Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Kategori: Forskning

december 15, 2017

At tænke – hurtigt og langsomt

Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:

Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.

Daniel Kahneman

Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.

Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.

Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:


Her skåler de to genier for deres samarbejde:

Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).

Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?

Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.

Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.

At tænke – hurtigt og langsomt

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:

System 1 (hurtig tænkning)

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad er 2 + 2?
  • Hvad synes du om Paris?
  • Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?

Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve  – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.


Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.

Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:

  • Det går hurtigt
  • Det sker automatisk
  • Processen er ubevidst

Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.

System 2 (langsom tænkning)

Et par spørgsmål:

  • Hvad er 22 x 17?
  • Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
  • Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?

Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.

System 2’s kendetegn:

  • Det er langsomt
  • Det kræver opmærksomhed
  • Processen er bevidst

Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.


Hvorfor vi har brug for System 1:

  • Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
  • Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.

Hvorfor vi har brug for System 2:

  • System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.

System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.

I den følgende sektion får du et overblik over fire af de mest væsentlige kognitive biases.

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:

Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.

Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.

Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.

Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:


Et par observationer:

  • Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
  • Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
  • Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
  • Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).

OPDATERING 4. JUNI 2019. Herunder er en opsummering af resultaterne fra alle de foredrag, hvor jeg har udført dette eksperiment:

System 1 og 2 - taenke hurtigt og langsomt - Confirmation bias - irrationel - bekraefte hvad men vil vide

Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.

2. Ankereffekten

Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?

Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.

I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor meget mere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.

Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.

3. Når sandsynlighed snyder

Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?

A: D P D D P D

B: D D D P P P

Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).

4. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.

Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.

Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.

Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:

  1. Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
  2. Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
  3. Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:


Du kan læse mere om eksponeringseffekten i denne artikel.

Et par afsluttende ord

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.

En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.

For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.

Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Forslag til videre læsning

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.

Artikler fra min blog, som kredser lignende emner: 

Jeg vil desuden anbefale disse bøger:

… Og disse 4 artikler:

… Og disse 3 bonusser:

  • Denne podcast episode hvor Kahneman for nyligt blev interviewet af Krista Tippett
  • En video som Kahneman omtaler i bogen:

  • Kahneman’s TED Talk:

God fornøjelse!

Skriv en kommentar
maj 27, 2017

Flow

’Flow’ opstår når man fordyber sig i en opgave. Det føles godt at være i flow – og samtidigt er det produktivt. Der er flere kriterier som skal opfyldes for at komme i flow. En af de mest grundlæggende ting er, at sværhedsgraden af den opgave du arbejder på, skal matche dine evner. Hvis opgaven er for svær, opstår der angst og utilstrækkelighed; hvis den er for nem, opstår der kedsomhed.

Mere

Jeg anbefaler følgende resurser fra Mihaly Csikszentmihalyi, som er verdens førende forsker inden for flow:

  • Hans TED Talk – her får du en generel introduktion til flow.
  • Bogen Flow – En dybdegående introduktion til den videnskab som ligger bag begrebet.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar
september 19, 2016

Sådan øger du dine medarbejderes motivation

Har du brug for at skabe motivation på arbejdspladsen? Få nogle tips i denne artikel, som bygger på den research, jeg lavede til min kandidat-afhandling.

Skriv en kommentar
august 7, 2016

Når hjernen bliver snydt

Untitled2
Optiske illusioner – når vores øjne bliver snydt

Se på figuren herover. Hvilket felt er mørkest: A eller B? Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Illusionen opstår fordi Felt A er omringet af lyse felter, mens Felt B er omringet af mørke felter. Personligt kunne jeg ikke få mig selv til at tro på, at de to felter har samme farve. Derfor tjekkede jeg efter på gammeldags manér. Hvis du er skeptiker ligesom mig, kan du klippe et lille gækkebrev, og holde op til skærmen, så du kun kan se Felt A og Felt B. Så vil du se at de to felter har samme farve. (Advarsel: Det kan ikke anbefales at gøre dette i offentligheden.)

Du har måske set illusionen før, og ellers har du formentligt set andre optiske illusioner. Det er efterhånden almindeligt kendt, at vores øjne nogle gange bliver snydt. Hvad færre ved er, at det samme sker for vores hjerne.

Psykologiske illusioner – når hjernen bliver snydt

Forestil dig at du er med i et psykologisk eksperiment fra 1974. Din opgave er at gætte en persons profession ud fra en beskrivelse givet af hans nabo. Her er beskrivelsen: “Steve er meget genert og indadvendt. Han interesserer sig ikke for verden omkring ham, men han er altid hjælpsom. Han er detaljeorienteret, og har en god ordenssans.”

Steve er tilfældigt udvalgt fra den amerikanske befolkning. Det eneste du ved om ham er de oplysninger du netop har fået. Her er spørgsmålet: Er det mest sandsynligt, at Steve er bibliotekar eller bondemand? Tænk over det et øjeblik. Hvad ville du svare?

Hvis du er som størstedelen af deltagerne i eksperimentet, gætter du på at Steve er bibliotekar. Hans personlighed passer perfekt på stereotypen af en bibliotekar. Svaret er forkert. Det er mere sandsynligt, at Steve er bondemand.

Der er noget de fleste glemmer at tænke over. Beskrivelsen ovenfor er alt vi ved om Steve. Men for at svare på spørgsmålet, skal populationen som Steve kommer fra, tages i betragtning. I 1970’erne var der 20 gange så mange mandlige bondemænd, som mandlige bibliotekarer i USA. Derfor er sandsynligheden størst for, at Steve er bondemand, selvom beskrivelsen passer bedre på stereotypen af en bibliotekar. Eksperimentet er blevet gentaget i andre versioner, med samme resultat.

Hvorfor bliver hjernen snydt?

Du træffer mange beslutninger hver dag. Mennesker har ikke mentale resurser til at være bevidste om alle de beslutninger vi tager. Derfor er vi afhængige af intuitiv tænkning. Den menneskelige intuition har gennem millioner af år udviklet sig til at have stor præcision.

Langt de fleste af vores ubevidste antagelser er hensigtsmæssige. Men nogle gange føles en antagelse korrekt, selvom den er forkert. Når det sker, er vi ofre for psykologiske illusioner. Resultatet fra eksperimentet med Steve, opstår fordi der sker en psykologisk illusion.

Sådan undgår du at blive snydt

Første skridt i kampen mod psykologiske illusioner er bevidsthed. Ved at kende til hjernens svagheder, skaber du en mulighed for at kompensere for dem. De seneste 50 år, har psykologiske eksperimenter kortlagt hvordan den menneskelige hjerne bliver snydt, samt hvorfor det sker. Jeg har skrevet om flere psykologiske illusioner, eksempelvis:

På Wikipedia kan du desuden finde en oversigt over ‘cognitive biases‘, som er fagtermet for psykologiske illusioner. Hvis du vil i dybden med psykologiske illusioner, anbefaler jeg bogen Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman.

I de senere år er der lavet forskning om hvordan man undgår at blive snydt af psykologiske illusioner. Hvis der er interesse for det, vil jeg skrive om det her på bloggen. Indtil da kan jeg anbefale følgende artikler:

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksperimentet med “Steve” kommer fra: Tversky, A., & Kahneman, D. (1974). Judgment under uncertainty: Heuristics and biases. science, 185(4157), 1124-1131.

Link til illustration.

En version af denne artikel optræder på foredragsportalen.dk.

Skriv en kommentar
januar 12, 2016

En måling kan ændre alt

14296912543_3f5fbcf677_b

Foto: Sonny Abesamis

Hawthorne-effekten

I 1920’erne foretog Western Electric Company en række undersøgelser på deres fabrik i Hawthorne. Målet var at finde ud af hvordan fysiske rammer påvirkede produktiviteten. En af undersøgelserne omhandlede lysstyrken i produktionshallerne. Man øgede lysstyrken i en hal, og efterfølgende steg produktiviteten. Lektionen var, at stærkere lys fører til højere produktivitet. Dette viste sig dog at være en forhastet konklusion.

I 1950’erne gennemgik Henry Landsberger resultaterne fra Hawthorne-undersøgelsen. Han opdagede noget mærkeligt. Det var korrekt at produktiviteten steg i hallen med forbedret lys. Det mærkelige var at produktiviteten også var steget i en anden hal, hvor man havde reduceret lysstyrken. Det gav ikke mening. Hvis stærkere lys medfører højere produktivitet, bør svagere lys medføre lavere produktivitet.

Forklaringen er at produktivitetsstigningen i de to produktionshaller ikke havde noget med lysstyrken at gøre. Det afgørende var, at medarbejderne vidste, at deres indsats blev målt. Det i sig selv, fik dem til at arbejde hurtigere. Undersøgelsen har lagt navn til Hawthorne-effekten. Effekten opstår i situationer hvor menneskers adfærd bliver påvirket af bevidstheden om at blive observeret. Det er vigtigt for samfundsvidenskabelige forskere at tage højde for effekten når de laver eksperimenter, fordi de ellers risikerer at drage forkerte konklusioner. Hawthorne-effekten er god for dig at kende, fordi den kan gøre det lettere at nå dine mål.

Sådan undgår forskere at blive snydt af effekten

For at redegøre for Hawthorne-effekten, inddeler samfundsvidenskabelige forskere typisk deltagerne i deres eksperimenter, i forsøg- og kontrolgrupper. Forestil dig at vi gentager undersøgelsen på Hawthorne-fabrikken. Vi inddeler medarbejderne i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. De to grupper sidder i hver sin hal. Vi måler begge gruppers produktivitet, og begge grupper ved, at de bliver målt.

I forsøgsgruppen øger vi lysstyrken; i kontrolgruppen ændrer vi intet. Hvis produktiviteten stiger i forsøgsgruppen, men ikke i kontrolgruppen, er årsagen sandsynligvis ændringen i lysstyrke, da det er den eneste forskel på de to grupper. Hvis produktiviteten stiger lige meget i begge haller, har lysstyrken ikke spillet nogen rolle. Derfor er årsagen sandsynligvis Hawthorne-effekten.

Når samfundsvidenskabelige undersøgelser og psykologiske eksperimenter bruger forsøgs- og kontrolgrupper, er det ofte for at kunne redegøre for Hawthorne-effekten. Tilsvarende, bruger man i medicinske studier forsøgs- og kontrolgrupper for at kunne redegøre for placebo-effekten.

Brug Hawthorne-effekten i dit liv

Et af mine yndlingscitater kommer fra Peter Drucker: ‘Det vi måler, bliver prioriteret’. I eksperimentet på Hawthorne-fabrikken, målte man produktiviteten. Denne måling fik produktiviteten til at stige. Når mennesker ved at noget bliver målt, fokuserer vi automatisk på det. Det kan du bruge til din fordel.

Hvis du vil have noget eller blive bedre til noget, kan du gøre det lettere for dig selv ved at måle det.

Når et nyt år starter, ønsker mange danskere at komme i form. For at gøre det nemmere for dig selv, kan du bruge tracking, som ganske enkelt betyder, at du måler hvor meget du træner. Det er hurtigt og nemt, og når du gør det, påvirker Hawthorne-effekten dig til at prioritere din træning.

Du kan gøre det på flere forskellige måder. En simpel måde er at skrive ned i en journal eller på din smartphone hvor mange gange du træner hver uge. Jeg bruger app’en ‘Way of Life’, men der findes flere alternativer. Du kan gøre tracking mere effektivt ved at aftale med en person du stoler på, at du hver uge fortæller hende hvor mange gange du har trænet. Ingen undskyldninger eller forklaringer. Hvis du finder en ven som du respekterer, og ikke vil skuffe, vil det påvirke dig til at tage din træning mere seriøst.

Du kan gøre det samme med andre mål. Et klassisk eksempel er at diætister får deres klienter til at notere alt hvad de spiser. Eller får dem til at tage billeder af det. Det er effektivt fordi det fjerne skyklapperne og gør det sværere at lyve for sig selv.

Jeg bruger selv tracking til at skabe bevidsthed om skrivning, træning og meditation. Hvad er dit vigtigste mål for det kommende år? Og Hvordan kan du bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det? Del gerne i en kommentar hvad dit mål er, og hvordan du vil bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det. Hvis du ikke ved hvordan du kan bruge tracking til at nå målet, kommer jeg gerne med et forslag.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

Kilde til foto.

Skriv en kommentar
december 4, 2015

Hukommelse: Din hjerne skaber falske minder

Har du nogensinde oplevet, at en anden person husker en begivenhed anderledes end dig? Når det sker, er det naturligt at undre sig over hvorfor andre husker forkert (du husker selvfølgeligt selv rigtigt). Hukommelsen kan svigte på to måder. Den mest kendte er glemsomhed. Men hukommelsen snyder på en farligere måde. Nogle gange husker man ting, der aldrig er sket.

Husker du denne scene fra Matador?

