Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Month: november, 2014

Chokolade, Radiser & Obamas Jakkesæt

“You are only as lazy or lacking in willpower as you think you are.” – Ken ChristianFoto: Kim Siciliano

 Foto: Kim Siciliano

Skumfiduser og succes

Skumfiduseksperimentet voksede børn med selvkontrol op og blev gladere, sundere og mere succesfulde end deres kammerater med lavere viljestyrke. De succesfulde børn havde det til fælles at de distraherede sig selv og på den måde gjorde opgaven nemmere. Nogle sang, andre dansede. Nogle holdt sig for øjnene, andre vendte sig om. Børnene der bukkede under for fristelsen sad og stirrede på lækkerierne indtil de ikke kunne dy sig længere.

Skumfidus-eksperimentet viser at viljestyrke er afgørende for succes. Men hvad bestemmer vores viljestyrke? Er det et spørgsmål om at have strategier parat når fristelserne dukker op? Er man født med viljestyrke? Eller er det situationsbestemt? Forskeren Roy Baumeister giver os svaret.

Radiser og chokolade

I 1996 lavede Baumeister et ondskabsfuldt eksperiment. Man inviterede forsøgspersoner til at sætte sig ved et bord hvor der var to ting: radiser og chokolade. Deltagerne var sultne – de havde fået ordre på at faste inden eksperimentet. Forsøgspersonerne blev delt op i to grupper. De blev sendt ind i rummet én deltager ad gangen og skulle være derinde alene. Deltagere i gruppe 1 fik besked på at spise radiser. Den lækre chokolade skulle de lade ligge. Gruppe 2 fik lov at spise chokoladen. Forskerne kontrollerede at samtlige deltagere i gruppe 1 havde overholdt forbuddet.

(Forskerne antager her at mennesker hellere vil have chokolade end radiser. Det passer ikke på alle personer, men da det passer på næsten alle, bliver særtilfælde automatisk udlignet. Personligt ville jeg hellere have radiser.)

I fase 2 af eksperimentet skulle forsøgspersonerne løse en opgave. Opgaven var umulig; der fandtes ingen korrekt løsning. Formålet var at teste forsøgspersonernes vedholdenhed. Hvor længe ville de blive ved med at prøve før de gav op? Gruppe 1-deltagerne blev gennemsnitligt ved i 8 minutter før de gav op. Deltagerne i gruppe 2 prøvede gennemsnitligt i 20 minutter før de gav op. Hvorfor blev gruppe 2-deltagerne ved i over dobbelt så lang tid som gruppe 1-deltagerne?

Baumeisters konklusion: Willpower depletion

’To deplete’ betyder ’at opbruge’. Baumeisters konklusion var at viljestyrke ikke er en konstant størrelse. Vi har alle sammen en given mængde viljestyrke som vi opbruger ved eksempelvis at modstå fristelser. Grunden til at gruppe 1-deltagerne gav hurtigt op var at de havde brugt deres viljestyrke på at modstå chokoladefristelsen. Effekten blev forstærket ved at forsøgspersonerne i forvejen havde fastet. Vores viljestyrke kan ses som et indre batteri, der kan lades op og tømmes. Vi forbruger viljestyrke på mange måder: når vi modstår fristelser, træffer beslutninger eller løser komplicerede opgaver. Vi oplader vores viljestyrke med mad og hvile.

Baumeister har gennem yderligere eksperimenter vist at vi har ét samlet viljestyrkebatteri som vi bruger til alt. Hvis f.eks. vi går igennem en følelsesmæssig hård situation hvor vi bruger viljestyrke til kontrollere vores følelser, vil det påvirke os på samme måde som hvis vi lige havde modstået fristelsen om at spise chokolade. Resultatet vil i begge tilfælde være at vi har mindre mental energi tilbage til at løse komplicerede opgaver eller træffe beslutninger.

Succesfulde mennesker er ikke superstjerner

Baumeister konkluderer yderligere at vores forestilling om at succesfulde mennesker er superstjerner er forkert. Det er så let at kigge på folk der udviser stor viljestyrke og sige ”de har mere viljestyrke end mig, det er nemmere for dem.” Baumeister mener ikke at forskellen er så stor som vi gør den til. Det der kendetegner succesfulde personer er ikke at de har mere viljestyrke end andre, men derimod at de gør det nemt for sig selv.

