Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: System 1 og 2

De fem bedste bøger jeg har læst i 2014

“I find television very educating. Every time somebody turns on the set, I go into the other room and read a book.” ― Groucho Marx

IMG_0772

Jeg har læst 79 bøger i 2014. Det var hårdt at frasortere 74, men her er korte beskrivelser af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Bøgerne kommer i tilfældig rækkefølge.

IMG_0769

WE LEARN NOTHING – TIM KREIDER

“You’d like to think that nearly getting killed would be a permanently life-altering experience, but in truth it was less painful, and occasioned less serious reflection, than certain breakups I’ve gone through.” – Tim Kreider

We Learn Nothing er en essaysamling. Titlen kommer fra det første essay, der handler om at Kreider blev stukket ned. Oplevelsen gjorde livet til et mirakel. Han var taknemmelig over at være i live og brokkede sig ikke længere over småting. Efter et år forsvandt fortryllelsen og han vendte tilbage til sit gamle jeg. Kreider konkluderer at han ikke er i stand til at lære noget, uanset hvor meningsfulde oplevelser livet byder ham. Det er det titlen refererer til. I de andre essays hører vi blandt andet om gamle venskaber, at have travlt, lystløgnere, kønsskifteoperationer og en professor der mener at jorden snart går under. Bogen er en favorit fordi Kreider skriver smukt og fordi den belyser interessante problematikker på en fantastisk sjov måde.

Nysgerrig?

Så kan jeg anbefale at starte med essayet The Busy Trap, der handler om at have travlt. Du kan læse det gratis her.

Du kan desuden læse mange af Kreiders essays på hans hjemmeside.

IMG_0763

THE CHECKLIST MANIFESTO – ATUL GAWANDE

”Research has consistently showed that at least half our deaths and major complications are avoidable.” – Atul Gawande

Flyselskaber har i mange år brugt checklister til at forbedre sikkerhed. Checklister hjælper piloter med at spare mental energi og med at undgå dumme fejl. I The Checklist Manifesto, fortæller kirurgen, Atul Gawande, om hvordan han hjalp UNICEF med at indføre checklister på otte hospitaler rundt om i verden, blandt andet i Filipinerne, Australien, USA og Jordan. Forskerne målte effekten over en kort testperiode på tre måneder. Dødsraten på de otte hospitaler faldt med 47%. Antallet af større komplikationer ved operationer faldt med 36%. Bogen er en favorit fordi den er fuld af videnskabelige undersøgelser og eksempler fra det virkelige liv. Vi hører blandt andet om et passagerfly, der nødlandede på Hudson river ved New York og om hvordan en 3-årig pige blev reddet på mirakuløs vis efter en drukneulykke. 

Nysgerrig?

Så glæd dig til midten af januar hvor jeg poster et blogindlæg, der bygger på bogen. Her vil du læse historien om hvorfor man indførte checklister i cockpits samt hvordan du kan bruge checklister til at forbedre dit liv. En anden mulighed er at se forfatterens TED Talk eller læse hans artikel The Checklist fra The New Yorker.

IMG_0768

A NEW EARTH – ECKHART TOLLE

“Nothing is going to make us free because only the present moment can make us free.” – Eckhart Tolle

A New Earth handler om det samme som forgængeren, The Power of Now: at droppe sit ego og at være i nuet. Den er relevant for dig hvis du er interesseret i spiritualitet. Tolles idéer bygger på buddhisme. Han mener at vores ego er et ’falskt jeg’ og at det er kilden til al lidelse i vores liv. Nogle gange oplever vi vores ego som en stemme i hovedet. ”If you’re wondering what voice I am talking about,” sagde Tolle i et 2012-interview, ”then that is the voice I am talking about.” Der er mange måder at genkende dit ego på. Hvis du diskuterer med din kæreste eller med en kollega og hun ikke vil give dig ret, bliver du så frustreret? I så fald har du sandsynligvis gjort din holdning i den pågældende sag til en del af din selvopfattelse, dit ego. Nøglen til at reducere dit ego er at være opmærksom på det. Opmærksomhed tilintetgør dit ego, på samme måde som lys får mørke til at forsvinde. Som Chuck Palahnuik skriver i Fight Club: ”You are not the car you drive. You’re not the contents of your wallet. You are not your fucking khakis.” Bogen er en af de bedste jeg har læst i år fordi den er fuld af stærke idéer. Den er til tider abstrakt at læse, men det er arbejdet værd. 

Nysgerrig?

Jeg bliver somme tider spurgt om hvilken bog af Tolle jeg vil anbefale at starte med. Jeg vil anbefale at læse A New Earth først, fordi den er mindre abstrakt end The Power of Now.

