ekstra tanker

I år genlæste jeg to af mine favoritbøger: Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl samt Syv gode vaner af Stephen Covey. Begge bøger er lige så fremragende som jeg husker – og jeg har fået noget nyt ud af dem ved at genlæse dem. En god påmindelse om, at de bedste bøger er værd at vende tilbage til.

Derudover læste jeg seks bøger som hver især ville have kvalificeret sig til top 5 på et “normalt læseår”:

Hvilke er de bedste bøger du har læst i år? Del gerne en eller flere anbefalinger i en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

 

At tænke – hurtigt og langsomt

Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:

Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.

Daniel Kahneman

Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.

Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.

Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:


Her skåler de to genier for deres samarbejde:

Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).

Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?

Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.

Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.

At tænke – hurtigt og langsomt

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:

System 1 (hurtig tænkning)

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad er 2 + 2?
  • Hvad synes du om Paris?
  • Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?

Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve  – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.


Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.

Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:

  • Det går hurtigt
  • Det sker automatisk
  • Processen er ubevidst

Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.

System 2 (langsom tænkning)

Et par spørgsmål:

  • Hvad er 22 x 17?
  • Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
  • Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?

Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.

System 2’s kendetegn:

  • Det er langsomt
  • Det kræver opmærksomhed
  • Processen er bevidst

Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.


Hvorfor vi har brug for System 1:

  • Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
  • Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.

Hvorfor vi har brug for System 2:

  • System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.

System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.

I den følgende sektion får du et overblik over fem af de mest væsentlige kognitive biases.

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:

Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.

Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.

Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.

Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:


Et par observationer:

  • Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
  • Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
  • Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
  • Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder, og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).

Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.

2. Ankereffekten

Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?

Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.

I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor meget mere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.

Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.

3. Når sandsynlighed snyder

Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?

A: D P D D P D

B: D D D P P P

Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).

4. Tilgængelighedsbias (availability bias)

Se på listen herunder med tidligere og nuværende danske politikere. Læg mærke til hvor meget dit parti er repræsenteret. Hvis der er en person du ikke kender, så bare hop videre – brug ca. 30 sekunder på at skimme listen igennem:

  • Pia Kjærsgaard
  • Anders Stjernholm
  • Lars Løkke Rasmussen
  • Helle Thorning-Schmidt
  • Christian Langballe
  • Benny Engelbrecht
  • Mette Frederiksen
  • Mads Fuglede
  • Marianne Jelved
  • Villum Christensen
  • Morten Messerschmidt
  • Margrethe Vestager
  • Hans Nicolai Andersen
  • Johanne Schmidt-Nielsen

Christiansborg

Besvar nu nedenstående spørgsmål:

Dette er en gentagelse af et eksperiment beskrevet i At tænke – hurtigt og langsomt. Der er flest mænd på listen, men der er flere kendte kvinder end kendte mænd på listen.

Når man besvarer spørgsmålet om hvem der er flest af, tænker man tilbage “Hvem kan jeg huske?”. Kvinderne er mest tilgængelige i hukommelsen, fordi de er mere kendte, hvilket snyder os til at tro, at der er flest kvinder på listen.

Da jeg skrev artiklen her, delte jeg eksperimentet med min Facebook-side. Gættene var jævnt fordelt: 32% gættede på mænd, 36% gættede på kvinder, og 32 gættede på lige mange). Det er ikke en overvældende effekt, men dog tankevækkende, at færre gættede på det korrekte svar, end hvis de havde gættet tilfældigt (så ville 33% have gættet korrekt). Du kan selv se i figuren herover om statistikken ændrer sig, i takt med at flere læsere gætter med.

To yderligere eksempler på tilgængeligheds bias:

  • Mange mennesker er bange for at rejse med fly, men trygge ved at køre bil, selvom flyrejser er mere sikre. Det er fordi flystyrt er mere tilgængelige i vores hukommelse end biluheld. Flystyrt er, på trods af deres sjældenhed, tilgængelige i hukommelsen, fordi de er dramatiske og får voldsom mediedækning.
  • Flere mennesker er bange for tornadoer end for at få asthma, selvom asthma slår langt flere mennesker ihjel.

5. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.

Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.

Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.

Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:

  1. Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
  2. Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
  3. Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:


Du kan læse mere om eksponeringseffekten i denne artikel.

Et par afsluttende ord

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.

En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.

For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.

Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Forslag til videre læsning

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.

Artikler fra min blog, som kredser lignende emner: 

Jeg vil desuden anbefale disse bøger:

… Og disse 4 artikler:

… Og disse 3 bonusser:

  • Denne podcast episode hvor Kahneman for nyligt blev interviewet af Krista Tippett
  • En video som Kahneman omtaler i bogen:

  • Kahneman’s TED Talk:

God fornøjelse!

Sådan finder du de bedste bøger

I juni sad jeg med en liste på 30 bøger, som jeg gerne ville læse henover sommeren. Jeg downloadede en gratis sample af hver bog fra Amazon.com til min Kindle, og læste fem minutter i hver. På baggrund af dette udvalgte jeg de 5 bedste bøger, og læste dem. Det tog 2,5 time, og det har givet mig en bedre læseoplevelse end jeg har haft i årevis.

Hvordan udvælger du bøger? Og hvad gør du for at sikre, at kvaliteten af det du læser er så høj som mulig?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

P.S. Her er mine yndlingsbøger

Du kan finde korte beskrivelser af mine yndlingsbøger her.

 

De fem bedste bøger jeg har læst i 2016

Jeg har læst 52 bøger i år. I indlægget her beskriver jeg, traditionen tro, de fem bedste. Bøgerne er listet i tilfældig rækkefølge (med undtagelse af ‘Hackers and Painters’, som bevidst ligger øverst).

 

Hackers and Painters (2004) af Paul Graham
91wxulun8vl

Dette er en essay-samling, som undersøger en bred vifte af spørgsmål fra “hvorfor er nørder upopulære?” til “hvad betyder rigdom?“. Idéerne virker åbenlyse nu, men flere af tingene havde jeg ikke selv tænkt over. Du kan læse Grahams essays gratis på hans hjemmeside. Jeg vil foreslå at starte med et af de to ovenstående essays. Hvis du kan lide dem, er bogen værd at købe. (Et par af bogens kapitler handler om programmering. Jeg læste dem fordi jeg er fascineret af Grahams måde at formidle på, men hvis du ved lige så lidt om programmering som jeg, er de tunge at komme igennem. Disse kapitler kan godt springes over, uden at resten af bogen mister sin værdi.)

 

Benjamin Franklin (2003) af Walter Isaacson12646880_757925054309352_965971676529834_o

Benjamin Franklin (1706-1790) var videnskabsmand, legebarn, kvindebedårer og diplomat. Han er især kendt, for sin medvirken i kampen om Amerikas uafhængighed, og for at have opdaget, at lyn består af elektricitet (du har sikkert hørt om eksperimentet, hvor han fløj med drage i tordenvejr). Walter Isaacson’s biografi fortæller om Franklins betydning for verden, men også om personen bag facaden. Hvis du kan lide biografier, og interesserer dig for historie, kan jeg ikke komme i tanke om en bedre bog at anbefale.

 

Superintelligence (2014) af Nick Bostromsuperintelligence-paths_dangers_strategies

Bogen handler om et af vor tids vigtigste spørgsmål: Hvad sker der når mennesket en dag skaber en kunstig intelligens, der er klogere end os selv? Jeg kan ikke høre spørgsmålet uden at tænke på Terminator-filmene. Det lyder som science fiction, at maskiner en dag bliver klogere end mennesker, at de måske en dag vil arbejde mod menneskets vilje. Men det utænkelige sker ofte. For 40 år siden var det utænkeligt, at en maskine ville blive i stand til at besejre verdens dygtigste skakspiller. Nick Bostrom tager læseren på en rejse, hvor han viser hvorfor kunstig intelligens bør tages alvorligt. Bogen er velskrevet, men til tider tung på grund af emnets kompleksitet. Hvis emnet interesserer dig, vil jeg anbefale at starte med denne TED Talk af Sam Harris.

Opdatering 9. december 2017: Jeg har for nyligt læst en fremragende artikel om kunstig intelligens. Den kan stærkt anbefales.

 

Originals (2016) af Adam Grantadam-grant-cover-originals

Hvad kræver det at føre gode idéer ud i livet? Adam Grant angriber spørgsmålet fra forskellige vinkler. Bogen er fuld af overraskende undersøgelser og provokerende eksempler. Tilgangen er videnskabelig, men Grant formår at gøre indholdet brugbart og relevant. Hvis du interesserer dig for innovation og kreativitet, er bogen værd at læse. Jeg vil anbefale at starte med at se Adam Grant’s TED Talk.

 

Cooperative Learning (2007) af Kagan og Stenlev500x0

Cooperative Learning er en tilgang til undervisning, der sigter mod at skabe bedre læring. Benjamin Franklin sagde: “Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn.” De fleste lærer bedre ved at gøre, end ved at lytte. Bogen her er fuld af værktøjer til hvordan du opnår dette, og selvom den er rettet mod skoler, har jeg brugt flere af dens værktøjer i forbindelse med mine foredrag og workshops.

Listen var svær at lave i år. Jeg er i gang med flere bøger lige nu, som er værdige kandidater, bl.a. The Undoing Project af Michael Lewis og The One World Schoolhouse af Salman Khan. Hvis de lever op til mine forventninger, fortæller jeg om dem her på bloggen til næste år.

Hvad er de bedste bøger du har læst i år?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

De fem bedste bøger jeg har læst i 2015

FullSizeRender

Jeg elsker at læse. I år har læst 73 bøger. Jeg ved godt du tænker: ’73 bøger? Få dig et liv!’ Du har helt ret, men jeg er afhængig af bøger. Jeg kan forsikre dig om at jeg er i behandling.

Her er de fem bedste bøger jeg har læst i år.

