Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Month: april, 2016

Sådan bliver du lykkelig

9151232338_d86c348654_k

Foto: Ghatamos (Flickr)

I mit seneste blogindlæg skrev jeg om problemet med jagten på lykke. Hvis du forsøger at være glad, kan det formindske din glæde. Men hvis man ikke kan jage lykken, hvad gør man så?

Den bedste løsning kommer fra Viktor Frankl, en jødisk psykolog, der overlevede at være fanget i koncentrationslejr under 2. verdenskrig. I bogen Man’s Search for Meaning, skriver Frankl, at jo mere man gør lykke til et mål, jo mere vil man skyde forbi. Det eneste man kan gøre er at fokusere på andre ting, og håbe på at glæde opstår som en sidegevinst.

Hvis du vil jage lykke, så tag en omvej

Man hører altid om genveje, men hvis du vil være glad, er det smartere at tage en omvej. Jagten på lykke giver bagslag, fordi man er for fokuseret på at blive glad, og for opmærksom på hvor glad man er. Den bedste metode er derfor at tage en omvej, hvor målet ikke er lykke, men hvor lykke naturligt opstår som en sidegevinst. Her er fem omveje du kan tage:

Første omvej: Taknemmelighed

Taknemmelighed er som en muskel. Jo mere du sætter pris på hvad du har, jo mere vil du lægge mærke til hvor meget du har at sætte pris på.

I en 10-ugers lang undersøgelse fra 2003, bad Robert Emmons nogle forsøgspersoner om at skrive fem ting ned som de var taknemmelige for hver uge. Ved slutningen af de ti uger var disse forsøgspersoner lykkeligere end kontrolgruppen, som ikke havde lavet taknemmelighedsøvelser. Gentagne eksperimenter har vist samme effekt.

I sektionen “kilder” nederst på siden, er et link med forslag til hvordan du kan bruge taknemmelighed i dit liv.

Anden omvej: Motion

Når du får pulsen op, udløser din hjerne endorfiner, hvilket giver en følelse af lykke. Prøv at være sur mens du hopper på en trampolin i fem minutter i træk. Det er svært (jeg har prøvet).

Undersøgelser viser gang på gang, at motion gør mennesker gladere. Og effekten er stor. Hvis man er deprimeret kan motion i nogle tilfælde have en lige så stor effekt som lykkepiller.

Tredje omvej: Meditation

Meditation kan hjælpe dig med at være til stede i nuet, og med at acceptere livets svære stunder.

Videnskabelige undersøgelser har gentagne gange vist, at meditation kan gøre mennesker gladere, og at det kan reducere stress, angst og depression.

Hvis man ikke kender til meditation kan det godt lyde lidt mystisk og “wuu-wuu-agtigt”. Det synes jeg ikke det er. Og i modsætning til hvad mange tror, behøver meditation ikke at være forbundet til religion. Du behøver ikke være buddhist for at meditere, ligesom du ikke behøver at være kristen for at udvise næstekærlighed.

Meditation handler om at være til stede i øjeblikket. Det kan man eksempelvis gøre ved at fokusere på sit åndedræt. Hvis du vil lære om filosofien bag meditation vil jeg anbefale bogen “A New Earth” af Eckhart Tolle. Hvis du foretrækker en mere videnskabelig tilgang, anbefaler jeg “Waking Up” af Sam Harris.

Fjerde omvej: Skab relationer til andre mennesker

Mennesker er flokdyr, og relationer til andre mennesker har stor betydning for vores lykke. Ifølge undersøgelsen Very Happy People, er relationer til andre mennesker den mest afgørende faktor for hvor lykkelig en person er.

Skab gode relationer, og bevar de relationer, der er vigtige for dig. Intet er vigtigere.

Femte omvej: Gør noget for andre

Dette er rådet som Viktor Frankl giver i Man’s Search for Meaning. Han så følgende mønster i koncentrationslejrene: Mennesker der levede for noget som var vigtigere end dem selv, var mest tilbøjelige til at overleve.

Når du gør en forskel for andre vil lykke ifølge Frankl opstå som en naturlig sidegevinst.

Videnskabelige eksperimenter bekræfter Frankls tese. I et eksperiment på University of British Columbia sammenlignede forskeren Michael Norton effekten af at købe noget til én selv med effekten af at købe en gave til andre. Dem der købte noget til andre var gladere end dem der købte noget til sig selv. I stedet for at give gaver, kan man også give sin tid. Research viser, at frivilligt arbejde kan have en positiv effekt på den frivilliges lykke.

Det er som Carit Etlar (forfatter til Gøngehøvdingen) sagde: ”Glæden er som et lys. Tænder du det for andre, skinner det tilbage på dig selv”.

