maj | 2020 | Christian Staal's Blog

Gode nyheder: Bedre adgang til næring og rent drikkevand

To kommentarer før vi starter:

Giver det overhovedet mening at tale om “gode nyheder” alt imens COVID-19 krisen raser verden over? Ja, det gør det. Selvom krisen er alvorlig ændrer den ikke på, at verden er på vej til at blive bedre. Se hvorfor i artiklen her.
Nedenstående er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Sult har i årtusinder været menneskehedens værste fjende^[i]. Før den industrielle revolution var Europa ofte ramt af hungersnød. Millioner sultede ihjel eller blev drevet til tiggeri, fejlernæring og endda kannibalisme^[ii]. Selv i de gode perioder, fik de færreste nok at spise^[iii].

Datidens eksperter så ingen grund til optimisme. I 1798 forudså økonomen Thomas Malthus, at hungersnød kun ville blive værre med tiden. Hans begrundelse var, at befolkningen voksede eksponentielt, mens stigningen i fødevareproduktion var lineær^[iv]:

Ifølge teorien vil madproduktionen ikke kunne følge med befolkningstilvæksten på lang sigt, og derfor er hungersnød uundgåelig.

Heldigvis gik profetien ikke i opfyldelse. De næste par afsnit fortæller historien om hvad, der faktisk skete – og hvorfor begge Malthus’ kurver viste sig at være forkerte. Men lad os først se på hvordan det går med at brødføde menneskeheden i dag.

GOD NYHED: FÆRRE SULTER END FØR

Siden Malthus udgav sin teori, er verdensbefolkningen mere end nidoblet:

Kilde: baseret på Our World in Data [v].

… alligevel er der mere mad til hver person nu:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 7)

Grafen viser hvor mange kalorier, der historisk har været til rådighed pr. indbygger. (Ifølge Sundhedsstyrelsen har en person på 70 kg brug for cirka 2.100 kalorier om dagen^[vi]).

Færre lider af underernæring

I dag slår overvægt flere mennesker ihjel end underernæring^[vii]. Fedme er et alvorligt problem. Men sammenlignet med hvor mange af vores forfædre, der sultede ihjel, er det fremgang.

Siden Anden Verdenskrig er antallet af mennesker, der lider af sult, styrtdykket:

Kilde: Progress af Johan Norberg (kapitel 1)

Siden årtusindskiftet er underernæring blevet et mindre problem i alle de verdensdele, hvor der har været mest brug for det:

Kilde: Vox[viii].

Der er flere kalorier tilgængelige (pr. person) i nutidens fattige lande, end der var i fortidens rige lande^[ix].

Færre sultkatastrofer

Grafen herunder viser, hvor mange menneskeliv hungersnød løbende har kostet siden slutningen af 1800-tallet:

Kilde: Our World In Data[x].

To ting at lægge mærke til:

Tallene er lavere nu end førhen, selvom der lever mere end seks gange så mange mennesker i dag som i 1860’erne.
Ingen af sultkatastroferne fandt sted i et demokrati.^[xi]

Den data som ovenstående graf bygger på, går kun halvandet århundrede tilbage, men ifølge andre kilder var det endnu mere kritisk, hvis vi kigger længere tilbage i tiden^[xii].

Malthus’s profeti gik altså ikke i opfyldelse. Det skyldes blandt andet en ung amerikaner, der drømte om at skaffe mad til hele verdens befolkning.

GOD NYHED: MAD TIL 7 MILLIARDER MENNESKER

I 1940’erne opgav agronomen Norman Borlaug en lovende erhvervskarriere, for at forfølge et ambitiøst mål: at forhindre den enorme hungersnød, som ifølge eksperter var på vej til at ramme den tredje verden^[xiii].

Det ville han gøre ved at udvikle en ny hvedesort, som kunne brødføde flere mennesker med færre ressourcer. Kornsorter udvikler sig, ligesom dyrearter, gennem evolution. Som survival of the fittest siger, overlever de sorter, som bedst tilpasser sig omgivelserne — men det er ikke nødvendigvis dem, der kan brødføde flest mennesker.

