Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Kategori: Fundamental Attribution Error

At tænke – hurtigt og langsomt

Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:

Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.

Daniel Kahneman

Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.

Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.

Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:


Her skåler de to genier for deres samarbejde:

Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).

Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?

Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.

Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.

At tænke – hurtigt og langsomt

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:

System 1 (hurtig tænkning)

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad er 2 + 2?
  • Hvad synes du om Paris?
  • Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?

Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve  – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.


Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.

Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:

  • Det går hurtigt
  • Det sker automatisk
  • Processen er ubevidst

Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.

System 2 (langsom tænkning)

Et par spørgsmål:

  • Hvad er 22 x 17?
  • Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
  • Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?

Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.

System 2’s kendetegn:

  • Det er langsomt
  • Det kræver opmærksomhed
  • Processen er bevidst

Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.


Hvorfor vi har brug for System 1:

  • Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
  • Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.

Hvorfor vi har brug for System 2:

  • System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.

System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.

I den følgende sektion får du et overblik over fire af de mest væsentlige kognitive biases.

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:

Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.

Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.

Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.

Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:


Et par observationer:

  • Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
  • Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
  • Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
  • Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).

OPDATERING 4. JUNI 2019. Herunder er en opsummering af resultaterne fra alle de foredrag, hvor jeg har udført dette eksperiment:

System 1 og 2 - taenke hurtigt og langsomt - Confirmation bias - irrationel - bekraefte hvad men vil vide

Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.

2. Ankereffekten

Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?

Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.

I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor meget mere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.

Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.

3. Når sandsynlighed snyder

Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?

A: D P D D P D

B: D D D P P P

Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).

4. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.

Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.

Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.

Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:

  1. Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
  2. Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
  3. Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:


Du kan læse mere om eksponeringseffekten i denne artikel.

Et par afsluttende ord

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.

En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.

For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.

Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Forslag til videre læsning

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.

Artikler fra min blog, som kredser lignende emner: 

Jeg vil desuden anbefale disse bøger:

… Og disse 4 artikler:

… Og disse 3 bonusser:

  • Denne podcast episode hvor Kahneman for nyligt blev interviewet af Krista Tippett
  • En video som Kahneman omtaler i bogen:

  • Kahneman’s TED Talk:

God fornøjelse!

Forskellen på dig og andre

Her er en artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

Samaritan-620x330

Foto: Colourbox

En mand, der rejser fra Jerusalem til Jeriko, bliver overfaldet, berøvet og efterladt i vejkanten. En præst kommer forbi, og derefter en levit (gammel jødisk stamme), men ingen af dem stopper for at hjælpe. Til sidst kommer der en samaritaner (folkefærd man dengang så ned på) forbi, der hjælper den rejsende. De fleste antager at samaritaneren er hjælpsom, fordi han er en god person. Men psykologiske eksperimenter, tyder på at personlighed er mindre afgørende end man skulle tro. Ofte er det ikke vores personlighed, men vores omstændigheder, der afgør hvilke valg vi tager.

Hvem donerer mad?

Op til en madindsamling på et amerikansk universitet, besøgte et hold forskere campus, for at lave et eksperiment om hjælpsomhed. Forskerne bad 100 studerende, der boede i samme bygning, om at vurdere hvem af de andre i bygningen, der ville være villige til at donere mad. På den måde blev de studerende inddelt i to kategorier: hjælpsomme og ikke-hjælpsomme.

Kort efter sendte forskerne breve ud, der annoncerede madindsamlingen, som gik ud på at man kunne donere overskydende dåsemad til velgørenhed. De studerende modtog ikke det samme brev, men to forskellige. Det ene brev var udetaljeret. Det beskrev indsamlingen og angav navnet på den plads på campus, hvor man kunne aflevere dåsemad. Det andet brev var mere detaljeret. Der var vedlagt et kort, der viste nøjagtigt hvor donationen ville finde sted. Der blev specifikt foreslået, at man kunne donere dåsebønner. Brevet opfordrede desuden de studerende til at overveje hvornår de næste gang ville komme forbi donationspladsen.

Der var altså to variable, der kunne påvirke tendensen til at donere: Hjælpsomhed (baseret på bofællernes vurdering) og brev-type. Hvem tror du var mest tilbøjelige til at donere: Hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, eller ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev?

De fleste antager at det var mest afgørende hvorvidt en person var hjælpsom, men det er forkert. Det havde større betydning hvilket brev man havde fået. I gruppen af hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, var der 8%, der donerede. Blandt de ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev var der 25%, der donerede. Det betyder ikke at vurderingerne var forkerte. I gruppen af hjælpsomme personer der havde fået det detaljerede brev, var der 42% der donerede. I gruppen af ikke-hjælpsomme, der havde fået det udetaljerede brev, var der ingen der donerede.

Fundamental Attribution Error

Hvad har størst indflydelse på hvordan en person opfører sig i en given situation? Indre forhold (personlighed) eller ydre forhold (selve situationen)? Mennesker har en tendens til at overvurdere betydningen af indre forhold, og undervurdere ydre forhold. Vi tillægger personlighed større betydning end den i virkeligheden har, og omgivelser mindre betydning. Psykologer kalder fænomenet “Fundamental Attribution Error” (på dansk: attributionsfejl), og det er den mekanisme, der gør at de fleste gætter på at hjælpsomhed har større betydning end brev-type i ovenstående eksperiment, selvom det i virkeligheden er omvendt. Flere eksperimenter har demonstreret effekten.