Home Game (2009) af Michael Lewis

“The first rule of fatherhood is that if you don’t see what the problem is, you are the problem.”

IMG_0104

I Home Game fortæller forfatteren Michael Lewis om at blive far. Bogen er et mirakel, fordi Michael Lewis’s sætninger lyder som engle der synger. Jeg ser ham som en af vor tids dygtigste forfattere. Home Game er den bedste af de 3 bøger jeg har læst af ham (jeg har lige fået øjnene op for ham, og satser på at læse flere af hans bøger i 2016).

Sproget er ikke den eneste fornøjelse. Man hører om glæden ved at få børn, om bekymringerne og frustrationerne. Bogen er personlig, rørende og sjov. Her er et par sætninger jeg især nød at læse:

  • “As anyone who has only girls knows, boys add nothing to any social situation but trouble.”
  • “The second rule of fatherhood is that if everyone in the room is laughing, and you don’t know what they’re laughing about, they are laughing about you.”

11.22.63 (2011) af Stephen King

“The bullet took him in the shoulder. A red rose bloomed on his white shirt.”

IMG_0106

USA’s præsident John F. Kennedy blev myrdet den 22. oktober 1963. Engelsklæreren Jake Epping opdager en portal, der gør det muligt at rejse tilbage i tiden. Det får ham til at spørge: Hvordan ville verden være anderledes hvis man kunne forhindre mordet på Kennedy?

Tidsrejser er set før. I 11.22.63 giver Stephen King en anden vinkel på konceptet end jeg tidligere har set. Bogen er velskrevet og underholdende. Måske vil den fange dig fra første sætning, som den fangede mig med ordene, ‘I have never been what you’d call a crying man.’

Einstein (2007) af Walter Isaacson

“When shown his office, Einstein was asked what equipment he might need. ‘A desk or table, a chair, paper and pencils,’ he replied. ‘Oh yes, and a large wastebasket, so I can throw away all my mistakes.’”

IMG_0107

Walter Isaacson er vor tids ukronede konge af dybdegående biografier. Hans biografi om Steve Jobs er blandt de bedste bøger jeg har læst, og hans biografi om Benjamin Franklin er en af de bøger jeg glæder mig mest til at læse. I denne bog skriver han om Einsteins liv og univers.

Man hører om Einsteins barndom og opvækst, hans kærlighedsliv og forholdet til hans børn. Man hører om hans professionelle liv, tiden hvor han arbejdede på et patentkontor, relativitetsteorien, og diskussionerne han havde med Niels Bohr (blandt andet på en togtur i København hvor de glemte at stige af toget, fordi de var så optagede af deres snak).

Bogen går både i dybden med Einsteins liv og med hans bidrag til videnskaben. Det indbefatter detaljerede beskrivelse af rum-tid, kvantefysik og relativitetsteorien og dens implikationer. Jeg synes det var lærerigt, selvom jeg ikke forstod det hele.

Shantaram af (2003) af Gregory David Roberts

“Every day, when you’re on the run, is the whole of your life. Every free minute is a short story with a happy ending.”

IMG_0108

Bogen starter med at hovedpersonen ankommer til Mumbai i Indien efter at være flygtet fra et fængsel i Australien. Han forelsker sig straks i byen og i en kvinde. Han skaber sig venner og fjender. Han besøger en fjern landsby hvor han får navnet Shantaram, der betyder ’Guds fred’. Jeg har selv besøgt Mumbai. Bogen beskriver byen, stemningen og sanseindtrykkene på en troværdig måde.

Ligesom engelsklæreren i 11.22.63 har jeg aldrig været det man ville kalde en ‘crying man’, men Shantaram fik mig næsten til at græde. Det er en af de bedste romaner jeg har læst.

Citatet under overskriften inspirerede mig til at skrive dette blogindlæg.

How to Win Friends and Influence People (1936) af Dale Carnegie

“You can make more friends in two months by becoming interested in other people than you can in two years by trying to get other people interested in you.”

IMG_0105

Jeg udskød i årevis at læse bogen, på trods af gentagne anbefalinger, fordi titlen lyder usmagelig og manipulerende. Mange af idéerne er åbenlyse, men lettere sagt end gjort. Her er nogle af de stærkeste budskaber:

– Lad være med at skyde skylden på andre. Tag ansvar.

– Anerkend dine medmennesker for de gode ting de gør.

– Det handler ikke kun om dig. Se tingene fra den anden parts perspektiv.

– Lad være med at snakke om dig selv hele tiden. Lyt.

– Indrøm dine fejl.

Simpelt nok, men svært at gennemføre. Bogen er en god kandidat til min bedste læseoplevelse i år, fordi den er fuld af praktisk råd til hvordan man kan anvende idéerne i sit liv. Forfatteren underbygger sine påstande med eksempler fra interessante personligheder som Abraham Lincoln og Ralph Waldo Emerson.

Det var alt herfra. Hvad er de bedste bøger du har læst i år?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

 

Den næste Steve jobs?

10611397123_fe4d1ea780_h

Foto: Heisenberg Media

På SpaceX’s hovedkontor i Californien, hænger der to plakater. Den ene viser Mars, som den ser ud i dag: En rød og ubeboelig planet. Den anden plakat viser en beboelig version af Mars, med grønne landområder og blå oceaner. SpaceX’s direktør, Elon Musk, har sagt at et af hans livsmål er at gøre det muligt at bo på andre planeter. Artiklen her giver dig et indblik i hvem Musk er, og viser hvorfor jeg betragter ham som Steve Jobs efterfølger.

Musk er serie-entrepreneur. Hans første store succes var internetfirmaet Zip2, som han grundlagde i 1995. Zip2 udviklede et kort hvor man kunne finde restauranter, frisører og hvad man ellers havde brug for i sit lokale område (det som man bruger Google Maps til idag). Som Musk sagde: Alle har ret til at vide hvor de kan få en god pizza.

I 1999 købte Compaq Zip2. Handlen indbragte Musk 22 millioner dollars. Musk investerede hele fortjenesten i en ny idé kaldet, som senere skiftede navn til PayPal. Med PayPal kan man overføre penge online, udenom traditionelle banker. I slutningen af 90’erne var folk knap nok villige til at købe bøger over nettet. Det var derfor ambitiøst at tro at folk ville være villige til at overføre penge online. Men PayPal voksede, og da eBay i år 2000 købte virksomheden for 1,5 milliarder dollars, voksede Musks formue. Ligesom efter salget af Zip2, satsede han det hele på nye projekter. Siden starten af det nye årtusinde har han været med til at opbygge tre virksomheder. SolarCity er den største installatør af solpaneler i USA, SpaceX udvikler teknologier til rumfartsindustrien, og Tesla Motors laver elbiler. Musk er bestyrelsesformand for SolarCity og direktør for både SpaceX og Tesla Motors. Han er dybt involveret i produktudvikling, og ordet ‘nej’ findes ikke i hans ordforråd. Det illustreres blandt andet i en episode der udspillede sig da Musk tog til Rusland for at forhandle om muligheden for at købe to rummissiler til SpaceX.

En Honda Accord til rumfartsindustrien

Russerne tilbød en pris på 8 millioner dollars pr. missil, og Musk foreslog 8 millioner for begge missiler. Russerne antydede at Musk ikke havde pengene, og de afviste idéen med ordene “Young boy. No.” Musk var rasende, og han forlod mødet. Der var dårlig stemning blandt Musk og de kolleger han havde med. Russernes afvisning var et stort problem for Musk, fordi fordi Rusland var det billigste sted i verden at købe den slags missiler.

Forretningspartnerne Cantrell og Griffin tog en drink i flyet. Musk sad og skrev som besat på sin computer. Cantrell sagde senere, “Vi tænkte: ‘Fucking nørd, hvad laver han nu?’”

Efter at have hamret løs på computeren, sagde han, “Jeg tror selv vi kan bygge missilerne.” Griffin og Cantrell troede at Musk var blevet sindssyg, indtil han viste dem det Excel regneark han sad og arbejde på. I regnearket var der en detaljeret oversigt over hvilke materialer der skulle bruges til at bygge, samle og opsende missilerne, og hvad de enkelte materialer kostede. Ifølge Musk havde rumfartsindustrien ikke udviklet sig i 50 år. Produkterne i industrien var dyrer end nødvendigt, på grund af manglende konkurrence. Hver gang noget skulle sendes ud i rummet blev det gjort med de dyreste og bedst mulige løsninger. Ofte var løsningerne langt mere avancerede end nødvendigt. Musk sammenlignede det med at bygge en Ferrari for hver opsending, selvom en Honda Accord ofte ville være tilstrækkelig.

15887362783_9c7ae405e8_b

SpaceX opsending, februar 2015. (Af Steve Jurvetson)

SpaceX-missilet skulle bruges til at sende mindre satelitter og pakker ud i rummet. Normalt bliver opsendingsmissiler kasseret efter hver opsending. SpaceX’s missil var i stand til at lande efter at være brugt til en opsending. Dette fik prisen pr. opsending til at falde.

All-in

Musk investerer alle sine resurser (tid, penge og energi) i virksomhederne, som gentagne gange har været ved at gå konkurs. Når det er sket, har Musk tærret på den formue han tjente på salget af PayPal. Han har bogstavelig talt investeret hele sin formue. Han har været nød til at låne penge i banken til husleje. I 2008 begyndt Musk at sælge personlige ejendele, for at redde SpaceX og Tesla, der begge var truet af konkurs. Da det ikke var nok overtalte han venner og bekendte til at låne ham penge for at være i stand til at give de ansatte løn. Elon Musk er et stort navn i Sillicon Valley, og lige som Steve Jobs har han en bemærkelsesværdig ledelsesstil. Men hvad har de to ikoner egentligt tilfælles?

Er Elon Musk den næste Steve Jobs?

