Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Month: marts, 2016

Får du det bedste ud af feedback?

5266449967_79677f0084_b

Foto: Catrin Austin

I sidste uge skrev jeg om hvordan man giver god feedback. Men ligesom der skal to personer til at danse tango, skal der også to til effektiv feedback. Indlægget her handler om hvordan du får mest muligt ud af den feedback du får af andre.

Det er ikke personligt

Den vigtigste pointe i indlægget fra sidste uge, er at det er vigtigt at formulere sin kritik som muligheder i stedet for som angreb. I en perfekt verden ville alle give feedback på den måde, men sådan er det ikke. Feedback lyder ofte negativt, og føles som et angreb. Det er det ikke. Din kritiker ønsker i de fleste tilfælde at hjælpe dig, og hvis det lyder som et angreb er det sandsynligvis ikke meningen. Husk at det ikke er dig der bliver evalueret, men dit arbejde. Når du husker at det ikke er personligt, bliver kritikken nemmere at håndtere.

Når du føler at kritikken er hård er det fristende at gå i forsvarsposition, men jo mere energi du bruger på at diskutere hvorfor du har ret, jo mindre energi har du til at blive klogere. Fokuser på at forstå kritikken. Stil spørgsmål hvis du er i tvivl. Senere kan du vælge om du vil bruge den og hvordan.

Du bestemmer hvilke forslag du bruger

Du behøver ikke at tage al feedback til dig. Der findes lige så mange forskellige meninger som der findes mennesker, og der opstår ofte uenigheder hvor der ikke er noget rigtigt og forkert svar. Når nogle giver dig feedback, udtrykker de deres mening. Du behøver ikke at være enig, og du har ret til være kritisk med hvilke forslag du vil bruge. Det vigtigste er at du forstår feedbacken, og at du er villig til at overveje de forslag du får.

Din frihed til at vælge hvad du vil lytte til afhænger af situationen. Hvis en mere erfaren person kommer med et forslag kan det være en god idé at bruge det, selv hvis du ikke umiddelbart er enig. Hvis personen er din chef kan det være nødvendigt.

Jeg værdsætter feedback fra eksperter indenfor det pågældende område. Når jeg vil forbedre mine præsentationer, opsøger jeg talere der er dygtigere end mig selv og spørger dem til råds.

Stil de rette spørgsmål

Når man skriver en bog er feedback en vigtig del af processen. De fleste forfattere får flere personer til at læse bogen før den bliver udgivet. Testlæserne siger hvad de godt kan lide, og hvad de synes der skal ændres. Men det er ikke altid nok at høre hvad testlæserne godt kan lide og ikke kan lide. Ved stille gode spørgsmål, får forfatterne mere ud af feedbacken.

Tim Ferriss (The Four Hour Workweek) stiller sine testlæsere to spørgsmål. Det første er: Hvad synes du er kedeligt? Hvis noget er kedeligt, er løsningen ofte at korte det ned eller helt at slette det. Det andet spørgsmål er: Er der noget, der ikke er forståeligt? Hvis noget er uforståeligt skal det forklares bedre, eller måske på en helt anden måde.

Paul Graham (Hackers and Painters) bruger et tredje spørgsmål: Er der noget i teksten, som ikke er overbevisende? Hvis det er tilfældet, betyder det at han skal genoverveje sine argumenter, for at sikre sig at han har ret i det han skriver. Hvis han har det, går han derefter videre til at gøre argumenterne mere overbevisende.

Spørgsmål som ovenstående er bedre end “hvad kan du godt lide” og “hvad kan du ikke lide”, fordi de ikke lægger op til en diskussion mellem feedbackgiver og modtager. Hvis du siger til mig at min tekst ikke er god, kan jeg være uenig, og det vil være fristende for mig at fortælle hvorfor jeg synes den er god. Men hvis du siger at noget er kedeligt eller svært at forstå, lægger det mindre op til diskussion. Samtidigt gør det feedbacken mere specifik.

