Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Positiv Psykologi

Et lykkeligt liv?

En lærer spørger sin elev:

Elevens naivitet hjælper ham til at give et godt svar. I stedet for at tænke på omverdenens forventninger, svarer han med hjertet. Det gør ham i stand til at se, at det vigtigste ikke er hvad man laver, men at man har det godt. (1) 

DEL 1: FRA RIGDOM TIL LYKKE

Vi er gået fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke. I diskussioner om hvilken karriere man skal forfølge, forekommer et svar som “Få et sikkert job, hvor du tjener mange penge” gammeldags. Et mere moderne svar ville være: “Bare du gør noget, som gør dig glad.

Dette paradigmeskift er helt naturligt. Det kan forklares ud fra princippet bag Maslows Behovspyramide: Når de grundlæggende behov er opfyldt, begynder man at fokusere på mere avancerede behov. For at se hvorfor vores fokus har flyttet sig fra rigdom til lykke, skal vi kun have to behov i spil: Sikkerhed og lykke.

Når man har et vist niveau af sikkerhed, får man ikke meget ud af at være endnu mere sikker. Ingen installerer to alarmsystemer i sit hjem. Når behovet om sikkerhed er opfyldt, er det naturligt at vende sin opmærksomhed mod lykken.

Jagten på lykke

Jagten på lykke kan beskrives som en rejse fra A til B:

Men hvordan bliver man glad? En populær strategi er rigdom. Penge er kilde til andre gode ting end sikkerhed. Hvad end man kan lide lækre produkter, god mad eller oplevelsesferier, gør penge det nemmere at udleve sine fantasier. De ting som kan købes for penge relaterer ofte til det, som Martin Seligman kalder ‘Det behagelige liv’ (2). Hvis man jager lykken gennem rigdom, ser éns strategi sådan ud:

Hvis man spørger danskere “Bliver man lykkelig af at have mange penge?”, vil de fleste nok sige nej. Det er en kliche, at penge ikke nødvendigvis fører til lykke, men alligevel er ovenstående model en del af vores virkelighed. Virksomheder som er dygtige til marketing, fortæller en historie om, at virksomhedens produkt vil gøre os glade (som regel gennem nydelse eller boost af vores ego). Den underliggende besked er: Hvis du køber vores produkt, bliver du lige så glad/smuk/populær som dem i reklamerne.

Det er en smart forretningsmodel. Uanset hvor meget man køber, vil det ikke tilfredsstille lysten til at købe mere. Som Dallin Oaks har sagt: Man kan aldrig få nok af det, som man ikke har brug for. (3)

Det betyder dog ikke, at penge er irrelevante for hvor glad man er. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge. (4)

De fleste danskere ligger over grænsen, hvor der ikke er megen glæde at hente, ved at blive rigere. Desuden er strategien om at jage lykken gennem hårdt arbejde og rigdom farlig. En af de ting som mennesker fortryder mest i deres sidste timer er, at de har brugt for meget af deres liv på at arbejde. (5)

Heldigvis findes der også en mere simpel strategi, man kan bruge, hvis man gerne vil være glad. Man kan springe rigdommen over, og fokusere direkte på, hvad gør én glad:

Der er mange bud på hvordan man kan få det til at ske. Der bliver eksempelvis udgivet bøger om lykkeforskning med titler som The How of Happiness, Positivity og 10% Happier. (6) I danske magasiner, findes der også masser af guides til hvordan man kan blive lykkeligere. Eksempelvis har Vi Unge, Eurowoman og Woman udgivet artikler med følgende titler “10 tips – Sådan bliver du glad”, “6 simple ting, du kan gøre for at blive gladere”, og “15 ting der videnskabeligt bevist gør dig lykkeligere”.

Jagten på lykke er svær: Den hedoniske trædemølle

Inden for positiv psykologi taler man om den hedoniske trædemølle (også kendt som hedonisk adaptation). Man gør noget for at blive glad, men selv hvis det virker, er effekten som regel kortvarig. Det sker fordi mennesket hurtigt tilpasser sig sine omstændigheder. (7) Lykken ser ud til at være tæt på, men uanset hvor hurtigt man løber, kommer man ikke derhen:

Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget for at skabe bedre forudsætninger for trivsel. Jeg har selv skrevet flere artikler om lykkeforskning, og om hvordan man kan bruge videnskabeligt dokumenterede værktøjer til at få et bedre liv (8). Positiv psykologi har meget at byde på, hvis man vil springe rigdommen over, og arbejde med nogle specifikke metoder, som kan skabe mere lykke.

Bhutan: Gross Happiness Product

Skiftet fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke, kommer også til udtryk på det nationale plan. Politikkere og andre beslutningstagere, er mere opmærksomme på lykke end førhen. Som tidligere nævnt viser studier, at der er sammenhæng mellem penge og lykke, men at jo rigere man er, jo mindre forskel gør mere rigdom. Måske er det derfor, at rigdommen i nogle af de vestlige lande er steget markant de seneste 50 år, uden at det har haft en stærk indflydelse på folkets lykke. (9)

Hvorfor skal vi være rigere, hvis det ikke hjælper os til at få det bedre? Det spørgsmål har fået nogle lande til at bruge nationale lykkemålinger, som modspil til de mange økonomiske målinger, man laver politik ud fra. Her går Bhutan forrest. I stedet for kun at måle Gross National Product (bruttonationalprodukt), måler de også hvad de kalder deres Gross National Happiness. (10)

Lykke er en vigtig del af livet, men er det muligt, at vi fokuserer for meget på hvor glade vi er? Det spørgsmål vil resten af artiklen belyse.

DEL 2: HANDLER LIVET OM AT VÆRE LYKKELIG?

“Folk uden børn er lykkeligere”

For et par år siden var jeg til et foredrag om positiv psykologi, hvor forelæseren sagde, at folk uden børn gennemsnitligt er lykkeligere end folk med børn. Jeg forstod godt argumentationen og forskningen (11), men det føltes alligevel mærkeligt, og jeg var ikke overbevist om, at det er mere rationelt at lade være med at få børn. Først og fremmest er det et spørgsmål om hvordan man definerer lykke (12), og hvordan man måler den. Men det kommer også an på hvad livet handler om.

Tankeeksperiment: Lykkemaskinen

Forestil dig, at et hold hjerneforskere har udviklet en lykkemaskine, som du får mulighed for at blive tilkoblet. Maskinen giver dig oplevelsen af, at dit liv udfolder sig, som du altid har drømt om. I virkeligheden ligger du i en form for koma, som du aldrig vil vågne fra, men du vil ikke ane det. Det vil føles som om, at du lever som før bortset fra, at alt vil føles perfekt. Du tænker måske, at modgang kan gøre dig lykkeligere, fordi det får dig til at vokse, og fordi det gør medgang mere tilfredsstillende. Det tager lykkemaskinen højde for. Du oplever netop den mængde modgang, som vil optimere din lykke. Hvad ville du vælge: lykkemaskinen eller virkeligheden?

Tankeeksperimentet er udtænkt af filosoffen Robert Nozick, og der findes adskillige versioner og antagelser, som man kan bygge på. Hvad hvis du allerede lever i sådan en maskine? Hvem skal styre maskinerne, hvis alle mennesker blev koblet på dem? Ovenstående beskrivelse er den mest simple version. (13)

Hvis formålet med dit liv er at være glad, er der ingen grund til at fravælge lykkemaskinen. Den vil med garanti give dig mere lykke – og mindre smerte – end dit liv vil gøre. Alligevel vælger de fleste, som jeg diskuteret problemstillingen med, livet frem for maskinen. Uanset hvad du vælger, kan du formentligt se fordele og ulemper ved begge alternativer. Det er fordi livet handler om lykken, men ikke kun handler om den. (14)

At jage lykken – Et paradoks

Selv hvis dit mål er at være glad, er det ikke nødvendigvis en god ting at tænke for meget over hvor glad du er. Psykologen Viktor Frankl skrev, at jo mere du jager lykken, jo mere vil du jage den væk. Lykken opstår ifølge Frankl som et biprodukt af at fokusere på noget andet end sig selv. Frankl skriver:

“Don’t aim at success—the more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side-effect of one’s dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it.” (15)

Dette har videnskabelige eksperimenter siden hen bekræftet. I 2003 udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein eksempelvis et eksperiment, hvor forsøgspersoner skulle lytte til et stykke musik, og besvare spørgsmål omkring hvor glade de var. Forsøgspersonerne blev inddelt i forskellige grupper. Nogle af dem skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken, mens andre kun skulle lytte. De personer der bare lyttede, var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem, der forsøgte at være glade. (16)

I en anden undersøgelse, viste et amerikansk forskerteam, at personer som går meget op i lykke, har en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede, end personer som går mindre op i hvor glade de er. Det skal dog nævnes, at undersøgelsen er baseret på korrelationer, og ikke nødvendigvis siger noget om årsag-virkning. (17)

Selv med de begrænsninger som disse undersøgelser har, mener jeg, at vi skal passe på med at fokusere for meget på hvor glade vi er. Livet handler om at leve, og at have gode oplevelser mens vi er her. Men som tankeeksperimentet med lykkemaskinen viser, handler livet om andet end at være glad – noget som forskningsdisciplinen Positiv Psykologi, gør meget ud af at understrege. (18)

Elementer af det gode liv

Idéen om at det gode liv består af andet end lykke er ikke ny. Aristoteles anså hedonisme (et overdrevenet fokus på nydelse) for at være vulgært. For ham var det gode liv eudamonia (at gøre gode ting, og at være sit bedste jeg). Også nyere teorier inden for positiv psykologi, tager afstand fra, at det gode liv kun handler om at have det rart. I Martin Seligman’s PERMA-model er positive følelser eksempelvis blot et af fem elementer af psykisk velvære. (19) På trods af disse teorier, hænger mange moderne mennesker fast i et paradigme om, at livet kun handler om at have det rart. Vi fokuserer for lidt på de andre elementer af et godt liv.

Hvad vil du være når du bliver stor?

I eksemplet fra tidligere, hvor eleven ville være lykkelig, trak du måske på smilebåndet, fordi elevens naivitet resulterede i en visdom som overgik lærerens. Det gjorde jeg i hvert fald selv, første gang jeg hørte historien. Men historien bygger på en antagelse om, at livet kun handler om at være glad. Jeg har i denne artikel argumenteret for, at livet handler om mere end det.

