Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Kategori: Gode nyheder

Gode nyheder: Der sker færre ulykker

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Min hustru er, som mange andre, bange for at flyve. Derfor gør jeg, hvad jeg kan for at berolige hende, når vi flyver sammen:

Ja, jeg er også selv bange for at flyve, men det hjælper at se på statistikkerne. Og flyvning er en af de sikreste måder at rejse på.

Jeg bruger ofte følgende argument, til at illustrere, at det er mere sikkert at flyve end mange tror:

… og det er ikke noget jeg finder på. For et par år siden skete der en togulykke i USA, og Vox lavede en illustration af sikkerheden for forskellige transportmidler:

Kilde: Vox[i]. (Amtrak = tog).

Det er altså ret sikkert at flyve. Sådan har det ikke altid været. Grafen herunder viser udviklingen i flysikkerhed (for kommercielle flyvninger) gennem de seneste 90 år:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 4).

… og grafen herunder zoomer ind på de sidste 50 år:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

På trods af skandalen med Boeing 737 Max, samt andre flyulykker, der har fyldt meget i medierne de seneste år, er det mere sikkert at flyve end førhen.

Min måde at berolige min kære kone på, har desværre givet bagslag. Hun er ikke blevet kureret for sin flyskræk. Til gengæld er hun nu også bange for at køre i bil:

… og her er det lidt sværere at finde et godt argument for, hvorfor det ikke er farligt. Jeg har trods alt lige ævlet om, hvor farligt det er.

Alligevel er der godt nyt: Det er langt mere sikkert at køre i bil i dag, end det var førhen. Her kan du se udviklingen herhjemme i Danmark gennem de seneste 30 år:

Kilde: Our World In Data[ii].

Her er en graf fra USA, som går lidt længere tilbage. I det perspektiv fremstår nutidens trafiksikkerhed ganske imponerende:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

Airbags, alkoholregler, automatiske bremsesystemer, sikkerheds-seler, og lignende tiltag har medvirket til den positive udvikling. En lang rækker andre typer af ulykker, koster ligeledes færre menneskeliv. Det gælder eksempelvis for dødsfald fra fald, brand og drukning:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

Stigningen i dødsfald fra forgiftning skyldes hovedsageligt udbredelsen af euforiserende stoffer. Den udvikling er endda gået i den gale retning siden 2015, hvor ovenstående graf stopper – i hvert fald på nogle punkter. Eksempelvis kostede opioidkrisen i USA mange menneskeliv i 2016 og 2017[iii].

Lad os se, hvordan det står til med arbejdsulykker[iv]:

Arbejdssikkerheden er højere end nogensinde før, og farligt arbejde koster i dag færre menneskeliv end førhen. Det kommer bl.a. til udtryk i følgende graf, som dækker over USA:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

De sikkerhedsmæssige forbedringer er blandt andet sket på grund af lovgivning og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Det er i høj grad takket være en af de ting, som vi kort var inde på i kapitlet om vold: udbredelsen af humanisme. Vi værdsætter ganske enkelt menneskeliv mere end vi gjorde førhen, og derfor passer vi bedre på os selv og på hinanden.

Den påpasselighed, jeg taler om, kommer fint til udtryk i det klassiske New York City billede, Lunch atop a Skyscraper fra 1932. Der er ikke tale om Photoshop-snyd. Arbejderne sidder blot en enkelt forkert bevægelse fra den visse død. Nogle kilder hævder dog, at det ikke er et billede af en helt almindelig frokostpause, men at det blev arrangeret hvordan de skulle sidde. Men selv hvis det er tilfældet, ser det ret farligt ud.[v]

Et andet område, hvor sikkerheden er blevet forbedret, er naturkatastrofer. Siden årtusindskiftet er der sket adskillige forfærdelige naturkatastrofer, inklusive tsunamien i Sydøstasien, jordskælvet på Haiti, og katastrofale tørker, stormfloder og cykloner i andre lande.

Vejrforholdene er blevet mere ekstreme, og der sker flere naturkatastrofer end førhen[vi].

Derfor er det ikke så mærkeligt, at mange tror, at naturkatastrofer koster flere menneskeliv end før. Det kommer til udtryk, hvis man taler med folk eller tænder for fjernsynet. Desuden kan det ses i undersøgelser:

Et par kommentarer:

  • Gapminder-undersøgelsen spurgte om udviklingen i antallet af dødsfald gennem de seneste 100 år. Tallene er baseret på svar fra mere end 12.000 mennesker fra 14 lande[vii].
  • Min undersøgelse spurgte til udviklingen de sidste 50 år.
  • Deltagerne i min undersøgelse klarede sig helt klart bedst. Alligevel var det kun en tredjedel, der korrekt svarede, at der dør betydeligt færre som følge af naturkatastrofer.

Lad os se på den faktiske udvikling:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12). Grafen dækker over dødsfald fra tørke, storm, jordskælv, skovbrand, laviner, oversvømmelse, vulkansk aktivitet og ekstreme temperaturforhold.

Hvis man ser på dødsfald fra lynnedslag, er verden ligeledes blevet mere sikker:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

Verden er blevet et mere sikkert sted. Der dør ikke bare færre som følge af krig, mord, sult og sygdom. Selv noget, der virker så tilfældigt som ulykker, koster færre menneskeliv. Det er ikke underligt, at vi lever dobbelt så længe som vores forfædre.

Hvad bruger vi så vores ekstra leveår på? Vi har besejret mange af menneskehedens dødsårsager, men hvordan står det til med de ting, som gør livet værd at leve? De næste tre indlæg, udforsker hvordan verden er blevet rigere, og hvad det har betydet … både for verdens rigeste og for verdens fattigste mennesker.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] https://www.vox.com/2015/5/14/8606195/train-safety-driving-crashes

[ii] https://ourworldindata.org/grapher/road-traffic-deaths-sdgs?country=DNK

[iii] https://en.wikipedia.org/wiki/Opioid_epidemic

[iv] Cartoonstock.com

[v] https://www.dailymail.co.uk/news/article-2206050/The-picture-proves-iconic-photograph-workers-eating-lunch-Rockefeller-beam-publicity-stunt.html

[vi] Our World In Data.

[vii] Gapminder.

Gode nyheder: Verden bliver mindre voldelig

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Næstefter sult og sygdom har menneskehedens største fjende historisk set været os selv. Vi mennesker har gennem årtusinder udøvet vold mod hinanden på adskillige måder, inklusive krig, mord, terror, tortur, voldtægt og folkemord[i].

De seneste to årtier har ikke været en undtagelse. Siden årtusindskiftet, har adskillige voldsudbrud raseret og hærget: 9/11, ISIS, Breivik, Irak-krigen, masseskyderier, borgerkrigen i Syrien, terror i adskillige hovedstader, og folkemord i bl.a. Myanmar og Yemen.

Måske er det grunden* til, at mange tror, at verden er mere voldelig end førhen. Det mener Harvard-psykologen Steven Pinker[ii] — og min egen undersøgelse peger i samme retning:

*En anden mulig årsag til den opfattelse er mediernes negative fokus. Man hører ofte om de mord, voldtægter og terrorangreb der sker, men ikke om alle dem, der ikke sker[iii].

I virkeligheden forholder det sig lige modsat af, hvad mange tror. På trods af de forfærdelige ting, der stadig finder sted, lever vi lige nu i verdenshistoriens fredeligste tidsalder.

I The Better Angels of Our Nature* præsenterer Steven Pinker adskillige statistikker, der viser at verden de seneste årtusinder, århundreder og årtier gradvist er blevet mere fredsommelig. De næste sider opsummerer bogens hovedpointer, krydret med et par andre kilder.

*Herefter forkorter jeg titlen til “Better Angels”. I øvrigt: hvis du vil i dybden med hvordan og hvorfor verden er blevet mere fredelig, kan jeg ikke forestille mig, et bedre sted at sende dig hen. Den er en tand tungere og sværere at komme igennem end Factfulness, men den er al tiden værd.

FORTIDEN VAR … RET VOLDELIG

Hvis du tror, at forhistoriske mennesker levede i harmoni med hinanden, kan du godt tro om igen. Da mennesket levede som jægere og samlere, var der langt flere, der led en voldelig død, end der er i dag. Forskellen ser nogenlunde sådan ud:

Et par kommentarer:

  • Tallene for forhistoriske mennesker bygger blandt andet på undersøgelser af forhistoriske skeletter. Tallene er dog forbundet med en vis usikkerhed, og derfor er det vigtigt at se på forskellige undersøgelser. Det gør jeg på de kommende sider, og alt peger i samme retning: Verden har det meste af menneskets historie været langt mere voldelig end den er i dag.
  • Grafen for nutidens mennesker underdriver hvor fredelig verden er i dag. Det værktøj jeg har brugt til at lave grafen, kan ikke farvelægge halve mennesker … men det ville have være mere nøjagtigt kun at gøre lidt under én procent af en mand rød.

Jeg elsker statistikker, men de er ikke det eneste værktøj til at forstå verden. Før vi kaster os over Steven Pinkers blodige datasæt, skal vi derfor en kort tur forbi nogle andre metoder, som kan hjælpe os med at forstå vores fortid.

Her er en håndfuld kunstmalerier, som alle er fra 700 – 1500[iv]. Når man ser hvordan middelalderens kunstnere portrætterede verden, kan man godt tvivle på om den var lige så hyggelig som i eventyrene. Mange klager over at nutidens film er for voldelig, men de færreste film, er lige så modbydelige som malerierne her:

This slideshow requires JavaScript.

