Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Month: december, 2017

december 30, 2017

De fem bedste bøger jeg har læst i 2017

2017 har været mit livs bedste læseår. Her tænker jeg ikke på antallet af bøger (52 ligesom sidste år), men på bøgernes kvalitet. I artiklen her får du resuméer af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Men først vil jeg dele simpelt et trick, som har ændret hvordan jeg udvælger bøger.

Hvordan 2017 blev mit livs bedste læseår

Da jeg er lidt af en nørd, holder jeg styr på hvilke bøger jeg læser, og jeg giver hver bog en karakter fra 1-10. I foråret satte jeg mig ned og analyserede kvaliteten af de bøger jeg læser. Her er resultatet:

Kvaliteten af de bøger jeg læste fra 2013 til 2016, baseret på hvilken karakter jeg vil give dem.

Kvaliteten af de bøger jeg læste fra 2013 til 2016, baseret på min karakter.

Det slog mig, at under 10% af bøgerne er hvad jeg vil betegne som topklasse. Det er ikke optimalt. Formentligt findes der flere 10’ere i verden end et menneske kan nå at læse, selv hvis man kun læste 10’ere, og aldrig lavede andet en at læse (en problemstilling som jeg udforsker nærmere i denne blogpost, og hjælper andre med at løse gennem dette projekt).

Derudover kommer der hvert år nye mesterværker til, hvilket fylder mig med håb og en lille smule FoMO. Eksempelvis er alle mine favoritter fra år udgivet efter 2013.

Der findes antageligt tusindevis af 10’ere som du og jeg ikke har læst endnu. Det handler bare om at finde dem. Her er den metode jeg forsøgte mig med i år. Jeg fandt min “læs så snart jeg har tid”-liste med bøger frem (det undrer dig sikkert ikke at jeg har sådan en). Jeg skimmede listen igennem og udvalgte de 30 bøger, der virkede mest spændende. Jeg downloadede en gratis sample af hver bog fra Amazon.com til min Kindle, og læste fem minutter i hver. For hver bog spurgte jeg: Hvor meget har jeg lyst til at læse videre lige nu? På den måde udvalgte jeg fem vindere, og læste dem:

På under tre timer frasorterede jeg 25 middelmådige bøger, hvilket frigjorde tid til at læse flere 10’ere. Sådan har jeg gjort siden, og det har forbedret mine læseoplevelser markant:

Kvaliteten af min læsning i 2013-2016 (tv.) sammenlignet med kvaliteten af min læsning i 2017 (th.).

Et par observationer:

  • Jeg læser flere 8’ere, 9’ere og 10’ere end tidligere.
  • I 2017 læste jeg et par bøger som jeg gav en lav karakter (endda en enkelt 1’er). Det var bøger som jeg så mig nødsaget til at læse af arbejdsmæssige og praktiske grunde, selvom de ikke var noget for mig.
  • 6’ere og 7’ere udgør stadig en for stor andel af min læsning. Livet er for kort til at læse middelmådige bøger. Dem skal der skæres ned på for at gøre plads flere 10’ere.
  • Der er en særlig slags bog som jeg typisk giver 6 eller 7, men som jeg ikke vil stoppe med at læse: Bøger hvor jeg er uenig i budskabet. Den slags bøger hjælper mig med at reducere min tilbøjelighed til at være offer for confirmation bias. Disse bøger kan godt føles provokerende og irriterende (man er trods alt uenig i deres budskab), men de hjælper én til at skabe et velafrundet verdensbillede.

De 5 bedste bøger

The Undoing Project (2016) af Michael Lewis


Bogen handler om psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky, der sammen ændrede videnskabens forståelse af tænkning og beslutningstagen. I 1970’erne udformede og afprøvede de teorier, bl.a. i samarbejde med den israelske hær. Det førte til en ny forståelse for hvordan den menneskelige hjerne virker, og hvilke fejl vi begår uden at være bevidste om det. Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky døde i 1996, og kunne ikke tildeles prisen). The Undoing Project giver et indblik i deres liv, venskab og samarbejde. Forfatteren Michael Lewis (bl.a. kendt fra Moneyball og Flash Boys) skriver altid godt – og denne bog er i mine øjne hans bedste.