Når man diskuterer karrierevalg, skal “Hvad gør dig glad?” ikke været esset, som trumfer alt andet. Lykke er vigtigt, men der skal også være plads til relevante spørgsmål, som belyser andre elementer af et godt liv. Der kan eksempelvis spørges ind til hvad man er god til (20), hvordan man kan udvikle sine styrker, hvornår man oplever at være i flow, hvordan man sikrer sin økonomiske fremtid (21) og hvordan man bedst kan bruge sine talenter til at forbedre verden.

Lykken er en vigtig del af livet, men et godt liv består af mange forskellige ingredienser.

Vil du have mit bedste materiale gratis?

Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kildehenvisninger

  1. Du kender måske historien her som et John Lennon citat – men ifølge hjemmesiden quoteinvestigator.com har han aldrig sagt det
  2. Læs mere om dette i artiklen her som giver en introduktion til positiv psykologi
  3. Citatet er taget herfra
  4. Læs mere om denne forskning her
  5. The Top Five Regrets of the Dying af Bronnie Ware
  6. The How of Happiness” og “Positivity” handler om forskning inden for positiv psykologi – og er skrevet af nogle af verdens førende forskere på området. 10% Happier handler om hvordan meditation kan bidrage til et lykkeligere liv, og er skrevet af en amerikansk journalist, som har interviewet en række verdensstjerner inden for området. Alle tre bøger er anbefalelsesværdige)
  7. Du kan læse mere om hedonisk adaptation (og hvordan du kan skabe mere vedvarende glæde i denne artikel
  8. Artikler om lykkeforskning, samt at bruge positiv psykologi til at skabe et bedre liv: Introduktion til Positiv PsykologiVelkommen til verdens tredjelykkeligste landHvad er du taknemmelig for?, Taknemmelighed er den bedste medicinKan du tåle succes?Når jagten på lykke giver bagslag og Sådan bliver du lykkelig
  9. Flourish af Seligman, kapitel 10. Se også Inglehart, R., Foa, R., Peterson, C., & Welzel, C. (2008). Development, freedom, and rising happiness: A global perspective (1981–2007). Perspectives on psychological science, 3(4), 264-285
  10. Se denne artikel  fra Time, samt Wikipedia-siden for Gross National Happiness
  11. Forældre er mindre lykkelige (eller er de?): Mulige forklaringer er, at forældre har flere bekymringer og pligter, og mindre tid til at gøre hvad de selv har lyst til. Læs mere her (læg mærke til at artikel #3 fra Videnskab.dk handler om at forældre faktisk er lykkeligere): Lykke | Forsker: Folk uden børn er lykkeligere – Femina; Forsker: Lykken er ikke at få børn | Nyheder | DR; Forældre er lykkeligere | Videnskab.dk
  12. Dette kan du læse mere om i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  13. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Experience_machine
  14. Note: Da jeg arbejdede på denne artikel, delte jeg tankeeksperimentet med mine Facebook-venner. En af dem havde en god observation: Hvad en person svarer, kommer an på vedkommendes livssituation. Jo mere forfærdelige omstændigheder man lever under, des mere attraktiv bliver lykkemaskinen.
  15. Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl
  16. Jeg har beskrevet eksperimentet i detaljer i denne artikel (her finder du også kilden til den oprindelige undersøgelse)
  17. Samme som ovenstående note: Dette eksperiment er også beskrevet i denne artikel
  18. Du kan læse mere om positiv psykologi, og hvordan forskere definerer og måler lykke artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  19. Du kan læse mere om hedonisme, eudamonia og Seligmans teorier i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  20. Se mere her: Bruger du dine styrker? og Sådan finder du dine styrker
  21. Penge er ikke ligegyldige, men skal ligesom lykken afbalanceres med andre ting

Kilde til foto fra Bhutan: By Jean-Marie Hullot [CC BY-SA 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)%5D, via Wikimedia Commons.

Introduktion til Positiv Psykologi

I 1998 tiltrådte Martin Seligman som præsident for The American Psychological Association. Han valgte ‘positiv psykologi’ som temaet for sit præsidentskab. Positiv psykologi er siden vokset som forskningsfelt, og de seneste femten år har interessen bredt sig til den almene befolkning.

Hvad er positiv psykologi?

Psykologi har de sidste hundrede år hovedsageligt handlet om at forstå og behandle sindslidelser. (1) ← Tal i parentes indikerer en kildehenvisning som du finder i bunden af denne artikel.

Psykologi har traditionelt handlet om at gøre syge mennesker raske.

I bogen Flourish beskriver Martin Seligman, sit arbejde som terapeut før 1998. Han startede sin karriere som psykolog med en forventning om, at succesfulde behandlinger ville resultere i lykkelige patienter. Men det var ikke tilfældet: Succesfulde behandlinger resulterede i tomme patienter. De var ikke længere syge, men de var heller ikke glade. På baggrund af dette konkluderede han, at mental sundhed handler om mere end fraværet af psykiske lidelser. Denne tanke er central for positiv psykologi.

Positiv psykologi er det videnskabelige studie af hvordan mennesker trives bedst muligt, og hvad der gør livet værd at leve.

Det er for sindet som det er for kroppen. Det er vigtigt at kurere sygdomme, men det er også relevant at undersøge, hvad der gør den menneskelige krop, i stand til at præstere optimalt. Hvis traditionel psykologi er som at tage til lægen, minder positiv psykologi mere om at tage i fitnesscentret.

Effekten af lykke

Hvilke effekter er der ved at være glad, udover at det føles godt? Flere undersøgelser har kastet lys på dette spørgsmål. Svaret ser ud til at være, at glæde har mange positive bivirkninger. Sundhedsvidenskabelige studier har vist en negativ korrelation mellem optimisme og hjertekarsygdomme. De optimistiske personer har gennemsnitligt lavere risiko for disse sygdomme. (2) En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 2001, viste en sammenhæng mellem positive følelser og levealder. De glade personer levede gennemsnitligt længere. (2b)

Andre undersøgelser har vist, at glæde fører til øget produktivitet og højere indkomst. (3) I bogen Authentic Happiness, beskriver Martin Seligman en undersøgelse, som fulgte 272 personer over en periode på 18 måneder. De personer som var gladest i starten af undersøgelsen, præsterede bedst i løbet af de 18 måneder. En lignende undersøgelse viste over en periode på 15 år samme resultat.

Problemet med disse studier er dog, at de bygger på korrelationer, og ikke kan bestemme årsag-virkningen. Hvordan ved vi, at positive følelser førte til højere job-performance?

Måske er det gode præstationer, som fører til glæde:

Seligman beskriver et eksperiment, der undersøgte årsag-virkningen. Forskerne startede med at få forsøgspersonerne til at opleve enten positive eller negative følelser. Derefter bad de forsøgspersonerne om at løse nogle opgaver. De forsøgspersoner, der oplevede positive følelser, satte højere mål, var mere vedholdende, og præsterede bedre, sammenlignet med dem, som oplevelse negative følelser. (4)

Men her er stadig kun tale om et par enkelte undersøgelser. Hvordan ved vi om resultaterne gælder i andre sammenhæng? I 2005 udgav Sonja Lyubomirsky, Laura King og Ed Diener en meta-analyse, af 225 videnskabelige studier, som tidligere har undersøgt forholdet mellem glæde og præstationer. Resultatet af undersøgelsen bekræftede, at der er en stærk sammenhæng mellem glæde og evne til at præstere. (5)

Psykologen Barbara Fredrickson mener, at mennesker har brug for en positivitetsratio på 3:1 for at fungere optimalt. Det vil sige mindst tre positive følelse for hver negativ følelse vi oplever. Grunden er en mekanisme som psykologer kalder negativitetsbias: Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. Da vi levede som jæger-samlere, havde det større konsekvenser at overse en trussel end en mulighed. Derfor er hjernen særligt opmærksom, på problemer og trusler. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. (6)

Følelser smitter

Hvis du ser én der gaber, kommer du ofte selv til at gabe. Den der gaber behøver ikke engang at være et menneske – jeg har oplevet at blive smittet af min kats gaberi.

Følelser smitter ligesom gab gør. Hvis menneskerne omkring dig er glade, stiger sandsynligheden for, at du også er det. Men det er ikke kun glæde der smitter. Det samme gælder selvsikkerhed, kedsomhed, engagement og nervøsitet. (7)

Spejlneuroner

Mennesker er flokdyr, og vores hjerne er udviklet til at skabe forbindelser mellem os selv og vores medmennesker. Når du ser en person gøre noget, reagerer nogle af nervecellerne i din hjerne, som hvis det var dig selv, der gjorde det.   De neuroner som reagerer på denne måde, har fået betegnelsen ‘spejlneuroner’. (8) Andres følelser påvirker din hjernes spejlneuroner:

Er du nogensinde selv blevet ked af det, hvis du har set en anden person græde? Eller har du set en person grine så meget, at du selv til sidst ikke kunne lade være med at grine? Spejlneuronerne i din hjerne, har i de tilfælde overført den anden persons følelser til dig.

Følelser spreder sig gennem sociale netværk

I 1948 påbegyndte et forskerteam “The Framingham Heart Study”. Over 5.000 borgere i byen Framingham, fik målt deres helbred under et omfattende studie af hjertekarsygdomme. Desuden blev deltagerne i undersøgelsen løbende målt på glæde, tristhed og ensomhed.

I 2008 udgav et forskerteam fra University of California og Harvard Medical School en undersøgelse, baseret på tyve års data fra The Framingham Heart Study. Undersøgelsen bekræfter, at følelser smitter. Jo tættere en deltager boede på en deprimeret person, jo højere var sandsynligheden for at hun selv var deprimeret. Jo tættere man var på glade mennesker, jo mere sandsynligt var det, at man selv var glad. (9)

Person A og B herunder er venner. Hvis Person A er glad, stiger sandsynligheden for, at Person B er glad:

Lad os gå et skridt videre. Person A og C kender ikke hinanden, men de er begge ven med Person B. Person A’s glæde vil påvirke Person C’s glæde:

Undersøgelse viser en effekt helt ude i tredje led:

Herunder er et sociogram baseret på undersøgelsen, udarbejdet af The New York Times:

Du bliver altså ikke bare påvirket af dine venners venner. Du bliver påvirket af dine venners venners venner.

Hvad er lykke?

Man hører ofte begreber som lykke og glæde, men hvad betyder de egentligt? Hvad betyder det eksempelvis, når vi hører, at Danmark er et af verdens lykkeligste lande? Tit er der tale om målinger af livstilfredshed, hvor forsøgspersoner er blevet spurgt: Hvor tilfreds er du med dit liv, på en skala fra 1 til 10?

