Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Kategori: Uncategorized

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Her får du en artikel, som jeg har skrevet for et af mine yndlingsmagasiner, Psykologi. Artiklen udkom d. 3. december 2018.

Artiklen på fem sætninger: Positiv Psykologi er det videnskabelige studie af lykke og trivsel. Lykkeforskning har de seneste tyve år taget verden med storm, men har ikke været uden kritikere. Så hvor står den positive psykologi i dag og hvad kan den bruges til? For at finde svar, talte jeg med psykologi-professorene Hans Henrik Knoop og Svend Brinkmann. Jeg fik sågar fat i den positive psykologis stifter, Martin Seligman (som dog kun havde tid til et enkelt spørgsmål).

Du kan læse artiklen ved at trykke her eller på billedet herunder:

Bonus − Bliv klogere på Positiv Psykologi

Herunder har jeg samlet noget materiale til dig, der gerne vil mere i dybden med den positive psykologi. Der er alt fra artikler og bøger til foredrag og kurser.

Artikler om Positiv Psykologi (her fra bloggen):

Introduktion til Positiv Psykologi. Som titlen lover, får du her en introduktion til Positiv Psykologi. Du lærer hvad det er, hvordan det startede, og du får kendskab til nogle af de vigtigste teorier.

Et lykkeligt liv? Vi taler meget om hvordan man bliver lykkelig. Men er det egentligt det, livet handler om?

Verdens tredjelykkeligste land. Det er lige meget om Danmark ligger nummer et eller tre på listen over verdens lykkeligste lande. Et langt mere interessant spørgsmål er, hvordan vi sammen kan komme til at trives bedre. Denne artikel undersøger nogle af teorierne fra Positiv Psykologi, som kan hjælpe os med det.

Bruger du dine styrker? En introduktion til den gren inden for Positiv Psykologi, der handler om styrker.

Sådan finder du dine styrker. En guide til hvordan du finder dine styrker.

Når jagten på lykke giver bagslag. Hvis man fokuserer for meget på at være lykkelig, kan det have en negativ effekt.

Sådan bliver du lykkelig. Hvordan bliver man så lykkelig? Ved at fokusere på noget andet!

De syv bedste bøger om Positiv Psykologi

The Hope Circuit (2018) af Martin Seligman. Delvist et memoirer og delvist historien om hvordan den positive psykologi opstod, og hvilken betydning den har haft internationalt. (Findes pt. kun på engelsk).

Stumbling on Happiness (2006) af Daniel Gilbert. En underholdende og veldokumenteret gennemgang af nogle af de psykologiske mekanismer, der snyder os mennesker, i vores søgen efter lykke.

The Happiness Hypothesis (2006) af Jonathan Haidt. En velskrevet gennemgang af hvad lykke er og hvordan den opstår. Haidt trækker både på videnskabelige studier og på oldtidens filosoffer.

Positiv og negativ psykologi (2016) af Hans Henrik Knoop og Svend Brinkmann. To af landets førende eksperter – en fortaler og en kritikker – mødes i en åben diskussion om den positive psykologis styrker og svagheder. (Fås kun som e-bog).

At lykkes (2011) af Martin Seligman. I denne bog fremlægger Seligman sin PERMA-teori, og opsummerer desuden relevant positiv psykologisk forskning.

Stå Fast (2014) af Svend Brinkmann. Bogen handler ikke specifikt om positiv psykologi, men er derimod et opgør med ”tidens udviklingstvang”, som forfatteren argumenterer for, at den positive psykologi er en del af. (Bogen bygger på denne klumme, som Brinkmann skrev i 2014. Klummen giver en fin opsummering af bogens hovedpointer).

Robusthed i praksis (2017) Malene Mygind og Frans Ørsted Andersen (red.). Bogen udforsker hvordan robusthed kan bruges privat, på arbejdspladserne og på samfundsniveau. Bogen fungerer fint som en introduktion til flere af de mest centrale teorier og forskningsresultater fra Positiv Psykologi.

