Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Succes

Essentialism: En bog om at fokusere på det vigtigste

If you don’t prioritize your life, someone else will. – Greg Mckeown

Udgivelsesår: 2014

Bogen på tre sætninger: Flere tilbud end nogensinde kæmper om vores opmærksomhed. Derfor er det vigtigt selv at bestemme hvad vi bruger vores tid og energi på. Bogen skelner mellem to slags mennesker: Non-essentialists forsøger at nå alt; Essentialists udvælger det vigtigste.

Syv forskelle på hvordan de to typer tænker:

Non-essentialists Essentialists
“Jeg er nødt til”

“Alt er vigtigt”

“Jeg skal nå det hele”

“Hvad kan jeg tilføje?”

“Jeg siger altid ja

“Næsten alt er essentielt”

“Mere søvn = mindre tid”

“Jeg vælger”

“Få ting er vigtige”

“Jeg skal nå det vigtigste”

“Hvad kan jeg skære væk?”

“Jeg siger ofte nej

“Næsten intet er essentielt”

“Mere søvn = mere kvalitetstid”

Road-map: Bogens struktur

Bogen er delt op i fire sektioner, der besvarer følgende spørgsmål:

  1. Hvilket mindset har en Essentialist?
  2. Hvordan ved man hvad der er essentielt?
  3. Hvordan skærer man det trivielle væk?
  4. Hvordan gør man det nemt at gøre hvad der er essentielt?

Tre essentielle citater:

Non-essentialists are too busy to think about life; Essentialists create space to escape and explore life.

Only once you give yourself permission to stop trying to do it all, to stop saying yes to everyone, can you make your highest contribution towards the things that really matter.

What if we stopped celebrating being busy as a measurement of importance? What if instead we celebrated how much time we had spent listening, pondering, meditating, and enjoying time with the most important people in our lives?

Hvad jeg fik ud af bogen:

Mit største udbytte af at læse bogen var ikke ny viden, men snarere at få nogle velkendte budskaber ind på rygraden, som jeg længe har haft brug for at blive bedre til at efterleve. Det hjælper mig med at indse hvornår jeg opfører mig som en non-essentialist, og når det sker at skære noget væk for at prioritere det vigtigste.

Videre læsning:

  1. Læs bogen. Den er velskrevet, hurtigt læst, og en god introduktion til tankegangen. Bogen fokuserer hovedsageligt på ledelse og arbejdsliv, men principperne kan overføres til andre områder af dit liv.
  2. Læs The ONE Thing. En glimrende bog, som også handler om at fokusere på det vigtigste. Selvom de to bøger handler om samme emne, er der kun få gentagelser, og derfor komplementerer de hinanden glimrende.
  3. Læs Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål. Denne artikel handler om hvordan man sætter de rigtige mål, og i den forbindelse, hvordan man udvælger og prioriterer det essentielle.

Er det nyttig for dig, at jeg deler mine bognoter? Smid mig gerne en mail på kontakt@christianstaal.com og fortæl hvad du synes.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

 

 

Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål


En af mine svagheder er, at jeg ofte fokuserer på for mange ting på samme tid. Der er så meget jeg vil, og derfor forsøger jeg at gøre det hele på én gang. Problemet er at ingen af projekterne får samme kvalitet, som de havde haft hvis de var min eneste prioritet.

De sidste par uger har jeg overvejet, hvad mine mål skal være i år. Derfor stillede jeg mig selv følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er der så mange, som ikke når deres mål?
  • Hvordan vælger man hvilke mål, der er vigtigst at fokusere på?
  • Hvordan optimerer man chancen for at nå sine vigtigste mål?

De spørgsmål har jeg brugt mange timer på at tænke over og læse om. I denne artikel deler jeg det vigtigste jeg har lært om målsætning. Artiklen består af tre dele, som hver især besvarer et af ovenstående spørgsmål.

I artiklen får du en værktøjskasse, der gør dig i stand til at håndtere de typiske udfordringer, som du vil opleve i forbindelse med målsætning. Du får formentligt ikke brug for alle værktøjerne hver gang du sætter mål, men kan derimod udvælge de værktøjer, som passer bedst til dine udfordringer på et givent tidspunkt.

Jeg bruger årsmål som udgangspunkt i artiklen, men værktøjerne kan bruges uanset om du arbejder på at sætte ugemål, årsmål, livsmål eller noget fjerde. De kan bruges til målsætning generelt, eller inden for et specifikt område, som eksempelvis karriere eller fitness.

Del 1: Myter og fælder som kan ødelægge din målsætning

Myte: Du skal nå så meget som muligt
Sandhed: Du skal udvælge det vigtigste

Denne myte er udbredt, fordi succes ofte ser sådan ud udefra. Vi ser kun det som succesfulde mennesker udfører – ikke hvad de vælger fra. Men hvad man siger nej til er ofte vigtigere end hvad man siger ja til. Som Steve Jobs har sagt:

“People think focus means saying yes to the thing you’ve got to focus on. But that’s not what it means at all. It means saying no to the hundred other good ideas that there are. You have to pick carefully. I’m actually as proud of the things we haven’t done as the things I have done. Innovation is saying no to 1,000 things.”

Forestil dig, at du skal knække ti kæppe med hænderne. Du forsøger at knække dem alle på én gang, men det mislykkes. Hvis du knækker dem en ad gangen, er dine chancer langt bedre.  

Det er det samme med mål. Hvis du forsøger at opnå for meget på en gang, er sandsynligheden for succes ikke så høj, som hvis du udvælger nogle få ting.

Et tip fra Warren Buffet: Fokuser på det vigtigste, og glem alt andet

Warren Buffet (f. 1930), af mange anset som det 20. århundredes dygtigste investor.

En af Warren Buffets ansatte spurgte ham engang om hvordan man når sine mål. Buffet foreslog følgende metode:

  1. Vælg 25 mål og skriv dem ned på et stykke papir
  2. Udvælg de fem vigtigste
  3. Fokuser på de fem vigtigste – og glem alt andet

I stedet for at fordele din energi mellem 25 mål, beslutter du dig for hvad der er vigtigst, og fokuserer på det. På den måde har du langt større sandsynlighed for at opnå dine vigtigste mål. Som Goethe har sagt: De ting, som betyder mest, må aldrig være slaver af de ting, som betyder mindst.

Du kan bruge Buffet’s metode til at udvælge livsmål, årsmål eller ugemål. Uanset hvilket tidsperspektiv der er tale om, er princippet det samme: Hvis du forsøger at gøre for mange ting på samme tid, stiger risikoen for at de vigtigste ting ikke bliver gjort godt nok.

Din målsætning er ikke fuldkommen når der ikke er mere at tilføje, men når der ikke er mere at skære væk.

3 fælder som mange falder i

Herunder beskriver jeg tre fælder, som mange bliver snydt af. Hvis du vil vide mere om nogle af dem, kan du finde kildehenvisninger og forslag til videre læsning i slutningen af artiklen.

1. Sunk cost

Når man investerer tid, energi eller følelser i et projekt, vil man gerne se det lykkedes. Sunk cost er den investering, som man ikke kan få tilbage igen. Jo mere man har investeret, jo sværere er det at erkende, at det var en fejl. Det snyder mange til at fortsætte ned ad blindgyder. Men som Warren Buffet har sagt: “When you find yourself in a hole, it’s time to stop digging.”

2. Du bliver styret af din frygt

Har du nogensinde haft et vigtigt mål, som du nedprioriterede, uden helt at vide hvorfor? I så fald kan frygt have spillet en rolle. Frygt kan få os til at fokusere på mindre vigtige ting, ganske enkelt fordi det ikke føles så skræmmende. Frygten kan have mange former: Hvilken forandring vil det skabe, hvis jeg sætter tid af til at prioritere et vigtigt mål? Hvad vil folk tænke? Hvad hvis jeg fejler? Her kan du stille nogle spørgsmål, som udfordrer frygten:

  • Hvad er det værste der kan ske?
  • Hvor sandsynligt er det, at det sker?
  • I hvor høj grad er skaden i så fald permanent? Hvad kan jeg gøre for at gøre det godt igen?
  • Hvad sker der hvis jeg ikke forsøger at opnå det, som jeg drømmer om?
  • Vil jeg i højest grad fortryde, at jeg prøver (og måske fejler) eller at jeg ikke prøver?

3. Du jager et fata morgana

Mennesker er ikke altid gode til at forudse hvad, der vil gøre os glade. Mange antager, at de ville være lykkelige hvis de var rigere, smukkere eller mere succesfulde. Men det er ikke altid tilfældet. Som Jim Carrey har sagt:

Derfor er det vigtigt at spørge dig selv hvorfor du vil opnå et mål. Bliv ved med at spørge hvorfor, indtil du kommer til roden af din motivation:

Øvelsen vil måske afsløre, at dit mål er et fata morgana. Herunder er et eksempel, med én som har et mål om at blive forfremmet. Ved at spørge hvorfor fem gange, bliver personen klogere på sin motivation:

Hvorfor-øvelsen hjælper dig på to måder:

  • Den sørger for at du forfølger det rigtige mål
  • Den holder dig motiveret, når du møder udfordringer. Jo bedre din grund er for at ville nå et mål, jo stærkere vil du være i modgang. Som den tyske filosof Friedrich Nietzsche sagde: “Den, der kender sit hvorfor, kan håndtere ethvert hvordan.”

Del 2: Sådan vælger du de rigtige mål

25 potentielle mål

Måske har du allerede en masse mål. Ellers kan du med fordel starte med at lave den simple øvelse, som Warren Buffet gav sin medarbejder: Skriv 25 mål ned som du gerne vil opnå.

Selv hvis du allerede har et mål, vil jeg anbefale dig at lave øvelsen. Nogle gange ser vi de bedste muligheder, når vi træder et skridt tilbage og udfordrer vores antagelser. Hvis der findes et bedre mål end det du har i tankerne lige nu, er det en fordel at opdage det hurtigst muligt.

Begynd med slutningen

Før du vælger mål, vil jeg fortælle dig om et af mine yndlingskoncepter fra bogen Syv gode vaner. Konceptet hedder Begynd med slutningen, og idéen er ganske simpel: Find ud af hvor du vil hen, før du går af sted.

Før man bygger et hus, er der en arkitekt, der tegner det. Det ville være skørt at begynde at bygge, uden at have en gennemtænkt plan. Du er den arkitekt, som bedst kan tegne dit liv. Før du kan sætte gode mål, må du finde ud af hvilket slags liv du vil leve. Hvor vil du være om 5, 10 eller 20 år? Hvordan vil du huskes, når du en dag skal herfra?

Du tænker sikkert, at det er nogle svære spørgsmål. Det forstår jeg godt – sådan har jeg det også. Det er ikke nødvendigt at finde de perfekte svar på spørgsmålene. Det handler i højere grad om at gøre dig nogle tanker, fordi det hjælper dig med at finde ud af hvad der er er vigtigt for dig. Spørgsmålene hjælper dig til at prioritere de ting på kort sigt, som er vigtige for dig på langt sigt.

Følgende øvelser fra Syv gode vaner, kan hjælpe dig med at undersøge, hvad der er vigtigt for dig:

  • Visualiser din begravelse. Det føles nok underligt, men øvelsen kan hjælpe med at vise hvad der er vigtigt for dig. Forestil dig, at du skal begraves, efter at have levet et langt og godt liv. Hvad ønsker du, at dine efterladte siger om dig? Hvad vil du gerne huskes for? Som bonus kan du spørge dig selv, hvad du tror, at du vil blive husket for, når du skal bort. Er der forskel på hvad du gerne vil huskes for, og hvad du tror, at folk vil huske dig for? I så fald er det et tegn på, at du ikke lever efter dine sande værdier.
  • Skriv din egen nekrolog. Endnu en lidt morbid øvelse. Forestil dig, at du er død, og skriv så din nekrolog, som du håber, at den ville blive skrevet.
  • Skriv en personlig livsmission. Beskriv hvad din mission er i livet. Det kan gøres på mange måder. Den kan være kort eller lang. Den kan være med billeder eller ren tekst. Der kan være beskrivelser af dine værdier, eller en visualisering af det liv, som du håber på at leve.

Her er to eksempler, fra kendte forfattere, som hver især har beskrevet deres livsmission i deres bøger:

  • Simon Sinek (Start With Why): “To inspire people to do the things that inspires them.”
  • Angela Duckworth (Grit): “Use psychological science to help kids thrive”.

Du kan finde flere eksempler i Syv gode vaner, samt den tilhørende workbook.

Harmoni mellem årsmål og livsmål

Dine årsmål bør udspringe af dine livsmål. Se på din liste med potentielle årsmål, og vurder hvilke mål, der harmonerer bedst med, hvad der er vigtigt for dig i livet. På den måde kan du få klarhed over hvilket mål, der giver mest mening for dig at fokusere på. Der er dog et enkelt problem:

Hvad gør man, hvis man har mange potentielle mål, der alle harmonerer med éns livsmål?

I den følgende sektion, får du nogle værktøjer til at håndtere denne udfordring. Værktøjerne kan tilpasses dit temperament. Hvis en logisk tilgang tiltaler dig, kan du give dine mål point baseret på spørgsmålene, og se hvilke mål, der får flest point. En anden metode er at gennemgå kriterierne, og reflektere over hvad de fortæller dig om dine mål.