Men denne måde at måle på har nogle problemer. I bogen Thinking, Fast and Slow, beskriver Daniel Kahneman en undersøgelse, hvor et forskerteam bad forsøgspersoner besvare spørgsmål om deres livstilfredshed. Før spørgsmålene skulle besvares, blev hver forsøgsperson bedt om at fotokopiere et stykke papir. Ved kopimaskinen fandt halvdelen af forsøgspersonerne “tilfældigvis” en dime (= 10 cent), placeret der af forskerne.

De personer som som fandt en dime scorede efterfølgende højere på spørgsmålet om hvor tilfredse de var med deres liv. (10)

I Flourish skriver Martin Seligman, at når man spørger forsøgspersoner om deres livstilfredshed, svarer de i høj grad ud fra hvordan de har det i det øjeblik, hvor de bliver adspurgt. Gennemsnitligt afgøres 70% af svaret af forsøgspersonernes humør nu og her, mens kun 30% bestemmes ud fra en vurdering af deres generelle livssituation. (11)

Men hvordan kan man måle hvordan folk har det, hvis det ikke skal være ved at stille dem et spørgsmål som ovenstående? En mulighed er at udvikle en teori om hvad psykisk velvære betyder.

I et foredrag i København gav Martin Seligman en god metafor. Hvis man vil vide hvordan det går med en flyvemaskine, ser man på flere målinger: Hvad er hastigheden? Hvor meget brændstof er der tilbage? Hvor højt er vi oppe? Hvor langt er der til destinationen? Hvordan er vejrforholdene? Ingen af disse spørgsmål siger i sig selv særligt meget, men når man lægger dem sammen, tegner de et nuanceret billede af hvordan det går. Ligeledes mente Seligman, at der var brug for en teori om psykisk velvære, som inkluderede mere end positive følelser, samt selvrapporteret livstilfredshed.

Seligmans første teori: De ‘tre liv’

I bogen Authentic Happiness fra 2002, præsenterer Martin Seligman teorien, som beskriver tre kilder til psykisk velvære:

  • Det behagelige liv handler om positive følelser, om nydelse og om fraværet af smerte og ubehageligheder. Ting som føles godt bidrager til det behagelige liv. Eksempler: Charterferier, Game of Thrones og kolde øl (men ikke for mange – det har modsat effekt!).
  • Det gode liv handler om at være fordybet i spændende aktiviteter, og at bruge sine styrker. Eksempler: Parkour, guitarspil og blogging.
  • Det meningsfulde liv handler om at gøre noget godt for andre. Eksempler: Trøste en trist person, samle penge ind til Røde Kors, hjælpe andre med at nå deres mål.

PERMA-modellen

I bogen Flourish præsenterer Seligman en videreudviklet version af sin teori: PERMA. Denne model beskriver fem aspekter af psykisk velvære:

    • Positive følelser, svarende til ‘det behagelige liv’ i teorien herover.
    • Engagement, svarende til ‘det gode liv’ i teorien herover.
    • Relationer. Vores relationer til andre mennesker er en så grundlæggende del af vores psykiske velbefindende, at Seligman giver dem deres egen kategori.
    • Mening, svarende til ‘det meningsfulde liv’ i teorien herover.
    • Accomplishment (at opnå noget). Denne kategori handler om at opnå succes, og om at dygtiggøre sig.

Positiv psykologi handler om mere end positive følelser. PERMA-modellen giver et bredere billede af hvad psykisk velvære betyder.

Hedonia og Eudamonia

Når du læser om positiv psykologi vil du støde på begreberne hedonia (eller hedonisme) og eudaimonia. Det er to forskellige måder at definere lykke på. Hedonia henviser til hvad man føler og hvordan man har det (‘Det behagelige liv’). Eudaimonia handler om hvad du hvem du er og hvad du gør. (‘Det gode liv’ og ‘Det meningsfulde liv’). Dette er en kort og simpel forklaring – i litteraturlisten foreslår jeg nogle artikler, som går mere i dybden med de to begreber. (13)

Aristoteles, 384 f.Kr. – 322 f.Kr.

De gamle grækere talte om glæde og hvad et godt liv var. I nogle citater – eksempelvis af Aristoteles – fremføres det, at livet handler om glæde. Det kunne med moderne ører lyde som om han henviser til det behagelige liv, men hvis du ser Aristoteles omtale ‘glæde’, så vær opmærksom på, at det er eudaimonia, han taler om. (12)

Artiklen her har givet en introduktion til positiv psykologi. For at holde den på en overskuelig længde, har jeg fortalt historien om positiv psykologi med Martin Seligman som hovedperson. Jeg vil dog nævne, at Mihaly Czikszentmihalyi og Christopher Peterson regnes som medstiftere af positiv psykologi, og at utallige andre dygtige forskere har gjort disciplinen til hvad den er i dag. I sektionerne herunder får du forslag til videre læsning, samt links til andre relevante forskere. Til sidst finder du artiklens litteraturliste.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Forslag til videre læsning om positiv psykologi

Artikler fra denne blog:

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land 

Bruger du dine styrker? 

Sådan finder du dine styrker 

Når jagten på lykke giver bagslag 

Sådan bliver du lykkelig 

Mini-indlæg fra denne blog (læsetid: ca. 1 minut):

Grit 

Tre tips til at investere i glæde 

Kan penge gøre dig glad? 

Flow 

Andre ressurser:

List of positive psychologists (Wikipedia) 

Positive psychology (Wikipedia) 

The new era of positive psychology (TED Talk) af Martin Seligman

Martin Seligman forelæser på DPU om positiv psykologi, 23. Januar 2017

Grit: The power of passion and perseverance (TED Talk) af Angela Lee Duckworth

International Positive Psychology Association (IPPA)

Positiv psykologi i hverdagen – Forelæsningsrække på Folkeuniversitet (afholdes både i København og Aarhus). Her kan du lære om positiv psykologi fra nogle af Danmarks førende forskere og eksperter. Det var sådan jeg selv startede min rejse ind i feltet – og det kan varmt anbefales.

Der er meget godt materiale om positiv psykologi på TED.com, og det bliver løbende opdateret. Klik her for at se nogle flere aktuelle TED Talks om positiv psykologi.

Bøger:

Flourish af Martin Seligman

Authentic Happiness af Martin Seligman

The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

Positivity af Barbara Fredrickson

Stumbling of Happiness af Daniel Gilbert

Before Happiness af Shawn Achor

Positiv psykologi (Tænkepauser, nr. 12) af Hans Henrik Knoop

Stå Fast af Svend Brinkmann (for et modspil til positiv psykologi)

Positiv og negativ psykologi af Hans Henrik Knoop & Svend Brinkmann

The Happiness Trap af Russ Harris (for et modspil til positiv psykologi. Note: Denne bog har ikke selv læst – fik den netop anbefalet af en af mine venner, som er psykolog)

Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman (en af mine yndlingsbøger)

Kildehenvisninger

Note: Hvis du undrer dig over, at jeg laver kildehenvisninger på den “gammeldags måde”, i stedet for at sætte links ind i teksten løbende (som her), kan du læse mere om det her.

1: Authentic Happiness af Martin Seligman, introduktion

2: Flourish af Martin Seligman, side 194

2b: Danner, D. D., Snowdon, D. A., & Friesen, W. V. (2001). Positive emotions in early life and longevity: findings from the nun study. Journal of personality and social psychology80(5), 804. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, side kapitel 1.

3: Authentic Happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

4: Hom, H. L., & Arbuckle, B. (1988). Mood induction effects upon goal setting and performance in young children. Motivation and Emotion12(2), 113-122. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

5: Lyubomirsky, S., King, L., & Diener, E. (2005). The benefits of frequent positive affect: Does happiness lead to success?.

6: Fredrickson, B. L., & Losada, M. F. (2005). Positive affect and the complex dynamics of human flourishing. American psychologist, 60(7), 678. Se også bogen ‘Positivity’ af Barbara Fredrickson (side 32).

7: Before Happiness af Shawn Achor, side 192

8: Social intelligens: Hjernen spejler andres adfærd af Bo Karl Christensen

8: Se også: https://en.wikipedia.org/wiki/Mirror_neuron

9: Fowler, J. H., & Christakis, N. A. (2008). Dynamic spread of happiness in a large social network: longitudinal analysis over 20 years in the Framingham Heart Study. Bmj337, a2338. Se desuden Flourish af Martin Seligman, side 146.

10: Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman, kapitel 38

11: Flourish af Martin Seligman, side 13

12: The Power of Meaning: Crafting a Life That Matters af Emily Esfahani Smith, side 15.

13: Om Hedonia og Eudaimonia: Hvis du vil mere i dybden med disse begreber, foreslår jeg disse fem artikeler: 1, 2, 3, 4 og 5 (de to sidste er akademiske, og mere tekniske).

Grit

De fleste mennesker overvurderer betydningen af talent, og undervurderer Grit. Grit opstår når passion og vedholdenhed mødes. Forskeren Angela Duckworth har påvist, at Grit forudsiger hvilke rekrutter i den amerikanske hær, der gennemfører det hårde træningsprogram “Beast Barracks”. Et lignende mønster gælder for salg: Sælgere som scorer højt på Grit-skalaen har større tilbøjelighed til at beholde deres jobs, end de der scorer lavt.

Mere

Filmen herunder viser et godt eksempel på Grit.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

En positivitetsratio på 3:1

Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. For at fungere optimalt, har vi derfor brug for mindst tre positive interaktioner, for at opveje hver negativ interaktion vi har. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. Psykologen John Gottman anbefaler en ratio på mindst 5:1 i parforhold.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Hvordan er du intelligent?

Det er ukonstruktivt at spørge hvor intelligent du er. Spørg i stedet hvordan du er intelligent. Det første spørgsmål fokuserer på hvor god du er til logisk tænkning – det andet spørgsmål undersøger hvilke styrker du besidder.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Tre tips til at investere i glæde


Sidste uges idé handlede om hvorvidt penge kan gøre dig glad. Som opfølgning får du her tre tips til hvordan du kan bruge dine penge, så du får mest mulig glæde af dem:

  1. Brug penge til at fjerne frustrationer fra dit liv.
  2. Brug penge på oplevelser, som du deler med dine kære.
  3. Brug penge på at gøre noget godt for andre.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kan penge gøre dig glad?

