august | 2020 | Christian Staal's Blog

Gode nyheder: Mindre økonomisk ulighed

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Du har sikkert hørt, at verdens rigeste mennesker ejer en absurd stor andel af verdens rigdom[i]:

Tre kommentarer:

Tallene varierer fra den ene kilde til den anden, men der er ikke tvivl om, at den rigeste procent ejer uproportionalt meget^[ii] – og statistikken herover er ikke helt gal.^[iii]
Du er en del af verdens rigeste procent, hvis du tjener over 19.000 kroner om måneden (målt på indkomst).^[iv]
De fleste mennesker overvurderer, hvor meget den rigeste procent ejer. Det viser undersøgelser – se eksempelvis grafen herunder, der sammenligner folks (gennemsnitlige) gæt med realiteten i en række forskellige lande:

Kilde: Perils of Perception (kapitel 3) af Bobby Duffy. Note: I langt de fleste lande tror folk, at landets rigeste procent ejer langt mere landets samlede rigdom, end hvad der faktisk er tilfældet.

Når medierne skriver om økonomisk ulighed, lyder det ofte ret dystopisk. Men hvordan ser det reelt ud, hvis man ser på tallene? Vokser kløften mellem rig og fattig, år efter år — eller bliver den mindre?

Svaret er kompliceret. Det er der to grunde til. Den første er, at selv de hardcore tal-nørder er ret uenige, blandt andet fordi økonomisk ulighed kan regnes ud på flere måder. Nogle eksperter mener at uligheden falder; andre at den stiger. I litteraturlisten er der nogle forslag til videre læsning, til dig der vil i dybden med de forskellige perspektiver^[v].

Den anden ting, der gør spørgsmålet om ulighed kompliceret er, at svaret varierer afhængigt af, om vi taler om ulighed på verdensplan eller ulighed i Danmark. Lad os undersøge de to ting én ad gangen. Vi starter herhjemme.

DEN DÅRLIGE NYHED: ULIGHEDEN STIGER I DANMARK

Den mest anerkendte metode til at måle økonomisk ulighed er den såkaldte Gini-koefficient, som er et tal mellem nul og et. Nul betyder at alle har det samme; et betyder at én person ejer det hele. Jo lavere Gini, des mindre ulighed.

Siden 1990 er uligheden i Danmark (målt med Gini-koefficienten) steget med cirka syv procentpoint:

Kilde: Det Økonomiske Råd[vi] (side 204)

… men før vi går i panik, skal vi lige have tingene i perspektiv:

Danmark er fortsat et af de mest lige samfund i verden. Ifølge Det Økonomiske Råd er det kun Island og Norge, der har mindre ulighed end Danmark^[vii].
Selvom uligheden er steget siden 1990’erne, ser det ikke så skidt ud i dag, hvis ser på det i et historisk perspektiv.

Hvis man ser på hvor meget af et lands indkomst, der går til den rigeste procent, ser udviklingen sådan ud:

Kilde: Our World In Data[viii].

Et par tanker:

Den rigeste procent tjener en mindre andel end i 1920’erne. Det gælder alle landene på grafen, med undtagelse af USA.
I flere lande er uligheden vokset siden 1980’erne. Det gælder blandt andet Danmark, men …
… Danmark er stadig et af de lande med mest økonomisk lighed, hvilket harmonerer med førnævnte data fra Det Økonomiske Råd.

DEN GODE NYHED: ULIGHEDEN I VERDEN FALDER

Før den industrielle revolution, var uligheden i verden ret lav. Grunden var, at stort set alle levede under fattigdomsgrænsen:

Kilde: Our World In Data[ix]. Note: Y-aksen viser, hvor mange mennesker, der har en given indkomst. Farverne viser, hvordan udviklingen fordeler sig på de forskellige kontinenter. Hvis du ignorerer farverne, kan du se udviklingen for menneskeheden som helhed. Grafen tager højde for inflation, og den røde linje illustrerer FN’s officielle fattigdomsgrænse.

Teknologiske fremskridt førte til økonomisk vækst, og den vestlige verden blev rigere. Det skabte en kløft mellem de rige og de fattige:

Kilde: Our World In Data[x]. Note: Farvekoderne er ligesom for grafen øverst på siden.