Mange der har set Matador husker en scene hvor Lærer Andersen står på en altan i hvid natskjorte og skriger. Der er bare et problem. Scenen har aldrig fundet sted. Den er derimod beskrevet i samtaler mellem Misse Møhge og Hans Christian. Når man hører spændende dialog, danner man indre billeder, og disse billeder kan være svære at skelne fra virkeligheden. Der er et lignende eksempel i Psycho. Mange kan huske det røde blod fra scenen på badeværelset. Der er bare et problem: Filmen er i sort/hvid.

Mange husker ting, der aldrig er sket

Tænk tilbage på en dag i sommers hvor det var godt vejr. Hvad kan du huske fra dagen? De detaljer man husker, når man tænker tilbage, er ofte ren fiktion. Når du skaber minder, gemmer hjernen ikke alle detaljer i din hukommelse. Den gemmer blot et stikord, og nogle få detaljer. Når man finder sine minder frem, hvad gør hjernen så med alle de detaljer den ikke har gemt? Den digter. Hvis din idé om en solrig sommerdag er, at solsorterne synger, og at der dufter af nyslået græs, er det sandsynligt at du vil mindes disse ting når du finder dit minde fra i sommers frem, uanset om de var tilstede den specifikke dag som du tænker tilbage på.

Minder i forandring: Hukommelsen fungerer ikke som man tror

Psykologen Elizabeth Loftus har vist, at den menneskelige hukommelse fungerer anderledes end man skulle tro. De fleste tror, at hukommelsen virker som en videoptager. Man oplever noget, og gemmer det i sin hukommelse. Når man tænker på et minde, finder man det frem, ligesom man ville gøre hvis man fandt et videoklip frem på sin smartphone. Men sådan virker hjernen ikke. Hukommelse ændrer sig med tiden, eksempelvis når man får ny information. Det har Loftus demonstreret i videnskabelige eksperimenter.

Videnskabeligt eksperiment: Hukommelsen snyder

I et eksperiment fra 1974, testede Loftus 45 forsøgspersoners hukommelse i forbindelse med trafikuheld. Forsøgspersonerne så korte videoklip af 7 trafikuheld, og blev bedt om at vurdere bilernes hastighed. Forsøgspersonerne blev herefter inddelt i fem grupper, og udspurgt på forskellige måder. Nogle blev spurgt: “About how fast were the cars going when they hit each other?” For andre forsøgspersoner var ordet ‘hit’ blevet erstattet med et af følgende ord: smashed, collided, bumped eller contacted.

Ordene påvirkede forsøgspersonernes svar. Jo voldsommere et ord der blev brugt, jo hurtigere mente forsøgspersonerne at bilerne havde kørt. Grafen herunder viser hvor hurtigt forsøgspersoner, der blev spurgt på forskellige måder, anslog hastigheden til at være.

Et opfølgende eksperiment, der viser at hukommelsen snyder

I et opfølgende eksperiment så 150 forsøgspersoner et filmklip af en bil der kom kørende på en landevej. Klippet varede et minut, og sluttede med et trafikuheld. De 150 personer blev inddelt i 3 grupper: en hit-gruppe, en smashed-gruppe og en kontrol-gruppe. Hit-gruppen blev spurgt: ‘how fast were the cars going when they hit each other?’. Smashed-gruppen blev spurgt: ’how fast were the cars going when they smashed each other?’ Kontrolgruppen blev ikke stillet noget spørgsmål.

En uge senere stillede Loftus forsøgspersonerne 10 spørgsmål. Et af spørgsmålene var: ‘Så du noget knust glas?’. Tabellen herunder viser hvor mange personer i hver gruppe, der mente at have set knust glas i videoklippet.

Der var intet knust glas i filmklippet. Alligevel kunne nogle forsøgspersoner i hver gruppe huske at have set knust glas. Antallet var størst i smashed-gruppen, der var blevet adspurgt med det mest voldsomme ordvalg. Eksperimentet indikerer, at den menneskelige hukommelse kan forandres, som følge af ny information.

De to undersøgelser er blevet kritiseret, blandt andet fordi alle forsøgspersonerne var studerende. Et andet kritikpunkt er, at undersøgelsen benyttede videoklip. Måske ville folk reagere anderledes når der er mere på spil, eksempelvis hvis de overså et rigtigt trafikuheld.

Husk at hukommelsen snyder

Falske minder kan have stærke konsekvenser, især i retssager med øjenvidner. Det har den danske film ‘Jagten’ vist. Spring ned til næste afsnit hvis du vil undgå spoilers. I Jagten bliver pædagogen Lucas, spillet af Mads Mikkelsen, anklaget for at have begået seksuelt overgreb på sin bedste vens datter. Det starter med at pigen fortæller en løgn, fordi hun er sur. Men i løbet af filmen begynder hun selv at tro på løgnen. Det får uoprettelige konsekvenser for Lucas, selv efter hans uskyld bliver bevist. Det er slemt når mennesker bliver uskyldigt anklaget i film, men tragisk når det sker i virkeligheden.

Det er vigtigt at huske den menneskelige hjernes begrænsninger. Falske minder opstår uden at man selv er klar over det. Derfor er det vigtigt at politi og andre involverede i straffesager ikke påvirker øjenvidner gennem deres ordvalg.

Hvordan kan du bruge denne viden i dit liv? Det første skridt er bevidsthed. Vær opmærksom på din hjernes begrænsninger. Husk at din hukommelse snyder. Din hjerne er ikke som en videooptager. Nogle minder bliver glemt, andre ændrer sig, og nogle minder er fiktion. Hvis du oplever noget, som er vigtigt for dig at huske, er det en god idé at skrive det ned. Minderne kan ændre sig i din hjerne, men ikke på papir. 

Opdatering 20. juni 2018: Malcolm Gladwell har for nyligt udgivet to podcastepisoder om, at hukommelsen snyder. Her fortæller han om flere slags undersøgelser, der viser at hukommelsen ikke virker som et videoklip, men at nye oplevelser får gamle minder til at ændre sig. Du kan finde episoderne her: episode 1 – episode 2.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Loftus, E. F., & Palmer, J. C. (1974). Reconstruction of automobile destruction: An example of the interaction between language and memory. Journal of verbal learning and verbal and, 13(5), 585-589.

Du kan lære mere om Elizabeth Loftus’s forskning ved at se hendes TED Talk.

Link til foto.

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

Skriv en kommentar
november 6, 2015

Én grund er bedre end to

Hvis man har svært ved at sige nej, eller prøver at overbevise andre om hvorfor man har ret, nævner de fleste så mange grunde som muligt. Det er en dårlig idé. Ofte er én grund bedre end to.

7417267034_62252ef809_h

Foto: Nicolas Raymond

Forestil dig, at du bliver inviteret til fest hos en ven. Du har ikke tid, fordi du mangler at færdiggøre en vigtig opgave. Du har det dårligt med at sige nej, og vil derfor fortælle, at du gerne vil med, men ikke kan. Du frygter, at din ven ikke vil forstå, at opgaven er vigtigere end festen. Derfor giver du så mange gode grunde som du kan komme i tanke om til, at du umuligt kan tage med. Du nævner din vigtige opgave, og tilføjer at du er lidt sløj, ikke har haft nok tid med din familie på det seneste, og at du har lovet at hjælpe med at rydde huset op. Det hele er sandt. Alligevel havde det været stærkere kun at fortælle din primære grund.

Fire grunde bør veje tungere end én, men det er ikke altid tilfældet. Videnskabelige eksperimenter fra Israel, Schweiz og Sverige kan hjælpe os til at forstå hvorfor.

To grunde til at komme til tiden

I byen Haifa i Israel, har børnehaverne et problem, som vi også kender i Danmark: Forældrene henter ofte deres børn for sent. Derfor indførte man i år 2000 en bødeordning på nogle børnehaver i byen. Hvis forældre kom mere end ti minutter for sent kostede det 10 israelske shekels, svarende til cirka 17 danske kroner. Prisen var pr. barn, og pr. gang man kom for sent.

To forskere fra The University of Chicago samlede statistik fra børnehaverne før og efter indførelsen af bødeordningen. Til stor forbavselse blev tendensen til at komme for sent forværret af bødeordningen.

Før bødeordningen var der én grund til at hente sine børn til tiden: Sociale normer. Det var tarveligt overfor pædagogerne og børnene at komme for sent. Bødeordningen gav forældrene en ny grund til at komme til tiden. Men den nye grund fjernede fokus fra den oprindelige grund, og det var problematisk, fordi den nye grund ikke var lige så stærk som den oprindelige grund. Forældrene opfattede det ikke længere som uacceptabelt at komme for sent, men derimod som en ting de kunne tillade sig fordi de betalte for det.

To grunde til at acceptere atomaffald

I 1990’erne havde Schweiz svært ved at bortskaffe atomaffald. En mulig løsning var at skabe atomaffaldspladser i forskellige regioner. Men ville befolkningen acceptere det? En undersøgelse viste at 50% ville. Som nogle sagde: Der er nødt til at findes en løsning på problemet.

I en opfølgende undersøgelse, ville man se hvordan det påvirkede befolkningen, hvis man betalte dem for at have atomaffald i deres regioner. Her tilbød man respondenter en årlig betaling svarende til seks ugers løn (beregnet fra landets gennemsnitsløn). Kun 25% sagde ja.

Før der blev tilbudt penge, var der én grund til at acceptere opbevaringen af atomaffald: Følelsen af ansvar (at man så nødvendigheden i at hjælpe sit land). De der blev lokket med penge, havde to grunde: Følelsen af ansvar, og muligheden for at tjene penge. Ligesom det var tilfældet med de israelske børnehaver, fjernede den nye grund fokus fra den oprindelige grund. Sammen var de to grunde svagere end den oprindelige grund i sig selv.

Effekten er blevet vist i andre videnskabelige undersøgelser. I en svensk undersøgelse tilbød man nogle personer 50 svenske kroner for at donere blod, mens andre fik at vide at det var frivilligt. Dem der ikke blev tilbudt penge var mest tilbøjelige til at donere blod.

Når én grund er bedre end to

For mange grunde lyder som dårlige undskyldninger. Ligesom i undersøgelserne fra Israel, Schweiz og Sverige, kan ekstra argumenter gøre dit budskab mindre overbevisende. Næste gang du må afvise en invitation, eller forklare din side af sagen, så overvej om din stærkeste grund vil vægte tungere hvis den står alene. Selvfølgelig har man af og til flere gode grunde, så her er en tommelfingerregel: Nævn de grunde der oprigtigt har betydning for dig, og drop dem du nævner for at være overbevisende. Én grund er ofte bedre end to.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Bøder i Haifa, Israel: Gneezy, U., & Rustichini, A. (2000). Fine is a price, a. J. Legal Stud., 29, 1.

Atom-affald i Schweiz: Schwartz, B., Sharp, K. (2011). Practical Wisdom, Riverhead Books. Kapitel 10.

Link til foto.

Opdatering 3. november 2017: Her er en videnskabelig artikel, der udforsker emnet nærmere: Mixed reasons, missed givings: The costs of blending egoistic and altruistic reasons in donation requests

Skriv en kommentar
september 30, 2015

Bliver kvinder smukkere hvis du ser dem flere gange?

Her er den seneste artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

2634625281_1cfd0c6eb1_o

Foto: Rafael Amado Deras

Da jeg var 15 år, havde jeg plakater med flotte motiver på mit værelse. Okay, alle motiverne var kvindelige modeller.

Som de fleste teenagedrenge, kunne jeg godt lide at kigge på smukke kvinder, selvom jeg ikke turde snakke med dem. Min favorit var et billede af den svenske model Victoria Silvstedt, i sort lingeri. Plakaten hang der et par år, og jo mere jeg kiggede på den, jo smukkere blev hun. Hvordan kan det være?

Jeg har før hørt, at kvinder ældes som god vin, men her var der tale om en plakat. Billedet af Victoria Silvstedt forandrede sig ikke, men alligevel blev det smukkere. Jeg forstod først hvorfor, mange år efter, da jeg hørte om et eksperiment med fire lige smukke kvinder.

Fire lige smukke kvinder

I 1990 lavede to forskere fra University of Pittsburgh et eksperiment med 130 studerende. Forskerne hyrede fire kvindelige skuespillere, der var lige smukke (baseret på ratings fra andre studerende). De fire kvinder var til stede ved nogle forelæsninger i løbet af semesteret. De tog noter, men deltog ikke aktivt i undervisningen. Kvinderne var til stede henholdsvis 15, 10, 5 og 0 gange.

Ved slutningen af semesteret vurderede de studerende kvindernes skønhed. Jo flere gange en kvinde havde været til stede, jo bedre bedømmelse fik hun. Hende der havde været der 15 gange fik førstepladsen, mens hende der ikke havde besøgt klassen blev vurderet som mindst attraktiv.