Oprah har lavet en 10 episoders interviewserie med Tolle hvor de snakker om A New Earth. Den er en anbefaling værd, fordi Oprah er formidabel til at stille spørgsmål der hjælper Tolle til at gøre hans idéer konkrete. Afsnittene kan ses ved at følge ovenstående link. De kan også downloades gratis som Podcast. Tolles Authors@Google-interview er også værd at se.

IMG_0767

THINKING, FAST AND SLOW – DANIEL KAHNEMAN

“Tsunamis are very rare even in Japan, but the image is so vivid and compelling that tourists are bound to overestimate their probability.” – Daniel Kahneman

Hurtig og langsom tænkning er to forskellige måder at tænke på. Hurtig tænkning er intuitiv og automatisk. Langsom tænkning er kontrolleret og bevidst. Mennesker anvender hurtig tænkning mange gange hver dag, for eksempel når registrerer hvad andre føler eller når vi lokaliserer hvor lyd kommer fra. Gennem eksperimenter har nobelprisvinder Daniel Kahneman vist at hurtig tænkning medfører forudsigelige fejl. I Thinking, Fast and Slow, hører vi om de fejl. Et eksempel er anker-effekten, som gør at vi bliver påvirkede af udgangspunktet, når vi gætter eller træffer beslutninger. Det har man vist i eksperimenter ved at dele forsøgspersoner ind i to grupper. Den ene gruppe spørger man: var Gandhi over eller under 114 år da han døde? Den anden gruppe spørger man: var Gandhi over eller unde 35 år da han døde? Derefter spørger man begge grupper: hvor gammel var Gandhi da han døde? 114-gruppen vil gennemsnitligt gætte Gandhi til at have været ældre end 35-gruppen vil. I bogen hører vi om flere versioner af eksperimentet. Vi hører desuden om:

  • Tabsaversion (negativitet vejer tungere end positivitet)
  • Aftagende sensitivitet (det gør mere ondt at miste 200 DKK end 100 DKK. Men det gør ikke dobbelt så ondt)
  • Framing-effekten (måden et spørgsmål bliver stillet på kan ændre hvilken beslutning vi træffer. Du kan læse om effekten her)
  • The Wisdom of Crowds (hvis 1000 mennesker forsøger at gætte hvor langt der er til månen, vil gennemsnittet af deres gæt sandsynligvis være et fornuftigt bud)
  • Prospektteori (teori om beslutningstagen, som bygger på tabsaversion og aftagende sensitivitet. Prospekteori indbragte i 2002 Kahneman en nobelpris)
  • Det erindrende jeg og det oplevende jeg
  • Mange andre koncepter

Bogen bygger på videnskabelige eksperimenter. Den er godt skrevet, men til tider krævende at læse. Det er en af de bedste bøger om psykologi jeg nogensinde har læst, fordi den er fuld af aha-oplevelser baseret på solid videnskab.

Nysgerrig?

Start med min blogpost, Brandmænd, Mirakler & Intuition, der forklarer hurtig og langsom tænkning, samt giver eksempler på fordele og ulemper ved hurtig tænkning.

I april 2014 holder jeg et foredrag for Folkeuniversitet om mirakler og tragedier. Her inddrager jeg mange eksempler og idéer fra bogen.

Hør også Daniel Kahnemans TED Talk, hvor han fortæller om det erindrende jeg og det oplevende jeg. Jeg kan desuden anbefale bogen, The Paradox of Choice af Barry Schwartz. Den forklarer mange af koncepterne fra Thinking, Fast and Slow, på en præcis og simpel måde.

IMG_0765

THE 8TH HABIT – STEPHEN COVEY

Seeing people through the lens of their potential and their best actions rather than through the lens of their current behaviour or weaknesses, generates positivity and energy.” – Stephen Covey

Bogen bygger videre på The Seven Habits of Highly Effective People. Stephen Covey beskriver selv den ottende vane som en tredje dimension til de Syv Gode Vaner. Den ottende vane handler om at finde sin Voice (sit kald i livet) og at hjælpe andre med at finde deres. For at finde vores stemme må vi stille os selv fire spørgsmål:

  • Hvad er jeg god til?
  • Hvad brænder jeg for?
  • Hvad har verden brug for?
  • Hvad fortæller min samvittighed mig?

Når du finder en rolle i verden, der harmonerer med alle 4 spørgsmål, har du fundet dit kald, hvad enten det er at være rockstjerne, pædagog eller maler.