Få det bedste ud af andres idéer

Jo mere erfaring du får i at give og modtage feedback, jo dygtigere bliver du til det. Husk at kritikken godt kan være værdifuld, selvom den ikke bliver serveret på en god måde. Det er op til dig at få mest muligt ud af den. Fokuser på at forstå feedbacken i stedet for at forsvare dig selv. Du vælger hvilke forslag du vil bruge. Overvej hvilke spørgsmål du kan stille kritikeren for at skabe grundlag for god feedback. På den måde får du mest muligt ud af den feedback du får.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Løft andre med dine ord – sådan giver du god feedback.

Kilde til foto.

Løft andre med dine ord

Screenshot 2016-03-18 11.33.34

Originalt foto: Roberto Faccenda

Når man samarbejder med andre, er god feedback uundværligt. At give feedback er et stort ansvar. Dine ord kan enten løfte den person du taler til, eller holde hende nede. De seneste år har jeg mødt nogle af landets dygtigste undervisere, og set hvordan de giver feedback. Her får du mine bedste tips til at give feedback, der skaber resultater.

Fire slags feedback

Hvad er målet med at give feedback? Det kommer an på situationen. Jeg synes, at de følgende mål er passende i de fleste tilfælde: At give konstruktiv kritik, og samtidigt løfte modtagerens motivation og selvtillid. For at vide om du giver god feedback, er det derfor værd at stille dig selv to spørgsmål: 1) har jeg givet konstruktiv kritik? 2) har jeg løftet modtageren? Svarene på de to spørgsmål afgør hvilken form for feedback der er tale om.

feedback-billede
© Christian Staal’s kragetæer 2016

Det er sjældent, at jeg ser hvad jeg vil kategorisere som “ingen feedback”. De fleste roser eller kritiserer til en hvis grad.

“Ren ros” opstår når personen som giver feedback mangler modet eller evnerne til at kritisere konstruktivt. Skulderklap føles godt, men er ellers ubrugeligt. Det er ligesom tomme kalorier. Det giver et øjeblikkeligt “high”, men forsvinder kort tid efter.

Den form for feedback jeg hyppigst støder på er “ren kritik”. De fleste ved, at ren ros er ubrugeligt, og overkompenserer ved at give ren kritik. Når man giver ren kritik viser man i det mindste, at man kan forholde sig kritisk. Mange af os fokuserer så meget på kritikken, at vi glemmer at løfte modtageren. Hvis vi er for hårde i vores feedback, undskylder vi det med “jeg skal jo være ærlig” eller “det kan ikke bruges til noget, hvis jeg kun roser.”

Når du giver feedback, har du et stort ansvar. Hvordan du leverer din feedback, afgør hvorvidt personen ser samtalen som en sejr eller et nederlag. Hvorfor gøre en person ked af det, når du i stedet kan løfte hende ved at formulere dig på en positiv måde?

Selv hvis du kun er interesseret i at skabe resultater, kan du med fordel gøre dit budskab opløftende. Hvis du kun kritiserer, trænger du modtageren op i et hjørne. Alle afskyr følelsen af at have gjort et dårligt stykke arbejde. Derfor vil modtageren gå i forsvarsposition. Hun vil fokusere på at modargumentere din kritik, og ikke på hvordan hun kan implementere dine forslag. Dine kollegaer ser måske voksne ud, men i virkeligheden er de fleste af os følsomme børn, fanget bag voksne facader. Hvis du ikke tager højde for det, mister du muligheden for at samarbejde effektivt.

De bedste personer at få feedback af er dem, der giver forbedringsforslag på en opløftende måde. Det kalder jeg “god feedback”. Når du giver god feedback hjælper du modtageren med at løse sine vigtigste udfordringer, du øger hendes selvtillid og motivation, og du giver hende lyst til at lytte til dig igen. Jeg kender flere, der giver feedback på den måde, og jeg søger deres råd gang på gang.

Sådan giver du god feedback

Her er fire forslag til hvordan du kan gøre din feedback både konstruktiv og opløftende.

