Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Month: januar, 2020

januar 14, 2020

Gode nyheder: Sygdom koster færre liv

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

I 1330’erne begyndte bakterien Yersinia pestis at inficere mennesker i Asien[i]. Det resulterede i en grusom pest-epidemi, der senere blev kendt som Den Sorte Død. Lopper og rotter spredte pesten til Europa, hvor den dræbte over en tredjedel af befolkningen og lagde hele regioner øde[ii].

“Dødens Dans” af Harman Schedel (1493) (Wikimedia Commons[iii].)

Smitsomme sygdomme er en af de største menneskedræbere nogensinde[iv]. Den udvikling tog fart, da de første byer opstod for cirka 9.500 år siden[v]. Byer bragte mange fordele med sig, men de havde den ulempe, at de gjorde det nemt for smitsomme sygdomme at sprede sig[vi]. Sygdomme som pest, kolera, gul feber, kopper, malaria, mæslinger og tuberkulose har de seneste årtusinder kostet mange millioner mennesker livet.

Den sorte død er nok verdenshistoriens mest berygtede epidemi, men adskillige sygdomsudbrud har været lige så forfærdelige. Her er et par eksempler:

  • Et udbrud af kopper ramte Japan i 812, og udryddede i løbet af to år næsten halvdelen af landets befolkning[vii].
  • Et udbrud af kopper (som europæerne bragte med sig), ramte Mexico i 1520, og i løbet af 30 år omkom mere end 90% af landets befolkning[viii].
  • Den spanske syge (en slags influenza) spredte sig i 1918 til adskillige verdensdele, og kostede mere end 50 millioner menneskeliv … på under et år. (Til sammenligning anslås første verdenskrig at have kostet cirka 40 millioner menneskeliv).[ix]

Utallige epidemier har plaget menneskeheden de seneste årtusinder, men selv når det ikke var tilfældet, mistede mange mennesker livet på grund af sygdom.

Siden da er der sket store fremskridt. Hvornår har du sidst hørt om en epidemi, der kostede millioner af mennesker livet?

NUTIDENS VÆRSTE SYGDOMME

Smitsomme sygdomme er stadig et alvorligt problem i dag. Sygdomme som malaria og mæslinger koster hvert år millioner af mennesker livet — mange af dem børn. Heldigvis går udviklingen den rigtige vej. Smitsomme sygdomme slår færre børn ihjel i dag end for tyve år siden:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

 En af fortidens største dræbere, kopper, optræder ikke engang på grafen. WHO erklærede sygdommen for udryddet i 1980[x].

Antallet af mennesker, der dør er af HIV/AIDS, er faldet de sidste femten år:

Kilde: Our World in Data[xi]

 … og det samme gælder Malaria:

Kilde: Our World in Data[xii]

Den fremgang skyldes blandt andet udbredelsen af myggenet:

Kilde: Vox / WHO[xiii]

Nogle eksperter vurderer, at malaria muligvis vil blive udryddet helt i løbet af de kommende årtier[xiv].

Flere tiltag har medvirket til bekæmpelsen af smitsomme sygdomme. Nogle af dem har været simple, mens andre har været mere avancerede. De simple tiltag inkluderer bl.a. håndhygiejne, myggenet og rent drikkevand.

Milliarder af mennesker har fået bedre adgang til rent vand de seneste årtier. Man hører dog sjældent om det. Forestil dig, at du tænder dit TV og ser denne nyhed:

Ud fra en gennemsnitsberegning kunne den nyhed have været bragt hver eneste dag i årene 1990 – 2015[xv]. Man hører ikke om den positive udvikling, fordi den er gradvis og ikke særligt sensationel.

De mere avancerede tiltag, der har reddet mange liv, inkluderer piller, vaccination og antibiotika. Metoderne har det tilfælles, at de bygger på en grundlæggende forståelse for hvordan sygdomme opstår og spreder sig.

Den viden har reddet millioner, hvis ikke milliarder, af liv. For at forstå hvor den kommer fra, skal vi tilbage et østrigsk hospital, der i midten af 1800-tallet havde et forfærdeligt problem.

VIDEN REDDER LIV

Allgemeines Krankenhaus i Wien[xvi]

 I 1847 havde hospitalet Allgemeines Krankenhaus i Wien et alvorligt problem: mange fødende kvinder fik barselsfeber, der resulterede i dødsfald. Det var især tilfældet på den ene af hospitalets to afdelinger – og det mærkværdige var, at det var de riges afdeling, der led mest under problemet:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xvii] og Wikipedia[xviii].