Hvede har brug for sollys og bruger derfor meget energi på at udvikle en høj stilk. Når energien går til stilken (som ikke kan spises), er der derfor mindre energi til kernerne (og mindre næring i hveden). Desuden kan den høje stilk få hveden til at knække, hvis det lykkes at skabe en hvedesort med flere eller større kerner.

Borlaug ville udvikle en hvedesort med en kortere stilk og flere afgrøder.

Derfor krydsede han forskellige hvedesorter med hinanden — og gentog gang på gang processen med nogle udvalgte sorter. I løbet af et årti skabte han over 6.000 forskellige krydsninger. Det resulterede blandt andet i:

En ny dværghvede, som havde kortere strå end almindelig hvede, men lige så mange hvedekorn.
Hvede der kunne modstå svampe, der ellers i nogle tilfælde ødelagde afgrøderne.
Muligheden for to årlige hvedehøster, i stedet for kun én.
Nye ris- og majssorter, der ligeledes flerdoblede disse afgrøders næring.

Borlaugs arbejde forhindrede hungersnød i en række lande, bl.a. Mexico, Indien og Pakistan. Disse tre lande blev endda i løbet af få år i stand til at producere så meget korn, at de kunne eksportere det til andre lande. Borlaug modtog nobelprisen i 1970. Det estimeres, at hans arbejde har reddet over en milliard menneskeliv.^[xiv]

Norman Borlaug underviser en gruppe mexicanske landmænd[xv].

Det fik dog ikke kritikerne til at falde ham om halsen.

Mange eksperter frygtede, at det ville føre til overbefolkning, når så mange flere mennesker overlevede. En af de mest prominente kritikere var Stanford-professoren Paul Erlich, der i bestselleren The Population Bomb (1968) erklærede kampen mod hungersnød for tabt, og skrev at hundrede millioner mennesker ville komme til at sulte^[xvi].

Frygten for en “befolkningseksplosion” fik mange til at argumentere imod at hjælpe fattige lande med at skaffe mad nok til deres befolkninger^[xvii]. Argumentet var, at det er bedre at lade “naturen gå sin gang”, for dem vi redder nu, kommer til at sulte senere, og til den tid vil katastrofen være endnu værre.

Hvordan løser man problemet med en befolkningseksplosion, der gør det umuligt at brødføde hele menneskeheden? Som næste afsnit viser, løser problemet i en vis udstrækning sig selv.

MYTEN OM OVERBEFOLKNING

Frygten for en befolkningseksplosion lever stadig i dag. Bill Gates har de seneste årtier investeret milliarder af dollars i at redde børneliv i fattige lande (bl.a. gennem bekæmpelse af Malaria). Han er gang på gang blevet kontaktet af bekymrede folk, der vil have ham til at stoppe^[xviii]:

Argumentet er kynisk og ubarmhjertigt, men hvis man ser på en graf over verdensbefolkningens udvikling, er det nemt at forstå hvor frygten kommer fra:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 3)

Grafen ser ud til at bekræfte Malthus’ teori: Befolkningstallet stiger eksponentielt. Problemet med teorien er dog, at den bygger på to forkerte antagelser:

at folk får lige mange børn uanset hvilke forhold de lever under, og
at jordens befolkningstal derfor vil fortsætte med at stige eksponentielt.

I land efter land viser det sig, at når flere børn overlever, får folk færre børn. Typisk får befolkningen i udviklede lande få børn (næsten alle overlever), mens befolkningen i udviklingslande får mange børn (hvoraf mange dør):

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1). Boblerne repræsenterer forskellige lande; større boble = større befolkning.

Det er ikke så underligt, at skeptikerne frygter en befolkningseksplosion, hvis næsten alle de børn, der fødes i udviklingslandene overlever. Men der er et enkelt problem med grafen ovenfor: den er fra 1960’erne. Her er en opdateret version fra 2017:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1).