Bonus: Daniel Kahneman udgav i 2011 en af mine yndlingsbøger At tænke – hurtigt og langsomt, hvor han opsummerer den videnskabelige litteratur om hvordan mennesker tænker, og hvordan vores hjerne bliver snydt. Du kan læse en artikel om bogens vigtigste pointer her.

Tools of Titans (2016) af Tim Ferriss

Sjældent har en bog krævet så meget af min overstregningstus. Tools of Titans er baseret på det bedste materiale fra forfatterens podcast The Tim Ferriss Show. Selvom bogen er lang, er den tætpakket med relevant information. Udover højdepunkter fra de bedste episoder, er der udvalgte artikler af Tim Ferriss og et par gæsteforfattere. Bogen har tre temaer som handler om henholdsvis sundhed, rigdom og visdom. Den inkluderer tips fra flere af verdens førende eksperter inden for disse områder, bl.a. Arnold Schwarzernegger, Tony Robbins, Seth Godin, Malcolm Gladwell og Jamie Foxx.

Mindwise (2014) af Nicholas Epley

Heldigvis for min overstregningstus læste jeg denne på på Kindle. Mindwise handler om, at vi overvurderer hvor gode vi er til at forstå andre mennesker. Bogen gav mig flere relevante takeaways end der er plads til at nævne her, men her er tre af de bedste:

  • Mennesker tror selv, at vi forstår hinanden næsten lige så godt over e-mail som over telefon. I en undersøgelse skulle forsøgspersoner være sarkastiske overfor hinanden via henholdsvis telefonsamtaler og e-mails. Efterfølgende blev forsøgspersonerne spurgt om hvor sandsynligt det var, at sarkasmen var blevet forstået. Forsøgspersonerne vurderede, at budskabet var gået omtrent lige klart igennem i begge tilfælde. Men i virkeligheden skete der langt flere misforståelse over e-mail end over telefon.
  • Vi overvurderer i hvor høj grad andre tænker og føler som os. Konservative amerikanere tror, at den gennemsnitlige amerikaner er mere konservativ end det er tilfældet. Liberalisterne begår den modsatte fejl. Derudover tror både republikanere og demokrater, at de personer som ikke har stemt til et valg ville have stemt som dem selv, hvis de havde valgt at stemme.
  • Extrinsic incentives bias: Mennesker undervurderer indre motivations indflydelse på andre. Mange er selv motiverede af at lave noget meningsfuldt, men tror at andre i højere grad blive motiveret af penge.

Wait But Why Year One (2015) af Tim Urban

Du synes sikkert, at coveret er barnligt. Men som en klog mand engang sagde, skal man ikke dømme en bog på dens cover, medmindre den handler om at lave covers. Hvis du kender Wait But Why, er du formentligt allerede fan, og så har du intet problem med bogens cover (medmindre jeg her begår fejlen fra Mindwise, med at overvurdere i hvor høj grad andre mennesker tænker som jeg selv gør).

Wait But Why er en blog, og bogen her er en samling af artikler fra dens første år. Udover udgivelsestidspunktet er der ikke stor forskel på materialet i bogen og selve bloggen, og derfor beskriver jeg her bloggen generelt. Bloggen beskæftiger sig med en bred vifte af emner fra historien bag ISIS til risikoen ved kunstig intelligens. Artiklernes længde varierer fra en halv side til hundrede sider. Tim Urban formår at gøre komplicerede emner sjove at læse om, og forståelige for læsere som ikke har en baggrundsviden om emnerne. Mange af artiklerne suppleres af tegninger – noget jeg bruger en del på min egen blog. Jeg anbefaler især de to førnævnte artikler og disse fire:

Tre bonusser:

  • Tim Urban’s TED Talk (om at udskyde vigtige opgaver)
  • Interview af Tim Urban på The Tim Ferriss Show
  • Nice to know: Du kan læse alt materiale gratis inde på bloggen, men det kan anbefales at købe den som ebog, så du kan læse den offline. Det er dog en af de få bøger som ikke egner sig til Kindle, da mange af bogens grafer og billeder fungerer bedst i farver.