En anden metode er at se på de mest velbevarede moselig, som gennem tiderne er blevet fundet. Her præsenteres fem af de mest kendte lig fra Danmark, samt hvad vi ved om hvordan de døde:

  • Grauballemanden levede ca. 290 f.Kr. Han blev myrdet (sandsynligvis som en form for ofring)[v]
  • Tollundmanden levede ca. 300 år f.Kr. Han døde ved hængning.[vi]
  • Egtvedpigenlevede ca. 1.370 f.Kr. Dødsårsagen er ukendt, men hun blev kun 16-18 år.[vii]
  • Borremosemanden levede ca. 840 f.Kr. Han blev myrdet. [viii]
  • Ellingpigen levede ca. 200 f.Kr. Man regner med, at hun blev hængt som 25-årig.[ix]

I denne stikprøve led enten 80% eller 100% en voldelig død, alt efter hvad der skete med Egtvedpigen. (Ikke en god statistik for ”de gode gamle dage”).

Der er selvfølgeligt grænser for, hvor stærke konklusioner man drage ud fra en håndfuld eksempler. (Og der er ingen garanti for, at disse eksempler er repræsentative for datidens befolk-ning). Derfor er det godt, at der findes undersøgelser, som kan give os en mere nuanceret og præcis forståelse for udviklingen.

De næste par afsnit:

  • Præsenterer en håndfuld anerkendte statistikker, der viser at verden er blevet mindre voldelig.
  • Udforsker hvordan det er gået til.

Men først skal vi se lidt nærmere på hvorfor vold det hele taget opstår.

FEM GRUNDE TIL, AT FOLK BEGÅR VOLD

Voldens historie er lige så lang som menneskets. Formentligt længere. Studier viser, at chimpanser udøver mange former for vold mod hinanden[x].

Det er relevant, fordi chimpansens og menneskets stamtræ først delte sig fra hinanden for cirka seks millioner år siden*. Det at både chimpanser og mennesker er voldelige, tyder på at vores fælles forfædre også har været det. I så fald var vi voldelige før vi blev til mennesker. Det er dog ikke noget man ved med sikkerhed, og forskellige eksperter har forskellige meninger om det.[xi]

*En lidt syret tanke: Ved du hvem din tip-tip-tip oldemor er? Hvis du skriver ordet tip 550.000 gange, så ville vedkommende være … en abe. Hvis du skriver tip 2.5 millioner gange, vil svaret være … en fisk.[xii]

Men hvorfor begår mennesker vold? Ifølge Steven Pinker er der fem grunde:

Jeg har bevidst brugt mænd i de ovenstående eksempler, fordi mænd gennemsnitligt er langt mere voldelige end kvinder. En af grundene til, at verden er blevet mere fredelig, er udbredelsen af feminisme.[xiii]

Heldigvis er menneskets psyke udstyret med fire kræfter, der trækker os i en mere fredelig og tilgivende retning. Steven Pinker beskriver dem som engle”, og det er dem hans bog er opkaldt efter. Her er de:

Med den baggrund på plads er vi klar til at kaste os over spørgsmålet om, hvorfor verden pludseligt begyndte at blive mindre voldelig. For at gøre det, skal vi have fat i et tankeeksperiment.

FANGERNES DILEMMA

Forestil dig, at du har begået en forbrydelse, sammen med din ven. I har lovet hinanden at nægte jer skyldige, hvis I bliver fanget.

Politiet fanger jer, og for at presse jer til en tilståelse, afhører de jer hver for sig. De lover jer hver især, at hvis I tilstår forbrydelsen, og samarbejder med politiet, får I nedsat jeres straf.

Samlet set vil det klogeste dog være, at ingen indrømmer noget. Politiet har ikke gode beviser, og I vil i så fald slippe med et års fængsel hver. Hvis I derimod begge tilstår, bliver I begge idømt otte års fængsel.

Men hvad hvis du tilstår og samarbejder med politiet, mens din makker forbliver loyal og tier stille? Så vil du slippe for at komme i fængsel, mens din makker vil få den hårdest tænkelige straf på 10 år.

De forskellige udfald kan opsummeres således:

Her grunden til, at der er tale om et dilemma:

Det valg som gavner den enkelte, er ikke det samme valg som gavner gruppen.

Uanset hvad din makker gør, er det mest optimale (om end egoistiske) valg for dig personligt at samarbejde med politiet. Hvis du er loyal, får du 1 eller 10 år; hvis du samarbejder med politiet, får du 0 eller 8 år.

Problematikken findes mange steder i den virkelige verden. Når studerende laver gruppearbejde, har de hver især et incitament til at lade de andre klare det sure arbejde, men det er bedst for gruppen som helhed, hvis alle bidrager. Folk der deler et fælleskøkken, har hver især et incitament til at læne sig tilbage, og håbe på at de andre holder det rent … men det er bedst for kollektivet, hvis alle yder en indsats.

Samme problematik, gør klimakrisen svær at løse: Alle ville være bedre stillet, hvis vi alle udledte mindre CO2. Men det egoistiske valg er at bruge løs, fordi kun en meget lille del af éns indsats kommer én selv til gavn. (Økonomer kalder problematikken ”Tragedy of the Commons” – Fællesskabets tragedie, på dansk).

Men hvad har tankeeksperimentet med vold at gøre?

HULEMANDENS DILEMMA

Mød din tip-tip-tip-tip-tip-tip* oldefar:

*Teknisk set skulle der have stået ”tip” cirka 2000 gange, men det blev lige langt nok.

Han er leder af sin klan og har netop fundet ud af, at der er kommet en anden klan til området. Han forsøger at vælge, hvordan han skal håndtere det. Skal han forfølge en voldelig strategi? Skal han lave et bagholdsangreb, dræbe mændene i den nye klan, og stjæle deres kvinder og værdigenstande?

Eller skal han i stedet forfølge en fredelig strategi? Skal han lade den nye klan være i fred — eller måske endda give dem en velkomstgave, og håbe på at de vil være mulige handels- og samarbejdspartnere?

Hvad ville du råde ham til at gøre?

Overvej det et øjeblik, før du læser videre.

Du vil formentligt helst have ham til at finde en fredelig løsning. Hvis de to klaner lever side om side på fredelig vis, kan de måske have glæde af hinanden. Hvis de derimod bekriger hinanden, vil de begge tabe på det.

Problemet er, ligesom i fangernes dilemma, at du ikke ved hvad modparten gør. Hvis du forfølger en fredelig strategi, og ikke er klar til kamp, risikerer du det værst tænkelige udfald, hvis den anden klan overrasker dig med et angreb.

Hvis du derimod laver et overraskelsesangreb, vil du måske få det bedst tænkelige udfald for din egen klan — set med egoistiske og kyniske øjne.

De forskellige scenarier kan opsummeres i en tabel, der minder om den fra fangernes dilemma. I stedet for antal år i fængsel, bliver de forskellige udfald beskrevet med point. Det er måske lidt abstrakt, men point betyder egentligt bare hvad-der-er-værdifuldt-for-klanen, hvad end det måtte være mad, værktøj, fødedygtige mager, eller noget fjerde.

Her er dilemmaet:

  • Det er samlet set bedst for de to klaner, hvis begge forfølger en fredelig strategi.
  • … men de har hver især mest ud af at forfølge en voldelig strategi (uanset, hvad den anden klan gør).
  • … og derfor er der en vis sandsynlighed for, at klanerne ender med at gå i krig, hvilket de begge taber på.

Den teori fremlægger Steven Pinker i Better Angels. Teorien kan hjælpe os med at forstå, hvorfor verden gik hen og blev mindre voldelig. Der skete nemlig noget, som løser hulemandens dilemma.

STATER SKABER FRED (👑🕊)

I Det gamle testamente bliver Kong Salomon opsøgt af to kvinder med et spædbarn, som de begge hævder er deres. Den ene af kvinderne har mistet sit barn, og insisterer derfor på, at hun er er mor til den anden kvindes barn. Solomon skal afgøre hvem, der i virkeligheden er mor til barnet. Så han sender bud efter et sværd og siger:

“Del barnet i to — og giv kvinderne hver en halvdel.”

Den ene kvinde accepterer dommen; den anden bønfalder Solomon om at give barnet til den første kvinde, i stedet for at slå det ihjel.

Solomon konkluderer, at kvinden, der for enhver pris vil skåne barnet, må være dets rigtige mor.

To ting at lægge mærke til:

  • Gamle tekster er … ret voldelige. Ikke mindst Det gamle testamente. Kein dræber Abel. David dræber Goliath. Gud dræber Jobs børn (for at teste ham). To andre klassiske tekster fra samme tid, Odyséen og Illiaden, er ligeledes fyldt med vold. Achilleus dræber Hector. Paris dræber Achilleus. Odyséeus dræber sin kones bejlere. (De var måske selv uden om det, men det er ikke desto mindre ret voldeligt).
  • En statsmagt skaber fred. Hvis ikke Kong Solomon havde været der til at løse kvindernes uenighed hvordan tror du så det var endt? Mit bedste gæt: voldeligt.

Ingen har lyst til at modsætte sig kongens ordre, fordi det formentligt vil medføre en straf. Det sammen vil ske, hvis man voldtager eller bekriger andre borgere i kongeriget. Det er ikke i kongens interesse, at hans folk slår hinanden ihjel, fordi det svækker rigets styrke og derved hans magt. Derfor agerer kongen som ordensmagt, og straffer dem, der udøver ulovlig vold.

Ved at indføre en straf (markeret med rød) for voldelig adfærd, løser kongen hulemandens dilemma:

Note: De femten strafpoint repræsenterer den straf eller bøde, som statsmagten pålægger voldsudøveren. Hvis begge parter er voldelige, er det mere omkostningsfuldt for staten, og derfor er straffen højere (-150 point). Det er ikke så vigtigt, hvad de specifikke tal er. Det vigtigste er, at straffen gør, at det ikke længere kan betale sig at udøve vold. Hvis du vil mere i dybden med detaljerne, kan jeg anbefale ”Better Angels”. 