Tyrkiske ord og kinesiske tegn

Psykologer kalder fænomenet ‘eksponerings-effekten’. Jo flere gange man ser noget, jo bedre kan man lide det. Eksperimentet er blevet udført i forskellige versioner. I et eksperiment indrykkede man annoncer med tyrkiske ord i studenterbladet på University of Michigan. Efter et par uger samlede man en liste med ordene, og spurgte bladets læsere om hvad de forskellige ord betød noget godt eller noget ondt. Læserne kunne ikke tyrkisk, og havde derfor ingen chance for at vide hvad ordene betød.

De studerende gættede på at de ord, der havde været vist flest gange, betød noget godt, og at de ord, der havde været vist få eller ingen gange, betød noget ondt. Grunden er eksponerings-effekten: Mennesker kan bedst lide det vi kender. For at sikre, at resultatet ikke blot opstod fordi de ord der var blevet vist i avisen tilfældigvis lød ‘gode’ og de andre ord lød ‘onde’, gentog man eksperimentet på et andet universitet, hvor ordene blev byttet om. Også her blev de ord der optrådte i avisen vurderet til at være gode, og de andre til at være onde. Eksperimentet blev senere gentaget med kinesiske tegn.

Marketingsfolk, politikere og hulemænd

Eksponerings-effekten er udviklet gennem evolutionen. For hulemænd var det ukendte livsfarligt: Når man så et nyt dyr, vidste man ikke om man ville blive stukket, stanget eller spist. Hvis man derimod så et dyr man kendte, vidste man hvordan man skulle forholde sig.

De seneste hundrede år har den teknologiske udvikling gået så stærkt, at vores hjerne ikke kan følge med. Vi har omtrent den samme hjerne idag som vi havde for 50.000 år siden, men verden er ikke den samme. Da vi levede som hulemænd, var det hensigtsmæssigt at være bange for det ukendte (et ukendt dyr kunne slå dig ihjel), men i den moderne verden er nye ting sjældent farlige. Modstand mod forandring er ofte ubegrundet. Ofte afviser vi en idé fordi den er ny, ikke fordi den er dårlig. Vi kender den ikke, og derfor føles den farlig for vores hulemands-hjerne. Det gør det svært for os at håndtere forandringer, selv hvis de kan føre til at verden bliver bedre. Som bilproducenten Henry Ford sagde: Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt ‘en hurtigere hest’.

Virksomheder har længe brugt eksponerings-effekten til at påvirke os. Når Coca Cola bruger millioner på reklamer er det ikke fordi folk ikke kender dem. De gør det fordi jo flere gange vi ser virksomhedens logo, jo bedre kan vi lide deres produkter.

Dit bedste forsvar mod at blive snydt af eksponerings-effekten, er bevidsthed. Nu ved du at effekten findes, og du ved hvordan den virker. Derfor kan du være opmærksom på at du ikke altid skal høre efter, når din intuition fortæller dig, at forandring er farlig, eller at du skal købe en vare du har set i en reklame.

Bliver kvinder smukkere?

Bliver kvinder virkelig smukkere når du ser dem flere gange? Det kommer an på hvordan vi definerer skønhed. En kvindes udseende bliver ikke forandret, fordi du kigger på hende. Men din opfattelse af hende ændrer sig. En måde at besvare spørgsmålet er derfor: Ja, hun bliver smukkere, men kun set med dine øjne.

Nyhed på bloggen: Foredrag

Denne uge er der kommet en ny funktion på bloggen. Du har nu mulighed for at booke mig til et foredrag. Her kan du læse mere om mine foredrag, og se hvad andre deltagere har sagt om dem.

Link til foto fra Miss Universe konkurrence.

 

Skriv en kommentar
september 11, 2015

Forskellen på dig og andre

Her er en artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

Samaritan-620x330

Foto: Colourbox

En mand, der rejser fra Jerusalem til Jeriko, bliver overfaldet, berøvet og efterladt i vejkanten. En præst kommer forbi, og derefter en levit (gammel jødisk stamme), men ingen af dem stopper for at hjælpe. Til sidst kommer der en samaritaner (folkefærd man dengang så ned på) forbi, der hjælper den rejsende. De fleste antager at samaritaneren er hjælpsom, fordi han er en god person. Men psykologiske eksperimenter, tyder på at personlighed er mindre afgørende end man skulle tro. Ofte er det ikke vores personlighed, men vores omstændigheder, der afgør hvilke valg vi tager.

Hvem donerer mad?

Op til en madindsamling på et amerikansk universitet, besøgte et hold forskere campus, for at lave et eksperiment om hjælpsomhed. Forskerne bad 100 studerende, der boede i samme bygning, om at vurdere hvem af de andre i bygningen, der ville være villige til at donere mad. På den måde blev de studerende inddelt i to kategorier: hjælpsomme og ikke-hjælpsomme.

Kort efter sendte forskerne breve ud, der annoncerede madindsamlingen, som gik ud på at man kunne donere overskydende dåsemad til velgørenhed. De studerende modtog ikke det samme brev, men to forskellige. Det ene brev var udetaljeret. Det beskrev indsamlingen og angav navnet på den plads på campus, hvor man kunne aflevere dåsemad. Det andet brev var mere detaljeret. Der var vedlagt et kort, der viste nøjagtigt hvor donationen ville finde sted. Der blev specifikt foreslået, at man kunne donere dåsebønner. Brevet opfordrede desuden de studerende til at overveje hvornår de næste gang ville komme forbi donationspladsen.

Der var altså to variable, der kunne påvirke tendensen til at donere: Hjælpsomhed (baseret på bofællernes vurdering) og brev-type. Hvem tror du var mest tilbøjelige til at donere: Hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, eller ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev?

De fleste antager at det var mest afgørende hvorvidt en person var hjælpsom, men det er forkert. Det havde større betydning hvilket brev man havde fået. I gruppen af hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, var der 8%, der donerede. Blandt de ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev var der 25%, der donerede. Det betyder ikke at vurderingerne var forkerte. I gruppen af hjælpsomme personer der havde fået det detaljerede brev, var der 42% der donerede. I gruppen af ikke-hjælpsomme, der havde fået det udetaljerede brev, var der ingen der donerede.

Fundamental Attribution Error

Hvad har størst indflydelse på hvordan en person opfører sig i en given situation? Indre forhold (personlighed) eller ydre forhold (selve situationen)? Mennesker har en tendens til at overvurdere betydningen af indre forhold, og undervurdere ydre forhold. Vi tillægger personlighed større betydning end den i virkeligheden har, og omgivelser mindre betydning. Psykologer kalder fænomenet “Fundamental Attribution Error” (på dansk: attributionsfejl), og det er den mekanisme, der gør at de fleste gætter på at hjælpsomhed har større betydning end brev-type i ovenstående eksperiment, selvom det i virkeligheden er omvendt. Flere eksperimenter har demonstreret effekten.

En mand i nød

Et andet eksperiment var baseret på Bibelhistorien om den gode samaritaner. Forsøgspersonerne i eksperimentet var religionsstuderende på Princeton University. Inden forsøget gik i gang, blev de studerende spurgt om hvorfor de havde valgt religions-studiet. Var det meningsfyldt for dem, var de troende, eller var det fordi de ikke vidste hvad de ellers skulle? De studerende blev desuden bedt om holde en præsentation for en gruppe mennesker. Nogle forsøgspersoner skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner, mens andre skulle tale om emner, der ikke havde noget med hjælpsomhed at gøre.

Forsøgspersonerne mødtes med forskerne i et lokale, og skulle derfra gå til et andet lokale for at holde deres præsentation. På vejen kom de forbi en skuespiller, der lignede en mand i nød. Forskerne ville se hvem, der stoppede op for at hjælpe manden i nød. Ville de mest religiøse have størst tendens til at hjælpe, og ville de der skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner have større tendens til at hjælpe, end dem der skulle snakke om andre ting?

Forskerne lavede et twist: Nogle forsøgspersoner fik at vide, at de skulle skynde sig. Andre fik at vide at de havde god tid. Her kunne man forvente at dem, der havde god tid ville være mere tilbøjelige til at stoppe op og hjælpe, end dem der havde travlt.

Én ting havde stor effekt på hvem, der stoppede op. Hvad tror du at det var? De fleste tror at det havde størst betydning hvorvidt man studerede religion fordi man var troende. Et andet populært gæt er at det havde størst betydning hvorvidt man skal skulle holde oplæg om den gode samaritaner. Begge gæt er forkerte. Det eneste der havde en afgørende effekt, var om personen havde travlt. Af de personer, der havde travlt stoppede 10 procent. Af dem, der havde god tid, stoppede 63 procent.

Dårlige popcorn

Her er et andet eksperiment, der viser at ydre forhold påvirker adfærd. I år 2000 lavede et forskerhold et eksperiment, hvor de gav nogle heldige biografgængere gratis popcorn og sodavand. Hvad de ikke vidste var at popcornene var designet til at være elendige. De var poppet fem dage i forvejen. De var så bløde at det sagde piv-lyde når man spiste dem. Nogle fik mellem bægere, andre fik store bægere. (Selv de “mellem” bægere var store — ingen af biografgængerne spiste op. Forskerne var interesserede i at finde ud af om størrelsen på bægerene ville påvirke hvor mange popcorn man spiste. Det havde en stor effekt. De personer der havde fået de største bægere spiste gennemsnitligt 53% mere end dem, der havde fået mindre bægere.

De blinde basketspillere

I opfølgende eksperimenter, har man undersøgt hvor gode folk er til at vurdere forskellen på omstændigheder og evner. Forsøgspersoner i et eksperiment, så to forskellige baskethold træne. Det ene hold trænede i en godt oplyst hal, det andet hold i en mørk hal. Forsøgspersonerne skulle vurdere hvilket hold, der var bedst.

I virkelighen var to hold lige dygtige, men holdet, der spillede i den oplyste hal blev vurderet til at være bedst. Grunden til denne vurdering var, at de spillede bedre, og derfor fremstod dygtigere. Forklaringen på at de spillede bedre var dog ikke at de var bedre, men at det er lettere at spille, når man kan se hvor man skyder. Det glemte forsøgspersonerne at tage højde for. Derfor tillagde de forskellen på de to hold evner, mens den i virkeligheden skulle forklares ud fra omstændigheder.

Forskellen på dig og andre

De fleste overvurderer personlighed, og undervurderer ydre forhold, når de skal bedømme hvad, der påvirker andre menneskers adfærd. Men når det kommer til os selv, er vi gode til at tage højde for hvordan en situation påvirker os. Hvis du havde spurgt det “dårlige” baskethold hvorfor de spillede elendigt, ville de have gjort opmærksom på at det er svært at spille i mørke.

Forestil dig at du står i Netto. Du er nummer 15 i køen, og du er ved at komme for sent til en vigtig aftale. Da det bliver din tur, skynder du på kassedamen, og du viser din utålmodighed gennem dit kropssprog. Kassedamen vil forklare din adfærd ud fra personlighed, ikke ud fra ydre forhold (“Hvis folk opfører sig uhøfligt, er det fordi de er nogle idioter”). Du vil selv forklare din adfærd ud for situation. (“Sådan er jeg ikke normalt, jeg var bare stresset.”)

Personlighed spiller en mindre rolle end de fleste tror. Hvis du ser folk gøre noget dumt, så husk at det ikke nødvendigvis betyder at de er dårlige mennesker. Tænk på hvilke omstændigheder, der kan have påvirket dem. Måske havde du gjort det samme, hvis du havde været i den situation.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

The Tipping Point af Malcolm Gladwell, side 160-164.

Eksperiment baseret på historien om den gode samaritaner: Journal of Personality and Social Psychology 1973, Vol. 27, No. J, 100-108 “FROM JERUSALEM TO JERICHO”: A STUDY OF SITUATIONAL AND DISPOSITIONAL VARIABLES IN HELPING BEHAVIOR. JOHN M. DARLEY AND C. DANIEL BATSON.

Switch af Chip & Dan Heath, side 3 og 159.

Historien om den gode samaritaner kommer fra Lukasevangeliet i Biblen, hvor den bliver fortalt af Jesus. Se mere her.

Skriv en kommentar
august 30, 2015

Computerspil der bekæmper kræft

Screen-Shot-2013-05-21-at-2.17.13-AM1

Kampen mod cancer

Du er inde i en krop. Din opgave er at forsvare kroppen mod onde kræftceller. Det gør du ved at styre robotten Roxxi, der bekæmper kræften ved hjælp af antibiotika-våben og laser-lignende kemo-stråler. Spillet hedder Re-Mission, og er udviklet til at hjælpe unge cancerpatienter til at få en succesfuld behandling. I Re-Mission kæmper man mod forskellige typer cancer. Måden hvorpå man hjælper Roxxi med at vinde over kræften i spillet har direkte paralleller til virkelig kræftbehandling. Der er 20 baner som man kan gennemføre. Hver bane tager cirka en time, og spilleren får løbende information om behandling af kræft. Spillet formidler desuden følgende budskab: En af de største grunde til at unge ikke overlever cancer, er at de ikke følger deres behandling gennem hele perioden.

