Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Month: september, 2015

Bliver kvinder smukkere hvis du ser dem flere gange?

Her er den seneste artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

2634625281_1cfd0c6eb1_o

Foto: Rafael Amado Deras

Da jeg var 15 år, havde jeg plakater med flotte motiver på mit værelse. Okay, alle motiverne var kvindelige modeller.

Som de fleste teenagedrenge, kunne jeg godt lide at kigge på smukke kvinder, selvom jeg ikke turde snakke med dem. Min favorit var et billede af den svenske model Victoria Silvstedt, i sort lingeri. Plakaten hang der et par år, og jo mere jeg kiggede på den, jo smukkere blev hun. Hvordan kan det være?

Jeg har før hørt, at kvinder ældes som god vin, men her var der tale om en plakat. Billedet af Victoria Silvstedt forandrede sig ikke, men alligevel blev det smukkere. Jeg forstod først hvorfor, mange år efter, da jeg hørte om et eksperiment med fire lige smukke kvinder.

Fire lige smukke kvinder

I 1990 lavede to forskere fra University of Pittsburgh et eksperiment med 130 studerende. Forskerne hyrede fire kvindelige skuespillere, der var lige smukke (baseret på ratings fra andre studerende). De fire kvinder var til stede ved nogle forelæsninger i løbet af semesteret. De tog noter, men deltog ikke aktivt i undervisningen. Kvinderne var til stede henholdsvis 15, 10, 5 og 0 gange.

Ved slutningen af semesteret vurderede de studerende kvindernes skønhed. Jo flere gange en kvinde havde været til stede, jo bedre bedømmelse fik hun. Hende der havde været der 15 gange fik førstepladsen, mens hende der ikke havde besøgt klassen blev vurderet som mindst attraktiv.

Tyrkiske ord og kinesiske tegn

Psykologer kalder fænomenet ‘eksponerings-effekten’. Jo flere gange man ser noget, jo bedre kan man lide det. Eksperimentet er blevet udført i forskellige versioner. I et eksperiment indrykkede man annoncer med tyrkiske ord i studenterbladet på University of Michigan. Efter et par uger samlede man en liste med ordene, og spurgte bladets læsere om hvad de forskellige ord betød noget godt eller noget ondt. Læserne kunne ikke tyrkisk, og havde derfor ingen chance for at vide hvad ordene betød.

De studerende gættede på at de ord, der havde været vist flest gange, betød noget godt, og at de ord, der havde været vist få eller ingen gange, betød noget ondt. Grunden er eksponerings-effekten: Mennesker kan bedst lide det vi kender. For at sikre, at resultatet ikke blot opstod fordi de ord der var blevet vist i avisen tilfældigvis lød ‘gode’ og de andre ord lød ‘onde’, gentog man eksperimentet på et andet universitet, hvor ordene blev byttet om. Også her blev de ord der optrådte i avisen vurderet til at være gode, og de andre til at være onde. Eksperimentet blev senere gentaget med kinesiske tegn.

Marketingsfolk, politikere og hulemænd

Eksponerings-effekten er udviklet gennem evolutionen. For hulemænd var det ukendte livsfarligt: Når man så et nyt dyr, vidste man ikke om man ville blive stukket, stanget eller spist. Hvis man derimod så et dyr man kendte, vidste man hvordan man skulle forholde sig.

De seneste hundrede år har den teknologiske udvikling gået så stærkt, at vores hjerne ikke kan følge med. Vi har omtrent den samme hjerne idag som vi havde for 50.000 år siden, men verden er ikke den samme. Da vi levede som hulemænd, var det hensigtsmæssigt at være bange for det ukendte (et ukendt dyr kunne slå dig ihjel), men i den moderne verden er nye ting sjældent farlige. Modstand mod forandring er ofte ubegrundet. Ofte afviser vi en idé fordi den er ny, ikke fordi den er dårlig. Vi kender den ikke, og derfor føles den farlig for vores hulemands-hjerne. Det gør det svært for os at håndtere forandringer, selv hvis de kan føre til at verden bliver bedre. Som bilproducenten Henry Ford sagde: Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt ‘en hurtigere hest’.

Virksomheder har længe brugt eksponerings-effekten til at påvirke os. Når Coca Cola bruger millioner på reklamer er det ikke fordi folk ikke kender dem. De gør det fordi jo flere gange vi ser virksomhedens logo, jo bedre kan vi lide deres produkter.

Dit bedste forsvar mod at blive snydt af eksponerings-effekten, er bevidsthed. Nu ved du at effekten findes, og du ved hvordan den virker. Derfor kan du være opmærksom på at du ikke altid skal høre efter, når din intuition fortæller dig, at forandring er farlig, eller at du skal købe en vare du har set i en reklame.

Bliver kvinder smukkere?

