Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Personlige fortællinger

Beslutsom: Sådan tager du en beslutning

Mange har svært ved at tage beslutninger. Denne artikel hjælper dig med at være beslutsom, når du har brug for det.


Jeg har en tilståelse: Jeg har altid været dårlig til at tage beslutninger. Problemet er ikke mine valg, men hvor længe jeg udskyder dem, og hvor meget jeg stresser over dem.

Tanken om om at vælge forkert skræmmer mig. Det har nogle gange fået mig til at flygte fra svære beslutninger:

Det værste er, at man ofte ikke selv er klar over, at man flygter. Umiddelbart er det godt at tænke over tingene før man vælger, men for mig har det ofte været en undskyldning for at udskyde valget, fordi jeg var bange for at vælge forkert.

Dine valg definerer dit liv, og derfor er beslutningstagen en vigtig evne at have. Men hvordan træffer man gode beslutninger, og hvad gør man, når man er i tvivl?

Just do it: Fødte beslutningstagere

Nogle mennesker er fødte beslutningstagere. De vurderer fordelene og ulemperne, tager en beslutning, og tænker ikke mere over det. Eller endnu bedre: De lytter til deres mavefornemmelse, og så ved de bare hvad de skal gøre.

Sådan er det ikke for alle, og hvis du har svært ved at vælge, er du ikke alene. Jeg er sådan én, der bliver stresset af selv de mindste beslutninger, som at købe sko eller bestille flybilletter.

For et par år siden skulle jeg have ny bil, og jeg lå søvnløs over beslutningen om at sige farvel til den gamle. Den nye bil var mere sikker, kørte længere på literen og krævede sandsynligvis færre årlige reparationer. Men den gamle bil havde været med på Alpe D’Huez. Det var som at vælge mellem nostalgi og rationalitet, mellem fortiden og fremtiden.

Logisk set var beslutningen nem. Den nye bil var på alle måder bedst. Men beslutninger er ofte svære fordi det følelsesmæssige er i konflikt med det rationelle. Jeg valgte den nye bil, og det har aldrig været et problem. Ofte er frygten for at vælge forkert ikke funderet i virkeligheden.

Hvorfor kan jeg ikke tage en beslutning?

For nyligt spurgte jeg mig selv hvorfor jeg har så svært ved at træffe beslutninger, når nu jeg har skrevet så meget om beslutningstagen? Jeg har skrevet artikler og holdt foredrag og workshops om emnet, så nogle kompetencer jeg da have på området.

Så slog det mig:

Den slags værktøjer som jeg har læst og skrevet om, egner sig til at løse et helt andet problem end det jeg selv har.

Problemet med min viden om beslutningstagen er, at de værktøjer og modeller som jeg kender til, handler om at gøre beslutningsprocessen så perfekt som muligt, således at man undgår at begå fejl. Mit problem er imidlertid ikke mine fejltagelser, men min frygt for at fejle. Problemet er ikke, at mine beslutninger er uperfekte, men at jeg er for perfektionistisk. 

Hvis du, ligesom jeg, har det med tænke for meget over tingene, er de fleste bøger om beslutningstagen en ringe hjælp. Langt de fleste bøger giver blot flere ting at tænke over, hvilket er det modsatte af hvad “overtænkere” har brug for.

En økonomiprofessor fra Columbia University, blev en gang tilbudt en stilling ved et andet universitet (1). Han vidste ikke hvad han skulle gøre. En af hans kollegaer foreslog ham at bruge en teori, som professoren forskede i. Her er en opsummering af deres samtale:

Mere teori er ikke altid svaret. Resten af artiklen handler derfor ikke om hvordan du træffer bedre valg, men om hvordan du bliver mere beslutsom. (Du kan finde artikler og bøger om at træffe bedre valg, i artiklens nederste sektion med forslag til videre læsning).

Overtænkere har ikke brug for at vælge bedre, men at blive bedre til at vælge. Vi har brug for at at lære at træffe beslutninger, selv når vi er i tvivl om hvad vi skal gøre. Vi har brug for en ny måde at se verden på.

Sådan bliver du mere beslutsom: fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært at vælge

Resten af artiklen beskriver fire begrænsende overbevisninger, som gør det unødvendigt svært for overtænkere at vælge. Nogle af overbevisningerne er formentligt mere aktuelle for dig end andre. De har alle spændt ben for mig.

Første begrænsende overbevisning: Beslutningen er en forbandelse

Jeg tager nogle gange mig selv i at tænke “hvis bare det ikke var mit valg.” Jeg betragter nogle beslutninger, som byrder jeg helst ville være foruden. Det er en offer-mentalitet, som gør det sværere at vælge.

Hvis du er træt af at skulle tage en beslutning, så overvej hvad det virkeligt ville indebære, at være foruden. Dine valg definerer dit liv, så hvis andre tager dem, er du tilskuer til et liv, som andre lever for dig.

Svære beslutninger er en byrde at bære, men det er en pris som er værd at betale, for den ultimative frihed: retten til at bestemme over sit eget liv.

Anden begrænsende overbevisning: Jeg bliver ulykkelig hvis jeg vælger forkert

Da jeg fyldte tredive år havde jeg svært ved at vælg om jeg skulle holde en stor fest for familie og venner. For at være ærlig var jeg i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at holde en stor fest, eller bare følte, at jeg burde. Derudover var der det økonomiske aspekt: Jeg var for nyligt flyttet til en dyrere lejlighed, og var derudover i gang med et karriereskift. Jeg var forvirret. Det ene øjeblik kiggede min kæreste og jeg på mulige forsamlingshuse; det næste dagdrømte jeg om en intim middag kun med de nærmeste. Jeg tænkte over det hver aften, når jeg forsøgte at falde i søvn (altid en dårlig strategi).

Jeg endte med at tilbringe dagen med de få nærmeste, og det var jeg glad for. Men jeg brugte alt for meget energi på beslutningen, fordi jeg var bange for at gøre noget jeg ville fortryde.

For overtænkere føles mange valg altafgørende. Vi tror at en god beslutning sikrer vores lykke, mens enhver anden udelukker den:

I den situation hjælper det at stille sig selv to spørgsmål:

  • Er beslutningen relevant om et år?
  • Kan valget laves om?

Hvis beslutningen enten kun er relevant på kort sigt eller kan laves om, er den ikke værd at bekymre sig for meget om. 99% af de beslutninger som jeg har stresset over falder i den kategori.

Forskning: Din lykke er mere stabil end du tror

Forskning har vist, at menneskers lykke påvirkes mindre af vores omstændigheder end man skulle tro. Lottovindere er ekstatiske når de vinder, mens trafikofre, som som mister førligheden i arme eller ben er deprimerede (2). Men efter seks måneder er begge grupper tilbage på omtrent samme lykkeniveau, som før hændelsen:

Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927

Ifølge lykkeforskeren Sonja Lyubomirsky udgør vores livsomstændigheder kun 10% af af vores samlede lykke, mens de mest afgørende faktorer er henholdsvis vores gener og de aktiviteter vi bruger vores tid på (3):

Kilde: The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Andre undersøgelser viser, at de fleste mennesker overvurderer hvor stor indflydelse forskellige begivenheder (som eksempelvis at deres sportshold vinder en afgørende sejr eller, at deres præsidentkandidat vinder valget) har på deres lykke.

Jo større konsekvenser et valg har, jo større er beslutningsbyrden. Derfor er det værd at huske på, at størstedelen af vores beslutninger ikke har den store virkning på vores langsigtede glæde:

Der er nogle valg som har stor betydning, og som ikke kan laves om (fx at få børn), men de fleste beslutninger vi tager er ikke værd at stresse over.

Tredje begrænsende overbevisning: Den perfekte beslutning

Hvis du har det som jeg, ønsker du inderligt at træffe det perfekte valg. Intentionerne er gode, men det er en dårlig taktik. Perfektionisme for beslutningstagere er som højdeskræk for piloter. Når vi forlanger af os selv at træffe et perfekt valg, er vi dømt til at mislykkes. Vi jager et fata morgana: det perfekte valg findes ikke.

Nemme og svære valg

Ifølge filosoffen Ruth Chang (4), findes der to slags valg:

I et nemt valg, er der et alternativ som er bedst. Konsekvenser af valget er måske ikke nemme at håndtere. Men hvis ét alternativ på alle måde er bedst, er selve valget nemt.

Et svært valg er karakteriseret ved, at der ikke er et alternativ, som på alle måder er bedst. Mulighederne har forskellige fordele og ulemper.