Fire fantastiske muligheder … til dig der vil i dybden med Positiv Psykologi

PIV – Positiv psykologi I Virkeligheden. En dansk Facebookgruppe, hvor forskere og praktikere deler viden og diskuterer positiv psykologi. Gruppen er aktiv, og afholder årligt en håndfuld arrangementer, hvor medlemmerne mødes og udveksler erfaringer. Jeg har selv været til mange af disse arrangementer, og det kan på det varmeste anbefales!

The Science of Well-Being. Et kursus som bliver udbudt på Yale University. Find det gratis på Coursera-siden her.

Positiv psykologi i hverdagen. En forelæsningsrække på fem gange, hvor du møder både forskere og praktikere. Forelæsningsrækken afholdes på Folkeuniversitetet flere steder i landet. (Linket stopper måske med at virke, når der starter en ny sæson. I så fald kan du prøve at søge på “Positiv Psykologi” inde på Folkeuniversitetets hjemmeside).

Masteruddannelsen i Positiv Psykologi ved Aarhus Universitet. Jeg har ikke selv taget uddannelsen. Men jeg har været til foredrag og konferencer med de fleste af underviserne. De ved hvad de taler om!

Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.

Læs resten af dette indlæg »

Kender du svarene på disse 8 spørgsmål om hvordan det går i verden?

De seneste par måneder er jeg faldet over nogle undersøgelser, der handler om folks opfattelse af hvordan det går i verden. Resultaterne chokerer mig: de fleste mennesker i den vestlige verden har tilsyneladende et ukorrekt verdensbillede.

Det kommer det næste projekt på bloggen til at handle om.

I den forbindelse er jeg nysgerrig efter hvordan det forholder sig med dem jeg kender (og dem de kender). Er vi lige så uvidende som respondenterne i de internationale undersøgelser?

Jeg har lavet en kort quiz for at finde ud af det, og jeg håber at du har lyst til være med.

Tre gode grunde til at deltage:

  1. Du finder ud af hvor godt kendskab du har til hvordan det går i verden. 🌍
  2. Du deltager i en mega uvidenskabelig (men super sjov) undersøgelse. 🏆
  3. Det tager kun et par minutter. ⏰

Du kan tage quizzen herunder eller ved at følge dette link.

Optiske illusioner

For nyligt morede jeg mig med at lede internettet igennem efter de bedste optiske illusioner. Det kommer dig til gode nu, da jeg har samlet de 10 bedste her. Vi lægger ud med min favorit:

1. Hvilket felt er mørkest?

Felt A ser mørkere ud end B, men de har samme farve. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Du tænker sikkert, at det ikke kan være rigtigt. Sådan havde jeg i det hvert fald selv. Derfor printede jeg illusionen ud og lavede en test på gammeldags manér:

2. Cirkler der forsvinder


Hvis du stirrer på krydset i midten i 30 sekunder, forsvinder de lyserøde cirkler.

3. Hvilken bordplade er breddest? Hvilken er længst?

Du kan sikkert gætte hvor vi er på vej hen: De to bordplader er ens. Denne illusion troede jeg heller ikke på. Men da jeg klippede bordpladerne ud, viste den sig at være god nok:

4. Kanizsa’s trekant

Der ser ud til at være en stjerne, dannet af to trekanter. Det er fordi den menneskelige hjerne automatisk finder mønstre hvor det er muligt. Det er samme mekanisme, der somme tider får skyer til at ligne dyr eller ansigter.