Note: De femten strafpoint repræsenterer den straf eller bøde, som statsmagten pålægger voldsudøveren. Hvis begge parter er voldelige, er det mere omkostningsfuldt for staten, og derfor er straffen højere (-150 point). Det er ikke så vigtigt, hvad de specifikke tal er. Det vigtigste er, at straffen gør, at det ikke længere kan betale sig at udøve vold. Hvis du vil mere i dybden med detaljerne, kan jeg anbefale ”Better Angels”. 

Det siger teorien i hvert fald.

Videnskab fungerer bedst, når teorier sættes op mod relevant data. Lad os derfor se nærmere på nogle statistikker, der sammenligner vold i stater, med vold i ikke-stater*. På den måde kan vi se om teorien holder vand.

*Ikke-stater betyder ganske enkelt, at der ikke er en statsmagt til stede, hvad end det så måtte være en konge, diktator eller folkevalgt statsminister.

Grafen herunder sammenligner hvor mange mennesker i fire forskellige samfundstyper, der omkommer i krig. De tre øverste kategorier er alle eksempler på ikke-stater, mens den nederste kategori er stater:

Kilde: The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker (kapitel 2).

Som du kan se, er folk, der lever i stater langt mindre i fare for at miste livet i krig. Krig er dog blot en af mange voldelige måder at miste livet på. En anden er mord.

Også her ser vi, at stater er mere fredelige end ikke-stater:

Kilde: The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker (kapitel 2).

USA bliver ofte beskrevet som et voldeligt land, hvor der sker mange mord. Men ovenstående graf viser tydeligt, at nutidens USA ligger langt bedre stillet end samtlige ikke-stater på grafen. Er det mon bare fordi Steven Pinker har valgt at vise særligt voldelige ikke-stater? Det har hans kritikere undersøgt, men der er intet, som tyder på det.[xiv]

Da en af mine venner læste afsnittet her, spurgte han:

”Er der ikke undtagelser? Jeg tænker der er mange mord pr. indbygger i eksempelvis Mexico og Sydafrika.” Godt spørgsmål. Her er en graf med de relevante tal:

Kilde: ourworldindata.org/homicides

Et par tanker:

  • Jeg har inkluderet et par ekstra regioner, som mange nok vil tro er voldelige (Rusland, Cambodia og Mellemøsten). Rusland har en høj mordrate, men Cambodia og Mellemøsten ligger ganske lavt).
  • Jeg tog Danmark med for sjov. Vi ligger mega-lavt. 🇩🇰🥳
  • Mexico og Sydafrika har ganske rigtigt en høj mordrate*. Især hvis vi ser på, hvordan det var i Sydafrika for et par årtier siden.

*Landene er ikke nødvendigvis farlige at besøge. Jeg har været begge steder, og betragter dem som sikre rejsemål … så længe man følger myndighedernes anvisninger og udviser forsigtighed.

Det er svært er opnå præcision i den slags statistikker. Tallene varierer derfor fra den ene undersøgelse til den anden. Men de peger alle i samme retning: stater er langt fredeligere end ikke-stater.

Her er en graf, der ikke adskiller mord fra krig, og opsummerer hvor mange mennesker, der samlet set lider en voldelig død:

Kilde: Our World In Data[xv].

Hvad end der er tale om en konge, diktator eller præsident, har en statsmagt den positive virkning, at den kraftigt reducerer mange former for vold.

En statsmagt er altså som udgangspunkt en god ting … der dog har nogle ulemper, som jeg vender tilbage til om lidt.

HANDEL SKABER FRED (💸🕊)

Straf er ikke den eneste måde stater løser hulemandens dilemma på. Et andet væsentligt bidrag er, at en statsmagt kan gøre det mere attraktivt for folk at handle med hinanden.

Det sker på flere måder:

  • Når staten bygger veje, bliver det nemmere for folk at trans-portere deres varer. Det sænker handelsomkostningerne, og gør derfor handel mere lukrativt.
  • Når staten siger god for en valuta, skaber det tillid, og får mange til at acceptere valutaen. Det gør handel mere effektivt og gnidningsfrit.
  • Når der findes en lov, som kræver at kontrakter bliver håndhævet, er der færre risici forbundet med at handle med folk, som man ikke kender.

Jo nemmere det er at handle med hinanden, jo mindre grund er der til at udøve vold for at opnå en gevinst. Du kan måske score en fortjeneste ved at udplyndre mig … men du kan få en større fortjeneste ved at handle med mig:

En statsmagt skaber altså fred på to måder:

  • Vold bliver mindre attraktiv, fordi den bliver straffet.
  • Fred bliver mere attraktiv, fordi det bliver nemmere, mere sikkert, og mere profitabelt, for folk at handle med hinanden. (Sidespring: handel har desuden gjort verden bedre, fordi det har skabt rigdom og innovation – mere om det i et senere kapitel).

Udbredelsen af stater bragte derfor menneskeheden et stort skridt tættere på en fredeligere verden. Da mennesker begyndte at leve i byer, faldt andelen af voldelige dødsfald derfor til cirka en femtedel, sammenlignet med før. [xvi]

Statsmagter skaber fred, men selv efter udbredelsen af konge- og kejserriger er den positive udvikling fortsat. I Europa* er mordraten siden middelalderen styrtdykket til under en tiendedel:

Kilde: Our World In Data[xvii].

*Jeg tager udgangspunkt i Europa, fordi det er det eneste kontinent, hvor der findes nok data, til at beskrive udviklingen helt tilbage til middelalderen[xviii].

Selv hvis vi zoomer ind på de seneste årtier, har udviklingen været positiv, både i Danmark og i verden:

Kilde: Our World In Data[xix].

 De næste par afsnit undersøger, hvorfor verden siden middelalderen er fortsat med at blive mere fredelig. En af hovedårsagerne er noget, som man nok skal være påpasselig med at tage for givet: demokrati.

DEMOKRATI SKABER FRED (🇪🇺🕊)

Statsmagter skaber fred ved at løse hulemandens dilemma. Men historiebøgerne er dog fulde af konger og diktatorer, der har udøvet vold mod deres folk, blandet andet i form af tortur, slaveri, folkemord, henrettelser og menneskeofringer.

Hvis der ikke er en magtfuld stat, udøver folk vold mod hinanden. Hvis staten er for magtfuld, udøver den (i nogle tilfælde) vold mod folket.

Demokratiet skaber en gylden middelvej: Staten tvinger folket til at opfører sig ordenligt, og folket tvinger staten til at gøre det samme.

Det gør ikke demokratiet perfekt, hvilket Churchill mindede os om for et halvt århundred siden:

Jeg vil ikke give mig i kast med demokratiets problemer. I stedet vil jeg fokusere på, hvordan dets udbredelse har gjort verden mere fredelig. Hvis du vil i dybden med demokratiets udfordringer, kan jeg anbefale disse to bøger* af Oxford-historikeren Yuval Noah Harari:

*Hvis du bare er den mindste smule historieinteresseret, vil jeg også anbefale hans bog Sapiens, der beskriver menneskets udvikling og historie.

Demokratiet er kommet en lang vej siden det gamle Grækenland. Det meste af vejen er blevet tilbagelagt de sidste to århundreder. For 200 år siden levede 1% af verdens befolkning i demokrati; i dag er det steget til over 50%:

Kilde: Our World In Data[xx].

Et par tanker:

  • Stort set ingen levede i demokratier, for blot et par århundreder siden.
  • Kvinder har stemmeret i moderne demokratier.
  • Kun omkring 10% af verdens befolkning levede i et demokrati i starten af 1900-tallet.
  • Nu er det vi oppe på over 50% … og det gør nutiden til historiens suverænt mest demokratiske tidsalder.

Demokratiets udbredelse har skabt adskillige fordele:

  • Demokratiske ledere har det med at passe bedre på deres folk end konger og diktatorer. Det er svært at slippe afsted med folkemord, henrettelser og menneskeofringer, når man er afhængig af folkets opbakning.
  • Sultkatastrofer har gennem de seneste århundreder slået millioner af mennesker ihjel, men der har aldrig fundet en sultkatastrofe sted i et demokrati.[xxi]
  • Demokratier går sjældent i krig … ifølge nogle eksperter har der aldrigværet krig mellem to demokratier. (Det er der dog uenighed om. Hvis du vil læse argumenterne for og imod, vil jeg anbefale kapitel fem i Better Angels). 

Demokrati er altså en af årsagerne til, at verden er blevet mere fredelig. En anden grund er, at mennesker er blevet mere empatiske.

EMPATI SKABER FRED (❤️🕊)

*Sikke et ord (prøv at sige det fem gange i træk). Til dig der tilfældigvis ikke lige er über-nørd: det er at tillægge et dyr eller objekter menneskelige egenskaber.

Empati er en af menneskets fire psykologiske “engle”. Når man føler empati for andre, ønsker man ikke at se dem lide. Udbredelsen af empati har gjort verden mindre voldelig, fordi empatiske mennesker selv oplever en del af den smerte, som de tilfører andre.

På den måde løser empati (delvist) hulemandens dilemma. Hvis vi antager, at du mærker en anden persons følelser med samme styrke som ham selv (og omvendt), ser det sådan ud:

Når der sker noget godt for den anden, sker der automatisk noget godt for dig, fordi du deler hendes glæde. Ligeledes er det ubehageligt for dig, som empatisk menneske, at volde den anden person skade.

De røde tal i tabellen er naturligvis en overdrivelse. Man kommer nok næppe til at føle så meget empati, at andres glæde og sorg føles lige så intens som éns egen. Men selv hvis andres følelser kun påvirker os i begrænset omfang, vil det trække os i en fredeligere retning.

Mennesker har altid næret empati for sin nærmeste familie. Sådan har naturen indrettet os, fordi det får os til at tage os af vores børn, mens de er små og hjælpeløse. Det sikrer artens overlevelse.

