Vi lever i en online verden. Internettet har ikke kun ændret hvordan vi arbejder, kommunikerer, og søger information, men også hvordan vi læser og skriver. Det er eksempelvis blevet nemmere at lave henvisninger når man skriver. Det er ikke længere nødvendigt med en kildehenvisning i slutningen af teksten. Man kan placere links i selve teksten, som læseren kan trykke på hvis hun vil have noget uddybet.
Det er belejligt for skribenten at henvise ved at sætte links i teksten. Man skal bare markere et stykke tekst, og sætte linket ind. Hvis skribenten tidligere har skrevet en artikel om emnet, kan man passende linke til den. På den måde skaber man trafik til sine gamle indlæg.
Links er også belejlige for læseren. Hvis du som læser vil have noget uddybet er det kun et klik væk. Det er nemmere, end at skulle bladre ned til bunden af siden, og lede efter en reference (især fordi mange hjemmesider er dårlige til at gøre det klart hvilke referencer der passer til hvilke påstande i teksten).
Jeg var selv tidligere tilhænger af links i teksten. De fleste af de blogs jeg følger bruger det, og jeg syntes det var en god metode. I mine tidligere indlæg er der mange links i teksten.
Problemer med links i teksten
Jeg har tidligere skrevet om at mennesker har en begrænset mængde mental energi, og om de mentale omkostninger ved at fokusere på flere ting på samme tid. Når der er links i en tekst, koster det mere mental energi at læse teksten, end hvis der ikke er links. For det første, skaber det forvirring hvis man trykker på mange links, og pludseligt har åbnet 10 links fra den samme artikel. Men links kan forringe læseoplevelsen, selv hvis du ikke trykker på dem.
For hvert link du ser, er du nødt til at træffe en beslutning om hvorvidt du vil trykke eller ej. Beslutningen tager kun et øjeblik, men det er nok til at distrahere dig fra det du læser.
Effekten blev dokumenteret i videnskabelige undersøgelser, hvor nogle forsøgspersoner læste en tekst med links, mens andre forsøgspersoner læste den samme tekst uden links. I en undersøgelse fra 2001, viste forskerne David Miall og Teresa Dobson således, at links i teksten nedsætter både læsehastighed og forståelse.
Andre eksperimenter har vist, at man opnår større forståelse for det man læser, ved at læse én artikel færdig, før man klikker videre til den næste.
Forståelse er vigtigst
På min blog er forståelsen vigtigst. Det er grunden til, at jeg har valgt et simpelt design, og at der ikke er bannere, reklamer eller pop-up vinduer på min blog. For at prioritere forståelse frem for bekvemmelighed, vil jeg fremover placere alle links i bunden af artiklen, i stedet for i selve teksten.
Jeg vil gerne høre din mening. Hvordan foretrækker du at få dine links serveret?
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Videnskabelig artikel af David Miall og Teresa Dobson: “Reading Hypertext and the Experience of Literature,” Journal of Digital Information, 2, no. 1 (August 13, 2001).
Generel beskrivelse af forskningen om links i teksten: Kapitel 7 “The Juggle’s Brain” i bogen “The Shallows” af Nicholas Carr. (Noget af samme forskning er beskrevet i denne artikel som Carr skrev til Wired Magazine: “Author Nicholas Carr: The Web Shatters Focus, Rewires Brains”
Mere om problemet med links i tekst: Side 157 i bogen “Happiness by Design” af Paul Dolan.
De seneste uger har jeg skrevet om danskernes afhængighed af online distraktioner. Personligt er mit problem især, at jeg tjekker e-mail og Facebook for ofte. Jeg tror ikke jeg er alene her. I dette indlæg deler jeg 3 tips, der hjalp mig med at genvinde kontrollen over mine online vaner. Jeg bruger e-mail som eksempel, men idéerne virker på samme måde for andre online aktiviteter.
1. Brug tracking
Tracking går ud på at måle din adfærd. Mål hvor mange gange om ugen du tjekker e-mail. Eller hvor meget tid du bruger på e-mail, hvis du synes det er der problemet ligger. For mig er antallet af gange vigtigst, fordi det indikerer hvor ofte jeg lader e-mails afbryde mig.