De fleste valg i livet er svære, og i de tilfælde findes der ingen perfekt beslutning. Idéen om den perfekte beslutning er destruktiv fordi den får os til at blive ved med at lede efter noget, som ikke findes:

De fleste beslutninger har ikke en perfekt løsning. Det er en frustrerende tanke, især hvis du inderligt ønsker at finde den perfekte løsning. Men tanken er på samme tid befriende:

Hvis det perfekte valg ikke findes, er det okay at du ikke kan finde det. Vælg det alternativ som alt i alt er bedst og accepter, at det ikke behøver at være perfekt.

Fjerde begrænsende overbevisning: Ingen beslutning er bedre end en forkert beslutning

Frygten for at vælge forkert, gør det fristende at lade være med at vælge. Men hvis man undgår valget for længe, løber man ind i et andet problem:

På et tidspunkt bliver det kritisk, at man ikke har valgt. Så bliver spørgsmålet: er det værst at vælge forkert eller slet ikke at vælge?

Hvis du udskyder beslutningen igen og igen, er det fordi du inderst inde tror, at ingen beslutning er bedre for dig end en forkert beslutning:

Den antagelse kan forklares ud fra to psykologiske mekanismer: status quo bias og tabsaversion.

Status quo bias får os til at foretrække vores nuværende situation fremfor andre muligheder. Hjernen fungerer på den måde, fordi det hjalp os med at overleve, da vi levede som jægere og samlere.

Dengang føltes forandring farlig fordi den var farligt. Hvis vi gik et nyt sted hen eller spiste en ny slags mad kunne det koste os livet. Derfor udviklede vi gennem millioner af år, en præference for det velkendte. Status quo bias hjælper os ikke med at blive lykkelige. Evolutionen tager kun højde for overlevelse – ikke for lykke.

I dag udgør forandring ofte i højere grad en mulighed end en trussel, men det har den menneskelige hjerne ikke vænnet sig til. Vi vælger ofte ubevidst status quo i situationer hvor det ikke giver mening.

I et eksperiment (5) blev amerikanske bilister præsenteret for to forskellige forsikringer: Den billige pakke og den komplette pakke (som ville være bedre i tilfælde af uheld). Omtrent halvdelen af bilisterne fik den billige pakke præsenteret som “standardpakken” (som træder i kraft, medmindre man aktivt vælger noget andet), mens de andre fik den komplette pakke præsenteret som standardløsningen. Cirkeldiagrammerne herunder viser de to gruppers valg:

I hver gruppe valgte majoriteten standardløsningen. Samme effekt gør sig gældende i mange andre situationer. Status quo bias bringes ofte i spil i nudging-tiltag, hvor man forsøger at påvirke mennesker til at træffe bedre beslutninger, uden at tvinge dem. Tænk fx på organdonation. Ligesom i eksperimentet med bilforsikringerne, vælger de fleste potentielle donorer som regel standardløsningen – uanset om det er at være organdonor eller ej. Det samme gælder for pensionsordninger i amerikanske virksomheder: hvis standardløsningen er, at de ansatte skrives op til en pensionsordning, er der betydeligt flere der bliver skrevet op, end hvis standardløsningen er, at man ikke bliver det.

Når du skal tage en beslutning, påvirker status quo bias dig til at lade tingene fortsætte som de er, i stedet for at tage en beslutning, som vil medføre forandring. Det føles mere sikkert at udskyde sit valg, end at risikere at forværre sin situation.

Den anden mekanisme er tabsaversion, som ganske enkelt vil sige, at den menneskelige hjerne er udviklet til at reagere stærkere på tab end på gevinster (8).

Det føles godt at vinde ti dollars, og det føles dårligt at tabe dem. Men følelsen er mere intens når det gælder tab end når det gælder gevinster. Det føles ikke så godt at vinde hundrede kroner, som det føles dårligt at tabe dem.

Det er ikke underligt, at hjernen har udviklet sig på den måde. For vores forfædre førte nederlag ofte til, at man mistede livet. Tabsaversion hjalp dem derfor med at overleve.

Når vi tager beslutninger, føles ingen beslutning som en fortsættelse af status quo. En god beslutning føles som en gevinst, mens en dårlig beslutning føles som et tab:

Det er ikke så underligt, at ingen beslutning føles som en god mulighed. Hjernen er ikke udviklet til at prioritere gevinster, men til at undgå tab for enhver pris. Den sikreste måde at undgå et tab, er at lade tingene fortsætte som de er.

En forkert beslutning er bedre end ingen

Nogle gange er en forkert beslutning bedre end ingen. Har du hørt legenden om Buridans æsel? Æslet står nøjagtigt lige langt fra to bunker foder af samme kvalitet (9). Det kigger fra side til side, ude af stand til at vælge hvor det skal gå hen. Det bliver stående indtil det dør af sult. Ubeslutsomhed har en pris. Nogle gange er det ikke vigtigt hvad man vælger, men at man vælger. Det samme gør sig gældende for krigspiloter, som ofte er nødt til at træffe hurtige beslutninger. Hvis en pilot er ved at kollidere med et andet fly eller et bjerg, er det vigtigt at ændre retning. Det er måske mere optimalt at flyve den rigtige vej uden om objektet – men det vigtigste er at tage et hurtigt valg.

For nogle år siden gik min kæreste og jeg pilgrimsruten Camino de Santiago. På vej mod byen Burgos stod vi ved en skillevej: Skulle vi følge den traditionelle rute (hvilket vi som udgangspunkt foretrak, men som i dette tilfælde ville indebære 15 km gåtur langs motorvejen) eller skulle vi tage en alternativ rute (som ville gå igennem smuk natur)?


Den traditionelle rute var en mulighed for at følge i Santiagos fodspor, men den ville indebære larm og bilos. Den alternative rute var formentligt naturskøn, men den var længere, og risikoen for at fare vild var større. På et tidspunkt kunne vi ikke blive stående længere. Det var tid til at tage en beslutning. Vi tog den alternative rute, og så os aldrig tilbage.

Katedralen i Burgos

Katedralen i Burgos

Det vigtigste her var ikke hvad vi valgte, men at vi tog et valg. Ruten langs motorvejen var nok ikke så spændende, som den alternative rute. Men begge ruter var betydeligt bedre end at stå der endnu. Som det ofte er tilfældet, var en forkert beslutning bedre end ingen:

Når man ikke ved hvad man skal gøre, er det fristende ikke at gøre noget. Så gør man i det mindste ikke tingene værre. Men det er en illusion: ingen beslutning er i sig selv en beslutning. Og den er ofte dårligere end det forkerte alternativ, som vi er så bange for at komme til at vælge.

Opsummering: Tag en beslutning, og kom videre

Der er fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært for overtænkere at vælge. Her er en en kort opsummering:

Mind dig selv om det konstruktive verdensbillede, når du har brug for beslutsomhed. Hvis du lader de begrænsende overbevisninger styre dig, gør du beslutningen sværere end den behøver at være.

Jeg har stadigt sværere ved at træffe beslutninger end jeg ville foretrække. Men det har hjulpet at erstatte de fire begrænsende overbevisninger med et mere konstruktivt verdensbillede. Jeg håber at det også vil hjælpe dig.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kildehenvisninger

  1. Gut Feelings af Gerd Gigerenzer (kapitel 1)
  2. Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927. Læs mere om lykkeforskning i disse tre artikler: Introduktion til Positiv Psykologi, Et lykkeligt liv?, og Velkommen til verdens tredjelykkeligste land.
  3. The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky
  4. Ruth Changs TED Talk
  5. Seeking Wisdom af Peter Bevelin (side 71)
  6. Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman (side 488)
  7. Making Hope Happen af Shane J. Lopez (side 145)
  8. Du får kun en kort forklaring af Tabsaversion i denne artikel, men det er et fascinerende koncept. Daniel Kahneman har et fremragende artikel om det i bogen Thinking, Fast and Slow. Den engelske Wikipedia-side om emnet er også et fint sted at starte.
  9. Buridans æsel (Wikipedia)

Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen og psykologi

… Hvis du vil i dybden vil jeg desuden foreslå disse bøger om beslutningstagen:
Metoder til at tage beslutninger:
Et par glimrende engelske artikler om beslutninger, som de fleste kender:

Kunsten at være misundelig: Sådan håndterer du misundelse

Envy is the art of counting the other fellow’s blessings instead of your own. – Harold Coffin

Har du nogensinde ønsket en bekendt tillykke med en personlig sejr, men samtidig følt dig misundelig?

Et gammelt mundheld lyder, at misundelse er en grim ting. For mig giver det mere mening at sige, at misundelse er en menneskelig ting. Artiklen her er inddelt i to dele. I første del får du et par idéer til hvad du kan gøre, når misundelsen rammer dig. Anden del viser hvordan du kan vende misundelsen til noget positivt.