5. Hvilken vej?

De fleste ser den som om den drejer enten mod uret eller med uret. Men fordi der er tale om silhuet, kan vi ikke se hvilken vej den drejer. Den kan lige så godt dreje den ene vej som den anden. Hvis du kigger længe, kan du måske “få den til at dreje den anden vej”. Her er et lignende eksempel med et tog:

6. En umulig situation

Her er ikke tale om en illusion, men om en “umulig tegning” som ikke kunne lade sig gøre i virkeligheden. Jeg ville kun have haft ti illusioner med i denne artikel, men jeg snyder og tilføjer et par ekstra eksempler på umulige tegninger:

Ved første øjekast ligner det en almindelig elefant, men når du kigger nærmere, vil du se at der er noget galt med benene.

En anden klassiker: Den umulige figur:

7. Bevæger det sig?


Jeg var overbevist om, at der var bevægelse i denne illusion. Men du kan bekræfte, alting står stille ved at fokusere på et bestemt punkt i ti sekunder. Når du ikke flytter dine øjne, står alting stille. For lignende eksempler på billeder, der ser ud som om de bevæger sig, kan du se dette, dette og dette. (Advarsel: Du skal ikke kigge for længe på den slags illusioner, hvis du har tømmermænd. Trust me)

8. Hvilken farve har cirklerne?

Der ser ud til at være både sorte og hvide cirkler, men alle cirklerne er faktisk hvide. Du kan se det ved, at hvis du fokuserer på en bestemt cirkel, er den altid hvid.

9. Ung kvinde eller gammel dame?

Du kender den sikkert – men den er for god til at undlade. Ser du en ung kvinde eller en gammel dame? Hvis du kun kan se en af de to, kan denne skitse hjælpe dig til at få øje på begge muligheder.

Her bliver jeg igen nødt til at snyde, da følgende tvetydige billeder ikke kan udelades:

Ansigter eller vase?

En anden klassiker: Delfiner

Det var vel delfinerne du fik øje på først?

Jeg bliver også nødt til at dele billedet af disse træer:


Skibe eller en bro?

En romantisk middag:

Hare eller and?

Bonus-information om hare/anden: I en undersøgelse fra 1993 viste et forskerteam en version af billedet til 265 forsøgspersoner ved påsketid, og til 276 personer tæt på Thanksgiving. Årstiden påvirkede resultatet: Ved påsketid var der flere, der så en hare end omkring Thanksgiving.

10. Den smilende kat

Den her kendte jeg ikke før jeg skrev artiklen – og den er nu en af mine favoritter. Hvis du fokuserer på krydset i midten i 30 sekunder, forsvinder katten – men smilet vil stadig være der.

Psykologiske illusioner

Du kendte formentligt allerede til optiske illusioner (hvor vores øjne bliver snydt), men hvor bekendt er du med psykologiske illusioner (hvor vores hjerne bliver snydt)? Her er tre artikler om de mest betydningsfulde psykologiske illusioner:

  1. Confirmation bias. Mennesker fokuserer på information, som bekræfter vores ønskede verdensbillede, og vi ignorerer information, der indikerer at vi tager fejl.
  2. Attributionsfejl. Vi undervurderer hvor meget kontekst påvirker vores medmenneskers måde at handle på i forskellige situationer.
  3. Eksponerings-effekten. Jo mere vi ser en given ting, jo bedre kan vi lide den.

Du kan finde mere information om psykologiske illusioner i denne artikel. Hvis du vil vide mere om optiske illusioner vil jeg anbefale denne artikel, denne Youtube-video, Wikipedia-siden om optiske illusioner samt denne TED Talk.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

En positivitetsratio på 3:1

Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. For at fungere optimalt, har vi derfor brug for mindst tre positive interaktioner, for at opveje hver negativ interaktion vi har. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. Psykologen John Gottman anbefaler en ratio på mindst 5:1 i parforhold.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Den lange hale

Når man tegner en graf over forskellige produkters popularitet, dukker der et mønster op: Nogle få hits er populære blandt mange mennesker, mens de fleste produkter appellerer til smallere målgrupper. Den lange hale er den del af kurven hvor nicheprodukter ligger. I mange år har hits domineret verden, men Den lange hales betydning vokser, bl.a. på grund af internettets udvikling.