Sådan får du mest ud af omvejene

Nu har du læst fem omveje til at skabe lykke i dit liv. Hvilken af dem har du mest lyst til at afprøve? Og hvordan kan du gå i gang med det allerede i dag?

Når du tager en af de fem omveje, så fokusér på selve aktiviteten, og ikke på hvor glad den gør dig.

Hvis du afprøver en af de fem omveje vil jeg gerne høre om din oplevelse. Du er velkommen til at skrive en kommentar eller skrive til mig på kontakt@christianstaal.com.

Der går længe før du hører fra mig igen

I næste uge rejser min kæreste og jeg til Spanien for at gå en lang pilgrimstur. Næste blogindlæg kommer derfor først til juni. Den næste udgave af mit nyhedsbrev er gjort klar til afsending. Det vil blive sendt i midten af maj. I denne udgave af nyhedsbrevet får du mine tre bedste artikler fra 2016, og anbefalinger på tre ting jeg har fået øjnene op for de seneste måneder. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. (Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!)

Kilder og videre læsning

Bæredygtig glæde. Artikel om hvordan du opnår både øjeblikkelig glæde og langtsigtet glæde.

Verdens tredjelykkeligste land. Artikel om lykkeforskning.

Hvad er du taknemmelig for? – Blogindlæg med tips til hvordan du kan indarbejde taknemmelighed i dit liv.

En anden undersøgelse har vist, at frivilligt arbejde kan have en positiv effekt på arbejderens lykke: The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt, s. 174

Dem der købte noget til andre var gladere end dem der købte noget til sig selv – TED Talk af Michael Norton.

Hvis man er deprimeret kan motion i nogle tilfælde have en lige stor effekt som lykkepiller. : The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky, s. 255.

Videnskabelige studier af meditation. Se: Harte, J., Eifert, G., & Smith, R. (1995). The effects of running and meditation on beta-endorphin, corticotrophin-releasing hormone and cortisol in plasma, and on mood. Biological Psychology, 40(3), 251-265, og: Kabat-Zinn, J. (2003). Mindfulness-Based Interventions in Context: Past, Present, and Future, University of Massachusetts. 144-156. DOI: 10.1093/clipsy/bpg016 og: Smith, P., Compton, W. & Beryl, W. (1995). Meditation As An Adjunct To A Happiness Enhancement Program. Journal of Clinical Psychology, 51, 269-273.

Undersøgelsen “Very Happy People” – Very Happy People af Ed Diener og Martin Seligman: http://pss.sagepub.com/content/13/1/81.abstract

Studie af 159 hjertepatienter: Love and Survival af Dean Ornish, s. 24

Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl. Her er et citat fra bogen, der beskriver Frankls holdning på en elegant måde:

“Don’t aim at success. The more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side effect of one’s personal dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it. I want you to listen to what your conscience commands you to do and go on to carry it out to the best of your knowledge. Then you will live to see that in the long-run—in the long-run, I say!—success will follow you precisely because you had forgotten to think about it”

Kilde til foto.

Når jagten på lykke giver bagslag

MASKERFIN

Foto: Creative Commons

Jeg havde ikke lyst til at skrive dette indlæg

Jeg læser tit om lykkeforskning, og skriver ind i mellem om hvad jeg lærer. I sidste uge læste jeg om nogle eksperimenter, der viser at det kan være usundt at fokusere på hvor lykkelig man er.

Jeg var splittet da jeg læste det. Det var nogle relevante undersøgelser, men grundlæggende er jeg tilhænger af positiv psykologi. Derfor har jeg mere lyst til at rose dette forskningsfelt, end at kritisere det.

Jeg har tidligere skrevet om confirmation bias, som er menneskers tendens til at favorisere information, der matcher vores verdensbillede. Pludseligt gik det op for mig: “Hvis jeg undlader at fortælle om disse undersøgelser, er jeg offer for en psykologisk mekanisme, jeg selv har skrevet om.” Selvom jeg synes, at positiv psykologi er værdifuldt, mener jeg at det er vigtigt at præsentere både de positive og de negative sider. Det giver et mere helt billede. Derfor vil jeg nu fortælle om problemet med…

Jagten på lykke

Vi lever i en tid hvor det er populært at jage lykke. Hvis man snakker om karrierevalg, eller hvor man skal bosætte sig, er det almindeligt at høre sætningen, “Det vigtigste er jo også, at du er glad.” Man kan jage lykke på mange måder, eksempelvis gennem kærlighed, rejser, koncerter, selvhjælpsbøger eller god mad. Men hvad sker der egentligt når mennesker fokuserer på at være lykkelige?