… men først en historie om min egen misundelse.

Da jeg for et par år siden færdiggjorde min kandidatuddannelse, blev jeg ansat som projektleder. Jeg holdt sideløbende foredrag på universiteter og for virksomheder. Når jeg mødte foredragsholdere, som havde mere succes end mig, blev jeg nogle gange misundelig. Bare det var mig…

Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at der ikke var nogen grund til at være misundelig. Deres succes gør ikke min succes mindre… De fortjener hvad de har… Jeg ønsker dem det bedste… Misundelsen var frustrerende – og jeg skammede mig over at være misundelig. Hvorfor kan jeg ikke bare være glad på andres vegne? Det var jeg egentligt også. Jeg var bare misundelig på samme tid.

Del 1: Sådan håndterer du misundelse

Min taktik om at skubbe misundelsen væk virkede ikke. Misundelse er ikke rationelt, og derfor hjælper det ikke at argumentere mod den. Det gør derimod situationen værre, fordi det skaber frustration og skam. For mig har det somme tider set sådan ud:

Her er ironien: frustrationen og skammen over at være misundelig er et større problem end selve misundelsen. Baseret på min egen erfaring ser fordelingen af negativitet sådan ud:

Du kan ikke undgå at være misundelig en gang imellem. Det er en del af livet. Men du kan minimere den skam og frustration, som er forbundet med misundelsen. Her er tre idéer til hvordan:

  • Husk at misundelse er almindeligt. Du hører sjældent folk tale om deres misundelse. Det er ikke fordi følelsen er ualmindelig, men fordi det ikke er noget man taler om. Derfor kan det føles som om, at man er mere misundelig end gennemsnittet. Hvis du har det på den måde, så husk på at det er meget normalt at føle misundelse. Det kan også hjælpe at tale om det med en nær ven, som sikkert vil bekræfte, at det er helt normalt.
  • Accepter misundelsen. Det mest intuitive når man føler misundelse er at ønske sig, at den ville gå væk. Det er en dårlig taktik. Jo mere man kæmper mod sine følelser, jo mere magt får de over én. Derfor taler man inden for østlig filosofi og meditation om at acceptere tingenes tilstand. Når du accepterer misundelsen, vil frustrationen og skammen mindskes.
  • Undgå at identificere dig med misundelsen. Her er to måder at beskrive sin misundelse på:

Hvis du beskriver misundelse som noget du er, så identificerer du dig med følelsen. Hvis du beskriver det som noget du føler, så skaber du en afstand mellem følelsen og dig selv. Det gør at følelsen har mindre magt over dig. Jeg hørte engang et interview med Eckhart Tolle (forfatter til En ny jord og Nuets kraft) hvor han foreslog, at man husker på, at følelser er en kemisk proces, der sker i hjernen. Det gør det tydeligt, at følelsen blot er en oplevelse, og ikke din nye identitet.

Del 2: Sådan vender du misundelse til en fordel

I bogen Quiet foreslår Susan Cain, at man bruger sin misundelse til at undersøge hvad der er vigtigt for én. I starten af dette indlæg fortalte jeg om min egen misundelse. Et sted hvor jeg aldrig følte misundelse var på mit arbejde. Uanset hvad mine kollegaer (og vores konkurrenter) oplevede af medvind i form af succes og forfremmelser, var jeg ikke den mindste smule misundelig. Er det fordi jeg var et utroligt stort menneske, når det gjaldt mit arbejde? Det ville jeg ønske, men jeg tror at forklaringen er mere simpel:

Mit arbejde var ikke vigtigt nok for mig til at skabe misundelse.

Det tog mig noget tid at indse. Jeg gik op i mit arbejde, og jeg var stolt af det. Men det var mere mit hoved end mit hjerte, som var investeret i det. Misundelsen er ikke rationel, men emotionel. Vi er kun misundelige over ting som vores hjerter begærer. Misundelsen har ikke nogen agenda. Den fortæller altid sandheden. Den sandhed som jeg lærte af min misundelse var, at jeg skal arbejde med videndeling, for at være motiveret og glad for mit arbejdsliv.

Misundelsen er som et kompas, der peger på hvad der er vigtigt for dig. Derfor kan du bruge den til at orientere dig i livet. Her er to tips til hvordan:

  • Når du ikke føler misundelse. Har du et arbejde (eller anden aktivitet) hvor du aldrig føler misundelse over andres succes? Det kan være et tegn på, at arbejdet ikke er vigtigt for dig inderst inde. Hvis du fx arbejder som sælger, og aldrig føler misundelse over andre sælgeres succes, så har du måske ikke hjertet med i dit arbejde. Spørg dig selv hvad du så bliver misundelig over. Hvis du bliver misundelig over IT-nørdens tekniske evner, kan det være et tegn på, at det er vigtigt for dig selv at være teknisk dygtig. Øvelsen her er ikke en facitliste, men et værktøj til at se livet fra en ny vinkel.
  • Når du føler misundelse. Hvis du er misundelig over noget er det fordi det er vigtigt for dig. Lyt til misundelsen i stedet for at afvise den:

Det at man er misundelig betyder ikke nødvendigvis, at man skal lave sit liv om. Nogle gange føles græsset bare grønnere på den anden side; nogle gange kan man ikke få alt det opfyldt, som er vigtigt for én. Men somme tider kan misundelsen hjælpe os til at indse hvad, der er vigtigt for os.

Opsamling: Misundelsen er en god slave, men en dårlig herre

De fleste mennesker føler misundelse en gang imellem. Husk på at misundelse er helt almindeligt. Accepter følelsen. Lyt efter hvad den prøver at fortælle dig. Brug misundelsen som kompas, og find ud af hvad der virkelig er vigtigt for dig. Hvem ved – måske får du et forhold til din egen misundelse, som er værd at være misundelig på.

Vil du have mit bedste materiale?

Fire til seks gange om året sender jeg en mail med mine bedste artikler og anbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler

Et lykkeligt liv?

Introduktion til positiv psykologi

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land

Quiet: En bog om at være introvert

De fem bedste bøger jeg har læst i 2017

2017 har været mit livs bedste læseår. Her tænker jeg ikke på antallet af bøger (52 ligesom sidste år), men på bøgernes kvalitet. I artiklen her får du resuméer af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Men først vil jeg dele simpelt et trick, som har ændret hvordan jeg udvælger bøger.

Hvordan 2017 blev mit livs bedste læseår

Da jeg er lidt af en nørd, holder jeg styr på hvilke bøger jeg læser, og jeg giver hver bog en karakter fra 1-10. I foråret satte jeg mig ned og analyserede kvaliteten af de bøger jeg læser. Her er resultatet:

Kvaliteten af de bøger jeg læste fra 2013 til 2016, baseret på hvilken karakter jeg vil give dem.

Kvaliteten af de bøger jeg læste fra 2013 til 2016, baseret på min karakter.

Det slog mig, at under 10% af bøgerne er hvad jeg vil betegne som topklasse. Det er ikke optimalt. Formentligt findes der flere 10’ere i verden end et menneske kan nå at læse, selv hvis man kun læste 10’ere, og aldrig lavede andet en at læse (en problemstilling som jeg udforsker nærmere i denne blogpost, og hjælper andre med at løse gennem dette projekt).

Derudover kommer der hvert år nye mesterværker til, hvilket fylder mig med håb og en lille smule FoMO. Eksempelvis er alle mine favoritter fra år udgivet efter 2013.

Der findes antageligt tusindevis af 10’ere som du og jeg ikke har læst endnu. Det handler bare om at finde dem. Her er den metode jeg forsøgte mig med i år. Jeg fandt min “læs så snart jeg har tid”-liste med bøger frem (det undrer dig sikkert ikke at jeg har sådan en). Jeg skimmede listen igennem og udvalgte de 30 bøger, der virkede mest spændende. Jeg downloadede en gratis sample af hver bog fra Amazon.com til min Kindle, og læste fem minutter i hver. For hver bog spurgte jeg: Hvor meget har jeg lyst til at læse videre lige nu? På den måde udvalgte jeg fem vindere, og læste dem:

På under tre timer frasorterede jeg 25 middelmådige bøger, hvilket frigjorde tid til at læse flere 10’ere. Sådan har jeg gjort siden, og det har forbedret mine læseoplevelser markant:

Kvaliteten af min læsning i 2013-2016 (tv.) sammenlignet med kvaliteten af min læsning i 2017 (th.).