7 spørgsmål, der afslører hvilket mål, der er det rigtige for dig

  • Hvad gør dig begejstret? I sin Commencement Speech fra 2005 spurgte Steve Jobs afgangsklassen fra Stanford University: What makes your heart sing? Se på dine mål og stil dig selv det spørgsmål. Lyt til dit indre barn. Hvor begejstret er du ved tanken om at forfølge de enkelte mål? Hvilket mål fylder dig især med energi?
  • Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået? Hvis du fandt Aladdins lampe, og kunne vælge at få et af dine mål realiseret øjeblikkeligt, hvilket mål ville du så vælge?
  • Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet? Nogle mål kræver en vis mængde held at opnå, mens andre mål i højere grad er op til dig selv. Det er en fordel at fokusere på mål som du selv er herre over.
  • Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville du sætte? Tænk på hvad du håber på at opnå de kommende ti år. Hvis du allerede havde opnået disse mål, hvilket mål ville du så forfølge? Kan du allerede nu begynde at jage dine langsigtede mål, i stedet for at vente?
  • Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
  • Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler? Det er en fordel at vælge projekter, som giver dig noget værdifuldt, selv hvis de fejler. Vil jagten på dine enkelte mål udvikle evner, relationer eller andet, som vil hjælpe dig fremover?
  • Hvilket mål har den højeste ROI (Return on Investment)? For at besvare dette spørgsmål, må man overveje hvad de enkelte mål er værd at opnå, samt hvad det vil koste. Se på din liste med mål og besvar så disse to spørgsmål for hvert af dem: a) Hvad vil det være værd at nå målet? b) Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge). Baseret på dine svar, kan du inddele dine potentielle mål i ni kategorier, efter nedenstående matrix:

Jo højere værdien er i forhold til hvor høj prisen er, jo bedre er et mål at investere i. Måske vil du finde ud af, at to mål som du overvejer begge scorer højt på værdi, men at det ene mål vil koste dig langt mere at opnå end det andet.

Del 3: Sådan definerer du dine mål, så de trækker dig fremad

Når du har valgt et mål, er du klar til næste step: At definere målet bedst muligt. Til denne proces vil jeg introducere to koncepter. Det første kender du sikkert allerede:

SMART-modellen

Modellen består af fem kriterier, som et mål skal opfylde, for at være SMART:


Når dine mål opfylder ovenstående kriterier, stiger sandsynligheden for at du når dem. Min erfaring er, at de største faldgrupper er ’målbart’ og ’tidsbestemt’. Man kommer nemt til at sige ”jeg vil i bedre form”. Men man definerer ikke hvad det vil sige, og man sætter ikke en deadline.

Sådan satte jeg mål i årevis, men det virker ikke. Det er bedre at gøre det specifikt, målbart og tidsbestemt, eksempelvis ved at sig ”jeg vil være i stand til at løbe 10 km på 45 minutter, og det skal ske inden den første juli næste år”. Når du giver dit mål en definition og en deadline, oplever din hjerne det som mere virkeligt. Derfor stiger sandsynligheden for, at du vil nå målet.

SMART-modellen er ikke nok: Skub dine grænser

SMART-modellen bliver i dag brugt af virksomheder verden over, fordi den er god til at forvandle mål til virkelighed. Den er blandt andet blevet brugt af General Electrics siden 1980’erne, og modellen hjalp virksomheden med at realisere sine mål.

Men i starten af 1990’erne opstod der et problem. Der var kommet for meget fokus på, at målene altid skulle realiseres til tiden. Dette er som udgangspunkt også en positiv ting. Men det havde en uheldig bivirkning: Det førte til, at mange afdelinger satte lave mål, for at være sikre på at nå dem.

Løsningen fra General Electrics’ daværende CEO Jack Welch, var at komplementere SMART-modellen med en modpol: Stretch goals. Et stretch goal er et mål, som “strækker” dine nuværende evner. Det er altså et mål som du ikke ved med sikkerhed om du kan opnå. Du ved blot, at det er værdifuldt at opnå.

Der er grænser for hvor svært et godt stretch goal skal være at opnå. Du skal ikke være sikker på at du kan opnå det, men du skal have en chance for det. Et godt stretch goal er ikke langt udenfor rækkevidde, men ligger derimod på grænsen af, hvad der er muligt. Det skal vække inspiration og kreativitet – ikke panik. Derfor bør stretch goals ligesom SMART-modellen ikke stå alene. De to metoder kan med fordel kombineres, fordi de bidrager med hver sin styrke. Når du sætter stretch-goals kan du bruge følgende teknik:

Mufasa-teknikken: Målet skal udfordre dig

Find din liste med mål frem. Se hvert af de potentielle mål i øjnene og spørg:

Mål som ikke udfordrer dig er uinteressante. Det kan du enten løse ved at gøre målet mere ambitiøst – eller ved at vælge et helt andet mål. Et mål kan udfordre dig på adskillige måder. Den mest åbenlyse er, at målet er en udfordring at opnå, fordi det ligger på grænsen af hvad der er muligt for dig. Men et mål kan udfordre dig på flere måder. Her er tre idéer, du kan bruge som inspiration:

  • Målet kan udfordre dig til at udvikle dig som person. Forfatteren Jim Rohn foreslog engang, at man sætter mål, som man kun kan opnå ved at vokse som person.
  • Målet kan udfordre dig til at fokusere på dine livsmål. Alt for ofte bliver vi fanget af hverdagen og omverdenens forventninger, og glemmer hvad der virkeligt betyder noget for os. De mål du sætter, kan hjælpe dig med at fokusere på de ting ,som betyder mest for dig i sidste ende.
  • Et spørgsmål, som kan udfordre dit mål. Peter Thiel (medstifter af PayPal) bruger følgende spørgsmål: Hvad forhindrer dig i at nå dine 10 års mål i løbet af de kommende seks måneder? 

Tabellen herunder opsummerer, hvorfor målet både skal være SMART og udfordrende:

Konklusion: Vælg dit mål, lav en plan og tag det første skridt

Artiklen her har givet dig en kasse med værktøjer, som du kan bruge til at udvælge mål, og definere dem på en konstruktiv måde. Vælg de værktøjer, som passer bedst til din nuværende situation, og brug dem med det samme.

Konklusionen herunder opsummerer artiklens hovedpointer. Du kan med fordel laver øvelserne løbende, mens du læser konklusionen. Du kan evt. tage udgangspunkt i skabelonen her, som er baseret på denne artikel.

1. Lav en liste med 25 potentielle mål

Hvilke 25 ting kunne du tænke dig at opnå? Hvis du ikke allerede har en liste, så lav den nu.

2. Vælg et (eller få) mål, som du vil fokusere på

Tag udgangspunkt i dine livsmål. Hvis du ikke har et klart nok billede af dine livsmål til at bruge dem som udgangspunkt, vil jeg anbefale dig at starte med at bruge din energi der. At sætte årsmål før du kender dine livsmål, ville være ligesom en arkitekt, der overvejer hvilken mursten, der skal bruges, før han ved hvilket slags hus, han vil skabe.

Hvis flere mål harmonerer lige godt med dine livsmål, kan du besvare et eller flere af følgende spørgsmål, for at undersøge hvilke af de potentielle mål, der giver mest mening for dig at fokusere på:

  • Hvad gør dig begejstret?
  • Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået?
  • Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet?
  • Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville du sætte?
  • Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
  • Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler?
  • Hvilket mål har den bedste ROI (return on investment)?
    • Hvad vil det være værd at nå et givet mål?
    • Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge)

3. Mufasa-teknikken: Sørg for at målet udfordrer dig

Vælg et mål der inspirerer dig til at gøre dit bedste, til at være vedholdende, og til at skubbe dine grænser. Sørg for at målet indebærer et betydningsfuldt skridt i retning af dine livsmål.

4. Brug SMART-modellen

Brug SMART-kriterierne til, at øge sandsynligheden for, at du opnår dit mål. Besvar følgende spørgsmål:

  • Specifikt (Hvad vil du helt nøjagtigt opnå?)
  • Målbart (Hvordan definerer du om målet er nået?)
  • Attraktivt (Hvorfor er målet vigtigt? Spørg gerne hvorfor fem gange.)
  • Realistisk (Har du en chance for at nå målet?)
  • Tidsbestemt (Hvornår har du deadline?)

5. Lav en plan

Når du har gjort dit mål SMART, er du allerede godt i gang med at lave en plan. Her er et par forslag, der kan hjælpe dig videre:

  • Find dine milepæle. Hvilke milepæle er der på vejen mod dit mål? Hvornår skal de enkelte delmål opnås, for at du kan nå dit mål før din deadline? Store mål føles uoverskuelige. Men et stort mål består blot af en masse små mål, som bliver klaret over en længere periode.
  • Forbered dig mentalt. Mike Tyson sagde engang: “Alle har en plan, til de får et slag i ansigtet.” Ved at overveje hvilke udfordringer, du vil møde på din vej, kan du forberede dig mentalt til ikke at give op, når det sker.
  • Rejs frem i tiden et øjeblik. Forestil dig, at din deadline er passeret og, at du ikke har nået dit mål. Hvad er de mest sandsynlige grunde til, at det er gået galt? Hvordan kan du sørge for, at disse grunde ikke forhindrer dig i at nå dit mål?
  • Tag første skridt. Når du har lavet din plan, er det vigtigt at tage det første skridt med det samme. Jo længere du udsætter det, jo højere risiko er der for, at det aldrig sker. Mennesker er vanedyr. Ved at tage et skridt i dag, øger du sandsynligheden for, at du også vil gøre det i morgen.
  • Se på målene jævnligt. Sørg for at have målene i din bevidsthed. Se på dem en gang om dagen – eller mindst en gang om ugen. Det kan du gøre ved skrive dem i din kalender, hænge dem op på en væg eller bruge dem som pauseskærm på din computer. Jeg har selv for nyligt ændret baggrundsskærmen på min telefon til et inspirerende billede, hvor målene står skrevet.

Hvis du kender flere gode råd om målsætning, er du meget velkommen til at dele dem i en kommentar eller mail. Når du har valgt et mål, som du vil fokusere på, kan du finde inspiration til hvordan du når det i artikelserien Nå dine mål.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Forslag til videre læsning

Don’t Be A Donkey (artikel) af Derek Sivers. Om vigtigheden af at vælge noget fra, for at gøre plads til noget andet.

The ONE Thing (bog) af Gary Keller. Om vigtigheden af kun at fokusere på det vigtigste.

The Power of Less (bog) af Leo Babauta. Om hvordan “less is more” relaterer til adskillige aspekter af et godt liv.

Introduktion til Positiv Psykologi (artikel, Christianstaal.com). Om hvad forskning viser om lykke. Principperne her fra, kan hjælpe dig med at bruge din energi på mål, som bidrager til din livskvalitet.

Et lykkeligt liv? (artikel, Christianstaal.com). Artiklen kaster lys på nutidens til dens til at overfokusere på lykke.

Sunk cost (Wikipedia)

The Passion Recipe (artikel) af Steven Kotler. Inspiration til at udforske hvad du brænder for.

Mål eller systemer? (mini artikel, Christianstaal.com)

Kildehenvisninger

Historie om Warren Buffet 

Spørgsmålene om frygt er taget fra Tools of Titan (bog) af Tim Ferriss. Se også hans TED Talk fra 2017 (scroll ned til bunden af indlægget her for at se den)

Syv gode vaner (bog) af Stephen Covey

Syv gode vaner (personlig arbejdsbog) af Stephen Covey

Steve Jobs’ Commencement Speech fra 2005 (scroll ned til bunden af indlægget her for at se den)

Rejs frem i tiden et øjeblik: Pre-mortem (Wikipedia)

Kilder til billeder

Warren Buffet portræt.

The End.

Jim Carrey.


TED Talk om frygt af Tim Ferriss:

Commencement Speech af Steve Jobs:

Growth mindset

Hvilket mindset skaber de bedste resultater? “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Carol Dweck fra Stanford Universitet har vist, at personer med et growth mindset klarer sig bedst, blandt andet fordi de har mod til at kaste sig over svære udfordringer, og er villige til at lære af af deres fejl.

Mere
Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset.)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Slib saven

Forestil dig en skovarbejder, der fælder træer med en sløv sav. “Slib saven,” siger du til ham. “Jeg har ikke tid,” svarer han. Mange begår samme fejl, når vi nedprioriterer aktiviteter, som ville øge vores kapacitet til at være effektive.

Husker du at slibe saven?

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Mål eller systemer?

Mange mennesker sætter mål, men glemmer at skabe systemer, til at realisere dem. Et mål er hvor du vil hen i fremtiden; et system er hvad du gør regelmæssigt. At ville skrive en bog er et mål; at skrive 30 minutter hver dag er et system. At ville løbe et marathon er et mål; at træne fire gange om ugen er et system. Hvilke systemer har du brug for i dit liv?

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Du er som dine fem bedste venner

Jim Rohn sagde: “Du er gennemsnittet af de fem personer som du bruger mest tid sammen med.” Din underbevidsthed bliver påvirket af menneskerne omkring dig. Når du er sammen med ambitiøse mennesker bliver du selv mere ambitiøs. Når du tilbringer tid med glade mennesker bliver du selv gladere. Hvem tilbringer du din tid med, og hvordan påvirker de dig?

Mere
How the People Around You Affect Personal Success (artikel) af Leo Widrich.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Er du på rette vej?

I den moderne verden skal alting gå stærkt. Vi har for meget at nå og for lidt tid. Derfor spørger vi ofte os selv: ”Hvordan kan jeg gøre det her hurtigere?” Alt for sjældent spørger vi: ”Hvor vil jeg hen, og er jeg på rette vej?”

Mere
The Seven Habits of Highly Effective People (bog) af Stephen Covey. Vane 2 handler om at definere hvor man vil hen, mens vane 3 handler om hvordan man kommer derhen.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Sådan får du inspiration

Mange mennesker drømmer om at udrette noget stort, men venter på at inspirationen kommer. Det er en doven tilgang til kreativitet: Man skriver ikke når man er inspireret – man bliver inspireret når man skriver. Somerset Maugham sagde det bedst: “Jeg skriver kun når jeg er inspireret. Det er jeg heldigvis hver morgen klokken ni.”

Mere

  • Denne artikel fra serien “Nå dine mål” udforsker idéen nærmere.
  • The War of Art af Steven Pressfield er god læsning hvis du vil lære mere om hvad, der holder mennesker tilbage fra at udleve vores kreative potentiale.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Nå dine mål #8: Hvad er din plan?

Dette er sidste artikel i serien om hvordan du når dine mål. Du kan finde hele artikelserien her.