I det meste af menneskets historie, har empati dog været begrænset til den nærmeste familie. Mennesker med andre religioner blev enten dæmoniseret eller set som ligegyldige. Tortur og henrettelser blev ikke kun brugt som straf, men endda som underholdning. Selv uskyldige dyr blev tortureret som underholdning[xxii].

Det er en underdrivelse at sige, der er sket lidt af et skift. Tortur som underholdning. Det er utænkeligt i dag (i hvert fald i det meste af verden).

Steven Pinker beskriver det som en cirkel af empati, der gennem de seneste århundreder gradvist har udvidet sig, fra at gælde vores nærmeste, til at gælde alle:

Kilde: baseret på The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker (kapitel 9).

Den udvikling har en række årsager:

  • Videnskab. I dag ved vi, at dyr er i stand til at lide. Det er nemt at ryste på hovedet ad middelalderfolk, som torturerede dyr for sjov. Men man så anderledes på verden dengang: Datidens mennesker var overbeviste om, at dyr ikke kunne lide, fordi det kun var mennesket, Gud gav en sjæl.[xxiii]
  • Handel. I middelalderen blev handel, som vi allerede har været inde på, mere og mere udbredt. Handelsfolk var nødt til at sætte sig i kundens sted, for bedre at kunne forstå deres behov og dermed sælge til dem[xxiv]. Hvis man ikke forstår, hvad kunden har brug for, er det ret svært at løse hans (eller hendes) problem:

  • Bøger. Når man hører folks historie, udvikler man (ofte) empati for dem. I middelalderen havde kun de færreste læsefærdigheder eller råd til at rejse. Folk havde derfor ikke særligt meget indsigt i, hvordan fremmede mennesker levede, hvilke udfordringer de havde, og hvad der var vigtigt for dem. Udbredelsen af bøger (og læsefærdigheder) åbnede folks øjne, og øgede deres evne til at sætte sig i andres sted. Beretninger om livet som slave, soldat, eller undertrykt kvinde skabte forståelse for disse skæbner — og fik folk til at udvikle empati for dem.[xxv]

Idéen om at bøger kan øge vores empati er veldokumenteret.[xxvi] Først og fremmest giver det mening i et historisk perspektiv: humanisme, ligestilling, menneskerettigheder, afskaffelse af dødsstraf, og slaveriets ophør, kom alle i kølvandet på udbredelsen af aviser og bøger.

Desuden har adskillige videnskabelige eksperimenter vist, at det at læse om andre mennesker, kan øge vores empati for dem. Og den empati skaber motivation for at hjælpe de personer, som vi læser om. Selv fiktion kan øge éns empati for andre mennesker.[xxvii]

FLERE TING DER SKABER FRED (🕊)

Nu kender du de væsentligste tendenser, der har gjort verden mere fredelig. Det er dog et ret kompliceret emne, og for at holde kapitlet her på en overskuelig længe, har jeg kun fokuseret på det (i mine øjne) mest essentielle.

Her er en lyn-gennemgang af nogle flere ting, som har bidraget til, at verden er blevet mere fredelig:

  • Humanisme går, kort fortalt, ud på, at man værdsætter menneskeliv, menneskerettigheder og menneskets meninger højere end noget andet. Udbredelsen af den måde at se verden på, gør at man i dag ser menneskeliv som noget uvurderligt, der ikke må gå til spilde…
  • … og det har ændret vores normer.Før middelalderen var en konge sej hvis han erobrede fremmede territorier — og han blev set som fej, hvis han kæmpede for at finde en fredelig løsning, frem for at gå i krig. I dag er omvendt: Krigsgalningen fremstår usympatisk, mens pacifisten bliver set som en helt[xxviii]. Forestil dig reaktionen hvis Danmarks statsminister foreslog at gå i krig mod Sverige, med det formål at udvide kongeriget. I gamle dage var det hans jobbeskrivelse.[xxix]
  • I middelalderen skete der et skift, hvor man i højere grad begyndte at værdsætte selvkontrol, etikette, samarbejde og høflighed, og i mindre grad beundrede stolthed, aggression, dominans og kampkunst. Folk reagerede på de ændrede normer ved at blive bedre til at udvise selvkontrol.[xxx]
  • De seneste årtier er mennesker begyndt at blive klogere. Det ene årti efter det andet, ser man at folks gennemsnitlige IQ stiger (et fænomen, der kaldes Flynn-effekten). Det har formentligt medvirket til en mere fredelig verden. Studier viser en negativ sammenhæng mellem IQ og voldelig adfærd: klogere folk er gennemsnitligt mindre voldelige[xxxi].

Man kan nemt komme til at tro, at vi lever i en voldelig tidsalder. Billeder af tvillingetårnene i flammer brændte sig ind på vores kollektive nethinde. På trods af den slags skrækeksempler er verden mere fredelig i dag end førhen. Færre mennesker lider en voldelig død end nogensinde før. Flere mennesker dør i trafikuheld end af krig, mord og terrorisme tilsammen[xxxii]. Det er selvfølgeligt i sig selv tragisk. Men det er et tegn på fremgang.

Menneskehedens største dræbere, sult, sygdom og vold, har altså været på tilbagetog de seneste årtier, århundreder og årtusinder. Men hvad med de dødsfald, der ikke sker på grund af den slags modbydeligheder, men på grund af uforsigtighed? Det ser vi nærmere på i næste indlæg.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ii] The Better Angels of Our Nature, Kapitel 1 + The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker.

[iii] Det kan du læse mere om i ”Enlightenment Now” af Steven Pinker.

[iv] Malerierne er taget fra The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, samt den fremragende blog Wait but Why (https://waitbutwhy.com/2013/07/medieval-people-in-bad-situations.html)

[v] Wikipedia-siden her + Denne Wikipedia-side

[vi] http://www.museumsilkeborg.dk/hvordan-d%C3%B8de-tollundmanden

[vii] natmus.dk

[viii] Danmarks Radio

[ix] Danmarks Radio

[x] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 2.

[xi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 2.

[xii] https://waitbutwhy.com/2013/12/your-ancestor-is-jellyfish.html

[xiii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 8 og 9.

[xiv] https://ourworldindata.org/ethnographic-and-archaeological-evidence-on-violent-deaths

[xv] https://slides.ourworldindata.org/war-and-violence/#/1

[xvi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, forord.

[xvii] https://ourworldindata.org/homicides

[xviii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, forord.

[xix] https://ourworldindata.org/homicides

[xx] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

[xxi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[xxii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxiii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxiv] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 4.

[xxv] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxvi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxvii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxviii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxix] Jeg skriver med vilje “hans”, fordi mænd dominerende verden dengang. En af de mange ting, der er blevet bedre, men som stadig ikke er perfekt, er udbredelsen af ligestilling.

[xxx] Du kan læse om noget interessant forskning i selvkontrol i artiklen her.

[xxxi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxxii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 12.

Gode nyheder: Bedre adgang til næring og rent drikkevand

To kommentarer før vi starter:

  1. Giver det overhovedet mening at tale om “gode nyheder” alt imens COVID-19 krisen raser verden over? Ja, det gør det. Selvom krisen er alvorlig ændrer den ikke på, at verden er på vej til at blive bedre. Se hvorfor i artiklen her.
  2. Nedenstående er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Sult har i årtusinder været menneskehedens værste fjende[i]. Før den industrielle revolution var Europa ofte ramt af hungersnød. Millioner sultede ihjel eller blev drevet til tiggeri, fejlernæring og endda kannibalisme[ii]. Selv i de gode perioder, fik de færreste nok at spise[iii].

Datidens eksperter så ingen grund til optimisme. I 1798 forudså økonomen Thomas Malthus, at hungersnød kun ville blive værre med tiden. Hans begrundelse var, at befolkningen voksede eksponentielt, mens stigningen i fødevareproduktion var lineær[iv]:

Ifølge teorien vil madproduktionen ikke kunne følge med befolkningstilvæksten på lang sigt, og derfor er hungersnød uundgåelig.

Heldigvis gik profetien ikke i opfyldelse. De næste par afsnit fortæller historien om hvad, der faktisk skete – og hvorfor begge Malthus’ kurver viste sig at være forkerte. Men lad os først se på hvordan det går med at brødføde menneskeheden i dag.

GOD NYHED: FÆRRE SULTER END FØR

Siden Malthus udgav sin teori, er verdensbefolkningen mere end nidoblet:

Kilde: baseret på Our World in Data[v].

… alligevel er der mere mad til hver person nu:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 7)

Grafen viser hvor mange kalorier, der historisk har været til rådighed pr. indbygger. (Ifølge Sundhedsstyrelsen har en person på 70 kg brug for cirka 2.100 kalorier om dagen[vi]).

Færre lider af underernæring

I dag slår overvægt flere mennesker ihjel end underernæring[vii]. Fedme er et alvorligt problem. Men sammenlignet med hvor mange af vores forfædre, der sultede ihjel, er det fremgang.

Siden Anden Verdenskrig er antallet af mennesker, der lider af sult, styrtdykket:

Kilde: Progress af Johan Norberg (kapitel 1)

Siden årtusindskiftet er underernæring blevet et mindre problem i alle de verdensdele, hvor der har været mest brug for det:

Kilde: Vox[viii].

Der er flere kalorier tilgængelige (pr. person) i nutidens fattige lande, end der var i fortidens rige lande[ix]. 

Færre sultkatastrofer

Grafen herunder viser, hvor mange menneskeliv hungersnød løbende har kostet siden slutningen af 1800-tallet:

Kilde: Our World In Data[x].

To ting at lægge mærke til:

  • Tallene er lavere nu end førhen, selvom der lever mere end seks gange så mange mennesker i dag som i 1860’erne.
  • Ingen af sultkatastroferne fandt sted i et demokrati.[xi]

Den data som ovenstående graf bygger på, går kun halvandet århundrede tilbage, men ifølge andre kilder var det endnu mere kritisk, hvis vi kigger længere tilbage i tiden[xii].