En god ting man kan gøre er at undgå at bruge energi på at træffe uvigtige beslutninger. Jo flere beslutninger vi træffer, og jo flere muligheder vi skal vælge imellem, jo mere viljestyrke opbruger vi. Det er grunden til at forfatteren Neil Strauss får leveret sin frokost hver dag kl. 12.00 når han skriver på et vigtigt projekt. Ved at undgå at træffe beslutninger om hvad og hvornår han skal spise, har han mere mental energi til overs til at skrive. Det er også grunden til at Præsident Obama kun går i blå eller grå jakkesæt. “You’ll see I wear only gray or blue suits,” sagde Obama i 2012 i et interview til Michael Lewis. ”I’m trying to pare down decisions. I don’t want to make decisions about what I’m eating or wearing. Because I have too many other decisions to make.”

Mark Zuckerberg gør det samme. Han tager en grå t-shirt på hver morgen. Han forklarede for nyligt hvorfor i en Q&A session: “I really want to clear my life so that I have to make as few decisions as possible about anything except how to best serve this community.”

Slik, kondisko og regler

Vi kan bruge Baumeisters konklusion i vores private liv og på vores arbejdspladser. En nem måde at gøre livet nemmere for os selv på er at gemme slikskålen væk. Hvis den står fremme, frister den – og det koster viljestyrke. Hvis vi ikke kan se den, skal vi ikke opbruge lige så meget viljestyrke for at modstå fristelsen. Dette trick virker også den anden vej. Forfatteren Steven Pressfield siger ”It’s not writing that is hard, it’s sitting down to write.” Det samme gælder i andre områder af vores liv. Det er ikke hårdt at løbe når vi først er kommet i gang. Det hårdeste er rejse sig fra sofaen og tage kondiskoene på. Psykologen Shawn Achor foreslår at vi laver små ændringer i vores omgivelser, der kan påvirke os på en positiv måde. Fx kan vi stille kondiskoene ved siden af sengen, så vi er klar til at tage dem på med det samme når vi vågner. Eller vi kan tage batterierne ud af vores fjernbetjening og gemme dem væk. På den måde havner vi kun foran fjernsynet når der er noget vi vil se. Ikke bare fordi det er nemt.

Et andet råd er at prioritere vigtige samtaler og beslutninger når vores viljestyrkebatteri er opladt. Hvad skal vi så gøre når vi føler os tømt for viljestyrke? Vi har to muligheder. Vi kan lade vores viljestyrke op (ved at hvile os eller spise). Eller vi kan løse opgaver, der ikke kræver meget mental energi. Forfatteren Josh Kaufmann anbefaler at man laver en Braindead List til sådanne situationer med opgaver man kan klare når man ikke har overskud til at klare vigtige opgaver. Det kan fx være at tjekke mails eller rydde op.

Et tredje råd fra Baumeister er at sætte klare regler for sig selv. Hvis du vil spise mindre slik så lav en klar regel. Eksempel på en dårlig regel: jeg vil forsøge at spise mindre slik. En god regel: jeg vil have én ugentlig slikdag. Det vigtigste er at det er nemt at definere hvorvidt du har overholdt reglen eller ej. Hvis du kan gøre det til en vane at overholde de regler du sætter for dig selv, kan du lære at modstå fristelser. Og du kan gøre det uden konstant at bruge af din viljestyrke.

Skumfiduser, Agingbooth og Succes

“I am, indeed, a king, because I know how to rule myself.” ― Pietro Aretino

Skumfiduser og selvkontrol

I 1960 lavede psykologen Walter Mischel et eksperiment, hvor han stillede 650 4-6 årige børn i et grusomt dilemma. Børnene kom ind i et lokale en ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. Børnene skulle være i lokalet, alene, i femten minutter. Dilemmaet var at børnene selv kunne vælge om de ville spise skumfidusen. Til gengæld fik de at vide at hvis de ventede til efter de femten minutter var gået med at spise den, ville de blive belønnet med en ekstra skumfidus. Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse- med andre ord deres selvkontrol.

Omkring halvdelen af børnene ventede og scorede på den måde en ekstra skumfidus. De fleste af børnene, der modstod fristelsen gjorde det ved at kontrollere deres opmærksomhed. De sang, dansede eller vendte sig om. De sad ikke og kiggede længselsfuldt på skumfidusen.