Et par observationer:

  • Jeg læser flere 8’ere, 9’ere og 10’ere end tidligere.
  • I 2017 læste jeg et par bøger som jeg gav en lav karakter (endda en enkelt 1’er). Det var bøger som jeg så mig nødsaget til at læse af arbejdsmæssige og praktiske grunde, selvom de ikke var noget for mig.
  • 6’ere og 7’ere udgør stadig en for stor andel af min læsning. Livet er for kort til at læse middelmådige bøger. Dem skal der skæres ned på for at gøre plads flere 10’ere.
  • Der er en særlig slags bog som jeg typisk giver 6 eller 7, men som jeg ikke vil stoppe med at læse: Bøger hvor jeg er uenig i budskabet. Den slags bøger hjælper mig med at reducere min tilbøjelighed til at være offer for confirmation bias. Disse bøger kan godt føles provokerende og irriterende (man er trods alt uenig i deres budskab), men de hjælper én til at skabe et velafrundet verdensbillede.

De 5 bedste bøger

The Undoing Project (2016) af Michael Lewis


Bogen handler om psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky, der sammen ændrede videnskabens forståelse af tænkning og beslutningstagen. I 1970’erne udformede og afprøvede de teorier, bl.a. i samarbejde med den israelske hær. Det førte til en ny forståelse for hvordan den menneskelige hjerne virker, og hvilke fejl vi begår uden at være bevidste om det. Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky døde i 1996, og kunne ikke tildeles prisen). The Undoing Project giver et indblik i deres liv, venskab og samarbejde. Forfatteren Michael Lewis (bl.a. kendt fra Moneyball og Flash Boys) skriver altid godt – og denne bog er i mine øjne hans bedste.

Bonus: Daniel Kahneman udgav i 2011 en af mine yndlingsbøger At tænke – hurtigt og langsomt, hvor han opsummerer den videnskabelige litteratur om hvordan mennesker tænker, og hvordan vores hjerne bliver snydt. Du kan læse en artikel om bogens vigtigste pointer her.

Tools of Titans (2016) af Tim Ferriss

Sjældent har en bog krævet så meget af min overstregningstus. Tools of Titans er baseret på det bedste materiale fra forfatterens podcast The Tim Ferriss Show. Selvom bogen er lang, er den tætpakket med relevant information. Udover højdepunkter fra de bedste episoder, er der udvalgte artikler af Tim Ferriss og et par gæsteforfattere. Bogen har tre temaer som handler om henholdsvis sundhed, rigdom og visdom. Den inkluderer tips fra flere af verdens førende eksperter inden for disse områder, bl.a. Arnold Schwarzernegger, Tony Robbins, Seth Godin, Malcolm Gladwell og Jamie Foxx.

Mindwise (2014) af Nicholas Epley

Heldigvis for min overstregningstus læste jeg denne på på Kindle. Mindwise handler om, at vi overvurderer hvor gode vi er til at forstå andre mennesker. Bogen gav mig flere relevante takeaways end der er plads til at nævne her, men her er tre af de bedste:

  • Mennesker tror selv, at vi forstår hinanden næsten lige så godt over e-mail som over telefon. I en undersøgelse skulle forsøgspersoner være sarkastiske overfor hinanden via henholdsvis telefonsamtaler og e-mails. Efterfølgende blev forsøgspersonerne spurgt om hvor sandsynligt det var, at sarkasmen var blevet forstået. Forsøgspersonerne vurderede, at budskabet var gået omtrent lige klart igennem i begge tilfælde. Men i virkeligheden skete der langt flere misforståelse over e-mail end over telefon.
  • Vi overvurderer i hvor høj grad andre tænker og føler som os. Konservative amerikanere tror, at den gennemsnitlige amerikaner er mere konservativ end det er tilfældet. Liberalisterne begår den modsatte fejl. Derudover tror både republikanere og demokrater, at de personer som ikke har stemt til et valg ville have stemt som dem selv, hvis de havde valgt at stemme.
  • Extrinsic incentives bias: Mennesker undervurderer indre motivations indflydelse på andre. Mange er selv motiverede af at lave noget meningsfuldt, men tror at andre i højere grad blive motiveret af penge.

Wait But Why Year One (2015) af Tim Urban

Du synes sikkert, at coveret er barnligt. Men som en klog mand engang sagde, skal man ikke dømme en bog på dens cover, medmindre den handler om at lave covers. Hvis du kender Wait But Why, er du formentligt allerede fan, og så har du intet problem med bogens cover (medmindre jeg her begår fejlen fra Mindwise, med at overvurdere i hvor høj grad andre mennesker tænker som jeg selv gør).

Wait But Why er en blog, og bogen her er en samling af artikler fra dens første år. Udover udgivelsestidspunktet er der ikke stor forskel på materialet i bogen og selve bloggen, og derfor beskriver jeg her bloggen generelt. Bloggen beskæftiger sig med en bred vifte af emner fra historien bag ISIS til risikoen ved kunstig intelligens. Artiklernes længde varierer fra en halv side til hundrede sider. Tim Urban formår at gøre komplicerede emner sjove at læse om, og forståelige for læsere som ikke har en baggrundsviden om emnerne. Mange af artiklerne suppleres af tegninger – noget jeg bruger en del på min egen blog. Jeg anbefaler især de to førnævnte artikler og disse fire:

Tre bonusser:

  • Tim Urban’s TED Talk (om at udskyde vigtige opgaver)
  • Interview af Tim Urban på The Tim Ferriss Show
  • Nice to know: Du kan læse alt materiale gratis inde på bloggen, men det kan anbefales at købe den som ebog, så du kan læse den offline. Det er dog en af de få bøger som ikke egner sig til Kindle, da mange af bogens grafer og billeder fungerer bedst i farver.

The Elon Musk Blog Series (2016) af Tim Urban

Endnu en perle fra Wait But Why. Denne bog består af en serie dybdegående artikler som Tim Urban skrev om Elon Musk (kendt fra Tesla Motors og SpaceX) i 2015. For at forstå Musk og hans projekter, træder Urban et skridt tilbage og starter med at forstå de relevante industrier:

  • Vil du forstå Tesla Motors? Start med at opbygge en grundlæggende forståelse for fossile brændstoffer, solenergi og motorkøretøjer.
  • Vil du forstå SpaceX? Opbyg en grundlæggende viden om rummet og rumteknologi.

Ligesom den forrige ebog, egner denne sig ikke til Kindle. Du kan læse hele serien gratis ved at følge dette link eller købe den som ebog her.

Bonus: Tidligere i 2017 udkom Urban med artiklen Neuralink and the Brain’s Magical Future som handler om Musk’s seneste projekt: At integrere teknologi i den menneskelige hjerne.

Et par ekstra tanker

I år genlæste jeg to af mine favoritbøger: Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl samt Syv gode vaner af Stephen Covey. Begge bøger er lige så fremragende som jeg husker – og jeg har fået noget nyt ud af dem ved at genlæse dem. En god påmindelse om, at de bedste bøger er værd at vende tilbage til.

Derudover læste jeg seks bøger som hver især ville have kvalificeret sig til top 5 på et “normalt læseår”:

Hvilke er de bedste bøger du har læst i år? Del gerne en eller flere anbefalinger i en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

 

Nyt Projekt: Small pieces, big ideas

I dag starter jeg et nyt projekt.

Det er en blog (på engelsk), som formidler mine yndlings-idéer. Hver uge deler jeg en relevant idé med en simpel tegning og en beskrivelse på max fem sætninger.

De fleste idéer er sjove at kende til, men ikke nødvendige at læse en hel bog om. Jeg bruger et kort format, for at du kan vurdere om en idé er relevant for dig at lære mere om, før du køber en bog eller læser en lang artikel. For hver idé får du forslag til, hvor den kan udforskes nærmere.

Klik her hvis du vil modtage en idé om ugen på e-mail.

Klik her for at se den nye side.

PS. Tak til Jer som allerede har signet up. Den første idé er på vej, og jeg ser frem til at høre hvad I synes.

PPS. Det nye projekt erstatter ikke min danske blog – den fortsætter som normalt.

 

 

 

Året der gik, 2016

pexels-photo-2

For mig har temaet for 2016 været forandring. Jeg er flyttet fra Nyborg til København, og er gået fra at være studerende til at arbejde på fuld tid. Indlægget her er en personlig refleksion, over året der gik.

Graduation
I januar blev jeg færdig som cand.merc. på Syddansk Universitet. Jeg lagde mange kræfter i min afhandling, og endte med et resultat som jeg stadig er glad for. Dette på trods af, at der gik nogle ting galt undervejs, og at jeg overvejede at skrotte projektet. I det nye år vil jeg huske, at fejltagelser er en del af succes’er.

Min kandidatafhandling handlede om motivation på arbejdspladsen. Den har dannet baggrund for et par artikler som jeg skrev for henholdsvis Børsen Ledelse og altomledelse.dk.

