Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Kategori: Udsætte nydelse

september 10, 2017

Slib saven

Forestil dig en skovarbejder, der fælder træer med en sløv sav. “Slib saven,” siger du til ham. “Jeg har ikke tid,” svarer han. Mange begår samme fejl, når vi nedprioriterer aktiviteter, som ville øge vores kapacitet til at være effektive.

Husker du at slibe saven?

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar
august 14, 2015

Sådan træffer du gode beslutninger

“On one level, wisdom is nothing more than the ability to take your own advice.” – Sam Harris

16161480194_2843cb2017_k

Foto: Zach Dischner

I juni 2012 flyttede min roommate og jeg fra hinanden, fordi jeg skulle ud på en lang rejse. Vi flyttede alle møbler selv, og arbejde hårdt til langt ud på natten. Jeg fik ondt i lænden, men tænkte det var ganske normalt, givet arbejdets hårde natur.

“Skal vi stoppe for idag?” sagde min ven.

“Vi tager lige det sidste læs,” sagde jeg. “Det sker der ikke noget ved.”

Dagen efter kunne jeg næsten ikke komme ud ad sengen, fordi jeg havde ondt i ryggen. Jeg fik tid ved en kiropraktor. Min bror kørte mig. Vi lagde mit forsæde ned, som en solseng, fordi jeg ikke kunne bøje ryggen nok til at sidde oprejst.

Kiropraktoren knækkede min ryg på plads og gav mig ordre på at holde den i ro. Hun gav mig desuden nogle strækøvelser som jeg skulle lave hver dag. Da vi en uge efter skulle i sommerhus var det begyndt at gå bedre. Jeg havde stadig for ondt til selv at køre, men jeg kunne godt klare et par timer i bilen som passager (solseng-metoden blev endnu en gang min redning). I sommerhuset begyndte min ryg at blive sig selv igen. Der var kun et problem: Det gjorde ondt at sidde ned. Derfor stod jeg op ved aftenbordet de første par dage.

Siden 2012 er min ryg heldigvis blevet bedre, men jeg er stadig nødt til at passe på. Jeg føler mig heldig fordi jeg slap uden varige mén.

Selv efter skrækoplevelsen i 2012 har jeg dummet mig adskillige gange. Hver eneste gang at nogle beder mig løfte noget tungt, tænker jeg: “Pas på ryggen!” Men ofte lytter jeg ikke til fornuften. Det føles dårligt at sige nej, når nogle beder mig give en hånd. Tidligere på sommeren var jeg med til at afvikle et arrangement i København, der krævede at jeg løftede nogle ting på plads. Jeg var lidt tilbageholden, men tænkte: “Jeg kan heller ikke lade være med at hjælpe til, og det er gået godt med min ryg i lang tid nu.” Det var en dårlig beslutning. Jeg sad med en pose frosne ærter på ryggen hele den efterfølgende dag, og kunne kun få sokker på med hjælp fra min overbærende kæreste.

Jeg burde have sagt nej til at løfte de tunge ting, men det havde været akavet for mig ikke at hjælpe til. De fleste af mine medarrangører var kvinder, og mindre end mig. Der kommer utvivlsomt lignende situationer i fremtiden, og så må jeg vælge om jeg helst vil opleve et akavet øjeblik, eller at ødelægge min ryg. Jeg ved godt hvad jeg vælger. (Hvis bare jeg husker det).

Hvorfor skal det gå galt 100 gange før vi lærer?

Måske opstod mit problem fordi vores kultur dikterer at en gentleman ikke lader en kvinde bære de tunge ting. Men jeg tror at problemet stikker dybere. Der er mange ting vi godt ved at vi burde gøre eller ikke gøre, men som vi er dårlige til at leve efter. I et nyligt podcast sagde Sam Harris: “Det er nemt at give råd, men svært at leve efter dem.” Hvis jeg mødte en med alle mine problemer ville jeg nemt kunne sige hvad han skulle gøre for at løse dem. Hvor tit har du ikke hørt en tømmermændsramt teenager sige: “Jeg drikker aldrig igen”? Du har sikkert også hørt “Jeg stopper med at ryge efter nytår” og “Jeg kommer i form til sommer (Eller hvis det er sommer så siger folk: Jeg kommer i form til næste sommer). Ordene følges sjældent af handling. Når man sidder med tømmermænd, ønsker man ikke at opleve det igen. Man tænker: “Det bliver nemt at drikke mere moderat næste gang. Jeg har slet ikke lyst til at drikke for meget.” Men når der går nogle dage har man fået det godt igen, og så har man glemt hvordan det var at have tømmermænd. Det er det samme med mig og ryggen. Jeg tænker ikke: “Jeg er ligeglad med min ryg, nu løfter jeg bare løs.” Men når det er gået godt et par måneder, så glemmer jeg helt at jeg har et problem. Ligesom folk der glemmer prisen på en druktur er tømmermænd, så glemmer jeg at prisen for at løfte tunge ting, for mig, er rygsmerter.