I 1981 lavede forskerne en opfølgende undersøgelse. Børnene var nu blevet voksne og forskerne kiggede på hvordan de klarede sig i livet. De fandt en klar sammenhæng: de personer der havde udvist selvkontrol som børn klarede sig bedst. De havde bedre selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SATs.

Kan Agingbooth gøre dig mere succesfuld?

Videnskabelige studier viser at vi tænker på vores fremtidige jeg som var det en anden person. Det føles som om det ikke er os selv. Det er en af grundene til at så mange mennesker er dårlige til at træffe beslutninger i dag, der vil gavne dem om 10 og 20 år. Eksempler? At spare op, spise sundt og lave fysisk træning.

Hvis vi ændrer folks opfattelse af deres fremtidige jeg, kan vi så ændre hvor mange penge de sparer op til fremtiden? Forskeren Hal Hershfield stillede spørgsmålet for et par år siden. Svaret er ja.

Man delte forsøgspersoner op i to grupper. Man fotograferede hver enkelt person i begge grupper. Forsøgsgruppens billeder gjorde man ældre (man gav dem rynker og gråt hår). Kontrolgruppens billeder ændrede man ikke på. Alle forsøgspersoner lavede nogle forskellige øvelser, der krævede at de så på deres billeder. Man afsluttede eksperimentet med at spørge folk: hvis du fik $1.000, hvordan ville du så bruge pengene? Personer i forsøgsgruppen (der havde set billeder af sig selv som gamle) ville gennemsnitligt spare dobbelt så mange penge op til fremtiden som personerne i kontrolgruppen.

Hidtil har det ikke været muligt for almindelige mennesker at se deres fremtidige jeg. Det har App’en Agingbooth gjort op med. App’en kan downloades til iPhone og Android. Det er en hurtig, nem og sjov måde at påvirke vores egen underbevidsthed på. Det kan ændre din fremtid. Og det er gratis.

Hvis du vil vide mere om viljestyrke, vil jeg anbefale bogen Willpower af Roy Baumeister. Baumeister er verdens ledende forsker i selvkontrol. Der kommer et indlæg her på bloggen inden for et par uger, hvor jeg forklarer om et af hans mest interessante eksperimenter. Du kan også læse denne artikel fra Harvard Business Review.

Velkommen til min ugentlige blog

De seneste par år har jeg overvejet at starte en blog. Jeg har løbende spurgt mig selv:

  1. Hvilken slags blog vil du lave?
  2. Hvorfor vil du starte en blog?
  3. Hvor ofte vil du blogge?
  4. Hvad får man ud af at læse din blog?

I dag starter bloggen. Indlægget her besvarer de fire spørgsmål.

Q: Hvilken slags blog vil du lave?

A: Jeg læser 1-2 bøger om ugen. Jeg læser fiktion, biografier, fagbøger og videnskabelige artikler. Emnerne varierer. Hovedtemaerne er psykologi, videnskab og produktivitet.

Her på bloggen vil jeg dele de mest interessante idéer og forskningsresultater jeg læser om. Jeg vil desuden dele korte resumeer af bøger der har inspireret mig. Og jeg vil dele mine tanker.

Q: Hvorfor vil du starte en blog?

A: Der er mange grunde til at jeg vil starte en blog. Her er de tre vigtigste:

  1. Jeg læser tit noget interessant og får lyst til at dele det med omverdenen. Jeg holder tre forskellige foredrag på vegne af Syddansk Universitet hvor jeg deler de mest interessante ting jeg har lært. Bloggen er en mulighed for at sprede de bedste idéer til endnu flere mennesker,
  2. Det er vigtigt for mig at reflektere over det jeg lærer. Når jeg læser sætter det ofte tanker i gang. Ved at skrive blogindlæg om udvalgte emner, tvinger jeg mig selv til at sætte ord på mine tanker. Det skærper min forståelse og hjælper mig til at huske hvad jeg har lært,
  3. Bloggen er en mulighed for at blive bedre til at formidle idéer.

Q: Hvor ofte vil du blogge?

A: Se overskriften.

Q: Hvad får man ud af at læse din blog?

A: Viden, historier og inspiration. Mine læsere får de mest interessante idéer, forskningsresultater og historier fra de 70-80 bøger jeg læser om året. Samtidig får mine læsere korte resuméer af udvalgte bøger, og indblik i de tanker jeg gør mig.