Jeg tracker en uge ad gangen. Hver søndag ser jeg hvor mange gange i løbet af ugen jeg har tjekket e-mail. (Dette tal kan til tider være skræmmende.)
Jeg sender min tracking til nogle udvalgte personer, som jeg respekterer og som kender mine mål. Bevidstheden om at de ser hvor mange gange jeg tjekker e-mail, får mig automatisk til at gøre det mindre. Det virker på grund af Hawthorne-effekten, som jeg skrev om i januar.
Jeg bruger iPhone-app’en ‘Kounter’ til at notere hver gang jeg går online. Hvordan du noterer din tracking er ligegyldigt, bare det er nemt og hurtigt. Det ville være smartere med en app, der automatisk registrerer hvor mange gange man logger på Gmail, Facebook, osv. (uanset hvilken enhed man logger ind fra). Hvis du kender sådan en app, vil jeg gerne høre fra dig.
2. Zeigarnik-effekten: Planlæg e-mail sessions
Zeigarnik-effekten er den menneskelige hjernes tendens til at minde os om ufuldendte opgaver. Hvis du er i gang med en opgave, og stopper før den er færdig, vil din hjerne fortsat fokusere på den. Når du færdiggør opgaven, giver hjernen dig fred. Effekten er opkaldt efter den russiske psykolog, Bluma Zeigarnik, der var den første til at dokumentere den.
Videnskabelige forsøg har vist, at det ikke er nødvendigt at fuldende en opgave for at få fred. Hvis man laver en plan for hvornår man vil arbejde videre, lader hjernen være med at komme med påmindelser, fordi den ved at der er styr på det.
Du kan bruge Zeigarnik-effekten til at gøre det nemmere at holde fingrene fra indboksen, ved at planlægge hvornår du vil tjekke e-mail. Fordelen ved at planlægge dine e-mail sessions, er at du vil tænke mindre på e-mails resten af tiden, fordi din underbevidsthed ved at der er styr på det. Det gør det nemmere at fokusere på den opgave du er i gang med. Planlæg dine e-mail sessions ud fra dine behov. Du kan sagtens planlægge mange på en dag. Målet er at slippe for at tænke på e-mail resten af tiden.
3. Hav en ‘next time online’-liste
Her er et klassisk problem. Du arbejder fokuseret. Koncentrationen er i top. Men så kommer du i tanke om, at du skal tjekke noget online. Måske er det nødvendigt for at komme videre med den opgave du er i gang med. Måske er det noget andet spændende som du ikke vil glemme.
Det sker tit for mig. Jeg går online for at tjekke noget, og før jeg ved af det, har jeg surfet på internettet i 30 minutter. At tjekke noget online er som at sejle ind i Bermuda-trekanten. Rejsen tager altid længere tid end planlagt – og nogle rejsende farer vild og vender aldrig tilbage.
Der er ingen grund til at gå online flere gange end nødvendigt. Men det er heller ikke en god strategi at huske hvad du skal tjekke næste gang du er online. Hvis du gør det, vil Zeigarnik-effekten sørge for at du ikke får fred.
For at løse problemet kan du bruge en ‘next time online’-liste. Her skriver du hvad du skal tjekke næste gang du er online. På den måde undgår du at blive afbrudt og spilde en masse tid online, og du undgår at blive plaget af Zeigarnik-effekten. Det giver dig gode forhold til at fokusere på den opgave du arbejder på.
I løbet af et par timer kan listen vokse sig stor. Du har måske 10 eller 15 småting du skal klare online. Når de står på en liste kan du klare dem i samme session. Det påvirker dig til at få dem alle ordnet, før du farer vild på internettet og giver din opmærksomhed til ligegyldige ting. Listen kan hjælpe dig til at gå online én gang i løbet af en morgen i stedet for 15 gange.
Hvad virker for dig?