Steve Jobs var berygtet for at være ubarmhjertig, og for at skælde de ansatte ud, hvis de ikke levede op til hans forventninger. Musk er lige så slem. Der er eksempler på at ansatte er blevet fyret enten for at lave grammatiske fejl i e-mails eller for ikke at have gjort noget “awesome” for nyligt. Medarbejdere har sagt om begge ledere at de er urimelige og ubarmhjertige i deres krav, men at de samtidigt har presset og inspireret deres medarbejdere til at gøre ting, som man troede var umulige.

Steve Jobs var kendt for ikke at bruge fokus-grupper. Som han sagde: “A lot of times, people don’t know what they want until you show it to them.” Musk besidder ligeledes en evne til at komme på idéer som kunderne ikke selv ved at de ønsker, før de prøver det.

Jobs var perfektionistisk og detaljeorienteret. Han afviste 2000 nuancer af beige til Apple II, og opfandt i stedet sin egen. Jobs’s perfektionisme var så ekstrem, at da han blev indlagt på hospitalet, nægtede han at tage en iltmaske på fordi den var grim. Musk er ligeledes perfektionistisk og detaljeorienteret. Da Tesla havde fået lavet en prototype af bilen Model S, tog Musk den med hjem en fredag. Der blev sat et kunstigt udstødningsrør på, fordi det ikke skulle vække opsigt, at han kørte rundt i en elbil der ikke var på markedet endnu. Den efterfølgende mandag havde han over 80 forslag som design-teamet blev sat i gang med at implementere. De første måneder efter modellen kom på markedet, inspicerede Musk personligt hver en bil.

Den mest iøjenfaldende ting de to mænd har tilfælles er at de begge har ændret flere hele industrier. Steve Jobs ændrede computerindustrien med Macintosh, musikindustrien med iPod og iTunes, filmindustrien med Pixar, og telefonindustrien med iPhone. Musk har ændret, bilindustrien med Tesla, rumfartsindustrien med SpaceX, og industrien for vedvarende energi med SolarCity.

Der kommer aldrig en ny Steve Jobs, men Musk er et godt bud på hvem der kan være hans efterfølger i Silicon Valley.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Bonus: 5 hurtige facts om Teslas elbiler

8765031876_25f4ca6575_z

Foto: Maurizio Pesce

Elbiler er fremtiden fordi de kan køre på bæredygtig energi. Men hvordan adskiller Tesla’s biler sig ellers fra almindelige biler? Her er fem korte facts:

1) Når der er problemer med en Tesla bil, kan det ofte løses gennem software. Det betyder at bilen ikke altid er nødt til at komme på værksted. Den kan stå i kundens garage, og Tesla’s teknikkere kan løse problemet over internettet, mens kunden sover.

2) Tesla har udviklet en smartphone app, der kan vise hvor din bil er, se hvor langt bilen kan køre før den skal oplades, og starte bilen uden nøgle.

3) Tesla har opsat genopladningsstationer langs mange af de største motorveje i USA, Europa og Asien. Stationerne er drevet af solenergi, som er leveret af SolarCity. Når man har en Tesla er det gratis at oplade sin bil på disse stationer. En opladning tager cirka tyve minutter. Tesla arbejder på en robot til stationerne, der gør det muligt at få skiftet det brugte batteri ud med et opladt batteri. Denne tjeneste vil ikke være gratis. Her kommer man som kunde til at vælge om man vil have en gratis opladning eller en hurtig opladning.

4) Når bilen står i kundens garage, kan man programmere den til at lade op om natten, når elektriciteten er billigst.

5) Når bilen bremser, er motoren designet til at udvinde energi. Derfor er bilen især efficient til bykørsel.

Kilder

Elon Musk: Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future af Ashlee Vance

Steve Jobs af Walter Isaacson

Jobs’s perfektionisme (her kan du se flere eksempler): http://www.businessinsider.com/steve-jobs-attention-to-detail-2011-10?op=1&IR=T

Denne artikel har fokuseret på Jobs’s og Musk’s arbejdsliv. Hvis du vil se hvordan de adskiller sig på det personlige plan, vil jeg anbefale denne artikel: http://www.businessinsider.com/steve-jobs-compared-to-elon-musk-2014-5?IR=T

Kilde til foto af Musk.

Kilde til foto af SpaceX opsending.

Kilde til foto af Tesla bil.

Videoer med Elon Musk

Mine yndlingsbøger

“Never trust anyone who has not brought a book with them.” – Lemony Snicket

IMG_0053

Jeg elsker at læse, og bliver tit spurgt om hvordan jeg udvælger bøger. En af mine yndlingsmetoder er at høre om bøger, der har inspireret andre. Jeg har lavet en liste med 35 bøger, der har inspireret mig. Dette er 35 af de absolut bedste bøger jeg har læst i mit liv. For hver bog har jeg skrevet et kort resumé. Du kan finde listen her.

 

Idéen der ændrede mit liv

3783198574_2bbe012655_b

Foto: Julian Santacruz

Nogle kalder mig en læsehest, men jeg er nærmere et læse-monster. Jeg læser alle de gode bøger jeg kan få fingre i. Filosofi, psykologi, Stephen King-romaner og alt derimellem. I min læsning møder jeg to udfordringer: At huske hvad jeg læser, og at bruge det jeg lærer. I 2014 læste jeg en idé, der hjalp mig med at blive bedre til begge dele. Men den gjorde mere end det. Idéen ændrede mit liv.

Når man læser meget opdager man hurtigt hvor dårligt man husker. Sokrates sagde engang: “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved.” For mig er det sådan her: “Jo mere jeg læser, jo mere ved jeg hvor lidt jeg husker.” Det sker tit at en af mine venner snakker om en bog, jeg har læst, og spørger mig hvad den handler om. Der er ingen værre følelse end at måtte sige, “Det kan jeg ikke huske.”

Der findes mange metoder til at huske hvad du lærer. Én metode er strategisk repetition, der handler om at genlære tingene efter noget tid, for at lagre dem i langtidshukommelsen. Man kan også bruge husketeknikker. Du har sikkert hørt om folk der kan huske over 1000 decimaler af pi, eller rækkefølgen på 4 sæt kortspil. De bruger husketeknikker, og nogle af disse teknikker er forholdsvis simple at lære. Hvis du vil have en underholdende introduktion til husketeknikker, vil jeg anbefale bogen Moonwalking with Einsten af Joshua Foer. Du kan også se hans TED Talk som varer 20 minutter. Hvis du vil lære selv at bruge husketeknikker, anbefaler jeg bogen Memo af Oddbjørn By. Jeg har haft stor glæde af både strategisk repetition og husketeknikker, men det var en tredje metode der ændrede mit liv.

Idéen introduceres i ‘Den ottende vane’ af Stephen Covey, og den handler om hvad man skal gøre når man lærer noget vigtigt. Ifølge Covey er det en fordel at gøre to ting: At lære det videre, og selv at bruge det man har lært.

Lær det videre

Albert Einstein sagde: Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det fordi du ikke har forstået det godt nok. For at lære noget fra dig, er du nødt til at forstå det. Desuden får du repeteret hvad du har lært, når du genfortæller det, hvilket gør det nemmere for dig at huske det i fremtiden. Man kan lære fra sig på mange måder. En af de sjoveste er at fortælle sine venner og familie om hvad man har lært. Man kan også bruge andre metoder. Jeg benytter min blog og holder foredrag om spændende ting som jeg selv gerne vil forstå på et dybere plan, og som jeg vil huske. Det tvinger mig til at sætte mig ind i de emner jeg skriver om. Desuden tvinger det mig til hele tiden at læse og lære nye ting, så jeg har noget interessant at skrive om hver uge.

En anden fordel ved at lære fra dig, er at du påvirker din underbevidsthed. Når jeg skriver artikler om søvn eller taknemmelighed, tvinger jeg mig selv til at følge mine egne råd. Hvis jeg skriver at det er vigtigt at være taknemmelig, ville jeg være en hykler hvis jeg ikke selv var det. På engelsk kalder man det ‘Practice what you preach.’ Hvordan kan jeg prædike om et emne, uden selv at leve efter hvad jeg siger?

Brug det du lærer

Et gammelt ordsprog siger at viden er magt. Anthony Robbins siger, “Knowledge is only potential power.” Du har kun gavn af din viden, hvis du bruger den. Man har ikke gavn af at vide at forskning viser at søvn er vigtigt, hvis man alligevel ikke sover nok. Når du lærer noget værdifuldt, er det en god idé at spørge dig selv hvordan du kan bruge idéen i dit liv. Man kan ikke bruge alle de idéer man hører om. Mennesker har en begrænset mængde viljestyrke. Derfor er det mest effektivt at udvælge én ny ting ad gangen, og gøre det ordentligt. Hvis du hører en idé, der kan ændre dit liv på en god måde, er det en fordel straks at lave en plan for hvornår og hvordan du vil implementere idéen i dit liv.

Brug idéen til at hjælpe andre

Du kan bruge idéen til at hjælpe menneskerne omkring dig med at få mest muligt ud af hvad de lærer. Forestil dig, at du er leder, og har en medarbejder, der skal på kursus. Bed hende om at lave en kort præsentation af hvad hun har lært på kurset. Sådan deles informationen med andre ansatte, og du sikrer dig at hende du sender på kursus får mest muligt ud af det. Når hun ved at hun skal lære materialet fra sig vil hun være ekstra koncentreret under kurset. Hvis du har børn der går i skole kan du tilsvarende spørge hvad de har lært.

Idéen der ændrede mit liv

Jeg har altid elsket at lære. Idéen om at lære de bedste lektioner fra mig, har ændret mit liv. Det er en af grundene til, at jeg skriver artikler samt holder foredrag.