Tag beslutninger på de rigtige tidspunkter

Løsningen er bevidsthed. Træf beslutninger mens du er mest klar i hovedet. Jeg har tidligere skrevet om viljestyrke. Jeg har ikke meget viljestyrke i det øjeblik hvor jeg har arbejdet en hel dag, og bliver spurgt om jeg vil hjælpe med at løfte noget tungt.

Mennesker har generelt ikke meget viljestyrke når vi er fulde, stressede eller trætte. Derfor er det dårlige tidspunkter at træffe beslutninger på. Alligevel træffer vi mange beslutningen i netop de situationer.

Det er smartere at tænke over tingene på et tidspunkt hvor du ikke er påvirket af alkohol, stress eller træthed (måske nu?). På den måde gør du det nemmere at lytte til dig selv og gøre hvad du selv vil, i modsætning til at gøre hvad dine omgivelser forventer. Jeg har tidligere skrevet om forskellen på at være proaktiv og reaktiv. Når du træffer beslutninger på forhånd ud fra dine egne værdier, er du proaktiv. Når du ikke træffer beslutninger ud fra dine egne værdier, men i stedet lader dine omgivelser dikterer dine handlinger, er du reaktiv.

Hvis du vil i gang med at træne, så beslut dig på forhånd for hvor mange gange du vil træne denne uge. Venter du til mandag aften efter arbejde med at afgøre om du skal træne, lader du  være fordi du er træt. Hvis beslutningen er truffet på forhånd så tager du af sted. Træning er blot et eksempel. Uanset om du vil være bedre til at træne, lave lektier, passe på din ryg eller noget fjerde, kan du hjælpe dig selv på vej ved at beslutte dig på forhånd. På den måde kan du leve mere efter dine værdier og blive mindre påvirket af alkohol, træthed eller dine omgivelsers forventninger.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Link til foto.

 

Skriv en kommentar
august 7, 2015

Bæredygtig glæde

‘Somewhere along the line we seem to have confused comfort with happiness.’ – Dean Karnazes (ultramarathonløber)


7356883190_8c2d69e40d_k

Foto: Moyan Brenn

For et par uger siden skrev jeg om at det er vigtigt at tænke langsigtet. Pointen i den artikel var at det ofte er bedre at gøre noget som er godt for dig langt sigt, end noget som er behageligt nu. Idéen om selvkontrol står i kontrast til en anden populær tendens. Jeg hører tit råd som: ”Lev i nuet.” ”Følg dit hjerte.” ”Gør det der gør dig glad.” De to idéer behøver ikke at være modsætninger, selvom det virker sådan på overfladen.

Fire slags aktiviteter

Her er en måde som jeg inddeler aktiviter på. For en given aktivitet kan du stille to spørgsmål:

  • Gør den mig glad nu?
  • Er den god for mig på langt sigt?

Svarene afgør hvilken slags aktivitet der er tale om. Der findes fire slags aktiviteter: arbejde, nydelse, idioti og bæredygtig glæde.

Arbejde

Nogle gange er vi nødt til at gøre ting for vores fremtid, som vi ikke har lyst til lige nu. Ellers ville vi altid spise skumfiduser, vi ville sjældent lave lektier og vi ville aldrig gøre rent. Aktiviteter, der gavner vores fremtid, men som ikke gør os glade nu, kalder jeg Arbejde. Hvis du går i fitnesscenter, køber ind eller tager i skole, hører det ind under denne kategori.

Nydelse

Om foråret sår vi, om efteråret høster vi. Hver ting til sin tid. Alt hvad vi gør behøver ikke at være for fremtiden. Nogle gange er det på sin plads at give os selv lov til at nyde. Nydelse er ting som vi nyder mens vi gør dem, men som ikke gavner os på lang sigt. Det kan fx være at spise jordbærtærte, at se Ringenes Herre eller at drikke rødvin.