De tre råd er simple, men de har været til stor gavn for mig. I efteråret tjekkede jeg e-mail og Facebook flere gange om dagen end jeg har lyst til at indrømme. Jeg farede vild på internettet. Efter at have implementeret de 3 råd fra denne artikel, er det lykkedes mig at begrænse mit Facebook og e-mail forbrug til 2-3 gange om dagen.
Hvis du vil have mest muligt ud af artiklen, vil jeg anbefale dig at vælge hvilket af de 3 råd, der giver mest mening for dig. Implementer det allerede i dag. Jeg er nysgerrig efter om rådene er brugbare for dig, og om du har andre forslag til at skabe fokus. Skriv gerne en kommentar.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Er du god til at multitaske? Vi lever i en verden, der forventer at man altid er online. Fordybelse er blevet sat til side til fordel for multitasking, men videnskabelige undersøgelser viser, at multitasking er en myte. Hjernen kan ikke løse flere opgaver ad gangen. Det føles produktivt at have mange bolde i luften, men når der er tale om komplicerede opgaver, bliver du hurtigere færdig, hvis du løser én opgave ad gangen.
Foto: Ryan Ritchie
Multitasking findes ikke
Når forskere undersøger hvordan multitasking påvirker produktivitet, bruger de ikke begrebet “multitasking”. De kalder det i stedet “task switching”, fordi det er hvad der i virkeligt sker. Du kan godt have gang i flere aktiviteter på én gang, men din hjerne kan kun fokusere på én ting ad gangen. Din hjerne kan skifte fokus så hurtigt, at det føles som om at den gør flere ting samtidigt. Det føles effektivt. Men hvis du “multitasker” tvinger du din hjerne til at skifte mellem to opgaver konstant, for at holde styr på dem begge.
Hver gang din hjerne skifter fokus, betaler du en “switch cost”. Det er en den mængde tid og energi som det koster hjernen at omstille sig til en ny opgave. Den menneskelige hjerne er god til at omstille sig, og derfor er prisen lav. Prisen på afbrydelser afhænger dog af opgavens kompleksitet. Jo mere kompliceret opgaven er, jo større switch costs betaler du for at skifte fokus.
Hvis du konstant tvinger din hjerne til gøre flere ting på en gang, hober omkostningerne sig op. Det er ligesom at køre en bil, hvor håndbremsen ikke er blevet løsnet helt. Der sker ikke noget hvis du kører et øjeblik før du opdager det. Men jeg vil ikke anbefale at køre til Paris på den måde.
Verden er distraheret
Mange videnarbejdere er distraherede. Konsulentfirmaet McKinsey lavede i 2012 en undersøgelse, der viser, at 30% af den gennemsnitlige videnarbejders tid går til at håndtere e-mails. Her vil du måske tænke, at 30% er meget, men dette er kun en del af problemet. Et yderligere problem er, at den mentale byrde som afbrydelser medfører, reducerer arbejdernes produktivitet i de resterende 70%.
I 2001 fulgte Thomas Jackson, Ray Dawson og Darren Wilson 15 medarbejdere i en britisk virksomhed i 28 dage. Undersøgelsen viser, at medarbejderne blev afbrudt af e-mail cirka hvert femte minut, og at de fleste reagerede på modtagne mails allerede inden for 6 sekunder. Den samme undersøgelse viser, at “recovery time” (den tid det tager hjernen at omstille sig, efter at have sendt en e-mail) i den pågældende virksomhed er på 64 sekunder.
Andre undersøgelser bekræfter, at afbrydelser formindsker produktivitet. En undersøgelse viser, at konstante afbrydelser svarer til en IQ reduction på 10 point. En anden undersøgelse viser, at 28% af arbejdstiden i amerikanske virksomheder bliver brugt på at håndtere afbrydelser. Det koster USA’s økonomi 588 milliarder dollars om året.
Fokus er værdifuldt
I bogen Deep Work, skelner Cal Newport mellem to forskellige måder at arbejde på. ‘Deep Work’ er arbejde, hvor man fordyber sig i én opgave, og presser sine kognitive evner til grænsen. Tænk på Van Gogh der maler, en studerende der læser til eksamen, eller en direktør der foretager en strategisk beslutning.