For tiden arbejder jeg på en artikel om konsekvenserne ved altid at være på Facebook. Jeg skriver artiklen fordi jeg selv har brug for at læse den. Jeg er selv nødt til at bruge mindre tid på Facebook. Når jeg skriver om emnet påvirker jeg min egen adfærd, fordi jeg bliver mere bevidst om det.

Idéen om at undervise i emner jeg selv vil være dygtigere til er en af hovedårsagerne til, at jeg arbejder som teamleder på Camp True North. Campen lærer unge mennesker om optimisme, vedholdenhed, ansvar og integritet, som alt sammen er ting jeg ønsker at blive bedre til. Når jeg er en del af et team, der underviser i disse ting, hjælper det mig til at huske koncepterne fordi jeg anvender dem regelmæssigt. Og det hjælper mig til at efterleve dem. Hvordan kan jeg undervise i optimisme, hvis jeg selv brokker mig over regnvejr og forsinkede toge?

Hvad er vigtigt for dig at huske? Hvordan kan du lærer det fra dig? Hvad kan du gøre for at blive bedre til at bruge de ting du lærer i dit liv?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder som gæsteindlæg på tjeck.dk.

Link til foto.

Mine fem yndlingsbøger (fiktion)

12016631_10206327599982870_1256455433_n

En af livets største gaver er at læse. Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er vigtigt at læse, og hvordan jeg udvælger bøger. De senere år har jeg hovedsageligt læst faglitteratur, men jeg ser stadig skønlitteratur som en vigtig kilde til glæde, inspiration og udvikling. I indlægget her fortæller jeg om de fem bedste skønlitterære bøger jeg har læst. Rækkefølgen er tilfældig.

1. Fight Club (1996) af Chuck Palahniuk

12007026_10206327416538284_7860999_n

“The first rule of Fight Club is: You do not talk about Fight Club”

I et par år var Fight Club min yndlingsfilm, og jeg var chokeret over at opdage, at bogen er endnu bedre end filmen. Chuck Palahnuik har skrevet flere gode bøger, men Fight Club er hans bedste. Humoren er mørk, satirisk, og gør grin med forbrugsvanviddet i det moderne samfund.

Man får aldrig navnet på hovedpersonen, men på grund af forskellige hints bliver han ofte omtalt som “Joe”. Joe arbejder for et bilfirma, hvor hans job er at udregne hvorvidt det kan betale sig for firmaet at trække biler med fejlproduktion tilbage fra markedet. Han har mange problemer. Et af dem er, at han ikke kan falde i søvn. Et andet problem for Joe er at han er afhængig af at købe ting. Han køber altid den sidste nye ting fra IKEA-kataloget, selvom han allerede har alt hvad han har brug for. Han identificerer sig med sine ting. Dette begynder at ændre sig, da han møder karaktereren Tyler Durden, der på (næsten) alle punkter er hovedpersonens modsætning. Tyler, halvt psykopat, halvt rockstjerne, deler sin visdom gennem mindeværdige citater, såsom “The things you own end up owning you.”

Bogen er især god på grund af skrivestilen. Glem alt om skrivetips: Hvis du vil lære at skrive, så læs Palahniuk. (Undtagelsen er ‘The Elements of Style’, som jeg anbefaler til alle ambitiøse skribenter). Hvis du har læst Fight Club, og kunne tænke dig at læse andet af forfatteren, vil jeg anbefale at starte med Survivor.

2. Fountainhead (1943) af Ayn Rand

12033687_10206327574022221_1282834889_n

“Integrity is the ability to stand by an idea.”

Det engelsk ord Fountainhead kan oversættes til ‘kilde’ eller ‘oprindelse’. Ordet bliver ofte brugt i forbindelse med floder. Victoria søen er Nilens fountainhead, Tinnet Krat er Gudenåens fountainhead. I kunst refererer Fountainhead til originalitet. Når noget udspringer fra dig, er det originalt.

Hovedpersonen, Howard Roark, er et Fountainhead. Bogen starter med at han bliver smidt ud af arkitektskolen, fordi han nægter at indordne sig under skolens traditioner. Skolen underviser i klassisk og romantisk arkitektur, men Roark er interesseret i minimalisme, og han er komprosmisløs. Hvis ingen kan se, at hans tegninger er bedre end underviserens, er det ikke hans problem.

Et af bogens temaer er den konflikt, der opstår mellem ens private ambitioner og omverdenens forventninger. Den eneste måde at skabe noget originalt på, er at gøre noget anderledes. Når man gør tingene anderledes bliver man ofte kritiseret. Det er der flere grunde til, eksempelvis modstand mod forandring, og Janteloven. Hvis du gør som andre, gør du ikke noget originalt. Har du tænkt på hvorfor Jimi Hendrix, Pablo Picasso og Stanley Kubrick var i stand til gå imod og strømmen? En del af forklaringen er at de var Fountainheads — de stolede på sig selv i stedet for at indordne sig efter omverdenens forventninger. Bogen kan inspirere dig til at lytte mere til dig selv, og ikke lade dig presse. En bonus ved bogen, er at den er researchet grundigt, hvilket betyder at man får et godt indblik i arkitektur.

Ayn Rand er en vigtig del af USA’s kulturarv. Hun er både elsket og hadet for at være fortaler for individualisme og egoisme. Når du læser hendes bøger, er det som altid vigtigt at være en kritisk læser. Vælg hvad du vil lade dig inspirere af, og forbehold dig retten til at være uenig.

3. Alkymisten (1988) af Paulo Coelho

12023043_10206327413738214_1370034741_n

“Og hvis du virkelig ønsker noget, så går hele universet sammen for at du kan få dit ønske opfyldt.”

Alkymisten er et moderne eventyr. Historien handler om hyrdedrengen, Santiago, der forsøger at finde sin vej i livet. Santiago rejser fra Andalusien til Afrika, og lærer mange lektioner på vejen.

Bogens visdom er smuk, simpel og inspirerende. Santiago møder eksempelvis en gammel konge, der giver ham nogle råd. Kongen fortæller drengen at hans eneste opgave i livet, er at udleve sin livsbane. Han lærer drengen ikke at give op (“Livets hemmelighed er at falde syv gange, og rejse sig otte gange.”). Ligesom Fountainhead, kommenterer bogen på konflikten mellem omverdenens forventninger, og dine egne drømme. Kongen lærer drengen at lytte til sit eget hjerte, i stedet for til omverdenen. Drengen spørger hvorfor det er vigtigt. Kongen svarer: ‘Fordi du aldrig mere vil kunne få det til at tie. Og selv om du lader som om du ikke hører hvad det siger, sidder det inde i brystet på dig og vil blive ved med at gentage hvad det mener om livet og verden.’ Kongen forstår at det er svært. Han siger at alle har en idé om hvordan andre skal leve deres liv, men ikke hvordan de skal leve deres eget.

Du vil få noget særligt ud ad Alkymisten, afhængigt af din livssituation. Bogen kan give dig en følelse af, at dine drømme kan gå i opfyldelse, hvis du kæmper for det. Bogen kan også give dig en følelse af at det hele nok skal gå, hvis du går igennem en svær periode.

4. Jordens Søjler (1989) af Ken Follett

12029127_10206327414738239_1107924320_n

“The duck swallows the worm, the fox kills the duck, the men shoot the fox, and the devil hunts the men.”

Titlen referer til kirkesøjler. Bogen foregår i England i perioden 1123-1174. Historien handler om, at der bliver opført en katedral i den fiktive by, Kingsbridge. Hvis du synes, at det lyder kedeligt at læse en bog på 973 sider om kirker i det 12. århundrede, så tillad mig at byde dig velkommen i klubben.

Jeg havde dog høje forventninger til Jorden Søjler. Den blev anbefalet til mig gentagne gange, og jeg så den på mange lister over de bedste bøger nogensinde. Den skuffede ikke. Follett har gjort sin research, hvilket betyder at du får et indblik i Englands historie. Desuden var der for mig en anden bonus. Rundt om i landet står der kirker fra vores forfædres tid, men de fleste mennesker lægger ikke mærke til hvor smukke de er. Vi har for travlt til at sætte pris på det kæmpe arbejde det var været at bygge dem. Jordens Søjler lærte mig at stoppe op og kigge. Ikke kun når jeg er ude at rejse, og ser Sagrada Familia eller Notre Dame, men også når jeg kommer forbi Roskilde Domkirke og Skt. Nikolais Kirke i Odense.

Opførelsen af katedralen danner rammerne for bogen, men den handler lige så meget om kærlighed, venskab og jalousi.

Jeg har tidligere skrevet om at det er vigtigt at have et growth mindset. Jordens Søjler kan hjælpe dig med at udvikle et growth mindset, fordi flere af bogens karakterer lever under svære forhold, og gennemgår en udvikling i løbet af historien. De kæmper mod hårde odds uden at give op. Hvis du har en drøm, kan bogen (lige som Alkymisten) inspirere dig til at kæmpe for den.

5. Bogtyven (2005) af Markus Zusak

12021784_10206327414178225_1704135396_n

“The only thing worse than a boy who hates you: a boy that loves you.”

Bogtyven foregår i Tyskland under 2. verdenskrig. Vi følger pigen Liesl, der bor ved en tysk plejefamilie. Liesl elsker at læse, men er fattig. Derfor stjæler hun bøger, når hun kan slippe af sted med det.

Historien er inspireret af forfatterens forældre, der voksede op i Tyskland under 2. verdenskrig. Bogen får ros for skildringen af Sydtyskland under krigen. Liesls plejefamilie bruger eksempelvis slangudtryk som man brugte i Sydtyskland på det tidspunkt. Et af disse udtryk er Saumensch, som er et skældsord. “Sau” betyder gris, og mensch betyder menneske.