Siden 1970’erne er der sket noget ret fantastisk. Hundrede millioner af mennesker, ikke mindst i Asien, er kommet ud af ekstrem fattigdom:

Kilde: Our World In Data[xi]. (Gul = Europa; Rød = Asien/Pacific; Blå = Afrika; Grøn = Nord- og Sydamerika).

Kløften mellem rig og fattig er forsvundet, og de fleste mennesker er i dag hverken ekstremt rige eller ekstremt fattige. Størstedelen befinder sig et sted i midten.

Det kommer ligeledes til udtryk, hvis man ser på Gini-koefficienten for uligheden mellem verdens nationer:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 9).

Uligheden steg fra begyndelsen af 1800-tallet til 1960’erne, men de seneste halvtreds år er forskellen mellem rige og fattige lande blevet mindre. De rige bliver rigere, men de fattige bliver også rigere … og det er især de dårligst stillede lande, der har haft fart på de seneste 30 år. Det bringer os videre til rigdommens modsætning: Ekstrem fattigdom.

Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Tegning af Matt Wuerker: http://www.cartoonistgroup.com/subject/The-One+percent-Comics-and-Cartoons-by-Matt+Wuerker%27s+Editorial+Cartoons.php

^[ii] The Guardian + CNBC.

^[iii] Kilde: Perils of Perception af Bobby Duffy

^[iv] Omregnet udfra en årlig indkomst på $32.400, jf. siden her.

^[v] For mere information om ulighed, vil jeg først og fremmest foreslå kapitel 9 i Enlightenment Now af Steven Pinker. Se også siden her, artiklen her og siden her.

[vi] https://dors.dk/files/media/rapporter/2016/E16/kap_v/e16_kap_v.pdf

^[vii] Se Rapporten her + artiklen her.

[viii] https://ourworldindata.org/uploads/2018/07/Top-Incomes.png

[ix] https://ourworldindata.org/global-economic-inequality

[x] https://ourworldindata.org/global-economic-inequality

[xi] https://ourworldindata.org/global-economic-inequality

Gode nyheder: Verden bliver rigere

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Når jeg hører ordet rigdom, kommer jeg til at tænke på Joakim von And, der svømmer rundt i sin pengetank. Men rigdom er så meget mere end det.

Rigdom er tid, for det er i sidste ende hvad livet består af. Rigdom er at have råd til mad, vand, og lægehjælp. Det er at kunne give sine børn en uddannelse. At kunne bruge sin tid på at læse en bog i stedet for at arbejde til man falder om. Rigdom er at kunne rejse ud i verden. Og at kunne tænde for lyset, når solen går ned.

De næste par afsnit viser hvordan verden de seneste århundreder er blevet rigere — både økonomisk og menneskeligt. Nutidens middelklasse lever som fortidens konger.

PENGE: VI HAR ALDRIG VÆRET RIGERE

Lad os starte med den klassiske form for rigdom: Kroner og ører. Ud fra et rent økonomisk perspektiv er verden langt rigere i dag end førhen. Grafen herunder viser verdens samlede bruttonationalprodukt fra år 1 til år 2015:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 8). Grafen tager højde for inflation.

Et par tanker:

Nutidens mennesker er mega-rige, sammenlignet med vores forfædre.
Det har stået ret stille det meste af menneskets historie.Frem til den industrielle revolution skete der ikke så meget…
… men siden den industrielle revolution er det gået stærkt.
Den industrielle revolution kom i kølvandet på to andre vigtige begivenheder: opfindelsen af bogtrykkerkunsten og oplysningstiden. Herunder kan du se de tre begivenheder i sammenhæng:

Kilde: Baseret på Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 8). Grafen tager højde for inflation.

Den industrielle revolution opstod i Europa og USA, og siden dengang har størstedelen af verdens økonomiske rigdom været koncentreret der.

De seneste årtier er andre regioner begyndt at følge med:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 8).

Jeg vil ikke gå i dybden med den økonomiske vækst, da jeg synes det er ret indlysende, at verden er langt rigere end førhen. I stedet vil jeg fokusere på, hvordan den økonomiske fremgang har beriget nutidens mennesker.

