Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Kategori: Anker-effekten

At tænke – hurtigt og langsomt

Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:

Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.

Daniel Kahneman

Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.

Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.

Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:


Her skåler de to genier for deres samarbejde:

Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).

Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?

Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.

Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.

At tænke – hurtigt og langsomt

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:

System 1 (hurtig tænkning)

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad er 2 + 2?
  • Hvad synes du om Paris?
  • Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?

Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve  – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.


Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.

Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:

  • Det går hurtigt
  • Det sker automatisk
  • Processen er ubevidst

Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.

System 2 (langsom tænkning)

Et par spørgsmål:

  • Hvad er 22 x 17?
  • Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
  • Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?

Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.

System 2’s kendetegn:

  • Det er langsomt
  • Det kræver opmærksomhed
  • Processen er bevidst

Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.


Hvorfor vi har brug for System 1:

  • Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
  • Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.

Hvorfor vi har brug for System 2:

  • System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.

System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.

I den følgende sektion får du et overblik over fem af de mest væsentlige kognitive biases.

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:

Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.

Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.

Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.

Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:


Et par observationer:

  • Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
  • Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
  • Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
  • Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder, og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).

Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.

2. Ankereffekten

Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?

Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.

I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor meget mere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.

Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.

3. Når sandsynlighed snyder

Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?

A: D P D D P D

B: D D D P P P

Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).

4. Tilgængelighedsbias (availability bias)

Se på listen herunder med tidligere og nuværende danske politikere. Læg mærke til hvor meget dit parti er repræsenteret. Hvis der er en person du ikke kender, så bare hop videre – brug ca. 30 sekunder på at skimme listen igennem:

  • Pia Kjærsgaard
  • Anders Stjernholm
  • Lars Løkke Rasmussen
  • Helle Thorning-Schmidt
  • Christian Langballe
  • Benny Engelbrecht
  • Mette Frederiksen
  • Mads Fuglede
  • Marianne Jelved
  • Villum Christensen
  • Morten Messerschmidt
  • Margrethe Vestager
  • Hans Nicolai Andersen
  • Johanne Schmidt-Nielsen

Christiansborg

Besvar nu nedenstående spørgsmål:

Dette er en gentagelse af et eksperiment beskrevet i At tænke – hurtigt og langsomt. Der er flest mænd på listen, men der er flere kendte kvinder end kendte mænd på listen.

Når man besvarer spørgsmålet om hvem der er flest af, tænker man tilbage “Hvem kan jeg huske?”. Kvinderne er mest tilgængelige i hukommelsen, fordi de er mere kendte, hvilket snyder os til at tro, at der er flest kvinder på listen.

Da jeg skrev artiklen her, delte jeg eksperimentet med min Facebook-side. Gættene var jævnt fordelt: 32% gættede på mænd, 36% gættede på kvinder, og 32 gættede på lige mange). Det er ikke en overvældende effekt, men dog tankevækkende, at færre gættede på det korrekte svar, end hvis de havde gættet tilfældigt (så ville 33% have gættet korrekt). Du kan selv se i figuren herover om statistikken ændrer sig, i takt med at flere læsere gætter med.

To yderligere eksempler på tilgængeligheds bias:

  • Mange mennesker er bange for at rejse med fly, men trygge ved at køre bil, selvom flyrejser er mere sikre. Det er fordi flystyrt er mere tilgængelige i vores hukommelse end biluheld. Flystyrt er, på trods af deres sjældenhed, tilgængelige i hukommelsen, fordi de er dramatiske og får voldsom mediedækning.
  • Flere mennesker er bange for tornadoer end for at få asthma, selvom asthma slår langt flere mennesker ihjel.

5. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.

Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.

Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.

Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:

  1. Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
  2. Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
  3. Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:


Du kan læse mere om eksponeringseffekten i denne artikel.

Et par afsluttende ord

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.

En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.

For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.

Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Forslag til videre læsning

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.

Artikler fra min blog, som kredser lignende emner: 

Jeg vil desuden anbefale disse bøger:

… Og disse 4 artikler:

… Og disse 3 bonusser:

  • Denne podcast episode hvor Kahneman for nyligt blev interviewet af Krista Tippett
  • En video som Kahneman omtaler i bogen:

  • Kahneman’s TED Talk:

God fornøjelse!

The Wisdom of Crowds

“A single arrow can easily be broken, but many are indestructible.” – Genghis Khan

16329692546_d3ebecfef8_k

Foto: Mark Dries

For 109 år siden gik den britiske videnskabsmand Sir Francis Galton en tur. Han kom til en landsby hvor der blev afholdt en gættekonkurrence. En stor okse var udstillet. Konkurrencen gik ud på at gætte hvor meget oksen ville veje efter at den var blevet slagtet. 787 mennesker gættede. Vinderen fik sin præmie.