I seriens første artikel spurgte jeg: Hvad er dit mål? Du har nu fem strategier, der kan hjælpe dig med at kickstarte rejsen mod dit mål, og med at blive på rette kurs. Derfor vil jeg nu spørge dig: Hvad er din plan? Hvordan vil du bruge strategierne til at gøre dit mål til virkelighed?

De fem strategier

Herunder er en kort opsamling på de strategier vi har været igennem. Strategierne er stærke, men de virker kun hvis du bruger dem. Dette er din chance for at skabe et overblik over hvordan du kan bruge strategierne i dit liv.

Første strategi: Beslut dig på forhånd

  • Slut dagen af med at vælge morgendagens vigtigste opgaver.
  • Hvad er dine seks vigtigste opgaver for i morgen?
  • Prioriter opgaverne efter vigtighed.
  • Hvilken opgave ville gøre den største forskel for dig at få klaret i morgen?
  • Beslut dig for at starte dagen med at løse din vigtigste opgave.

Anden strategi: Skab konsekvenser

  • Hvilket af dine mål er vigtigst for dig at opnå?
  • Offentliggør dit mål.
  • Få en accountability buddy til at holde øje med om du arbejder på dit mål.
  • Brug tracking. Hvordan kan du gøre dit mål målbart?
  • Lav væddemål med dine venner.
  • Brænd bådene. Hvordan kan du stille dig selv i en situation hvor du ikke har nogen anden udvej end at nå dit mål?

Tredje strategi: Gør det nemt

  • Er det svært at komme i gang?
  • Hvordan kan du gøre det nemmere?
  • Hvad er et eksempel på en ‘dårlig kladde’, du kan lave, og være glad for?
  • Hvor i dit liv kan du glemme resultatet, og fokusere på at komme i gang?

Fjerde strategi: Skab små sejre

  • Hvad er eksempler på fejl, du tidligere har ærgret dig over? Kan du i stedet gøre som Edison og Pixar, og betragte fejlene som en naturlig del af kampen for at nå dit mål?
  • Gør som OL-vinderen Michael Phelps, og find små sejre i din hverdag.
  • Red seng om morgenen.
  • Inddel dine mål i delmål og specifikke handlinger.
  • Udnyt kaffekort-effekten: Hver en opgave du fuldfører er en sejr.

Femte strategi: Bliv ved         

  • Hvor i dit liv har du momentum nu?
  • På hvilken måde hjælper det dig?
  • Hvad ville det betyde for dig at miste det?
  • Hvilke situationer kan der opstå, hvor du risikerer at miste dit momentum?
  • Hvad vil du gøre for at fastholde dit momentum i de situationer?

Tak fordi du læste med. Jeg vil elske at høre om hvordan du har brugt strategierne. Skriv gerne en kommentar eller send mig en besked eller e-mail.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Nå dine mål #6: Gør opgaven mindre

Dette er sjette artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20170218-182247

Den kinesiske filosof Laozi sagde: En rejse på tusind mil, begynder med et enkelt skridt. Ingen kan rejse tusind mil på en gang. Det eneste man kan, er at tage næste skridt. Det er det samme med et projekt. Du kan ikke fuldføre hele projektet på én gang. Det eneste du kan, er at tage næste skridt. Derfor er det vigtigt at inddele store projekter i små opgaver. Stephen King blev på et tidspunkt spurgt hvordan han skriver. Hans svar var: Et ord ad gangen.

Indre modstand gør det svært at komme i gang. Når man inddeler opgaven i mindre dele, bliver modstanden mindre. I bogen Zen and the Art of Motorcycle Maintenance underviser professoren Phaedrus en klasse i retorik. En ung kvinde i klassen ønsker at skrive et essay på 500 ord om byen Bozeman. Hendes problem er at hun ikke kan komme i gang. Modstanden er stor og hun har intet momentum.

Phaedrus foreslår hende at gøre opgaven mindre. “Indskrænk det,” siger han. “Bare skriv om hovedgaden.” Kvinden prøver, men hun sidder stadig fast. Phaedrus siger at hun skal gøre opgaven endnu mindre. “Indskrænk det til en bestemt bygning på hovedgaden. Tag operahuset. Start med den mursten, der er øverst til venstre.” Dagen efter kommer kvinden tilbage med et langt essay om operahuset.

Kvinden kunne ikke få begyndt på essayet fordi det var overvældende, og fordi hun ikke vidste hvad det første skridt skulle være. Da opgaven blev mindre, blev det nemt at komme i gang, og da hun først kom i gang, var den værste del overstået. Da hun havde momentum blev opgaven betydeligt nemmere.

Hvordan opfatter du fejl?

Thomas Edison blev engang spurgt om, hvordan han havde det med at have fejlet 10.000 gange i forsøget på at opfinde glødepæren. “Jeg har ikke fejlet,” svarede han. “Jeg har fundet 10.000 måder der ikke virker.” Det som de fleste ville opfatte som en fiasko, anså Edison som et nødvendigt skridt på vejen til succes. Hver en fejl bragte ham tættere på den rigtige løsning.

Der er langt fra at citere nogle kloge til at tro på dem. Mange virksomheder siger at de værdsætter innovation, og at fejl er velkomne. Alligevel bliver ansatte skældt ud for deres fiaskoer. På Pixar er det anderledes. Næsten alle deres film oplever problemer under produktionen. Det bliver set som en naturlig del af processen. Faktisk bliver der set mærkeligt på film-crew, hvis de ikke oplever problemer under udarbejdelsen af en film. Toy Story 3 var den første Pixar-film, der ikke havde en alvorlig krise under produktionen. Det udtrykte medstifteren Ed Catmull adskillige gange efter udgivelsen. Man skulle måske tro at teamet bag filmen ville være glade og stolte af det, men det var de ikke. Det er en del af Pixars kultur, at fejl og kriser hører til under den kreative process. Derfor vidste teamet, at der blev sagt mellem linjerne, at de ikke havde udfordret sig selv nok.

Ved at tænke på fejl som skridt på vejen mod dit mål, bliver du bedre rustet til at håndtere tilbagegang. Som forfatteren Jennifer Cruise har sagt: ‘Hvis du ikke fejler, udfordrer du ikke dig selv nok.’

Fra morgenmad til OL-guld

Har du nogensinde haft så travlt med et projekt, at hvert sekund hvor du ikke arbejdede på det, føltes som spild af tid? Sådan har jeg det tit når jeg forbereder nye foredrag. Hvis jeg træner, spiser eller rydder op, tager jeg mig selv i at tænke, “jeg burde arbejde på det nye foredrag lige nu.” Det ændrede sig, da jeg hørte om verdenshistoriens mest vindende OL-atlet.

Ved OL 2008 vandt svømmeren Michael Phelps, otte guldmedaljer. En del af hans hemmelighed er at hans træner, Bob Bowman, forstår loven om momentum. Bowman har skræddersyet Phelps’s rutiner ud fra denne lov. Phelps’s liv er designet til at være en serie af små sejre, der bygger videre på hinanden og skaber momentum.

På konkurrencedage følger Phelps en fast rutine. Han står op og spiser æg og havregrød. To timer før konkurrencen, laver han sine fleksibilitetssøvelser. Rækkefølgen på øvelserne er altid den samme. Alt han gør, er en lille sejr, der vil blive en del af en stor sejr. Halvanden time før konkurrencen, går han i vandet og udfører en særlig svømmerutine. 45 minutter før løbet tager han sin LZR Racer svømmedragt på. Derefter lytter han til et bestemt hiphopmix.

Når løbet starter har Phelps opbygget momentum. Han har selvtillid. Han er allerede i gang med at vinde løbet, før det går i gang. Som hans træner, Bowman, siger, “Selve løbet er bare endnu et skridt i et mønster, der startede tidligere samme dag, og som udelukkende har bestået af sejre. At vinde er den naturlige forlængelse af det.”

Gør som Michael Phelps. Fyld dit liv med små sejre, så dit store mål blot er en sejr på vejen.

Kaffekort-effekten

I 2006 lavede et forskerhold fra Columbia University en undersøgelse på en lokal café. De introducerede et loyalitets-kort til kunderne. Når man købte en kop kaffe, fik man et stempel. 10 stempler gav en gratis kop kaffe. Forskerne ville besvare dette spørgsmål: “Går det hurtigere at få de sidste stempler, end at få de første stempler?” Det gjorde det. Mennesker har en tendens til at sætte hastigheden op, når vi er tæt på målstregen. Har du oplevet at sætte hastigheden op ved slutningen af en løbetur? Eller har du oplevet, at du ofte læser de sidste 50 sider i en bog hurtigere end de første 50?

Forskerholdet fra Columbia University vendte tilbage til caféen, med et nyt eksperiment. Denne gang blev kunderne inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik et 10-stempel-kort. Den anden gruppe fik et 12-stempel-kort, hvor der allerede var to stempler på. Kortene var altså i grunden ens: begge manglede 10 stempler, før de ville give en gratis kaffe. Men 12-stempels-gruppen havde momentum. Det føltes som om de allerede var i gang. Resultatet var, at personer i 12-stempels-gruppen fik udfyldt deres kort betydeligt hurtigere end personer i 10-stempels-gruppen. Resultatet er blevet gentaget med rabatkort til bilvaske og med online shopping.

Du kan bruge effekten til din fordel. Inddel dine mål og projekter i små opgaver. Skriv alle opgaver ned, og kryds dem af når de er klaret. Hver gang du krydser en opgave af, registrerer din hjerne det som fremgang. Det giver dig en følelse af momentum.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Jeg bruger Phelps metode. Jeg stresser ikke længere over mine foredrag. Når jeg træner, træner jeg. Når jeg vasker op, vasker jeg op. Alt hvad jeg gør, er en lille sejr på vej mod mit mål.

Da jeg blev slået ud af en talekonkurrence i oktober, var det en sejr, fordi jeg lærte af det. Da jeg skrev et dårligt udkast til denne artikel, var det en sejr. Da jeg rettede artiklen var det en sejr. Hver sejr bygger videre på den foregående sejr, og skaber momentum.

I efteråret 2015, da jeg afsluttede mit kandidatspeciale, var jeg presset. Det var svært at skabe momentum, og mange dage var det svært at komme i gang med at skrive. En forskel på videnarbejde og fysisk arbejde, er at fysisk arbejde ofte er mere tilfredsstillende, fordi man kan se hvad man opnår. Hvis man bygger et hus, kan man se dag for dag at man nærmer sig målet. Det opfatter underbevidstheden, hvilket øger momentum. Videnarbejde er mindre mærkbart under processen. Hvis man arbejder på idéer eller digitale dokumenter kan man ikke altid se fremgang når dagen slutter. Det er en ulempe, fordi det gør det sværere at skabe følelsen af produktivitet og momentum. Da jeg skrev speciale overkom jeg denne barriere ved at bruge et sælger-trick. Sælgere tæller ikke hvor mange salg de laver, men hvor mange kunder de kontakter. Når man tæller fejlene med som små successer, skaber man nemmere momentum. For at gøre arbejdet på mit speciale håndgribeligt, placerede jeg et gennemsigtigt plasticbæger på mit skrivebord, og lagde en papirklips i bægret for hver side jeg skrev. Som bunken af papirklips voksede, fik jeg opbygget mit momentum, hvilket gjorde det nemmere for mig at afslutte opgaven.

Øvelse: Fem måder at bruge strategien på

  • Hvad er eksempler på fejl, du tidligere har ærgret dig over? Kan du i stedet gøre som Edison og Pixar, og betragte fejlene som en naturlig del af kampen for at nå dit mål?
  • Find små sejre i din hverdag. Brug dagen i dag som eksempel. Gør som OL-vinderen Michael Phelps. Tillad dig selv at opleve så mange små sejre som muligt. På den måde opbygger du momentum. Find mindst tre eksempler på små sejre før du læser videre.
  • Red seng om morgenen. Rådet kommer fra Tim Ferriss. De tager ti sekunder at redde seng. Det er en lille sejr, der kickstarter dagens momentum.
  • Første strategi handlede om at sætte mål for den kommende dag. Sørg for at inddele målene i delmål. At komme i form er ikke en specifik ting du kan gøre. At melde dig ind i et Fitness-center er en specifik ting du kan gøre. Skriv dine vigtigste mål ned for i morgen. Find specifikke handlinger du kan tage. Beslut dig for at gøre det vigtigste først.
  • Udnyt kaffekort-effekten. Skriv alle opgaver ned. Små praktiske opgaver tæller også. Hvis du skal handle, rydde dit skrivebord op eller besvare e-mails så skriv det på din to-do liste. Kryds dem af, når du fuldfører dem. Når du tæller hver en opgave for en ting du har gjort, skaber du en følelse af at du har fart på og når en masse. Det påvirker dig psykologisk til at komme op i gear.

Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du holder dig på rette vej, når du er kommet godt i gang.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksemplet med Michael Phelps er taget fra bogen ’The Power of Habit’ af Charles Duhigg, kapitel 4.

Eksperiment i kaffe-shop: Before Happiness af Shawn Achor, s. 117-118.

Nå dine mål #5: Gør det nemt at komme i gang

evernote-snapshot-20170103-162503

Dette er femte artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

Ifølge Steven Pressfield (forfatter til bl.a. The War of Art og Gates of Fire), har professionelle forfattere en hemmelighed, som amatør forfattere ikke kender: Det er ikke hårdt at skrive, det er kun hårdt at komme i gang. Det samme gælder for alt kreativt arbejde.

Frygt gør det svært at komme i gang. Mange forsøger at undslippe frygten, ved at lade være med at konfrontere den. Men når man undgår sin frygt, vokser den. For at overvinde frygten, er man nødt til at se den i øjnene. Som David Schwartz sagde: ”Action cures fear.” Det sker fordi handling skaber momentum.

Her er et eksempel: Er du nogensinde nervøs, hvis du skal tale foran en gruppe mennesker? Hvornår er det værst? For de fleste er svaret: Lige før talen går i gang. Når du går i gang, bliver nervøsiteten mindre. Mod slutningen af din tale har du det sandsynligvis meget bedre, end lige inden du gik i gang. Det er fordi handling kurerer frygt.