Idioti

Nogle gange gør vi ting som vi ikke nyder og som ikke gavner os på lang sigt. Det er idioti. Det opstår ofte når vi gør ting, der burde give os nydelse, men som vi egentlig ikke nyder. Hvis vi fx spiser kage, men ikke nyder det, er det idioti. Vi gør noget usundt og vi får intet ud af det. Det samme gælder hvis vi ser TV, spiller Farmville eller ser på Youtube-videoer. Hvis vi nyder det er det fint. Hvis ikke, er det idioti.

Bæredygtig glæde

Når du nyder en aktivitet, som samtidigt gavner dig på langt sigt, scorer du jackpot. Jo mere du kan gøre det, jo bedre. Jeg kalder det bæredygtig glæde fordi det gør os i stand til at være glade både nu og i fremtiden. Her er nogle eksempler:

  • Hvis vi går på arbejde og nyder det
  • Hvis vi træner og har det godt mens vi gør det
  • Hvis vi lærer noget nyt og har det sjovt mens vi gør det
  • Hvis vi læser og nyder det
  • Hvis vi mediterer og nyder det
  • Hvis vi deler oplevelser med mennesker vi holder af

Skemaet herunder opsummerer idéen om bæredygtig glæde.glaede

Det er forskelligt fra person til person hvilke aktiviteter, der medfører bæredygtig glæde. For mig er læsning bæredygtig glæde, for andre er det arbejde. For mig er Farmville idioti, for andre er det nydelse. På en god dag er en tur i Fitnesscentret bæredygtig glæde for mig. På en dårlig dag, hvor jeg ikke nyder det, er det arbejde.

Aktiv eller passiv?

Har du nogensinde været i teatret? Hvem tror du har den bedste oplevelse, tilskuerne eller skuespillerne? Til en god forestilling har publikum en god oplevelse, men hvis skuespillerne elsker deres job har de sandsynligvis en endnu bedre oplevelse. De lever sig ind i forestillingen og de er i nuet. Det er det samme med koncerter. Når Bruce Springsteen går på scenen giver han tusindvis af fans en god oplevelse, men han har selv den største fest.

Flow

I sin research har psykologen Mihaly Csikszentmihalyi vist at malere, musikere, faldskærmudspringere, hyrder, kokke, skakspillere, arkitekter, bjergbestigere, atleter og kirurger alle oplever en lignende psykologisk tilstand gennem deres aktiviteter. Tilstanden hedder flow og er forbundet både med glæde og produktivitet. Vi er glade når vi lever os ind i en opgave. Vores bekymringer forsvinder og vi er i nuet. Når vi er i flow er vi produktive fordi vi er opslugte af den opgave vi er i gang med. I bogen Flow skriver Csikszentmihalyi at mennesker har nemmere ved at komme i flow når vi er på arbejde end i vores fritid. En af grundene er at vi er aktive når vi arbejder. Bruce Springsteen er i flow når han giver koncert.

Er du glad når du ser TV?

Vi antager at arbejde er hårdt og at afslapning er behageligt, men er vi gladere når vi sidder i sofaen end når vi er på arbejde? Forskning viser at passivitet kan føre til depression. Csikszentmihalyi har gennem studier vist at mange mennesker ofte er lettere deprimerede når de ser TV. En ny undersøgelse lavet af forskere på the University of Texas viser at TV Maratons kan føre til depression og ensomhed.

Forskellen på glæde og komfort

Ultramarathonløberen Dean Karnazes sagde engang at vi let kan komme til at forveksle komfort med glæde. Vores livs bedste øjeblikke er ikke når vi er passive. Hvornår tror du at Bjarne Riis var gladest? Da han kørte fra Indurain på Hautacam i 1996 eller når han slapper af og ser film? Det er ikke behageligt at presse sin krop til det yderste, men vores livs største øjeblikke sker når vi er aktive. Glæden er størst når vi arbejder for den.