Galton samlede sedlerne med deltagernes gæt, tog dem med hjem, og regnede gennemsnittet af gættene ud. Gennemsnittet var 1.197 pund. Det rigtige svar var 1.198 pund.

Under rette omstændigheder gætter store grupper af mennesker fænomenalt. Effekten hedder The Wisdom of Crowds, og den er mulig fordi forskellige gæt udligner hinanden. Nogle gætter for højt, andre for lavt. Mange eksempler bekræfter effekten. Det mest kendte er Jelly Bean-eksperimentet. Her gik professor Jack Treynor rundt på en virksomhed med en stor krukke Jelly Beans, og spurgte 56 ansatte hvor mange der var i krukken. Det gennemsnitlige gæt var 871. Det korrekte svar: 850. I et lignende eksperiment, spurgte sociologen Hazel Knight de studerende i sin klasse hvor varmt de troede der var i lokalet. Gennemsligt gæt: 72,4 grader Fahrenheit. Korrekt svar: 72 (svarende til 22,22 celcius-grader).

Tre betingelser skal opfyldes for at effekten virker: antal, forskellighed og uafhængighed.

Antal

Nogle vil gætte for højt, og andre for lavt. Det viser sig at de to ting ofte udligner hinanden. Jo flere personer der gætter, jo mere nøjagtigt bliver det gennemsnitlige gæt.

Forskellighed

Wisdom of Crowds-effekten virker bedst når de mennesker der gætter er forskellige fra hinanden. Hvis de minder for meget om hinanden, har de en tendens til at begå de samme fejl.

Uafhængighed

Det er vigtigt at deltagernes gæt er uafhængige af hinanden. Hvis man hører en anden deltageres gæt, vil det påvirke én, så man kommer til at gætte tættere på hans tal, end man ellers ville have gjort. Det sker på grund af Anker-effekten, som du kan læse en artikel om her.

Brug Wisdom of Crowds til din fordel

Du kan udnytte effekten når du leder en gruppe der skal træffe en beslutning. Det gør du ved at sikre at betingelserne jeg nævnte før er opfyldt.

Få alle til at bidrage

Du har som regel ikke indflydelse på hvor mange personer, der er med i mødet. Men du kan påvirke hvor mange personer der siger noget under mødet. Du kan opfordre alle til at dele deres mening. Eller du kan lade ordet gå på skift fra person til person, så alle er nødt til at sige deres mening. På den måde øger du antallet af mennesker der bidrager til beslutningen.

Øg forskelligheden

Du øger automatisk forskelligheden når du opfordrer alle til at bidrage. Jo flere mennesker der siger noget under mødet, jo flere forskellige meninger kommer der frem. En anden måde at øge forskelligheden på, er at invitere nogle personer med til mødet som er så forskellige fra de andre deltagere som muligt. Det kan være gavnligt at høre hvad andre personer mener. Mennesker der minder om hinanden har de samme blind spots, og begår derfor de samme fejl.

Sørg for uafhængighed

Sørg for at Anker-effekten ikke snyder jer. Hvis en person starter med at sige sin mening højt, vil hendes mening blive anker for resten af mødet. Hendes mening vil derfor påvirke de andre deltagere. For at reducere Anker-effekten kan du bede alle om at tænke over hvad de mener, før der er nogen der siger sin mening højt. Det virker endnu bedre hvis de også skriver deres mening ned.

Konkurrencen med papirlapper

I går sluttede den konkurrence, der har kørt på bloggen her i maj. Det var både en konkurrence og et eksperiment der testede Wisdom of Crowds-effekten. I næste uge annoncerer jeg vinderen, det korrekte svar og gennemsnittet af alle gæt. Så finder vi ud af om Wisdom of Crowds-effekten virker på flyvende papirlapper.

Kilder

The Wisdom of Crowds af James Surowiecki (introduktion + kapitel 1)

Foto

5 metoder til at forbedre dit liv med Anker-effekten

“There is no truth. There is only perception.” – Gustave Flaubert

6150947537_67f989673e_o

Foto af Magnetismus (Flickr)

I starten af april skrev jeg en artikel for TJECK Magazine om Anker-effekten. Her er et kort indlæg om hvordan du kan bruge effekten til din fordel.

Først en kort forklaring. Hvis du har læst om Anker-effekten i min TJECK-artikel kan du roligt hoppe ned til næste overskrift.

Besvar følgende spørgsmål uden at bruge Google.

Er der over eller under 65 etager i Empire State Building i New York?

Her er et mere specifikt spørgsmål: Hvor mange etager er der i Empire State Building?