1. Hav både ros og forbedringsforslag.

Den vigtigste forudsætning for at give god feedback er, at du efterlader modtageren med forbedringsforslag, og lysten til at arbejde videre. I Toastmasters bruger vi ofte den klassiske “sandwich-model”: start med noget ros, giv et par forbedringsforslag, og slut af med ros. På den måde får man pakket sin konstruktive kritik ind på en spiselig måde.

2. Vælg det vigtigste: Bikini-modellen.

Modtageren af din feedback kan ikke forbedre 10 ting på én gang. Som Jim Collins har sagt: Hvis du har flere end tre prioriteter, har du ingen. Vælg hvad der er vigtigst at forbedre, og fokusér på det. Sidste år mødte jeg en person, der bruge begrebet “bikini-modellen”. Bikini-modellen går ud på at dække det mest nødvendige og intet andet. Hvis du kun fokuserer på det vigtige, er der større sandsynlighed for at dine forslag vil blive brugt.

3. Fokuser på indholdet.

Sørg for at modtageren ikke føler sig angrebet. Din opgave er ikke at evaluere modtageren som person, men derimod hans idé, produkt eller præstation. Det bør afspejles i måden du udtrykker dig på. Hvis du skal give feedback på en skriftlig rapport, og synes at der er for mange tillægsord, kan du formulere dig på flere forskellige måder. Hvordan ville du formulere dette budskab? Tænk over det et øjeblik før du læser videre. Mange ville nok sige: “Du bruger for mange tillægsord.” Det er ikke en forfærdelig formulering. Men den fokuserer mere på personen end nødvendigt. Hvad med i stedet at sige: “Teksten kunne blive endnu bedre hvis der var færre tillægsord.” Så handler det ikke om personen, men om teksten. Det gør kritikken mindre personlig, hvilket reducerer modtagerens behov for at gå i forsvarsposition.

4. Brug positive ord.

Din måde at formulere dig på har stor betydning for hvordan modtageren opfatter din feedback. Hvis du eksempelvis skal give feedback på en mundtlig præstation, og du synes at vedkommende snakker for lavt, så sig ikke “du snakker for lavt”. Sig i stedet: “Jeg vil foreslå dig at tale højere, så man bedre kan høre hvad du siger.” Den første version lyder som et angreb, mens den anden lyder som en invitation. Jeg har et par gange arbejdet som team-leder på Camp True North, hvor feedback er en vigtig del af arbejdet. Her hører jeg ofte ordet “udviklingsmulighed”, når nogle har forslag til forbedringer. Tænk over det. Hvis man får at vide at man gør noget forkert, eller at man skal gøre noget bedre, så føler man sig angrebet. Men hvem vil ikke gerne have en mulighed for at udvikle sig?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Denne artikel er baseret på mine erfaringer med True North, utallige Toastmasters møder, og en workshop af Andreas Møgelhøj om evaluering af præsentationer.

Læs en artikel om min erfaring med True North samt Toastmasters her.

Læs mere om True North på deres hjemmeside.

Her kan du signe op til at modtage public speaking tips fra Andreas Møgelhøj en gang om ugen.

Hvis du vil øve dig i at give og modtage feedback, er Toastmasters et god sted. Der er klubber i København, Fredensborg, Odense, Kolding, Esbjerg, Aarhus og Aalborg. Du kan finde mere information om Toastmasters her.

Update 10. december 2016: Adam Grant har skrevet en god artikel om hvorfor sandwich-metoden ikke altid er det bedste valg.

Kilde til foto.

Tak til Mette Overgaard Larsen, Malene Bruun Pedersen og Philip Staal for at give mig god feedback på denne artikel.

3 tips til at skrive

12527760_10207367806947394_1176900787_n

Foto (og håndskrift): Malene Bruun Pedersen

Mange mennesker har svært ved at skrive, hvad end der er tale om rapporter, jobansøgninger eller blogindlæg. Her er 3 tips til hvordan du får succes med dit næste skriveprojekt.