Camino
I maj vandrede min kæreste, Malene, og jeg over 600 kilometer på pilgrimsruten Camino de Santiago i Nordspanien. Jeg elsker den simple livsstil, og kan godt lide tanken om at have alt hvad man behøver i en rygsæk. Oplevelsen har stadig stor betydning for os begge. Den bragte os tættere på hinanden og på naturen, og den viste hvor få materielle ting man har brug for.

Trollbeads
Jeg tilbragte en stor del af 2016 som arbejdssøgende. I august blev jeg ansat som projektleder i virksomheden Trollbeads. Du kan læse om min oplevelse som arbejdssøgende, samt om mit nye job her.

København
Malene og jeg er flyttet fra Nyborg til København. København er flot og fuld af muligheder, men det er en stor omvæltning for mig at bo langt væk fra min familie og de fleste af mine venner.

Idéer og formidling
I 2016 har jeg udforsket min interesse for idéer og formidling. Hovedsageligt gennem bloggen her, men også i form af gæsteartikler, foredrag og workshops. Jeg har desuden startet en Facebook-side dedikeret til idéer. I januar sender jeg et nyhedsbrev hvor jeg deler mit bedste materiale fra i år.

Tak for i år, og tak fordi du læste med. Vi ses i 2017!

I næste uge kommer næste artikel i serien “Nå dine mål”.

Nå dine mål #2: Loven om momentum

Dette er anden artikel i serien ”Nå dine mål”. Denne artikel kan godt læses uafhængigt af den første, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde den første artikel her.

evernote-snapshot-20161216-200302
Har du nogensinde haft svært ved at gå i gang med et projekt, der var vigtigt for dig? For eksempel at komme i form, at få dit drømmejob eller at invitere en dejlig person på date. Mennesker er i stand til at rejse ud i rummet, men nogle gange kan vi ikke komme op af sofaen.

I 2011 var jeg afhængig af Tv-serien The Big Bang Theory. Det samme scenarie gentog sig hver aften. Det startede med at jeg så et enkelt afsnit. Når det var slut så jeg som regel et afsnit til. Tyve minutter til eller fra gør ingen forskel, sagde jeg til mig selv. Klokken blev ofte tre eller fire om natten før jeg stoppede. Dagen efter var jeg træt, og fik derfor ikke det optimale ud af undervisningen på universitetet.

En vis mand sagde engang: Det enkelte snefnug føler sig aldrig ansvarlig for en lavine. Det er det samme med Big Bang-episoder, og mange andre distraktioner i livet. De tyve minutter et afsnit varer, er ikke et problem, men det holder sig sjældent til tyve minutter.

Din drøm er som koldt vand

Har du oplevet følgende? Du er i svømmehallen, men er træt og ugidelig. Alligevel går du i bad, tager svømmetøj på, og går ud til bassinet. Du har ikke lyst til at hoppe i vandet, fordi du ved det vil være koldt og ubehageligt. Du står på kanten og overbeviser dig selv om at det er en god idé at udskyde svømmeturen. Omsider tager du dig sammen og hopper i. Det er koldt. Du begynder at svømme, og får hurtigt varmen. Du svømmer i en halv time, og undrer dig over at det var så svært at komme i gang. Efter svømmeturen har du det fantastisk.

At arbejde på sin drøm er som at springe i det kolde vand. Det er svært at tage sig sammen, men når man er i gang føles det fantastisk.

Hvorfor er det svært?

Forfatteren Steven Pressfield mener, at alle mennesker oplever en form for indre modstand mod at arbejde på deres mål. Han siger at alt lys kaster en skygge. Den skygge som ambitioner kaster, er indre modstand. Det er vigtigt at forstå denne modstand, fordi forståelsen hjælper dig med at overvinde den.

Indre modstand kan stoppe dig på flere måder. De mest almindelige er undskyldninger, udskydelser og frygt. Har du nogensinde haft følgende samtale med dig selv? “Jeg vil i gang med at træne, men jeg er for træt i dag. I morgen melder jeg mig ind i et fitness center, laver en træningsplan, og begynder at træne regelmæssigt. Til sommer er jeg i topform.” Det er et eksempel på at man ødelægger sine chancer for at nå sit mål.

Jeg oplever selv indre modstand på flere måder. Jeg har længe villet skrive denne artikelserie, men min indre modstand var for stor. Jeg blev ved med at udskyde det. Jeg har også længe villet deltage til en open mic stand-up aften, for at rykke mine grænser og hjælpe mig til at indarbejde humor i mine foredrag. Her har min indre modstand taget form som frygt. Hvad hvis jeg ikke er sjov?

Indre modstand har en lang historie bag sig. Da mennesker levede i jæger-samler samfund, var det klogt at lytte til sin frygt. Janteloven var en god overlevelsesstrategi. Det var en dårlig idé at tro, at man var noget. Det kunne koste én livet. Frygten hjalp mennesker til at holde lav profil. Men det har ændret sig. I dag bliver du ikke udstødt fra stammen eller slået ihjel for at sige noget dumt (her taler jeg af personlig erfaring). For at nå dine mål er du nødt til at overvinde din indre modstand.

Loven om momentum

Har du prøvet at skubbe en bil i gang? Det sværeste er at få bilen til at bevæge sig. Når den først triller, er det nemt at fortsætte med at skubbe den af sted.

Fænomenet kan forklares ud fra Newtons første lov: Et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller jævn, retlinjet bevægelse, medmindre det af ydre kræfter tvinges til at ændre denne tilstand.

Inden for psykologi kan Newtons Lov omskrives til Loven om momentum. Den siger at uanset hvad du gerne vil, er det sværeste at få begyndt. Når du først er i gang, er det nemt at fortsætte.

Princippet er det samme uanset hvad du udskyder. Det kan være svært at tage sig sammen til at tage på arbejde, gøre rent eller at løbe en tur. Men når du er i gang, føles det godt, ligesom at springe i det kolde vand.

Forestil dig at du står på toppen af et bjerg med en snebold. Du kaster den af sted, og den begynder at trille ned ad bjerget. Mens den ruller, samler den sne, og vokser sig større. Jo større bolden bliver, jo mere kraft får den. Og jo sværere bliver den at stoppe. Til sidst er det en lavine. Den har så meget momentum, at den er umulig at stoppe. Psykologisk momentum virker på samme måde. Jo længere du udskyder noget, jo sværere bliver det at komme i gang. Hvis du udskyder på grund af frygt, vil frygten vokse. Hvis du udskyder på grund af dårlige undskyldninger, vil du finde på flere af dem.

Positivt og negativt momentum

Der findes både positivt og negativt momentum. Da jeg var afhængig af The Big Bang Theory havde jeg negativt momentum. Jo flere aftener jeg brugte på at se serien, jo sværere blev det at bryde vanen. Jeg har haft mange former for negativt momentum i mit liv. Det har gjort det svært at komme i form, at komme i gang med at læse bøger, og at nå mine mål.

De senere år har jeg lært hvor effektivt det er at skabe positivt momentum. Det har været det vigtigste værktøj for mig, til at nå mine mål. Momentum har gjort det muligt for mig at holde foredrag, at fastholde min blog og at træne regelmæssigt. Du kan også bruge momentum til at nå dit mål.

I de kommende artikler får du specifikke strategier til at komme i gang når det er svært, og til at fastholde momentum når du har det. I hver artikel er der et eksempel på hvordan jeg har brugt strategien, og en øvelse, der viser hvordan du kan bruge den til at nå dit mål. Hvis du ikke har et specifikt mål, er det her din chance. Gå tilbage til artiklen fra sidste uge og lav øvelsen. Du kan gøre det på 15 minutter, eller måske 45 hvis du er lige så langsom som mig. Strategierne fra de kommende artikler har været til stor gavn for mig. Hvis du bruger dem, kan de også være det for dig.

Den næste artikel i serien “Nå dine mål” kommer i uge 1.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, inklusive en samlet oversigt over denne artikelserie? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Hvad er dit mål? (Om at sætte mål)

Artikel om Newtons første lov

Taknemmelighed er den bedste medicin

 

xxcx

Mange tror at de ville blive gladere hvis de fik hvad de ønskede sig, men ofte er det vigtigere at lære at sætte pris på det vi allerede har.

Jeg har tidligere skrevet om forskning inden for positiv psykologi, og om hvorfor taknemmelighed er afgørende for hvor lykkelig man er.

For nyligt hørte jeg om en tilgang til taknemmelighed. Idéen går ud på at gøre taknemmelighed svær. Når man laver taknemmeligheds-øvelser, er det nemt at finde de mest åbenlyse ting at være taknemmelig for. At man bor i Danmark, har en dejlig familie, er ved godt helbred, osv.