The Elon Musk Blog Series (2016) af Tim Urban

Endnu en perle fra Wait But Why. Denne bog består af en serie dybdegående artikler som Tim Urban skrev om Elon Musk (kendt fra Tesla Motors og SpaceX) i 2015. For at forstå Musk og hans projekter, træder Urban et skridt tilbage og starter med at forstå de relevante industrier:

  • Vil du forstå Tesla Motors? Start med at opbygge en grundlæggende forståelse for fossile brændstoffer, solenergi og motorkøretøjer.
  • Vil du forstå SpaceX? Opbyg en grundlæggende viden om rummet og rumteknologi.

Ligesom den forrige ebog, egner denne sig ikke til Kindle. Du kan læse hele serien gratis ved at følge dette link eller købe den som ebog her.

Bonus: Tidligere i 2017 udkom Urban med artiklen Neuralink and the Brain’s Magical Future som handler om Musk’s seneste projekt: At integrere teknologi i den menneskelige hjerne.

Et par ekstra tanker

I år genlæste jeg to af mine favoritbøger: Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl samt Syv gode vaner af Stephen Covey. Begge bøger er lige så fremragende som jeg husker – og jeg har fået noget nyt ud af dem ved at genlæse dem. En god påmindelse om, at de bedste bøger er værd at vende tilbage til.

Derudover læste jeg seks bøger som hver især ville have kvalificeret sig til top 5 på et “normalt læseår”:

Hvilke er de bedste bøger du har læst i år? Del gerne en eller flere anbefalinger i en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

 

Skriv en kommentar
december 15, 2017

At tænke – hurtigt og langsomt

Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:

Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.

Daniel Kahneman

Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.

Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.

Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:


Her skåler de to genier for deres samarbejde:

Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).

Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?

Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.

Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.

At tænke – hurtigt og langsomt

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:

System 1 (hurtig tænkning)

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad er 2 + 2?
  • Hvad synes du om Paris?
  • Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?

Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve  – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.


Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.

Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:

  • Det går hurtigt
  • Det sker automatisk
  • Processen er ubevidst

Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.

System 2 (langsom tænkning)

Et par spørgsmål:

  • Hvad er 22 x 17?
  • Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
  • Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?

Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.

System 2’s kendetegn:

  • Det er langsomt
  • Det kræver opmærksomhed
  • Processen er bevidst

Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.


Hvorfor vi har brug for System 1:

  • Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
  • Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.

Hvorfor vi har brug for System 2:

  • System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.

System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.

I den følgende sektion får du et overblik over fire af de mest væsentlige kognitive biases.

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:

Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.

Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.

Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.

Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:


Et par observationer:

  • Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
  • Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
  • Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
  • Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).

OPDATERING 4. JUNI 2019. Herunder er en opsummering af resultaterne fra alle de foredrag, hvor jeg har udført dette eksperiment:

System 1 og 2 - taenke hurtigt og langsomt - Confirmation bias - irrationel - bekraefte hvad men vil vide

Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.

2. Ankereffekten

Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?

Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.

I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor meget mere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.

Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.

3. Når sandsynlighed snyder

Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?

A: D P D D P D

B: D D D P P P

Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).

4. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.

Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.

Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.

Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:

  1. Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
  2. Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
  3. Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:


Du kan læse mere om eksponeringseffekten i denne artikel.

Et par afsluttende ord

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.

En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.

For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.

Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Forslag til videre læsning

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.

Artikler fra min blog, som kredser lignende emner: 

Jeg vil desuden anbefale disse bøger:

… Og disse 4 artikler:

… Og disse 3 bonusser:

  • Denne podcast episode hvor Kahneman for nyligt blev interviewet af Krista Tippett
  • En video som Kahneman omtaler i bogen:

  • Kahneman’s TED Talk:

God fornøjelse!

Skriv en kommentar