Bogentyven bliver fortalt af en jeg-fortæller, men der et twist: Fortælleren er Døden. Det er en original og veludført idé, som heldigvis aldrig fylder for meget. Et godt eksempel på hvordan stilen fungerer ses her, hvor Døden reflekterer over 2. Verdenskrig: “Gennem årene, har jeg set mange unge mænd, der troede, at de var på vej hen til andre unge mænd. Det var de ikke. De var på vej hen til mig.”

Bogtyven er hjerteskærende, men samtidig humoristisk. Vidste du eksempelvis, at Døden ikke nyder at tage folks liv, men at han blot gør sit arbejde? Eller at Døden nogle gange føler sig hjemsøgt af mennesker?

Hvad er din yndlingsbog? Skriv gerne titlen i en kommentar. (Hvis du er en bog-nørd ligesom mig, må du gerne skrive mere end én).

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis.

3 grunde til at læse bøger

“The man who does not read has no advantage over the man who cannot read.” – Mark Twain

I 2011 genoptog jeg en af de bedste vaner fra min barndom: Jeg begyndte at læse bøger igen. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Bøger giver mig viden, inspiration, kreativt input, idéer og forståelse for verden omkring mig. Læsning har været en stor gave for mig, og i dag vil jeg give den gave videre. I indlægget her får du 3 grunde, til at bøger kan ændre dit liv.

1. 20 års erfaring på 10 timer

Filosoffen René Descartes sagde engang, ‘at læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundredes største tænkere.’ Ved at læse bøger kan du få de bedste idéer, historier og opdagelser fra de største tænkere der har levet. Jo mere viden du har, jo bedre mulighed har du for at klare dine udfordringer. Når jeg møder en udfordring, er der som regel en klogere eller mere erfaren person end mig selv, som har været i samme situation. Ofte har vedkommende fundet en løsning, og skrevet den ned. Bøger kan inspirere dig til at løse dine problemer, uanset om de omhandler sundhed, karrierevalg eller hvordan du kan blive bedre til Angry Birds.

Der har levet mange store tænkere, og der lever mange mennesker i dag som du kan lære af. Mennesker der bruger livet på at blive eksperter inden for et emne, og derefter skriver ned hvad de har lært. Ved at bruge 10 timer på at læse en bog, kan du få 20 års erfaring fra en ekspert inden for det område, som du vil være klogere på. Steve Jobs sagde engang, at kreativitet opstår når man kombinerer eksisterende ting på en ny måde. Jo mere viden du har, jo flere kilder har du at trække på, når du selv skaber noget. Derfor kan bøger både øge din kreativitet og gøre dig bedre til at løse problemer.

2. Skønlitteratur forbedrer din kommunikation

Når du læser skønlitteratur bliver du bedre til at forstå historier. Det gør dig til en bedre formidler. Jo mere kendskab du har til hvordan historier virker, desto bedre bliver du til at fortælle dit eget budskab på en spændende måde. Det hjælper dig uanset om du forsøger at sælge et produkt, invitere din drømmepige ud på date, eller få dine børn til at rydde op efter sig.

Ifølge forskere fra York Univeristy bliver du desuden mere empatisk når du læser skønlitteratur. Når du bedre forstår andre mennesker, kan du bedre kommunikere med dem.

Læsning øger dit ordforråd, hvilket gør dig i stand til at udtrykke dig selv mere præcist. Det gør din kommunikation mere alsidig og interessant.

3. Du HAR tid til at læse

Den hyppigste grund folk angiver til ikke at læse er tidsmangel. Som Tim Ferriss siger, ‘mangel på tid er mangel på prioritering.’ Ifølge Danmarks Radio ser danskerne gennemsnitligt 3 timers TV om dagen. Ved at bruge bare halvdelen af den tid på at læse bøger ville man kunne læse over 40 bøger om året, selv hvis man læser langsomt. Arnold Schwarzenegger skriver i sin selvbiografi, at hvis præsidenter og topledere har tid til at træne, så har almindelige mennesker også. Det samme gælder læsning. Vi har alle 24 timer i døgnet, og hvis Mark Zuckerberg, Bill Gates og Barrack Obama har tid til at læse bunker af bøger hvert år, så har du også tid.

Når jeg læser bøger er jeg tit enig i nogle ting, og uenig i andre. Du kan sagtens have gavn af en bog hvor du er uenig i 90% af indeholdet. Det er en del af at være en kritisk læser og af at have et nuanceret verdensbillede. Jeg oplever tit, at læse en bog på 300 sider, hvor det meste enten er uinteressant eller noget jeg allerede har læst et andet sted. Det ser jeg ikke som spild af tid. Hvis en bog har bare én idé der kan forbedre mit liv, læser jeg gerne hele bogen for at finde den.

For omkring 500 år siden sagde Desiderius Erasmus: ‘når jeg har penge, køber jeg bøger. Hvis jeg har lidt til overs køber jeg mad og tøj.’ Det synes jeg er en beundringsværdig måde at prioritere på. Det er ikke penge, men tid der er den største begrænsning for de fleste moderne mennesker. Derfor har jeg opdateret citatet til: ‘jeg bruger min tid på at læse. Hvis jeg har tid til overs spiser jeg og tager tøj på.’

Mange klassiske bøger kan downloades gratis til iPad og Kindle. De danske biblioteker har også et imponerende udvalg. Hvis du vil eje bøgerne, og vil have dem på engelsk, kan du ofte finde dem billigt på amazon.com og amazon.co.uk.

Sådan kommer du i gang med at læse flere bøger

Hvis du gerne vil læse flere bøger, vil jeg foreslå dig at reflektere over disse spørgsmål:

  • Hvilke bøger kunne du tænke dig at læse? (Hvis du leder efter inspiration, kan du finde beskrivelser af mine favoritter her).
  • Hvad ville det giver dig at få dem læst?
  • Hvor mange bøger vil du læse resten af året?
  • Hvor skal tiden komme fra? Vil du læse før sengetid, i toget på vej til arbejde eller høre lydbøger mens du træner?

Jeg vil slutte af med at dele et tip, som har forbedret min læseoplevelse betydeligt: Det at man har læst starten af en bog betyder ikke, at den er værd at læse færdig. I mange år færdiggjorde jeg alle de bøger jeg startede på, og det resulterede i, at jeg læste mange bøger som ikke var min tid værd. I dag er min tilgang anderledes. Mit mål med at læse starten af en bog er ikke at læse det hele, men at finde ud af om den er værd at færdiggøre. Min glæde ved at læse – og kvaliteten af de bøger jeg læser – er steget betydeligt efter, at jeg er begyndt at bruge den metode.

Bøger har været en stor gave for mig, og jo mere jeg læser jo gladere bliver jeg for det. Jeg håber at du vil finde lige så stor glæde i at læse, som jeg har gør. Tak fordi du læste med.

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Artikler om tre af mine yndlingsbøger:

At tænke – hurtigt og langsomt

Syv gode vaner

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

De fem bedste bøger jeg har læst i 2017

Min læseliste er et monster

… og her kan du finde beskrivelser af flere af de bedste bøger jeg har læst.

Kilder

3 timers TV om dagen: http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/01/02140022.htm

Du bliver mere empatisk af at læse ifølge forskere fra York University: http://www.degruyter.com/view/j/comm.2009.34.issue-4/comm.2009.025/comm.2009.025.xml

Link til foto.

3 vigtige bøger om ledelse

“Leadership and learning are indispensable to each other.” – John F. Kennedy

Boeger-om-ledelse

En af mine venner starter snart i et nyt job, hvor han skal være leder. Han spurgte mig derfor om nogle gode bøger om ledelse. Artiklen her er en kort gennemgang af de tre bøger, som som jeg anbefalede ham.

The Best Place to Work: En bog om at skabe en god arbejdsplads

Bogen undersøger gennem en videnskabelig tilgang spørgsmålet: hvad gør en arbejdsplads god? Her er bogens fem vigtigste idéer:

  1. Søvn er vigtigt. Vi er betydeligt mere produktive når vi er veludhvilede end når vi er trætte. Undersøgelser viser desuden at vores evne til at være empatiske falder når vi er trætte. (Kapitel 3). Læs mere om vigtigheden af søvn her.
  2. For at skabe innovation er det vigtigt at have en kultur, hvor man ikke frygter fejltagelser. Som Sir Ken Robinson har sagt: ‘If you’re not prepared to be wrong, you’ll never come up with anything original.’ (Kapitel 1)
  3. Gode relationer er altafgørende for hvor glad en medarbejder er for sit job. (Kapitel 5)
  4. Når din virksomhed ansætter nye medarbejdere, er det belejligt for virksomheden at samle alle intromøder på samme dag. Men det er bedre for medarbejderne at begivenhederne bliver spredt ud over noget tid. På den måde vil de være mindre overvældede, og derfor have mere overskud til at skabe relationer og suge lektioner til sig. (Kapitel 5)
  5. Pas på med at fortælle dine ansatte præcist hvordan de skal gøre deres arbejde. Mennesker har brug for autonomi, og vi mister motivationen hvis vi bliver behandlet som maskiner.

Min yndlingsidé fra bogen: Et team har bedst chance for at træffe gode beslutninger, hvis medlemmerne er forskellige fra hinanden. En af grundene er Wisdom of Crowds.

Køb bogen her.

The Power of Full Engagement: En bog om at skabe gode præstationer

Hvad er vigtigst: at se travl ud, eller at være produktiv? Det er nemt at blive enige om, at produktivitet er vigtigst, men kulturen på mange arbejdspladser får ansatte til at forsøge at se effektive ud – i stedet for at være det.

Vi tænker for meget på time management og for lidt på energy management. I stedet for at arbejde så mange timer som muligt, er det mere effektivt at holde pauser, og så være ’100% på’ når vi arbejder.

Mange arbejdspladser tænker kortsigtet. Ledere føler sig tvunget til at levere et godt resultat næste kvartal, men glemmer at skabe en organisation, der kan præstere på et højt niveau om fem år.