Malthus’s profeti gik altså ikke i opfyldelse. Det skyldes blandt andet en ung amerikaner, der drømte om at skaffe mad til hele verdens befolkning.

GOD NYHED: MAD TIL 7 MILLIARDER MENNESKER

I 1940’erne opgav agronomen Norman Borlaug en lovende erhvervskarriere, for at forfølge et ambitiøst mål: at forhindre den enorme hungersnød, som ifølge eksperter var på vej til at ramme den tredje verden[xiii].

Det ville han gøre ved at udvikle en ny hvedesort, som kunne brødføde flere mennesker med færre ressourcer. Kornsorter udvikler sig, ligesom dyrearter, gennem evolution. Som survival of the fittest siger, overlever de sorter, som bedst tilpasser sig omgivelserne — men det er ikke nødvendigvis dem, der kan brødføde flest mennesker.

Hvede har brug for sollys og bruger derfor meget energi på at udvikle en høj stilk. Når energien går til stilken (som ikke kan spises), er der derfor mindre energi til kernerne (og mindre næring i hveden). Desuden kan den høje stilk få hveden til at knække, hvis det lykkes at skabe en hvedesort med flere eller større kerner.

Borlaug ville udvikle en hvedesort med en kortere stilk og flere afgrøder.

Derfor krydsede han forskellige hvedesorter med hinanden — og gentog gang på gang processen med nogle udvalgte sorter. I løbet af et årti skabte han over 6.000 forskellige krydsninger. Det resulterede blandt andet i:

  • En ny dværghvede, som havde kortere strå end almindelig hvede, men lige så mange hvedekorn.
  • Hvede der kunne modstå svampe, der ellers i nogle tilfælde ødelagde afgrøderne.
  • Muligheden for to årlige hvedehøster, i stedet for kun én.
  • Nye ris- og majssorter, der ligeledes flerdoblede disse afgrøders næring.

Borlaugs arbejde forhindrede hungersnød i en række lande, bl.a. Mexico, Indien og Pakistan. Disse tre lande blev endda i løbet af få år i stand til at producere så meget korn, at de kunne eksportere det til andre lande. Borlaug modtog nobelprisen i 1970. Det estimeres, at hans arbejde har reddet over en milliard menneskeliv.[xiv]

Norman Borlaug underviser en gruppe mexicanske landmænd[xv].

Det fik dog ikke kritikerne til at falde ham om halsen.

Mange eksperter frygtede, at det ville føre til overbefolkning, når så mange flere mennesker overlevede. En af de mest prominente kritikere var Stanford-professoren Paul Erlich, der i bestselleren The Population Bomb (1968) erklærede kampen mod hungersnød for tabt, og skrev at hundrede millioner mennesker ville komme til at sulte[xvi].

Frygten for en “befolkningseksplosion” fik mange til at argumentere imod at hjælpe fattige lande med at skaffe mad nok til deres befolkninger[xvii]. Argumentet var, at det er bedre at lade “naturen gå sin gang”, for dem vi redder nu, kommer til at sulte senere, og til den tid vil katastrofen være endnu værre.

Hvordan løser man problemet med en befolkningseksplosion, der gør det umuligt at brødføde hele menneskeheden? Som næste afsnit viser, løser problemet i en vis udstrækning sig selv.

MYTEN OM OVERBEFOLKNING

Frygten for en befolkningseksplosion lever stadig i dag. Bill Gates har de seneste årtier investeret milliarder af dollars i at redde børneliv i fattige lande (bl.a. gennem bekæmpelse af Malaria). Han er gang på gang blevet kontaktet af bekymrede folk, der vil have ham til at stoppe[xviii]:

Argumentet er kynisk og ubarmhjertigt, men hvis man ser på en graf over verdensbefolkningens udvikling, er det nemt at forstå hvor frygten kommer fra:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 3)

 Grafen ser ud til at bekræfte Malthus’ teori: Befolkningstallet stiger eksponentielt. Problemet med teorien er dog, at den bygger på to forkerte antagelser:

  1. at folk får lige mange børn uanset hvilke forhold de lever under, og
  2. at jordens befolkningstal derfor vil fortsætte med at stige eksponentielt.

I land efter land viser det sig, at når flere børn overlever, får folk færre børn. Typisk får befolkningen i udviklede lande få børn (næsten alle overlever), mens befolkningen i udviklingslande får mange børn (hvoraf mange dør):

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1). Boblerne repræsenterer forskellige lande; større boble = større befolkning. 

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1). Boblerne repræsenterer forskellige lande; større boble = større befolkning.

Det er ikke så underligt, at skeptikerne frygter en befolkningseksplosion, hvis næsten alle de børn, der fødes i udviklingslandene overlever. Men der er et enkelt problem med grafen ovenfor: den er fra 1960’erne. Her er en opdateret version fra 2017:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1).

Langt de fleste lande har opnået en lavere børnedødelighed — og samtidig får befolkningen i disse lande færre børn. I Vietnam, Iran og Brasilien bliver der i dag født under to børn pr. kvinde — ligesom i Danmark. Det samlede globale gennemsnit er faldet fra fem til to en halv siden 60’erne:

Kilde: Our World In Data[xix].

Vi er derfor ikke på vej mod den befolkningseksplosion mange frygter.

Kilde: Our World In Data[xx].

Før 1800-tallet steg befolkningen ganske langsomt, fordi mange mennesker døde, før de blev gamle. I løbet af 1900-tallet begyndte flere børn at overleve – og det fik stigningen til at accelerere. I dag fødes der gennemsnitligt lidt færre end 2.5 børn pr. kvinde i verden. FN forventer, at verdensbefolkningen vil stagnere på ca. 11 milliarder ved udgangen af de 21. århundrede[xxi]:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 3).

Den kvikke læser vil måske tænke:

Hvorfor i alverden vil befolkningen stige så meget frem til år 2100, hvis der i dag bliver født 2-3 børn pr. forældrepar?

For at finde svaret, skal vi se på hvor mange mennesker der findes i verden inden for forskellige aldersgrupper:

De 0 – 30-årige, der findes i dag, forventes at blive over 60 år. Befolkningstilvæksten de næste 80 år sker altså ikke fordi, der kommer flere børn, men fordi der kommer flere voksne.

Hvis fertilitetsraten på omtrent to børn pr. kvinde holder, vil verdensbefolkningen derfor udvikle sig til at se således ud:

Det er selvfølgeligt en udfordring, at der inden for 100 år skal være tilstrækkeligt med mad, vand, plads og elektricitet til 11 milliarder mennesker – og det sætter ikke mindst pres på jordklodens klima. Men vi er ikke på vej mod den befolkningseksplosion, som mange frygter.

ER DETTE EN NYHED FOR DIG?

I så fald er du ikke alene. Organisationen Gapminder har stillet følgende spørgsmål til folk i adskillige lande:

I 1950 var der færre end én milliard børn i verden (0-14 år). I år 2000 var der næsten to milliarder. Hvor mange børn mener FN’s eksperter, at der vil være i år 2100?

Kilde: Gapminder.org (figuren optræder desuden i Factfulness).

Som du kan se er, er det de færreste mennesker, der svarer rigtigt på det spørgsmål:

Et par kommentarer:

  • Danmark-tallene forovenbygger på min egen undersøgelse, som 169 personer deltog i.
  • De fire andre landes tal bygger på Gapminders undersøgelser[xxii].
  • Abens tal (nederst på grafen) bygger på tilfældighed. Hvis man gav en abe mulighed for at svare, ved at vælge mellem tre forskellige bananer, ville den have 1/3 sandsynlighed for at vælge det rigtige svar. Gapminder-folkene bruger i bogen Factfulness* abe-metaforen til at illustrere, at folk ved så lidt om verden, at de ofte ville få flere point, hvis de svarede tilfældigt.

*Læs den, læs den, læs den. Den er fantastisk.

EN GOD NYHED: MERE MAD OG FÆRRE MENNESKER

Thomas Malthus forudså, at befolkningstallet ville eksplodere, mens fødevareproduktionen ville vokse lineært. Som Johan Norberg har pointeret, endte det modsatte med at ske: fødevareproduktionen eksploderede, og befolkningstilvæksten stagnerede[xxiii].

Nutidens mennesker har derfor bedre forudsætninger for at leve et langt og sundt liv, end vores forfædre havde.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[iii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + wikipedia.

[v] https://ourworldindata.org/world-population-growth

[vi] Sundhed.dk

[vii] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1 + Nature

[viii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[ix] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[x] https://slides.ourworldindata.org/hunger-and-food-provision/#/Area-harvested-and-production-for-wheat-in-France_Ausubel-Wernick-and-Waggoner-2013

[xi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[xii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[xiii]  Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + videnskab.dk.

[xiv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + Wikipedia + New York Times.

[xv] Foto: https://dl.sciencesocieties.org/publications/csa/articles/59/3/4

[xvi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1 + Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7.

[xvii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1 + Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7. Se også Factfulness.

[xviii] Kilde: Factfulness af Hans Rosling, kapitel 3

[xix] https://ourworldindata.org/fertility-rate

[xx] https://slides.ourworldindata.org/hunger-and-food-provision/#/Area-harvested-and-production-for-wheat-in-France_Ausubel-Wernick-and-Waggoner-2013

[xxi] Hans Rosling giver en strålende forklaring i denne dokumentar, som ligger på YouTube. Jeg vil stærkt anbefale at se hele dokumentaren, men hvis du blot vil høre forklaringen om befolkningstilvækst, kan du spole frem til 23:26 ved at klikke her)

[xxii] https://www.gapminder.org/test-questions/how-many-children-will-there-be-in-2100/

[xxiii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

COVID-19 krisen er et bump på vejen mod en bedre verden

Kilde: Daily Sabah

I december udgav jeg en bog om, at det går bedre i verden end de fleste tror. Min timing kunne ikke have været mere ironisk. Jeg vidste det ikke på det tidspunkt, men en ny virus var i færd med at sprede sig i Hubei-provinsen i Kina. På få måneder udviklede det sig til en dødbringende pandemi. Netop som jeg skrev om hvor godt det gik i verden, begyndte det at gå værre.