To forskelle på nydelse og bæredygtig glæde

Nydelser mister deres værdi hvis du får for meget af dem. Når du spiser is er de første par bidder bedst. Det samme gælder for Youtube-videoer og hyggetid på Facebook. Derfor er det en god idé at være sparsom med nydelserne og planlægge dem så du får mest muligt ud af dem. Bæredygtig glæde bliver ved med at føles godt selvom en aktivitet varer længe. En lang gåtur gør dig træt, men på en god måde. En anden forskel er hvordan du har det efter aktiviteten. Du har det fantastisk efter at du har overvundet din frygt eller fuldført et Marathon. Med nydelse er det anderledes. Det er dejligt at se en god film, men fornøjelsen stopper når filmen er slut. Nydelse kan endda påvirke os negativt hvis vi får for meget. TV Marathons fører til depression og ensomhed. For meget kage giver os kvalme og ondt i maven.

Bæredygtig glæde i dit liv

Bæredygtig glæde opstår når vi nyder arbejdsaktiviteter. En god måde at finde bæredygtig glæde på er at tage udgangspunkt i aktiviteter, der skaber velvære på lang sigt. Det kan eksempelvis være situationer hvor:

  • Du er produktiv
  • Du er glad efter aktiviteten, ikke kun imens
  • Du overvinder din frygt fx ved at holde en tale eller springe i faldskærm
  • Du spiser sundt
  • Du får motion
  • Du hjælper andre
  • Du lærer noget nyt
  • Du mediterer
  • Du tjener penge

Se på listen herover. Hvis du kan gøre nogle af de ting og have det sjovt mens du gør det, skaber du bæredygtig glæde. Der er ingen der kender dig bedre end dig selv. Derfor er det op til dig at finde de aktiviteter der fylder dit liv med bæredygtig glæde.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

TV Maratons kan føre til depression og ensomhed.

Sammenhæng mellem TV og depression. Power of Full Engagement, s. 76.

Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

Link til foto.

 

Skriv en kommentar
juli 21, 2015

Vil du løbe eller slappe af?

“Instant gratification is not soon enough.” – Meryl StreepIMG_1403Foto: Malene Bruun Pedersen

Konflikt mellem kort og langt sigt

Der er ofte konflikt mellem hvad vi har lyst til at gøre nu og her, og hvad der ville være godt for os på lang sigt. De fleste ønsker 12-taller, sundhed og penge i banken. Men vi vil hellere se TV end at lave lektier, vi vil hellere spise kage end broccoli, og vi vil hellere købe en ny iPhone end spare op. Hvor vigtig er evnen til at udsætte nydelse?

For at besvare spørgsmålet, lavede psykologen Walter Mischel i 1960 et eksperiment, hvor han gav 650 4-6 årige børn et dilemma. Børnene kom ind i et lokale et ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. ”Nu skal du være alene her i femten minutter,” sagde en forsker. ”Hvis du lader være med at spise skumfidusen inden tiden er gået, får du en ekstra skumfidus.” Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse ved at bruge deres selvkontrol.

21 år senere opsøgte man forsøgspersonerne, der nu var blevet voksne. De børn der havde gemt skumfidusen klarede sig bedre som voksne end børnene med mindre selvkontrol. De havde mere selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SAT’s. Undersøgelsen viser at evnen til at udsætte nydelse har stor betydning for hvordan vi klarer os i livet.

Hvorfor er det vigtigt at kunne udsætte nydelse?

Her et eksempel som de fleste kender: motion. Der er en konflikt mellem hvad der er behageligt på kort sigt og hvad der er godt på langt sigt. Når du kommer træt hjem fra arbejde er det mere behageligt at sidde i sofaen og se TV, end at gå ned i Fitness World og slås med vægtene. På kort sigt er det mest behageligt at blive hjemme. Men på langt sigt er det bedst for dig at gå ned at træne. Det gør dig sundere, mere energisk og mere stolt af dig selv. Ifølge psykiateren John Ratey, som har skrevet bogen ‘Spark’, gør motion dig desuden glad og får dig til at tænke hurtigere. Derudover modvirker motion både fysiske lidelser (som hjertesygdomme og rygproblemer) og psykiske lidelser (som Alzheimers og depression). Man kan altså roligt sige at regelmæssig motion har positive konsekvenser på langt sigt.

Når der er konflikt mellem hvad der er mest behageligt her og nu, og hvad der er bedst for dig på langt sigt, hvad vælger du så? Det nemmeste er at vælge hvad der er lettest her og nu, men hvis du ikke tænker på fremtiden kommer du til at betale prisen en dag. Derfor er det vigtigt at være i stand til at udsætte nydelse, og gøre hvad der er godt for dig i stedet for hvad der er behageligt.