Min yndlingsidé fra bogen: lederens energi påvirker hele afdelingen. Hvis lederen er stresset vil de ansatte også være det. Hvis lederen udviser overskud, loyalitet og entusiasme, vil medarbejderne også gøre det.

Køb bogen her.

Drive: En bog om motivation

Mange virksomheder bruger bonusser til at motivere deres ansatte. Adskillige eksperimenter viser, at bonusser kan have negative effekter – især for kreative opgaver.

Penge er ikke den eneste måde at motivere på. Pink foreslår at fokusere på autonomi, mastery og mening. Han giver følgende eksempler:

  • 20% time hos Google. For nogle år siden indførte Google en ordning, hvor produktudviklere fik lov til at bruge 20% af deres tid på projekter, som de selv valgte. Flere af Googles vigtige innovationer (fx Google Translate og Gmail) er opstået som en del af denne ordning. Du kan læse mere om autonomi i denne artikel.
  • Mindset. Nogle skoleelever tror, at deres præstationsniveau afhænger af deres medfødte evner. De har hvad forskeren Carol Dweck kalder et fixed mindset. Andre elever tror, at deres indsats er mere afgørende end deres medfødte evner. De har et growth mindset. Forskning viser at elever (såvel som voksne) med et growth mindset klarer sig bedst. Læs mere om growth mindset her.

Min yndlingsidé fra bogen: vigtigheden af meningsfuldhed. I en videnskabelig undersøgelse øgede man produktiviteten i et call-center i Michigan ved at gøre arbejdet mere meningsfyldt. I et lignende eksperiment (som dog ikke er fra denne bog) øgede man produktiviteten blandt en gruppe radiografer ved at få arbejdet til at føles mere meningsfyldt. Du kan læse mere om meningsfuldhed, samt hvordan forskerne i de to  eksperimenter øgede meningsfuldheden her.

Køb bogen her.

Flere gode bøger om ledelse

Der er skrevet mange gode bøger om ledelse. Min favorit er Syv gode vaner af Stephen Covey. Hver gang jeg læser den, lærer jeg noget nyt. Artiklen her gennemgår de syv vaner. Jeg vil desuden anbefale Switch af Chip og Dan Heath (om at skabe forandring), Mindset af Carol Dweck (om at håndtere succes og fiasko på den rigtige måde) og Build to Last af Jim Collins (om hvad verdensklasse virksomheder har til fælles).

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Hvad historiske ledere kan lære dig om følgeskab

Sådan øger du dine medarbejderes motivation

Myten om multitasking

3 grunde til at læse bøger

Syv gode vaner

Læseliste (beskrivelser af mine yndlingsbøger)

Relevante TED Talks

 

Min læseliste er et monster

‘The more I learn, the more I realize how much I don’t know.’ – Albert Einstein

FullSizeRender (5)

Kender du myten om Hercules der kæmpede mod udyret Lernaean Hydra? Udyret havde mange hoveder, og hver gang Hercules huggede et hoved af voksede der to nye frem. Min læseliste er på samme måde. En af mine største udfordringer er at der altid dukker nye bøger op jeg vil læse. Hver bog jeg læser refererer til to nye som jeg så også vil læse.

Sådan vælger jeg bøger

Det bedste ville være hvis jeg havde tid til at læse alt på min læseliste, men det ser ikke ud til at den drøm går i opfyldelse i den nærmeste fremtid. Det næstbedste er at kunne udvælge de vigtigste bøger. Som Stephen Covey engang sagde: det vigtigste må ikke ofres på bekostning af det mindst vigtige. For at vælge de rigtige bøger er jeg nødt til at danne mig et indtryk af hvad bogen vil give mig. Jeg har syv værktøjer der hjælper mig med det. Værktøjerne er mest relevante for faglitteratur, men kan i nogle tilfælde bruges på skønlitteratur.

De syv værktøjer

  1. Læs indholdsfortegnelsen og konklusionen. Denne idé gælder kun for faglitteratur. Indholdsfortegnelse og konklusion kan fortælle dig meget om hvad du vil lære fra bogen. En ekstra fordel ved at læse indholdsfortegnelsen og konklusionen er at bogen bliver lettere for dig at forstå når du har noget baggrundsviden.
  2. Boganmeldelser. Anmeldelser kan give dig et indtryk af en bogs indhold. Du læser måske allerede boganmeldelser i tidsskrifter. En god idé kan være at supplere med brugeranmelder på internetsider som www.goodreads.com og www.amazon.com. Det vigtigste er at eksperimentere og finde ud af hvad der fungerer for dig.
  3. Resuméer. Jeg ser op til mange forfattere og bloggere. Jeg er er altid nysgerrig efter hvad de læser. Mange af dem (eksempelvis Ryan Holiday) deler korte bogresuméer af de bedste bøger de læser. Jeg gør det samme i mit nyhedsbrev, som jeg sender ud 4-6 gange om året. Du kan desuden finde et referat af en af mine yndlingsbøger, Syv gode vaner her samt resuméer af de fem bedste bøger jeg læste i 2014 her.
  4. Noter og essays. Bill Gates deler sine personlige noter til mange bøger på gatesnotes.com. Derek Sivers gør det samme. Maria Popova skriver essays om de bøger hun læser. Noter og essays minder om anmeldelser, men der er en vigtig forskel. Noter og essays handler i højere grad om bogens indhold, mens anmeldelser handler mere om hvad anmelderen synes om bogen – og i nogle tilfælde hvordan bogen kan tolkes og perspektiveres til andre bøger.
  5. Artikler. Mange faglitterære forfattere skriver blogindlæg og artikler. Dette er et godt sted at starte fordi de kan læses hurtigt. Se om du kan lide forfatterens måde at skrive på og få et indtryk af hans troværdighed.
  6. Taler. Mange forfattere holder foredrag om deres materiale. Når jeg støder på en ny forfatter går jeg ind på Youtube og søger på hans navn. Mange interessante forfattere har enten givet en Google Talk eller en TED Talk. Ved at se en tale kan man danne sig et indtryk af en forfatter uden at bruge de 10 timer det ville have taget at læse hendes bog. Hvis forfatteren er troværdig kommer bogen op i toppen af min læseliste. Ellers bliver den slettet fra min liste, og så har jeg (i de fleste tilfælde) stadig lært noget nyt. Jeg ser også taler af forfattere jeg ikke ville læse bøger af, bare for at lære noget om et nyt emne. Hvis du vil bruge taler til at sortere i din læseliste er det vigtigt at være opmærksom på at en forfatter kan være super skarp på skrift, selvom hun ikke er karismatisk live.
  7. Podcasts. Denne metode har en klar fordel over de andre. De andre metoder bliver taget fra min læsetid. Hvis jeg læser en anmeldelse eller ser en tale kunne jeg i stedet have brugt den tid på hugge hoveder af monstret. Podcasts er anderledes. Jeg lytter til podcasts i situationer hvor jeg ikke kunne have læst. Jeg lytter når jeg går ned til toget, når jeg vasker op og når jeg er i fitness center. (Dette forudsætter at jeg er alene – ellers ville det være asocialt). På den måde kan jeg sortere i min læseliste og lærer nye ting i situationer hvor det ikke er muligt at læse.

Opdatering 16. december 2017: Jeg har for nyligt fundet en god metode til at udvælge bøger.

Kan du tåle succes?

“Failure is success if we learn from it.” – Malcolm Forbes

2500303479_f9a2e4019f_z

Foto: Kreg Steppe

Tillykke med 12-tallet

En pige kommer hjem fra skole og siger til sine forældre, ”jeg fik 12!”

Forældrene kigger på hinanden. De rækker armene i vejret og jubler.

”Du er så klog,” siger moren.

”Du er genial,” siger faren.

”Da jeg gik i skole, fik man 13,” siger bedstefaren. (Jeg føler mig lidt gammel når bedstefaren i min historie siger som jeg selv plejer at sige).

Hvordan påvirker situationen pigen?

Pigen er glad for forældrenes ros. Men ifølge psykologen Carol Dweck fra Stanford University er det mere kompliceret end det ser ud på overfladen.

Her er et lignende scenarie. En pige kommer hjem fra skole med et 12-tal.

Igen jubler forældrene. Men nu roser de på en anden måde.

”Det var flot,” siger moren. ”Du har også lavet dine lektier og forberedt dig godt.”

”Ja,” siger faren. ”Du har arbejdet for det. Det var flot.”

I eksemplet hvor forældrene siger til datteren at hun er klog og genial, giver de hende det som Dweck kalder et fixed mindset. Det kan oversættes til et fastlåst tankesæt. Mennesker med et fixed mindset mener at vores evner medfødte. Vores gener afgør hvor gode eller dårlige vi er til en given aktivitet.

I det andet scenarie skaber forældrene et growth mindset, der kan oversættes til et udviklende tankesæt. Mennesker med et growth mindset mener at vi kan påvirke vores evner. Øvelse gør os bedre.

Dweck har gennem videnskabelige eksperimenter undersøgt hvilke konsekvenser vores mindset har. I et eksperiment blev elever stillet en opgave. Efter at opgaven var løst, fik alle elever et valg: vil du have en nem opgave eller en svær opgave nu? Elever med et fixed mindset valgte en nem opgave, mens elever med et growth mindset bad om en svær opgave. Det er forståeligt. Elever med et fixed mindset har alt at tabe ved at vælge en svær opgave, da et dårligt resultat vil betyde at de er dumme. Elever med et growth mindset har alt at vinde ved at tage en svær opgave. Da de ikke mener at evner er forudbestemt, ser de ikke et dårligt resultat som en katastrofe. De tager det ikke personligt. Derfor ser de en svær opgave som en mulighed for at lære.