I indlægget her diskuterer jeg idéen om, at verden bliver bedre, i lyset af COVID-19 krisen.

Verden bliver bedre, men …

Fremgang er ikke en lige linje:

Nogle gange sker der fremgang; andre gange sker der tilbagefald. Men hvis vi zoomer ud og ser på et helt årti ad gangen, bliver verden oftest bedre. COVID-19-krisen har gjort verden til et værre sted end den var sidste år. Men jeg tror verden vil være bedre* i 2029 end den var i 2019.

* Når jeg skriver “bedre” refererer jeg til, hvordan de fleste mennesker i verden har det. (For en uddybende forklaring, se kapitel 2 i bogen her.)

COVID-19 krisen kommer til at koste langt færre liv, end hvis den var sket førhen

Her er en graf med tre af de værste sygdomsudbrud i verdenshistorien:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Y-aksen beskriver hvor stor en procentdel af befolkningen der døde under disse sygdomsudbrud. Befolkningstallet i verden er vokset meget de seneste århundreder, så hvis man inddeler det efter antal døde (og ikke %) ser det noget anderledes ud:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Hvis vi ser på COVID-19 krisen i et historisk perspektiv, har den indtil videre ikke slået mange ihjel. Det er både tydeligt hvis vi ser på dødsfald i antal millioner mennesker:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

… og hvis vi ser på det som en %-del af befolkningstallene:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Et par tanker om graferne:

  • Procentdelen af verdens befolkning, der indtil videre har mistet livet til COVID-19 er 0.004%.
  • Det er en alvorlig krise, men ikke så slem som den spanske syge. Og slet ikke lige så slem som udbruddet af kopper i Mexico i 1500-tallet eller den sorte død i 1300-tallet.
  • Vi ved endnu ikke hvor mange liv COVID-19 kommer til at koste. De estimater der findes er forbundet med stor usikkerhed. De ændrer sig hele tiden – derfor tog jeg dem ikke med i artiklen her. Men selv ifølge de mere pessimistiske scenarier er det usandsynligt, at COVID-19 bliver lige så slem som den spanske syge.

Den opmærksomme læser vil måske tænke, at det er ret kunstigt at sammenligne COVID-19 med ovenstående sygdomsudbrud. Måske er COVID-19 eksempelvis nemmere at håndtere end pesten var. Det er sandt, men ikke desto mindre er følgende to pointer værd at fremhæve:

  • Hvis COVID-19 pandemien var sket tidligere i menneskets historie, ville den sandsynligvis have kostet langt flere liv
  • Et historisk perspektiv viser, at menneskeheden er kommet igennem langt værre kriser førhen

Jeg mener på ingen måde, at COVID-19 krisen er triviel. Den kommer til at koste mange liv endnu og den vil måske få en langvarig negativ virkning på verdensøkonomien. Hvad vi gør de næste par uger og måneder får stor betydning for, hvor mange liv sygdommen kommer til at koste. (Du kan finde råd og information om COVID-19 her.)

Verden er blevet bedre til at håndtere katastrofer

Vi lever i en globaliseret verden, hvor folk dagligt rejser på tværs af landegrænser og kontinenter:

Kilde: Wikipedia

Det giver sygdomme en optimal forudsætning for at sprede sig.

Heldigvis har vi noget i dag, som man ikke havde for et par hundrede år siden: lægevidenskab. (Se mere om lægevidenskabens mirakler i artiklen her.)

Som historikeren Yuval Noah Harari har pointeret, reagerer nutidens mennesker meget anderledes på pandemier end vores forfædre gjorde:

  • Da den sorte død spredte sig i 1300-tallet vidste folk ikke hvad de havde med at gøre. Mange troede at Gud var vred eller at stjernerne på himlen stod uheldigt. Andre skød skylden på heksekunst. Så folk gik i kirke, bad til Gud og håbede på det bedste.
  • Da coronavirussen i løbet af foråret spredte sig, fandt lægevidenskabelige forskere hurtigt årsagen. De fandt ud af, at håndvaskning, ansigtsmasker, og social distancering ville reducere spredningen.

Disse simple råd har allerede reddet millionerne af liv. Og lige nu arbejdes der videre på flere tiltag. I en ny rapport, gennemgår Bill Gates de væsentligste indsatser:

  • Behandling. Lige nu findes der ingen behandling for COVID-19. Det eneste lægerne kan gøre er at lindre patienters symptomer og lægge dem i respirator om nødvendigt. Der forskes i flere mulige behandlinger. En lovende metode involverer at tage blod fra helbredte COVID-19 patienter og give dets plasma til syge patienter. På den måde får den syge patient anti-stoffer som kan bekæmpe virussen.
  • Vaccination. Der arbejdes på flere forskellige former for vaccination. Nogle af dem er allerede gået ind i en fase, hvor de bliver testet på mennesker. Ifølge eksperter vil de første vaccinationer nok være klar om 9 – 24 måneder.
  • Teste. Forskere arbejder på en hjemmetest, som folk selv kan tage og sende til et laboratorie. Det nedbringer smittefaren og gør det nemmere at øge testkapaciteten.
  • Kontaktsporing. Det er vigtigt fordi det kan hjælpe til at syge bliver testet og kommer i karantæne. Gates roser Tysklands tilgang, som involverer at interviewe dem der testes positiv for COVID-19, og kontakte dem de har været i kontakt med.
  • Genåbning. Forskellige lande har forskellige tilgange til det. Nøglen er at genåbne ting med lav smitterisiko, og stort menneskeligt og økonomisk udbytte. Danmark er, som de fleste andre andre, påbegyndt genåbningsfasen. Ifølge Gates vil der gå lang tid før tusindvis af mennesker igen kan samles til festivaller, sportsbegivenheder, osv.

Disse vidtgående tiltag står i skarp kontrast til reaktionen i middelalderen.

COVID-19 krisen har gjort verden til et værre sted, men viser samtidigt at menneskeheden løbende bliver bedre til at håndtere katastrofer. COVID-19 kaster lys på menneskets sårbarhed, men også vores sammenhold og opfindsomhed. På trods af krisens alvor er den i sidste ende blot et bump på vejen mod en bedre verden.

Kilder og videre læsning

Bogen Gode Nyheder: Det går bedre i verden end du tror

Historikeren Yuval Noah Harari om COVID-19: https://samharris.org/podcasts/201-may-1-2020/

Se også dette videoklip med ham: https://www.youtube.com/watch?v=sRRhvwkV7L0&t=8s

Information om COVID-19 (fra bloggen her)

Kilder til ovenstående grafer:

Direkte links:

Gode nyheder: Sygdom koster færre liv

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

I 1330’erne begyndte bakterien Yersinia pestis at inficere mennesker i Asien[i]. Det resulterede i en grusom pest-epidemi, der senere blev kendt som Den Sorte Død. Lopper og rotter spredte pesten til Europa, hvor den dræbte over en tredjedel af befolkningen og lagde hele regioner øde[ii].

“Dødens Dans” af Harman Schedel (1493) (Wikimedia Commons[iii].)

Smitsomme sygdomme er en af de største menneskedræbere nogensinde[iv]. Den udvikling tog fart, da de første byer opstod for cirka 9.500 år siden[v]. Byer bragte mange fordele med sig, men de havde den ulempe, at de gjorde det nemt for smitsomme sygdomme at sprede sig[vi]. Sygdomme som pest, kolera, gul feber, kopper, malaria, mæslinger og tuberkulose har de seneste årtusinder kostet mange millioner mennesker livet.

Den sorte død er nok verdenshistoriens mest berygtede epidemi, men adskillige sygdomsudbrud har været lige så forfærdelige. Her er et par eksempler:

  • Et udbrud af kopper ramte Japan i 812, og udryddede i løbet af to år næsten halvdelen af landets befolkning[vii].
  • Et udbrud af kopper (som europæerne bragte med sig), ramte Mexico i 1520, og i løbet af 30 år omkom mere end 90% af landets befolkning[viii].
  • Den spanske syge (en slags influenza) spredte sig i 1918 til adskillige verdensdele, og kostede mere end 50 millioner menneskeliv … på under et år. (Til sammenligning anslås første verdenskrig at have kostet cirka 40 millioner menneskeliv).[ix]

Utallige epidemier har plaget menneskeheden de seneste årtusinder, men selv når det ikke var tilfældet, mistede mange mennesker livet på grund af sygdom.

Siden da er der sket store fremskridt. Hvornår har du sidst hørt om en epidemi, der kostede millioner af mennesker livet?

NUTIDENS VÆRSTE SYGDOMME

Smitsomme sygdomme er stadig et alvorligt problem i dag. Sygdomme som malaria og mæslinger koster hvert år millioner af mennesker livet — mange af dem børn. Heldigvis går udviklingen den rigtige vej. Smitsomme sygdomme slår færre børn ihjel i dag end for tyve år siden:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

 En af fortidens største dræbere, kopper, optræder ikke engang på grafen. WHO erklærede sygdommen for udryddet i 1980[x].

Antallet af mennesker, der dør er af HIV/AIDS, er faldet de sidste femten år:

Kilde: Our World in Data[xi]

 … og det samme gælder Malaria:

Kilde: Our World in Data[xii]

Den fremgang skyldes blandt andet udbredelsen af myggenet:

Kilde: Vox / WHO[xiii]

Nogle eksperter vurderer, at malaria muligvis vil blive udryddet helt i løbet af de kommende årtier[xiv].