Bliver kvinder virkelig smukkere når du ser dem flere gange? Det kommer an på hvordan vi definerer skønhed. En kvindes udseende bliver ikke forandret, fordi du kigger på hende. Men din opfattelse af hende ændrer sig. En måde at besvare spørgsmålet er derfor: Ja, hun bliver smukkere, men kun set med dine øjne.

Nyhed på bloggen: Foredrag

Denne uge er der kommet en ny funktion på bloggen. Du har nu mulighed for at booke mig til et foredrag. Her kan du læse mere om mine foredrag, og se hvad andre deltagere har sagt om dem.

Link til foto fra Miss Universe konkurrence.

 

10 tips til bedre søvn

6207294794_27a921e0aa_b

Foto: Tambako The Jaguar (Flickr)

I juni skrev jeg en kronik om de negative konsekvenser ved søvnmangel. Indlægget her viser forholdet mellem søvn og ydeevne, og giver 10 tips til bedre søvn.

10.000 timer er ikke nok

I 1993 undersøgte Anders Ericsson og hans kollegaer, 30 violinister på musikakademiet Hochschule der Künste i Berlin. Violinisterne begyndte alle at spille violin i en alder af cirka otte år. Målet med undersøgelsen var at finde ud af hvad der adskiller de dygtigste violinister fra de middelmådige. Ericsson konkluderede at de dygtigste violinister ganske enkelt var dem der øvede sig mest. Dette er baggrunden for 10.000-timers reglen, som siger at det tager 10.000 timer at blive verdensklasse til en given aktivitet. Du kan læse mere om 10.000-timers reglen her.

Undersøgelsen viste endnu en ting, som ikke fik lige så meget opmærksomhed: Top-violinisterne prioriterede deres søvn. De sov gennemsnitligt 8,6 timer per nat, mens de middelmådige sov 7,8 timer. Til sammenligning sover danskerne, ifølge ScanSleep, gennemsnitligt 6 timer og 48 minutter per nat.

I en anden undersøgelse fulgte et forskerhold Stanford Universitets svømmehold. Holdet fortsatte først deres normale søvnrytme i to uger. Derefter øgede de deres søvn til 10 timer per nat i seks uger, hvilket resulterede i forbedrede svømmeresultater. En lignende undersøgelse forbedrede basketspilleres præstationer ved at få dem til at sove mere.

Søvn har stor indflydelse på vores helbred, glæde og produktivitet. Her er 10 tips til hvordan du kan få den søvn du har brug for.

10 tips til bedre søvn

1. Godnat-alarmen.

De fleste mennesker bruger alarmer til at stå op på det rigtige tidspunkt. Du kan bruge samme metode til at komme i seng på det rigtige tidspunkt. Sæt en alarm en time før du vil sove, så du har god tid til at afslutte dagen, børste tænder og falde til ro.

2. Brug ørepropper.

De er ikke sexede, men de er praktiske. Hvis du bliver forstyrret af festaber, toge eller ambulancer, kan ørepropper redde dit liv.

3. Slap af.

Det er en god idé at gøre ting, der hjælper dig til at slappe af inden du skal sove. Hvis du har svært ved at falde i søvn, så tænk over om du gør noget lige inden du lægger dig til at sove, som får din puls op. Mange tjekker Facebook før de går i seng, hvilket stimulerer hjernen og gør det sværere at falde til ro. (Det er også problematisk af andre grunde, som jeg vender tilbage til.)

4. Træk vejret.

Dybe vejrtrækninger hjælper kroppen med at slappe af. En metode er at tage fem dybe vejrtrækninger med ratioen 1-4-2. Det vil sige at du eksempelvis bruger 4 sekunder på at inhalere, holder vejret i 16 sekunder, og bruger 8 sekunder på at puste ud. Du kan finde flere øvelser, og mere information om vejrtrækning her.

5. Meditation.

Meditation hjælper kroppen og hjernen til at slappe af. Du behøver ikke at være buddhist for at meditere. At meditere er at være opmærksom. Typisk fokuserer man på sit åndedræt, men der findes mange andre metoder. Der er flere fordele ved at meditere, ikke mindst at det kan hjælpe dig med at få ro fra dine tanker. Hvis du er interesseret i traditionen bag meditation anbefaler jeg bogen ‘A New Earth’ af Eckhart Tolle. Du kan læse en beskrivelse af den her.

Videnskabelige undersøgelser viser, at meditation medfører en lang række fordele, blandt andet: Øget glæde, nedsat nervøsitet, forbedret immunforsvar, øget empati og forbedret reaktionstid.

På et tidspunkt vender jeg tilbage med en artikel om meditation her på bloggen. I mellemtiden kan du finde kilder på videnskabelige undersøgelser om meditation, nederst i denne artikel.

6. Sov om natten.

Niveauet af hormonet melatonin, der hjælper dig med at sove, er højest mellem klokken 23.00 og 03.00. Derfor er det bedst at sove i de timer. Du vil få mere ud af din søvn, og du vil ikke vågne så ofte som hvis du sover på andre tidspunkter. Dette råd kan med fordel kombineres med tippet om at sætte en godnat-alarm (fx. kl. 22).