Hvorfor følger patienter ikke behandlingen?

Selv når kemoterapi virker, er det hårdt og udmattende. Det er en milepæl når patienterne bliver sendt hjem fra hospitalet, men det betyder ikke at behandlingen er forbi. Når patienterne kommer hjem, skal de observere deres symptomer, og kontakte hospitalet hvis noget ændrer sig. Derudover skal de tage kemo-piller og antibiotika. Behandlingen fortsætter typisk i to år efter hjemsendelsen fra hospitalet, og det sidste patienterne har lyst til når de kommer hjem fra hospitalet, er mere kemoterapi.

Som Jose Guevera, en 18-årig, der har gennemgået kemoterapi sagde: “En stor del af tiden, ønsker vi ikke at tage vores medicin. Vi tænker, ‘Hvad gør det? Hvor kommer det hen? Jeg er træt af det. Det får mig bare til at kaste op.’”

Mange unge patienter har det på samme måde som Jose. De er udmattede og trætte af at have det dårligt. De vil være sig selv igen. Derfor tager de ikke al deres medicin efter hjemsendelsen, hvilket øger risikoen for at kræften vender tilbage.

Et videnskabeligt eksperiment

I 2008 lavede Pamela Kato og tre andre forskere en undersøgelse af Re-Mission. 375 cancerpatienter i alderen 13 til 29 blev inddelt tilfældigt i en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. Patienterne i kontrolgruppen fik en låne-computer med to computerspil (Indiana Jones og Emperor’s Tomb). Patienterne i forsøgsgruppen fik en låne-computer med de to samme spil, og derudover et tredje: Re-Mission. Deltagerne blev bedt om at spille de udleverede spil mindst en time om ugen, i de tre måneder som eksperimentet varede.

Efter eksperimentet sammenlignede forskerne forsøgsgruppen og kontrolgruppen. De undersøgte hvor meget viden patienterne havde om cancer, hvor gode de selv vurderede, at de var til at holde øje med symptomer, og der blev lavet et medicinsk tjek af hvor meget medicin den enkelte patient havde i blodet. Undersøgelsen blev udgivet i tidsskriftet Pediatrics. Resultaterne viste at patienterne i forsøgsgruppen, sammenlignet med kontrolgruppen, vidste mere om cancer, var bedre til at holde øje med symptomer, og havde 20% mere medicin i blodet, end de havde haft før eksperimentet. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man undlader at tage 20% af pillerne stiger risikoen for at kræften vender tilbage ikke kun med 20%. Den fordobles.
(Jeg har tidligere skrevet om at mennesker bliver snydt af vores intuition. Hvis du ønsker baggrundsviden om hvorfor og hvordan statistik snyder mennesker, kan jeg anbefale The Black Swan af Nassim Taleb).

De fleste patienter i forsøgsgruppen havde ikke ikke gennemført Re-Mission. Forskerne var overraskede over at de patienter, der kun havde spillet et par baner oplevede den samme virkning som dem der gennemførte spillet. På overfladen virker det mærkeligt at så lidt spilletid har en så stor effekt. Men når man tænker over det, er det ikke meget anderledes, end at man bliver påvirket af reklamespots, man ser i TV. Det handler ikke om viden, men om følelser. Sådan er det ofte med sundhed. Tænk bare på fitness-træning, alkohol og flødekager. Alle ved hvad der er sundt og usundt. Det er ikke viden, men motivation, der er barrieren. Når du spiller Re-Mession kan du ikke bekæmpe canceren uden kemo-stråler. Det er det samme i virkeligheden. Hvis kroppen ikke får sin medicin, har den ikke en chance. Det budskab formidler Re-Mission bedre end læger, forældre og informationshæfter. Jose Guevera som vi mødte tidligere, siger: “Du ser på skærmen hvad der sker inde i din krop, og hvad kemoterapien gør — du ser ikke på et PowerPoint-show. Du spiller et spil, det er dig der bruger kemo, og du dræber de onde celler.”

På baggrund af feedback fra brugere, som Jose Guevera, er der blevet udviklet en 2’er af Re-Mission. Den kan downloades gratis til iPad, iPhone og Android. Re-Mission kan spilles gratis på http://www.re-mission2.org/.

Kilder

Pamela M. Kato, Steve W. Cole, Andrew S. Bradlyn, and Brad H. Pollock (2008), “A Video Game Improves Behavioral Outcomes in Adolescents and Young Adults with Cancer: A Randomized Trial,”Pediatrics, 122, 305–317. (Mere info: http://pediatrics.aappublications.org.proxy1-bib.sdu.dk:2048/content/122/2/e305.abstract og opsummering af undersøgelsen her: http://www.hopelab.org/wp-content/uploads/2008/08/sbm_data_poster_20080804.pdf

Switch af Chip & Dan Heath, side 95

Flere eksempler på at computerspil bliver brugt til at gøre verden til at bedre sted: http://www.hopelab.org/innovative-solutions/zamzee/ og http://showmethescience.com/ og http://www.amazon.com/Reality-Broken-Games-Better-Change/dp/1594202850

http://www.nydailynews.com/life-style/health/video-games-fight-cancer-re-mission-helps-young-patients-battle-disease-article-1.1336504

Om udviklingen af Re-Mission2: http://venturebeat.com/2013/04/28/re-mission-2-games-re-imagine-how-to-help-kids-survive-cancer/

http://www.hopelab.org

Skriv en kommentar
juni 25, 2015

Brug for Ole Lukøje (kronik)

Her er en kronik som jeg har skrevet for Fyens Stiftstidende.

1111px-Challenger_explosion

(Foto taget fra Nasa’s arkiv og brugt med tilladelse)

Regeringsforhandlingerne er i gang. Men Løkke ville træffe bedre beslutninger hvis han var veludhvilet før forhandlingerne.

28. januar 1986 blev rumfærgen Challenger efter gentagne forsinkelser sendt af sted fra Kennedy Space Center i Florida. Temperaturen var lige under frysepunktet. Efter at have været i luften i 73 sekunder eksploderede Challenger, og alle om bord omkom. Rumfærgen sprang i luften, fordi en forseglende ring af gummi ikke kunne tåle frostvejr.

Efterfølgende undersøgelser har vist at søvnmangel spillede en væsentlig rolle i tragedien. Challenger skulle have være sendt af sted 22. januar, men blev flere gange forsinket, blandt andet på grund af dårlige vejrforhold. Før opsendelsen 28. januar nåede Nasa at planlægge følgende opsendelsesdatoer: 23/1, 24/1, 25/1, 26/1 og 27/1. Der nåede ikke at være én dag, hvor de ansatte på Nasa kunne slappe af. De arbejdede næsten i døgndrift i en uge.

Undersøgelser af andre tragedier som Tjernobyl-katastrofen i 1986 og Exxon Valdez oliespildet i 1989 viser, at søvnmangel også spillede en rolle i de tilfælde.
Folketingsvalget er slut, og politikkerne lader til at være enige om en ting: De er udmattede efter valgkampen. Politikkerne har ikke haft tid til at sove otte timer hver nat i løbet af valget, da de har været travlt optagede af møder, forberedelse og tv-debatter. Sådan er det at føre valgkamp, men det er problematisk, at de netop nu sidder og beslutter, hvordan Danmarks regering skal sættes sammen.

De fleste ville være forargerede, hvis politikkerne var berusede under regeringsforhandlingerne. Hvorfor er søvnunderskud mon acceptabelt? Undersøgelser viser, at søvnmangel har mange af de samme negative effekter som alkohol. Søvnmangel øger risikoen for, at mennesker begår fejl, fordi der kommer mindre blod til vigtige områder i hjernen, når vi er trætte.

I en undersøgelse fra Harvard Universitet, sammenlignede Charles Czeisler to grupper læger under oplæring. Den ene gruppe arbejdede i 24-timers skift, den anden i 16-timers skift. Gruppen der arbejdede 24 timer ad gangen, lavede fem gange så mange fejldiagnoser som den anden gruppe.

Forskeren Christopher Drake har sagt, at et søvntab på fire timer svarer til at indtage seks genstande alkohol. Hvis man springer en hel nattesøvn over, svarer det til en promille på 1,9. Statistikker over trafikuheld viser et lignende mønster. Eksempelvis er søvnmangel skyld i 30-40% af lastbiluheld.

Træthed reducerer vores evne til at forstå andre mennesker. En undersøgelse udarbejdet af The Walter Reed Army Institute of Research viser, at søvnmangel gør os negative, apatiske og dårlige til styre vores impulser. Når politikerne forsøger at danne regering, har de brug for empati. Hvis de ikke forstår hinanden, men i stedet gentager deres egne meninger som i tv-debatterne, hvordan skal de så blive enige om noget fornuftigt? De har samtidig brug for at være positive, løsningsorienterede og åbne for muligheder for at danne et godt grundlag for Danmark. Disse egenskaber bliver ødelagt af søvnmangel.

Søvnmangel mindsker menneskers evne til at fokusere. Ifølge Harvard Business Review, er der en klar sammenhæng mellem søvnmangel og tendens til at surfe på internettet i arbejdstiden. Man kan endda se effekten på statistikker over Google-søgninger. På mandagen efter vi skifter til sommertid, er der flere underholdningsrelaterede søgninger sammenlignet med andre mandage. Når vi er trætte og ude af stand til at fokusere, stiger vores tendens til at se kattevideoer på YouTube i stedet for at arbejde. Jeg beskylder ikke vores politikkere for at være på YouTube under regeringsdannelsen, men hvordan kan man træffe gode beslutninger hvis man er så træt at man har svært ved at fokusere?

Vi glemmer sommetider, at dem vi ser på tv, er mennesker med samme begrænsninger som os selv. Ligesom medarbejdere i almindelige virksomheder, er politikkere i stand til at arbejde selv, når de er trætte. Men de ville have bedre mulighed for at lave gode forhandlinger hvis de fik deres søvn først. Søvnmangel er lige så skadeligt for vores dømmekraft som alkohol. Søvnmangel har været skyld i tragedier fra trafikuheld og fejloperationer til rumfartsulykker og atomkatastrofer. Jeg synes, vi bør give vores politikkere den bedst mulige forudsætning for at være friske og veloplagte, når de danner regering. Jeg synes, at de bør have én simpel opgave dagen efter valgkampen: at sove.

Kronikken blev bragt i Fyens Stiftstidende 25. juni 2015, og optræder her med avisens tilladelse. 

6 kommentarer
juni 24, 2015

Derfor har du altid ret

6516178645_e5a51cb87c_o

Foto: Francois Karm

Har du tænkt over, hvorfor du altid har ret? Den mest logiske grund er naturligvis, at du er rasende intelligent. Hvis vi gik ud og spurgte 1.000 mennesker, ville de fleste formentligt sige, at de oftere har ret end gennemsnittet. Det giver ikke mening — alle kan ikke ligge over gennemsnittet. Du har måske hørt, at 90 procent af billister mener, at de kører bedre end gennemsnittet. Det er det samme med romantik: Alle tror, at de kysser godt.

Grunden til, vi tror, vi er dygtige bilister, fantastiske kyssere og altid har ret, er et fænomen, som psykologer kalder confirmation bias. Det kan oversættes til bekræftelsesbias og henviser til vores tendens til at fokusere på information, der matcher vores verdensbillede. Mennesker er hurtige til at lave antagelser, og når vi først har en mening, har vi ikke lyst til at ændre den. Det gør os blinde for information, der fortæller os, at vi tager fejl.

Når du ser noget, du ikke vil vide

Har du set et billede af en struds, der gemmer sit hoved og tror, at andre ikke kan se den? Confirmation bias er det samme. Ubelejlig information stopper ikke med at påvirke os, selvom vi lukker øjnene.

Confirmation bias er blevet vist i adskillige eksperimenter. I en undersøgelse fra 60’erne samlede man en masse forsøgspersoner. Nogle var rygere, andre var ikke-rygere. Alle forsøgspersoner fik valget mellem at læse en artikel med titlen “smoking does not lead to lung cancer” eller en artikel med titlen “smoking leads to lung cancer.” Rygerne var mest interesserede i at læse den første artikel, mens ikke-rygerne var mest interesserede i at læse artikel nummer to. Alle valgte altså at læse den artikel, som bekræftede, hvad de ønskede at tro.