Gør taknemmelighed til en udfordring

I stedet for at vælge de mest åbenlyse ting, kan du udfordre dig selv. Find en ting, som irriterer dig, og se hvad du har at være taknemmelig for i den forbindelse.

Her er et eksempel fra mit eget liv. For nyligt havde jeg en frustration på mit arbejde, fordi jeg ikke kunne få kalender-systemet til at virke.

Jeg spurgte mig selv: Hvad kan jeg være taknemmelig for her? Det var nemt at svare på. For to måneder siden søgte jeg arbejde — nu har jeg et job som jeg brænder for. Det gav problemet perspektiv, og fik mig til at indse hvor lille en bagatel kalender-problemet var. Det lyder måske åbenlyst. Men gevinsten var, at jeg gik fra at være sur, til at tænke over hvor glad, jeg er for mit arbejde.

Sådan gør du taknemmelighed svær — på den gode måde

Vælg et problem der irriterer dig. Spørg dig selv hvad du kan være taknemmelig for i den forbindelse.

Udover at give dig glæden ved taknemmelighed, formindsker øvelsen ofte også din irritation.

Hvis du laver øvelsen vil jeg være taknemmelig over at høre om hvad du får ud af det. Skriv en kommentar eller send en mail på kontakt@christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilde og videre læsning

Her kan du læse om forskning inden for positiv psykologi.

Her kan du læse om taknemmelighedsøvelser.

Jeg hørte om øvelsen i nedenstående interview af James Altucher. Interviewet er fyldt med gode idéer om kreativitet og livsglæde.

 

Et nyt kapitel: Jeg har fået nyt job

I dag startede et nyt kapitel i mit liv. Jeg er blevet ansat som projektleder ved virksomheden Trollbeads i København.

Untitled

Foto: Wilhelm Joys Andersen

Jeg afsluttede min cand.merc. den 27. januar. Jeg var stolt af mit resultat, og husker tydeligt samme aften, da jeg var i byen for at fejre det med min kæreste Malene og min ven Casper.

Vi mødte en gruppe af Caspers venner, og han introducerede os for hinanden.

”I skal lige møde min ven, Christian,” sagde han. ”Han er lige blevet arbejdsløs.”

Det beskriver meget godt hvad der skete i mit liv fra den ene dag til den anden. Jeg havde besteget et af mit livs vigtigste bjerge, men i samme øjeblik dukkede der er nyt op. På et øjeblik gik jeg fra at være studerende til at være arbejdsløs.

Untitled2

Jobsøgningsprocessen har været hård, hvilket er kommet som en overraskelse. Jeg har naivt troet, at ledighed blandt nyuddannede akademikere kun rammer andre.

Det seneste halve år har jeg ledt efter den bedst mulige start på min professionelle karriere. Jeg har stillet mig selv de klassiske spørgsmål om hvad jeg brænder for, hvad jeg er god til, og hvor jeg ser mig selv om 5 år. Det vigtigste spørgsmål har været: “Hvilke kriterier har jeg for mit første job?” Her er mit svar:

  1. Ansvar. Muligheden for at tage ansvar og vokse med opgaven.
  2. Stejl læringskurve. At udvikle kompetencer jeg værdsætter.
  3. Passion. Jeg arbejder hårdt, og derfor har jeg brug for at have hjertet med.

Siden januar har jeg gradvist erfaret hvor lidt jeg ved om arbejdsmarkedet. Det har tvunget mig til at blive klogere, og har heldigvis resulteret i et job som jeg brænder for. Jeg planlægger at skrive et par artikler med jobsøgningstips, så mine erfaringer kan komme andre til gode.

Om min nye arbejdsplads

Trollbeads er en dansk smykkevirksomhed, som designer, producerer og sælger smykker. Virksomheden er grundlagt i 1976 og har hovedsæde i København. Trollbeads er kendt for konceptet ”Bead on Bracelet”, hvor man sætter kugler (også kendt som ’charms’ og ’beads’) fast på armbånd og halskæder.

Untitled3

Man kan have én eller flere kugler på samme kæde. De er nemme at flytte rundt på efter behov, hvilket giver brugeren frihed til at skabe sit eget personlige smykke.

Om jobbet

Jeg skal være med til at udvikle og implementere et internt træningsakademi. Formålet er at sikre en stærk virksomhedskultur, hvor medarbejderne har de kompetencer og den viden, som det kræver at præstere bedst muligt i smykkebranchen.

Jeg er især spændt på jobbet fordi det lever op til mine tre kriterier ansvar, stejl læringskurve og passion. Derudover er jeg glad for muligheden for at arbejde med HR udvikling, psykologi og undervisning, da dette er mine største professionelle interesser.

Vil du have opdateringer på Facebook?

Jeg har for nyligt lavet en Facebook-side, hvor jeg deler mine idéer og artikler, samt de bedste ting jeg støder på. Du kan finde den her.

Links

Artikel om lektion fra min kandidatafhandling.

Om Trollbeads – fra virksomhedens egen hjemmeside.

Om Trollbeads – fra Wikipedia.

Trollbeads Beginner’s Guide – blogpost fra charmsaddict.com.

http://www.endangeredtrolls.com/ – populær engelsk blog om ’charm jewellery’

Trollbeads-billedet er taget fra Trollbeads.com.

Billede af København.

Derfor blogger jeg

3576474626_5ec7027515_b

Foto: Luke Andrew Scowen

Til november har jeg blogget i to år. Jeg bruger meget tid på at skrive. De fleste af mine artikler har mange timers research bag sig. Når man bruger så meget tid på at skrive, må man spørge sig selv hvorfor.

Svaret er kærlighed til idéer. James Allen sagde engang: “Egetræet sover i agernet; fuglen venter i ægget.” Ligesom et agern kan blive til et egetræ, har idéer potentiale til at ændre verden. Alt som mennesket har skabt startede som idéer.

Steve Jobs sagde: “Creativity is just connecting things.” Derfor er det vigtigt, at have kendskab til mange ting. Jo flere idéer du kender til, jo flere kreative forbindelser kan du selv skabe. Hjernen har brug for idéer, ligesom maven har brug for mad.

Når jeg forelsker mig i en idé, vil jeg gerne dele den med andre. Bloggen er mit forsøg på at inspirere min læser, og præsentere dig for nye idéer.

4 TING SOM BLOGGING HAR GIVET MIG

Glæden ved at dele idéer er stor, men bloggen giver mig meget andet. Jeg nyder at læse om spændende idéer, men jeg har et særligt forhold til de idéer jeg har skrevet om.

1. Blogging gør mig bedre til at skrive

Mit mål er at skrive to artikler om måneden. Hver artikel forbedrer mine evner som skribent. Jeg kommunikerer tydeligere nu, end jeg gjorde sidste sommer. Om et år vil jeg være endnu skarpere. Jeg har et mål om at blive en så dygtig forfatter som jeg har potentiale til. Bloggen sørger for at jeg løbende forbedrer mig, fordi jeg konstant får øvelse.

2. Blogging tvinger mig til at lære

Jeg har svært ved at finde tid til at lære alt det jeg gerne vil. Min appetit for læring er stor. Men ofte lokker komedier mere end dokumentarfilm. Min blog tvinger mig til at lære noget nyt mindst to gange om måneden.

3. Blogging hjælper mig med at huske

Jeg har ofte svært ved at huske de idéer jeg læser om. Men når jeg skriver om en idé, husker jeg den i længere tid end jeg ellers ville. Det bruger jeg strategisk. Jeg skriver kun om idéer, som jeg ønsker at have i min langtidshukommelse. Og hvis jeg glemmer nogle detaljer, tjener bloggen som en offentlig notesbog, hvor jeg hurtigt kan genopfriske hukommelsen.

4. Blogging påvirker min adfærd

Når jeg læser om en god idé, får jeg lyst til at bruge den i mit liv. Ved at skrive om idéen, tvinger jeg mig selv til det. Jeg bryder mig ikke om at give andre tips, som jeg ikke selv følger. I vinters skrev jeg en artikel om, at danskerne er for afhængige af smartphones. Jeg skrev artiklen, fordi jeg selv havde brug for den. Det gjorde mig mere bevidst om min egen adfærd, og efterfølgende blev jeg bedre til at lægge telefonen væk, og se mine medmennesker i øjnene.

Hvis du blogger vil jeg gerne høre hvad du får ud af det. Du er velkommen til at skrive en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Jeg sender snart mit nyhedsbrev ud. Her får du det bedste materiale fra bloggen, samt andre spændende anbefalinger. Du kan tilmelde dig her. Jeg sender det 4-6 gange om året, og det er gratis!