Langt de fleste lande har opnået en lavere børnedødelighed — og samtidig får befolkningen i disse lande færre børn. I Vietnam, Iran og Brasilien bliver der i dag født under to børn pr. kvinde — ligesom i Danmark. Det samlede globale gennemsnit er faldet fra fem til to en halv siden 60’erne:

Kilde: Our World In Data[xix].

Vi er derfor ikke på vej mod den befolkningseksplosion mange frygter.

Kilde: Our World In Data[xx].

Før 1800-tallet steg befolkningen ganske langsomt, fordi mange mennesker døde, før de blev gamle. I løbet af 1900-tallet begyndte flere børn at overleve – og det fik stigningen til at accelerere. I dag fødes der gennemsnitligt lidt færre end 2.5 børn pr. kvinde i verden. FN forventer, at verdensbefolkningen vil stagnere på ca. 11 milliarder ved udgangen af de 21. århundrede^[xxi]:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 3).

Den kvikke læser vil måske tænke:

Hvorfor i alverden vil befolkningen stige så meget frem til år 2100, hvis der i dag bliver født 2-3 børn pr. forældrepar?

For at finde svaret, skal vi se på hvor mange mennesker der findes i verden inden for forskellige aldersgrupper:

De 0 – 30-årige, der findes i dag, forventes at blive over 60 år. Befolkningstilvæksten de næste 80 år sker altså ikke fordi, der kommer flere børn, men fordi der kommer flere voksne.

Hvis fertilitetsraten på omtrent to børn pr. kvinde holder, vil verdensbefolkningen derfor udvikle sig til at se således ud:

Det er selvfølgeligt en udfordring, at der inden for 100 år skal være tilstrækkeligt med mad, vand, plads og elektricitet til 11 milliarder mennesker – og det sætter ikke mindst pres på jordklodens klima. Men vi er ikke på vej mod den befolkningseksplosion, som mange frygter.

ER DETTE EN NYHED FOR DIG?

I så fald er du ikke alene. Organisationen Gapminder har stillet følgende spørgsmål til folk i adskillige lande:

I 1950 var der færre end én milliard børn i verden (0-14 år). I år 2000 var der næsten to milliarder. Hvor mange børn mener FN’s eksperter, at der vil være i år 2100?

Kilde: Gapminder.org (figuren optræder desuden i Factfulness).

Som du kan se er, er det de færreste mennesker, der svarer rigtigt på det spørgsmål:

Et par kommentarer:

Danmark-tallene forovenbygger på min egen undersøgelse, som 169 personer deltog i.
De fire andre landes tal bygger på Gapminders undersøgelser^[xxii].
Abens tal (nederst på grafen) bygger på tilfældighed. Hvis man gav en abe mulighed for at svare, ved at vælge mellem tre forskellige bananer, ville den have 1/3 sandsynlighed for at vælge det rigtige svar. Gapminder-folkene bruger i bogen Factfulness* abe-metaforen til at illustrere, at folk ved så lidt om verden, at de ofte ville få flere point, hvis de svarede tilfældigt.

*Læs den, læs den, læs den. Den er fantastisk.

EN GOD NYHED: MERE MAD OG FÆRRE MENNESKER

Thomas Malthus forudså, at befolkningstallet ville eksplodere, mens fødevareproduktionen ville vokse lineært. Som Johan Norberg har pointeret, endte det modsatte med at ske: fødevareproduktionen eksploderede, og befolkningstilvæksten stagnerede^[xxiii].

Nutidens mennesker har derfor bedre forudsætninger for at leve et langt og sundt liv, end vores forfædre havde.

Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

^[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

^[ii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

^[iii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

^[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + wikipedia.

