Problemet med mit første foredrag
“You miss 100% of the shots you don’t take.” – Wayne Gretzky 
Foto: Noterne til mit foredrag ‘Mirakler og tragedier’
For et par uger siden skulle jeg holde mit første foredrag for Folkeuniversitetet. Jeg har holdt mange foredrag, men det her var specielt. De fleste af mine oplæg foregår på gymnasier, og dette var mit første foredrag, folk skulle købe billetter til.
Problemet var at det kræver et vist antal deltagere før Folkeuniversitetet gennemfører et foredrag, og der var ikke nok tilmeldte. Folkeuniversitetet tilbød mig at holde foredraget hvis jeg gik ned i løn, så de ikke ville sætte penge til.
Kursushonoraret er stadig pænt for en studerende som mig, så det var intet problem. Min bekymring var hvordan det ville være at holde foredrag i et tomt lokale. Okay, det var ikke tomt; der var 13 tilmeldte, hvoraf jeg kendte 6 personligt. Det var min kæreste, mine forældre, mine venner Casper og TC samt min mors veninde Beate. Min bekymring var at det ville føles mere som en familiefødselsdag end som et foredrag.
Jeg diskuterede problemet med tre personer jeg stoler på. ”Du skal ikke aflyse foredraget,” sagde min kæreste til mig. ”Det ville føles forkert, og du kommer bare til at fortryde det.” Hun virkede overbevisende, men jeg var splittet. Eftersom jeg er en mand kan jeg godt lide at løse problemer på en logisk måde, så jeg lavede en for- og imod-liste.
For- og imod-listen
Grunde til at aflyse:
• Det vil måske ikke føles som et rigtigt foredrag, men som et barn der viser et cirkus-trick for sin familie
• Det vil måske blive akavet og pinligt
• Det vil måske blive en dårlig oplevelse for mig, og for tilhørerne
Grunde til at holde oplægget:
• Det er synd for dem der har tilmeldt sig, hvis det bliver aflyst
• Jeg har brugt meget tid på at forberede og øve præsentationen
• Det er en milepæl – uanset hvor mange der kommer
• Jeg har tidligere skrevet om hvordan jeg arbejder på at blive bedre som formidler. Eftersom jeg forsøger at have et growth mindset, ved jeg at den bedste måde at blive bedre på er ved at øve mig. Hvis jeg skal følge de råd jeg giver her på bloggen, er jeg nødt til at gennemføre.
Jeg ringede til min bror. Jeg fortalte ham om for- og imod-listen. ”Se på dine grunde,” sagde han. ”Alle grundene der taler for er gode. Den eneste grund til at aflyse er at det måske bliver lidt akavet og hårdt for dit ego.”
Jeg ringede til min mor. ”Hvis jeg kender dig ret vil du fortryde det om en uge hvis du aflyser det. Men hvis du holder foredraget og gør dit bedste vil du ikke fortryde det – selv hvis det bliver lidt akavet.” Jeg vidste at det var sandt så snart hun sagde det. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere overbevist blev jeg: selv hvis det går helt galt for mig, vil jeg være gladere end hvis jeg aflyser.
Jeg valgte at gennemføre foredraget. Situationen var lidt akavet før jeg gik i gang. Men herefter var det en god oplevelse (jeg håber ikke at jeg var den eneste i lokalet der havde det sådan).
Nu er jeg glad for at jeg valgte at holde foredraget. Når jeg ser tilbage på oplevelsen forstår jeg ikke at jeg overvejede at aflyse. Jeg har tidligere skrevet om problemer, udfordringer og muligheder. Dette er et godt eksempel på hvordan man kan se den samme situation på forskellige måder. Her er tre måder at beskrive situationen på:
• For to uger siden havde jeg et problem: der var ikke nok tilmeldte til mit første foredrag på Folkeuniversitetet
• For to uger siden havde jeg en udfordring: jeg skulle holde foredrag i et halvtomt lokale (eller som min kæreste siger: et halvfyldt lokale)
• For to uger siden havde jeg en mulighed for at give 13 mennesker en god oplevelse og øve mig i at få det bedste ud af en svær situation
PS. Får du noget ud af at læse min blog? Hvis ja, så kan du sprede ordet ved at dele dette indlæg på din Facebook eller LinkedIn-side eller ved at sende det til en af dine venner som du tror vil være interesseret.
Christian Staal's Blog 