I et lignende eksperimentet testede man en gruppe forsøgspersoners sociale intelligens. I stedet for at give dem det rigtige svar, inddelte man dem i en høj-gruppe og en lav-gruppe. Høj-gruppen fik at vide, at de havde høj social intelligens, mens lav-gruppen fik den modsatte besked. Alle forsøgspersoner fik dernæst mulighed for at læse baggrundsinformation om testen. Personer, der havde fået at vide, at de havde høj social intelligens valgte at læse positiv omtale af testen. Lav-gruppen læste artikler, der kritiserede testen.

Undersøgelser som ovenstående viser, at confirmation bias spiller en stor rolle i den menneskelige psykologi. Vi fokuserer på belejlig information og ignorerer det, der siger os imod. I en ny undersøgelse gennemgik man 91 tidligere undersøgelser, der omhandlede confirmation bias. Her konkluderede man, at forsøgspersonerne tillagde belejlig information dobbelt så meget vægt som ubelejlig information. Confirmation bias spiller især en stor rolle i følelsesmæssige situationer. Jo stærkere din mening er, jo mere blind bliver du for information, der siger dig imod.

Hvad kan du bruge det til?

Det første skridt til at bekæmpe confirmation bias er opmærksomhed. Du kan kun forsvare dig mod confirmation bias, når du ved, at fænomenet eksisterer. Mennesker forsøger at blive bekræftet i, hvad vi allerede tror. Du bliver klogere ved at lytte til personer, du er uenige med, men det strider imod menneskets natur. Hvis du eksempelvis ikke kan lide Lars Løkke, vil du ignorere ham, når han siger noget fornuftigt. Hvis du godt kan lide ham, vil du ignorere ham, når han siger noget dumt. Din hjerne sørger for, at du bliver bekræftet i den måde, du allerede ser verden på, så du slipper for at ændre mening. Man kan lære meget af en person, man er uenig med, ved at lytte med et åbent sind.

For at overvinde confirmation bias kan du aktivt søge ubelejlig information. Det gjorde Winston Churchill, der var britisk premierminister under anden verdenskrig. Han frygtede, at confirmation bias ville betyde, at han ikke blev præsenteret for den hårde virkelighed. For at lede landet på den mest effektive måde havde han brug for at vide, hvordan virkeligheden stod til. Derfor skabte han en hel afdeling, der havde ét formål: At give ham alle de dårlige nyheder. På den måde sikrede han, at confirmation bias ikke skjulte virkeligheden for ham.

OPDATERING: Den 22. september 2015 holdt jeg et foredrag på ZBC i Næstved, hvor jeg lavede ryger-eksperimentet med 89 personer. Her er resultatet. Af ikke-rygerne ville 72% læse om faren ved rygning, og 28% ville læse om, at rygning ikke er farligt. Af rygerne ville 38% læse om faren ved rygning, og 62% ville læse om, at rygning ikke er farligt.

OPDATERING: Den 11. februar 2016 holdt jeg foredrag på N. Zahles Gymnasieskole i København, og lavede ryger-eksperimentet med 86 personer. Af ikke-rygerne ville 32% læse om faren ved rygning, og 68% ville læse om, at rygning ikke er farligt. Af rygerne ville 17% læse om faren ved rygning, og 83% ville læse om, at rygning ikke er farligt.

OPDATERING D. 4. JUNI 2019: Jeg har lavet en oversigt med resultaterne fra alle de foredrag, hvor jeg har udført eksperimentet. Du kan se den her:

System 1 og 2 - taenke hurtigt og langsomt - Confirmation bias - irrationel - bekraefte hvad men vil vide

Kilder

Decisive af Chip & Dan Heath, side 13 + 93

Mindset af Carol Dweck, side 147-148

Stumbling on Happiness af Daniel Gilbert, side 164-169

Maintaining Consistency between Self-Serving Beliefs and Available Data: A Bias in Information Evaluation af Pyszczynski, Tom; Greenberg, Jeff; Holt, Kathleen

Link til foto.

Artiklen optræder på tjeck.dk.

7 kommentarer
april 8, 2015

Anker-effekten

10416426886_c82c6721b7_k

Foto af: Beverley Goodman

Du kan læse min seneste artikel Anker-effekten på tjeck.dk. Artiklen handler om hvordan psykologiske ankre påvirker vores beslutninger.

3 kommentarer
marts 24, 2015

Hvad violinister kan lære os om succes

“Practice does not make perfect. Only perfect practice makes perfect.”
– Vince Lombardi

921738854_755321441d_o

Foto: Jason Hollinger

De dygtigste violinister

I 1993 udgav psykologen Anders Ericsson en undersøgelse af tredive violinister på musikakademiet Hochschule der Künste i Berlin. De var alle begyndt at spille violin i en alder af cirka otte år.

Ericsson fik forskellige musikprofessorer til at vurdere hvilke violinister der var dygtigst. Violinisterne blev således delt op i tre grupper: solist-gruppen, orkester-gruppen og underviser-gruppen. I solistgruppen var de dygtigste violinister. Violinisterne i orkester-gruppen var de næst dygtigste, professorerne forventede at de ville komme til at spille professionelt i et orkester, men ikke som solister. Violinisterne i undervisergruppen var ikke dygtige nok til at optræde professionelt, og havde derfor en fremtid foran sig som musikundervisere.

Ericsson interviewede alle violinisterne for at finde grunden til solisternes succes. Første del af forklaringen var simpel: de dygtigste violinister brugte mere tid på at øve. Solist- og orkester-gruppen øvede sig gennemsnitligt 3,5 timer dagligt, mens underviser-gruppen øvede sig 1,4 timer.

I sidste uge skrev jeg om to forskellige mindsets. Carol Dweck fra Stanford University har vist at et growth mindset er bedre for dig end et fixed mindset. Hvis du har et growth mindset mener du at du kan blive bedre til en given aktivitet gennem øvelse. Hvis du har et fixed mindset mener du at dine evner er bestemt af medfødt talent. Ericssons forskning giver os endnu en grund til at tro på at øvelse i høj grad påvirker vores evner.

Reglen om 10.000 timer

Du har måske hørte denne sætning før: ”det tager 10.000 timer at blive verdensklasse til en given aktivitet.” Den blev populær gennem Malcolm Gladwell’s bog Outliers. Gladwell refererede til Ericssons forskning hvor de dygtigste violinister havde omkring 10.000 timers øvelse bag sig. Hvis man øver intenst tager det cirka ti år at komme op på 10.000 timer. (Det kræver at man øver omkring tre timer om dagen). Reglen om 10.000 timer gælder for andet end musik. Alle skakspillere der har nået en status af ’grand master’ har haft 10.000 til 50.000 timers øvelse. Jeg har ikke set nogen undersøgelse på det, men det er et rimeligt gæt at Michael Jordan, André Agassi, Tiger Woods, Lionel Messi og Stephen King alle havde over 10.000 timers øvelse da de udførte deres største bedrifter.

Forvirring om reglen

Reglen om 10.000 timer har bredt sig. Rapperen Macklemore har endda lavet en sang om den. Men populariteten har medført forvirring. I artiklen, Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, gør Gladwell det klart hvornår reglen gælder. Reglen gælder kun for aktiviteter med høj kompleksitet. Skak og klassisk musik er gode eksempler, men det kunne også være fodbold, arkitektur eller kunstskøjteløb. Det skal dog siges at reglen ikke gælder for nicher med få deltagere. Hvis man øver sig i noget hvor ingen har 10.000 timers øvelse, er det ikke et krav for at være den bedste.

Reglen gælder heller ikke hvis der er tale om at blive ’god’ til noget, kun hvis der er tale om at blive blandt de bedste i verden. Du kan lære at spille guitar på et par uger, men du bliver ikke verdensklasse uden 10.000 timers øvelse.

Hvis der er tale om fysisk anstrengende bedrifter som at løfte noget tungt eller at løbe hurtigt gælder reglen ikke. Her kræver det stadig træning at blive blandt de bedste, men det tager ikke nødvendigvis 10.000 timer.

10.000 timer er et rundt tal og let at huske, men det er ikke et magisk tal. For nogle aktiviteter kunne det være 14.000 timer, for andre 9.000 timer. Det varierer fra person til person. Desuden er det svært at måle nøjagtigt hvor mange timer man øver sig.

En særlig slags øvelse

Mange danskere skriver langsomt, selvom de har skrevet på computer i årevis. Hvis 10.000 timers øvelse er vejen til succes, hvorfor har alle PC-brugere så ikke lært sig selv blindskrift? For at finde svaret må vi stille et andet spørgsmål: hvad tæller som øvelse? Jeg spiller guitar. Hvis jeg spiller 3,5 time hver dag de næste ti år, vil jeg så blive verdensklasse? Ikke nødvendigvis. Det kommer an på hvordan jeg øver mig. Hvis jeg fortsætter med at spille de sange som jeg allerede kan de næste ti år vil jeg ikke blive verdensklasse. Når Ericsson skriver ’øvelse’ mener han en særlig form for øvelse, som han kalder deliberate practise. Direkte oversat betyder det bevidst øvelse. Når man øver sig på den måde udfordrer man sig selv. Man lærer noget nyt. Man fokuserer og koncentrerer sig. I guitareksemplet svarer det til at jeg lærer noget jeg ikke kan i forvejen. Det indebærer at man fejler, lærer af det og overvinder udfordringer.

Sådan træner en vinder

Ericssons undersøgelse viste, at en af forskellene på top-violinisterne og de middelmådige violinister var at de dygtigste var bedst til at udføre deliberate practise. Der var flere ting der hjalp dem til det. De trænede hovedsageligt om morgenen og formiddagen mens de var mest friske. De trænede på det samme tidspunkt hver dag. De trænede typisk ikke mere end 90 minutter ad gangen, hvilket gjorde det muligt for dem at være ’100% på’ når de trænede. De mindre gode violinister havde ikke en fast rutine. Derfor udsatte de ofte deres træning til sidst på dagen, hvor de havde mindre energi til at koncentrere sig.

Træn som en vinder

Her er to forslag til hvordan du kan bruge Ericssons forskning til at nå dine mål:

  1. Sæt tid af til at øve. Jo flere timer om dagen du øver, jo hurtigere oplever du fremgang. Undersøgelser viser dog at de dygtigste performere inden for forskellige felter ikke øver mere end fire timer om dagen. Grunden er at der er grænser for hvor lang tid vi kan holde koncentrationen.

Start med at beslutte hvad dit mål er. Vil du være blandt de bedste i verden? Vil du være god? Hvis målet ikke er at blive verdensklasse, er det ikke nødvendigt med 10.000 timers øvelse. Det vigtigste er at dit mål stemmer overens med hvor meget du øver dig og hvordan.

Jeg øver mig selv i at blive bedre som skribent. Min ugentlige blog sikrer at jeg som minimum skriver ét blogindlæg hver uge. På den måde har jeg ingen undskyldning for at lade være med at skrive.

  1. Vær bevidst når du øver. Du er nødt til at presse dig selv for at rykke dine grænser. Lav fejl og lær af det. Sørg for at øve mens du har mest muligt mental energi til rådighed. Det er en forudsætning for at være fokuseret.

Her er fem ting jeg gør for at udføre deliberate practise:

  • Jeg læser bøger om at lære at skrive.
  • Jeg læser de ting jeg skriver igennem flere gange og spørger mig selv: hvordan kan jeg gøre det bedre? Der er altid en sætning der kan formuleres bedre.
  • Jeg læser 1-2 bøger om ugen, og tænker altid over hvad jeg kan lære af andre forfattere.
  • Jeg får feedback på de ting jeg skriver af personer hvis mening jeg respekterer. Vi er tit blinde for vores egne fejl. Derfor er det guld værd når andre kan vise os dem.
  • Jeg skriver om formiddagen hvor jeg er mest frisk.

OPDATERING 14/7 2016: Freakonomics Radio har for nyligt interviewet Anders Ericsson og Malcolm Gladwell om hvordan de hver især opfatter reglen om 10.000 timer. Hvis du er interesseret i at komme i dybden, vil jeg klart anbefale at høre episoden. Du kan høre den her.

Kilder

Undersøgelsen af violinister er taget fra den videnskabelige artikel: The Role of Deliberate Practice in the Acquisition of Expert Performance af K. Anders Ericsson, Ralf Th. Krampe, og Clemens Tesch-Romer

Ericssons forskning er desuden omtalt i Be Excellent at Anything (tidligere udgivet under titlen The Way We’re Working Isn’t Working) af Tony Schwartz og Outliers af Malcolm Gladwell.

De bedste skakspillere har øvet sig i 10.000-50.000 timer. Det kan du læse om i artiklen Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, The New Yorker, august 21, 2013 af Malcolm Gladwell. Denne artikel kan anbefales hvis du ønsker en dybdegående forklaring af hvornår reglen om 10.000 gælder.

Link til foto.