7. Gå offline.

Hvis du bruger smartphone lige inden du skal sove, nedsætter du niveauet af melatonin i din hjerne med op til 20%, på grund af lyset fra displayet. Det gør det sværere at falde i søvn. Telefonen har desuden den negative konsekvens, at den stimulerer din hjerne, hvilket gør det sværere at falde til ro. Virksomheder er begyndt at forstå, at det har negative konsekvenser hvis ansatte altid er online. For at undgå det, slukker Volkswagen deres e-mail server 30 minutter efter arbejdstiden slutter. Man kan stadig sende e-mails, men de kommer først frem næste arbejdsdag.

8. Run, Forrest, run!

Det er nemmere at falde i søvn hvis du motionerer. En undersøgelse udarbejdet af søvn-forskeren, Brad Cardinal, viste at søvnløshed var mindre blandt personer der motionerede over 150 minutter om ugen.

9. Be cool.

Det er nemmest at falde i søvn i et køligt rum, og man vågner ikke så nemt. En god tommelfingerregel, er at holde dit soveværelse 1-2 grader koldere end de rum du normalt opholder dig i.

10. Skriv journal.

Når du ikke kan sove, er det så fordi du ligger og tænker? Det er et normalt problem. En løsning er at skrive journal. Hvis du skriver de ting ned du tænker på, kan din hjerne bedre slappe af, fordi den ikke frygter at det bliver glemt.

Har du andre tips, der hjælper dig til at sove? Skriv gerne en kommentar.

Har du venner eller bekendte, der har problemer med at falde i søvn? Så kan du sende artiklen videre eller dele den på Facebook ved at bruge knapperne herunder.

Kilder

Eat Move Sleep af Tom Rath, side 111.

Be Excellent at Anything af Tony Schwartz, side 40-64.

Link til foto.

Videnskabelige artikler om meditation:

Cranson, R. W., Orme-Johnson, D. W., Gackenbach, J., Dillbeck, M. C., Jones, C.H., Alexander, C. N. (1991). Transcendental meditation and improved performance on intelligence-related measures: A longitudinal study. Psychological Bulletin. Vol. 138, No. 6, 1139–1171. DOI: 10.1037/a0028168

Davidson, R. J., Kabat-Zinn, J., Schumacher, J., Rosenkranz, M., Muller, D-. Santorelli, S., Ferris Urbanowski & Sheridan, J. (2003). Alterations in Brain and Immune Function Produced by Mindfulness Meditation. Psychosomatic Medicine: 65:564-570.

Easterlin, B. L. & Etzel Cardeña (1998-1999). Cognitive and Emotional Differences Between Short- and Long-Term Vipassana Meditators. Imagination, Cognition and Personality, Vol 18, No. 1 69 – 81.

Goleman, D. J., & Schwartz, G. E. (1976). Meditation as an intervention in stress reactivity. Journal of consulting and clinical psychology, 44(3), 456-466.

Hall, P. (1999). The effect of meditation on the academic performance of African American college students. Journal of Black Studies, 29(3), 408-415

Harte, J., Eifert, G., & Smith, R. (1995). The effects of running and meditation on beta-endorphin, corticotrophin-releasing hormone and cortisol in plasma, and on mood. Biological Psychologi, 40(3), 251-265.

Kabat-Zinn, J. (2003). Mindfulness-Based Interventions in Context: Past, Present, and Future, University of Massachusetts. 144-156. DOI: 10.1093/clipsy/bpg016

Sedlmeier, P., Eberth, J., Schwarz, M., Zimmermann, D., Haarig, F., Jaeger, S. & Kunze, S. (2012). The Psychological Effects of Meditation: A Meta-Analysis. Psychological Bulletin © 2012 American Psychological Association 2012, Vol. 138, No. 6, 1139–1171 DOI: 10.1037/a0028168

Shapiro, S., Schwartz, Gary Santerre, C. (2002). Meditation and positive psychology. In C. R. Snyder & S. J. Lopez (Eds.), Handbook of positive psychology (pp. 632—645). New York: Oxford University Press.

Smith, P., Compton, W. & Beryl, W. (1995). Meditation As An Adjunct To A Happiness Enhancement Program. Journal of Clinical Psychology, 51, 269-273.

Mine fem yndlingsbøger (fiktion)

12016631_10206327599982870_1256455433_n

En af livets største gaver er at læse. Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er vigtigt at læse, og hvordan jeg udvælger bøger. De senere år har jeg hovedsageligt læst faglitteratur, men jeg ser stadig skønlitteratur som en vigtig kilde til glæde, inspiration og udvikling. I indlægget her fortæller jeg om de fem bedste skønlitterære bøger jeg har læst. Rækkefølgen er tilfældig.