TID: GODE NYHEDER OM LIVETS GRUNDPILLE

Vi har allerede set, at nutidens mennesker bliver ældre end vores forfædre — uanset hvor mange generationer vi går tilbage. Det siger dog, i sig selv, ikke så meget om kvaliteten af de ekstra år.

Vores økonomiske rigdom og mange leveår går til spilde, hvis vi ikke formår at bruge vores tid og penge på noget meningsfuldt. Hvis vi blot bruger mere tid på stress og jag, hvad er så pointen?

Mange tror, at nutidens mennesker arbejder mere end man gjorde i de “gode gamle dage”, men det er (heldigvis) en myte. Her ser du hvordan den gennemsnitlige arbejdsuge har udviklet sig i Danmark, og fire andre lande, siden 1800-tallet:

Kilde: Our World In Data[i].

Det føles måske, som om vi har travlt, men vi arbejder gennemsnitligt langt mindre end for et par århundreder siden^[ii]. Det er i høj grad takket være teknologi og øget produktivitet^[iii].

En anden stor tidssluger, udover arbejde, er husholdning. Når forskere spørger folk, hvad de bedst kan lide at bruge deres tid på, ligger husholdningspligter ofte nederst på listen^[iv]. Derfor er det godt, at den slags opgaver i dag optager langt mindre af vores tid end for hundrede år siden:

Kilde: Our World In Data[v].

En stor del af fremgangen skyldes innovationer, som har gjort livet nemmere:

Kilde: Our World In Data[vi].

Grafen stopper i 1989, men fremgangen fortsætter. Et aktuelt eksempel er automatiske plæneklippere.

Jeg vil anbefale Hans Roslings’s TED Talk (10 min), hvor han fortæller om hvordan vaskemaskiner har gjort verden til et bedre sted[vii]:

Den opmærksomme læser vil måske tænke:

Det gælder rigtigt nok for mange jæger-samler samfund. Men det er ikke nødvendigvis grund til misundelse. Det skyldtes nemlig, ifølge nogle historikere, at deres begrænsede kalorieindtag ikke tillod dem at være mere aktive end det.^[viii]

GOD NYHED: FLERE HAR ADGANG TIL LYS OG ELEKTRICITET

Lys er i dag allemandseje i det meste af verden, men sådan har det ikke altid været. Engang var det en luksus, som var forbeholdt de rigeste^[ix]. I oldtidsbyen Babylon svarede prisen på én times lys, til 50 timers arbejde. Siden da er prisen gradvist faldet – og den styrtdykkede i 1800-tallet, da glødepæren blev opfundet:

Prisen på en million timers lys. Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 17).

Tilgængeligheden af lys, hænger i høj grad sammen med udbredelsen af elektricitet. Det meste af verden har i dag adgang til elektricitet:

Kilde: Our World In Data[x].

Tilstedeværelsen af elektricitet kan ses gennem satellit- billeder, der bliver taget i mørke. Her er et, der viser Nord- og Sydkorea:

Kilde: Our World In Data.

Satellitbilleder taget på forskellige tidspunkter, kan bruges til at belyse spørgsmålet om udbredelsen af elektricitet. Nedenstående billeder viser, at lys og elektricitet blev mere udbredt i Indien og dets nabolande fra 1994 – 2010:

Kilde: Our World In Data[xi].

Elektricitet øger folks livskvalitet på mange måder. De “magiske” husholdningsapparater fra forrige afsnit havde ikke været mulig uden el. Det samme gælder min forudsætning for at skrive dette kapitel — og din mulighed for at læse det.

REJSER: VEJEN TIL ET RIGERE LIV

At rejse er, som H.C. Andersen sagde, at leve. De fleste vil nok være enige i, at muligheden for at rejse beriger deres liv. Jeg kunne personligt ikke være mere enig. Mange af mit livs mest dyrebare, udfordrende og oplysende øjeblikke har været på forskellige rejser.

Det har ikke blot givet mig oplevelser for livet, men også ændret mit verdensbillede. Oplevelser som at gå Caminoen og at besøge Jerusalem har beriget mit liv med nyfunden begejstring og taknemmelighed for verden … også selvom ingen af delene førte til en religiøs åbenbaring.

