Forskellen på dig og andre

Her er en artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

Samaritan-620x330

Foto: Colourbox

En mand, der rejser fra Jerusalem til Jeriko, bliver overfaldet, berøvet og efterladt i vejkanten. En præst kommer forbi, og derefter en levit (gammel jødisk stamme), men ingen af dem stopper for at hjælpe. Til sidst kommer der en samaritaner (folkefærd man dengang så ned på) forbi, der hjælper den rejsende. De fleste antager at samaritaneren er hjælpsom, fordi han er en god person. Men psykologiske eksperimenter, tyder på at personlighed er mindre afgørende end man skulle tro. Ofte er det ikke vores personlighed, men vores omstændigheder, der afgør hvilke valg vi tager.

Hvem donerer mad?

Op til en madindsamling på et amerikansk universitet, besøgte et hold forskere campus, for at lave et eksperiment om hjælpsomhed. Forskerne bad 100 studerende, der boede i samme bygning, om at vurdere hvem af de andre i bygningen, der ville være villige til at donere mad. På den måde blev de studerende inddelt i to kategorier: hjælpsomme og ikke-hjælpsomme.

Kort efter sendte forskerne breve ud, der annoncerede madindsamlingen, som gik ud på at man kunne donere overskydende dåsemad til velgørenhed. De studerende modtog ikke det samme brev, men to forskellige. Det ene brev var udetaljeret. Det beskrev indsamlingen og angav navnet på den plads på campus, hvor man kunne aflevere dåsemad. Det andet brev var mere detaljeret. Der var vedlagt et kort, der viste nøjagtigt hvor donationen ville finde sted. Der blev specifikt foreslået, at man kunne donere dåsebønner. Brevet opfordrede desuden de studerende til at overveje hvornår de næste gang ville komme forbi donationspladsen.

Der var altså to variable, der kunne påvirke tendensen til at donere: Hjælpsomhed (baseret på bofællernes vurdering) og brev-type. Hvem tror du var mest tilbøjelige til at donere: Hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, eller ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev?

De fleste antager at det var mest afgørende hvorvidt en person var hjælpsom, men det er forkert. Det havde større betydning hvilket brev man havde fået. I gruppen af hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, var der 8%, der donerede. Blandt de ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev var der 25%, der donerede. Det betyder ikke at vurderingerne var forkerte. I gruppen af hjælpsomme personer der havde fået det detaljerede brev, var der 42% der donerede. I gruppen af ikke-hjælpsomme, der havde fået det udetaljerede brev, var der ingen der donerede.

Fundamental Attribution Error

Hvad har størst indflydelse på hvordan en person opfører sig i en given situation? Indre forhold (personlighed) eller ydre forhold (selve situationen)? Mennesker har en tendens til at overvurdere betydningen af indre forhold, og undervurdere ydre forhold. Vi tillægger personlighed større betydning end den i virkeligheden har, og omgivelser mindre betydning. Psykologer kalder fænomenet “Fundamental Attribution Error” (på dansk: attributionsfejl), og det er den mekanisme, der gør at de fleste gætter på at hjælpsomhed har større betydning end brev-type i ovenstående eksperiment, selvom det i virkeligheden er omvendt. Flere eksperimenter har demonstreret effekten.

En mand i nød

Et andet eksperiment var baseret på Bibelhistorien om den gode samaritaner. Forsøgspersonerne i eksperimentet var religionsstuderende på Princeton University. Inden forsøget gik i gang, blev de studerende spurgt om hvorfor de havde valgt religions-studiet. Var det meningsfyldt for dem, var de troende, eller var det fordi de ikke vidste hvad de ellers skulle? De studerende blev desuden bedt om holde en præsentation for en gruppe mennesker. Nogle forsøgspersoner skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner, mens andre skulle tale om emner, der ikke havde noget med hjælpsomhed at gøre.

Forsøgspersonerne mødtes med forskerne i et lokale, og skulle derfra gå til et andet lokale for at holde deres præsentation. På vejen kom de forbi en skuespiller, der lignede en mand i nød. Forskerne ville se hvem, der stoppede op for at hjælpe manden i nød. Ville de mest religiøse have størst tendens til at hjælpe, og ville de der skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner have større tendens til at hjælpe, end dem der skulle snakke om andre ting?