1. Fight Club (1996) af Chuck Palahniuk

12007026_10206327416538284_7860999_n

“The first rule of Fight Club is: You do not talk about Fight Club”

I et par år var Fight Club min yndlingsfilm, og jeg var chokeret over at opdage, at bogen er endnu bedre end filmen. Chuck Palahnuik har skrevet flere gode bøger, men Fight Club er hans bedste. Humoren er mørk, satirisk, og gør grin med forbrugsvanviddet i det moderne samfund.

Man får aldrig navnet på hovedpersonen, men på grund af forskellige hints bliver han ofte omtalt som “Joe”. Joe arbejder for et bilfirma, hvor hans job er at udregne hvorvidt det kan betale sig for firmaet at trække biler med fejlproduktion tilbage fra markedet. Han har mange problemer. Et af dem er, at han ikke kan falde i søvn. Et andet problem for Joe er at han er afhængig af at købe ting. Han køber altid den sidste nye ting fra IKEA-kataloget, selvom han allerede har alt hvad han har brug for. Han identificerer sig med sine ting. Dette begynder at ændre sig, da han møder karaktereren Tyler Durden, der på (næsten) alle punkter er hovedpersonens modsætning. Tyler, halvt psykopat, halvt rockstjerne, deler sin visdom gennem mindeværdige citater, såsom “The things you own end up owning you.”

Bogen er især god på grund af skrivestilen. Glem alt om skrivetips: Hvis du vil lære at skrive, så læs Palahniuk. (Undtagelsen er ‘The Elements of Style’, som jeg anbefaler til alle ambitiøse skribenter). Hvis du har læst Fight Club, og kunne tænke dig at læse andet af forfatteren, vil jeg anbefale at starte med Survivor.

2. Fountainhead (1943) af Ayn Rand

12033687_10206327574022221_1282834889_n

“Integrity is the ability to stand by an idea.”

Det engelsk ord Fountainhead kan oversættes til ‘kilde’ eller ‘oprindelse’. Ordet bliver ofte brugt i forbindelse med floder. Victoria søen er Nilens fountainhead, Tinnet Krat er Gudenåens fountainhead. I kunst refererer Fountainhead til originalitet. Når noget udspringer fra dig, er det originalt.

Hovedpersonen, Howard Roark, er et Fountainhead. Bogen starter med at han bliver smidt ud af arkitektskolen, fordi han nægter at indordne sig under skolens traditioner. Skolen underviser i klassisk og romantisk arkitektur, men Roark er interesseret i minimalisme, og han er komprosmisløs. Hvis ingen kan se, at hans tegninger er bedre end underviserens, er det ikke hans problem.

Et af bogens temaer er den konflikt, der opstår mellem ens private ambitioner og omverdenens forventninger. Den eneste måde at skabe noget originalt på, er at gøre noget anderledes. Når man gør tingene anderledes bliver man ofte kritiseret. Det er der flere grunde til, eksempelvis modstand mod forandring, og Janteloven. Hvis du gør som andre, gør du ikke noget originalt. Har du tænkt på hvorfor Jimi Hendrix, Pablo Picasso og Stanley Kubrick var i stand til gå imod og strømmen? En del af forklaringen er at de var Fountainheads — de stolede på sig selv i stedet for at indordne sig efter omverdenens forventninger. Bogen kan inspirere dig til at lytte mere til dig selv, og ikke lade dig presse. En bonus ved bogen, er at den er researchet grundigt, hvilket betyder at man får et godt indblik i arkitektur.

Ayn Rand er en vigtig del af USA’s kulturarv. Hun er både elsket og hadet for at være fortaler for individualisme og egoisme. Når du læser hendes bøger, er det som altid vigtigt at være en kritisk læser. Vælg hvad du vil lade dig inspirere af, og forbehold dig retten til at være uenig.

3. Alkymisten (1988) af Paulo Coelho

12023043_10206327413738214_1370034741_n

“Og hvis du virkelig ønsker noget, så går hele universet sammen for at du kan få dit ønske opfyldt.”

Alkymisten er et moderne eventyr. Historien handler om hyrdedrengen, Santiago, der forsøger at finde sin vej i livet. Santiago rejser fra Andalusien til Afrika, og lærer mange lektioner på vejen.

Bogens visdom er smuk, simpel og inspirerende. Santiago møder eksempelvis en gammel konge, der giver ham nogle råd. Kongen fortæller drengen at hans eneste opgave i livet, er at udleve sin livsbane. Han lærer drengen ikke at give op (“Livets hemmelighed er at falde syv gange, og rejse sig otte gange.”). Ligesom Fountainhead, kommenterer bogen på konflikten mellem omverdenens forventninger, og dine egne drømme. Kongen lærer drengen at lytte til sit eget hjerte, i stedet for til omverdenen. Drengen spørger hvorfor det er vigtigt. Kongen svarer: ‘Fordi du aldrig mere vil kunne få det til at tie. Og selv om du lader som om du ikke hører hvad det siger, sidder det inde i brystet på dig og vil blive ved med at gentage hvad det mener om livet og verden.’ Kongen forstår at det er svært. Han siger at alle har en idé om hvordan andre skal leve deres liv, men ikke hvordan de skal leve deres eget.