Flere tiltag har medvirket til bekæmpelsen af smitsomme sygdomme. Nogle af dem har været simple, mens andre har været mere avancerede. De simple tiltag inkluderer bl.a. håndhygiejne, myggenet og rent drikkevand.

Milliarder af mennesker har fået bedre adgang til rent vand de seneste årtier. Man hører dog sjældent om det. Forestil dig, at du tænder dit TV og ser denne nyhed:

Ud fra en gennemsnitsberegning kunne den nyhed have været bragt hver eneste dag i årene 1990 – 2015[xv]. Man hører ikke om den positive udvikling, fordi den er gradvis og ikke særligt sensationel.

De mere avancerede tiltag, der har reddet mange liv, inkluderer piller, vaccination og antibiotika. Metoderne har det tilfælles, at de bygger på en grundlæggende forståelse for hvordan sygdomme opstår og spreder sig.

Den viden har reddet millioner, hvis ikke milliarder, af liv. For at forstå hvor den kommer fra, skal vi tilbage et østrigsk hospital, der i midten af 1800-tallet havde et forfærdeligt problem.

VIDEN REDDER LIV

Allgemeines Krankenhaus i Wien[xvi]

 I 1847 havde hospitalet Allgemeines Krankenhaus i Wien et alvorligt problem: mange fødende kvinder fik barselsfeber, der resulterede i dødsfald. Det var især tilfældet på den ene af hospitalets to afdelinger – og det mærkværdige var, at det var de riges afdeling, der led mest under problemet:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xvii] og Wikipedia[xviii].

 En ung læge ved navn Ignaz Semmelweis satte sig for at finde forklaringen. Han havde flere teorier. Kunne det være fordi kvinderne i overklassens afdeling fødte liggende på ryggen, mens kvinderne på den anden afdeling lå på siden? Semmelweis fik kvinderne på overklassens afdeling til også at ligge på siden, men det ændrede ikke på noget, så den forklaring blev udelukket. (Dette er et af de tidligste eksempler på en læge, der går videnskabeligt til værks ved at eksperimentere).

Semmelweis testede på lignende vis en række andre teorier, som heller ikke holdt stik. Da en af lægerne på hospitalet blev smittet med – og døde af – barselsfeber, efter at have obduceret liget af en kvinde, fik Semmelweis en ny idé:

Kunne barselsfeberen have noget med obduktioner at gøre?

Dér var årsagen til problemet – og nøglen til løsningen. Kvinderne fra overklassen blev tilset af læger, mens de andre kvinder kun havde råd til at blive tilset af jordmødre. Lægerne varetog andre opgaver end fødsler (bl.a. obduktioner), mens jordmødrene udelukkende hjalp til med fødsler.

Lægerne gik i nogle tilfælde direkte fra lighuset ind på fødegangen. Semmelweis’ hypotese var nu, at lægerne overførte noget fra ligene, som gjorde kvinderne syge. For at teste hypotesen, fik han lægerne til at vaske både deres hænder og operationsinstrumenter i en klor-opløsning. Det reducerede dødeligheden blandt de fødende til omkring én procent på begge afdelinger:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xix] og Wikipedia[xx].

Semmelweis’ eksperiment, reddede liv på hospitalet i Wien, men hans metode blev, på trods af at være veldokumenteret, ikke anerkendt i hans levetid. Semmelweis’ idé passede ikke ind i datidens paradigme — og videnskabelige eksperimenter havde ikke den anerkendelse, som de har i dag.

I begyndelsen af 1800-tallet, vidste man ikke hvordan bakterier spreder sig. Man vidste end ikke, at der findes bakterier. I stedet mente man dengang, at sygdomme spredte sig gennem lugt. (Lægestuderende på Københavns Universitet røg derfor cigar i klasseværelset, når de obducerede lig, for at beskytte sig mod lugten. Røgen i lokalet blev til tider så tæt, at man ikke kun se, hvad der foregik. Det resulterede i et rygeforbud — nok det første i Danmarkshistorien*).

*Det har jeg hørt, men det er ikke lykkes at bekræfte det – så tag cigarhistorien med det forbehold.

I løbet af 1800-tallet vandt teorien om bakterier frem, og hen mod århundredeskiftet, var den blevet en af lægevidenskabens grundpiller.

Semmelweis’ eksperiment har, sammen med andre opdagelser, reddet millioner af mødre fra at dø:

Kilde: Our World In Data[xxi].

 Udbredelsen af teorien om bakterier er en af hovedårsagerne til, at smitsomme sygdomme koster færre menneskeliv i dag end førhen.[xxii]

Historien om Ignaz Semmelweis er et af mine favoriteksempler på lægevidenskab, der redder liv. Men den er blot en dråbe i det hav af medicinske fremskridt, som du og jeg nyder godt af den dag i dag.

En af de andre succeshistorier er vaccination.

Vaccination redder liv

Ordet vaccine kommer fra ordet vacca (latinsk for ko). Navnet kommer af, at videnskabsmanden Edward Jenner i 1700-tallet hørte om malkepiger, der efter at have været smittet med kokopper var blevet immune overfor den dødbringende sygdom, kopper.[xxiii]

Jenner testede teorien ved at inficere raske mennesker med kokopper, for at se om det gjorde dem immune overfor kopper. Resultatet var en succes: efter at have været smittet med kokopper, blev folk immune overfor kopper.[xxiv]

Idéen om vaccination har imidlertid en lang historie bag sig. Nogle kilder hævder endda, at metoden blev brugt i Kina allerede før Kristi fødsel.[xxv]

Vaccination er et af de områder, hvor der er sket enorm fremgang de seneste årtier. Ifølge WHO fik 22% af alle børn i verden mindst én vaccination før deres 1-års fødselsdag i 1980. I 2016 var det firdoblet til 88%:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (introduktion).

Hvis vi kigger på difteri- kighoste- og stivkrampevaccination, ser de seneste to århundreders udvikling sådan ud:

Kilde: Our World In Data[xxvi].

Kapitlet her kunne hurtigt udvikle sig til en hel bog om medicinske gennembrud, men der er mange andre fremskridt, som jeg også vil nå at fortælle om. Derfor slutter jeg denne sektion af med en kort opsummering af fire gennembrud, der hver især har reddet millioner af menneskeliv:

Kilde: baseret på Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

Forebyggelse, behandling og udryddelse af smitsomme sygdomme, har de seneste århundreder reddet milliarder af mennesker fra en tidlig død.

Fraværet af sygdom bringer os imidlertid kun halvvejs mod et langt og sundt liv. Næste kapitel ser nærmere på noget, der er mindst ligeså vigtigt: ernæring.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[ii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon, side 21

[iii] https://en.wikipedia.org/wiki/File:Dancing_skeletons,_%27Dance_of_Death%27_Wellcome_L0006816.jpg

[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6 + Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1. Se også Wikipedia-siden her.

[v] Mindre byer opstod allerede 7.500 år f.Kr.; mere komplekse samfund opstod omtrent 3.000 år f.Kr. – https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_city & https://courses.lumenlearning.com/boundless-sociology/chapter/urbanization-and-the-development-of-cities/

[vi] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[vii] A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon (side 21)

[viii] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ix] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[x] Wikipedia.

[xi] ourworldindata.org/hiv-aids

[xii] https://ourworldindata.org/malaria

[xiii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[xiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3.

[xv] Progress af Johan Norberg, kapitel 2.

[xvi]  Billede: https://geschichte.univie.ac.at/de/artikel/das-alte-allgemeine-krankenhaus-altes-akh

[xvii] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xviii] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xix] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xx] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xxi] https://ourworldindata.org/maternal-mortality

[xxii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6.

[xxiii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxvi] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

Gode nyheder: Mennesker lever længere

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Livet er, som Benny Andersen skrev, ikke det værste man har. Et langt liv er derfor heller ikke det værste, man kan tænke sig. De seneste århundreder er den forventede levealder mere end fordoblet i samtlige verdenshjørner:

Kilde: Our World in Data[i]

Grafen går kun tilbage til 1770, men andre kilder tyder på, at den forventede levealder har ligget på omtrent 29-35 år siden 1500-tallet, og at Europa og Amerika har ligget i den høje ende af det spektrum[ii]. Jo længere man går tilbage, jo mere usikre bliver tallene, men de tal, der findes, tyder på, at levealderen har ligget omkring dette niveau størstedelen af menneskets historie[iii].

Som du kan se på grafen ovenover, er der siden årtusindskiftet især sket fremskridt i Afrika. I nogle af de afrikanske lande har fremgangen været så voldsom, at den forventede levealder i løbet af et årti steg med mere end ti år[iv]. Johan Norberg skriver i bogen Progress[v]:

*Oversættelse: Den forventede levealder i Kenya steg med næsten ti år mellem 2003 og 2013. Efter at have levet, elsket, og kæmpet i et årti, havde den gennemsnitlige Kenyaner ikke mistet et eneste liv af sin resterende livstid. Alle var blevet ti år ældre, men alligevel var døden ikke kommet et skridt nærmere.

Man skal dog passe på med et begreb som “den gennemsnitlige person”. Det at den forventede levealder stiger mere end ti år, betyder ikke nødvendigvis, at det er sådan for alle. Det betyder end ikke, at det er tilfældet for de fleste.[vi]

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det dog en enorm fremgang – og der har været mange fremskridt om at gøre den udvikling mulig. Et af de fremskridt er, at langt færre børn dør.  

BØRNEDØDELIGHED: FÆRRE BØRN DØR

Intet er mere tragisk end at miste sit barn. Før den industrielle revolution var det imidlertid almindeligt. For 200 år siden omkom mere end hvert tredje barn, før det fyldte fem år. I dag får næsten alle børn lov til at opleve deres femårs fødselsdag. Grafen herunder viser udviklingen i Danmark:

Kilde: Our World in Data[vii]

Den positive udvikling er heldigvis ikke begrænset til Danmark. Mange fattige lande har været længe om at nå dertil, men de seneste 100 år er de begyndt at indhente resten af verden:

Kilde: Our World in Data[viii]

Flere børn overlever i dag end nogensinde før. Grafen på næste side viser, hvordan børns chance for at få lov til at opleve deres femårs fødselsdag, er steget de seneste århundreder.