‘Shallow Work’, er arbejde, der kan udføres mens man er distraheret, fordi det ikke stiller samme krav til ens kognitive evner. Telefonopkald, e-mails og praktiske opgaver er Shallow Work.
Deep Work er værdifuldt, fordi det er her innovation og kreativitet opstår. For Danmark er Deep Work vigtigt, fordi vi ikke kan løbe hurtigere end Kina. Vi må fokusere på kvalitet frem for kvantitet (for det løb har vi for længst tabt). Kina håndterer Shallow Work mere effektivt end Danmark. Vores største force er Deep Work. Det gør ikke noget, at Kina løber hurtigst, hvis det er Danmark, der viser vejen.
For dig er Deep Work vigtigt, fordi det sikrer dit arbejde. Deep Work er svært at kopiere. Når du udfører Deep Work kan dit arbejde ikke automatiseres eller erstattes af billigere arbejdskraft.
Under den industrielle revolution bestod de fleste jobs af Shallow Work. Men i takt med at mange jobs indebærer videnarbejde, er Deep Work kommet til at fylde mere. Prisen på afbrydelser er højere end nogensinde før, fordi komplicerede opgaver medfører høje switch costs. Deep Work bliver sjældnere samtidigt med at det bliver vigtigere.
Hvor mange faner har du åbne på din computer lige nu?
Når man bruger internettet, er der altid mange spændende links at klikke på. Det resulterer i, at man åbner mange faner ad gangen i sin internetbrowser. Når man hopper rundt fra en fane til en anden, er det svært at fordybe sig. (Det er grunden til, at jeg er stoppet med at have links i teksten her på bloggen.)
Hvor mange faner har du åbne på din computer lige nu? Skriv svaret herunder. Når du svarer, kan du se hvad andre har svaret. Lad mig understrege, at undersøgelsen her ikke er videnskabelig, men blot en uformel test af tendensen blandt bloggens læsere. Du kan godt svare igen, selvom du tidligere har svaret.
30 personer har allerede deltaget. (Jeg lavede et opslag med undersøgelsen her på bloggen, og på Facebook.) 40% havde 3-5 faner åbne, og 23% havde 6-10 faner åbne. Over 20 faner var et mere typisk svar end kun én fane. (Note: disse tal vil måske ændre sig i takt med at flere personer stemmer.)
Mennesker er forskellige
Hvad er forskellen på en programmør og en manager? Ifølge Venture Capitalist og programmør, Paul Graham, arbejder programmører og managers på forskellige måder. En manager’s arbejdsdag består i høj grad af møder, kommunikation og afbrydelser. De opgaver som manageren skal løse på egen hånd ved skrivebordet, finder hun tid til, når der er plads i kalenderen.
Sådan kan en programmør ikke arbejde. Programmering kræver stor koncentration. Derfor foretrækker mange programmører at have lang tid ad gangen til fordybelse. Hvis opgaven er svær at komme igang med, kan der gå flere timer før arbejdet begynder at gå godt. En afbrydelse kan forsinke arbejdet med flere timer, selv hvis den ikke tager lang tid.
Mange forfattere og idéudviklere har det som programmører. Det tager tid at komme i flow, og afbrydelser koster dyrt. Sådan har jeg det selv når jeg udvikler idéer eller forsøge at forstå komplekse problemstillinger. Jeg udretter mere på 3 timer uden afbrydelser, end på 6 timer hvor jeg bliver afbrudt hvert tyvende minut (selv hvis afbrydelserne sammenlagt varer under en time). Prisen på afbrydelser er høj.
Managers og programmører har forskellige behov. Managers har brug for at kommunikere, for kunne holde overblik og koordinere. Programmører har brug for fordybelse uden afbrydelser. For managere kan det være svært at forstå, at en kort afbrydelse er et problem. For programmører er det svært at acceptere, at afbrydelser nogle gange er en nødvendighed. Den enes behov er ikke mere rigtigt end den andens. For at alle den yde deres bedste, er det nødvendigt at tage højde for begge typer af behov.
Hvordan fokuserer du i en distraheret verden?