Du vil få noget særligt ud ad Alkymisten, afhængigt af din livssituation. Bogen kan give dig en følelse af, at dine drømme kan gå i opfyldelse, hvis du kæmper for det. Bogen kan også give dig en følelse af at det hele nok skal gå, hvis du går igennem en svær periode.

4. Jordens Søjler (1989) af Ken Follett

12029127_10206327414738239_1107924320_n

“The duck swallows the worm, the fox kills the duck, the men shoot the fox, and the devil hunts the men.”

Titlen referer til kirkesøjler. Bogen foregår i England i perioden 1123-1174. Historien handler om, at der bliver opført en katedral i den fiktive by, Kingsbridge. Hvis du synes, at det lyder kedeligt at læse en bog på 973 sider om kirker i det 12. århundrede, så tillad mig at byde dig velkommen i klubben.

Jeg havde dog høje forventninger til Jorden Søjler. Den blev anbefalet til mig gentagne gange, og jeg så den på mange lister over de bedste bøger nogensinde. Den skuffede ikke. Follett har gjort sin research, hvilket betyder at du får et indblik i Englands historie. Desuden var der for mig en anden bonus. Rundt om i landet står der kirker fra vores forfædres tid, men de fleste mennesker lægger ikke mærke til hvor smukke de er. Vi har for travlt til at sætte pris på det kæmpe arbejde det var været at bygge dem. Jordens Søjler lærte mig at stoppe op og kigge. Ikke kun når jeg er ude at rejse, og ser Sagrada Familia eller Notre Dame, men også når jeg kommer forbi Roskilde Domkirke og Skt. Nikolais Kirke i Odense.

Opførelsen af katedralen danner rammerne for bogen, men den handler lige så meget om kærlighed, venskab og jalousi.

Jeg har tidligere skrevet om at det er vigtigt at have et growth mindset. Jordens Søjler kan hjælpe dig med at udvikle et growth mindset, fordi flere af bogens karakterer lever under svære forhold, og gennemgår en udvikling i løbet af historien. De kæmper mod hårde odds uden at give op. Hvis du har en drøm, kan bogen (lige som Alkymisten) inspirere dig til at kæmpe for den.

5. Bogtyven (2005) af Markus Zusak

12021784_10206327414178225_1704135396_n

“The only thing worse than a boy who hates you: a boy that loves you.”

Bogtyven foregår i Tyskland under 2. verdenskrig. Vi følger pigen Liesl, der bor ved en tysk plejefamilie. Liesl elsker at læse, men er fattig. Derfor stjæler hun bøger, når hun kan slippe af sted med det.

Historien er inspireret af forfatterens forældre, der voksede op i Tyskland under 2. verdenskrig. Bogen får ros for skildringen af Sydtyskland under krigen. Liesls plejefamilie bruger eksempelvis slangudtryk som man brugte i Sydtyskland på det tidspunkt. Et af disse udtryk er Saumensch, som er et skældsord. “Sau” betyder gris, og mensch betyder menneske.

Bogentyven bliver fortalt af en jeg-fortæller, men der et twist: Fortælleren er Døden. Det er en original og veludført idé, som heldigvis aldrig fylder for meget. Et godt eksempel på hvordan stilen fungerer ses her, hvor Døden reflekterer over 2. Verdenskrig: “Gennem årene, har jeg set mange unge mænd, der troede, at de var på vej hen til andre unge mænd. Det var de ikke. De var på vej hen til mig.”

Bogtyven er hjerteskærende, men samtidig humoristisk. Vidste du eksempelvis, at Døden ikke nyder at tage folks liv, men at han blot gør sit arbejde? Eller at Døden nogle gange føler sig hjemsøgt af mennesker?

Hvad er din yndlingsbog? Skriv gerne titlen i en kommentar. (Hvis du er en bog-nørd ligesom mig, må du gerne skrive mere end én).

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis.

Forskellen på dig og andre

Her er en artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

Samaritan-620x330

Foto: Colourbox

En mand, der rejser fra Jerusalem til Jeriko, bliver overfaldet, berøvet og efterladt i vejkanten. En præst kommer forbi, og derefter en levit (gammel jødisk stamme), men ingen af dem stopper for at hjælpe. Til sidst kommer der en samaritaner (folkefærd man dengang så ned på) forbi, der hjælper den rejsende. De fleste antager at samaritaneren er hjælpsom, fordi han er en god person. Men psykologiske eksperimenter, tyder på at personlighed er mindre afgørende end man skulle tro. Ofte er det ikke vores personlighed, men vores omstændigheder, der afgør hvilke valg vi tager.