Penge kan ikke gøre mennesker glade, men fattigdom kan gøre os miserable. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge.

Mere
Velkommen til verdens tredjelykkeligste land (artikel), christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Flow

’Flow’ opstår når man fordyber sig i en opgave. Det føles godt at være i flow – og samtidigt er det produktivt. Der er flere kriterier som skal opfyldes for at komme i flow. En af de mest grundlæggende ting er, at sværhedsgraden af den opgave du arbejder på, skal matche dine evner. Hvis opgaven er for svær, opstår der angst og utilstrækkelighed; hvis den er for nem, opstår der kedsomhed.

Mere

Jeg anbefaler følgende resurser fra Mihaly Csikszentmihalyi, som er verdens førende forsker inden for flow:

  • Hans TED Talk – her får du en generel introduktion til flow.
  • Bogen Flow – En dybdegående introduktion til den videnskab som ligger bag begrebet.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Ugens idé: Bæredygtig glæde

Der er to ting som afgør om en aktivitet er din tid værd: Produktivitet og glæde. Hvis en aktivitet hverken er nyttig eller fornøjelig er den uduelig. Nytte uden glæde er arbejde; Glæde uden nytte er nydelse. Bæredygtig glæde opstår når du er glad og produktiv på samme tid. 

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Taknemmelighed er den bedste medicin

 

xxcx

Mange tror at de ville blive gladere hvis de fik hvad de ønskede sig, men ofte er det vigtigere at lære at sætte pris på det vi allerede har.

Jeg har tidligere skrevet om forskning inden for positiv psykologi, og om hvorfor taknemmelighed er afgørende for hvor lykkelig man er.

For nyligt hørte jeg om en tilgang til taknemmelighed. Idéen går ud på at gøre taknemmelighed svær. Når man laver taknemmeligheds-øvelser, er det nemt at finde de mest åbenlyse ting at være taknemmelig for. At man bor i Danmark, har en dejlig familie, er ved godt helbred, osv.

Gør taknemmelighed til en udfordring

I stedet for at vælge de mest åbenlyse ting, kan du udfordre dig selv. Find en ting, som irriterer dig, og se hvad du har at være taknemmelig for i den forbindelse.

Her er et eksempel fra mit eget liv. For nyligt havde jeg en frustration på mit arbejde, fordi jeg ikke kunne få kalender-systemet til at virke.

Jeg spurgte mig selv: Hvad kan jeg være taknemmelig for her? Det var nemt at svare på. For to måneder siden søgte jeg arbejde — nu har jeg et job som jeg brænder for. Det gav problemet perspektiv, og fik mig til at indse hvor lille en bagatel kalender-problemet var. Det lyder måske åbenlyst. Men gevinsten var, at jeg gik fra at være sur, til at tænke over hvor glad, jeg er for mit arbejde.

Sådan gør du taknemmelighed svær — på den gode måde

Vælg et problem der irriterer dig. Spørg dig selv hvad du kan være taknemmelig for i den forbindelse.

Udover at give dig glæden ved taknemmelighed, formindsker øvelsen ofte også din irritation.

Hvis du laver øvelsen vil jeg være taknemmelig over at høre om hvad du får ud af det. Skriv en kommentar eller send en mail på kontakt@christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilde og videre læsning

Her kan du læse om forskning inden for positiv psykologi.

Her kan du læse om taknemmelighedsøvelser.

Jeg hørte om øvelsen i nedenstående interview af James Altucher. Interviewet er fyldt med gode idéer om kreativitet og livsglæde.

 

Sådan bliver du lykkelig

9151232338_d86c348654_k

Foto: Ghatamos (Flickr)

I mit seneste blogindlæg skrev jeg om problemet med jagten på lykke. Hvis du forsøger at være glad, kan det formindske din glæde. Men hvis man ikke kan jage lykken, hvad gør man så?

Den bedste løsning kommer fra Viktor Frankl, en jødisk psykolog, der overlevede at være fanget i koncentrationslejr under 2. verdenskrig. I bogen Man’s Search for Meaning, skriver Frankl, at jo mere man gør lykke til et mål, jo mere vil man skyde forbi. Det eneste man kan gøre er at fokusere på andre ting, og håbe på at glæde opstår som en sidegevinst.

Hvis du vil jage lykke, så tag en omvej

Man hører altid om genveje, men hvis du vil være glad, er det smartere at tage en omvej. Jagten på lykke giver bagslag, fordi man er for fokuseret på at blive glad, og for opmærksom på hvor glad man er. Den bedste metode er derfor at tage en omvej, hvor målet ikke er lykke, men hvor lykke naturligt opstår som en sidegevinst. Her er fem omveje du kan tage:

Første omvej: Taknemmelighed

Taknemmelighed er som en muskel. Jo mere du sætter pris på hvad du har, jo mere vil du lægge mærke til hvor meget du har at sætte pris på.

I en 10-ugers lang undersøgelse fra 2003, bad Robert Emmons nogle forsøgspersoner om at skrive fem ting ned som de var taknemmelige for hver uge. Ved slutningen af de ti uger var disse forsøgspersoner lykkeligere end kontrolgruppen, som ikke havde lavet taknemmelighedsøvelser. Gentagne eksperimenter har vist samme effekt.

I sektionen “kilder” nederst på siden, er et link med forslag til hvordan du kan bruge taknemmelighed i dit liv.

Anden omvej: Motion

Når du får pulsen op, udløser din hjerne endorfiner, hvilket giver en følelse af lykke. Prøv at være sur mens du hopper på en trampolin i fem minutter i træk. Det er svært (jeg har prøvet).

Undersøgelser viser gang på gang, at motion gør mennesker gladere. Og effekten er stor. Hvis man er deprimeret kan motion i nogle tilfælde have en lige så stor effekt som lykkepiller.

Tredje omvej: Meditation

Meditation kan hjælpe dig med at være til stede i nuet, og med at acceptere livets svære stunder.

Videnskabelige undersøgelser har gentagne gange vist, at meditation kan gøre mennesker gladere, og at det kan reducere stress, angst og depression.

Hvis man ikke kender til meditation kan det godt lyde lidt mystisk og “wuu-wuu-agtigt”. Det synes jeg ikke det er. Og i modsætning til hvad mange tror, behøver meditation ikke at være forbundet til religion. Du behøver ikke være buddhist for at meditere, ligesom du ikke behøver at være kristen for at udvise næstekærlighed.

Meditation handler om at være til stede i øjeblikket. Det kan man eksempelvis gøre ved at fokusere på sit åndedræt. Hvis du vil lære om filosofien bag meditation vil jeg anbefale bogen “A New Earth” af Eckhart Tolle. Hvis du foretrækker en mere videnskabelig tilgang, anbefaler jeg “Waking Up” af Sam Harris.

Fjerde omvej: Skab relationer til andre mennesker

Mennesker er flokdyr, og relationer til andre mennesker har stor betydning for vores lykke. Ifølge undersøgelsen Very Happy People, er relationer til andre mennesker den mest afgørende faktor for hvor lykkelig en person er.

Skab gode relationer, og bevar de relationer, der er vigtige for dig. Intet er vigtigere.

Femte omvej: Gør noget for andre

Dette er rådet som Viktor Frankl giver i Man’s Search for Meaning. Han så følgende mønster i koncentrationslejrene: Mennesker der levede for noget som var vigtigere end dem selv, var mest tilbøjelige til at overleve.

Når du gør en forskel for andre vil lykke ifølge Frankl opstå som en naturlig sidegevinst.

Videnskabelige eksperimenter bekræfter Frankls tese. I et eksperiment på University of British Columbia sammenlignede forskeren Michael Norton effekten af at købe noget til én selv med effekten af at købe en gave til andre. Dem der købte noget til andre var gladere end dem der købte noget til sig selv. I stedet for at give gaver, kan man også give sin tid. Research viser, at frivilligt arbejde kan have en positiv effekt på den frivilliges lykke.

Det er som Carit Etlar (forfatter til Gøngehøvdingen) sagde: ”Glæden er som et lys. Tænder du det for andre, skinner det tilbage på dig selv”.

Sådan får du mest ud af omvejene

Nu har du læst fem omveje til at skabe lykke i dit liv. Hvilken af dem har du mest lyst til at afprøve? Og hvordan kan du gå i gang med det allerede i dag?

Når du tager en af de fem omveje, så fokusér på selve aktiviteten, og ikke på hvor glad den gør dig.

Hvis du afprøver en af de fem omveje vil jeg gerne høre om din oplevelse. Du er velkommen til at skrive en kommentar eller skrive til mig på kontakt@christianstaal.com.

Der går længe før du hører fra mig igen

I næste uge rejser min kæreste og jeg til Spanien for at gå en lang pilgrimstur. Næste blogindlæg kommer derfor først til juni. Den næste udgave af mit nyhedsbrev er gjort klar til afsending. Det vil blive sendt i midten af maj. I denne udgave af nyhedsbrevet får du mine tre bedste artikler fra 2016, og anbefalinger på tre ting jeg har fået øjnene op for de seneste måneder. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. (Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!)

Kilder og videre læsning

Bæredygtig glæde. Artikel om hvordan du opnår både øjeblikkelig glæde og langtsigtet glæde.

Verdens tredjelykkeligste land. Artikel om lykkeforskning.

Hvad er du taknemmelig for? – Blogindlæg med tips til hvordan du kan indarbejde taknemmelighed i dit liv.

En anden undersøgelse har vist, at frivilligt arbejde kan have en positiv effekt på arbejderens lykke: The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt, s. 174

Dem der købte noget til andre var gladere end dem der købte noget til sig selv – TED Talk af Michael Norton.

Hvis man er deprimeret kan motion i nogle tilfælde have en lige stor effekt som lykkepiller. : The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky, s. 255.

Videnskabelige studier af meditation. Se: Harte, J., Eifert, G., & Smith, R. (1995). The effects of running and meditation on beta-endorphin, corticotrophin-releasing hormone and cortisol in plasma, and on mood. Biological Psychology, 40(3), 251-265, og: Kabat-Zinn, J. (2003). Mindfulness-Based Interventions in Context: Past, Present, and Future, University of Massachusetts. 144-156. DOI: 10.1093/clipsy/bpg016 og: Smith, P., Compton, W. & Beryl, W. (1995). Meditation As An Adjunct To A Happiness Enhancement Program. Journal of Clinical Psychology, 51, 269-273.