Problemet er, at hvis man ikke kommer i gang, skaber man ikke momentum. Jo længere man venter jo mere vokser frygten, og jo sværere bliver det at komme i gang. Du har sikkert hørt, at godt begyndt er halvt fuldendt. Det er fordi Loven om Momentum hjælper dig på vej, og fordi du har overvundet din frygt. Derfor handler denne strategi om at gøre det nemt at komme i gang.

To måder at bruge hjernen på

Opfyldelse af mål kræver oftest kreativitet. Man kan dele den kreative proces op i to faser. I den indledende fase skaber du idéer. I den afsluttende fase evaluerer du idéerne og udvælger de bedste. Du bruger din hjerne forskelligt i de to faser. I den indledende fase er du kreativ og opfindsom. I den afsluttende fase er du kritisk og analytisk.

Forskeren Mihalyi Csikszentmihalyi beskriver to måder at tænke på: Divergent tænkning og konvergent tænkning. Jeg kalder det kreativ tænkning og kritisk tænkning. Kreativ tænkning sker når du finder på idéer, tænker abstrakt og tænker ud af boksen. Det foregår hovedsageligt i højre hjernehalvdel. Kritisk tænkning sker når du tænker analytisk, eksempelvis når du opsummerer, evaluerer og udvælger. Her bruger du især venstre hjernehalvdel.

Nedenstående figur, viser forskellen på divergent (kreativ) tænkning og konvergent (kritisk) tænkning. I første fase skabes der mange forskellige idéer, i anden fase vurderes, udvælges og forbedres de bedste idéer.

picture1x

Kilde: Kaner, S., & Lind, L. &. (2007). Facilitator’s guide to participatory decision-making (2. udg.). Jossey-Bass, side 6.

Det er vigtigt at skelne mellem måderne at tænke på, fordi det er svært at gøre begge dele på samme tid. De to processer modarbejder hinanden. At gøre begge dele samtidigt ville være som at køre bil, og trykke på speederen og bremsen på samme tid. Tænk kreativt når du gør det, og tænk kritisk når du gør det. Hvis du forsøger at gøre begge dele samtidigt, begrænser du dig selv.

Når man skal i gang er man i den indledende fase. Her har man brug for kreativ tænkning. Man har brug for idéer. Jo flere idéer jo bedre. Hver gang man får en idé bygger man momentum, og det bliver nemmere at få næste idé. Den fejl de fleste begår er at bruge kritisk tænkning allerede her. Når de får en idé begynder de at evaluere, kritisere og finpudse. Det stopper momentum, og gør det svært at få flere idéer.

Så længe du ikke er i gang endnu, har du ikke brug for kritisk tænkning. Fokusér på at komme i gang. Gør det nemt for dig selv at skabe momentum.

Glæden ved dårlige kladder

Mange tror at succesfulde forfattere har det nemt. Men det er en løgn som man fortæller sig selv, for at have en undskyldning for ikke at gå i gang. Det er en form for indre modstand. Succesfulde forfattere har det ikke nemmere end andre – de gør det blot nemmere at komme i gang. Det gør de ved at acceptere, at dårlige kladder er en del af gode bøger.

For at sætte pris på dårlige kladder, er det vigtigt at kende deres formål. Mange tror at en kladde bør være så tæt på et færdigt produkt som muligt. Det er en misforståelse. Formålet med en kladde er at komme i gang. En mangelfuld kladde er en god start. Du kan altid forbedre den på et senere tidspunkt, når du tænker kritisk. I første omgang handler det om at komme i gang, og skabe momentum.

Dårlige kladder er en del af den kreative proces, uanset som du er forfatter, marketingchef eller fysiker. Da Albert Einstein fik vist sit kontor på Princeton University i 1933, blev han spurgt hvad han havde brug for. “Et skrivebord, en stol, papir og blyanter,” svarede han. “Og en stor papirkurv, så jeg kan smide alle mine fejltagelser væk.”

Glem resultatet

Sådan beskriver Steven Pressfield slutningen på en normal arbejdsdag: “Klokken er tre eller halv fire. Kontoret er lukket. Hvor mange sider har jeg skrevet? Det er lige meget. Er de gode? Jeg tænker ikke på det. Det eneste, der betyder noget, er at jeg fik gjort mit arbejde.”

Vær stolt hvis du har gjort dit bedste. Du kontrollerer ikke resultatet, kun din egen indsats. Det vigtige er derfor ikke hvad du præsterer i dag, men at du vinder på langt sigt. Det har du stor sandsynlighed for, hvis du overvinder din indre modstand, og skaber positivt momentum hver dag. Det er lige gyldigt om en kladde er dårlig. Det handler om at komme i gang. Fokusér på din indsats, og glem resultatet.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

De fleste af mine idéer er elendige. Det plejede at irritere mig. Jeg kritiserede ofte mine egne idéer så meget, at jeg mistede lysten til at finde på flere. Det ændrede sig da jeg indså at dårlige idéer er en del af den kreative proces. Det er svært nok i sig selv at finde på idéer. Der er ingen grund til at gøre det sværere ved at være kritisk før man kommer i gang. Det vigtigste er at starte, og skabe momentum.

Jeg gør det nemt for mig selv. Jeg slår stavekontrollen fra når jeg skriver, for at undgå kritisk tænkning. Jeg skriver på et tidspunkt, og retter på et andet tidspunkt. Når jeg gør begge dele på én gang, bremser jeg mig selv. Når jeg retter, slår jeg stavekontrollen til igen, og lader jeg mig selv være kritisk. Det første udkast til denne artikel var elendigt. Hvis du så det ville du dø af grin (og jeg af skam).

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Gør det nemt at komme i gang. Start med at tænke kreativt. Slå din indre kritikker fra. Glem resultatet. Hvis du går i gang, har du vundet.

Perfektionisme er farligt, fordi det gør det svært at skabe momentum. Hvis du vil i gang med at træne, er det fristende at ville gøre det perfekt fra starten. Men hvis du vil træne fem gange den første uge, gør du det for svært for dig selv. Du risikerer aldrig at komme i gang. Sæt et lavere mål, og gør målet større i næste uge. Byg langsomt op.

Spørgsmål til refleksion:

  • Gør du dine mål svære at komme i gang med?
  • Hvordan kan du gøre det nemmere?
  • Hvad er et eksempel på en ‘dårlig kladde’, du kan lave, og være glad for?
  • Hvor i dit liv kan du glemme resultatet, og fokusere på at komme i gang?

Den næste artikel i serien kommer i næste uge. Den går mere i dybden med hvordan du gør det nemt at komme i gang med de projekter du brænder for. Du får blandt andet idéer, som bliver brugt af OL guldvinderen Michael Phelps og filmstudiet Pixar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Om divergent og konvergent tænkning:

  • Bager, T., Ullersted, M., Blom, U., Byrge, C., & Borg Larsen, T. (2010). Idea House. Saide 49-50.
  • Csikszentmihalyi, M. (1996). The Creative Personality. Retrieved 2011 йил 11-Maj from Creativity: The Work and Lives of 91 Eminent People: http://www.innov2010.eu/IMG/pdf/Creativity_MC.pdf, side 1 til 4.
  • Kaner, S., & Lind, L. &. (2007). Facilitator’s guide to participatory decision-making (2. edition). Jossey-Bass, side 6.

Du kan læse mere om hvorfor dårlige kladder er vigtige i “Bird by Bird” af Anne Lammott. Hun kalder det “Shitty first drafts”.

Nå dine mål #3: En ide til 400.000 dollars

Dette er tredje artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20161230-163358

Mennesker har en begrænset mængde mental energi, som bruges til at træffe beslutninger, løse opgaver og udvise selvkontrol.

Forestil dig at du sidder i sofaen og ser en god Tv-serie. Du har en svær opgave, som du burde gå i gang med. Det kunne være et universitetsprojekt eller noget du skal forberede til din arbejdsplads.

Opgaven er svær at komme i gang med, og det eneste du har lyst til, er at blive siddende i sofaen. Det er svært at komme i gang fordi du har to kræfter imod dig. Indre modstand og negativt momentum.

Efter et par afsnit, tænker du, “Nu er det nok!”. Du rejser dig og går i gang. Det har kostet dig mere end din tid at udskyde det så længe. Hvis du længe har forsøgt at tage dig sammen, har du langsomt tæret på din viljestyrke. Du har altså spildt en del af din mentale energi, og har derfor færre resurser til rådighed når du går i gang med at løse din opgave.

Hvad kan du gøre for at komme i gang med din vigtigste opgave, uden at bruge mental energi på at tage dig sammen? For at besvare dette spørgsmål skal vi 99 år tilbage i tiden.

En idé til 400.000 dollars

I 1918 ønskede Charles Schwab at forbedre produktiviteten på Bethlehem Steel. Derfor mødtes han med konsulenten Ivy Lee. Lee ville have 15 minutter med hver af virksomhedens topledere. Schwab spurgte om prisen. Lee svarede: “Om tre måneder, kan du sende mig en check på det beløb som du mener, at min hjælp var værd.”

Lee lærte toplederne en hemmelighed om produktivitet. Den gik ud på at afslutte hver arbejdsdag med at prioritere de seks vigtigste opgaver for den kommende dag. Dagen efter starter man med den vigtigste opgaver, og arbejder sig igennem listen. Man arbejder altid på den vigtigste opgave.

Flere forfattere har foreslået lignende metoder. I bogen Syv Gode Vaner, er den tredje vane eksempelvis at gøre det vigtigste først. Idéen er simpel, men svær at følge. Din vigtigste opgave er oftest svær at komme i gang med, fordi din indre modstand er stærkest her. Bethlehem Steel brugte metoden i tre måneder, som aftalt, hvilket resulterede i stor fremgang. Schwab skrev en check til Lee på $25.000 (svarende til cirka $400.000 i dag).

Beslut dig på forhånd

Lee’s metode kan hjælpe dig med at fokusere på hvad der er vigtigt, og med at spare på din mentale energi. Når du starter dagen med at finde en liste frem med dagens vigtigste opgaver, behøver du ikke tage stilling til hvilken opgave du skal gå i gang med. Beslutningen er truffet. Eftersom beslutningstagen er noget af det mest drænende for din mentale energi betyder dette, at du har mere energi til rådighed til at løse dagens opgaver. Du bruger mindre energi på at vælge hvad du skal arbejde på, og mere energi på at klare opgaverne.

Vær så specifik som muligt. Hvornår vil du stå op, og hvornår vil du gå i gang med opgaven? Jo mere specifik du er, jo større er sandsynligheden for at du vil følge din plan. Det er blandt andet blevet demonstreret i en artikel udgivet i Journal of Personality and Social Psychology. Studerende skulle aflevere et projekt efter en ferie. De studerende blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Forsøgsgruppen blev bedt om at lægge planer for hvornår de ville sætte tid af til at lave opgaven, og hvor de ville være mens de lavede den. Kontrolgruppen fik ingen instrukser. I forsøgsgruppen afleverede 75% projektet til tiden. I kontrolgruppen afleverede 33% projektet til tiden. Lignende undersøgelser bekræfter resultatet.

Skab positivt momentum

Når du går i gang med din vigtigste opgave skaber du momentum. Det gør det nemmere at klare resten af dagens opgaver. Ligesom det er nemt at fortsætte med at skubbe en bil når den er kommet i gang, er det nemt at fortsætte med at løse dagens opgaver, når du først er i gang.

Når du slutter dagen med at vælge hvilke opgaver du skal løse i morgen, er du proaktiv. Du vælger hvad du bruger din tid på, ud fra dine mål og værdier, i modsætning til at reagere på omgivelser og humør. På den måde tager du ansvar for dit liv, og skaber positivt momentum.

Hvis du ikke selv vælger hvad du vil, bliver det overladt til tilfældigheder. Hvis det sker vil du sandsynligvis bruge tid på at tjekke Facebook, læse nyheder eller besvare e-mails, i stedet for at gøre hvad der skal til for at nå dine mål.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Hver morgen når jeg vågner, finder jeg dagens to-do liste frem. Jeg går i gang med den vigtigste opgave. Jeg nægter at logge på Facebook eller tjekke e-mail før jeg har arbejdet uforstyrret mindst et par timer. Jeg ved at hvis jeg går på Facebook bliver jeg distraheret.

Det lykkes ikke altid. Nogle gange falder jeg for fristelsen og starter dagen med Facebook eller YouTube-videoer. De dage hvor jeg gør det, når jeg aldrig så meget som når jeg starter dagen proaktivt. Jeg er heller ikke så glad, fordi jeg føler at jeg spilder min tid. Derfor forsøger jeg at starte hver morgen med at løse dagens vigtigste opgave.

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Bethlehem Steel fik så meget ud af strategien, at Schwab valgte at betale Lee $25.000. Du kan bruge strategien på dit arbejde, eller til at nå dine personlige mål. Hvad ville det give dig, hvis du startede hver dag med at løse din vigtigste opgave, i stedet for at fokusere på mindre vigtige ting?

Hvad er dine vigtigste opgaver for i morgen? Hvis det er svært at vælge, kan du bruge disse spørgsmål som inspiration:

  • Hvilken opgave ville påvirke dit liv mest at få løst?
  • Hvilken opgave har du længe udsat på grund af undskyldninger eller frygt?
  • Hvilken opgave negligerer du selvom du ved, at den er vigtig?
  • Hvis du med 100% sikkerhed vidste du havde gjort en bestemt ting om en uge, hvad ville du så ønske den ting var?

Normalt laver jeg morgendagens to-do-liste om aftenen, men uanset hvornår på dagen du læser dette foreslår jeg at gøre det nu. Vælg de opgaver, der er vigtige for dig og prioriter dem. Bestem dig nu for hvad tidspunkt i morgen du sætter af til disse opgaver. Det bedste er at gøre det som det første når du står op. Eller endnu bedre, gå i gang med det samme. Så har du allerede positivt momentum i morgen.