Mere end skumfiduser og motion

Din evne til at udsætte nydelse, påvirker din succes i alle områder af dit liv. Her er et par andre eksempler:

Arbejde

  • Mest behageligt nu: surf på internettet/lav de nemme opgaver
  • Bedst på langt sigt: fokusér/lav de svære opgaver

Skolefag du ikke synes om

  • Mest behageligt nu: ignorer læren, og vær på YouTube
  • Bedst på langt sigt: lær faget så godt du kan, selvom det ikke er sjovt

Konflikter i forhold

  • Mest behageligt nu: insister på at du har ret – vær stædig
  • Bedst på langt sigt: lyt til den anden part

Penge

  • Mest behageligt nu: lån penge og køb bil, iPhone og ferie
  • Bedst på langt sigt: spar op

Pointen her er ikke at man aldrig skal gøre hvad man har lyst til det. Men ofte er den mest komfortable løsning ikke den bedste. Når det er tilfældet er der kun én måde at træffe den bedste beslutning på: udsæt nydelsen. To værktøjer er uundværlige for at du kan udsætte nydelse. Den første er at være proaktiv, den anden er at gøre det nemt for dig selv.

1. Vær proaktiv

I Syv gode vaner skriver Stephen Covey om forskellen på at være reaktiv og proaktiv. Når du er reaktiv bliver du styret af dine omgivelser. Du reagerer på hvad der sker omkring dig. Hvis du er reaktiv mener du at hvad der sker med dit liv ligger uden for din kontrol. Derfor håber du på at tingene løser sig, men du tager ikke selv ansvar for at få det til at ske. Her er tre eksempler på reaktiv tankegang:

  1. “Jeg kan ikke komme i form fordi jeg har dårlige gener.”
  2. “Jeg kan ikke få et job fordi ledigheden er høj.”
  3. “Jeg lærer ikke nye ting, fordi det er kedeligt og fordi jeg ikke har tid.”

Proaktive mennesker mener at de selv kan påvirke deres situation. Derfor tager de ansvar for deres liv. De fokuserer på hvad de kan påvirke, i stedet for på hvad de ikke kan gøre noget ved. Her er de tre problemstillinger fra før, set med proaktive øjne:

  1. “Hvis jeg dyrker motion hver dag kommer jeg i bedre form.”
  2. “Ved at sætte mig ind i virksomhedens situation, og skrive en gennemarbejdet, personlig ansøgning, har jeg større sandsynlighed for at få et job.”
  3. “Jeg lærer spændende ting når jeg læser Christian Staal’s blog.”

Man kan ikke ændre alting ved at være proaktiv. Det er ikke sikkert at personerne fra de tre eksempler foroven bliver Mr. Universe, ansat inden for en uge, eller får 12. Men de har bedre chancer for at få hvad de vil have, fordi de fokusere på hvad de selv kan gøre noget ved, i stedet for at bruge deres energi på at brokke sig og finde på undskyldninger.

Jeg har tidligere skrevet om forskellen på fixed og growth mindsets. Personer med fixed mindsets mener at de har de evner de er født med, mens personer med et growth mindsets mener at de kan forbedre deres evner gennem træning. Carol Dweck fra Stanford University har i gentagne forsøg vist at mennesker med growth mindsets er mest motiverede for at lære, mest ivrige efter at tage imod svære udfordringer, og mindst tilbøjelige til at give op. Du kan finde konkrete tips i artiklen her til hvordan du udvikler et growth mindset i dig selv og i menneskerne omkring dig. Læg mærke til at et fixed mindset minder om reaktiv tankegang, mens et growth mindset minder om proaktiv tankegang.

Proaktivitet er en forudsætning for at være i stand til at udsætte nydelse. Hvis du ikke mener at du kan påvirke din situation, hvorfor skulle du så være villig til at udsætte nydelse? Hvis du ikke kan gøre en forskel kan du lige så godt sidde i sofaen og spise kage, som at løbe, skrive jobansøgninger eller lave lektier.

2. Gør det nemt

Den smarteste måde at forbedre din evne til at tænke langsigtet, er at gøre det nemt for dig selv. Her er fire forslag til hvordan du kan gøre det.