Hvem donerer mad?

Op til en madindsamling på et amerikansk universitet, besøgte et hold forskere campus, for at lave et eksperiment om hjælpsomhed. Forskerne bad 100 studerende, der boede i samme bygning, om at vurdere hvem af de andre i bygningen, der ville være villige til at donere mad. På den måde blev de studerende inddelt i to kategorier: hjælpsomme og ikke-hjælpsomme.

Kort efter sendte forskerne breve ud, der annoncerede madindsamlingen, som gik ud på at man kunne donere overskydende dåsemad til velgørenhed. De studerende modtog ikke det samme brev, men to forskellige. Det ene brev var udetaljeret. Det beskrev indsamlingen og angav navnet på den plads på campus, hvor man kunne aflevere dåsemad. Det andet brev var mere detaljeret. Der var vedlagt et kort, der viste nøjagtigt hvor donationen ville finde sted. Der blev specifikt foreslået, at man kunne donere dåsebønner. Brevet opfordrede desuden de studerende til at overveje hvornår de næste gang ville komme forbi donationspladsen.

Der var altså to variable, der kunne påvirke tendensen til at donere: Hjælpsomhed (baseret på bofællernes vurdering) og brev-type. Hvem tror du var mest tilbøjelige til at donere: Hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, eller ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev?

De fleste antager at det var mest afgørende hvorvidt en person var hjælpsom, men det er forkert. Det havde større betydning hvilket brev man havde fået. I gruppen af hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, var der 8%, der donerede. Blandt de ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev var der 25%, der donerede. Det betyder ikke at vurderingerne var forkerte. I gruppen af hjælpsomme personer der havde fået det detaljerede brev, var der 42% der donerede. I gruppen af ikke-hjælpsomme, der havde fået det udetaljerede brev, var der ingen der donerede.

Fundamental Attribution Error

Hvad har størst indflydelse på hvordan en person opfører sig i en given situation? Indre forhold (personlighed) eller ydre forhold (selve situationen)? Mennesker har en tendens til at overvurdere betydningen af indre forhold, og undervurdere ydre forhold. Vi tillægger personlighed større betydning end den i virkeligheden har, og omgivelser mindre betydning. Psykologer kalder fænomenet “Fundamental Attribution Error” (på dansk: attributionsfejl), og det er den mekanisme, der gør at de fleste gætter på at hjælpsomhed har større betydning end brev-type i ovenstående eksperiment, selvom det i virkeligheden er omvendt. Flere eksperimenter har demonstreret effekten.

En mand i nød

Et andet eksperiment var baseret på Bibelhistorien om den gode samaritaner. Forsøgspersonerne i eksperimentet var religionsstuderende på Princeton University. Inden forsøget gik i gang, blev de studerende spurgt om hvorfor de havde valgt religions-studiet. Var det meningsfyldt for dem, var de troende, eller var det fordi de ikke vidste hvad de ellers skulle? De studerende blev desuden bedt om holde en præsentation for en gruppe mennesker. Nogle forsøgspersoner skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner, mens andre skulle tale om emner, der ikke havde noget med hjælpsomhed at gøre.

Forsøgspersonerne mødtes med forskerne i et lokale, og skulle derfra gå til et andet lokale for at holde deres præsentation. På vejen kom de forbi en skuespiller, der lignede en mand i nød. Forskerne ville se hvem, der stoppede op for at hjælpe manden i nød. Ville de mest religiøse have størst tendens til at hjælpe, og ville de der skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner have større tendens til at hjælpe, end dem der skulle snakke om andre ting?

Forskerne lavede et twist: Nogle forsøgspersoner fik at vide, at de skulle skynde sig. Andre fik at vide at de havde god tid. Her kunne man forvente at dem, der havde god tid ville være mere tilbøjelige til at stoppe op og hjælpe, end dem der havde travlt.

Én ting havde stor effekt på hvem, der stoppede op. Hvad tror du at det var? De fleste tror at det havde størst betydning hvorvidt man studerede religion fordi man var troende. Et andet populært gæt er at det havde størst betydning hvorvidt man skal skulle holde oplæg om den gode samaritaner. Begge gæt er forkerte. Det eneste der havde en afgørende effekt, var om personen havde travlt. Af de personer, der havde travlt stoppede 10 procent. Af dem, der havde god tid, stoppede 63 procent.