Hjernen siger sandheden

I et andet eksperiment blev elever med et fixed mindset hjerneskannet mens de modtog feedback på opgaver. Når eleverne fik at vide om de havde haft ret eller taget fejl, lyste skanningen op. Her var eleverne opmærksomme. Men når de tog fejl og fik at vide hvorfor, viste skanningen lav hjerneaktivitet. De var ikke interesserede i at høre forklaringen. Eksperimentet viser at en af konsekvenserne af at have et fixed mindset er at vi mister interessen for at lære. I stedet fokuserer vi på om vi har ret eller ej, fordi det fortæller os om vi er kloge eller dumme.

Konklusioner

Gennem andre eksperimenter har Dweck vist at:

  • Personer med et fixed mindset forsøger at bevise sig selv. Personer med et growth mindset forsøger at lære og blive dygtigere.
  • Når fixed-mindset personer fejler, tager de det personligt. Undersøgelser viser at de ofte tager nederlag personligt. De føler sig som tabere. Folk med growth mindset tænker, ”jeg prøver bare igen og øver mig næste gang.”
  • Man kan have et fixed mindset i et område af sit liv, men et growth mindset i et andet område. Fx kan man mene at man er født umusikalsk (fixed mindset) men at man er god til matematik fordi man har studeret hårdt i gymnasiet (growth mindset).
  • Når elever med et fixed mindset får en dårlig karakter bruger de mindre tid på at studere til den næste test. Elever med growth mindset bruger mere tid.
  • Studier viser at elever med et fixed mindset er mere tilbøjelige til at snyde til eksamen end elever med et growth mindset.
  • Et growth mindset gør os interesserede i at lære af vores fejl.
  • Dweck har foretaget mange studier af personer med fixed og growth mindsets. Hun har fundet ud af at både børn og voksne er meget påvirkelige. Personer der normalt har et growth mindset, kan blive presset ind i et fixed mindset – og omvendt.

Et growth mindset er en gave

Det er en gave som du kan give dig selv og menneskerne omkring dig. Her er fire idéer til hvordan.

  • Måden vi roser på er vigtig. Vi kan påvirke menneskerne omkring os til at udvikle fixed eller growth mindsets. Det er især vigtigt for ledere og for forældre. Når dine børn eller ansatte klarer det godt, så vær opmærksom på at rose dem for det arbejde det lagt i opgaven, og ikke for hvor kloge eller geniale de er.
  • Det samme gælder hvis noget går dem imod. Mind dem om at en oplevelse ikke definerer hvem de er og at de kan klare sig bedre næste gang, hvis de arbejder for det. Hvis du selv klarer dig dårligt til en jobsamtale, så lad være med at tage det personligt. Husk at det ikke er fordi du er dum, men fordi du ikke var godt nok forberedt eller fordi du ikke var den rette til jobbet.
  • Hvor i dit liv har du et fixed mindset? For at overvinde det foreslår Dweck en øvelse. Tænk på en person der er dygtigere end dig. Tænk på hvor meget den person må have øvet sig. Ved at fokusere på dette, kan du træne din hjerne ind i et growth mindset.
  • Når vi har succes får vi ofte ros. Og den ros fokuserer gerne på hvor ’gode’ vi er i modsætning til det arbejde vi har lagt i en opgave. Sørg for at minde dig selv om hvor hårdt du har arbejdet. Hvis nogle siger ”det var flot. Du er god til at holde præsentationer,” så tolk det som, ”det var flot. Du var godt forberedt.” På den måde undgår du at din succes giver dig et fixed mindset.

Kilder

Mindset af Carol Dweck. Dweck har forsket i psykologi i over fyrre år. Meget af den forskning har været i hvordan forskellige mindsets påvirker os. I bogen mindset opsummerer hun sin forskning inden for mindsets.

Link til foto

Syv gode vaner

“The main thing is to keep the main thing the main thing.” – Stephen Covey

Syv gode vaner

Syv gode vaner er en af mine yndlingsbøger, og jeg vender ofte tilbage til lektioner og idéer derfra. Bogen lærer os om ansvar, principper, fokus og tillid. De syv vaner er simple at forstå, men svære at mestre. Artiklen her giver dig en opsummering af de syv vaner.

Første vane: Vær proaktiv

At være proaktiv handler om at tage styringen i sit liv. Det handler om at tage ansvar og initiativ, i stedet for at reagere på omverden. Det handler om at skelne mellem hvad du har indflydelse på, og hvad der ligger uden for din kontrol. Covey citerer i den forbindelse sindsrobønnen: “Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Når du overholder aftaler (både overfor dig selv og andre) træner du din proaktivitet. Hver gang du fralægger dig ansvar eller påtager dig en offerrolle, mindsker du den.

Anden vane: Begynd med slutningen

Covey foreslår at vi ”begynder med slutningen” forstået på den måde, at overvejer hvad vi vil huskes for når vi en dag skal herfra. Når man bygger et hus, starter man med at lave en tegning over huset. Du kan gøre det samme med dit liv. Spørg dig selv:

  • Hvad er min største drøm?
  • Hvilken person vil jeg være?
  • Hvordan vil jeg huskes når jeg en dag skal herfra?

Tredje vane: Gør det vigtigste først

Covey præsenterer følgende time management matrix:

vigtigt haster matrix - prioritering

Mange mennesker bruger for meget tid i kvadrant 1, 3 og 4. Vi bruger tid på e-mails, TV, Facebook, ligegyldige møder og afbrydelser. Derfor bruger vi ikke nok tid på de vigtige ting, som ikke haster (kvadrant 2). Det betyder at vi ”kommer bagud” og bliver nødt til at bruge tid og energi på at løse kriser, der kunne have være undgået. Jo mere af vores tid vi kan bruge i kvadrant 2 jo bedre. Her er nogle eksempler på kvadrant 2-aktiviteter:

  • Motion
  • Læsning
  • Tid med mennesker du elsker
  • Arbejd på nye muligheder
  • Lær nye ting

Mange mennesker klager over, at de ikke har tid til kvadrant 2-aktiviteter. Det er at påtage sig selv en offerrolle (se første vane). Vi har alle sammen 24 timer i døgnet. Arnold Schwarzenegger siger: “If the president has time and movie stars have time, you have time.”

Fjerde vane: Tænk win/win

Syv gode vaner - win win - Stephen Covey

At tænke win/win handler om at løse konflikter på en måde der gavner alle. Hvis jeg snyder dig er det win/lose. Hvis jeg lader dig træde på mig er det lose/win. Hvis vi finder en løsning vi begge er glade for er det win/win. Vi kan nemt blive fristet til at presse eller manipulere andre mennesker til at gøre det vi ønsker. Det er både amoralsk og skadeligt på lang sigt. Tænk på det sådan her: dit forhold til din kollega eller partner er vigtigere på lang sigt end om du får din vilje i dag.

Femte vane: Søg først at forstå, dernæst at blive forstået

At kommunikere med andre - Syv gode vaner.png

Vi har alle brug for at blive forstået. Derfor er det værdifuldt at være en god lytter. Kommunikation opstår mellem en afsender (der taler eller skriver) og en modtager (der lytter eller læser). Der er en tendens i vores samfund til at lægge for stor vægt på afsenderen. Modtageren har en mere passiv rolle, men han er ligeså vigtig. Mortimer Adler sammenligner kommunikation med baseball. Afsenderen kaster bolden, modtageren griber den. Hvis bolden ikke bliver grebet er det ligegyldigt hvor godt kastet var.

Hvornår har du lyttet godt nok? Når taleren føler sig forstået. Når du kan forklare hans budskab lige så godt som han selv kan. Når han føler sig forstået, stiger hans interesse i at høre dit synspunkt.

Sjette vane: Skab synergi

Forestil dig at du laver julehjerter sammen med din kæreste. Vi antager at I laver hver jeres hjerter og at I hver laver ét i timen. Hvis I begynder at arbejde sammen, eksempelvis sådan at hun klipper og du fletter, vil I måske være i stand til at lave 3 eller flere i timen. Synergi opstår når to eller flere mennesker skaber et større samlet output end de kunne have skabt hver for sig. Synergi forudsætter, at man tænker win/win og respekterer hinanden.

Syvende vane: Slib saven

Slib-saven

Forestil dig at du går en tur i skoven. Du ser en skovarbejder, som forsøger at save et træ over. Saven er gammel og sløv.

”Du er nødt til at slibe saven,” siger du. ”Ellers bliver du aldrig færdig.”

”Jeg har ikke tid til at holde pause,” siger han. ”Jeg skal have fældet træet nu.

Hvis skovhuggeren tog sig tid til at slibe saven, ville han blive færdig langt hurtigere.

Vores liv består af fire dimensioner. Den syvende vane er at forny hver dimension regelmæssigt. Her er de fire dimensioner, samt et par eksempler på hvordan man kan slibe saven. Læg mærke til at nedenstående er kvadrant 2-aktiviter. De er vigtige, men de haster ikke. Derfor bliver de alt for tit glemt.

Den fysiske dimension kan vi forny ved:

  • At lave fysisk træning af vores styrke, kondition og fleksibilitet
  • At spise sundt
  • At sove nok

Den sociale dimension kan vi forny ved:

  • At bruge tid sammen med de mennesker vi holder af
  • At møde nye mennesker
  • At lytte

Den mentale dimension kan vi forny ved:

  • At læse (du er ved at forny den lige nu)
  • At løse problemer (fx planlægningproblemer, udfordringer på arbejdet eller Soduko)
  • At skrive journal

Den spirituelle dimension kan vi forny ved:

  • At meditere
  • At reflektere over meningen med vores liv
  • At gøre en forskel for andre

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

3 grunde til at læse bøger

Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål

Læseliste (beskrivelser af mine yndlingsbøger)

Køb bogen her:

The Seven Habits of Highly Effective People (Saxo)

Syv gode vaner (Saxo)

The Seven Habits of Highly Effective People (Amazon)

De fem bedste bøger jeg har læst i 2014

“I find television very educating. Every time somebody turns on the set, I go into the other room and read a book.” ― Groucho Marx

IMG_0772

Jeg har læst 79 bøger i 2014. Det var hårdt at frasortere 74, men her er korte beskrivelser af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Bøgerne kommer i tilfældig rækkefølge.