Den næste artikel i serien handler om hvordan du kan skabe konsekvenser, der gør dig mere tilbøjelig til at nå hvad du sætter dig for. Den kommer om to uger.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Nå dine mål #2: Loven om momentum

Dette er anden artikel i serien ”Nå dine mål”. Denne artikel kan godt læses uafhængigt af den første, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde den første artikel her.

evernote-snapshot-20161216-200302
Har du nogensinde haft svært ved at gå i gang med et projekt, der var vigtigt for dig? For eksempel at komme i form, at få dit drømmejob eller at invitere en dejlig person på date. Mennesker er i stand til at rejse ud i rummet, men nogle gange kan vi ikke komme op af sofaen.

I 2011 var jeg afhængig af Tv-serien The Big Bang Theory. Det samme scenarie gentog sig hver aften. Det startede med at jeg så et enkelt afsnit. Når det var slut så jeg som regel et afsnit til. Tyve minutter til eller fra gør ingen forskel, sagde jeg til mig selv. Klokken blev ofte tre eller fire om natten før jeg stoppede. Dagen efter var jeg træt, og fik derfor ikke det optimale ud af undervisningen på universitetet.

En vis mand sagde engang: Det enkelte snefnug føler sig aldrig ansvarlig for en lavine. Det er det samme med Big Bang-episoder, og mange andre distraktioner i livet. De tyve minutter et afsnit varer, er ikke et problem, men det holder sig sjældent til tyve minutter.

Din drøm er som koldt vand

Har du oplevet følgende? Du er i svømmehallen, men er træt og ugidelig. Alligevel går du i bad, tager svømmetøj på, og går ud til bassinet. Du har ikke lyst til at hoppe i vandet, fordi du ved det vil være koldt og ubehageligt. Du står på kanten og overbeviser dig selv om at det er en god idé at udskyde svømmeturen. Omsider tager du dig sammen og hopper i. Det er koldt. Du begynder at svømme, og får hurtigt varmen. Du svømmer i en halv time, og undrer dig over at det var så svært at komme i gang. Efter svømmeturen har du det fantastisk.

At arbejde på sin drøm er som at springe i det kolde vand. Det er svært at tage sig sammen, men når man er i gang føles det fantastisk.

Hvorfor er det svært?

Forfatteren Steven Pressfield mener, at alle mennesker oplever en form for indre modstand mod at arbejde på deres mål. Han siger at alt lys kaster en skygge. Den skygge som ambitioner kaster, er indre modstand. Det er vigtigt at forstå denne modstand, fordi forståelsen hjælper dig med at overvinde den.

Indre modstand kan stoppe dig på flere måder. De mest almindelige er undskyldninger, udskydelser og frygt. Har du nogensinde haft følgende samtale med dig selv? “Jeg vil i gang med at træne, men jeg er for træt i dag. I morgen melder jeg mig ind i et fitness center, laver en træningsplan, og begynder at træne regelmæssigt. Til sommer er jeg i topform.” Det er et eksempel på at man ødelægger sine chancer for at nå sit mål.

Jeg oplever selv indre modstand på flere måder. Jeg har længe villet skrive denne artikelserie, men min indre modstand var for stor. Jeg blev ved med at udskyde det. Jeg har også længe villet deltage til en open mic stand-up aften, for at rykke mine grænser og hjælpe mig til at indarbejde humor i mine foredrag. Her har min indre modstand taget form som frygt. Hvad hvis jeg ikke er sjov?

Indre modstand har en lang historie bag sig. Da mennesker levede i jæger-samler samfund, var det klogt at lytte til sin frygt. Janteloven var en god overlevelsesstrategi. Det var en dårlig idé at tro, at man var noget. Det kunne koste én livet. Frygten hjalp mennesker til at holde lav profil. Men det har ændret sig. I dag bliver du ikke udstødt fra stammen eller slået ihjel for at sige noget dumt (her taler jeg af personlig erfaring). For at nå dine mål er du nødt til at overvinde din indre modstand.

Loven om momentum

Har du prøvet at skubbe en bil i gang? Det sværeste er at få bilen til at bevæge sig. Når den først triller, er det nemt at fortsætte med at skubbe den af sted.

Fænomenet kan forklares ud fra Newtons første lov: Et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller jævn, retlinjet bevægelse, medmindre det af ydre kræfter tvinges til at ændre denne tilstand.

Inden for psykologi kan Newtons Lov omskrives til Loven om momentum. Den siger at uanset hvad du gerne vil, er det sværeste at få begyndt. Når du først er i gang, er det nemt at fortsætte.

Princippet er det samme uanset hvad du udskyder. Det kan være svært at tage sig sammen til at tage på arbejde, gøre rent eller at løbe en tur. Men når du er i gang, føles det godt, ligesom at springe i det kolde vand.

Forestil dig at du står på toppen af et bjerg med en snebold. Du kaster den af sted, og den begynder at trille ned ad bjerget. Mens den ruller, samler den sne, og vokser sig større. Jo større bolden bliver, jo mere kraft får den. Og jo sværere bliver den at stoppe. Til sidst er det en lavine. Den har så meget momentum, at den er umulig at stoppe. Psykologisk momentum virker på samme måde. Jo længere du udskyder noget, jo sværere bliver det at komme i gang. Hvis du udskyder på grund af frygt, vil frygten vokse. Hvis du udskyder på grund af dårlige undskyldninger, vil du finde på flere af dem.

Positivt og negativt momentum

Der findes både positivt og negativt momentum. Da jeg var afhængig af The Big Bang Theory havde jeg negativt momentum. Jo flere aftener jeg brugte på at se serien, jo sværere blev det at bryde vanen. Jeg har haft mange former for negativt momentum i mit liv. Det har gjort det svært at komme i form, at komme i gang med at læse bøger, og at nå mine mål.

De senere år har jeg lært hvor effektivt det er at skabe positivt momentum. Det har været det vigtigste værktøj for mig, til at nå mine mål. Momentum har gjort det muligt for mig at holde foredrag, at fastholde min blog og at træne regelmæssigt. Du kan også bruge momentum til at nå dit mål.

I de kommende artikler får du specifikke strategier til at komme i gang når det er svært, og til at fastholde momentum når du har det. I hver artikel er der et eksempel på hvordan jeg har brugt strategien, og en øvelse, der viser hvordan du kan bruge den til at nå dit mål. Hvis du ikke har et specifikt mål, er det her din chance. Gå tilbage til artiklen fra sidste uge og lav øvelsen. Du kan gøre det på 15 minutter, eller måske 45 hvis du er lige så langsom som mig. Strategierne fra de kommende artikler har været til stor gavn for mig. Hvis du bruger dem, kan de også være det for dig.

Den næste artikel i serien “Nå dine mål” kommer i uge 1.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, inklusive en samlet oversigt over denne artikelserie? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Hvad er dit mål? (Om at sætte mål)

Artikel om Newtons første lov

Løft andre med dine ord

Screenshot 2016-03-18 11.33.34

Originalt foto: Roberto Faccenda

Når man samarbejder med andre, er god feedback uundværligt. At give feedback er et stort ansvar. Dine ord kan enten løfte den person du taler til, eller holde hende nede. De seneste år har jeg mødt nogle af landets dygtigste undervisere, og set hvordan de giver feedback. Her får du mine bedste tips til at give feedback, der skaber resultater.

Fire slags feedback

Hvad er målet med at give feedback? Det kommer an på situationen. Jeg synes, at de følgende mål er passende i de fleste tilfælde: At give konstruktiv kritik, og samtidigt løfte modtagerens motivation og selvtillid. For at vide om du giver god feedback, er det derfor værd at stille dig selv to spørgsmål: 1) har jeg givet konstruktiv kritik? 2) har jeg løftet modtageren? Svarene på de to spørgsmål afgør hvilken form for feedback der er tale om.

feedback-billede
© Christian Staal’s kragetæer 2016

Det er sjældent, at jeg ser hvad jeg vil kategorisere som “ingen feedback”. De fleste roser eller kritiserer til en hvis grad.

“Ren ros” opstår når personen som giver feedback mangler modet eller evnerne til at kritisere konstruktivt. Skulderklap føles godt, men er ellers ubrugeligt. Det er ligesom tomme kalorier. Det giver et øjeblikkeligt “high”, men forsvinder kort tid efter.

Den form for feedback jeg hyppigst støder på er “ren kritik”. De fleste ved, at ren ros er ubrugeligt, og overkompenserer ved at give ren kritik. Når man giver ren kritik viser man i det mindste, at man kan forholde sig kritisk. Mange af os fokuserer så meget på kritikken, at vi glemmer at løfte modtageren. Hvis vi er for hårde i vores feedback, undskylder vi det med “jeg skal jo være ærlig” eller “det kan ikke bruges til noget, hvis jeg kun roser.”

Når du giver feedback, har du et stort ansvar. Hvordan du leverer din feedback, afgør hvorvidt personen ser samtalen som en sejr eller et nederlag. Hvorfor gøre en person ked af det, når du i stedet kan løfte hende ved at formulere dig på en positiv måde?

Selv hvis du kun er interesseret i at skabe resultater, kan du med fordel gøre dit budskab opløftende. Hvis du kun kritiserer, trænger du modtageren op i et hjørne. Alle afskyr følelsen af at have gjort et dårligt stykke arbejde. Derfor vil modtageren gå i forsvarsposition. Hun vil fokusere på at modargumentere din kritik, og ikke på hvordan hun kan implementere dine forslag. Dine kollegaer ser måske voksne ud, men i virkeligheden er de fleste af os følsomme børn, fanget bag voksne facader. Hvis du ikke tager højde for det, mister du muligheden for at samarbejde effektivt.

De bedste personer at få feedback af er dem, der giver forbedringsforslag på en opløftende måde. Det kalder jeg “god feedback”. Når du giver god feedback hjælper du modtageren med at løse sine vigtigste udfordringer, du øger hendes selvtillid og motivation, og du giver hende lyst til at lytte til dig igen. Jeg kender flere, der giver feedback på den måde, og jeg søger deres råd gang på gang.

Sådan giver du god feedback

Her er fire forslag til hvordan du kan gøre din feedback både konstruktiv og opløftende.

1. Hav både ros og forbedringsforslag.

Den vigtigste forudsætning for at give god feedback er, at du efterlader modtageren med forbedringsforslag, og lysten til at arbejde videre. I Toastmasters bruger vi ofte den klassiske “sandwich-model”: start med noget ros, giv et par forbedringsforslag, og slut af med ros. På den måde får man pakket sin konstruktive kritik ind på en spiselig måde.

2. Vælg det vigtigste: Bikini-modellen.

Modtageren af din feedback kan ikke forbedre 10 ting på én gang. Som Jim Collins har sagt: Hvis du har flere end tre prioriteter, har du ingen. Vælg hvad der er vigtigst at forbedre, og fokusér på det. Sidste år mødte jeg en person, der bruge begrebet “bikini-modellen”. Bikini-modellen går ud på at dække det mest nødvendige og intet andet. Hvis du kun fokuserer på det vigtige, er der større sandsynlighed for at dine forslag vil blive brugt.

3. Fokuser på indholdet.

Sørg for at modtageren ikke føler sig angrebet. Din opgave er ikke at evaluere modtageren som person, men derimod hans idé, produkt eller præstation. Det bør afspejles i måden du udtrykker dig på. Hvis du skal give feedback på en skriftlig rapport, og synes at der er for mange tillægsord, kan du formulere dig på flere forskellige måder. Hvordan ville du formulere dette budskab? Tænk over det et øjeblik før du læser videre. Mange ville nok sige: “Du bruger for mange tillægsord.” Det er ikke en forfærdelig formulering. Men den fokuserer mere på personen end nødvendigt. Hvad med i stedet at sige: “Teksten kunne blive endnu bedre hvis der var færre tillægsord.” Så handler det ikke om personen, men om teksten. Det gør kritikken mindre personlig, hvilket reducerer modtagerens behov for at gå i forsvarsposition.

4. Brug positive ord.

Din måde at formulere dig på har stor betydning for hvordan modtageren opfatter din feedback. Hvis du eksempelvis skal give feedback på en mundtlig præstation, og du synes at vedkommende snakker for lavt, så sig ikke “du snakker for lavt”. Sig i stedet: “Jeg vil foreslå dig at tale højere, så man bedre kan høre hvad du siger.” Den første version lyder som et angreb, mens den anden lyder som en invitation. Jeg har et par gange arbejdet som team-leder på Camp True North, hvor feedback er en vigtig del af arbejdet. Her hører jeg ofte ordet “udviklingsmulighed”, når nogle har forslag til forbedringer. Tænk over det. Hvis man får at vide at man gør noget forkert, eller at man skal gøre noget bedre, så føler man sig angrebet. Men hvem vil ikke gerne have en mulighed for at udvikle sig?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Denne artikel er baseret på mine erfaringer med True North, utallige Toastmasters møder, og en workshop af Andreas Møgelhøj om evaluering af præsentationer.

Læs en artikel om min erfaring med True North samt Toastmasters her.

Læs mere om True North på deres hjemmeside.

Her kan du signe op til at modtage public speaking tips fra Andreas Møgelhøj en gang om ugen.

Hvis du vil øve dig i at give og modtage feedback, er Toastmasters et god sted. Der er klubber i København, Fredensborg, Odense, Kolding, Esbjerg, Aarhus og Aalborg. Du kan finde mere information om Toastmasters her.

Update 10. december 2016: Adam Grant har skrevet en god artikel om hvorfor sandwich-metoden ikke altid er det bedste valg.

Kilde til foto.

Tak til Mette Overgaard Larsen, Malene Bruun Pedersen og Philip Staal for at give mig god feedback på denne artikel.

Sådan genvinder du fokus

online slacklining on line

Foto: Max Heidenfelder

De seneste uger har jeg skrevet om danskernes afhængighed af online distraktioner. Personligt er mit problem især, at jeg tjekker e-mail og Facebook for ofte. Jeg tror ikke jeg er alene her. I dette indlæg deler jeg 3 tips, der hjalp mig med at genvinde kontrollen over mine online vaner. Jeg bruger e-mail som eksempel, men idéerne virker på samme måde for andre online aktiviteter.