Kilde: Our World in Data[ix]

Et par tanker:

  • Graferne går igen kun tilbage til år 1800, men andre kilder indikerer, at det ikke har været bedre tidligere i menneskets historie. I jæger-samler samfund døde cirka en femtedel, i løbet af deres første år, mens cirka halvdelen døde før de bliver voksne[x].
  • Vi kunne næsten stoppe diskussionen om, hvorvidt verden bliver bedre her. Forestil dig, at du skulle vælge hvilken tidsalder du skulle fødes i. I nutiden er din overlevelse næsten garanteret; i år 1800 var den værre end i russisk roulette.
  • Nutiden er ikke kun bedre for dine egne overlevelses-chancer. Din risiko for at miste et barn, er også lavere i dag end nogensinde før.

Den lave forventede levealder på omkring 30 år, som var kendetegn for fortiden, skyldtes ikke at ingen blev ældre, men at de mange døde børn trak gennemsnittet ned. Grunden til at nutidens levealder er så høj, er således at næsten alle børn overlever.

Men det er ikke den eneste grund.

Nedenstående graf viser den forventede levealder i England og Wales, for forskellige aldersgrupper:

Kilde: Our World in Data[xi]

Stigningen er mest markant for de yngste. Men uanset hvilken alder man taler om, har nutidens mennesker gennemsnitligt flere år tilbage end vores forfædre havde.

Man skulle tro, at denne fremgang ville få selv den mest hardcore skeptiker til at danse cha-cha-cha af ren og skær begejstring.

Men så nemt er det ikke:

Heldigvis er det ikke tilfældet. Som nedenstående grafer viser, har vi ikke bare flere år, men også flere gode år[xii]:

I Danmark er levealderen højere, men bortset fra det, er mønsteret omtrent det samme som på grafen herover.

Nutidens mennesker lever dobbelt så længe som vores forfædre gjorde. Under en tiendedel så mange børn dør. Den udvikling er blevet båret frem af en række andre fremskridt. Menneskeheden er de seneste århundreder begyndt at vinde kampen over flere af de problemer, der historisk har kostet mange livet, eksempelvis krig, mord, sult, sygdom, fattigdom og ulykker.

De kommende indlæg zoomer ind på disse fremskridt, og udforsker hvordan de hver især har gjort verden til et bedre sted.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] ourworldindata.org/life-expectancy

[ii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3. Kan varmt anbefale denne bog. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[v] Progress af Johan Norberg, kapitel 2. Kan varmt anbefale denne bog.

[vi] Årsagen kunne eksempelvis være, at langt færre børn dør. Det er noget, der gør en stor forskel for den forventede levealder, men det er ikke nødvendigvis noget, der betyder at nulevende voksne mennesker i landet, kan forvente at leve betydeligt længere. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[vii]  ourworldindata.org/child-mortality

[viii]  ourworldindata.org/child-mortality

[ix]  ourworldindata.org/child-mortality

[x] Enligthenment Now, kap. 5

[xi] https://ourworldindata.org/life-expectancy

[xii] https://ourworldindata.org/life-expectancy

Gode nyheder: Derfor er det vigtigt at høre om det, der går godt

Dit verdensbillede er som et puslespil. For at det kan være korrekt, skal alle brikker med — både de positive og de negative:

De røde brikker får allerede meget opmærksomhed. Det giver mening: Global opvarmning og truet biodiversitet er vigtige problemstillinger, som fortjener meget opmærksomhed. Det samme gør forurening af verdenshavene, immigrationskrisen, stigende ekstremisme, og en lang række andre problemstillinger, som enten allerede gør verden til et dårligere sted, eller truer med at gøre det

Men ofte er der så meget fokus på negative nyheder, at de positive udviklinger helt bliver glemt. Resultatet er, at mange tror, at det går dårligere i verden, end det faktisk gør. Den negativitet kan føre til håbløshed – og kan derved blive en selvopfyldende profeti.

Derfor er det vigtigt at inkludere positive nyheder i sit verdensbillede. Med det i tanke, skrev jeg sidste år en kort bog om væsentlige udviklinger, der har gjort verden bedre. Den fremgang, som bogen fokuserer på, udgør en vigtig del af historien om, hvordan det går i verden.

De kommende uger og måneder, vil jeg dele uddrag fra bogen. Jeg håber at disse kommende indlæg kan bidrage til at give dig et mere nuanceret verdensbillede — og en følelse af, at det hele ikke går så skidt, som man ofte hører.

Vil du have mine bedste artikler? Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

 

De fleste tror, at det går skidt i verden

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Bliver verden bedre eller dårligere?

Hvis du er som de fleste andre, vil dit svar være, at verden bliver dårligere. Ikke nok med det: Mange tror sågar, at enden er nær.[i]

Det er der mange grunde til. Terrorisme, Trump, Brexit, atom-våben, cyberangreb og global opvarmning er nogle af dem, der oftest bliver nævnt*. Og før disse problemer fandtes, havde folk andre bud på, hvorfor verden ville gå under. Dommedagsprofetier er ikke noget nyt.[ii]

*Det gør selvfølgeligt ikke disse trusler er ufarlige. Især global opvarmning er aktuelt i disse år. Hvis du vil i dybden med den problemstilling, kan jeg anbefale bøgerne The Infinite Ressource og Enlightenment Now (kapitel 10).

Pessimismen kommer ikke kun til udtryk i satiriske tegninger, men også i undersøgelser, hvor titusindvis af mennesker har deltaget. En af de mere omfattende undersøgelser kommer fra YouGov, der i 2015 spurgte 18.235 mennesker:

Alt taget i betragtning tror du så, at verden bliver bedre eller dårligere?

Her er resultatet:

Kilde: YouGov.[iii]

Langt de fleste svarer, at verden bliver dårligere, inklusive 57% af danskerne. Kun 8% af danskerne mener, at verden bliver bedre.

Andre undersøgelser viser et lignende mønster. Mange mener, at det går dårligt i verden, og at det er på vej til at blive værre. Det dokumenteres bl.a. i bøgerne Factfulness, The Better Angels of Our Nature og Enlightenment Now.

Jeg vil stærkt anbefale de tre bøger til nysgerrige sjæle, der vil vide mere om hvordan det går i verden. Jeg vil ligeledes anbefale hjemmesiden Our World In Data*. Du får flere anbefalinger til videre læsning i litteraturlisten.

*Our World In Data er mit nye go-to-leksikon. Hjemmesiden bliver drevet af University of Oxford, og indeholder dybdegående, databaserede artikler om dusinvis af emner, der kan gøre os alle klogere på hvordan det går i verden.

Det er ikke en overdrivelse, at mange ser en verden for sig, der er på vej mod afgrunden. I en undersøgelse fra 2015 blev mere end 2.000 respondenter fra fire lande spurgt, hvorvidt de troede, at menneskeheden ville blive udslettet inden for hundrede år.

Omkring hver fjerde person i undersøgelsen tror, at menneskeheden er væk om 100 år:

Kilde: The Conversation[iv].

Men er det ikke fint at forvente det værste? Så bliver man i det mindste ikke negativt overrasket. Og hvis man ved hvor alvorligt et problem er, kan man måske bedre gøre noget ved det. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Overdreven pessimisme kan blive en selvopfyldende profeti. Førnævnte undersøgelse viser, at meget pessimistiske folk er mindre villige til at investere i fremtiden – antageligvis fordi det alligevel er håbløst.[v]

Da jeg læste disse undersøgelser, var jeg ved at få min ingefær-té galt i halsen. Hvordan kan mange mennesker tro, at det går dårligt?

Jeg blev nysgerrig efter hvilket mønster, der ville tegne sig, hvis folk i mit eget netværk svarede på samme spørgsmål. Sidste efterår delte jeg derfor spørgsmålet, om hvorvidt verden bliver dårligere eller bedre, på min blog. 169 personer svarede, og deres svar er her:

Læserne her på bloggen svarede mere optimistisk end i nogen anden undersøgelse jeg har set. Ikke desto mindre var det under halvdelen, der svarede, at verden bliver bedre.

HVAD MENER DU?

Bliver verden bedre eller dårligere? Har nutidens mennesker det bedre end tidligere generationer — eller var verden bedre i de ”gode gamle dage”?

Hvis dit svar er “dårligere” eller “hverken eller”, håber jeg, at de kommende indlæg på bloggen her vil overbevise dig om, at verden bliver bedre. Ikke på alle områder og ikke for alle mennesker — men på de fleste områder og for de fleste mennesker (og især dem, som har mest brug for det).

Hvis du svarer “bedre”, vil du her få en faktabaseret forståelse for hvad, der helt præcist er blevet bedre og hvordan det er sket.


Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer max gange om året.

Kilder

[i] Kilde CartoonStock (tegningen derunder: SaukValley).

[ii] Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_dates_predicted_for_apocalyptic_events

[iii] https://yougov.co.uk/topics/lifestyle/articles-reports/2016/01/05/chinese-people-are-most-optimistic-world

[iv] https://theconversation.com/many-fear-the-worst-for-humanity-so-how-do-we-avoid-surrendering-to-an-apocalyptic-fate-47034 – artiklen bygger på denne videnskabelige artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0016328715000828

[v] https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0016328715000828

Min første bog udkommer i dag. Få den gratis her. 📖🤓🎉

Jeg har skrevet en bog:

Du kan få den gratis (som PDF) ved at klikke her eller på coveret herover. Du kan desuden læse lidt mere om bogen her.