IMG_0769

WE LEARN NOTHING – TIM KREIDER

“You’d like to think that nearly getting killed would be a permanently life-altering experience, but in truth it was less painful, and occasioned less serious reflection, than certain breakups I’ve gone through.” – Tim Kreider

We Learn Nothing er en essaysamling. Titlen kommer fra det første essay, der handler om at Kreider blev stukket ned. Oplevelsen gjorde livet til et mirakel. Han var taknemmelig over at være i live og brokkede sig ikke længere over småting. Efter et år forsvandt fortryllelsen og han vendte tilbage til sit gamle jeg. Kreider konkluderer at han ikke er i stand til at lære noget, uanset hvor meningsfulde oplevelser livet byder ham. Det er det titlen refererer til. I de andre essays hører vi blandt andet om gamle venskaber, at have travlt, lystløgnere, kønsskifteoperationer og en professor der mener at jorden snart går under. Bogen er en favorit fordi Kreider skriver smukt og fordi den belyser interessante problematikker på en fantastisk sjov måde.

Nysgerrig?

Så kan jeg anbefale at starte med essayet The Busy Trap, der handler om at have travlt. Du kan læse det gratis her.

Du kan desuden læse mange af Kreiders essays på hans hjemmeside.

IMG_0763

THE CHECKLIST MANIFESTO – ATUL GAWANDE

”Research has consistently showed that at least half our deaths and major complications are avoidable.” – Atul Gawande

Flyselskaber har i mange år brugt checklister til at forbedre sikkerhed. Checklister hjælper piloter med at spare mental energi og med at undgå dumme fejl. I The Checklist Manifesto, fortæller kirurgen, Atul Gawande, om hvordan han hjalp UNICEF med at indføre checklister på otte hospitaler rundt om i verden, blandt andet i Filipinerne, Australien, USA og Jordan. Forskerne målte effekten over en kort testperiode på tre måneder. Dødsraten på de otte hospitaler faldt med 47%. Antallet af større komplikationer ved operationer faldt med 36%. Bogen er en favorit fordi den er fuld af videnskabelige undersøgelser og eksempler fra det virkelige liv. Vi hører blandt andet om et passagerfly, der nødlandede på Hudson river ved New York og om hvordan en 3-årig pige blev reddet på mirakuløs vis efter en drukneulykke. 

Nysgerrig?

Så glæd dig til midten af januar hvor jeg poster et blogindlæg, der bygger på bogen. Her vil du læse historien om hvorfor man indførte checklister i cockpits samt hvordan du kan bruge checklister til at forbedre dit liv. En anden mulighed er at se forfatterens TED Talk eller læse hans artikel The Checklist fra The New Yorker.

IMG_0768

A NEW EARTH – ECKHART TOLLE

“Nothing is going to make us free because only the present moment can make us free.” – Eckhart Tolle

A New Earth handler om det samme som forgængeren, The Power of Now: at droppe sit ego og at være i nuet. Den er relevant for dig hvis du er interesseret i spiritualitet. Tolles idéer bygger på buddhisme. Han mener at vores ego er et ’falskt jeg’ og at det er kilden til al lidelse i vores liv. Nogle gange oplever vi vores ego som en stemme i hovedet. ”If you’re wondering what voice I am talking about,” sagde Tolle i et 2012-interview, ”then that is the voice I am talking about.” Der er mange måder at genkende dit ego på. Hvis du diskuterer med din kæreste eller med en kollega og hun ikke vil give dig ret, bliver du så frustreret? I så fald har du sandsynligvis gjort din holdning i den pågældende sag til en del af din selvopfattelse, dit ego. Nøglen til at reducere dit ego er at være opmærksom på det. Opmærksomhed tilintetgør dit ego, på samme måde som lys får mørke til at forsvinde. Som Chuck Palahnuik skriver i Fight Club: ”You are not the car you drive. You’re not the contents of your wallet. You are not your fucking khakis.” Bogen er en af de bedste jeg har læst i år fordi den er fuld af stærke idéer. Den er til tider abstrakt at læse, men det er arbejdet værd. 

Nysgerrig?

Jeg bliver somme tider spurgt om hvilken bog af Tolle jeg vil anbefale at starte med. Jeg vil anbefale at læse A New Earth først, fordi den er mindre abstrakt end The Power of Now.

Oprah har lavet en 10 episoders interviewserie med Tolle hvor de snakker om A New Earth. Den er en anbefaling værd, fordi Oprah er formidabel til at stille spørgsmål der hjælper Tolle til at gøre hans idéer konkrete. Afsnittene kan ses ved at følge ovenstående link. De kan også downloades gratis som Podcast. Tolles Authors@Google-interview er også værd at se.

IMG_0767

THINKING, FAST AND SLOW – DANIEL KAHNEMAN

“Tsunamis are very rare even in Japan, but the image is so vivid and compelling that tourists are bound to overestimate their probability.” – Daniel Kahneman

Hurtig og langsom tænkning er to forskellige måder at tænke på. Hurtig tænkning er intuitiv og automatisk. Langsom tænkning er kontrolleret og bevidst. Mennesker anvender hurtig tænkning mange gange hver dag, for eksempel når registrerer hvad andre føler eller når vi lokaliserer hvor lyd kommer fra. Gennem eksperimenter har nobelprisvinder Daniel Kahneman vist at hurtig tænkning medfører forudsigelige fejl. I Thinking, Fast and Slow, hører vi om de fejl. Et eksempel er anker-effekten, som gør at vi bliver påvirkede af udgangspunktet, når vi gætter eller træffer beslutninger. Det har man vist i eksperimenter ved at dele forsøgspersoner ind i to grupper. Den ene gruppe spørger man: var Gandhi over eller under 114 år da han døde? Den anden gruppe spørger man: var Gandhi over eller unde 35 år da han døde? Derefter spørger man begge grupper: hvor gammel var Gandhi da han døde? 114-gruppen vil gennemsnitligt gætte Gandhi til at have været ældre end 35-gruppen vil. I bogen hører vi om flere versioner af eksperimentet. Vi hører desuden om:

  • Tabsaversion (negativitet vejer tungere end positivitet)
  • Aftagende sensitivitet (det gør mere ondt at miste 200 DKK end 100 DKK. Men det gør ikke dobbelt så ondt)
  • Framing-effekten (måden et spørgsmål bliver stillet på kan ændre hvilken beslutning vi træffer. Du kan læse om effekten her)
  • The Wisdom of Crowds (hvis 1000 mennesker forsøger at gætte hvor langt der er til månen, vil gennemsnittet af deres gæt sandsynligvis være et fornuftigt bud)
  • Prospektteori (teori om beslutningstagen, som bygger på tabsaversion og aftagende sensitivitet. Prospekteori indbragte i 2002 Kahneman en nobelpris)
  • Det erindrende jeg og det oplevende jeg
  • Mange andre koncepter

Bogen bygger på videnskabelige eksperimenter. Den er godt skrevet, men til tider krævende at læse. Det er en af de bedste bøger om psykologi jeg nogensinde har læst, fordi den er fuld af aha-oplevelser baseret på solid videnskab.

Nysgerrig?

Start med min blogpost, Brandmænd, Mirakler & Intuition, der forklarer hurtig og langsom tænkning, samt giver eksempler på fordele og ulemper ved hurtig tænkning.

I april 2014 holder jeg et foredrag for Folkeuniversitet om mirakler og tragedier. Her inddrager jeg mange eksempler og idéer fra bogen.

Hør også Daniel Kahnemans TED Talk, hvor han fortæller om det erindrende jeg og det oplevende jeg. Jeg kan desuden anbefale bogen, The Paradox of Choice af Barry Schwartz. Den forklarer mange af koncepterne fra Thinking, Fast and Slow, på en præcis og simpel måde.

IMG_0765

THE 8TH HABIT – STEPHEN COVEY

Seeing people through the lens of their potential and their best actions rather than through the lens of their current behaviour or weaknesses, generates positivity and energy.” – Stephen Covey

Bogen bygger videre på The Seven Habits of Highly Effective People. Stephen Covey beskriver selv den ottende vane som en tredje dimension til de Syv Gode Vaner. Den ottende vane handler om at finde sin Voice (sit kald i livet) og at hjælpe andre med at finde deres. For at finde vores stemme må vi stille os selv fire spørgsmål:

  • Hvad er jeg god til?
  • Hvad brænder jeg for?
  • Hvad har verden brug for?
  • Hvad fortæller min samvittighed mig?

Når du finder en rolle i verden, der harmonerer med alle 4 spørgsmål, har du fundet dit kald, hvad enten det er at være rockstjerne, pædagog eller maler.

The 8th Habit, hjælper dig med at blive bedre til at bygge tillid, give feedback, motivere dig selv og andre, tage ansvar og meget mere. Bogen er en favorit, fordi den er fuld af idéer der har gjort mig til en bedre person.

Nysgerrig?

Start med The Seven Habits of Highly Effective People. Hvis du ikke har den, så skynd dig at købe den. Hvis du kan lide den og har lyst til at få de vigtigste idéer uddybet, så læs The 8th Habit.

For en hurtig intro til Stephen Coveys idéer vil jeg anbefale denne youtube video.

Hvis du ønsker en hurtig intro til De Syv Vaner, så hold øje med bloggen her. Jeg poster et indlæg i januar, der opsummerer De Syv Vaner.