1. Fokuser på én ting

Multitasker du når du skriver? Mange mennesker føler sig produktive når de gør flere ting på én gang, men i de fleste tilfælde er det mere effektivt at gøre en ting ad gangen. De seneste to årtier har forskning gentagne gange vist, at man betaler en pris for multitasking. Psykologer kalder det switching costs. Når du arbejder på et svært afsnit i din opgave, og bliver afbrudt af SMS’er eller Facebook, mister du ikke kun den tid du bruger på disse aktiviteter. Switching costs er den tid det tager din hjerne at omstille sig til at gå i gang med opgaven igen. Det kan være, at du kun bruger to minutter på at besvare en SMS, men hvis din hjerne er ti minutter om at genfinde den koncentration som din opgave kræver, er afbrydelsen dyrere end man umiddelbart skulle tro. Jo mere kompleks opgaven er, jo større er prisen for afbrydelser.

Gør hvad du kan for at undgå forstyrrelser når du løser svære opgaver. Fortæl eksempelvis menneskerne omkring dig, at du er utilgængelig de kommende to timer, hvis det er så lang tid du vil fokusere på opgaven. Sluk din telefon. Find kuglepenne, papir, bøger og hvad du ellers har brug for frem, så du ikke skal afbryde dig selv for at gøre dette. Hvis du bliver fristet af Facebook eller YouTube, kan du bruge app’s som “Freedom” og “StayFocusd”, der spærrer for adgangen til internettet, eller for specifikke sider, i et bestemt tidsrum.

Sørg også for at dine omgivelser hjælper dig, frem for at være en distraktion. Nogle har brug for absolut stilhed når de arbejder. Andre har det bedre med musik eller baggrundsstøj. Uanset hvad du foretrækker, så sørg for at give dig selv optimale forhold.

2. Udtryk dig præcist

Som universitetsstuderende er det naturligt at ville imponere sin vejleder og censor ved at bruge sofistikerede ord. Det er fint at bruge relevante fagudtryk, men hvis du konstant puster dine sætninger op med overdådige ord, lyder det unaturligt. Daniel Oppenheimer fra Princeton University har gennem eksperimenter vist, at skribenter, der bruger et simpelt sprog, bliver opfattet som mere intelligente end skribenter, der udtrykker sig på en kompliceret måde. Hvis du kan udtrykke en idé på to måder, så vælg den der er mest simpel. Skriv for eksempel ikke ’på nuværende tidspunkt’, når du bare kan skrive ’nu’.

Skriv hvad der sker i stedet for hvad der ikke sker. Man kommer nemt til at bruge ordet ‘ikke’ for meget. Det er ikke en god idé, da det ikke gør teksten lettere at læse. Tag den forrige sætning som eksempel. Der kunne i stedet have stået: ‘Det er en dårlig idé, da det gør teksten sværere at læse.’

Hvis du er i tvivl om hvorvidt en sætning er velformuleret, så læs den højt. Hvis det lyder kluntet, bør den omskrives. Det er tidskrævende og ubelejligt at læse sin tekst højt, men det er en effektiv måde at forbedre den på. Mange professionelle forfattere gør det.

3. Skriv dårlige kladder

Har du prøvet at stirre på et blankt Word-dokument, uden at vide hvordan du skulle komme i gang med at skrive? Så har du det som de fleste andre. Det sværeste er ofte at komme i gang. Når du har skrevet et par sider, skaber du momentum, hvilket gør arbejdet nemmere.

En af grundene til, at det er svært at komme i gang, er ønsket om perfektion. Jo højere krav du har til din kladde, jo sværere bliver den at skrive. Mange forfattere bruger følgende tommelfingerregel: Kladden behøver ikke at være god, ingen skal se den. Derimod kan det være en fordel at skrive en elendig kladde, fordi det gør det nemmere at komme i gang. Når du har en kladde, er den sværeste del overstået. Når du kun mangler at redigere, har du vundet kampen. Man hører tit om skriveblokader, men har du nogensinde hørt om en ‘rette-blokade’?