Første skridt er bevidsthed. Vær bevidst om, at multitasking ikke nødvendigvis er produktivt – selv hvis det føles sådan. Det er især tilfældet med komplicerede opgaver. Tænk over hvilken type du er. Er du som en manager eller som en programmør? Hvis du er leder, så overvej hvilken type dine medarbejdere er.
Vi lever i en tid hvor fordybelse er populært at snakke om, men svært at praktisere. I de kommende uger vender jeg tilbage med specifikke tips til hvordan du fokuserer i en verden hvor fokus ikke er moderne.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Undersøgelse af e-mailvaner i britisk virksomhed: Jackson, T., Dawson, R., & Wilson, D. (2001). The cost of email interruption.Journal of Systems and Information Technology, 5(1), 81-92.
Konstante afbrydelser svarer til en IQ reduction på 10 point: O’Connell, N. (2008). Interruption overload. Strategic Direction, 24(10), side 3.
Afbrydelser fylder 28%, og det koster USA’s økonomi $588 mia om året: O’Connell, N. (2008). Interruption overload. Strategic Direction, 24(10), side 3.
McKinsey’s undersøgelse fra 2012: Deep Work af Cal Newport (side 5)
Bogen “Deep Work” af Cal Newport giver en række interessante idéer om at nogle arbejdesopgaver kræver dybt fokus (Deep Work), mens andre opgaver kan klares med mindre fokus (Shallow Work). Bogen handler ikke om multitasking, men den giver en spændende vinkel, hvis du er interesseret i hvordan afbrydelser påvirker din produktivitet, og hvad du kan gøre ved det.
Afhængig af Facebook (kronik jeg har skrevet om, at danskerne er afhængige af Facebook)
Tilgængeligheden af information er eksploderet de sidste tyve år. Det største problem er ikke længere at finde viden, men at vælge hvad man skal fokusere på, samt at omsætte viden til handling. Det er vigtigt for mig, at idéerne på min blog er brugbare. I dette indlæg viser jeg hvilke idéer fra bloggen, der er vigtigst for mig at bruge i 2016, og hvordan jeg vil bruge dem.
1. Viljestyrke
Idéen: Menneskers viljestyrke er begrænset. Hvis man bruger energi på én ting, har man mindre energi til andre ting.
Jeg arbejder bedst om morgenen. Jo flere distraktioner jeg møder før jeg starter arbejdsdagen, jo mindre fokuseret er jeg, når jeg kommer igang. Hvis jeg er tilstrækkeligt distraheret, kan jeg bruge flere timer på at besvare e-mails og “researche” idéer på internettet. Disse opgaver skal klares, men ikke på bekostning af vigtigere opgaver. For at bruge min begrænsede energi så godt som muligt, gør jeg følgende.
Klarer dagens vigtigste opgave så tidligt som muligt. Hvis jeg arbejder 3-4 timer på dagens vigtigste opgave, før jeg går online, stiger sandsyngligheden for at dagen bliver produktiv. Derfor forsøger jeg at holde mobilen og internettet slukket indtil klokken 12 hver dag. Jeg tracker dagligt hvorvidt dette lykkes (jeg vender tilbage til tracking om lidt).
Træffer beslutninger på forhånd. Beslutninger dræner mental energi. En grund til, at mange fokuserer bedst om morgenen, er man endnu ikke har brugt energi på at træffe beslutninger. Jeg har brug for al min energi til at løse mine vigtigste opgaver. Derfor minimerer jeg mængden af beslutninger, jeg skal træffe før jeg går igang. Jeg træffer så mange beslutninger som muligt aftenen i forvejen, så jeg ikke skal bruge energi på det når jeg står op (man genoplader primært mental energi gennem søvn). Eksempelvis slutter jeg ofte dagen af med at skrive mål ned for den kommende dag, udvælge det vigtigste mål, og lægge tøj frem.
Slik- og alkohol-regler. Reglerne har to funktioner. Den mest åbenlyse er, at de begrænser mit slik- og alkohol-forbrug. Den anden funktion er, at de reducerer mængden af beslutninger jeg bliver konfronteret med, hvilket betyder at jeg har mere mentalt overskud til andre ting.