1. Brug tracking

Tracking går ud på at måle din adfærd. Mål hvor mange gange om ugen du tjekker e-mail. Eller hvor meget tid du bruger på e-mail, hvis du synes det er der problemet ligger. For mig er antallet af gange vigtigst, fordi det indikerer hvor ofte jeg lader e-mails afbryde mig.

Jeg tracker en uge ad gangen. Hver søndag ser jeg hvor mange gange i løbet af ugen jeg har tjekket e-mail. (Dette tal kan til tider være skræmmende.)

Jeg sender min tracking til nogle udvalgte personer, som jeg respekterer og som kender mine mål. Bevidstheden om at de ser hvor mange gange jeg tjekker e-mail, får mig automatisk til at gøre det mindre. Det virker på grund af Hawthorne-effekten, som jeg skrev om i januar.

Jeg bruger iPhone-app’en ‘Kounter’ til at notere hver gang jeg går online. Hvordan du noterer din tracking er ligegyldigt, bare det er nemt og hurtigt. Det ville være smartere med en app, der automatisk registrerer hvor mange gange man logger på Gmail, Facebook, osv. (uanset hvilken enhed man logger ind fra). Hvis du kender sådan en app, vil jeg gerne høre fra dig.

2. Zeigarnik-effekten: Planlæg e-mail sessions

Zeigarnik-effekten er den menneskelige hjernes tendens til at minde os om ufuldendte opgaver. Hvis du er i gang med en opgave, og stopper før den er færdig, vil din hjerne fortsat fokusere på den. Når du færdiggør opgaven, giver hjernen dig fred. Effekten er opkaldt efter den russiske psykolog, Bluma Zeigarnik, der var den første til at dokumentere den.

Videnskabelige forsøg har vist, at det ikke er nødvendigt at fuldende en opgave for at få fred. Hvis man laver en plan for hvornår man vil arbejde videre, lader hjernen være med at komme med påmindelser, fordi den ved at der er styr på det.

Du kan bruge Zeigarnik-effekten til at gøre det nemmere at holde fingrene fra indboksen, ved at planlægge hvornår du vil tjekke e-mail. Fordelen ved at planlægge dine e-mail sessions, er at du vil tænke mindre på e-mails resten af tiden, fordi din underbevidsthed ved at der er styr på det. Det gør det nemmere at fokusere på den opgave du er i gang med. Planlæg dine e-mail sessions ud fra dine behov. Du kan sagtens planlægge mange på en dag. Målet er at slippe for at tænke på e-mail resten af tiden.

3. Hav en ‘next time online’-liste

Her er et klassisk problem. Du arbejder fokuseret. Koncentrationen er i top. Men så kommer du i tanke om, at du skal tjekke noget online. Måske er det nødvendigt for at komme videre med den opgave du er i gang med. Måske er det noget andet spændende som du ikke vil glemme.

Det sker tit for mig. Jeg går online for at tjekke noget, og før jeg ved af det, har jeg surfet på internettet i 30 minutter. At tjekke noget online er som at sejle ind i Bermuda-trekanten. Rejsen tager altid længere tid end planlagt – og nogle rejsende farer vild og vender aldrig tilbage.

Der er ingen grund til at gå online flere gange end nødvendigt. Men det er heller ikke en god strategi at huske hvad du skal tjekke næste gang du er online. Hvis du gør det, vil Zeigarnik-effekten sørge for at du ikke får fred.

For at løse problemet kan du bruge en ‘next time online’-liste. Her skriver du hvad du skal tjekke næste gang du er online. På den måde undgår du at blive afbrudt og spilde en masse tid online, og du undgår at blive plaget af Zeigarnik-effekten. Det giver dig gode forhold til at fokusere på den opgave du arbejder på.

I løbet af et par timer kan listen vokse sig stor. Du har måske 10 eller 15 småting du skal klare online. Når de står på en liste kan du klare dem i samme session. Det påvirker dig til at få dem alle ordnet, før du farer vild på internettet og giver din opmærksomhed til ligegyldige ting. Listen kan hjælpe dig til at gå online én gang i løbet af en morgen i stedet for 15 gange.

Hvad virker for dig?

De tre råd er simple, men de har været til stor gavn for mig. I efteråret tjekkede jeg e-mail og Facebook flere gange om dagen end jeg har lyst til at indrømme. Jeg farede vild på internettet. Efter at have implementeret de 3 råd fra denne artikel, er det lykkedes mig at begrænse mit Facebook og e-mail forbrug til 2-3 gange om dagen.

Hvis du vil have mest muligt ud af artiklen, vil jeg anbefale dig at vælge hvilket af de 3 råd, der giver mest mening for dig. Implementer det allerede i dag. Jeg er nysgerrig efter om rådene er brugbare for dig, og om du har andre forslag til at skabe fokus. Skriv gerne en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Videre læsning

Læs mere om Hawthorne-effekten (grunden til at tracking virker)

Om Facebook-afhængighed

Myten om multitasking

Om checklister

Kilder

Om Zeigarnik-effekten: ‘Willpower’ af Roy Baumeister – kapitel 3. Du kan også læse om effekten her: http://www.psychwiki.com/wiki/Zeigarnik_Effect

Link til foto (billedet er copyright-beskyttet, og optræder her med fotografens tilladelse.)

Myten om multitasking

Er du god til at multitaske? Vi lever i en verden, der forventer at man altid er online. Fordybelse er blevet sat til side til fordel for multitasking, men videnskabelige undersøgelser viser, at multitasking er en myte. Hjernen kan ikke løse flere opgaver ad gangen. Det føles produktivt at have mange bolde i luften, men når der er tale om komplicerede opgaver, bliver du hurtigere færdig, hvis du løser én opgave ad gangen.

4453018910_9d02aaf925_o

Foto: Ryan Ritchie

Multitasking findes ikke

Når forskere undersøger hvordan multitasking påvirker produktivitet, bruger de ikke begrebet “multitasking”. De kalder det i stedet “task switching”, fordi det er hvad der i virkeligt sker. Du kan godt have gang i flere aktiviteter på én gang, men din hjerne kan kun fokusere på én ting ad gangen. Din hjerne kan skifte fokus så hurtigt, at det føles som om at den gør flere ting samtidigt. Det føles effektivt. Men hvis du “multitasker” tvinger du din hjerne til at skifte mellem to opgaver konstant, for at holde styr på dem begge.

Hver gang din hjerne skifter fokus, betaler du en “switch cost”. Det er en den mængde tid og energi som det koster hjernen at omstille sig til en ny opgave. Den menneskelige hjerne er god til at omstille sig, og derfor er prisen lav. Prisen på afbrydelser afhænger dog af opgavens kompleksitet. Jo mere kompliceret opgaven er, jo større switch costs betaler du for at skifte fokus.

Hvis du konstant tvinger din hjerne til gøre flere ting på en gang, hober omkostningerne sig op. Det er ligesom at køre en bil, hvor håndbremsen ikke er blevet løsnet helt. Der sker ikke noget hvis du kører et øjeblik før du opdager det. Men jeg vil ikke anbefale at køre til Paris på den måde.

Verden er distraheret

Mange videnarbejdere er distraherede. Konsulentfirmaet McKinsey lavede i 2012 en undersøgelse, der viser, at 30% af den gennemsnitlige videnarbejders tid går til at håndtere e-mails. Her vil du måske tænke, at 30% er meget, men dette er kun en del af problemet. Et yderligere problem er, at den mentale byrde som afbrydelser medfører, reducerer arbejdernes produktivitet i de resterende 70%.

I 2001 fulgte Thomas Jackson, Ray Dawson og Darren Wilson 15 medarbejdere i en britisk virksomhed i 28 dage. Undersøgelsen viser, at medarbejderne blev afbrudt af e-mail cirka hvert femte minut, og at de fleste reagerede på modtagne mails allerede inden for 6 sekunder. Den samme undersøgelse viser, at “recovery time” (den tid det tager hjernen at omstille sig, efter at have sendt en e-mail) i den pågældende virksomhed er på 64 sekunder.

Andre undersøgelser bekræfter, at afbrydelser formindsker produktivitet. En undersøgelse viser, at konstante afbrydelser svarer til en IQ reduction på 10 point. En anden undersøgelse viser, at 28% af arbejdstiden i amerikanske virksomheder bliver brugt på at håndtere afbrydelser. Det koster USA’s økonomi 588 milliarder dollars om året.

Fokus er værdifuldt

I bogen Deep Work, skelner Cal Newport mellem to forskellige måder at arbejde på. ‘Deep Work’ er arbejde, hvor man fordyber sig i én opgave, og presser sine kognitive evner til grænsen. Tænk på Van Gogh der maler, en studerende der læser til eksamen, eller en direktør der foretager en strategisk beslutning.

‘Shallow Work’, er arbejde, der kan udføres mens man er distraheret, fordi det ikke stiller samme krav til ens kognitive evner. Telefonopkald, e-mails og praktiske opgaver er Shallow Work.

Deep Work er værdifuldt, fordi det er her innovation og kreativitet opstår. For Danmark er Deep Work vigtigt, fordi vi ikke kan løbe hurtigere end Kina. Vi må fokusere på kvalitet frem for kvantitet (for det løb har vi for længst tabt). Kina håndterer Shallow Work mere effektivt end Danmark. Vores største force er Deep Work. Det gør ikke noget, at Kina løber hurtigst, hvis det er Danmark, der viser vejen.

For dig er Deep Work vigtigt, fordi det sikrer dit arbejde. Deep Work er svært at kopiere. Når du udfører Deep Work kan dit arbejde ikke automatiseres eller erstattes af billigere arbejdskraft.

Under den industrielle revolution bestod de fleste jobs af Shallow Work. Men i takt med at mange jobs indebærer videnarbejde, er Deep Work kommet til at fylde mere. Prisen på afbrydelser er højere end nogensinde før, fordi komplicerede opgaver medfører høje switch costs. Deep Work bliver sjældnere samtidigt med at det bliver vigtigere.

Hvor mange faner har du åbne på din computer lige nu?

Når man bruger internettet, er der altid mange spændende links at klikke på. Det resulterer i, at man åbner mange faner ad gangen i sin internetbrowser. Når man hopper rundt fra en fane til en anden, er det svært at fordybe sig. (Det er grunden til, at jeg er stoppet med at have links i teksten her på bloggen.)

Hvor mange faner har du åbne på din computer lige nu? Skriv svaret herunder. Når du svarer, kan du se hvad andre har svaret. Lad mig understrege, at undersøgelsen her ikke er videnskabelig, men blot en uformel test af tendensen blandt bloggens læsere. Du kan godt svare igen, selvom du tidligere har svaret.

30 personer har allerede deltaget. (Jeg lavede et opslag med undersøgelsen her på bloggen, og på Facebook.) 40% havde 3-5 faner åbne, og 23% havde 6-10 faner åbne. Over 20 faner var et mere typisk svar end kun én fane. (Note: disse tal vil måske ændre sig i takt med at flere personer stemmer.)

Mennesker er forskellige

Hvad er forskellen på en programmør og en manager? Ifølge Venture Capitalist og programmør, Paul Graham, arbejder programmører og managers på forskellige måder. En manager’s arbejdsdag består i høj grad af møder, kommunikation og afbrydelser. De opgaver som manageren skal løse på egen hånd ved skrivebordet, finder hun tid til, når der er plads i kalenderen.

Sådan kan en programmør ikke arbejde. Programmering kræver stor koncentration. Derfor foretrækker mange programmører at have lang tid ad gangen til fordybelse. Hvis opgaven er svær at komme igang med, kan der gå flere timer før arbejdet begynder at gå godt. En afbrydelse kan forsinke arbejdet med flere timer, selv hvis den ikke tager lang tid.

Mange forfattere og idéudviklere har det som programmører. Det tager tid at komme i flow, og afbrydelser koster dyrt. Sådan har jeg det selv når jeg udvikler idéer eller forsøge at forstå komplekse problemstillinger. Jeg udretter mere på 3 timer uden afbrydelser, end på 6 timer hvor jeg bliver afbrudt hvert tyvende minut (selv hvis afbrydelserne sammenlagt varer under en time). Prisen på afbrydelser er høj.

Managers og programmører har forskellige behov. Managers har brug for at kommunikere, for kunne holde overblik og koordinere. Programmører har brug for fordybelse uden afbrydelser. For managere kan det være svært at forstå, at en kort afbrydelse er et problem. For programmører er det svært at acceptere, at afbrydelser nogle gange er en nødvendighed. Den enes behov er ikke mere rigtigt end den andens. For at alle den yde deres bedste, er det nødvendigt at tage højde for begge typer af behov.

Hvordan fokuserer du i en distraheret verden?

Første skridt er bevidsthed. Vær bevidst om, at multitasking ikke nødvendigvis er produktivt – selv hvis det føles sådan. Det er især tilfældet med komplicerede opgaver. Tænk over hvilken type du er. Er du som en manager eller som en programmør? Hvis du er leder, så overvej hvilken type dine medarbejdere er.

Vi lever i en tid hvor fordybelse er populært at snakke om, men svært at praktisere. I de kommende uger vender jeg tilbage med specifikke tips til hvordan du fokuserer i en verden hvor fokus ikke er moderne.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Sådan genvinder du fokus (om hvordan du undgår at tjekke e-mail og Facebook konstant)

Happiness by Design af Paul Dolan, side 156 og 157.

Paul Grahams formidable essay “Maker’s Schedule, Manager’s Schedule” kan læses her: http://paulgraham.com/makersschedule.html

Generelt om multitasking: http://www.apa.org/research/action/multitask.aspx (APA = American Psychology Association)

Undersøgelse af e-mailvaner i britisk virksomhed: Jackson, T., Dawson, R., & Wilson, D. (2001). The cost of email interruption.Journal of Systems and Information Technology, 5(1), 81-92.

Konstante afbrydelser svarer til en IQ reduction på 10 point: O’Connell, N. (2008). Interruption overload. Strategic Direction, 24(10), side 3.