Undersøgelsen “Very Happy People” – Very Happy People af Ed Diener og Martin Seligman: http://pss.sagepub.com/content/13/1/81.abstract

Studie af 159 hjertepatienter: Love and Survival af Dean Ornish, s. 24

Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl. Her er et citat fra bogen, der beskriver Frankls holdning på en elegant måde:

“Don’t aim at success. The more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side effect of one’s personal dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it. I want you to listen to what your conscience commands you to do and go on to carry it out to the best of your knowledge. Then you will live to see that in the long-run—in the long-run, I say!—success will follow you precisely because you had forgotten to think about it”

Kilde til foto.

Når jagten på lykke giver bagslag

MASKERFIN

Foto: Creative Commons

Jeg havde ikke lyst til at skrive dette indlæg

Jeg læser tit om lykkeforskning, og skriver ind i mellem om hvad jeg lærer. I sidste uge læste jeg om nogle eksperimenter, der viser at det kan være usundt at fokusere på hvor lykkelig man er.

Jeg var splittet da jeg læste det. Det var nogle relevante undersøgelser, men grundlæggende er jeg tilhænger af positiv psykologi. Derfor har jeg mere lyst til at rose dette forskningsfelt, end at kritisere det.

Jeg har tidligere skrevet om confirmation bias, som er menneskers tendens til at favorisere information, der matcher vores verdensbillede. Pludseligt gik det op for mig: “Hvis jeg undlader at fortælle om disse undersøgelser, er jeg offer for en psykologisk mekanisme, jeg selv har skrevet om.” Selvom jeg synes, at positiv psykologi er værdifuldt, mener jeg at det er vigtigt at præsentere både de positive og de negative sider. Det giver et mere helt billede. Derfor vil jeg nu fortælle om problemet med…

Jagten på lykke

Vi lever i en tid hvor det er populært at jage lykke. Hvis man snakker om karrierevalg, eller hvor man skal bosætte sig, er det almindeligt at høre sætningen, “Det vigtigste er jo også, at du er glad.” Man kan jage lykke på mange måder, eksempelvis gennem kærlighed, rejser, koncerter, selvhjælpsbøger eller god mad. Men hvad sker der egentligt når mennesker fokuserer på at være lykkelige?

For at besvare spørgsmålet, udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein i 2003 et eksperiment. De bad en gruppe forsøgspersoner om at lytte til Igor Stravinskys ballet “Forårsofferet” fra 1913. Forsøgspersonerne blev inddelt i fire grupper, og fik forskellige instrukser:

– Gruppe 1 skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken

– Gruppe 2 skulle lægge mærke til hvor glade de var mens de lyttede til musikken

– Gruppe 3 skulle forsøge at være glade, og samtidigt lægge mærke til hvor glade de var

– Gruppe 4 skulle blot lytte til musikken

Efter oplevelsen målte forskerne hvor glad hver enkelt forsøgsperson var. Resultatet viste at det har en negativ effekt at forsøge at være glad. De personer der ikke fik nogle specifikke instruktioner var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem der forsøgte at være glade. Det havde også en negativ effekt at være opmærksom på hvor glad man var mens man lyttede til musikken.

I en spørgeskema-undersøgelse spurgte et amerikansk forskerteam en gruppe respondenter om hvor vigtigt det er for dem at opnå lykke. Desuden spurgte de ind til følelser som stress, ensomhed og depression. Her fandt de følgende mønster: De personer der gik meget op i at opnå lykke havde en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede.

Undersøgelser som ovenstående skal selvfølgeligt læses med visse forbehold. For Stravinsky-undersøgelsen, kan man spørge om analogien er passende. Er det nødvendigvis med livet som det er med Stravinsky-musik? For spørgskema-undersøgelsen ved vi ikke om der er tale om årsag-virkning, eller blot en korrelation. Målet om lykke var ikke nødvendigvis roden til problemet.

Selv med de forbehold, er undersøgelserne relevante at have i baghovedet, især i en tid hvor jagten på lykke spiller en stor rolle i manges liv. Jeg tror det er fornuftigt at lytte til undersøgelserne. Hvis du vil være glad, så lad være med at fokusere for meget på hvordan du kan blive glade, og hvor glad du er.

Men hvordan bliver man så lykkelig?

Hvordan bliver man lykkelig, hvis jagten på lykke giver bagslag? I næste blogindlæg giver jeg nogle forslag til hvordan du kan gribe det an.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Artikel om confirmation bias.

Stravinsky eksperiment: Schooler, J., Ariely, D., & Loewenstein, G. (2003). “The pursuit and assessment of happiness can be self-defeating.” I: I. Brocas and J. Carrillo (Eds.), Psychology and Economics, Vol 1. (s. 41–70). Oxford: Oxford University Press. (Kan findes som PDF her.)

Musikken der blev brugt: Igor Stravinsky – Forårsofferet (1913).

Den omtalte spørgeskema-undersøgelse: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener. De har taget eksperimentet fra: Mauss, I. B., Tamir, M., Anderson, C. L., & Savino, N. S. (2011). “Can seeking happiness make people unhappy? Paradoxical effects of valuing happiness.” Emotion, 11, 807–815.

Hvis du vil læse mere om, at positivitet ikke altid er bedre end negativitet, vil jeg foreslå bogen: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener.

Kilde til foto.

WOW-effekten: Vi elsker gratis ting

Her er et gæsteindlæg jeg har skrevet til MX media.

woweffekten

Julen er gavernes tid. Skal du give dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder en gave? Vi elsker gaver, og de fleste kan godt lide at give tilbage. Med den rette gave kan du give folk en god oplevelse, forbedre jeres relation og give dem lyst til at hjælpe dig i det nye år.

WOW-effekten: Mennesker elsker gratis ting

Hvad vil du helst? Have et gratis $10 gavekort til Amazon foræret, eller købe et $20 gavekort for syv dollars? Da forskeren Dan Ariely stillede en gruppe personer i Boston dette spørgsmål, valgte de fleste den gratis mulighed selvom det ikke medfører den største økonomiske gevinst. Det gratis gavekort, giver en genvist på $10. Et $20 gavekort til $7 giver en gevinst på $13 (forudsat, at man handler på Amazon og har gavn af gavekortet). De fleste vælger gratis gavekort, fordi gratis ting føles bedre. En økonomisk fortjeneste er god, men en gratis gave har en WOW-effekt.

Ariely og hans team har demonstreret effekten i adskillige eksperimenter. I et af dem placerede de et bord i en stor offentlig bygning. På bordet var der to typer chokolade: Lindt chokoladetrøfler (eksklusiv chokolade) og Hersley Kisses (discountchokolade). Trøflerne kostede 15 cents, mens Hersley-stykkerne kostede 1 cent, og det var kun tilladt at købe et stykke chokolade pr. person. 73% af kunderne valgte trøflerne, mens 27% valgte et Hersley Kiss. Dette var, hvad forskerne havde forventet. Trøfler er normalt betydeligt dyrere end Hersley-stykkerne, og økomisk set fik man det bedste tilbud ved at vælge en trøffel.

Forskerne reducerede herefter begge priser med én cent, og gentog eksperimentet med nye forbipasserende. Trøflerne kostede altså 14 cents, og Hersley-stykkerne var gratis. Det ændrede betydeligt på kundernes valg. Nu valgte 69% et Hersley Kiss, mens 31% valgte en trøffel fra Lindt. Økonomisk set havde gevinsten ved at vælge en trøffel fortsat været størst. Men WOW-effekten, der opstår, når noget er gratis, var stærkere end muligheden for en god deal.

Nu tænker den skarpe læser måske: Kunne effekten ske, fordi nogle personer enten ikke havde penge på sig, eller ikke gad at lede efter småpenge? Dette kunne måske få dem til at vælge den gratis mulighed. For at undersøge dette, gentog forskerne eksperimentet i en kantine, hvor de stod ved kassen. Her fik kunderne valget mellem de to chokolader. De havde allerede pengepungen fremme, og prisen blev ganske enkelt lagt oveni i prisen på frokosten. WOW-effekten dominerede fortsat. De fleste valgte et gratis Hersley Kiss. Ekserimentet er blevet gentaget i forskellige versioner, med samme resultat.

Taknemmeligheds-effekten: Mennesker giver tilbage

De fleste mennesker har lyst til at give tilbage, hvis nogen gør noget for os. Retfærdighed ligger dybt i os. Evolutionært har det været afgørende for menneskehedens overlevelse, fordi det har gjort os gavmilde og samarbejdsvillige. Det føles trygt at give, når man ved at de fleste giver tilbage.

Tendensen er blevet påvist i en undersøgelse fra Cornell University. En gruppe forsøgspersoner blev inddelt i makkerpar. Den ene person var en rigtig forsøgsperson. Hvad, han ikke vidste, var, at den anden forsøgsperson var en skuespiller, som forskerne havde hyret. Eksperimentet blev gentaget mange gange. Hver forsøgsperson var makker med skuespilleren.

Forskerne gav makkerparret besked om at vurdere kvaliteten af nogle malerier. Skuespilleren opførte sig ens overfor alle forsøgspersoner. Under eksperimentet forlod skuespilleren rummet, og kom tilbage efter et par minutter. Til halvdelen af forsøgspersonerne medbragte han en Cola, med kommentaren, “Forskeren gav mig lov til at tage en Cola. Jeg tog én med til dig.” Til den anden halvdel havde han ingen Cola med, heller ikke til sig selv.

Ved slutningen af eksperimentet forlod forskeren lokalet, hvilket gav skuespilleren lidt tid alene med forsøgspersonen. Skuespilleren sagde det samme til alle forsøgspersonerne. Han fortalte, at han solgte lodsedler, og at han ville vinde 50 dollars, hvis han var den, der solgte flest. Derfor bad han forsøgspersonen om at købe nogle sedler.

Forskerne analyserede, hvor mange lodsedler de forskellige forsøgspersoner havde købt. Forsøgspersoner, der havde modtaget en Cola fra skuespilleren, var mest tilbøjelige til at hjælpe. De købte gennemsnitligt dobbelt så mange lodsedler, som dem der ikke havde fået en Cola. Andre undersøgelser har vist det samme. Når man får noget, giver man igen.

Spred glæde med en gave

Giv dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder en gave. Mennesker elsker gratis ting. Man kan give på mange måder, det behøver ikke nødvendigvis være noget materielt. Du kan også give anerkendelse, opmærksomhed og forståelse. Du kan give noget af dig selv. Vær kreativ. I de fleste situationer har du mulighed for at give en gave.