2. Checklister
Idéen: Checklister frigør mental energi, og hjælper dig med at huske vigtige ting. Checklister bygger på idéen om viljestyrke. Det er spild af energi at bruge hjernen til at huske, når du i stedet kan bruge den til at tænke. Som David Allen har sagt: ‘Your mind is for having ideas, not holding them.’
Jeg begyndte for alvor at bruge checklister sidste år. Nu er jeg storforbruger af dem. Jeg bruger checklister til blogging, personlige mål og mange praktiske ting. Jeg har endda en checkliste til at holde styr på mine checklister.
Blogging checklister
Jeg bruger flere checklister til at holde styr på min blog. Den vigtigste af disse er min udgivelsesplan, hvor jeg noterer hvad jeg vil skrive om i den nærmeste fremtid. Mit mål er at udgive et nyt indlæg på bloggen hver uge. I perioder hvor jeg har travlt, kræver det noget planlægning. Her er min udgivelsesplan uundværlig. Til bloggen har jeg også en idéliste. Når jeg får gode idéer, hører noget jeg undrer mig over, eller læser om spændende undersøgelser, skriver jeg det på idélisten. Da jeg havde blogget et par måneder, spurgte en fra min familie, om jeg ikke var bange for at løbe tør for idéer. Jeg har det omvendt: Jeg er bange for at jeg ikke kan nå at fortælle om alle de idéer jeg vil. Idélisten vokser hurtigere end jeg kan nå at følge med.
Min sidste blogging checklist bruges, når jeg offentliggør indlæg. Jeg poster alle indlæg på christianstaal.com, og på min LinkedIn-side. Jeg deler desuden en personlig update på Facebook, Google+ og Twitter. Nogle gange deler jeg mine indlæg i relevante grupper på Facebook eller LinkedIn. Hver gang jeg poster et indlæg, sender jeg det til nogle personer, der har bedt om at få besked når det sker. (Skriv en kommentar eller send en mail til christianstaalkontakt@gmail.com, hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg. Skriv hvordan du vil kontaktes. Der er frit valg, men jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke har flere brevduer.) Min checkliste for nye indlæg sikrer, at jeg husker alle disse ting, og at jeg ikke spilder mental energi på det.
GTD checklister (GTD = Getting Things Done)
Mine GTD checklister omhandler alt det jeg skal huske på en ugentlig og månedlig basis. Måden jeg bruger mine GTD checklister på, er inspireret af David Allen’s bog ‘Getting Things Done’.
Hver søndag kigger jeg tilbage på ugen der er gået, ser hvor mange af mine mål jeg har nået, og sætter mål for den kommende uge. Det samme gør jeg den sidste søndag i måneden. Mine GTD checklister minder mig blandt andet om: At tjekke eBoks, at skrive interessante idéer ned, at tage back-up af mine vigtigste dokumenter og at holde styr på min kalender.
Klassiske checklister
Jeg bruger de klassiske checklister som de fleste kender. To do lister med dagens opgaver, indkøbslister og ferie-pakkelister. Jeg har også en fitness-pakkeliste. Siden jeg indførte den, går det hurtigere med at pakke sportstasken, og jeg undgår at glemme drikkedunk eller håndklæde.
3. Tracking
Kort opsummering af idéen: Når du måler noget, fokuserer du på det, hvilket påvirker din adfærd.
Om tracking er noget for dig, afhænger af din personlighed. Jeg elsker det. Jeg tracker blandt andet ugentligt hvor mange gange jeg træner, mediterer og forbliver offline til klokken 12.
Jeg deler min tracking med et par personer, der er tæt på mig. Hver uge sender jeg dem en mail hvor jeg skriver: min tracking (antal gange jeg har trænet, mediteret osv.), hvor mange af mine ugemål jeg har klaret, og hvad målene er for den kommende uge. Hvis jeg ‘glemmer’ at træne, eller ikke opnår mine ugemål, bliver det bemærket. Tracking motiverer mig til at bruge min tid bedst muligt.