Afbrydelser fylder 28%, og det koster USA’s økonomi $588 mia om året: O’Connell, N. (2008). Interruption overload. Strategic Direction, 24(10), side 3.

McKinsey’s undersøgelse fra 2012: Deep Work af Cal Newport (side 5)

Bogen “Deep Work” af Cal Newport giver en række interessante idéer om at nogle arbejdesopgaver kræver dybt fokus (Deep Work), mens andre opgaver kan klares med mindre fokus (Shallow Work). Bogen handler ikke om multitasking, men den giver en spændende vinkel, hvis du er interesseret i hvordan afbrydelser påvirker din produktivitet, og hvad du kan gøre ved det.

Afhængig af Facebook (kronik jeg har skrevet om, at danskerne er afhængige af Facebook)

Link til foto.

De 3 vigtigste idéer fra min blog

8568568048_737cf05834_z

Foto: damn_unique (Flickr)

Tilgængeligheden af information er eksploderet de sidste tyve år. Det største problem er ikke længere at finde viden, men at vælge hvad man skal fokusere på, samt at omsætte viden til handling. Det er vigtigt for mig, at idéerne på min blog er brugbare. I dette indlæg viser jeg hvilke idéer fra bloggen, der er vigtigst for mig at bruge i 2016, og hvordan jeg vil bruge dem.

1. Viljestyrke

Idéen: Menneskers viljestyrke er begrænset. Hvis man bruger energi på én ting, har man mindre energi til andre ting. 

Jeg arbejder bedst om morgenen. Jo flere distraktioner jeg møder før jeg starter arbejdsdagen, jo mindre fokuseret er jeg, når jeg kommer igang. Hvis jeg er tilstrækkeligt distraheret, kan jeg bruge flere timer på at besvare e-mails og “researche” idéer på internettet. Disse opgaver skal klares, men ikke på bekostning af vigtigere opgaver. For at bruge min begrænsede energi så godt som muligt, gør jeg følgende.

  • Klarer dagens vigtigste opgave så tidligt som muligt. Hvis jeg arbejder 3-4 timer på dagens vigtigste opgave, før jeg går online, stiger sandsyngligheden for at dagen bliver produktiv. Derfor forsøger jeg at holde mobilen og internettet slukket indtil klokken 12 hver dag. Jeg tracker dagligt hvorvidt dette lykkes (jeg vender tilbage til tracking om lidt).
  • Træffer beslutninger på forhånd. Beslutninger dræner mental energi. En grund til, at mange fokuserer bedst om morgenen, er man endnu ikke har brugt energi på at træffe beslutninger. Jeg har brug for al min energi til at løse mine vigtigste opgaver. Derfor minimerer jeg mængden af beslutninger, jeg skal træffe før jeg går igang. Jeg træffer så mange beslutninger som muligt aftenen i forvejen, så jeg ikke skal bruge energi på det når jeg står op (man genoplader primært mental energi gennem søvn). Eksempelvis slutter jeg ofte dagen af med at skrive mål ned for den kommende dag, udvælge det vigtigste mål, og lægge tøj frem.
  • Slik- og alkohol-regler. Reglerne har to funktioner. Den mest åbenlyse er, at de begrænser mit slik- og alkohol-forbrug. Den anden funktion er, at de reducerer mængden af beslutninger jeg bliver konfronteret med, hvilket betyder at jeg har mere mentalt overskud til andre ting.

2. Checklister

Idéen: Checklister frigør mental energi, og hjælper dig med at huske vigtige ting. Checklister bygger på idéen om viljestyrke. Det er spild af energi at bruge hjernen til at huske, når du i stedet kan bruge den til at tænke. Som David Allen har sagt: ‘Your mind is for having ideas, not holding them.’

Jeg begyndte for alvor at bruge checklister sidste år. Nu er jeg storforbruger af dem. Jeg bruger checklister til blogging, personlige mål og mange praktiske ting. Jeg har endda en checkliste til at holde styr på mine checklister.

Blogging checklister

Jeg bruger flere checklister til at holde styr på min blog. Den vigtigste af disse er min udgivelsesplan, hvor jeg noterer hvad jeg vil skrive om i den nærmeste fremtid. Mit mål er at udgive et nyt indlæg på bloggen hver uge. I perioder hvor jeg har travlt, kræver det noget planlægning. Her er min udgivelsesplan uundværlig. Til bloggen har jeg også en idéliste. Når jeg får gode idéer, hører noget jeg undrer mig over, eller læser om spændende undersøgelser, skriver jeg det på idélisten. Da jeg havde blogget et par måneder, spurgte en fra min familie, om jeg ikke var bange for at løbe tør for idéer. Jeg har det omvendt: Jeg er bange for at jeg ikke kan nå at fortælle om alle de idéer jeg vil. Idélisten vokser hurtigere end jeg kan nå at følge med.

Min sidste blogging checklist bruges, når jeg offentliggør indlæg. Jeg poster alle indlæg på christianstaal.com, og på min LinkedIn-side. Jeg deler desuden en personlig update på Facebook, Google+ og Twitter. Nogle gange deler jeg mine indlæg i relevante grupper på Facebook eller LinkedIn. Hver gang jeg poster et indlæg, sender jeg det til nogle personer, der har bedt om at få besked når det sker. (Skriv en kommentar eller send en mail til christianstaalkontakt@gmail.com, hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg. Skriv hvordan du vil kontaktes. Der er frit valg, men jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke har flere brevduer.) Min checkliste for nye indlæg sikrer, at jeg husker alle disse ting, og at jeg ikke spilder mental energi på det.

GTD checklister (GTD = Getting Things Done)

Mine GTD checklister omhandler alt det jeg skal huske på en ugentlig og månedlig basis. Måden jeg bruger mine GTD checklister på, er inspireret af David Allen’s bog ‘Getting Things Done’.

Hver søndag kigger jeg tilbage på ugen der er gået, ser hvor mange af mine mål jeg har nået, og sætter mål for den kommende uge. Det samme gør jeg den sidste søndag i måneden. Mine GTD checklister minder mig blandt andet om: At tjekke eBoks, at skrive interessante idéer ned, at tage back-up af mine vigtigste dokumenter og at holde styr på min kalender.

Klassiske checklister

Jeg bruger de klassiske checklister som de fleste kender. To do lister med dagens opgaver, indkøbslister og ferie-pakkelister. Jeg har også en fitness-pakkeliste. Siden jeg indførte den, går det hurtigere med at pakke sportstasken, og jeg undgår at glemme drikkedunk eller håndklæde.

3. Tracking

Kort opsummering af idéen: Når du måler noget, fokuserer du på det, hvilket påvirker din adfærd.

Om tracking er noget for dig, afhænger af din personlighed. Jeg elsker det. Jeg tracker blandt andet ugentligt hvor mange gange jeg træner, mediterer og forbliver offline til klokken 12.

Jeg deler min tracking med et par personer, der er tæt på mig. Hver uge sender jeg dem en mail hvor jeg skriver: min tracking (antal gange jeg har trænet, mediteret osv.), hvor mange af mine ugemål jeg har klaret, og hvad målene er for den kommende uge. Hvis jeg ‘glemmer’ at træne, eller ikke opnår mine ugemål, bliver det bemærket. Tracking motiverer mig til at bruge min tid bedst muligt.

En af mine udfordringer er, at jeg nemt kommer til at tjekke e-mail og Facebook mange gange på en dag. Det er især e-mailen der trækker i perioder hvor jeg afventer svar på spændende projekter og samarbejdsmuligheder. Og jeg når jeg først har tjekket mail, kan jeg jo lige så godt se om der sker noget spændende på Facebook.

Fra denne uge begynder jeg at tracke, hvor mange gange om ugen jeg tjekker e-mail eller Facebook. Jeg tror ikke, at jeg vil kunne lide resultatet efter den første uge, men så meget desto vigtigere, at jeg bliver konfronteret med det. Det i sig selv at tracke det, vil få mig til at bruge mindre på mail og Facebook.

Det er de 3 vigtigste idéer fra bloggen, som jeg vil bruge i 2016. Hvilke lektioner er vigtigst for dig at gøre brug af i det kommende år? Der er brownie-points, hvis lektionerne kommer her fra bloggen, men jeg vil meget gerne høre fra dig under alle omstændigheder.

Spørgsmål til dig: Hvad synes du om denne måde at bruge links på?

Dette indlæg er et eksperiment. I stedet for at linke til artikler inde i teksten, som man normalt gør på blogs, har jeg samlet alle relevante links nederst i indlægget. Det er for at forbedre læseoplevelsen. Jeg oplever selv, når jeg læser på andre blogs, at jeg klikker på en masse links, og læser brudstykker på flere forskellige sider, før jeg får læst en artikel færdig. Det gør det svært at fordybe sig.

Research viser, at tekster med mange links, bliver oplevet som forvirrende. Denne research vil jeg vende tilbage til (det står på min idé-liste). I første omgang, er jeg meget interesseret i din, min læsers, mening om måden at bruge links på. Foretrækker du, at alle relevante links er samlet i slutningen af artiklen (som herunder), eller foretrækker du metoden med, at links optræder inde i teksten? Jeg vil meget gerne høre din mening uanset om du har lyst til at begrunde den. Skriv gerne en kommentar eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og links

Artikel om viljestyrke: https://christianstaal.com/2014/11/25/chokolade-radiser-obamas-jakkesaet/

Mine slik- og alkohol-regler: https://christianstaal.com/2015/12/30/a%cc%8aret-der-gik-2015/

Checklister: https://christianstaal.com/2015/01/14/checklister/

Tracking og Hawthorne-effekten: https://christianstaal.com/2016/01/12/en-maaling-kan-aendre-alt/

Research om links i artikler: http://idratherbewriting.com/2010/06/19/finally-convinced-about-removing-inline-links-to-increase-readability/

Link til foto.

De fem bedste bøger jeg har læst i 2015

FullSizeRender

Jeg elsker at læse. I år har læst 73 bøger. Jeg ved godt du tænker: ’73 bøger? Få dig et liv!’ Du har helt ret, men jeg er afhængig af bøger. Jeg kan forsikre dig om at jeg er i behandling.

Her er de fem bedste bøger jeg har læst i år.

Home Game (2009) af Michael Lewis

“The first rule of fatherhood is that if you don’t see what the problem is, you are the problem.”

IMG_0104

I Home Game fortæller forfatteren Michael Lewis om at blive far. Bogen er et mirakel, fordi Michael Lewis’s sætninger lyder som engle der synger. Jeg ser ham som en af vor tids dygtigste forfattere. Home Game er den bedste af de 3 bøger jeg har læst af ham (jeg har lige fået øjnene op for ham, og satser på at læse flere af hans bøger i 2016).

Sproget er ikke den eneste fornøjelse. Man hører om glæden ved at få børn, om bekymringerne og frustrationerne. Bogen er personlig, rørende og sjov. Her er et par sætninger jeg især nød at læse:

  • “As anyone who has only girls knows, boys add nothing to any social situation but trouble.”
  • “The second rule of fatherhood is that if everyone in the room is laughing, and you don’t know what they’re laughing about, they are laughing about you.”

11.22.63 (2011) af Stephen King

“The bullet took him in the shoulder. A red rose bloomed on his white shirt.”

IMG_0106

USA’s præsident John F. Kennedy blev myrdet den 22. oktober 1963. Engelsklæreren Jake Epping opdager en portal, der gør det muligt at rejse tilbage i tiden. Det får ham til at spørge: Hvordan ville verden være anderledes hvis man kunne forhindre mordet på Kennedy?

Tidsrejser er set før. I 11.22.63 giver Stephen King en anden vinkel på konceptet end jeg tidligere har set. Bogen er velskrevet og underholdende. Måske vil den fange dig fra første sætning, som den fangede mig med ordene, ‘I have never been what you’d call a crying man.’

Einstein (2007) af Walter Isaacson

“When shown his office, Einstein was asked what equipment he might need. ‘A desk or table, a chair, paper and pencils,’ he replied. ‘Oh yes, and a large wastebasket, so I can throw away all my mistakes.’”

IMG_0107

Walter Isaacson er vor tids ukronede konge af dybdegående biografier. Hans biografi om Steve Jobs er blandt de bedste bøger jeg har læst, og hans biografi om Benjamin Franklin er en af de bøger jeg glæder mig mest til at læse. I denne bog skriver han om Einsteins liv og univers.

Man hører om Einsteins barndom og opvækst, hans kærlighedsliv og forholdet til hans børn. Man hører om hans professionelle liv, tiden hvor han arbejdede på et patentkontor, relativitetsteorien, og diskussionerne han havde med Niels Bohr (blandt andet på en togtur i København hvor de glemte at stige af toget, fordi de var så optagede af deres snak).

Bogen går både i dybden med Einsteins liv og med hans bidrag til videnskaben. Det indbefatter detaljerede beskrivelse af rum-tid, kvantefysik og relativitetsteorien og dens implikationer. Jeg synes det var lærerigt, selvom jeg ikke forstod det hele.

Shantaram af (2003) af Gregory David Roberts

“Every day, when you’re on the run, is the whole of your life. Every free minute is a short story with a happy ending.”

IMG_0108

Bogen starter med at hovedpersonen ankommer til Mumbai i Indien efter at være flygtet fra et fængsel i Australien. Han forelsker sig straks i byen og i en kvinde. Han skaber sig venner og fjender. Han besøger en fjern landsby hvor han får navnet Shantaram, der betyder ’Guds fred’. Jeg har selv besøgt Mumbai. Bogen beskriver byen, stemningen og sanseindtrykkene på en troværdig måde.

Ligesom engelsklæreren i 11.22.63 har jeg aldrig været det man ville kalde en ‘crying man’, men Shantaram fik mig næsten til at græde. Det er en af de bedste romaner jeg har læst.

Citatet under overskriften inspirerede mig til at skrive dette blogindlæg.

How to Win Friends and Influence People (1936) af Dale Carnegie

“You can make more friends in two months by becoming interested in other people than you can in two years by trying to get other people interested in you.”