 En ung læge ved navn Ignaz Semmelweis satte sig for at finde forklaringen. Han havde flere teorier. Kunne det være fordi kvinderne i overklassens afdeling fødte liggende på ryggen, mens kvinderne på den anden afdeling lå på siden? Semmelweis fik kvinderne på overklassens afdeling til også at ligge på siden, men det ændrede ikke på noget, så den forklaring blev udelukket. (Dette er et af de tidligste eksempler på en læge, der går videnskabeligt til værks ved at eksperimentere).

Semmelweis testede på lignende vis en række andre teorier, som heller ikke holdt stik. Da en af lægerne på hospitalet blev smittet med – og døde af – barselsfeber, efter at have obduceret liget af en kvinde, fik Semmelweis en ny idé:

Kunne barselsfeberen have noget med obduktioner at gøre?

Dér var årsagen til problemet – og nøglen til løsningen. Kvinderne fra overklassen blev tilset af læger, mens de andre kvinder kun havde råd til at blive tilset af jordmødre. Lægerne varetog andre opgaver end fødsler (bl.a. obduktioner), mens jordmødrene udelukkende hjalp til med fødsler.

Lægerne gik i nogle tilfælde direkte fra lighuset ind på fødegangen. Semmelweis’ hypotese var nu, at lægerne overførte noget fra ligene, som gjorde kvinderne syge. For at teste hypotesen, fik han lægerne til at vaske både deres hænder og operationsinstrumenter i en klor-opløsning. Det reducerede dødeligheden blandt de fødende til omkring én procent på begge afdelinger:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xix] og Wikipedia[xx].

Semmelweis’ eksperiment, reddede liv på hospitalet i Wien, men hans metode blev, på trods af at være veldokumenteret, ikke anerkendt i hans levetid. Semmelweis’ idé passede ikke ind i datidens paradigme — og videnskabelige eksperimenter havde ikke den anerkendelse, som de har i dag.

I begyndelsen af 1800-tallet, vidste man ikke hvordan bakterier spreder sig. Man vidste end ikke, at der findes bakterier. I stedet mente man dengang, at sygdomme spredte sig gennem lugt. (Lægestuderende på Københavns Universitet røg derfor cigar i klasseværelset, når de obducerede lig, for at beskytte sig mod lugten. Røgen i lokalet blev til tider så tæt, at man ikke kun se, hvad der foregik. Det resulterede i et rygeforbud — nok det første i Danmarkshistorien*).

*Det har jeg hørt, men det er ikke lykkes at bekræfte det – så tag cigarhistorien med det forbehold.

I løbet af 1800-tallet vandt teorien om bakterier frem, og hen mod århundredeskiftet, var den blevet en af lægevidenskabens grundpiller.

Semmelweis’ eksperiment har, sammen med andre opdagelser, reddet millioner af mødre fra at dø:

Kilde: Our World In Data[xxi].

 Udbredelsen af teorien om bakterier er en af hovedårsagerne til, at smitsomme sygdomme koster færre menneskeliv i dag end førhen.[xxii]

Historien om Ignaz Semmelweis er et af mine favoriteksempler på lægevidenskab, der redder liv. Men den er blot en dråbe i det hav af medicinske fremskridt, som du og jeg nyder godt af den dag i dag.

En af de andre succeshistorier er vaccination.

Vaccination redder liv

Ordet vaccine kommer fra ordet vacca (latinsk for ko). Navnet kommer af, at videnskabsmanden Edward Jenner i 1700-tallet hørte om malkepiger, der efter at have været smittet med kokopper var blevet immune overfor den dødbringende sygdom, kopper.[xxiii]

Jenner testede teorien ved at inficere raske mennesker med kokopper, for at se om det gjorde dem immune overfor kopper. Resultatet var en succes: efter at have været smittet med kokopper, blev folk immune overfor kopper.[xxiv]

Idéen om vaccination har imidlertid en lang historie bag sig. Nogle kilder hævder endda, at metoden blev brugt i Kina allerede før Kristi fødsel.[xxv]

Vaccination er et af de områder, hvor der er sket enorm fremgang de seneste årtier. Ifølge WHO fik 22% af alle børn i verden mindst én vaccination før deres 1-års fødselsdag i 1980. I 2016 var det firdoblet til 88%:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (introduktion).

Hvis vi kigger på difteri- kighoste- og stivkrampevaccination, ser de seneste to århundreders udvikling sådan ud:

Kilde: Our World In Data[xxvi].