Eksempelvis kommer over halvdelen af Amazons bogsalg kommer fra titler som ligger uden for top 130.000 – altså bøger med en så snæver målgruppe, at der ikke ville være plads til dem i en bogbutik.

Mere

  • Artikel: ”The Long Tail” af Chris Anderson. (Den første artikel om idéen.)
  • Bog: ”The Long Tail” af Chris Anderson. (Her udforsker han idéen i dybden).

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Nyt projekt på bloggen: Ugens Idé

I dag starter jeg et projekt, som vil hjælpe dig med at udvælge hvilke idéer, der er værd at give din opmærksomhed til. Du kan læse om baggrunden for projektet i dette indlæg.

Projektet: Ugens idé

Hver uge deler jeg en idé som er værd at kende til. Du får en præsentation af idéen på max 5 linjer, hvilket giver dig mulighed for at forstå hvad idéen går ud på, og om den er værd at lære mere om. For hver idé er der links til videre læsning, så du kan udforske de idéer nærmere, som er relevante for dig.

Den første idé kommer i næste uge. Projektet kommer til at køre i mindst fem uger. Jeg ser frem til at høre hvad du synes.

Nå dine mål #7: Kunsten at blive ved

Dette er syvende artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

start-inspireret

Da min kæreste og jeg flyttede til Nyborg i 2014, nåede vi til et punkt hvor vi næsten var færdige med at indrette lejligheden. Jeg manglede kun at hænge et skab, et par billeder og tre guitarer op. Jeg havde travlt den uge, og holdt derfor en pause fra indflytningsprojektet. Tingene blev aldrig hængt op. Undskyld, skat.

Har du prøvet at holde en pause, som resulterede i at du gik i stå? De foregående artikler har handlet om, at momentum er svært at skabe, men nemt at holde. Det værste du kan gøre er at miste momentum. Derfor handler den sidste strategi om at blive ved, så du bevarer dit momentum.

At springe en dag over

Da Steven Pressfield havde færdiggjort sin første roman, fortalte han sin mentor den gode nyhed. “Tillykke,” sagde mentoren. “Start på din næste bog i dag.” Jo længere man venter, jo sværere bliver det at komme i gang igen.

Stephen King råder forfattere til at skrive hver dag. Han følger sit eget råd, selv på sin fødselsdag. Det er ikke fordi det gør en forskel om han arbejder 365 dage om året eller 364 dage. Han værner om sit momentum. Det er nemmere at fortsætte end at starte forfra.

Undskyldninger

Jeg træner i fitnesscenter. Desværre har jeg knæproblemer. Når jeg har ondt i knæet opstår der et dilemma. Skal jeg træne alligevel for at fastholde mit momentum, eller skal jeg lade være, for at passe på mit knæ?

Det mest fristende er at droppe træningen. Når det er på grund af en skade, har jeg en god undskyldning. Men hvis jeg dropper træningen i et par dage, risikerer jeg at gå i stå.

Min løsning er at træne uanset hvad. Jeg laver de øvelser jeg kan uden at skade knæet, og så går jeg hjem. Selvom jeg ikke får meget ud af træningen betragter jeg det som en sejr, fordi jeg gjorde hvad jeg kunne og fordi jeg fastholdt mit momentum.

Venter du på inspiration?

Stephen Kings råd om at skrive hver dag, giver anledning til et kritisk spørgsmål. Hvad hvis inspirationen er væk? Skal man så stadig skrive?

Når inspirationen er væk, må du træffe et valg. Du kan holde en pause, eller du kan arbejde uden inspiration. Hver mulighed har sine fordele og ulemper. Hvis du arbejder uden inspiration, bliver resultatet formentligt dårligt. Hvis du holder pause, mister du momentum.

Det er op til dig at vælge hvad der er værst. At skrive en dårlig kladde, som du ender med at smide ud? Eller at miste dit momentum?