Dårlige popcorn

Her er et andet eksperiment, der viser at ydre forhold påvirker adfærd. I år 2000 lavede et forskerhold et eksperiment, hvor de gav nogle heldige biografgængere gratis popcorn og sodavand. Hvad de ikke vidste var at popcornene var designet til at være elendige. De var poppet fem dage i forvejen. De var så bløde at det sagde piv-lyde når man spiste dem. Nogle fik mellem bægere, andre fik store bægere. (Selv de “mellem” bægere var store — ingen af biografgængerne spiste op. Forskerne var interesserede i at finde ud af om størrelsen på bægerene ville påvirke hvor mange popcorn man spiste. Det havde en stor effekt. De personer der havde fået de største bægere spiste gennemsnitligt 53% mere end dem, der havde fået mindre bægere.

De blinde basketspillere

I opfølgende eksperimenter, har man undersøgt hvor gode folk er til at vurdere forskellen på omstændigheder og evner. Forsøgspersoner i et eksperiment, så to forskellige baskethold træne. Det ene hold trænede i en godt oplyst hal, det andet hold i en mørk hal. Forsøgspersonerne skulle vurdere hvilket hold, der var bedst.

I virkelighen var to hold lige dygtige, men holdet, der spillede i den oplyste hal blev vurderet til at være bedst. Grunden til denne vurdering var, at de spillede bedre, og derfor fremstod dygtigere. Forklaringen på at de spillede bedre var dog ikke at de var bedre, men at det er lettere at spille, når man kan se hvor man skyder. Det glemte forsøgspersonerne at tage højde for. Derfor tillagde de forskellen på de to hold evner, mens den i virkeligheden skulle forklares ud fra omstændigheder.

Forskellen på dig og andre

De fleste overvurderer personlighed, og undervurderer ydre forhold, når de skal bedømme hvad, der påvirker andre menneskers adfærd. Men når det kommer til os selv, er vi gode til at tage højde for hvordan en situation påvirker os. Hvis du havde spurgt det “dårlige” baskethold hvorfor de spillede elendigt, ville de have gjort opmærksom på at det er svært at spille i mørke.

Forestil dig at du står i Netto. Du er nummer 15 i køen, og du er ved at komme for sent til en vigtig aftale. Da det bliver din tur, skynder du på kassedamen, og du viser din utålmodighed gennem dit kropssprog. Kassedamen vil forklare din adfærd ud fra personlighed, ikke ud fra ydre forhold (“Hvis folk opfører sig uhøfligt, er det fordi de er nogle idioter”). Du vil selv forklare din adfærd ud for situation. (“Sådan er jeg ikke normalt, jeg var bare stresset.”)

Personlighed spiller en mindre rolle end de fleste tror. Hvis du ser folk gøre noget dumt, så husk at det ikke nødvendigvis betyder at de er dårlige mennesker. Tænk på hvilke omstændigheder, der kan have påvirket dem. Måske havde du gjort det samme, hvis du havde været i den situation.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

The Tipping Point af Malcolm Gladwell, side 160-164.

Eksperiment baseret på historien om den gode samaritaner: Journal of Personality and Social Psychology 1973, Vol. 27, No. J, 100-108 “FROM JERUSALEM TO JERICHO”: A STUDY OF SITUATIONAL AND DISPOSITIONAL VARIABLES IN HELPING BEHAVIOR. JOHN M. DARLEY AND C. DANIEL BATSON.

Switch af Chip & Dan Heath, side 3 og 159.

Historien om den gode samaritaner kommer fra Lukasevangeliet i Biblen, hvor den bliver fortalt af Jesus. Se mere her.

Hemmeligheden om dit tastatur

5570318808_8fa5b24895_b (1)

Foto: Pauline Mak

I 1860’erne ønskede Christopher Latham Sholes at gøre sine forretninger (han var blandt andet avisredaktør og politiker) mere produktiv. Derfor opfandt han skrivemaskinen Remington No. 1, som han og tre medudviklere fik patent på i 1868.

Tasterne stod i alfabetisk orden. Man antog dette var mest effektivt, fordi man på den måde hurtigst kunne finde de rette taster.

Mange producenter udviklede siden deres egne skrivemaskiner, og der fandtes flere forskellige designs. I 1893 blev det afgjort hvilket design, der ville overtage markedet, da de fem største skrivemaskineproducenter, Remington, Caligraph, Yost, Densmore, og Smith-Premier blev forenet til et firma, og valgte QWERTY. Når man vænner sig til at tasterne sidder på en bestemt måde, er det besværligt at skifte til et nyt design. Derfor blev QWERTY standarden som næsten alle skrivemaskineproducenter indrettede sig under.

Sidder du lige nu og tænker, “Hvad er QWERTY`?” Det er sådan et tastatur du sidder med foran dig (medmindre du sidder med en smartphone eller iPad i hånden). Grunden til at man kalder det QWERTY, er at den øverste bogstavrække starter med Q, efterfulgt af W, E, R, T og Y.

Hvor kommer QWERTY fra?