A. Gem din mentale energi. Jeg har tidligere skrevet om at mennesker har en fast mængde viljestyrke. Når vi bruger mental energi på en ting, har vi mindre energi til rådighed til andre ting. Succesfulde mennesker sørger for at gemme deres viljestyrke til når de har brug for den. Det kan du gøre på mange måder. Præsident Obama gør det ved kun at have jakkesæt i to farver. Når der er færre ting at vælge imellem bruger man ikke så mange kræfter på at vælge. (Begrebet hedder decision fatique, og du kan læse mere om det i Barry Schwarz’s bog The Paradox of Choice). At være opmærksom på hvordan du bruger din viljestyrke er en af de mest effektive måder til at forbedre din evne til at udsætte nydelse. Læs mere om det i artiklen her.

B. Skab gode vaner. Du har sikkert hørt at mennesker lever på automatpilot det meste af tiden. De fleste af dine beslutninger tænker du slet ikke over. En måde at gøre nemt for dig selv at træffe gode beslutninger er derfor at skabe gode vaner. Hvis det er en vane at tage ned og træne hver dag efter arbejde, er det ikke svært. Det er stadig fysisk hårdt, men det dræner ikke din mentale energi. For at skabe vaner er der et par ting som er vigtige at være opmærksom på:

  • Vælg én vane at arbejde på. Hvis du vælger at ændre flere vaner på en gang, gør du det svært for dig selv. Så stiger sandsynligheden for at du ikke får ændret nogle af vanerne.
  • Sæt et konkret mål for hvad du vil ændre, hvornår du vil gøre det og hvordan. Studier har vist at det gør dig mere tilbøjelig til at nå dit mål. En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 1997, tog udgangspunkt i studerende som skulle aflevere et projekt inden en bestemt dato. Nogle studerende blev bedt om at beskrive hvor og hvornår de ville arbejde på projektet. Andre studerende fik ingen besked om hvordan de skulle håndtere deres planlægning. 75% af de studerende i gruppen, der lavede planer for hvornår og hvor de ville arbejde på projektet fik afleveret til tiden. Kun 33% i den anden gruppe afleverede til tiden. Hvis du vil træne den kommende uge, så planlæg allerede om søndagen hvilke dage du vil træne på og hvornår du vil gøre det. Når du planlægger det på forhånd mens du er frisk, vil du være mere tilbøjelig til at tage ned og træne, end hvis du aftaler med dig selv at “vente og se om du har lyst”.

C. Find dit formål. Find ud af hvorfor dit mål er vigtigt for dig. Alle har forskellige grunde til at de ønsker at nå deres mål. Hvis du vil være bedre til at spare op så find ud af hvad der driver dig. Vil du gerne have sikkerhed i fremtiden, eller måske rejse til Sydney en skønne dag? Hvis du vil træne, er det så for at blive frisk og sund, eller for at være lækker til sommer? Jo bedre du kender din grund, jo mere motiveret vil du være til at tage den rette beslutning når det er svært.

D. Brug Nudging. Når du går ind i et cafeteria bliver du påvirket af hvordan varerne er placeret. De varer som har de gode pladser (fx i øjenhøjde, eller henne ved kassen) sælger best. I bogen Nudging beskriver Richard Thaler et eksperiment hvor man flyttede de usunde varer til dårlige placer, og i stedet placerede sunde varer som frugt på de gode. Ved at gøre det steg salget af sunde varer med 25%. Du kan bruge effekten derhjemme. Hvis du har kager stående fremme, vil det påvirke dig til at spise af dem i løbet ad dagen. Hvis du gemmer dem et sted hvor de er besværlige at finde frem, vil du kun spise dem når du virkeligt ønsker det. Sæt derfor sunde ting på de mest synlige pladser, så er de er nemmest at få fat i når du er lækkersulten. På den måde kan du spise sundere uden at det behøver at være en svær beslutning. Psykologen Shawn Achor gør det nemt for sig selv at løbe om morgenen ved at lægge kondisko og træningstøj klart ved siden af sengen allerede om aftenen. Når han så står op er det en selvfølge at han skal løbe – det er ikke en beslutning han behøver at træffe.

Kilder

Undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 1997: “Implementation intentions and effective goal pursuit” af P.M. Gollwitzer og V. Brandstatter

Nudging af Richard Thaler

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

3 kommentarer