Kapitlet her kunne hurtigt udvikle sig til en hel bog om medicinske gennembrud, men der er mange andre fremskridt, som jeg også vil nå at fortælle om. Derfor slutter jeg denne sektion af med en kort opsummering af fire gennembrud, der hver især har reddet millioner af menneskeliv:

Kilde: baseret på Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

Forebyggelse, behandling og udryddelse af smitsomme sygdomme, har de seneste århundreder reddet milliarder af mennesker fra en tidlig død.

Fraværet af sygdom bringer os imidlertid kun halvvejs mod et langt og sundt liv. Næste kapitel ser nærmere på noget, der er mindst ligeså vigtigt: ernæring.

Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[ii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon, side 21

[iii] https://en.wikipedia.org/wiki/File:Dancing_skeletons,_%27Dance_of_Death%27_Wellcome_L0006816.jpg

[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6 + Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1. Se også Wikipedia-siden her.

[v] Mindre byer opstod allerede 7.500 år f.Kr.; mere komplekse samfund opstod omtrent 3.000 år f.Kr. – https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_city & https://courses.lumenlearning.com/boundless-sociology/chapter/urbanization-and-the-development-of-cities/

[vi] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[vii] A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon (side 21)

[viii] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ix] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[x] Wikipedia.

[xi] ourworldindata.org/hiv-aids

[xii] https://ourworldindata.org/malaria

[xiii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[xiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3.

[xv] Progress af Johan Norberg, kapitel 2.

[xvi]  Billede: https://geschichte.univie.ac.at/de/artikel/das-alte-allgemeine-krankenhaus-altes-akh

[xvii] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xviii] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xix] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xx] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xxi] https://ourworldindata.org/maternal-mortality

[xxii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6.

[xxiii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxvi] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

Skriv en kommentar
januar 13, 2020

Gode nyheder: Mennesker lever længere

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Livet er, som Benny Andersen skrev, ikke det værste man har. Et langt liv er derfor heller ikke det værste, man kan tænke sig. De seneste århundreder er den forventede levealder mere end fordoblet i samtlige verdenshjørner:

Kilde: Our World in Data[i]

Grafen går kun tilbage til 1770, men andre kilder tyder på, at den forventede levealder har ligget på omtrent 29-35 år siden 1500-tallet, og at Europa og Amerika har ligget i den høje ende af det spektrum[ii]. Jo længere man går tilbage, jo mere usikre bliver tallene, men de tal, der findes, tyder på, at levealderen har ligget omkring dette niveau størstedelen af menneskets historie[iii].

Som du kan se på grafen ovenover, er der siden årtusindskiftet især sket fremskridt i Afrika. I nogle af de afrikanske lande har fremgangen været så voldsom, at den forventede levealder i løbet af et årti steg med mere end ti år[iv]. Johan Norberg skriver i bogen Progress[v]:

*Oversættelse: Den forventede levealder i Kenya steg med næsten ti år mellem 2003 og 2013. Efter at have levet, elsket, og kæmpet i et årti, havde den gennemsnitlige Kenyaner ikke mistet et eneste liv af sin resterende livstid. Alle var blevet ti år ældre, men alligevel var døden ikke kommet et skridt nærmere.

Man skal dog passe på med et begreb som “den gennemsnitlige person”. Det at den forventede levealder stiger mere end ti år, betyder ikke nødvendigvis, at det er sådan for alle. Det betyder end ikke, at det er tilfældet for de fleste.[vi]

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det dog en enorm fremgang – og der har været mange fremskridt om at gøre den udvikling mulig. Et af de fremskridt er, at langt færre børn dør.  

BØRNEDØDELIGHED: FÆRRE BØRN DØR

Intet er mere tragisk end at miste sit barn. Før den industrielle revolution var det imidlertid almindeligt. For 200 år siden omkom mere end hvert tredje barn, før det fyldte fem år. I dag får næsten alle børn lov til at opleve deres femårs fødselsdag. Grafen herunder viser udviklingen i Danmark:

Kilde: Our World in Data[vii]

Den positive udvikling er heldigvis ikke begrænset til Danmark. Mange fattige lande har været længe om at nå dertil, men de seneste 100 år er de begyndt at indhente resten af verden:

Kilde: Our World in Data[viii]

Flere børn overlever i dag end nogensinde før. Grafen på næste side viser, hvordan børns chance for at få lov til at opleve deres femårs fødselsdag, er steget de seneste århundreder.