[v] https://ourworldindata.org/world-population-growth

^[vi] Sundhed.dk

^[vii] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1 + Nature

[viii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

^[ix] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[x] https://slides.ourworldindata.org/hunger-and-food-provision/#/Area-harvested-and-production-for-wheat-in-France_Ausubel-Wernick-and-Waggoner-2013

^[xi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

^[xii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

^[xiii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + videnskab.dk.

^[xiv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + Wikipedia + New York Times.

[xv] Foto: https://dl.sciencesocieties.org/publications/csa/articles/59/3/4

^[xvi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1 + Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7.

^[xvii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1 + Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7. Se også Factfulness.

^[xviii] Kilde: Factfulness af Hans Rosling, kapitel 3

[xix] https://ourworldindata.org/fertility-rate

[xx] https://slides.ourworldindata.org/hunger-and-food-provision/#/Area-harvested-and-production-for-wheat-in-France_Ausubel-Wernick-and-Waggoner-2013

^[xxi] Hans Rosling giver en strålende forklaring i denne dokumentar, som ligger på YouTube. Jeg vil stærkt anbefale at se hele dokumentaren, men hvis du blot vil høre forklaringen om befolkningstilvækst, kan du spole frem til 23:26 ved at klikke her)

^[xxii] https://www.gapminder.org/test-questions/how-many-children-will-there-be-in-2100/

^[xxiii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

COVID-19 krisen er et bump på vejen mod en bedre verden

Kilde: Daily Sabah

I december udgav jeg en bog om, at det går bedre i verden end de fleste tror. Min timing kunne ikke have været mere ironisk. Jeg vidste det ikke på det tidspunkt, men en ny virus var i færd med at sprede sig i Hubei-provinsen i Kina. På få måneder udviklede det sig til en dødbringende pandemi. Netop som jeg skrev om hvor godt det gik i verden, begyndte det at gå værre.

I indlægget her diskuterer jeg idéen om, at verden bliver bedre, i lyset af COVID-19 krisen.

Verden bliver bedre, men …

Fremgang er ikke en lige linje:

Nogle gange sker der fremgang; andre gange sker der tilbagefald. Men hvis vi zoomer ud og ser på et helt årti ad gangen, bliver verden oftest bedre. COVID-19-krisen har gjort verden til et værre sted end den var sidste år. Men jeg tror verden vil være bedre* i 2029 end den var i 2019.

* Når jeg skriver “bedre” refererer jeg til, hvordan de fleste mennesker i verden har det. (For en uddybende forklaring, se kapitel 2 i bogen her.)

COVID-19 krisen kommer til at koste langt færre liv, end hvis den var sket førhen

Her er en graf med tre af de værste sygdomsudbrud i verdenshistorien:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Y-aksen beskriver hvor stor en procentdel af befolkningen der døde under disse sygdomsudbrud. Befolkningstallet i verden er vokset meget de seneste århundreder, så hvis man inddeler det efter antal døde (og ikke %) ser det noget anderledes ud:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Hvis vi ser på COVID-19 krisen i et historisk perspektiv, har den indtil videre ikke slået mange ihjel. Det er både tydeligt hvis vi ser på dødsfald i antal millioner mennesker:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

… og hvis vi ser på det som en %-del af befolkningstallene:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Et par tanker om graferne:

Procentdelen af verdens befolkning, der indtil videre har mistet livet til COVID-19 er 0.004%.
Det er en alvorlig krise, men ikke så slem som den spanske syge. Og slet ikke lige så slem som udbruddet af kopper i Mexico i 1500-tallet eller den sorte død i 1300-tallet.
Vi ved endnu ikke hvor mange liv COVID-19 kommer til at koste. De estimater der findes er forbundet med stor usikkerhed. De ændrer sig hele tiden – derfor tog jeg dem ikke med i artiklen her. Men selv ifølge de mere pessimistiske scenarier er det usandsynligt, at COVID-19 bliver lige så slem som den spanske syge.