Forskerne lavede et twist: Nogle forsøgspersoner fik at vide, at de skulle skynde sig. Andre fik at vide at de havde god tid. Her kunne man forvente at dem, der havde god tid ville være mere tilbøjelige til at stoppe op og hjælpe, end dem der havde travlt.

Én ting havde stor effekt på hvem, der stoppede op. Hvad tror du at det var? De fleste tror at det havde størst betydning hvorvidt man studerede religion fordi man var troende. Et andet populært gæt er at det havde størst betydning hvorvidt man skal skulle holde oplæg om den gode samaritaner. Begge gæt er forkerte. Det eneste der havde en afgørende effekt, var om personen havde travlt. Af de personer, der havde travlt stoppede 10 procent. Af dem, der havde god tid, stoppede 63 procent.

Dårlige popcorn

Her er et andet eksperiment, der viser at ydre forhold påvirker adfærd. I år 2000 lavede et forskerhold et eksperiment, hvor de gav nogle heldige biografgængere gratis popcorn og sodavand. Hvad de ikke vidste var at popcornene var designet til at være elendige. De var poppet fem dage i forvejen. De var så bløde at det sagde piv-lyde når man spiste dem. Nogle fik mellem bægere, andre fik store bægere. (Selv de “mellem” bægere var store — ingen af biografgængerne spiste op. Forskerne var interesserede i at finde ud af om størrelsen på bægerene ville påvirke hvor mange popcorn man spiste. Det havde en stor effekt. De personer der havde fået de største bægere spiste gennemsnitligt 53% mere end dem, der havde fået mindre bægere.

De blinde basketspillere

I opfølgende eksperimenter, har man undersøgt hvor gode folk er til at vurdere forskellen på omstændigheder og evner. Forsøgspersoner i et eksperiment, så to forskellige baskethold træne. Det ene hold trænede i en godt oplyst hal, det andet hold i en mørk hal. Forsøgspersonerne skulle vurdere hvilket hold, der var bedst.

I virkelighen var to hold lige dygtige, men holdet, der spillede i den oplyste hal blev vurderet til at være bedst. Grunden til denne vurdering var, at de spillede bedre, og derfor fremstod dygtigere. Forklaringen på at de spillede bedre var dog ikke at de var bedre, men at det er lettere at spille, når man kan se hvor man skyder. Det glemte forsøgspersonerne at tage højde for. Derfor tillagde de forskellen på de to hold evner, mens den i virkeligheden skulle forklares ud fra omstændigheder.

Forskellen på dig og andre

De fleste overvurderer personlighed, og undervurderer ydre forhold, når de skal bedømme hvad, der påvirker andre menneskers adfærd. Men når det kommer til os selv, er vi gode til at tage højde for hvordan en situation påvirker os. Hvis du havde spurgt det “dårlige” baskethold hvorfor de spillede elendigt, ville de have gjort opmærksom på at det er svært at spille i mørke.

Forestil dig at du står i Netto. Du er nummer 15 i køen, og du er ved at komme for sent til en vigtig aftale. Da det bliver din tur, skynder du på kassedamen, og du viser din utålmodighed gennem dit kropssprog. Kassedamen vil forklare din adfærd ud fra personlighed, ikke ud fra ydre forhold (“Hvis folk opfører sig uhøfligt, er det fordi de er nogle idioter”). Du vil selv forklare din adfærd ud for situation. (“Sådan er jeg ikke normalt, jeg var bare stresset.”)

Personlighed spiller en mindre rolle end de fleste tror. Hvis du ser folk gøre noget dumt, så husk at det ikke nødvendigvis betyder at de er dårlige mennesker. Tænk på hvilke omstændigheder, der kan have påvirket dem. Måske havde du gjort det samme, hvis du havde været i den situation.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

The Tipping Point af Malcolm Gladwell, side 160-164.

Eksperiment baseret på historien om den gode samaritaner: Journal of Personality and Social Psychology 1973, Vol. 27, No. J, 100-108 “FROM JERUSALEM TO JERICHO”: A STUDY OF SITUATIONAL AND DISPOSITIONAL VARIABLES IN HELPING BEHAVIOR. JOHN M. DARLEY AND C. DANIEL BATSON.

Switch af Chip & Dan Heath, side 3 og 159.

Historien om den gode samaritaner kommer fra Lukasevangeliet i Biblen, hvor den bliver fortalt af Jesus. Se mere her.