IMG_0105

Jeg udskød i årevis at læse bogen, på trods af gentagne anbefalinger, fordi titlen lyder usmagelig og manipulerende. Mange af idéerne er åbenlyse, men lettere sagt end gjort. Her er nogle af de stærkeste budskaber:

– Lad være med at skyde skylden på andre. Tag ansvar.

– Anerkend dine medmennesker for de gode ting de gør.

– Det handler ikke kun om dig. Se tingene fra den anden parts perspektiv.

– Lad være med at snakke om dig selv hele tiden. Lyt.

– Indrøm dine fejl.

Simpelt nok, men svært at gennemføre. Bogen er en god kandidat til min bedste læseoplevelse i år, fordi den er fuld af praktisk råd til hvordan man kan anvende idéerne i sit liv. Forfatteren underbygger sine påstande med eksempler fra interessante personligheder som Abraham Lincoln og Ralph Waldo Emerson.

Det var alt herfra. Hvad er de bedste bøger du har læst i år?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

 

Hvad historiske ledere kan lære dig om følgeskab

Krigsstrategen Alexander den Store og den åndelige leder Gandhi var hinandens modsætninger. En vigtig egenskab havde de dog til fælles. De var begge ledere, der evnede at få andre med sig. Bliv inspireret af Gandhi og Alexander den Store, og få andre til at følge dig.

7506238944_86bc19b48f_o

Foto: Vinoth Chandar

I gymnasiet havde jeg en lærer, der elskede at opdrage de studerende. ”I skal komme i god tid og have jeres ting klar før timen starter.” ”I skal ikke afbryde når andre har ordet.” ”I skal kunne argumentere for jeres synspunkter.” Problemet var at han selv kom for sent til timerne, afbrød os når vi havde ordet og at han ikke altid kunne argumentere for sine synspunkter.

Han elskede at sige, ”I skal ikke gøre som jeg gør. I skal gøre hvad jeg siger.” Men sådan virker den menneskelige hjerne ikke. Vi gør hvad vi ser, ikke hvad vi får besked på.

Et klassisk eksempel er at forældre siger til deres børn, ”I skal have mere motion og se mindre TV.” Ofte sidder de i sofaen mens de siger det.

Virksomheder har lignende problemer. Forestil dig en leder der spreder rygter, og undrer sig over den dårlige arbejdsmoral i virksomheden. Eller en leder der er dårligt forberedt til møder, men brokker sig over at medarbejderne ikke forbereder sig nok.

Ingen kan stoppe os

Alexander den Store førte engang sin hær gennem en ørken. Mænd og heste tørstede. En sending spejdere kom pludseligt galoperende hen til hæren. De havde fundet et lille vandløb og havde fyldt en hjelm med vand til kongen. Alles øjne hvilede på Alexander da han modtog hjelmen. Alexander takkede for gaven, hvorefter han løftede hjelmen og hældte vandet ud i det varme sand. Han ville ikke drikke før hans soldater kunne drikke med ham. Hæren jublede og klappede. En mand sagde, ”Med sådan en konge kan ingen stoppe os.”

Her er tre almindelige problemer med følgeskab og forslag til, hvordan du kan løse dem ved at lede gennem eksempel. Eksempler tager udgangspunkt i arbejdspladser. Principperne kan overføres til andre situation som fritidsaktiviteter, familieliv og venskaber.

1. Manglende tillid

Der er sket en fejl i din afdeling. Når du prøver at finde ud af, hvad der gik galt, gemmer dine medarbejdere sig bag undskyldninger. Alle har en forklaring på, hvorfor det ikke var deres skyld. Du bliver sikkert irriteret over, at dine medarbejdere ikke vil tage ansvar, men hvordan reagerer du selv?

Hvis du skal forklare din chef, at der er sket fejl i din afdeling, så lad være med at forklare, hvorfor det ikke var din skyld. Fokusér i stedet på, hvad du vil gøre anderledes fremover. Tag ansvar, når noget går galt, og dine medarbejdere vil følge dit eksempel.

2. Manglende ærlighed

Alle ledere ønsker ærlighed fra deres medarbejdere. Når dine medarbejdere begår fejl, ønsker du, at de fortæller dig det. Din reaktion afgør, om dine medarbejdere tør komme til dig en anden gang. Måske er din naturlige reaktion at blive irriteret, men hvis du begynder at råbe og skrige, kommer dine medarbejdere ikke til dig en anden gang.

Du skal behandle dine medarbejdere med respekt og fokusere på, hvordan I kan rette op på fejlen. Det er ikke nok at sige, at de kan komme til dig, hvis de laver fejl. Du skal også vise det gennem din opførsel.

3. Stress

Mange arbejdspladser siger, at de gør, hvad de kan for at hjælpe deres medarbejdere med at undgå stress. Det er ikke nok at sige ” du skal ikke stresse over det”, eller ”vi når det nok”. Det er en god start, men det er langt vigtigere, hvad du viser dine medarbejdere.

Hvis dine medarbejdere har mere at lave, end de kan nå, og hvis de ser, at du er stresset, bliver ordene tomme. Første skridt er at tage dig af dig selv. Din energi smitter af på dine medarbejdere, så sørg for at tage vare på dig selv.

Undgå fx at sende e-mails til dine medarbejdere om aftenen eller i weekenden. Hold fri, når du har fri. Det signalerer også til dine medarbejdere, at de kan holde fri, når de ikke er på arbejde.

Gandhi: ”Vær den forandring du ønsker at se i verden”

En kvinde er bekymret for sin søns helbred, fordi han spiser for meget sukker. Hun opsøger Gandhi op spørger ham, ”vil du ikke forklare min søn, at han skal lade være med at spise sukker?”

”Okay,” siger Gandhi efter en kort tænkepause. ”Men ikke i dag. Kom tilbage om to uger”. Kvinden tager skuffet sin søn med hjem.

Efter to uger kommer hun tilbage. Gandhi ser på drengen. ”Lad være med at spise sukker. Det er ikke godt for dig.” Kvinden kigger på Gandhi. ”Hvorfor ville du vente to uger med at sige det til min søn?” ”For to uger siden spiste jeg selv sukker,” siger Gandhi. ”Jeg var nødt til at stoppe, før jeg kunne bede din søn om at gøre det.”

Øvelse: Led gennem eksempel

Her er en øvelse, der kan hjælpe dig med at være en rollemodel for andre. Jeg har brugt en arbejdsplads som eksempel, men idéerne kan bruges i andre områder af dit liv.

  1. Spørg dig selv: hvad er de tre største problemer i min organisation?
  2. For hvert problem, spørg: hvordan ønsker jeg, at mine medarbejdere skal ændre adfærd for at gøre situationen bedre?
  3. Når du ved, hvad du ønsker fra dine medarbejdere, så spørg: hvordan kan jeg være et eksempel på den adfærd, jeg ønsker? Er der for meget brok i afdelingen? Stop selv med at brokke dig. Er der for meget sladder? Lad være med selv at deltage i sladder.
  4. Svar nu på disse to spørgsmål: hvilket af de tre problemer har størst konsekvenser? Ville det gøre en forskel, hvis jeg gik foran med den adfærd, jeg ønsker af mine medarbejdere?
  5. Vælg hvilket problem du vil fokusere på, og beslut dig for én konkret ting, du kan gøre for at være et godt eksempel.

Stephen Covey skriver i Syv Gode Vaner: Vær et lys, ikke en dommer. Vær en rollemodel, ikke en kritiker. Gandhi stoppede med at spise sukker, Alexander den Store hældte sit vand ud i sandet. Hvad kan du gøre dagligt for at inspirere andre?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Stephen Covey: Syv gode vaner

Steven Pressfield: The Warrior Ethos

Richard Daft og Robert H. Lenge: Fusion Leadership

Ron Friedman: The Best Place to Work

Kilde til foto.

Denne artikel optræder på Lederweb.dk.

 

WOW-effekten: Vi elsker gratis ting

Her er et gæsteindlæg jeg har skrevet til MX media.

woweffekten

Julen er gavernes tid. Skal du give dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder en gave? Vi elsker gaver, og de fleste kan godt lide at give tilbage. Med den rette gave kan du give folk en god oplevelse, forbedre jeres relation og give dem lyst til at hjælpe dig i det nye år.

WOW-effekten: Mennesker elsker gratis ting

Hvad vil du helst? Have et gratis $10 gavekort til Amazon foræret, eller købe et $20 gavekort for syv dollars? Da forskeren Dan Ariely stillede en gruppe personer i Boston dette spørgsmål, valgte de fleste den gratis mulighed selvom det ikke medfører den største økonomiske gevinst. Det gratis gavekort, giver en genvist på $10. Et $20 gavekort til $7 giver en gevinst på $13 (forudsat, at man handler på Amazon og har gavn af gavekortet). De fleste vælger gratis gavekort, fordi gratis ting føles bedre. En økonomisk fortjeneste er god, men en gratis gave har en WOW-effekt.

Ariely og hans team har demonstreret effekten i adskillige eksperimenter. I et af dem placerede de et bord i en stor offentlig bygning. På bordet var der to typer chokolade: Lindt chokoladetrøfler (eksklusiv chokolade) og Hersley Kisses (discountchokolade). Trøflerne kostede 15 cents, mens Hersley-stykkerne kostede 1 cent, og det var kun tilladt at købe et stykke chokolade pr. person. 73% af kunderne valgte trøflerne, mens 27% valgte et Hersley Kiss. Dette var, hvad forskerne havde forventet. Trøfler er normalt betydeligt dyrere end Hersley-stykkerne, og økomisk set fik man det bedste tilbud ved at vælge en trøffel.

Forskerne reducerede herefter begge priser med én cent, og gentog eksperimentet med nye forbipasserende. Trøflerne kostede altså 14 cents, og Hersley-stykkerne var gratis. Det ændrede betydeligt på kundernes valg. Nu valgte 69% et Hersley Kiss, mens 31% valgte en trøffel fra Lindt. Økonomisk set havde gevinsten ved at vælge en trøffel fortsat været størst. Men WOW-effekten, der opstår, når noget er gratis, var stærkere end muligheden for en god deal.

Nu tænker den skarpe læser måske: Kunne effekten ske, fordi nogle personer enten ikke havde penge på sig, eller ikke gad at lede efter småpenge? Dette kunne måske få dem til at vælge den gratis mulighed. For at undersøge dette, gentog forskerne eksperimentet i en kantine, hvor de stod ved kassen. Her fik kunderne valget mellem de to chokolader. De havde allerede pengepungen fremme, og prisen blev ganske enkelt lagt oveni i prisen på frokosten. WOW-effekten dominerede fortsat. De fleste valgte et gratis Hersley Kiss. Ekserimentet er blevet gentaget i forskellige versioner, med samme resultat.

Taknemmeligheds-effekten: Mennesker giver tilbage

De fleste mennesker har lyst til at give tilbage, hvis nogen gør noget for os. Retfærdighed ligger dybt i os. Evolutionært har det været afgørende for menneskehedens overlevelse, fordi det har gjort os gavmilde og samarbejdsvillige. Det føles trygt at give, når man ved at de fleste giver tilbage.

Tendensen er blevet påvist i en undersøgelse fra Cornell University. En gruppe forsøgspersoner blev inddelt i makkerpar. Den ene person var en rigtig forsøgsperson. Hvad, han ikke vidste, var, at den anden forsøgsperson var en skuespiller, som forskerne havde hyret. Eksperimentet blev gentaget mange gange. Hver forsøgsperson var makker med skuespilleren.

Forskerne gav makkerparret besked om at vurdere kvaliteten af nogle malerier. Skuespilleren opførte sig ens overfor alle forsøgspersoner. Under eksperimentet forlod skuespilleren rummet, og kom tilbage efter et par minutter. Til halvdelen af forsøgspersonerne medbragte han en Cola, med kommentaren, “Forskeren gav mig lov til at tage en Cola. Jeg tog én med til dig.” Til den anden halvdel havde han ingen Cola med, heller ikke til sig selv.

Ved slutningen af eksperimentet forlod forskeren lokalet, hvilket gav skuespilleren lidt tid alene med forsøgspersonen. Skuespilleren sagde det samme til alle forsøgspersonerne. Han fortalte, at han solgte lodsedler, og at han ville vinde 50 dollars, hvis han var den, der solgte flest. Derfor bad han forsøgspersonen om at købe nogle sedler.

Forskerne analyserede, hvor mange lodsedler de forskellige forsøgspersoner havde købt. Forsøgspersoner, der havde modtaget en Cola fra skuespilleren, var mest tilbøjelige til at hjælpe. De købte gennemsnitligt dobbelt så mange lodsedler, som dem der ikke havde fået en Cola. Andre undersøgelser har vist det samme. Når man får noget, giver man igen.

Spred glæde med en gave

Giv dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder en gave. Mennesker elsker gratis ting. Man kan give på mange måder, det behøver ikke nødvendigvis være noget materielt. Du kan også give anerkendelse, opmærksomhed og forståelse. Du kan give noget af dig selv. Vær kreativ. I de fleste situationer har du mulighed for at give en gave.

Men giv aldrig en gave for straks at bede om at få noget igen. Så føles det ikke som en gave, men som en transaktion. Hvis skuespilleren i førnævnte eksperiment havde givet forsøgspersonen en Cola, for med det samme at sælge sine lodsedler, havde det ikke haft den samme effekt. Sørg for, at det føles naturligt. Vær generøs og oprigtig. Tænk langsigtet. Mennesker er ikke dumme. De fleste kan fornemme, om de får en oprigtig gave, eller om der er en skummel bagtanke. Giv for at gøre noget godt. Når du giver fra hjertet, skaber du glæde, goodwill og gode relationer.

Her er to spørgsmål, der måske kan inspirere dig til hvad du kan give:

  • Hvad kan du give give som vil være en lille omkostning for dig, men en god gave for modtageren?
  • Hvad kan du give dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder, som de vil elske?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Mennesker elsker gratis ting. Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Predictably Irrational af Dan Ariely, kapitel 3.

Influence af Robert Cialdini, kapitel 2.