En af mine udfordringer er, at jeg nemt kommer til at tjekke e-mail og Facebook mange gange på en dag. Det er især e-mailen der trækker i perioder hvor jeg afventer svar på spændende projekter og samarbejdsmuligheder. Og jeg når jeg først har tjekket mail, kan jeg jo lige så godt se om der sker noget spændende på Facebook.
Fra denne uge begynder jeg at tracke, hvor mange gange om ugen jeg tjekker e-mail eller Facebook. Jeg tror ikke, at jeg vil kunne lide resultatet efter den første uge, men så meget desto vigtigere, at jeg bliver konfronteret med det. Det i sig selv at tracke det, vil få mig til at bruge mindre på mail og Facebook.
Det er de 3 vigtigste idéer fra bloggen, som jeg vil bruge i 2016. Hvilke lektioner er vigtigst for dig at gøre brug af i det kommende år? Der er brownie-points, hvis lektionerne kommer her fra bloggen, men jeg vil meget gerne høre fra dig under alle omstændigheder.
Spørgsmål til dig: Hvad synes du om denne måde at bruge links på?
Dette indlæg er et eksperiment. I stedet for at linke til artikler inde i teksten, som man normalt gør på blogs, har jeg samlet alle relevante links nederst i indlægget. Det er for at forbedre læseoplevelsen. Jeg oplever selv, når jeg læser på andre blogs, at jeg klikker på en masse links, og læser brudstykker på flere forskellige sider, før jeg får læst en artikel færdig. Det gør det svært at fordybe sig.
Research viser, at tekster med mange links, bliver oplevet som forvirrende. Denne research vil jeg vende tilbage til (det står på min idé-liste). I første omgang, er jeg meget interesseret i din, min læsers, mening om måden at bruge links på. Foretrækker du, at alle relevante links er samlet i slutningen af artiklen (som herunder), eller foretrækker du metoden med, at links optræder inde i teksten? Jeg vil meget gerne høre din mening uanset om du har lyst til at begrunde den. Skriv gerne en kommentar eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Den 30. oktober 1935 blev der afholdt en konkurrence hvor flyproducenter skulle kæmpe om at vinde en kontrakt med det amerikanske flyvevåben. Det var ikke så meget en konkurrence som en opvisning. Vinderen var valgt på forhånd. Boeings Model 299 oversteg flyvevåbnets forventninger. Den kunne flyve hurtigere, længere, samt bære flere bomber end noget andet fly.
Konkurrencen gik i gang. Tilskuere jublede da den erfarne pilot Major Hill førte den enorme Model 299 mod take-off. Flyet lettede med et sus. Det steg hurtigt mod himlen. Pludseligt, ved omkring 300 meters højde, vendte flyet sig om på siden og styrtede ned.
Man fandt ud af at en menneskelig fejl var skyld i styrtet. Model 299 var imponerende på papiret. Men den forbedrede ydeevne betød at flyet var mere kompliceret end tidligere fly. Der var langt flere instrumenter i cockpittet, der konstant skulle overvåges for at holde flyet i luften. Vingerne var sværere at styre. Flyet havde fire motorer (frem for to, som var standard). Landings-udstyret var mere kompliceret. Piloten var fuldt optaget af ovenstående (og andre opgaver relateret til at holde flyet i luften). Derfor havde han glemt at sikre en låsemekanisme. Forseelsen var skyld i styrtet.
Flyvevåbnet og Boeing stod nu overfor et dilemma. Skulle de droppe flyet eller acceptere den øgede risiko. I sidste uge skrev jeg om spotlight-effekten. Hvis man definerer problemer på en måde så man kun har to muligheder træffer man ofte et dårligt valg. Det undgik man i denne situation ved at lægge spørgsmålet ”skal vi droppe flyet eller leve med risikoen?” til side, og i stedet spørge: ”hvordan kan vi gøre flyet mere sikkert?” Den første idé var at give piloter længere uddannelse/træning. Dårlig idé. Major Hill var en af de mest erfarne piloter i flyvevåbnet. Hvis han ikke havde træning nok, var mere træning ikke svaret.