Jeg ventede på inspiration

Jeg har altid drømt om at skrive en roman, men manglede i mange år en idé som var værd at skrive om. Jeg lovede mig selv, at skrive den, når jeg en skønne dag fik en god idé. I 2011 begyndte idéerne at komme, og jeg fik skrevet 40 sider. Inspirationen forsvandt, og jeg besluttede at lægge projektet til side et stykke tid. Pludseligt var der gået et år, og jeg var ikke kommet i gang igen. Jeg kunne ikke tage mig sammen, fordi jeg havde mistet mit momentum.

Ingen er inspirerede hver dag

Nick Cave arbejder uanset om han er inspireret eller ej. “Det er ikke sådan, at jeg har en masse idéer, og at jeg så sætter mig ned og skriver sange,” har han sagt. “Jeg skriver sange, og så kommer idéerne. Jeg tager på arbejde om morgenen, uanset hvordan jeg har det. Uanset om min muse er der.”

Forfatteren Somerset Maugham blev en gang spurgt om hans forhold til inspiration. “Jeg skriver kun når jeg er inspireret,” sagde han. “Det er jeg heldigvis hver morgen klokken ni.”

Efter at have holdt pause et år, begyndte jeg at skrive igen. Jeg sagde til mig selv at hvis Stephen King og Nick Cave er villige til at arbejde selv når de ikke er inspirerede, er jeg også villig til det. Det har hjulpet mig med at opbygge momentum. Når jeg skriver uden at være inspireret bliver resultatet ofte elendigt. Det accepterer jeg. Jeg fejrer de dårlige kladder som et skridt på vejen mod et færdigt produkt. Det er en pris jeg betaler, for at fastholde mit momentum.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

I efteråret og vinteren 2015 skrev jeg kandidatspeciale. I december var tidspresset stort, og jeg havde svært ved at nå alt det jeg ville. Mange foreslog mig at tage en pause fra bloggen her, men det nægtede jeg. Hvis jeg holder pause fra at skrive, er det ikke til at sige hvornår jeg kommer i gang igen. Det er nemmere at fastholde momentum end at starte forfra.

Et andet eksempel er træning. Jeg tager i fitnesscenter mindst fire gange om ugen, uanset hvor gode undskyldninger jeg har for at lade være. Sidste år missede jeg min træning, fordi jeg var af sted på Camp True North. Det var kun en uge, men det var betydeligt sværere for mig at tage mig sammen til at træne, end det er når jeg vedligeholder vanen.

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Du kan bruge strategien ved at besvare følgende fem spørgsmål:

  • Hvor i dit liv har du momentum nu?
  • På hvilken måde hjælper det dig?
  • Hvad ville det betyde for dig at miste det?
  • Hvilke situationer kan der opstå, hvor du risikerer at miste dit momentum?
  • Hvad vil du gøre for at fastholde dit momentum i de situationer?

Om to uger kommer den sidste artikel i serien ”Nå dine mål”. Den samler op på hvad vi har været igennem, og hjælper dig med at lægge en plan for hvordan du når dit mål.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Stephen King arbejder hver dag: Do the Work af Steven Pressfield, side 28.

Stephen Kings råd til forfattere: Skriveråd fra Stephen King: On Writing af Stephen King, side 177-180

Interview af Nick Cave.

Hvad arbejder du på for tiden?

5374200948_539b10fb1c_b

Foto: Dafne Cholet

Mange blogs har en about-side, der viser hvem man er og hvad man laver. About-siden giver et godt overblik, samt relevante baggrundsoplysninger. Men den viser ikke hvilke projekter man er optaget af for tiden. Og det kan ellers være spændende.