Kilde: Anders Morgenthaler[xii]

Jeg tror, det er sundt at rejse. I kapitlet om vold, beskrev jeg menneskets empati-cirkel, som de seneste århundreder har vokset sig større. Jeg tror muligheden for at besøge andre lande, har bidraget til den udvikling. Derfor synes jeg, det er godt, at flere og flere mennesker får mulighed for at rejse ud i verden.

Siden 1970’erne er det eksempelvis blevet billigere at flyve:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 17).

… samtidigt med, at det, som vi så i kapitlet om ulykker, også er blevet mere sikkert. Det har resulteret i, at folk flyver omtrent dobbelt* så meget i dag, som i halvfemserne:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 17).

*Stigningen i antal flyrejser har dog den bagside, at det, ligesom biler, køleskabe og vaskemaskiner, skaber forurening.

FLERE GODE NYHEDER

Der er mere rigdom i verden i dag end på noget andet tidspunkt i verdenshistorien. Nutidens mennesker nyder godt af det på utallige måder. Jeg har nu beskrevet tre af dem: tid, elektricitet og rejser. Her er en lyn-gennemgang af en håndfuld til:

Mad. Hvis du elsker pizza/sushi/crêpe/whatever-din-livret-er, skal du være glad for at du ikke levede for nogle århundreder siden. Vi har allerede været inde på, at langt færre mennesker sulter end førhen. Men hvis vi ser nærmere på hvadvi spiser, er mulighederne også bedre end nogensinde før. Nutidens middelklasse har adgang til alverdens cuisiner, der hver især beriger vores smagsoplevelser med forskellige nuancer.
Computerkraft. Moore’s Lov siger, at antallet af transistorer på en mikrochip fordobles omtrent hvert andet år. Det betyder, at computere hvert år bliver bedre — og den udvikling er eksponentiel. For nutidens danskere betyder det, at de fleste af os i dag går rundt med langt mere computerkraft i lommen end NASA havde adgang til, da de sendte de første mennesker til månen.^[xiii]
Viden. Hvis du læser denne sætning, betyder det, at du har adgang til internettet. Dermed har du adgang til mere viden end fortidens konger … og det sidste århundredes statsledere.
En platform. Førhen dikterede få organisationer, hvilket budskab, der skulle deles med masserne. I dag kan enhver med internetadgang dele sit budskab.
Film. Der udkommer flere nye film hvert år end nogensinde før. (Det hænger bl.a. sammen med, at internettet har skabt plads til en masse nicher – læs mere om det i den klassiske artikel The Long Tail)
Musik. Det samme gælder musik.
Sjove kattevideoer på YouTube. Eller hvad du nu ellers er til, hvad end det er ballet, billedkunst, TED Talks, eller stand-up comedy. Uanset hvilken underholdning du foretrækker, er der mere at vælge imellem i dag end førhen — og det er mere tilgængeligt for flere mennesker*.
Guitarer. Der er flere guitarer i verden (pr. indbygger) end førhen. Det viser en af mine yndlingsgrafer fra Factfulness:

*Flere valgmuligheder er dog ikke altid bedre: De kan skabe forvirring, frustration, fortrydelse, og handlingslammelse. Hvis du vil i dybden med den problematik, kan jeg anbefale bogen ‘The Paradox of Choice’ af Barry Schwartz. Start evt. med hans TED Talk (samme titel).[xiv]

Verden er rigere i dag end nogensinde før. Nutidens middelklasse har adgang til mad, viden, medicin, muligheder og underholdning, der ville gøre fortidens konger både målløse og misundelige.

Men kommer den rigdom, som man ofte hører, kun de rige til gode? De næste sektioner zoomer ind på to faktorer, der kan hjælpe os med at finde svar på det spørgsmål: Økonomisk ulighed og ekstrem fattigdom.

Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] https://ourworldindata.org/working-hours

^[ii] Dermed ikke sagt, at stress ikke er et alvorligt (og voksende) problem.

^[iii] https://ourworldindata.org/working-hours

^[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 17.

[v] https://ourworldindata.org/working-hours

[vi] https://ourworldindata.org/working-hours

[vii] https://www.youtube.com/watch?v=BZoKfap4g4w

^[viii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

^[ix] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 17.

[x] https://ourworldindata.org/light