Videre læsning og kilder

Artikel om at danskerne er afhængige af Facebook.

Artikel om hvordan blogging påvirker min adfærd.

Kilde til foto.

Derfor droppede jeg notifikationer

6369791755_ee9596218c_b

Foto: Phil Campbell

For to år siden besøgte jeg noget af min familie, som har en stor hund. Jeg skulle gå tur med den, men den endte med at gå tur med mig. I mange år skete det samme med min computer og smartphone. Jeg styrede ikke selv mit fokus – teknologien bestemte over mig. Det ændrede sig da jeg droppede notifikationer.

Notifikationer er populære, men de nedsætter produktivitet og kvaliteten af samtaler. Folk arbejder på en opgave, men pludseligt får de en notification om, at der er kommet en besked eller et like. De smider alt hvad de har i hænderne (på nær smartphonen), for at tjekke hvad der er sket.

Du kan ikke arbejde optimalt, hvis du konstant bliver afbrudt. Den mest effektive løsning er at slå notifikationerne fra på alle dine enheder. Jeg har selv slået notifikationer fra på min computer og min smartphone. Facebook-notificationer, Messenger-beskeder og e-mails popper ikke op på min telefon. Jeg ser de ting når jeg selv tjekker. SMS’er popper automatisk frem på telefonen, men de er lydløse. På den måde ser jeg dem når jeg kigger på min telefon, men de afbryder mig ikke midt i en opgave eller en samtale. Det eneste der får min smartphone til at larme er hvis der er nogle der ringer, eller hvis jeg har sat en alarm. På min computer har jeg gjort det samme.

Research har gentagne gange vist, at mennesker har en begrænset mængde mental energi. Jo mere af din energi du giver til afbrydelser, jo mindre energi har du til andre aktiviter.

Derfor må man vælge hvad der er vigtigst: At se sine beskeder hurtigst muligt, eller at have mest muligt overskud til at løse sine vigtigste opgaver? Hvad er vigtigst: At se kommentarer fra dine venner på Facebook, eller at lytte til den person der sidder foran dig?

Ingen kan nå alt – ikke en gang JK Rowling. Derfor prioriterer hun hvad der er vigtigst at fokusere på. I 2009 åbnede hendes assistent en Twitter-konto til hende. I over et år var der kun et tweet fra hende: “This is the real me, but you won’t be hearing from me often I am afraid, as pen and paper is my priority at the moment.” Hvis hun ikke havde prioriteret hvordan hun brugte sin begrænsede energi, havde det ikke været muligt for hende at udgive fire bøger mellem 2012 og 2015. Til gengæld havde hun kunne “berige” verden med en masse tweets.

Vær bevidst om dine værdier, og sørg for at din brug af teknologi afspejler dem. Hvis du lader notificationer styre dit liv, begår du samme fejl som jeg gjorde, da hunden gik tur med mig.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Chokolade, Radiser & Obamas Jakkesæt (om at mennesker har en begrænset mængde mental energi).

Myten om multitasking (om konsekvenserne ved at gøre flere ting på samme tid).

JK Rowlings bøger: https://en.wikipedia.org/wiki/J._K._Rowling#Publications

Link til foto.

De 3 vigtigste idéer fra min blog

8568568048_737cf05834_z

Foto: damn_unique (Flickr)

Tilgængeligheden af information er eksploderet de sidste tyve år. Det største problem er ikke længere at finde viden, men at vælge hvad man skal fokusere på, samt at omsætte viden til handling. Det er vigtigt for mig, at idéerne på min blog er brugbare. I dette indlæg viser jeg hvilke idéer fra bloggen, der er vigtigst for mig at bruge i 2016, og hvordan jeg vil bruge dem.

1. Viljestyrke

Idéen: Menneskers viljestyrke er begrænset. Hvis man bruger energi på én ting, har man mindre energi til andre ting. 

Jeg arbejder bedst om morgenen. Jo flere distraktioner jeg møder før jeg starter arbejdsdagen, jo mindre fokuseret er jeg, når jeg kommer igang. Hvis jeg er tilstrækkeligt distraheret, kan jeg bruge flere timer på at besvare e-mails og “researche” idéer på internettet. Disse opgaver skal klares, men ikke på bekostning af vigtigere opgaver. For at bruge min begrænsede energi så godt som muligt, gør jeg følgende.

  • Klarer dagens vigtigste opgave så tidligt som muligt. Hvis jeg arbejder 3-4 timer på dagens vigtigste opgave, før jeg går online, stiger sandsyngligheden for at dagen bliver produktiv. Derfor forsøger jeg at holde mobilen og internettet slukket indtil klokken 12 hver dag. Jeg tracker dagligt hvorvidt dette lykkes (jeg vender tilbage til tracking om lidt).
  • Træffer beslutninger på forhånd. Beslutninger dræner mental energi. En grund til, at mange fokuserer bedst om morgenen, er man endnu ikke har brugt energi på at træffe beslutninger. Jeg har brug for al min energi til at løse mine vigtigste opgaver. Derfor minimerer jeg mængden af beslutninger, jeg skal træffe før jeg går igang. Jeg træffer så mange beslutninger som muligt aftenen i forvejen, så jeg ikke skal bruge energi på det når jeg står op (man genoplader primært mental energi gennem søvn). Eksempelvis slutter jeg ofte dagen af med at skrive mål ned for den kommende dag, udvælge det vigtigste mål, og lægge tøj frem.
  • Slik- og alkohol-regler. Reglerne har to funktioner. Den mest åbenlyse er, at de begrænser mit slik- og alkohol-forbrug. Den anden funktion er, at de reducerer mængden af beslutninger jeg bliver konfronteret med, hvilket betyder at jeg har mere mentalt overskud til andre ting.

2. Checklister

Idéen: Checklister frigør mental energi, og hjælper dig med at huske vigtige ting. Checklister bygger på idéen om viljestyrke. Det er spild af energi at bruge hjernen til at huske, når du i stedet kan bruge den til at tænke. Som David Allen har sagt: ‘Your mind is for having ideas, not holding them.’

Jeg begyndte for alvor at bruge checklister sidste år. Nu er jeg storforbruger af dem. Jeg bruger checklister til blogging, personlige mål og mange praktiske ting. Jeg har endda en checkliste til at holde styr på mine checklister.

Blogging checklister

Jeg bruger flere checklister til at holde styr på min blog. Den vigtigste af disse er min udgivelsesplan, hvor jeg noterer hvad jeg vil skrive om i den nærmeste fremtid. Mit mål er at udgive et nyt indlæg på bloggen hver uge. I perioder hvor jeg har travlt, kræver det noget planlægning. Her er min udgivelsesplan uundværlig. Til bloggen har jeg også en idéliste. Når jeg får gode idéer, hører noget jeg undrer mig over, eller læser om spændende undersøgelser, skriver jeg det på idélisten. Da jeg havde blogget et par måneder, spurgte en fra min familie, om jeg ikke var bange for at løbe tør for idéer. Jeg har det omvendt: Jeg er bange for at jeg ikke kan nå at fortælle om alle de idéer jeg vil. Idélisten vokser hurtigere end jeg kan nå at følge med.

Min sidste blogging checklist bruges, når jeg offentliggør indlæg. Jeg poster alle indlæg på christianstaal.com, og på min LinkedIn-side. Jeg deler desuden en personlig update på Facebook, Google+ og Twitter. Nogle gange deler jeg mine indlæg i relevante grupper på Facebook eller LinkedIn. Hver gang jeg poster et indlæg, sender jeg det til nogle personer, der har bedt om at få besked når det sker. (Skriv en kommentar eller send en mail til christianstaalkontakt@gmail.com, hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg. Skriv hvordan du vil kontaktes. Der er frit valg, men jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke har flere brevduer.) Min checkliste for nye indlæg sikrer, at jeg husker alle disse ting, og at jeg ikke spilder mental energi på det.

GTD checklister (GTD = Getting Things Done)

Mine GTD checklister omhandler alt det jeg skal huske på en ugentlig og månedlig basis. Måden jeg bruger mine GTD checklister på, er inspireret af David Allen’s bog ‘Getting Things Done’.

Hver søndag kigger jeg tilbage på ugen der er gået, ser hvor mange af mine mål jeg har nået, og sætter mål for den kommende uge. Det samme gør jeg den sidste søndag i måneden. Mine GTD checklister minder mig blandt andet om: At tjekke eBoks, at skrive interessante idéer ned, at tage back-up af mine vigtigste dokumenter og at holde styr på min kalender.