Hvis man vil vide hvad folk laver, kan man selvfølgeligt følge dem på de sociale medier. Men Facebook, Twitter og LinkedIn viser ikke altid hvad man arbejder på. Der er ofte billeder, videoer, links og forskellige typer opdateringer. Indimellem får man et glimt af at folk arbejder på et skole- eller arbejdsprojekt. Men det er svært at danne et overblik.

Derfor har iværksætteren Derek Sivers skabt en ny idé: Now-siden. Hvor about-siden handler om ens baggrund, fokuserer Now-siden på hvad man er optaget af for tiden.

Jeg synes det er spændende at følge med i hvilke projekter menneskerne omkring mig er optagede af. Her tænker jeg både på nære venner, Facebook-venner, og bloggere jeg følger. De nære venner er nemme at holde sig opdateret på, fordi jeg har stor kontakt til dem. Men når det kommer til min bredere omgangskreds samt bloggere jeg følger, ville Now-siden være et godt værktøj til at danne sig et hurtigt overblik.

Derfor har jeg lavet en Now-side, hvor du kan se hvilke projekter jeg har gang i lige nu. Du kan finde siden på christianstaal.com/now, og den vil løbende blive opdateret når tingene ændrer sig. Jeg forventer at opdatere siden et par gange om året, når der sker større ændringer. Tryk her for at blive sendt videre til min Now-side.

PS. For at prioritere projekterne jeg beskriver på Now-siden, vil jeg i den kommende tid udgive en artikel hver anden uge i stedet for hver uge.

Link til foto.

Multitasker du?

Jeg arbejder på et indlæg om multitasking. Mange mennesker har flere vinduer (eller tabs) åbne ad gangen når de arbejder. Det kan i nogle tilfælde være en distraktion. Hvor mange åbne vinduer (eller tabs) er der i din browser lige nu?

 

Skriv en kommentar eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com, hvis du vil have besked når artiklen om multitasking bliver udgivet.

Velkommen til min ugentlige blog

De seneste par år har jeg overvejet at starte en blog. Jeg har løbende spurgt mig selv:

  1. Hvilken slags blog vil du lave?
  2. Hvorfor vil du starte en blog?
  3. Hvor ofte vil du blogge?
  4. Hvad får man ud af at læse din blog?

I dag starter bloggen. Indlægget her besvarer de fire spørgsmål.

Q: Hvilken slags blog vil du lave?

A: Jeg læser 1-2 bøger om ugen. Jeg læser fiktion, biografier, fagbøger og videnskabelige artikler. Emnerne varierer. Hovedtemaerne er psykologi, videnskab og produktivitet.

Her på bloggen vil jeg dele de mest interessante idéer og forskningsresultater jeg læser om. Jeg vil desuden dele korte resumeer af bøger der har inspireret mig. Og jeg vil dele mine tanker.

Q: Hvorfor vil du starte en blog?

A: Der er mange grunde til at jeg vil starte en blog. Her er de tre vigtigste:

  1. Jeg læser tit noget interessant og får lyst til at dele det med omverdenen. Jeg holder tre forskellige foredrag på vegne af Syddansk Universitet hvor jeg deler de mest interessante ting jeg har lært. Bloggen er en mulighed for at sprede de bedste idéer til endnu flere mennesker,
  2. Det er vigtigt for mig at reflektere over det jeg lærer. Når jeg læser sætter det ofte tanker i gang. Ved at skrive blogindlæg om udvalgte emner, tvinger jeg mig selv til at sætte ord på mine tanker. Det skærper min forståelse og hjælper mig til at huske hvad jeg har lært,
  3. Bloggen er en mulighed for at blive bedre til at formidle idéer.

Q: Hvor ofte vil du blogge?

A: Se overskriften.

Q: Hvad får man ud af at læse din blog?

A: Viden, historier og inspiration. Mine læsere får de mest interessante idéer, forskningsresultater og historier fra de 70-80 bøger jeg læser om året. Samtidig får mine læsere korte resuméer af udvalgte bøger, og indblik i de tanker jeg gør mig.