Men giv aldrig en gave for straks at bede om at få noget igen. Så føles det ikke som en gave, men som en transaktion. Hvis skuespilleren i førnævnte eksperiment havde givet forsøgspersonen en Cola, for med det samme at sælge sine lodsedler, havde det ikke haft den samme effekt. Sørg for, at det føles naturligt. Vær generøs og oprigtig. Tænk langsigtet. Mennesker er ikke dumme. De fleste kan fornemme, om de får en oprigtig gave, eller om der er en skummel bagtanke. Giv for at gøre noget godt. Når du giver fra hjertet, skaber du glæde, goodwill og gode relationer.

Her er to spørgsmål, der måske kan inspirere dig til hvad du kan give:

  • Hvad kan du give give som vil være en lille omkostning for dig, men en god gave for modtageren?
  • Hvad kan du give dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder, som de vil elske?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Mennesker elsker gratis ting. Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Predictably Irrational af Dan Ariely, kapitel 3.

Influence af Robert Cialdini, kapitel 2.

Bæredygtig glæde

‘Somewhere along the line we seem to have confused comfort with happiness.’ – Dean Karnazes (ultramarathonløber)


7356883190_8c2d69e40d_k

Foto: Moyan Brenn

For et par uger siden skrev jeg om at det er vigtigt at tænke langsigtet. Pointen i den artikel var at det ofte er bedre at gøre noget som er godt for dig langt sigt, end noget som er behageligt nu. Idéen om selvkontrol står i kontrast til en anden populær tendens. Jeg hører tit råd som: ”Lev i nuet.” ”Følg dit hjerte.” ”Gør det der gør dig glad.” De to idéer behøver ikke at være modsætninger, selvom det virker sådan på overfladen.

Fire slags aktiviteter

Her er en måde som jeg inddeler aktiviter på. For en given aktivitet kan du stille to spørgsmål:

  • Gør den mig glad nu?
  • Er den god for mig på langt sigt?

Svarene afgør hvilken slags aktivitet der er tale om. Der findes fire slags aktiviteter: arbejde, nydelse, idioti og bæredygtig glæde.

Arbejde

Nogle gange er vi nødt til at gøre ting for vores fremtid, som vi ikke har lyst til lige nu. Ellers ville vi altid spise skumfiduser, vi ville sjældent lave lektier og vi ville aldrig gøre rent. Aktiviteter, der gavner vores fremtid, men som ikke gør os glade nu, kalder jeg Arbejde. Hvis du går i fitnesscenter, køber ind eller tager i skole, hører det ind under denne kategori.

Nydelse

Om foråret sår vi, om efteråret høster vi. Hver ting til sin tid. Alt hvad vi gør behøver ikke at være for fremtiden. Nogle gange er det på sin plads at give os selv lov til at nyde. Nydelse er ting som vi nyder mens vi gør dem, men som ikke gavner os på lang sigt. Det kan fx være at spise jordbærtærte, at se Ringenes Herre eller at drikke rødvin.

Idioti

Nogle gange gør vi ting som vi ikke nyder og som ikke gavner os på lang sigt. Det er idioti. Det opstår ofte når vi gør ting, der burde give os nydelse, men som vi egentlig ikke nyder. Hvis vi fx spiser kage, men ikke nyder det, er det idioti. Vi gør noget usundt og vi får intet ud af det. Det samme gælder hvis vi ser TV, spiller Farmville eller ser på Youtube-videoer. Hvis vi nyder det er det fint. Hvis ikke, er det idioti.

Bæredygtig glæde

Når du nyder en aktivitet, som samtidigt gavner dig på langt sigt, scorer du jackpot. Jo mere du kan gøre det, jo bedre. Jeg kalder det bæredygtig glæde fordi det gør os i stand til at være glade både nu og i fremtiden. Her er nogle eksempler:

  • Hvis vi går på arbejde og nyder det
  • Hvis vi træner og har det godt mens vi gør det
  • Hvis vi lærer noget nyt og har det sjovt mens vi gør det
  • Hvis vi læser og nyder det
  • Hvis vi mediterer og nyder det
  • Hvis vi deler oplevelser med mennesker vi holder af

Skemaet herunder opsummerer idéen om bæredygtig glæde.glaede

Det er forskelligt fra person til person hvilke aktiviteter, der medfører bæredygtig glæde. For mig er læsning bæredygtig glæde, for andre er det arbejde. For mig er Farmville idioti, for andre er det nydelse. På en god dag er en tur i Fitnesscentret bæredygtig glæde for mig. På en dårlig dag, hvor jeg ikke nyder det, er det arbejde.

Aktiv eller passiv?

Har du nogensinde været i teatret? Hvem tror du har den bedste oplevelse, tilskuerne eller skuespillerne? Til en god forestilling har publikum en god oplevelse, men hvis skuespillerne elsker deres job har de sandsynligvis en endnu bedre oplevelse. De lever sig ind i forestillingen og de er i nuet. Det er det samme med koncerter. Når Bruce Springsteen går på scenen giver han tusindvis af fans en god oplevelse, men han har selv den største fest.

Flow

I sin research har psykologen Mihaly Csikszentmihalyi vist at malere, musikere, faldskærmudspringere, hyrder, kokke, skakspillere, arkitekter, bjergbestigere, atleter og kirurger alle oplever en lignende psykologisk tilstand gennem deres aktiviteter. Tilstanden hedder flow og er forbundet både med glæde og produktivitet. Vi er glade når vi lever os ind i en opgave. Vores bekymringer forsvinder og vi er i nuet. Når vi er i flow er vi produktive fordi vi er opslugte af den opgave vi er i gang med. I bogen Flow skriver Csikszentmihalyi at mennesker har nemmere ved at komme i flow når vi er på arbejde end i vores fritid. En af grundene er at vi er aktive når vi arbejder. Bruce Springsteen er i flow når han giver koncert.

Er du glad når du ser TV?

Vi antager at arbejde er hårdt og at afslapning er behageligt, men er vi gladere når vi sidder i sofaen end når vi er på arbejde? Forskning viser at passivitet kan føre til depression. Csikszentmihalyi har gennem studier vist at mange mennesker ofte er lettere deprimerede når de ser TV. En ny undersøgelse lavet af forskere på the University of Texas viser at TV Maratons kan føre til depression og ensomhed.

Forskellen på glæde og komfort

Ultramarathonløberen Dean Karnazes sagde engang at vi let kan komme til at forveksle komfort med glæde. Vores livs bedste øjeblikke er ikke når vi er passive. Hvornår tror du at Bjarne Riis var gladest? Da han kørte fra Indurain på Hautacam i 1996 eller når han slapper af og ser film? Det er ikke behageligt at presse sin krop til det yderste, men vores livs største øjeblikke sker når vi er aktive. Glæden er størst når vi arbejder for den.

To forskelle på nydelse og bæredygtig glæde

Nydelser mister deres værdi hvis du får for meget af dem. Når du spiser is er de første par bidder bedst. Det samme gælder for Youtube-videoer og hyggetid på Facebook. Derfor er det en god idé at være sparsom med nydelserne og planlægge dem så du får mest muligt ud af dem. Bæredygtig glæde bliver ved med at føles godt selvom en aktivitet varer længe. En lang gåtur gør dig træt, men på en god måde. En anden forskel er hvordan du har det efter aktiviteten. Du har det fantastisk efter at du har overvundet din frygt eller fuldført et Marathon. Med nydelse er det anderledes. Det er dejligt at se en god film, men fornøjelsen stopper når filmen er slut. Nydelse kan endda påvirke os negativt hvis vi får for meget. TV Marathons fører til depression og ensomhed. For meget kage giver os kvalme og ondt i maven.

Bæredygtig glæde i dit liv

Bæredygtig glæde opstår når vi nyder arbejdsaktiviteter. En god måde at finde bæredygtig glæde på er at tage udgangspunkt i aktiviteter, der skaber velvære på lang sigt. Det kan eksempelvis være situationer hvor:

  • Du er produktiv
  • Du er glad efter aktiviteten, ikke kun imens
  • Du overvinder din frygt fx ved at holde en tale eller springe i faldskærm
  • Du spiser sundt
  • Du får motion
  • Du hjælper andre
  • Du lærer noget nyt
  • Du mediterer
  • Du tjener penge

Se på listen herover. Hvis du kan gøre nogle af de ting og have det sjovt mens du gør det, skaber du bæredygtig glæde. Der er ingen der kender dig bedre end dig selv. Derfor er det op til dig at finde de aktiviteter der fylder dit liv med bæredygtig glæde.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

TV Maratons kan føre til depression og ensomhed.

Sammenhæng mellem TV og depression. Power of Full Engagement, s. 76.

Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

Link til foto.

 

Hvad er du taknemmelig for?

“You can’t feel crazily grateful to be alive your whole life any more than you can stay passionately in love forever.” – Tim Kreider

Phodopus_sungorus_-_Hamsterkraftwerk

Foto: Wikimedia Commons

Jeg har tidligere skrevet om min rejse igennem Indien, der lærte mig om taknemmelighed. Indlægget her beskriver videnskabelige undersøgelser, der viser at taknemmelighed kan øge mange menneskers livskvalitet. Desuden får du et værktøj til hvordan du kan øge din livskvalitet med taknemmelighed.

Modstandsdygtighed

Mennesker tilpasser sig hurtigt nye situationer, og derfor har ændringer i vores omgivelser ikke så stor betydning for vores lykke som man skulle tro. Studier viser at det gælder lottovindere så vel som personer der kommer ud for paralyserende ulykker. På kort sigt er lottovinderne ekstatiske, og de lammede patienter ulykkelige. Men efter cirka et år er alle omtrent lige så glade som de plejede at være. (Hvis du vil vide mere om lotto/patient-undersøgelsen og lykkeforskning generelt, kan du læse dette blogindlæg).

Lykke-trædemøllen

Menneskers tendens til ikke at blive påvirket af ændringer som ovenstående beskytter os under tragedier. Mekanismen betyder at mange mennesker kan rejse sig op igen, uanset hvor hårdt de falder. Men det har en negativ konsekvens: det gør det svært for os at blive gladere end vi allerede er. Hvis vi bliver forelskede, forfremmede eller millionærer gør det os glade på kort sigt. Men efter noget tid vender vores lykkeniveau tilbage til det som det altid har været. Når vi forsøger at blive gladere arbejder vores egen modstandsdygtighed os imod. Psykologer kalder fænomenet ‘den hedonistiske trædemølle’, jeg kalder det lykke-trædemøllen. Ligesom en hamster der ikke kommer videre uanset hvor hurtigt den løber, bliver mennesker ikke lykkeligere uanset hvor meget vi kæmper for det.