En mand i nød

Et andet eksperiment var baseret på Bibelhistorien om den gode samaritaner. Forsøgspersonerne i eksperimentet var religionsstuderende på Princeton University. Inden forsøget gik i gang, blev de studerende spurgt om hvorfor de havde valgt religions-studiet. Var det meningsfyldt for dem, var de troende, eller var det fordi de ikke vidste hvad de ellers skulle? De studerende blev desuden bedt om holde en præsentation for en gruppe mennesker. Nogle forsøgspersoner skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner, mens andre skulle tale om emner, der ikke havde noget med hjælpsomhed at gøre.

Forsøgspersonerne mødtes med forskerne i et lokale, og skulle derfra gå til et andet lokale for at holde deres præsentation. På vejen kom de forbi en skuespiller, der lignede en mand i nød. Forskerne ville se hvem, der stoppede op for at hjælpe manden i nød. Ville de mest religiøse have størst tendens til at hjælpe, og ville de der skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner have større tendens til at hjælpe, end dem der skulle snakke om andre ting?

Forskerne lavede et twist: Nogle forsøgspersoner fik at vide, at de skulle skynde sig. Andre fik at vide at de havde god tid. Her kunne man forvente at dem, der havde god tid ville være mere tilbøjelige til at stoppe op og hjælpe, end dem der havde travlt.

Én ting havde stor effekt på hvem, der stoppede op. Hvad tror du at det var? De fleste tror at det havde størst betydning hvorvidt man studerede religion fordi man var troende. Et andet populært gæt er at det havde størst betydning hvorvidt man skal skulle holde oplæg om den gode samaritaner. Begge gæt er forkerte. Det eneste der havde en afgørende effekt, var om personen havde travlt. Af de personer, der havde travlt stoppede 10 procent. Af dem, der havde god tid, stoppede 63 procent.

Dårlige popcorn

Her er et andet eksperiment, der viser at ydre forhold påvirker adfærd. I år 2000 lavede et forskerhold et eksperiment, hvor de gav nogle heldige biografgængere gratis popcorn og sodavand. Hvad de ikke vidste var at popcornene var designet til at være elendige. De var poppet fem dage i forvejen. De var så bløde at det sagde piv-lyde når man spiste dem. Nogle fik mellem bægere, andre fik store bægere. (Selv de “mellem” bægere var store — ingen af biografgængerne spiste op. Forskerne var interesserede i at finde ud af om størrelsen på bægerene ville påvirke hvor mange popcorn man spiste. Det havde en stor effekt. De personer der havde fået de største bægere spiste gennemsnitligt 53% mere end dem, der havde fået mindre bægere.

De blinde basketspillere

I opfølgende eksperimenter, har man undersøgt hvor gode folk er til at vurdere forskellen på omstændigheder og evner. Forsøgspersoner i et eksperiment, så to forskellige baskethold træne. Det ene hold trænede i en godt oplyst hal, det andet hold i en mørk hal. Forsøgspersonerne skulle vurdere hvilket hold, der var bedst.

I virkelighen var to hold lige dygtige, men holdet, der spillede i den oplyste hal blev vurderet til at være bedst. Grunden til denne vurdering var, at de spillede bedre, og derfor fremstod dygtigere. Forklaringen på at de spillede bedre var dog ikke at de var bedre, men at det er lettere at spille, når man kan se hvor man skyder. Det glemte forsøgspersonerne at tage højde for. Derfor tillagde de forskellen på de to hold evner, mens den i virkeligheden skulle forklares ud fra omstændigheder.

Forskellen på dig og andre

De fleste overvurderer personlighed, og undervurderer ydre forhold, når de skal bedømme hvad, der påvirker andre menneskers adfærd. Men når det kommer til os selv, er vi gode til at tage højde for hvordan en situation påvirker os. Hvis du havde spurgt det “dårlige” baskethold hvorfor de spillede elendigt, ville de have gjort opmærksom på at det er svært at spille i mørke.

Forestil dig at du står i Netto. Du er nummer 15 i køen, og du er ved at komme for sent til en vigtig aftale. Da det bliver din tur, skynder du på kassedamen, og du viser din utålmodighed gennem dit kropssprog. Kassedamen vil forklare din adfærd ud fra personlighed, ikke ud fra ydre forhold (“Hvis folk opfører sig uhøfligt, er det fordi de er nogle idioter”). Du vil selv forklare din adfærd ud for situation. (“Sådan er jeg ikke normalt, jeg var bare stresset.”)

Personlighed spiller en mindre rolle end de fleste tror. Hvis du ser folk gøre noget dumt, så husk at det ikke nødvendigvis betyder at de er dårlige mennesker. Tænk på hvilke omstændigheder, der kan have påvirket dem. Måske havde du gjort det samme, hvis du havde været i den situation.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

The Tipping Point af Malcolm Gladwell, side 160-164.

Eksperiment baseret på historien om den gode samaritaner: Journal of Personality and Social Psychology 1973, Vol. 27, No. J, 100-108 “FROM JERUSALEM TO JERICHO”: A STUDY OF SITUATIONAL AND DISPOSITIONAL VARIABLES IN HELPING BEHAVIOR. JOHN M. DARLEY AND C. DANIEL BATSON.

Switch af Chip & Dan Heath, side 3 og 159.

Historien om den gode samaritaner kommer fra Lukasevangeliet i Biblen, hvor den bliver fortalt af Jesus. Se mere her.