Der er mange teorier om hvordan QWERTY blev udviklet. Den mest kendte forklaring er at QWERTY løste et almindeligt problem med skrivemaskiner. Når man trykker på en tast på en skrivemaskine, bliver en stang (kaldet en skrivemaskinearm), ført frem mod papiret, og printer et bogstav. Problemet var at når man skrev meget hurtigt på skrivemaskiner, satte nogle af disse arme sig somme tider fast i hinanden. For at løse problemet, placerede man de taster som man ofte skriver efter hinanden væk fra hinanden, så armene ikke så nemt satte sig fast. (Andre mener at man lavede QWERTY fordi det går langsomt at skrive på. Når man skrev langsommere, ville armene ikke så nemt sætte sig fast).

En anden forklaring er at nogle af de første skrivemaskinebrugere vare telegrafoperatører. I QWERTY var tasterne placeret på en måde, der gjorde det nemt at skrive morsekode om til almindelig tekst på kort tid. Når man skal omskrive morsekode til tekst, er det eksempelvis en fordel at knapperne E, S og Z er placeret tæt på hinanden. Hvis du vil læse mere om hvorfor, vil jeg anbefale artiklen On the Prehistory of QWERTY.

En tredje forklaring er QWERTY tillod en nem demonstration, når man viste skrivemaskiner frem. Her var det smart man kunne skrive TYPEWRITER, udelukkende med den øverste række bogstaver.

Problemet med QWERTY

Skrivemaskinen er for længst blevet erstattet af computeren, men tastaturdesignet har overlevet. Det er problematisk, fordi der findes bedre alternativer til computerbrug. De to mest populære alternativer hedder Dvorak og Colemak. De er udviklet til at man bevæger fingrene så lidt som muligt når man skriver.

På et tastatur er der tre rækker med bogstaver. I Dvorak og Colemak er tasterne placeret strategisk. De bogstaver som optræder mest på engelsk (der findes også danske alternativer, men de er desværre ikke så gennemarbejdede som de engelske) er placeret på den midterste række. Derfor kan man trykke på dem uden at bevæge fingrene lige så meget som man skulle gøre hvis de var placeret på den øverste eller nederste række. Se på billederne af Colemak og Dvorak herunder. Læg mærke til at E, T, A, O, I, N, S og H (de otte bogstaver der bliver brugt hyppigst på engelsk) i begge designs er placeret på den midterste række.

Dvorak

900px-KB_United_States_Dvorak.svgKilde: Wikimedia Commons

Colemak

1600px-KB_US-Colemak.svgKilde: Wikimedia Commons

Hvad får man ud af at bruge Dvorak eller Colemak?

Det giver to fordele at droppe QWERTY til fordel for et mere effektivt design. Den første er at du kan øge din skrivehastighed, fordi dine fingre bevæger sig mindre. Den anden fordel er at du nedsætter din risiko for RSI (repeated strain injury) og andre skader. Det sker både fordi du bevæger fingrene mindre, men også fordi disse designs tager hensyn til ergonomi.

Ulemperne ved at skifte

Den største ulempe er at det er besværligt. Du har mange års træning i QWERTY. Derfor vil der gå noget tid før du skriver lige så hurtigt med de nye designs som du gør nu. (Som eksperiment har jeg skrevet denne sætning med Colemak. Det tog næsten fire minutter.)

En anden ulempe er at det kan skabe besvær hvis du låner en andens computer, eller hvis en anden skal låne din computer. Der er delte meninger om hvorvidt man mister evnen til at skrive hurtigt på QWERTY-tastaturer hvis man skifter. For mig ville det ikke være noget problem, da jeg næsten altid bruger min egen computer.

En tredje ulempe er at de danske versioner af Dvorak og Colemak ikke er imponerende, især fordi æ, ø og å er placeret besværligt.

Har du eksperimenteret med andre tastatur layouts end QWERTY? Hvordan har din erfaring været med at skrive på dansk med disse layouts? Skriv gerne en kommentar, eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis.

Kilder

http://gizmodo.com/why-we-still-use-qwerty-keyboards-even-though-theyre-a-1643855077

http://www.theatlantic.com/technology/archive/2013/05/the-lies-youve-been-told-about-the-origin-of-the-qwerty-keyboard/275537/

http://repository.kulib.kyoto-u.ac.jp/dspace/bitstream/2433/139379/1/42_161.pdf)

http://www.computerworld.dk/art/214040/her-er-it-branchens-mest-tossede-design-standarder

http://www.smithsonianmag.com/arts-culture/fact-of-fiction-the-legend-of-the-qwerty-keyboard-49863249/#4iZ1VfAhWpdq2XQV.99

Foto.

De hyppigste bogstaver på engelsk: https://en.wikipedia.org/wiki/Letter_frequency

(Mere om Remington-skrivemaskinen: https://en.wikipedia.org/wiki/Sholes_and_Glidden_typewriter)

Foto af Dvorak: https://en.wikipedia.org/wiki/Dvorak_Simplified_Keyboard

Foto af Colemak: https://wikimedia.org/wiki/File:KB_US-Colemak.svg