The 8th Habit, hjælper dig med at blive bedre til at bygge tillid, give feedback, motivere dig selv og andre, tage ansvar og meget mere. Bogen er en favorit, fordi den er fuld af idéer der har gjort mig til en bedre person.

Nysgerrig?

Start med The Seven Habits of Highly Effective People. Hvis du ikke har den, så skynd dig at købe den. Hvis du kan lide den og har lyst til at få de vigtigste idéer uddybet, så læs The 8th Habit.

For en hurtig intro til Stephen Coveys idéer vil jeg anbefale denne youtube video.

Hvis du ønsker en hurtig intro til De Syv Vaner, så hold øje med bloggen her. Jeg poster et indlæg i januar, der opsummerer De Syv Vaner.

 

 

Brandmænd, Mirakler & Intuition

“There can be as much value in the blink of an eye as in months of rational analysis.” 

― Malcolm Gladwell

firefighter

Foto: Andreas Nadler

Et Brændende Hus

Et hold brandmænd ankommer til et brændende hus. Indsatslederen fører holdet ind ad en bagvej til køkkenet for at sprøjte vand på flammerne. Ilden reagerer ikke på vandet. De forsøger igen, men uden resultat.

”Der er noget galt,” tænker indsatslederen. Han beordrer sine mænd ud af huset. Kort tid efter kollapser køkkengulvet, som de netop har forladt. Hvis de havde stået der var de blevet kastet ned i flammerne under dem.

Hvordan vidste indsatslederen at huset ville falde sammen? Selv siger han at det var hans ’sjette sans’. Psykologen Gary Klein har interviewet indsatslederen og fundet frem til flere interessante ting, der kan hjælpe os med at forstå den menneskelige intuition. Af interviewet fremgår det at indsatslederen ikke vidste at huset havde en kælder. Han vidste altså ikke at det brændte under dem da de stod i køkkenet. Hvad han vidste var at noget var galt. I øjeblikket vidste han ikke hvorfor, men efter at have tænkt over det, kom der er en forklaring. ilden reagerede ikke på vandet. Der var varmere i køkkenet end der burde være. Der var stille – som regel kan man høre lyde når det brænder. I øjeblikket gav det ikke mening. Derfor vidste indsatslederen at der var noget galt. I bakspejlet gav det hele mening. Brandens kilde var under gulvet og den var større end ventet. Det forklarer den høje temperatur, den manglende lyd fra branden og at flammerne ikke reagerede på vandet.

Intuition – Gave Eller Forbandelse?

Vi bruger vores intuition hver dag. Det har nogle konsekvenser. I dette blogindlæg vil jeg vise hvilke fordele og ulemper det medfører, samt hvad vi kan gøre for at undgå at komme galt af sted når vi bruger vores intuition.

Ifølge nobelprisvinder, Daniel Kahneman, har vi to måder at tænke på. I bestselleren, Thinking, Fast and Slow, bruger han begreberne System 1 og System 2 til at beskrive forskellen på de to måder. Kahneman skriver: ’System 1 fungerer automatisk og hurtigt, kræver mindre eller slet ingen anstrengelse og indebærer ingen fornemmelse af bevidst kontrol.’ Nøgleordene her er: automatisk, hurtigt og fravær af ’bevidst kontrol’

Om System 2 skriver han: ’System 2 retter fokus mod anstrengende mentale aktiviteter, der kræver denne opmærksomhed, herunder komplekse beregninger.’

Du bruger System 1 når du:

  • Ser at en person er sur eller ked af det
  • Hører en lyd og finder ud af hvor den kommer fra
  • Hopper til siden for ikke at blive ramt af en bil
  • Griber en frisbee
  • Bruger din intuition

Du bruger System 2 når du:

  • Udviser selvkontrol
  • Siger dit telefonnummer
  • Prøver at finde Holger
  • Fortæller dine venner hvorfor christianstaal.com er din yndlingsblog!
  • Besvarer matematiske spørgsmål som: ’hvad er 77 x 98?’

System 1 Som Superhelt

System 1 opererer automatisk og hurtigt. Det vil sige at du træffer beslutninger uden at være klar over hvorfor. I nogle tilfælde er det en fordel. I andre er det en ulempe.

System 1 Opererer Automatisk

System 1 leder os til lynhurtige konklusioner. Det sker automatisk og ubevidst. Det er en fordel fordi vi på den måde sparer mentale resurser. Vi bliver konstant bombarderet med input. System 1 vælger automatisk hvad der er vigtigt for os at fokusere på. Hvis vi skulle være bevidste om alt der foregår omkring os, ville vores hjerner bryde sammen. System 1 træffer beslutninger på vores vegne helt automatisk og det skal vi være glade for. I de fleste tilfælde træffer System 1 et godt valg på vores vegne. Nu tænker du måske: ’Men hvad sker der når System 1 træffer dårlige valg for os?’ Det spørgsmål vender vi tilbage til.