4 kommentarer
februar 17, 2015

Hvordan vi skaber minder

”Når enden er god, er alting godt.” – Ordsprog

5685106294_42a8693d76_b

Foto: Pink Sherbet Photography

I 1993 lavede psykologen Daniel Kahneman og tre andre forskere et forsøg, for at undersøge hvordan vi husker smerte. 32 Forsøgspersoner skulle holde en hånd i koldt vandt (14° celsius). Eksperimentet havde to runder. I første runde, holdt forsøgspersonerne sin hånd i vandet i 60 sekunder. I næste runde holdt de hånden i vandet i 90 sekunder. 60 sekunder i 14° efterfulgt af 30 sekunder i 15°. Det er ubehageligt at holde sin hånd i 15° varmt vand, men det er mindre ubehageligt end 14°. (Jeg prøvede selv eksperimentet da jeg skrev dette blogindlæg. Jeg synes ikke at 14° er specielt ubehageligt. Forsøgspersonerne var fra Californien, så det har måske virket mere ubehageligt for dem da de ikke er vant til kulde).

Efter eksperimentet spurgte man forsøgspersonerne hvilken oplevelse der var mest ubehagelig. Hvis vi kigger logisk på spørgsmålet er det en no-brainer. Runde to er værst da den indeholder alt det samme som runde et, bare med et ekstra halvt minut som er mindre intenst.

Det var imidlertid ikke hvad forsøgspersonerne mente. Flertallet mente at runde et var mest ubehagelig. Alle forsøgspersoner blev spurgt: Hvis du skulle have en tredje runde, skulle den så helst være som runde et eller som runde to? 22 ud af 32 deltagere valgte runde to. Hvorfor? Forskernes hovedkonklusionen var at varighed ikke spiller en stor rolle for hvordan vi husker en oplevelse. Det gør afslutningen derimod. Fordi afslutningen i runde to var mindre ubehagelig end afslutningen i runde et, blev oplevelsen husket som mindre slem.

Opfølgende eksperimenter bekræfter konklusionen. Afslutning er vigtigere end varighed for hvordan vi husker en oplevelse. Videre forskning har desuden vist at det ikke kun er afslutning, der påvirker vores minder. En anden vigtig parameter er intensitet: hvor intens oplevelsen er når den er mest ekstrem. Hvis oplevelsen er meget ubehagelig i et kort stykke tid, vil det have stor indflydelse på hvordan vi husker den samlede oplevelse. Konceptet bliver på engelsk opsummeret med navnet: The Peak-End Rule. Peak refererer til intensitet og end til afslutning.

Her er tre eksempler på The Peak-End Rule:

  • Forestil dig at du er på ferie. På feriens næstsidste dag får du dårlig mave. På hjemrejsedagen er du stadig syg. Du vil sandsynligvis huske den samlede ferie som mindre god end du oplevede den.
  • Du ser en middelmådig film. Den har dog et fantastisk klimaks og en god afslutning. Du husker filmen som bedre end du oplevede den.
  • Du er til eksamen. Det går godt det meste af tiden, men da censor stiller sit sidste spørgsmål, lyder dit svar som noget Homer Simpson kunne have sagt. Censor husker din samlede præstation som dårligere end den egentlig var.

Fem idéer til hvordan du kan bruge The Peak-End Rule til din fordel

  • Hvis du skal holde en præsentation, så sørg for at din slutning er god. Den vil have stor betydning for hvordan din præsentation bliver husket.
  • Ønsker du at din næste ferie med familien bliver god, og at I har et godt minde om den? Sørg for at gemme en super god oplevelse til den sidste dag. Brug dagen på noget som du ved I vil elske. Spis på jeres yndlingsrestaurant.
  • Gør som IKEA. I mange IKEA-varehuse sælges der billige hot dogs og is ved udgangen. På den måde får kunderne en god afslutning på shopping-turen. Derfor bliver turen i IKEA husket som bedre end den egentlig var, og kunderne bliver mere tilbøjelige til at vende tilbage i fremtiden.
  • Hvis du har et arbejde hvor du behandler patienter (som fx tandlæge, fysioterapeut eller kiropraktor) så sørg for at oplevelsen på intet tidspunkt bliver ekstremt slem. Under ingen omstændigheder må oplevelsen have en dårlig afslutning, da det vil skabe et negativt minde for patienten. Stop ikke behandlingen mens det er værst for patienten. Patientens oplevelse i øjeblikket hvor behandlingen slutter afgør hvordan hun husker den samlede oplevelse.
  • Hvis du er leder og har en samtale med en medarbejder, så sørg for at slutte på en positiv måde. Organisationen Toastmasters foreslår at man bruger sandwich-modellen til at give feedback. I sandwich modellen starter man med noget positivt og kommer derefter med idéer til forbedring. Afslutningsvis siger man igen noget positivt.

Kilder

Kahneman, D., Fredrickson, B. L., Schreiber, C. A., & Redelmeier, D. A. (1993). When more pain is preferred to less: Adding a better end. Psychological Science, 4, 401-405.

Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman. Læs mit resumé af bogen her.

http://www.jungleminds.com/articles/peak-end-rule-one-way-to-improve-the-customer-experience/

Foto: https://www.flickr.com/photos/pinksherbet/5685106294/in/photolist-9EnE33-6c59Wq-9GNiVE-73Bta7-c9Vv7d-9dSZEW-8kHEEP-9bkJiF-9sQTty-c1BdBs-2tzYif-8Aer6m-4fDQ6u-eepxFX-6kGmFN-dFSfN2-dFXFYQ-8gXKcp-6gFqCh-4fzSYz-4fzSJk-4fZxfd-4fDPeo-ibB4-fi6z1P-4fDRD1-4fDS2d-4fDStW-a7xWQT-7pu9Sz-4fzMsr-4fDMKU-qbE37b-94f289-56bBSA-2z43wa-7py44S-9mx8TW-dzS16h-6JwAJG-8vEXkh-ap2avn-4fzPqX-4fDRhN-4fDNLG-4fDSmb-4fzNke-4fDRuo-ajJSKH-4fDQE1

2 kommentarer
januar 27, 2015

Florida-effekten, kaffe og smil

“We are very influenced by completely automatic things that we have no control over, and we don’t know we’re doing it.” – Daniel Kahneman

5468002282_4b3d4d23f7_o

Foto: Ryu1chi Miwa (Flickr.com)

Florida, bingo og pension

I midten af 90’erne lavede Psykologen John Bargh og to kollegaer et verdenskendt psykologisk eksperiment. De bad 34 studerende på New York University om at danne sætninger på fire ord ud fra fem ord som forskerne havde valgt. Det kunne være ord som us bingo sing play let, som i så fald ville blive til let us play bingo. De studerende blev bedt om at løse opgaverne så hurtigt som de kunne. Hvad de studerende ikke vidste var at forskerne var ligeglade med resultaterne.

De studerende blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. I halvdelen af de sætninger som forsøgsgruppen skulle løse var der ord som man ofte associerer med alderdom (f.eks. bingo, Florida, grå, visdom, pension, osv.). Kontrolgruppens sætninger var neutrale.

Det hemmelige stopur

Da forsøgspersoner troede at forsøget var slut, startede det virkelige eksperiment. En forsker takkede deltagerne, fulgte dem ud ad lokalet og sagde at elevatoren var for enden af gangen. Her stod der en forsker forklædt som civilperson med et hemmeligt stopur og målte hvor lang tid de enkelte deltagere brugte på at gå forbi et bestemt sted på gangen. Forskerne fandt ud af at deltagere i forsøgsgruppen gennemsnitligt gik langsommere ned ad gangen end deltagere i kontrolgruppen. Forklaringen er at de ord som deltagerne associerede med alderdom påvirkede deres underbevidsthed. Eller som forskerne ville sige: deltagerne blev primet af ordene til at gå langsomt. Fænomenet kaldes priming-effekten, og går også under navnet Florida-effekten.

Kaffe, øjne og ærlighed

Eksperimentet har fået kritik, blandt andet for at antallet af deltagere var lavt, men priming-effekten er siden blev dokumenteret i andre forsøg. Et af de mest interessante opfølgende eksperimenter ønskede besvare spørgsmålet: kan vi prime medarbejdere til at være mere ærlige? Eksperimentet tog udgangspunkt i et fælleskøkken på et britisk universitet. Her havde man i flere år haft en ’Honesty Box’, hvor medarbejdere selv skulle lægge penge når de tog te eller kaffe. En dag satte man en plakat op over boksen. Den forestillede et par øjne, der kiggede ud i lokalet. Ugen efter skiftede man til en plakat med blomster. Sådan fortsatte man i ti uger. I lige uger var der en plakat med blomster, i ulige en plakat med øjne. Efter ti uger sammenlignede man hvor mange penge medarbejderne havde lagt pr. liter te eller kaffe. I ulige uger (hvor der havde været plakater med øjne) havde medarbejderne lagt tre gange så mange penge pr. liter som i de uger hvor der havde været plakater med blomster. Følelsen af at blive kigget på havde primet medarbejderne til at lægge flere penge i boksen.

Smil, humor og blyanter

Kan priming gøre tegneserier sjovere? For at besvare spørgsmålet, bad et hold forskere nogle forsøgspersoner om at tage en blyant i munden. Forsøgspersonerne blev inddelt i to grupper. Den første gruppe blev bedt om at placere blyanten så viskelæderet pegede til højre og spidsen til venstre. Den anden gruppe skulle bide fat et stykke over viskelæderet, så blyanten pegede væk fra deres ansigt. Uden at vide det, aktiverede forsøgspersoner i gruppe 1 de samme muskler som vi bruger når vi smiler. Forsøgspersoner i gruppe 2 dannede et mere surt ansigtsudtryk. Samtlige forsøgspersoner blev bedt om at vurdere hvor sjove en række tegneserier fra Gary Larsons The Far Side var. Forsøgspersoner i gruppe 1, der smilte, syntes gennemsnitligt at tegneserierne var sjovere end forsøgspersoner i gruppe 2.

Flere undersøgelser: skoler, matematik og høflighed

De to eksperimenter viser at vi bliver påvirket af vores omgivelser uden selv at være klar over det. Der findes mange andre eksempler på priming. Forsøg har blandt andet vist at:

  • I et eksperiment påvirkede man vælgeres beslutning ved at placere stemmestedet strategisk (fx på en skole)
  • I et andet eksperiment primede man asiatiske kvinder til at klare sig hhv. godt eller dårligt til matematiske prøver
  • En tredje undersøgelse viste at universitetsstuderende i USA kunne primes til at være enige eller uenige i at deres undervisningsudgift skulle sættes op
  • Forsøgspersoner kan desuden primes til at være mere selviske, uhøflige eller generøse end de normalt ville være

Gør Floridaeffekten til din fordel

Her er fem idéer til hvordan du kan bruge Florida-effekten i dit eget liv. Vælg den idé der passer bedst for dig. Brug 30 sekunder på at tænke over hvordan du kan bruge idéen i dag.

  1. Brug kropssprog til at øge din selvsikkerhed når du har brug for det. Forsøgspersoner i blyant-eksperimentet havde større tendens til at grine hvis de allerede smilte. På samme måde vil du føle dig mere selvsikker hvis du bevæger dig selvsikkert. På engelsk kaldes det power-posing. Forestil dig at du skal til jobsamtale. Du sidder i receptionen og venter på at blive kaldt ind. Det værste du kan gøre er at sidde foroverbøjet over din smartphone. Det er en underdanig måde at sidde på. Du sidder med skulderene trukket sammen og du kigger ned mod jorden. Et bedre alternativ ville være at sidde selvsikkert. Ret ryggen, slap af i skulderene. Kig ud i lokalet i stedet for ned i gulvet. Du kan se mere om powerposing i Amy Cuddy’s TED Talk ved at følge dette link. Danske undertekster er tilgængelige.
  2. Planlæg dine arbejdsopgaver efter din energi. Undersøgelser viser at du er bedst til at finde på nye idéer når du er i godt humør og føler overskud. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at lave brainstorming hvis du har en dårlig hår-dag. Arbejder du altid bedst når du er i godt humør? Nej. Det kommer an på hvilke arbejdsopgaver der er tale om. I de fleste tilfælde viser undersøgelser at glade medarbejdere er mere produktive end utilfredse medarbejdere. Der er dog nogle situationer hvor lidt negativitet kan hjælpe dig. Hvis du læser korrektur eller læser en kontrakt igennem kan en smule negativitet være en fordel. Grunden er at negativitet gør dig mere opmærksom på hvad der er galt. Det forbedrer din evne til at finde fejl. Pointen er ikke at du skal forsøge at skabe negativitet for at blive bedre til at finde fejl i kontrakter. Pointen er at hvis du har en masse forskellige ting du skal have klaret, kan du gøre livet lettere for dig selv ved at tage højde for din energi når du vælger hvornår du vil gøre hvad.
  3. Forsøgspersoner i Florida-eksperimentet, der blev primet med alderdom bevægede sig langsomt. Hvad kan du prime dig selv med? Brug priming til at påvirke dine beslutninger. Hvis du vil begynde at løbe om morgenen, så stil dine kondisko et sted hvor du ser dem når du vågner. Hvis du vil spise flere grøntsager, så hæng en cool plakat som denne op:

6-om-dagen2

Hvis du synes plakaten er plat kan du i stedet sørge for at du altid har friske frugter stående fremme. Og du kan sørge for at grøntsagerne har en tydelig plads i dit køleskab, i stedet for at gemme dem væk i en skuffe i bunden.