Klassiske checklister

Jeg bruger de klassiske checklister som de fleste kender. To do lister med dagens opgaver, indkøbslister og ferie-pakkelister. Jeg har også en fitness-pakkeliste. Siden jeg indførte den, går det hurtigere med at pakke sportstasken, og jeg undgår at glemme drikkedunk eller håndklæde.

3. Tracking

Kort opsummering af idéen: Når du måler noget, fokuserer du på det, hvilket påvirker din adfærd.

Om tracking er noget for dig, afhænger af din personlighed. Jeg elsker det. Jeg tracker blandt andet ugentligt hvor mange gange jeg træner, mediterer og forbliver offline til klokken 12.

Jeg deler min tracking med et par personer, der er tæt på mig. Hver uge sender jeg dem en mail hvor jeg skriver: min tracking (antal gange jeg har trænet, mediteret osv.), hvor mange af mine ugemål jeg har klaret, og hvad målene er for den kommende uge. Hvis jeg ‘glemmer’ at træne, eller ikke opnår mine ugemål, bliver det bemærket. Tracking motiverer mig til at bruge min tid bedst muligt.

En af mine udfordringer er, at jeg nemt kommer til at tjekke e-mail og Facebook mange gange på en dag. Det er især e-mailen der trækker i perioder hvor jeg afventer svar på spændende projekter og samarbejdsmuligheder. Og jeg når jeg først har tjekket mail, kan jeg jo lige så godt se om der sker noget spændende på Facebook.

Fra denne uge begynder jeg at tracke, hvor mange gange om ugen jeg tjekker e-mail eller Facebook. Jeg tror ikke, at jeg vil kunne lide resultatet efter den første uge, men så meget desto vigtigere, at jeg bliver konfronteret med det. Det i sig selv at tracke det, vil få mig til at bruge mindre på mail og Facebook.

Det er de 3 vigtigste idéer fra bloggen, som jeg vil bruge i 2016. Hvilke lektioner er vigtigst for dig at gøre brug af i det kommende år? Der er brownie-points, hvis lektionerne kommer her fra bloggen, men jeg vil meget gerne høre fra dig under alle omstændigheder.

Spørgsmål til dig: Hvad synes du om denne måde at bruge links på?

Dette indlæg er et eksperiment. I stedet for at linke til artikler inde i teksten, som man normalt gør på blogs, har jeg samlet alle relevante links nederst i indlægget. Det er for at forbedre læseoplevelsen. Jeg oplever selv, når jeg læser på andre blogs, at jeg klikker på en masse links, og læser brudstykker på flere forskellige sider, før jeg får læst en artikel færdig. Det gør det svært at fordybe sig.

Research viser, at tekster med mange links, bliver oplevet som forvirrende. Denne research vil jeg vende tilbage til (det står på min idé-liste). I første omgang, er jeg meget interesseret i din, min læsers, mening om måden at bruge links på. Foretrækker du, at alle relevante links er samlet i slutningen af artiklen (som herunder), eller foretrækker du metoden med, at links optræder inde i teksten? Jeg vil meget gerne høre din mening uanset om du har lyst til at begrunde den. Skriv gerne en kommentar eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og links

Artikel om viljestyrke: https://christianstaal.com/2014/11/25/chokolade-radiser-obamas-jakkesaet/

Mine slik- og alkohol-regler: https://christianstaal.com/2015/12/30/a%cc%8aret-der-gik-2015/

Checklister: https://christianstaal.com/2015/01/14/checklister/

Tracking og Hawthorne-effekten: https://christianstaal.com/2016/01/12/en-maaling-kan-aendre-alt/

Research om links i artikler: http://idratherbewriting.com/2010/06/19/finally-convinced-about-removing-inline-links-to-increase-readability/

Link til foto.

Forbedringer til 2016

12017431_790931621037168_3438506499787650927_o

Foto: Malene Bruun Pedersen

I sidste uge skrev jeg om hvordan det gik med at nå mine mål i 2015. Indlægget her handler om hvad jeg kan gøre bedre i 2016. De fire vigtigste ting er: Stå tidligt op, skriv hver dag, pas på min ryg, og gør meditation til en vane.

Stå tidligt op: Morgenen er mit kreative sweetspot

Jeg arbejder bedst om morgenen. Især med kreativt arbejde som at skrive artikler og udvikle materiale til foredrag, gør det en stor forskel hvornår på døgnet jeg arbejder. Hvis der er tale om korrekturlæsning, at besvare e-mails eller at researche idéer er tidspunktet ligegyldigt.

Jeg har lagt mærke til, at det er afgørende for min produktivitet om jeg klarer dagens vigtigste opgave, før jeg tjekker e-mail og Facebook. Hvis jeg starter dagen online, forsvinder mit fokus før jeg kommer i gang. Det resulterer i, at jeg ikke yder min bedste indsats.

I 2015 er jeg blevet bedre til at tage højde for mine personlige styrker og svagheder, og indrette mig efter dem. Mange dage har jeg været tidligt oppe, for at skrive artikler og udvikle foredrag. Men jeg har også i perioder været inde i en dårlig soverytme (blandet andet her i december, hvor jeg har færdiggjort mit kandidatspeciale), og jeg er ikke i tvivl om, at det har været på bekostning af min produktivitet. I 2016 vil jeg blive bedre til at stå tidligt op, og fuldføre dagens vigtigste opgave før jeg går online.

Skriv hver dag: Et skridt ad gangen

Den kinesiske filosof Lao Tzu sagde, at en rejse på tusind mil begynder med det første skridt. Det er det samme med kreative rejser. Ingen skriver en hel bog på én gang. Man kommer nemt til at lyve for sig selv om hvor meget man vil skrive i næste uge eller næste måned. Det er mere effektivt at gøre målet mindre og faktisk nå det. Når du først får begyndt, skaber du momentum, hvilket hjælper med at holde dig i gang. Det sværeste ved at skrive er at komme igang. Jeg har lært om mig selv, at i de perioder hvor jeg skriver hver dag, er det nemmere at finde min muse. Når jeg skal i gang med at skrive efter en lang pause, er det ofte svært. I de situatoner kan jeg bruge lang tid på at kigge på et blankt dokument, før idéerne begynder at komme.

I år har jeg skrevet mange dage. 2015 har været mit bedste skriveår hidtil. Jeg tør næsten ikke tænke på hvor meget godt materiale jeg kunne have udviklet i år hvis jeg havde skrevet hver dag. I 2016 vil jeg finde ud af det.

Ryggen: Én fejltagelse kan gøre stor skade

Jeg har haft problemer med ryggen siden 2012, hvor jeg fik en flytteskade. Generelt har jeg været god til at passe på i år. I langt de fleste tilfælde har jeg tænkt mig om, og sagt fra når det var nødvendigt. Men et par gange i løbet af året har jeg dummet mig, og mærket konsekvenserne. En enkelt fejltagelse er nok til at ødelægge flere måneders træning og gode beslutninger. Derfor er et par enkelte fejltagelser ikke godt nok. Det går især galt hvis jeg sidder ned for længe ad gangen, eller hvis jeg bærer tunge ting. I 2016 vil jeg passe på ryggen, selv når det er mest ubelejligt.

Meditation: En vane jeg vil gentoptage

Jeg har tidligere mediteret meget. I slutningen af 2012 var jeg på et 10-dages Vipassana ophold i Indien, hvilket gjorde et stort indtryk på mig. Jeg har mediteret i 2015, men ikke så meget som jeg tror ville være gavnligt. Jeg har oplevet, at meditation giver mig indre ro og hjælper mig med at acceptere tingenes tilstand. Meditation hjælper mig med at reducere stress, og med at håndtere udfordringer og dårlige nyheder.

Jeg har ofte svært ved at tage mig sammen til at meditere, især når jeg har travlt (ironisk nok det tidspunkt hvor det er vigtigst). I 2016 vil jeg genoptage min vane med at meditere regelmæssigt. Jeg planlægger at skrive en artikel til bloggen om hvad meditation helt præcist er, hvordan man gør, og hvad forskning viser om det.

Specifikke mål?

Du har måske lagt mærke til, at mine idéer til forbedringer i 2016, ikke er specifikke mål. De seneste par år har jeg brugt det mest af tiden mellem jul og nytår på at reflektere over året der er gået, og at sætte mål for det kommende år. I år har jeg haft travlt med at færdiggøre mit kandidatspeciale. Jeg har reflekteret over 2015, og hvad jeg kan gøre bedre i 2016, men jeg har endnu ikke sat mål for 2016. Det vil jeg tage mig tid til at gøre de kommende uger.

Hvis du er typen, der kan lide at reflektere over året der gik, og sætte mål for det kommende år, vil jeg anbefale denne artikel af Chris Guillebeau.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Link til foto.