Brug de 3 tips næste gang du skal i gang med at skrive noget svært. Drop multitasking, og fokusér på én vigtig opgave ad gangen. Udtryk dig på en simpel måde. Sæt dig for, at dårlige kladder er en del af en god skriveproces. Så bliver det nemmere for dig at komme i gang med at skrive.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Om fordybelse og multitasking.

Sådan fokuserer du.

Eksperiment af Daniel Oppenheimer.

En version af denne artikel optræder i februar-udgaven af magasinet RUST.

Når links distraherer

2084287794_ecbee303db_b

Foto: Jared Tarbell

Vi lever i en online verden. Internettet har ikke kun ændret hvordan vi arbejder, kommunikerer, og søger information, men også hvordan vi læser og skriver. Det er eksempelvis blevet nemmere at lave henvisninger når man skriver. Det er ikke længere nødvendigt med en kildehenvisning i slutningen af teksten. Man kan placere links i selve teksten, som læseren kan trykke på hvis hun vil have noget uddybet.

Det er belejligt for skribenten at henvise ved at sætte links i teksten. Man skal bare markere et stykke tekst, og sætte linket ind. Hvis skribenten tidligere har skrevet en artikel om emnet, kan man passende linke til den. På den måde skaber man trafik til sine gamle indlæg.

Links er også belejlige for læseren. Hvis du som læser vil have noget uddybet er det kun et klik væk. Det er nemmere, end at skulle bladre ned til bunden af siden, og lede efter en reference (især fordi mange hjemmesider er dårlige til at gøre det klart hvilke referencer der passer til hvilke påstande i teksten).

Jeg var selv tidligere tilhænger af links i teksten. De fleste af de blogs jeg følger bruger det, og jeg syntes det var en god metode. I mine tidligere indlæg er der mange links i teksten.

Problemer med links i teksten

Jeg har tidligere skrevet om at mennesker har en begrænset mængde mental energi, og om de mentale omkostninger ved at fokusere på flere ting på samme tid. Når der er links i en tekst, koster det mere mental energi at læse teksten, end hvis der ikke er links. For det første, skaber det forvirring hvis man trykker på mange links, og pludseligt har åbnet 10 links fra den samme artikel. Men links kan forringe læseoplevelsen, selv hvis du ikke trykker på dem.

For hvert link du ser, er du nødt til at træffe en beslutning om hvorvidt du vil trykke eller ej. Beslutningen tager kun et øjeblik, men det er nok til at distrahere dig fra det du læser.

Effekten blev dokumenteret i videnskabelige undersøgelser, hvor nogle forsøgspersoner læste en tekst med links, mens andre forsøgspersoner læste den samme tekst uden links. I en undersøgelse fra 2001, viste forskerne David Miall og Teresa Dobson således, at links i teksten nedsætter både læsehastighed og forståelse.

Andre eksperimenter har vist, at man opnår større forståelse for det man læser, ved at læse én artikel færdig, før man klikker videre til den næste.

Forståelse er vigtigst

På min blog er forståelsen vigtigst. Det er grunden til, at jeg har valgt et simpelt design, og at der ikke er bannere, reklamer eller pop-up vinduer på min blog. For at prioritere forståelse frem for bekvemmelighed, vil jeg fremover placere alle links i bunden af artiklen, i stedet for i selve teksten.

Jeg vil gerne høre din mening. Hvordan foretrækker du at få dine links serveret?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Om at links forringer læseoplevelsen, uanset om man trykker på dem.

Videnskabelig artikel af David Miall og Teresa Dobson: “Reading Hypertext and the Experience of Literature,” Journal of Digital Information, 2, no. 1 (August 13, 2001).

Generel beskrivelse af forskningen om links i teksten: Kapitel 7 “The Juggle’s Brain” i bogen “The Shallows” af Nicholas Carr. (Noget af samme forskning er beskrevet i denne artikel som Carr skrev til Wired Magazine: “Author Nicholas Carr: The Web Shatters Focus, Rewires Brains”

Mere om problemet med links i tekst: Side 157 i bogen “Happiness by Design” af Paul Dolan.

Blogindlæg om problemet med multitasking.

Blogindlæg om mental energi.

Link til foto.