Tror du at tallet 65 fra spørgsmål 1 påvirker dit svar i spørgsmål 2? Det bør ikke have nogen betydning, men det har det. Lad os antage at du i spørgsmål 1 svarede ’over’ (tillykke, du gættede rigtigt). I spørgsmål 2 er 65 dit anker. Du tager udgangspunkt i 65 og justerer langsomt op indtil du mener at du har det rigtige svar. Adskillige undersøgelser viser at forsøgspersoner stopper for tidligt med at justere deres gæt. De gætter derfor for tæt på ankeret. I dette tilfælde vil det sige at de fleste sandsynligvis vil gætte for lavt (det rigtige svar er 102 etager). Du kan læse om forskningen bag Anker-effekten i den førnævnte artikel ved at trykke her.

1. Hjælp en syg ven

Det første råd kommer fra psykologen Shawn Achor. Forestil dig at du skal mødes med en ven, der er alvorligt syg. I mødes og du siger, ”hvordan går det?”

”Ad helvede til,” siger din ven, og der følger en lang forklaring, som du vidste ville komme. Du forstår vennens frustration, men samtalen bidrager ikke med noget positivt.

Det første, der bliver sagt i en samtale, fungerer som anker, og sætter tonen for resten af samtalen. Start derfor med at sige noget positivt. Sig at vennen ser godt ud, at vejret er godt eller ønsk ham tillykke med at FCK har vundet en kamp. Hvis din ven ser skidt ud, det regner og FCK lige har tabt, så del en sjov oplevelse du har haft. Én enkelt positiv kommentar i starten af samtalen, kan gøre hele den efterfølgende time til en bedre oplevelse for jer begge.

2. Spis sundt

Den første bid du tager fungerer som anker for resten af måltidet. Hvis du vil spise flere grøntsager, så sørg for at spise dem som det første. Undersøgelser viser at vi spiser næsten 50% mere af den ting vi starter med.

3. Bliv hørt

Sidder du i en gruppe, der skal til at tage en beslutning? Hvis du vil have stor indflydelse, så sørg for at være den første der taler. På den måde bliver din idé samtalens anker. Derfor påvirker den beslutningstagerne ekstra meget.

Hvis du leder et møde, og ikke ønsker at nogen skal have en urimelig fordel, så undgå anker-effekten. Det gør du eksempelvis ved at få alle beslutningstagere at skrive deres mening ned. Når de er opmærksomme på deres egen holdning påvirker anker-effekten dem mindre.

4. En mand går ind i en tøjbutik…

Forestil dig at du er sælger i en tøjbutik. En kunde kommer ind og siger at han er på udkig efter et jakkesæt og et bælte. Hvad viser du ham først? Hvis du er som de fleste sælgere, er det jakkesættet. På den måde bliver jakkesættets pris handlens anker. Når kunden netop har købt et jakkesæt til 2000 kroner, virker 400 for et bælte ikke så galt. Hvis kunden omvendt lige har overvejet om et nyt bælte virkelig er 400 kroner værd, så virker flere tusinde kroner for et jakkesæt som et urimeligt højt beløb.

Som køber kan du forsvare dig mod mekanismen ved at være opmærksom på det. Tænk især over det når du køber dyre ting som bil, hus eller gamle Anders And-blade. (I 2012 blev 18 Anders And blade solgt på auktion til 150.00 kroner). Nogle ejendomsmæglere starter med at fremvise 6 urimeligt dyre huse. Når køberen så ser hus nummer 7, virker det som et røverkøb. (“Det er da billigt i forhold til de andre, skat… Og det er også pænere!”)

5. Viljestyrke

Jeg har tidligere skrevet om viljestyrke og mental energi. Når vi træffer beslutninger eller løser problemer, bruger vi mental energi. Det er relevant i forhold til anker-effekten, fordi anker-effekten er stærkest når vi er udmattede. Når vi er ved at løbe tør for mental energi, tager vores intuition over for os. Og vores intuition bliver let snydt af anker-effekten. Sørg derfor for at du er veludhvilet og føler overskud, før du køber bil, hus eller Anders And-blade.

PS. Bloggens første konkurrence er i fuld gang. Du kan være med ved at gå ind på siden her. Det tager 1-2 minutter at være med.

Kilder

Undersøgelser viser at vi spiser næsten 50% mere af den ting vi starter med: Eat Move Sleep af Tom Rath, kapitel 23.

Anders And blade: http://www.b.dk/kultur/anders-and-blade-solgt-for-150.000-kr

Link til foto.

Anker-effekten

10416426886_c82c6721b7_k

Foto af: Beverley Goodman

Du kan læse min seneste artikel Anker-effekten på tjeck.dk. Artiklen handler om hvordan psykologiske ankre påvirker vores beslutninger.