  1. Hvis du vil spise mindre slik, så køb poser hvor hvert enkelt stykke slik er pakket ind. Undersøgelser viser at vi spiser mindre slik, når hvert et stykke er pakket ind. Når vi skal pakke de enkelte stykker ud spiser vi langsommere, og vi bliver automatisk gjort opmærksom på hvor meget vi spiser. (Undersøgelser viser ligeledes at casino-gæster bruger færre penge hvis de har flere kuverter med kontanter i end hvis de har én samlet kuvert).

Kilder

Forsøget hvor de deltagere der blev primet gik langsommere end kontrolgruppen: John A. Bargh, Mark Chen, og Lara Burrows, “Automaticity of Social Behavior: Direct Effects of Trait Construct and Stereotype Activation on Action,” Journal of Personality and Social Psychology Copyright 1996 by the American Psychological Association, Inc. 1996. Vol. 71, No. 2. 230-244

Eksperimentet med kaffe og ærlighed: Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman, side 57 (læs here om Thinking, Fast and Slow her)

Eksperiment med blyanter og smil: Fritz Strack, Leonard L. Martin, og Sabine Stepper, “Inhibiting and Facilitating Conditions of the Human Smile: A Nonobtrusive Test of the Facial Feedback Hypothesis,” Journal of Personality and Social Psychology 54 (1988): 768–77.

Amy Cuddy’s TED Talk om Power-posing 

Andre bøger, der omtaler priming-effekten:

Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman

The Tipping Point af Malcolm Gladwell

Before Happiness af Shawn Achor

Link til foto 

2 kommentarer
december 16, 2014

Røntgenbilleder, Mening & Overraskende Opdagelser

“Just as plants need sun, water, and good soil to thrive, people need love, work, and a connection to something larger.” – Jonathan Haidt

X-ray

 Foto: Adrian Barnes

To Slags Opdagelser

Når radiografer ser på røntgenbilleder kan de gøre to slags opdagelser: forventede opdagelser og overraskende opdagelser. Forestil dig at du har brækket en arm (ingen panik – det er bare tankeeksperiment). Du tager på skadestuen og får skannet armen. En radiograf kigger på røntgenbilledet og konstaterer at armen er brækket. Det er en forventet opdagelse. Hvis radiografen derimod kigger på dit røntgenbillede og opdager en svulst, kalder man det en overraskende opdagelse. Overraskende opdagelser er vigtige fordi de hjælper med at opdage sygdomme på et tidligt stadie. Det kan gøre det muligt at behandle eksempelvis cancer, før sygdommen bliver livstruende.

Et Røntgenbillede Blandt Tusind

Joseph Stalin sagde at ét dødsfald er en tragedie, mens en million er en statistik. Historier og følelser rammer os hårdere end tal. En udfordring for radiografer er, at arbejdet kan være ensformigt. For radiografer, der ser tusindvis af røntgenbilleder igennem, kan arbejdet til tider virke upersonligt. Det kan virke meningsløst. Arbejdet føles ikke så vigtigt som det er. Især hvis radiografen aldrig møder patienterne.

Dr. Yehonatan Turner fra Israel havde den udfordring. For at gøre sit arbejde mere personligt og meningsfyldt, forestillede han sig at hvert røntgenbillede han så tilhørte hans far.

I 2008 stod Turner i spidsen for en forskergruppe, der ville forsøge at få radiografers arbejde til at føles mere meningsfyldt. Forskerne lavede et eksperiment på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem. Man skabte en funktion der gjorde at hver gang radiograferne så på et røntgenbillede, poppede der et billede af patienten op. Tanken var at billederne skulle få radiograferne til at føle at de havde med et menneske at gøre. Et menneske med familie og venner – i modsætning til blot endnu et røntgenbillede blandt tusind.

Efter et stykke tid spurgte man radiograferne om deres oplevelse. Samtlige radiografer rapporterede at have følt ’mere empati med patienten’ og at have været ekstra grundige i deres arbejde.

Konkrete Resultater

Men forskere kan godt lide ting der kan måles. Tre måneder senere lavede forskerne en opfølgning til eksperimentet. Man udvalgte alle de røntgenbilleder hvor radiograferne havde gjort overraskende opdagelser. Radiograferne blev bedt om at se på røntgenbillederne igen. Her er der to vigtige ting at være opmærksom på: 1) der var nu ingen billeder af patienterne, og 2) radiograferne vidste ikke at de havde set røntgenbillederne før (og eftersom der var gået tre måneder havde de ingen chance for at huske dem).

Resultatet? Når det kom til forventede opdagelser, gjorde billedet ingen forskel. Radiograferne klarede sig lige godt i fase 1 og fase 2 af eksperimentet. Når det derimod gjaldt overraskende opdagelser, gjorde billedet en stor forskel. 80% af de overraskende opdagelser der var blevet gjort i fase 1, blev overset i fase 2.

Forskerne målte desuden hvor lang tid radiograferne brugte på hvert enkelt røntgenbillede. De brugte lige lang tid uanset om der var et billede af patienten eller ej.

Kritik Og Muligheder

Billeder er ikke en magisk løsning. Et kritisk spørgsmål man kan stille er: vil effekten være lige så stor på langt sigt? Det er der ingen der ved. Men opfølgende forskning vil formentlig besvare spørgsmålet. En anden kritik er at eksperimentet blev udført med en forholdsvis lille stikprøve. Opfølgende eksperimenter skal teste hypotesen.

På trods af kritikken er det en idé med muligheder. Eksperimentet giver anledning til spørgsmål som: hvor mange hospitaler findes der i verden hvor man ikke inkluderer et lille billede af patienten i hjørnet af skærmen? Hvor mange hospitaler i Danmark? På hvilke andre institutioner og arbejdspladser kan man bruge denne idé?

Hvad med jobs hvor medarbejdere laver service for mennesker de ikke kan se?

Kilder

Avisartikel i The New York Times: http://www.nytimes.com/2009/04/07/health/07pati.html?_r=0

Bog: To Sell Is Human af Daniel Pink, side 210-211

Skriv en kommentar
december 9, 2014

Intuition: Gave eller forbandelse?

 

intuition

Et brændende hus

Et hold brandmænd ankommer til et brændende hus. Indsatslederen fører holdet ind ad en bagvej til køkkenet for at sprøjte vand på flammerne. Ilden reagerer ikke på vandet. De forsøger igen, men uden resultat.

”Der er noget galt,” tænker indsatslederen. Han beordrer sine mænd ud af huset. Kort tid efter kollapser køkkengulvet, som de netop har forladt. Hvis de havde stået der var de blevet kastet ned i flammerne under dem.

Hvordan vidste indsatslederen at huset ville falde sammen? Selv siger han at det var hans ’sjette sans’. Psykologen Gary Klein har interviewet indsatslederen og fundet frem til flere interessante ting, der kan hjælpe os med at forstå den menneskelige intuition. Af interviewet fremgår det at indsatslederen ikke vidste at huset havde en kælder. Han vidste altså ikke at det brændte under dem da de stod i køkkenet. Hvad han vidste var at noget var galt. I øjeblikket vidste han ikke hvorfor, men efter at have tænkt over det, kom der er en forklaring. ilden reagerede ikke på vandet. Der var varmere i køkkenet end der burde være. Der var stille – som regel kan man høre lyde når det brænder. I øjeblikket gav det ikke mening. Derfor vidste indsatslederen at der var noget galt. I bakspejlet gav det hele mening. Brandens kilde var under gulvet og den var større end ventet. Det forklarer den høje temperatur, den manglende lyd fra branden og at flammerne ikke reagerede på vandet.

Intuition – Gave Eller Forbandelse?

Vi bruger vores intuition hver dag. Det har nogle konsekvenser. I dette blogindlæg vil jeg vise hvilke fordele og ulemper det medfører, samt hvad vi kan gøre for at undgå at komme galt af sted når vi bruger vores intuition.

Ifølge nobelprisvinder, Daniel Kahneman, har vi to måder at tænke på. I bestselleren, Thinking, Fast and Slow, bruger han begreberne System 1 og System 2 til at beskrive forskellen på de to måder. Kahneman skriver: ’System 1 fungerer automatisk og hurtigt, kræver mindre eller slet ingen anstrengelse og indebærer ingen fornemmelse af bevidst kontrol.’ Nøgleordene her er: automatisk, hurtigt og fravær af ’bevidst kontrol’

Om System 2 skriver han: ’System 2 retter fokus mod anstrengende mentale aktiviteter, der kræver denne opmærksomhed, herunder komplekse beregninger.’

Du bruger System 1 når du:

  • Ser at en person er sur eller ked af det
  • Hører en lyd og finder ud af hvor den kommer fra
  • Hopper til siden for ikke at blive ramt af en bil
  • Griber en frisbee
  • Bruger din intuition

Du bruger System 2 når du:

  • Udviser selvkontrol
  • Siger dit telefonnummer
  • Prøver at finde Holger
  • Fortæller dine venner hvorfor christianstaal.com er din yndlingsblog!
  • Besvarer matematiske spørgsmål som: ’hvad er 77 x 98?’

System 1 Som Superhelt

System 1 opererer automatisk og hurtigt. Det vil sige at du træffer beslutninger uden at være klar over hvorfor. I nogle tilfælde er det en fordel. I andre er det en ulempe.

System 1 Opererer Automatisk

System 1 leder os til lynhurtige konklusioner. Det sker automatisk og ubevidst. Det er en fordel fordi vi på den måde sparer mentale resurser. Vi bliver konstant bombarderet med input. System 1 vælger automatisk hvad der er vigtigt for os at fokusere på. Hvis vi skulle være bevidste om alt der foregår omkring os, ville vores hjerner bryde sammen. System 1 træffer beslutninger på vores vegne helt automatisk og det skal vi være glade for. I de fleste tilfælde træffer System 1 et godt valg på vores vegne. Nu tænker du måske: ’Men hvad sker der når System 1 træffer dårlige valg for os?’ Det spørgsmål vender vi tilbage til.

System 1 Opererer Hurtigt

Hvis der kommer en psykopat løbende mod dig med en kniv, har du brug for System 1 til at træffe en øjeblikkelig beslutning (’løøøøøøøøb!’). I sådan en situation giver det ikke mening at sætte sig ned og tænke situationen grundigt igennem.

I eksemplet med brandmændene, var det indsatslederens System 1, der reddede deres liv. Han handlede øjeblikkeligt og det betød at ingen mistede livet.

Når System 1 Tager Fejl

System 1 træffer som regel gode beslutninger. Som vi har været inde på er det nødvendigt for os at nogle beslutninger sker automatisk. Når System 1 tager fejl, er det en ulempe at det opererer automatisk. Det betyder at vi ikke opdager når vores System 1 begår fejl. Og System 1 begår mange fejl uden at vi tænker over det. Det er uden for dette blogindlægs omfang at beskrive dem alle. I stedet vil jeg fokusere på et enkelt eksempel. Hvis du er sulten efter flere eksempler vil jeg anbefale de tre bøger herunder. Kahnemans bog er mest omfattende og dybdegående. Bøgerne af Gladwell og Schwartz er let læselige og underholdende.

boeger

Liv og Død: Et Grusomt Tankeeksperiment

Her er et klassisk eksempel på hvordan System 1’s automatiske processer kan lede os i problemer. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling A og Behandling B. Hvis du vælger Behandling A, vil du redde nøjagtigt 200 personer. Hvis du vælger Behandling B, er der 1/3 sandsynlighed for at du vil redde alle 600 personer og 2/3 sandsynlighed for du ikke vil redde nogle af dem. Hvilken behandling vil du vælge? A eller B?

Når man spørger forsøgspersoner i videnskabelige eksperimenter, vælger de fleste som regel Behandling A. De vil hellere være sikre på at redde 200 end at risikere at alle 600 dør.

Her er et lignende eksempel. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling C og Behandling D. Hvis du vælge Behandling C, vil nøjagtigt 400 personer dø. Hvis du vælger Behandling D, er der 1/3 sandsynlighed for at ingen vil dø, men 2/3 sandsynlighed for at alle vil dø. Hvilken behandling ville du vælge her? C eller D?