System 1 Opererer Hurtigt

Hvis der kommer en psykopat løbende mod dig med en kniv, har du brug for System 1 til at træffe en øjeblikkelig beslutning (’løøøøøøøøb!’). I sådan en situation giver det ikke mening at sætte sig ned og tænke situationen grundigt igennem.

I eksemplet med brandmændene, var det indsatslederens System 1, der reddede deres liv. Han handlede øjeblikkeligt og det betød at ingen mistede livet.

Når System 1 Tager Fejl

System 1 træffer som regel gode beslutninger. Som vi har været inde på er det nødvendigt for os at nogle beslutninger sker automatisk. Når System 1 tager fejl, er det en ulempe at det opererer automatisk. Det betyder at vi ikke opdager når vores System 1 begår fejl. Og System 1 begår mange fejl uden at vi tænker over det. Det er uden for dette blogindlægs omfang at beskrive dem alle. I stedet vil jeg fokusere på et enkelt eksempel. Hvis du er sulten efter flere eksempler vil jeg anbefale de tre bøger herunder. Kahnemans bog er mest omfattende og dybdegående. Bøgerne af Gladwell og Schwartz er let læselige og underholdende.

boeger

Liv og Død: Et Grusomt Tankeeksperiment

Her er et klassisk eksempel på hvordan System 1’s automatiske processer kan lede os i problemer. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling A og Behandling B. Hvis du vælger Behandling A, vil du redde nøjagtigt 200 personer. Hvis du vælger Behandling B, er der 1/3 sandsynlighed for at du vil redde alle 600 personer og 2/3 sandsynlighed for du ikke vil redde nogle af dem. Hvilken behandling vil du vælge? A eller B?

Når man spørger forsøgspersoner i videnskabelige eksperimenter, vælger de fleste som regel Behandling A. De vil hellere være sikre på at redde 200 end at risikere at alle 600 dør.

Her er et lignende eksempel. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling C og Behandling D. Hvis du vælge Behandling C, vil nøjagtigt 400 personer dø. Hvis du vælger Behandling D, er der 1/3 sandsynlighed for at ingen vil dø, men 2/3 sandsynlighed for at alle vil dø. Hvilken behandling ville du vælge her? C eller D?

Her vælge de fleste forsøgspersoner Behandling D. Grunden er at de hellere vil risikere at alle dør end de med sikkerhed vil dømme 400 personer til døden.

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, er der et problem med de to tankeeksperimenter. DE TO SCENARIER ER ENS! De er blot forklaret forskelligt. Hvis du læser scenarierne igennem igen vil du opdage at Behandling A og Behandling C er identiske. Behandling A siger at 200 vil overleve. Behandling C’s beskrivelse siger at 400 vil dø. Det er det samme scenarie beskrevet på en anden måde. Ligeledes er Behandling B og Behandling D ens.

Der er ingen der kan sige med sikkerhed hvilken beslutning der er mest rimelig. Men én ting kan vi sige: det bør ikke komme an på hvordan spørgsmålet bliver stillet. Måden at spørge på spiller en stor rolle fordi spørgsmålets udformning påvirker vores underbevidsthed. System 1 fungerer, som vi har været inde på, automatisk, hurtigt og ubevidst. Derfor opdager vi slet ikke at vi bliver påvirket af spørgsmålets udformning.

Hvad Kan Vi Gøre?

Hvis du stiller dig selv et vigtigt spørgsmål og der øjeblikkeligt popper et svar frem, så stop op. Træk vejret. Tænk over det en ekstra gang. Sæt spørgsmål-tegn ved dine antagelser. Spørg dig selv: kan beslutningen beskrives på en anden måde? Hvordan? Spørg dig selv: er der noget jeg ikke tager højde for? 

Jeg har tidligere skrevet om mental energi og viljestyrke. System 2 hænger i høj grad sammen med hvor meget mental energi du har til rådighed. Derfor bør du kun træffe vigtige beslutninger når du er veludhvilet og føler dig frisk. Ligeledes bør du ikke forsøge at løse komplicerede problemstillinger når du er optaget af andre ting (som fx når du kører bil et trafikeret sted eller mens du laver mad).

Kilder

Læs mere om Framing-effekten her: Tversky, A., & Kahneman, D. (1981). The framing of decisions and the psychology of choice. Science, 211(4481), 453-458.