Kilde: Our World in Data[ix]

Et par tanker:

  • Graferne går igen kun tilbage til år 1800, men andre kilder indikerer, at det ikke har været bedre tidligere i menneskets historie. I jæger-samler samfund døde cirka en femtedel, i løbet af deres første år, mens cirka halvdelen døde før de bliver voksne[x].
  • Vi kunne næsten stoppe diskussionen om, hvorvidt verden bliver bedre her. Forestil dig, at du skulle vælge hvilken tidsalder du skulle fødes i. I nutiden er din overlevelse næsten garanteret; i år 1800 var den værre end i russisk roulette.
  • Nutiden er ikke kun bedre for dine egne overlevelses-chancer. Din risiko for at miste et barn, er også lavere i dag end nogensinde før.

Den lave forventede levealder på omkring 30 år, som var kendetegn for fortiden, skyldtes ikke at ingen blev ældre, men at de mange døde børn trak gennemsnittet ned. Grunden til at nutidens levealder er så høj, er således at næsten alle børn overlever.

Men det er ikke den eneste grund.

Nedenstående graf viser den forventede levealder i England og Wales, for forskellige aldersgrupper:

Kilde: Our World in Data[xi]

Stigningen er mest markant for de yngste. Men uanset hvilken alder man taler om, har nutidens mennesker gennemsnitligt flere år tilbage end vores forfædre havde.

Man skulle tro, at denne fremgang ville få selv den mest hardcore skeptiker til at danse cha-cha-cha af ren og skær begejstring.

Men så nemt er det ikke:

Heldigvis er det ikke tilfældet. Som nedenstående grafer viser, har vi ikke bare flere år, men også flere gode år[xii]:

I Danmark er levealderen højere, men bortset fra det, er mønsteret omtrent det samme som på grafen herover.

Nutidens mennesker lever dobbelt så længe som vores forfædre gjorde. Under en tiendedel så mange børn dør. Den udvikling er blevet båret frem af en række andre fremskridt. Menneskeheden er de seneste århundreder begyndt at vinde kampen over flere af de problemer, der historisk har kostet mange livet, eksempelvis krig, mord, sult, sygdom, fattigdom og ulykker.

De kommende indlæg zoomer ind på disse fremskridt, og udforsker hvordan de hver især har gjort verden til et bedre sted.

Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] ourworldindata.org/life-expectancy

[ii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3. Kan varmt anbefale denne bog. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[v] Progress af Johan Norberg, kapitel 2. Kan varmt anbefale denne bog.

[vi] Årsagen kunne eksempelvis være, at langt færre børn dør. Det er noget, der gør en stor forskel for den forventede levealder, men det er ikke nødvendigvis noget, der betyder at nulevende voksne mennesker i landet, kan forvente at leve betydeligt længere. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[vii]  ourworldindata.org/child-mortality

[viii]  ourworldindata.org/child-mortality

[ix]  ourworldindata.org/child-mortality

[x] Enligthenment Now, kap. 5

[xi] https://ourworldindata.org/life-expectancy

[xii] https://ourworldindata.org/life-expectancy

Skriv en kommentar
januar 4, 2020

Gode nyheder: Derfor er det vigtigt at høre om det, der går godt

Dit verdensbillede er som et puslespil. For at det kan være korrekt, skal alle brikker med — både de positive og de negative:

De røde brikker får allerede meget opmærksomhed. Det giver mening: Global opvarmning og truet biodiversitet er vigtige problemstillinger, som fortjener meget opmærksomhed. Det samme gør forurening af verdenshavene, immigrationskrisen, stigende ekstremisme, og en lang række andre problemstillinger, som enten allerede gør verden til et dårligere sted, eller truer med at gøre det

Men ofte er der så meget fokus på negative nyheder, at de positive udviklinger helt bliver glemt. Resultatet er, at mange tror, at det går dårligere i verden, end det faktisk gør. Den negativitet kan føre til håbløshed – og kan derved blive en selvopfyldende profeti.

Derfor er det vigtigt at inkludere positive nyheder i sit verdensbillede. Med det i tanke, skrev jeg sidste år en kort bog om væsentlige udviklinger, der har gjort verden bedre. Den fremgang, som bogen fokuserer på, udgør en vigtig del af historien om, hvordan det går i verden.

De kommende uger og måneder, vil jeg dele uddrag fra bogen. Jeg håber at disse kommende indlæg kan bidrage til at give dig et mere nuanceret verdensbillede — og en følelse af, at det hele ikke går så skidt, som man ofte hører.

Vil du have mine bedste artikler? Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

 

Skriv en kommentar