Den opmærksomme læser vil måske tænke, at det er ret kunstigt at sammenligne COVID-19 med ovenstående sygdomsudbrud. Måske er COVID-19 eksempelvis nemmere at håndtere end pesten var. Det er sandt, men ikke desto mindre er følgende to pointer værd at fremhæve:

Hvis COVID-19 pandemien var sket tidligere i menneskets historie, ville den sandsynligvis have kostet langt flere liv
Et historisk perspektiv viser, at menneskeheden er kommet igennem langt værre kriser førhen

Jeg mener på ingen måde, at COVID-19 krisen er triviel. Den kommer til at koste mange liv endnu og den vil måske få en langvarig negativ virkning på verdensøkonomien. Hvad vi gør de næste par uger og måneder får stor betydning for, hvor mange liv sygdommen kommer til at koste. (Du kan finde råd og information om COVID-19 her.)

Verden er blevet bedre til at håndtere katastrofer

Vi lever i en globaliseret verden, hvor folk dagligt rejser på tværs af landegrænser og kontinenter:

Kilde: Wikipedia

Det giver sygdomme en optimal forudsætning for at sprede sig.

Heldigvis har vi noget i dag, som man ikke havde for et par hundrede år siden: lægevidenskab. (Se mere om lægevidenskabens mirakler i artiklen her.)

Som historikeren Yuval Noah Harari har pointeret, reagerer nutidens mennesker meget anderledes på pandemier end vores forfædre gjorde:

Da den sorte død spredte sig i 1300-tallet vidste folk ikke hvad de havde med at gøre. Mange troede at Gud var vred eller at stjernerne på himlen stod uheldigt. Andre skød skylden på heksekunst. Så folk gik i kirke, bad til Gud og håbede på det bedste.
Da coronavirussen i løbet af foråret spredte sig, fandt lægevidenskabelige forskere hurtigt årsagen. De fandt ud af, at håndvaskning, ansigtsmasker, og social distancering ville reducere spredningen.

Disse simple råd har allerede reddet millionerne af liv. Og lige nu arbejdes der videre på flere tiltag. I en ny rapport, gennemgår Bill Gates de væsentligste indsatser:

Behandling. Lige nu findes der ingen behandling for COVID-19. Det eneste lægerne kan gøre er at lindre patienters symptomer og lægge dem i respirator om nødvendigt. Der forskes i flere mulige behandlinger. En lovende metode involverer at tage blod fra helbredte COVID-19 patienter og give dets plasma til syge patienter. På den måde får den syge patient anti-stoffer som kan bekæmpe virussen.
Vaccination. Der arbejdes på flere forskellige former for vaccination. Nogle af dem er allerede gået ind i en fase, hvor de bliver testet på mennesker. Ifølge eksperter vil de første vaccinationer nok være klar om 9 – 24 måneder.
Teste. Forskere arbejder på en hjemmetest, som folk selv kan tage og sende til et laboratorie. Det nedbringer smittefaren og gør det nemmere at øge testkapaciteten.
Kontaktsporing. Det er vigtigt fordi det kan hjælpe til at syge bliver testet og kommer i karantæne. Gates roser Tysklands tilgang, som involverer at interviewe dem der testes positiv for COVID-19, og kontakte dem de har været i kontakt med.
Genåbning. Forskellige lande har forskellige tilgange til det. Nøglen er at genåbne ting med lav smitterisiko, og stort menneskeligt og økonomisk udbytte. Danmark er, som de fleste andre andre, påbegyndt genåbningsfasen. Ifølge Gates vil der gå lang tid før tusindvis af mennesker igen kan samles til festivaller, sportsbegivenheder, osv.

Disse vidtgående tiltag står i skarp kontrast til reaktionen i middelalderen.

COVID-19 krisen har gjort verden til et værre sted, men viser samtidigt at menneskeheden løbende bliver bedre til at håndtere katastrofer. COVID-19 kaster lys på menneskets sårbarhed, men også vores sammenhold og opfindsomhed. På trods af krisens alvor er den i sidste ende blot et bump på vejen mod en bedre verden.