En ny idé
Problemet var at den øgede kompleksitet betød, at der nu var for meget for den menneskelige hjerne at huske. Løsningen var at lave en checkliste. Checklisten var kort og præcis. Der stod hvilke ting der var nødvendige at huske i forbindelse med take-off, flyvning og landing. På checklisten stod der ting som:
Er alle vinduer lukket?
Er bremserne slået fra?
Står instrument x, y og z rigtigt?
Checklisten gjorde en enorm forskel. Med den i cockpittet, lykkedes det piloter at flyve Model 299 over 2 millioner kilometer uden uheld.
* * *
Checklister kan gøre en forskel for andre end piloter. I The Checklist Manifesto, beskriver kirurgen Atul Gawande hvordan han sammen med WHO nedbragte infektioner og dødelighed på otte hospitaler rundt om i verden ved at indføre checklister.
Checklister hjælper kiruger og sygeplejersker ved at reducere mængden af ”dumme fejl”. Det kan fx være at en kirurg glemmer at skifte handsker eller vaske hænder. Eller at sygeplejersken inden en operation glemmer at tjekke om operationsstuen har patientens blodtype liggende til hvis en blodtransfusion bliver nødvendig.
Mange jobs bliver mere komplicerede år efter år. I takt med at der kommer nye idéer og opfindelser til, bliver der flere ting at holde styr på.
Alle bruger checklister, her er mine
En indkøbsseddel er en checkliste. En oversigt over hvad du skal have styr på inden en jobsamtale er en checkliste. Jo flere aftaler, planer og tanker du kan få ud af hovedet og ned på et stykke papir, jo større sandsynlighed har du for at huske det. Jeg har tidligere skrevet om forskning, der viser at vi har én samlet resurse af mental energi. Checklister er guld værd fordi de kan huske ting for os så vi selv slipper for bruge energi på at huske dem.
Hvis du har det som de fleste andre mennesker bliver du tit forstyrret af tanker som: ”jeg skal huske at købe batterier”, ”jeg skal huske at betale el-regningen” og “hvornår mon jeg får svar på mit fanbrev til Pink Floyd?”
Liste over de mål/opgaver jeg har valgt for den kommende uge. (Denne liste ændrer jeg hver uge. De nedenstående lister ændrer jeg ikke).
Pakkeliste med ting jeg skal huske når jeg tager til undervisningsweekend på New Bucks University.
Ugentlig liste med alle de vigtigste ting jeg skal tjekke hver uge (fx: har jeg nået mine ugentlige mål? Har jeg trænet så mange gange som jeg sagde jeg ville? Har jeg nået at lave de opgaver jeg havde sat mig for? Har jeg husket at tjekke min Netbank og min eBoks?).
Ugentlig praktisk liste: (fx gør rent og købe ind til den kommende uge).
Månedlig liste med alle de ting jeg skal have styr på hver måned (fx: at gennemgå de noter jeg skrevet til mig selv på min telefon + at tage backup af valgte mapper og dokumenter på min computer)
(Dette er et eksempel på at bruge checklister privat. De kan også bruges på arbejdspladser).
Checklisterne tjener tre formål:
De forbedrer min hukommelse. Risikoen for at glemme at betale en regning eller tjekke min eBoks falder, når det står på en checkliste som jeg kigger igennem en gang om ugen.
De frigør mentale resurser. Research viser at mennesker har én samlet resurse af mental energi. Jo flere ting vi skal huske, jo mere brainpower koster det. Ved at bruge checklister til at minde os om vigtige ting, kan vi spare mental energi. På den måde har vi mere energi til at være produktive og udleve vores drømme.
De reducerer stress. Hvis du har det som de fleste andre, kan du relaterede til følgende scenarie. Du ligger og forsøger at falde i søvn og så popper der en tanke op: åh nej, jeg har glemt at betale min tandlægeregning eller jeg skal huske at tjekke min e-boks i morgen. Hvis de ting står på en liste som din underbevidsthed stoler på at du vil se når det er nødvendigt, vil du tænke mindre på det resten af tiden.
Christian Staal's Blog 