Et eksempel på lykke-trædemøllen

I We Learn Nothing, beskriver Tim Kreider at han på et tidspunkt blev overfaldet med kniv og var med at miste livet. Han skriver at bortset fra øjeblikket hvor han troede at han skulle dø, er det en af de bedste ting der er sket ham. Efter oplevelsen var han ikke ulykkelig i et helt år, fordi han var glad for at være i live. Men efter et år vendte hans gamle frustrationer tilbage, og han tog sig selv i at råbe i trafikken, slå på sin computer og ligge om natten og tænke på hvad der skulle blive af ham. Som Kreider skriver, så kan mennesker ikke for evigt være glade for en ting der er sket, ligesom man ikke kan være forelsket for evigt.

Taknemmelighed

Taknemmelighed kan gøre mennesker lykkeligere, fordi det holder lykke-trædemøllen i skak. Når du føler dig taknemmelig over hvad du har, tager du det ikke for givet, og derfor fortsætter det med at gøre dig glad i lang tid. Den førende forsker inden for taknemmelighed Robert Emmons, lavede i 2003 et eksperiment, der testede effekten af taknemmelighed. Forsøget varede ti uger. Forsøgspersonerne blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Deltagere i forsøgsgruppen skulle én dag om ugen skrive 5 ting ned som de var taknemmelige for. Forsøgspersoner i kontrolgruppen skrev ting ned de havde oplevelet. Hvad de skrev om var op til dem. Ligesom deltagere i forsøgsgruppen skulle de skrive 5 ting og det skulle de gøre én gang om ugen i de ti uger. Efter de ti uger var forsøgsgruppen, der havde ført en taknemmelighedsjournal mere tilfredse med deres liv end kontrolgruppen. Effekten er blevet demonstreret i flere eksperimenter.

Sådan bruger du effekten til din fordel

Det er nemt at bringe taknemmelighed ind i dit liv. Du gør det ved at blive opmærksom på hvad du er taknemmelig for. Her er et forslag, baseret på research af Emmons og andre forskere, til hvordan du kan gøre det med en taknemmelighedsjournal, men du kan sagtens lave din egen version.

Sådan laver du en taknemmelighedsjournal

  1. Skriv 3 ting ned du er taknemmelig for én gang om ugen (du kan også skrive 5 ting ned som i ovenstående eksperiment. Jeg synes at 3 er bedre fordi det ikke er så overvældende).
  2. Det skal være 3 nye ting hver gang. Til gengæld kan det være alt fra ‘rent drikkevand, solskin og weekend’ til ‘ny iphone, 12-taller og din familie’. Det vigtigste er at du oprigtigt føler dig taknemmelig for de ting du skriver ned.
  3. 10 uger i træk er ideelt, men 3 uger er bedre end ingenting.
  4. Én gang om ugen er rigeligt. Mere er ikke altid bedre. Ifølge forskeren Sonja Lyubomirsky bliver det for mange mennesker ensformigt og kedeligt hvis de skriver i deres taknemmelighedsjournal flere gange om ugen.

Vær realistisk. Lyder ovenstående som et projekt som du ikke får gjort? Du kan stadig bruge effekten til din fordel. Tænk over 3 ting du er taknemmelig for lige nu.

Her er 4 ting som jeg er taknemmelig for:

  • Menneskerne i mit liv. Min kæreste, min familie, mine venner. Alle de bedste oplevelser i mit liv deler jeg med dem.
  • Bøger. Vi lever i en tid hvor vi har adgang til de største tanker fra verdenshistoriens største personligheder. Jeg er så taknemmelig for denne deling af information at jeg for nyligt skrev et indlæg om hvor fantastisk det er at læse bøger.
  • At vi har fået gang i Odense Toastmasters, det har jeg længe glædet mig til.
  • Høfeber-piller.

Hvis du har lyst til at dele et par af de ting som du er taknemmelig for, er du velkommen til at skrive en kommentar her på bloggen eller på Facebook.

Tak fordi du læste med.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Tim Kreider historien er taget fra dette New York Times essay (http://opinionator.blogs.nytimes.com/2009/06/02/reprieve/). Kronikken optræder i essay-samlingen We Learn Nothing som var en af de fem bedste bøger jeg læste i 2014.

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky, s. 88-91. (Denne bog er udmærket hvis du vil have baggrundsviden om lykkeforskning samt forslag til hvordan du kan bruge det i dit liv. På dansk hedder den ‘Sådan bliver du lykkelig’)

R.A. Emmons og M.E. McCullough, “Counting Blessings Versus Bur- dens: An Experimental Investigation of Gratitude and Subjective Well- Being,” Journal of Personality and Social Psychology, 2003, 84, 377–389.

For mere info om research om taknemmelighed, kan du se på følgende studier:

M.E. McCullough, S.D. Kilpatrick, R.A. Emmons, og D.B. Larson, “Is Gratitude a Moral Affect?” Psychological Bulletin, 2001, 127, 249–266

R.A. Emmons og C.A. Crumpler, “Gratitude as a Human Strength: Appraising the Evi- dence,” Journal of Social and Clinical Psychology, 2000, 19, 56–69

Foto.

Det vigtigste jeg lærte i Indien

Her er en artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

3247629047_50d9f8d859_b

Foto: Adam Singer

En korthistorie med en lykkelig slutning

Er du nogensinde kommet for sent på arbejde på grund af et forsinket tog? Har du stået forgæves i 20-30 minutter og ventet i snevejr med iskolde tæer? Er du ved at rive håret af dig selv, når du sidder i et tog og en nervøs melding lyder over højtalerne: ”Vi bliver desværre forsinket på grund af en signalfejl.”

Jeg har altid været utålmodig, og det er ikke kun DSB, der skaber frustration. Jeg bliver vanvittig af køer, der ikke bevæger sig, hvad end det er i Kastrup Lufthavn, i Netto eller på E20-motorvejen.

Her er et af mine yndlingscitater: “Every day, when you’re on the run, is the whole of your life. Every free minute is a short story with a happy ending.” Citat kommer fra bogen Shantaram, der starter med, at hovedpersonen flygter fra et fængsel. Han ser sig konstant over skulderen, fordi han er bange for at blive fanget, men flugten giver ham en gave. Den får ham til at sætte pris på hvert et øjeblik, han har i frihed. Hvert et minut, hvor han ikke bliver fanget, føles som en korthistorie med en lykkelig slutning.

Taknemmelighed er heldigvis ikke forbeholdt kriminelle. Når vi frygter at miste noget, stiger dets værdi, fordi vi ikke længere tager det for givet. Hovedpersonen i Shantaram sætter pris på sin frihed, fordi han er bange for at miste den. Et klassisk eksempel er dagen, hvor vi skal hjem fra ferie. Der finder vi ud af, hvor fantastisk stedet er. Hvad vi ikke ville give for en svømmetur i poolen eller et sidste besøg på vores yndlingsrestaurant. Det samme sker, når ting, vi tager for givet, bliver taget fra os i en kort periode. Det oplevede jeg i 2012, da jeg rejste til Indien med min veninde Isabel. Jeg har altid vidst, at vi har det godt i Danmark, men mødet med Indien åbnede mine øjne.

Sidespejle, Angry Birds og Malaria

Vi ankom til New Delhi lufthavn. Det første, jeg gjorde, var at tage myggespray på. Jeg kunne se de lokale omkring mig tænke: ‘Hah! Turist!’ Vi blev hentet i lufthavnen af en chauffør fra vores hostel. Vi trådte ind i bilen og kørte af sted. Musikken i bilen var så høj, at Isabel ikke kunne høre mig råbe: “Jeg ville ønske, at den her bil havde sikkerhedsseler.” Det eneste vi kunne høre – udover musikken – var bilerne omkring os, der dyttede, fordi vi var ved at køre ind i dem. Vores bil havde ingen sidespejle, de var blevet kørt af i den tætte trafik. Langs vejen så vi køer, påfugle og grise. Nogle steder var der også elefanter, kameler og aber. Vores chauffør spillede Angry Birds under hele turen. En klog mand sagde engang, at det kræver fire ting at overleve den indiske trafik: Erfaring, gode nerver, gode reflekser og den vigtigste: Held. Vores chauffør havde alle fire.

En dag i New Delhi gik jeg ud for at købe en guitar. Jeg fandt butikken på Google Maps, tog hen og købte guitaren og tog så tilbage til vores hostel. Det tog ni timer. Jeg er lidt flov over at indrømme det her, men butikken lå ikke særligt langt væk fra mit hostel. Jeg fór vild mange gange. Jeg har tidligere arbejdet som rejseleder, og jeg er vant til at kunne finde vej i fremmede lande, men i New Delhi var jeg fortabt. Alting var anderledes. Der var andre lyde end jeg var vant til, og jeg sov dårligt om natten. En dag vågnede jeg op med kvalme, hovedpine og feber. Isabel passede mig. Hun hentede alt hvad jeg havde brug for: Vand, Coca Cola, brød, bananer … og en spand. Jeg frygtede at det kunne være malaria, da jeg havde de samme symptomer. Isabel slæbte mig ned til en lokal læge, der konkluderede at jeg ikke havde malaria (det konkluderede hun ved få mig til at sige “ah” og lytte til mit hjerte). Det føltes som at være med i en tegnefilm, men lægen havde ret. Efter en uge var jeg frisk.

På vej til Taj Mahal

Isabel og jeg blev enige om at tage videre til Agra for at se Taj Mahal. Vi stod op før solopgang, og blev kørt på stationen af en tuk-tuk (en trehjulet minitaxi). Toget var fem timer forsinket, og da det kom var der så mange mennesker på perronen, at det lignede at hele byen skulle med det samme tog. Vi fik mast os ind i kupéen, hvor vi stod så tæt at man ikke kunne bevæge sig. Pludseligt mærkede jeg en hånd i min lomme. Jeg kiggede ned og så at en mand forsøgte at tage min pengepung. Jeg havde stramme jeans på, og derfor var der ikke plads til at både pengepungen og hans store hånd kunne komme op. Derfor løftede han hele min krop da han forsøgte at trække pengepungen op af min lomme.