Her vælge de fleste forsøgspersoner Behandling D. Grunden er at de hellere vil risikere at alle dør end de med sikkerhed vil dømme 400 personer til døden.

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, er der et problem med de to tankeeksperimenter. DE TO SCENARIER ER ENS! De er blot forklaret forskelligt. Hvis du læser scenarierne igennem igen vil du opdage at Behandling A og Behandling C er identiske. Behandling A siger at 200 vil overleve. Behandling C’s beskrivelse siger at 400 vil dø. Det er det samme scenarie beskrevet på en anden måde. Ligeledes er Behandling B og Behandling D ens.

Der er ingen der kan sige med sikkerhed hvilken beslutning der er mest rimelig. Men én ting kan vi sige: det bør ikke komme an på hvordan spørgsmålet bliver stillet. Måden at spørge på spiller en stor rolle fordi spørgsmålets udformning påvirker vores underbevidsthed. System 1 fungerer, som vi har været inde på, automatisk, hurtigt og ubevidst. Derfor opdager vi slet ikke at vi bliver påvirket af spørgsmålets udformning.

Hvad Kan Vi Gøre?

Hvis du stiller dig selv et vigtigt spørgsmål og der øjeblikkeligt popper et svar frem, så stop op. Træk vejret. Tænk over det en ekstra gang. Sæt spørgsmål-tegn ved dine antagelser. Spørg dig selv: kan beslutningen beskrives på en anden måde? Hvordan? Spørg dig selv: er der noget jeg ikke tager højde for? 

Jeg har tidligere skrevet om mental energi og viljestyrke. System 2 hænger i høj grad sammen med hvor meget mental energi du har til rådighed. Derfor bør du kun træffe vigtige beslutninger når du er veludhvilet og føler dig frisk. Ligeledes bør du ikke forsøge at løse komplicerede problemstillinger når du er optaget af andre ting (som fx når du kører bil et trafikeret sted eller mens du laver mad).

Kilder

Læs mere om Framing-effekten her: Tversky, A., & Kahneman, D. (1981). The framing of decisions and the psychology of choice. Science, 211(4481), 453-458.

 

3 kommentarer
november 25, 2014

Chokolade, Radiser & Obamas Jakkesæt

“You are only as lazy or lacking in willpower as you think you are.” – Ken ChristianFoto: Kim Siciliano

 Foto: Kim Siciliano

Skumfiduser og succes

I Skumfiduseksperimentet voksede børn med selvkontrol op og blev gladere, sundere og mere succesfulde end deres kammerater med lavere viljestyrke. De succesfulde børn havde det til fælles at de distraherede sig selv og på den måde gjorde opgaven nemmere. Nogle sang, andre dansede. Nogle holdt sig for øjnene, andre vendte sig om. Børnene der bukkede under for fristelsen sad og stirrede på lækkerierne indtil de ikke kunne dy sig længere.

Skumfidus-eksperimentet viser at viljestyrke er afgørende for succes. Men hvad bestemmer vores viljestyrke? Er det et spørgsmål om at have strategier parat når fristelserne dukker op? Er man født med viljestyrke? Eller er det situationsbestemt? Forskeren Roy Baumeister giver os svaret.

Radiser og chokolade

I 1996 lavede Baumeister et ondskabsfuldt eksperiment. Man inviterede forsøgspersoner til at sætte sig ved et bord hvor der var to ting: radiser og chokolade. Deltagerne var sultne – de havde fået ordre på at faste inden eksperimentet. Forsøgspersonerne blev delt op i to grupper. De blev sendt ind i rummet én deltager ad gangen og skulle være derinde alene. Deltagere i gruppe 1 fik besked på at spise radiser. Den lækre chokolade skulle de lade ligge. Gruppe 2 fik lov at spise chokoladen. Forskerne kontrollerede at samtlige deltagere i gruppe 1 havde overholdt forbuddet.

(Forskerne antager her at mennesker hellere vil have chokolade end radiser. Det passer ikke på alle personer, men da det passer på næsten alle, bliver særtilfælde automatisk udlignet. Personligt ville jeg hellere have radiser.)

I fase 2 af eksperimentet skulle forsøgspersonerne løse en opgave. Opgaven var umulig; der fandtes ingen korrekt løsning. Formålet var at teste forsøgspersonernes vedholdenhed. Hvor længe ville de blive ved med at prøve før de gav op? Gruppe 1-deltagerne blev gennemsnitligt ved i 8 minutter før de gav op. Deltagerne i gruppe 2 prøvede gennemsnitligt i 20 minutter før de gav op. Hvorfor blev gruppe 2-deltagerne ved i over dobbelt så lang tid som gruppe 1-deltagerne?

Baumeisters konklusion: Willpower depletion

’To deplete’ betyder ’at opbruge’. Baumeisters konklusion var at viljestyrke ikke er en konstant størrelse. Vi har alle sammen en given mængde viljestyrke som vi opbruger ved eksempelvis at modstå fristelser. Grunden til at gruppe 1-deltagerne gav hurtigt op var at de havde brugt deres viljestyrke på at modstå chokoladefristelsen. Effekten blev forstærket ved at forsøgspersonerne i forvejen havde fastet. Vores viljestyrke kan ses som et indre batteri, der kan lades op og tømmes. Vi forbruger viljestyrke på mange måder: når vi modstår fristelser, træffer beslutninger eller løser komplicerede opgaver. Vi oplader vores viljestyrke med mad og hvile.

Baumeister har gennem yderligere eksperimenter vist at vi har ét samlet viljestyrkebatteri som vi bruger til alt. Hvis f.eks. vi går igennem en følelsesmæssig hård situation hvor vi bruger viljestyrke til kontrollere vores følelser, vil det påvirke os på samme måde som hvis vi lige havde modstået fristelsen om at spise chokolade. Resultatet vil i begge tilfælde være at vi har mindre mental energi tilbage til at løse komplicerede opgaver eller træffe beslutninger.

Succesfulde mennesker er ikke superstjerner

Baumeister konkluderer yderligere at vores forestilling om at succesfulde mennesker er superstjerner er forkert. Det er så let at kigge på folk der udviser stor viljestyrke og sige ”de har mere viljestyrke end mig, det er nemmere for dem.” Baumeister mener ikke at forskellen er så stor som vi gør den til. Det der kendetegner succesfulde personer er ikke at de har mere viljestyrke end andre, men derimod at de gør det nemt for sig selv.

En god ting man kan gøre er at undgå at bruge energi på at træffe uvigtige beslutninger. Jo flere beslutninger vi træffer, og jo flere muligheder vi skal vælge imellem, jo mere viljestyrke opbruger vi. Det er grunden til at forfatteren Neil Strauss får leveret sin frokost hver dag kl. 12.00 når han skriver på et vigtigt projekt. Ved at undgå at træffe beslutninger om hvad og hvornår han skal spise, har han mere mental energi til overs til at skrive. Det er også grunden til at Præsident Obama kun går i blå eller grå jakkesæt. “You’ll see I wear only gray or blue suits,” sagde Obama i 2012 i et interview til Michael Lewis. ”I’m trying to pare down decisions. I don’t want to make decisions about what I’m eating or wearing. Because I have too many other decisions to make.”

Mark Zuckerberg gør det samme. Han tager en grå t-shirt på hver morgen. Han forklarede for nyligt hvorfor i en Q&A session: “I really want to clear my life so that I have to make as few decisions as possible about anything except how to best serve this community.”

Slik, kondisko og regler

Vi kan bruge Baumeisters konklusion i vores private liv og på vores arbejdspladser. En nem måde at gøre livet nemmere for os selv på er at gemme slikskålen væk. Hvis den står fremme, frister den – og det koster viljestyrke. Hvis vi ikke kan se den, skal vi ikke opbruge lige så meget viljestyrke for at modstå fristelsen. Dette trick virker også den anden vej. Forfatteren Steven Pressfield siger ”It’s not writing that is hard, it’s sitting down to write.” Det samme gælder i andre områder af vores liv. Det er ikke hårdt at løbe når vi først er kommet i gang. Det hårdeste er rejse sig fra sofaen og tage kondiskoene på. Psykologen Shawn Achor foreslår at vi laver små ændringer i vores omgivelser, der kan påvirke os på en positiv måde. Fx kan vi stille kondiskoene ved siden af sengen, så vi er klar til at tage dem på med det samme når vi vågner. Eller vi kan tage batterierne ud af vores fjernbetjening og gemme dem væk. På den måde havner vi kun foran fjernsynet når der er noget vi vil se. Ikke bare fordi det er nemt.

Et andet råd er at prioritere vigtige samtaler og beslutninger når vores viljestyrkebatteri er opladt. Hvad skal vi så gøre når vi føler os tømt for viljestyrke? Vi har to muligheder. Vi kan lade vores viljestyrke op (ved at hvile os eller spise). Eller vi kan løse opgaver, der ikke kræver meget mental energi. Forfatteren Josh Kaufmann anbefaler at man laver en Braindead List til sådanne situationer med opgaver man kan klare når man ikke har overskud til at klare vigtige opgaver. Det kan fx være at tjekke mails eller rydde op.

Et tredje råd fra Baumeister er at sætte klare regler for sig selv. Hvis du vil spise mindre slik så lav en klar regel. Eksempel på en dårlig regel: jeg vil forsøge at spise mindre slik. En god regel: jeg vil have én ugentlig slikdag. Det vigtigste er at det er nemt at definere hvorvidt du har overholdt reglen eller ej. Hvis du kan gøre det til en vane at overholde de regler du sætter for dig selv, kan du lære at modstå fristelser. Og du kan gøre det uden konstant at bruge af din viljestyrke.

12 kommentarer
november 17, 2014

Skumfiduser, Agingbooth og Succes

“I am, indeed, a king, because I know how to rule myself.” ― Pietro Aretino

Skumfiduser og selvkontrol

I 1960 lavede psykologen Walter Mischel et eksperiment, hvor han stillede 650 4-6 årige børn i et grusomt dilemma. Børnene kom ind i et lokale en ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. Børnene skulle være i lokalet, alene, i femten minutter. Dilemmaet var at børnene selv kunne vælge om de ville spise skumfidusen. Til gengæld fik de at vide at hvis de ventede til efter de femten minutter var gået med at spise den, ville de blive belønnet med en ekstra skumfidus. Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse- med andre ord deres selvkontrol.

Omkring halvdelen af børnene ventede og scorede på den måde en ekstra skumfidus. De fleste af børnene, der modstod fristelsen gjorde det ved at kontrollere deres opmærksomhed. De sang, dansede eller vendte sig om. De sad ikke og kiggede længselsfuldt på skumfidusen.

I 1981 lavede forskerne en opfølgende undersøgelse. Børnene var nu blevet voksne og forskerne kiggede på hvordan de klarede sig i livet. De fandt en klar sammenhæng: de personer der havde udvist selvkontrol som børn klarede sig bedst. De havde bedre selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SATs.

Kan Agingbooth gøre dig mere succesfuld?

Videnskabelige studier viser at vi tænker på vores fremtidige jeg som var det en anden person. Det føles som om det ikke er os selv. Det er en af grundene til at så mange mennesker er dårlige til at træffe beslutninger i dag, der vil gavne dem om 10 og 20 år. Eksempler? At spare op, spise sundt og lave fysisk træning.

Hvis vi ændrer folks opfattelse af deres fremtidige jeg, kan vi så ændre hvor mange penge de sparer op til fremtiden? Forskeren Hal Hershfield stillede spørgsmålet for et par år siden. Svaret er ja.

Man delte forsøgspersoner op i to grupper. Man fotograferede hver enkelt person i begge grupper. Forsøgsgruppens billeder gjorde man ældre (man gav dem rynker og gråt hår). Kontrolgruppens billeder ændrede man ikke på. Alle forsøgspersoner lavede nogle forskellige øvelser, der krævede at de så på deres billeder. Man afsluttede eksperimentet med at spørge folk: hvis du fik $1.000, hvordan ville du så bruge pengene? Personer i forsøgsgruppen (der havde set billeder af sig selv som gamle) ville gennemsnitligt spare dobbelt så mange penge op til fremtiden som personerne i kontrolgruppen.

Hidtil har det ikke været muligt for almindelige mennesker at se deres fremtidige jeg. Det har App’en Agingbooth gjort op med. App’en kan downloades til iPhone og Android. Det er en hurtig, nem og sjov måde at påvirke vores egen underbevidsthed på. Det kan ændre din fremtid. Og det er gratis.

Hvis du vil vide mere om viljestyrke, vil jeg anbefale bogen Willpower af Roy Baumeister. Baumeister er verdens ledende forsker i selvkontrol. Der kommer et indlæg her på bloggen inden for et par uger, hvor jeg forklarer om et af hans mest interessante eksperimenter. Du kan også læse denne artikel fra Harvard Business Review.

8 kommentarer