Jeg så ham i øjnene og sagde “What are you doing?!” Han vendte sig om, skubbede de andre stakkels passagerer omkuld med en bevægelse, der lignede brystsvømning, og løb ud af toget. Jeg har senere fundet ud af at man skal passe på med skilte hvor der står “Pas på lommetyve”. Når du ser sådan et skilt er din reaktion typisk at mærke efter, om du stadig har dine værdigenstande. Lommetyvene observerer hvor turisterne mærker efter, og på den måde ved de hvilke lommer de mest værdifulde ting ligger i. Nogle steder hænger lommetyvene endda selv skiltene op.

Vær taknemmelig for det du har

Jeg havde mange oplevelser i Indien, der lærte mig hvor meget jeg tager for givet. På et af de steder, jeg boede, var der ikke nogen bruser, kun en spand. Flere steder var der kakerlakker og myg på værelserne. Men der var også mange højdepunkter. Jeg så Taj Mahal, mødte forretningsfolk i Mumbai, deltog i dragefestivalen i Ahmedabad, og jeg mødte de mest gæstfrie mennesker man kan forestille sig.

Den største gevinst var at oplevelserne i Indien satte livet i Danmark i perspektiv. Jeg kan ikke længere med alvor i stemmen brokke mig, når et DSB-tog er 20-30 minutter forsinket. Jeg bliver stadig frustreret over køer, der ikke bevæger sig, både på motorvejen og i supermarkedet. Men når det sker, tænker jeg på New Delhi – og så griner jeg af mig selv. Tænk på alle de ting, vi normalt tager for givet i Danmark: Sikker trafik, godt sundhedssystem, velfærd, ligestilling og fred.

Rejsen gennem Indien lærte mig at være taknemmelig for det, jeg har. Jeg ved aldrig, hvornår jeg måske mister det.

Prøv at brug et minut på at tænke over, hvad du har at være taknemmelig for, før du lægger dig til at sove i aften. På den måde kan du gøre din egen dag til en korthistorie med en lykkelig slutning.

Kilder

Link til Foto.

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land

“What gets measured, gets managed.” – Peter Drucker

16876108501_763ec67762_k

Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen

I Kastrup Lufthavn byder en Carlsberg-reklame velkommen til verdens lykkeligste land. Columbia University’s World Happiness Report udkom i uge 17, og Danmark er nu på tredjepladsen. Hvad skal Carlsberg så gøre? Byde velkommen til verdens tredjelykkeligste land?

Lykke fylder mere i vores bevidsthed end nogensinde før. Det er en god ting, fordi det tvinger politikkere til at tage højde for hvordan forskellige beslutninger påvirker vores lykke. Som Peter Drucker sagde: det vi måler, bliver prioriteret.

Problemet med mediernes skildring af lykkerapporten er at de bruger for meget energi på at sammenligne os med andre lande. Jeg synes at det er ligegyldigt om vi er nummer 1, 3 eller 8 i verden. Det er en spildt mulighed kun at fokusere på at vi har vundet over Norge, og tabt til Schweiz. Det er vigtigere at forstå hvad der skaber lykke, men her sker der misforståelser.

Mange af de ting som vi forventer vil gøre os glade har ingen betydning, og vi overser de ting der faktisk gør os glade. Den første fejl vi begår er at vi overvurdere hvor stor indflydelse forskellige begivenheder har på vores lykke.

På torsdag skal danskerne til folketingsvalg. Hvor glad bliver du hvis det går som du håber? Og hvor trist hvis det modsatte sker? Hvis du tror at du bliver glad hvis det går godt, og trist hvis det går dårligt, er du som de fleste forsøgspersoner i et eksperiment fra år 2000. Den 7. november 2000 skulle Amerika afgøre om Al Gore eller Georg W. Bush skulle være præsident. Det stod klart at optællingen ville tage lang tid. Den 8. november gik et hold forskere ud og spurgte vælgerne: hvor glad bliver du hvis din kandidat vinder, og hvor trist bliver du hvis han taber? Republikanere forudså at de ville blive triste hvis Gore vandt, og lykkelige hvis Bush vandt. Demokrater mente at de ville blive lykkelige hvis Gore vandt og triste hvis Bush vandt. Den 14. december, da Bush havde vundet, spurgte forskerne vælgerne: hvor glad er du? Republikanerne var gladest, men forskellen var mindre end man skulle tro. Republikanerne var ikke så lykkelige som de havde forventet, og demokraterne var ikke så triste som de havde frygtet. Eksperimentet viser en menneskelig tendens: vi undervurderer stabiliteten af vores lykkeniveau. Vores lykke er mindre påvirkelig end de fleste tror.

I en undersøgelse fra 1978 fulgte Philip Brickman og to andre forskere 29 patienter, som havde været ude for en paralyserende ulykke. Som forventet var patienterne ulykkelige, men efter et par år var de næsten lige så glade som før ulykken. Forskerne undersøgte desuden 22 lottovindere. Først var lottovinderne ekstatiske, men efter et par år var de omtrent lige så lykkelige som de havde været før gevinsten.

Sonja Lyubomirsky, en førende forsker inden for Positiv Psykologi, mener at vores gener er den største faktor for hvor lykkelige vi er. Den påstand udspringer fra David Lykkens undersøgelser af enæggede tvillinger. Lykken har vist at enæggede tvillingers lykkeniveau ligger tæt på hinanden – selv hvis tvillingerne skilles ved fødslen og vokser op under forskellige forhold.

Psykologen Ed Diener har indsamlet store mængder data, som viser en sammenhæng mellem indkomst og glæde. Jo flere penge du tjener, jo gladere er du. Undersøgelsen viser dog at penge gør en mindre forskel jo mere du tjener. Hvis du tjener så lidt at du ikke har råd til husleje og mad vil flere penge gøre dig lykkeligere. Men hvis du har hvad du har brug for, vil penge kun gøre en lille forskel. Forestil dig at du har en tom rygsæk på ryggen. Hvis jeg lægger en flaske vin ned i rygsækken vil du straks mærke at den er blevet tungere. Forestil dig nu at du skal til Spanien og har pakket en stor kuffert. Hvis jeg lægger vinen herned vil du måske kunne mærke at kufferten er blevet en anelse tungere, men forskellen vil føles mindre. Her er et andet eksempel. Alle kan blive enige om at det føles godt at vinde 100 DKK og bedre at vinde 200 DKK. Men det føles ikke dobbelt så godt at vinde 200 DKK som at vinde 100 DKK, selvom gevinsten er dobbelt så høj.

Der er mange ting som påvirker hvor lykkelige vi er. En af de ting der har størst indflydelse på vores lykke er andre mennesker. I undersøgelsen Very Happy People undersøgte forskere hvad der adskilte de lykkeligste 10% fra resten af deltagerne. Det vigtigste var relationer til andre mennesker. Andre undersøgelser viser det samme. Vores forhold til andre mennesker påvirker os endda så meget at det har betydning for vores helbred. En undersøgelse på Yale Univeristy med 159 hjertepatienter viste at de personer der følte sig elsket havde størst sandsynlighed for at komme sig.

En anden ting der påvirker vores lykke er taknemmelighed. I en 10-ugers lang undersøgelse fra 2003, bad Robert Emmons nogle forsøgspersoner om at skrive fem ting ned som de var taknemmelige for hver uge . Ved slutningen af de ti uger var disse forsøgspersoner lykkeligere end kontrolgruppen, som ikke havde lavet taknemmelighedsøvelser. Gentagne eksperimenter viser at taknemmelighed øger vores lykke.

For at vi kan trives er det vigtigt at vi har medbestemmelse over vores liv. I 1970’erne udførte Ellen Langer et eksperiment på et plejehjem. Hun inddelte tilfældigt beboere i to grupper. I kontrolgruppen lod man beboernes almindelige hverdag fortsætte. I forsøgsgruppen gav man deltagerne kontrol over nogle situationer i deres hverdag som sygeplejerne plejede at bestemme. De fik bl.a. indflydelse på besøgstider, aktiviteter og hvilke film de kunne se. Efter 1,5 år undersøgte Langer de to grupper. Deltagere i forsøgsgruppen rapporterede at de var lykkeligere, sundere og mere aktive end deltagere i kontrolgruppen. Sygeplejerne var enige. Man kunne endda påvise effekten på endnu en drastisk måde: i perioden døde der dobbelt så mange beboere i kontrolgruppen som i forsøgsgruppen.

Det er usundt at sammenligne sig selv med andre. I en undersøgelse startede Sonja Lyubomirsky med at måle hvor glade en gruppe forsøgspersoner var. Derefter gav hun hver forsøgsperson en opgave. Deltagerne arbejdede side om side med en skuespiller, der foregav også at være forsøgsperson. I nogle tilfælde løste skuespilleren opgaven hurtigere end forsøgspersonen; andre gange var skuespilleren langsommere. Lyubomirsky fandt et interessant mønster. Glade forsøgspersoner var upåvirkede af hvorvidt skuespilleren ved siden af dem havde været hurtigere eller langsommere end dem selv. De vurdere deres præstation ud fra hvordan de selv mente at de havde klaret sig. Negative forsøgspersoner var stærkt påvirkede af skuespillerens præstation. Hvis skuespilleren havde været langsom, mente at de selv var dygtige. Hvis skuespilleren var hurtig, var de utilfredse med deres egen præstation. Resultatet er gentaget i andre eksperimenter.

Da eksperimenter som ovenstående viser at sammenligning er usundt, er det ironisk at vi bruger energi på hvorvidt vi er gladere end Schweizerne eller ej. Det er en god ting at se på hvilke lande der har den gladeste befolkning, men det er vigtigt at gøre det af de rigtige grunde. At prale med en høj placering, eller at ærgre sig over den tabte førsteplads er en dårlig grund. En bedre grund er at gøre det for at finde ud af hvordan vi kan gøre os selv og verden omkring os lykkeligere.

Kilder

World Happiness Report 2015

Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927.

Counting Blessings Versus Burdens: An Experimental Investigation of Gratitude and Subjective Well-Being in Daily Life af Robert Emmons m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, 2003, Vol. 84, No. 2, 377–389

Long-term effects of a control-relevant intervention with the institutionalized aged. Rodin, Judith; Langer, Ellen J. Journal of Personality and Social Psychology, Vol 35(12), Dec 1977, 897-902. http://dx.doi.org/10.1037/0022-3514.35.12.897

Very Happy People af Ed Diener og Martin Seligman: http://pss.sagepub.com/content/13/1/81.abstract

Stumbling on Happiness af Daniel Gilbert

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Before Happiness af Shawn Achor

Link til foto.