For at besvare spørgsmålet, udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein i 2003 et eksperiment. De bad en gruppe forsøgspersoner om at lytte til Igor Stravinskys ballet “Forårsofferet” fra 1913. Forsøgspersonerne blev inddelt i fire grupper, og fik forskellige instrukser:

– Gruppe 1 skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken

– Gruppe 2 skulle lægge mærke til hvor glade de var mens de lyttede til musikken

– Gruppe 3 skulle forsøge at være glade, og samtidigt lægge mærke til hvor glade de var

– Gruppe 4 skulle blot lytte til musikken

Efter oplevelsen målte forskerne hvor glad hver enkelt forsøgsperson var. Resultatet viste at det har en negativ effekt at forsøge at være glad. De personer der ikke fik nogle specifikke instruktioner var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem der forsøgte at være glade. Det havde også en negativ effekt at være opmærksom på hvor glad man var mens man lyttede til musikken.

I en spørgeskema-undersøgelse spurgte et amerikansk forskerteam en gruppe respondenter om hvor vigtigt det er for dem at opnå lykke. Desuden spurgte de ind til følelser som stress, ensomhed og depression. Her fandt de følgende mønster: De personer der gik meget op i at opnå lykke havde en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede.

Undersøgelser som ovenstående skal selvfølgeligt læses med visse forbehold. For Stravinsky-undersøgelsen, kan man spørge om analogien er passende. Er det nødvendigvis med livet som det er med Stravinsky-musik? For spørgskema-undersøgelsen ved vi ikke om der er tale om årsag-virkning, eller blot en korrelation. Målet om lykke var ikke nødvendigvis roden til problemet.

Selv med de forbehold, er undersøgelserne relevante at have i baghovedet, især i en tid hvor jagten på lykke spiller en stor rolle i manges liv. Jeg tror det er fornuftigt at lytte til undersøgelserne. Hvis du vil være glad, så lad være med at fokusere for meget på hvordan du kan blive glade, og hvor glad du er.

Men hvordan bliver man så lykkelig?

Hvordan bliver man lykkelig, hvis jagten på lykke giver bagslag? I næste blogindlæg giver jeg nogle forslag til hvordan du kan gribe det an.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Artikel om confirmation bias.

Stravinsky eksperiment: Schooler, J., Ariely, D., & Loewenstein, G. (2003). “The pursuit and assessment of happiness can be self-defeating.” I: I. Brocas and J. Carrillo (Eds.), Psychology and Economics, Vol 1. (s. 41–70). Oxford: Oxford University Press. (Kan findes som PDF her.)

Musikken der blev brugt: Igor Stravinsky – Forårsofferet (1913).

Den omtalte spørgeskema-undersøgelse: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener. De har taget eksperimentet fra: Mauss, I. B., Tamir, M., Anderson, C. L., & Savino, N. S. (2011). “Can seeking happiness make people unhappy? Paradoxical effects of valuing happiness.” Emotion, 11, 807–815.

Hvis du vil læse mere om, at positivitet ikke altid er bedre end negativitet, vil jeg foreslå bogen: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener.

Kilde til foto.

Hvad arbejder du på for tiden?

5374200948_539b10fb1c_b

Foto: Dafne Cholet

Mange blogs har en about-side, der viser hvem man er og hvad man laver. About-siden giver et godt overblik, samt relevante baggrundsoplysninger. Men den viser ikke hvilke projekter man er optaget af for tiden. Og det kan ellers være spændende.

Hvis man vil vide hvad folk laver, kan man selvfølgeligt følge dem på de sociale medier. Men Facebook, Twitter og LinkedIn viser ikke altid hvad man arbejder på. Der er ofte billeder, videoer, links og forskellige typer opdateringer. Indimellem får man et glimt af at folk arbejder på et skole- eller arbejdsprojekt. Men det er svært at danne et overblik.

Derfor har iværksætteren Derek Sivers skabt en ny idé: Now-siden. Hvor about-siden handler om ens baggrund, fokuserer Now-siden på hvad man er optaget af for tiden.

Jeg synes det er spændende at følge med i hvilke projekter menneskerne omkring mig er optagede af. Her tænker jeg både på nære venner, Facebook-venner, og bloggere jeg følger. De nære venner er nemme at holde sig opdateret på, fordi jeg har stor kontakt til dem. Men når det kommer til min bredere omgangskreds samt bloggere jeg følger, ville Now-siden være et godt værktøj til at danne sig et hurtigt overblik.

Derfor har jeg lavet en Now-side, hvor du kan se hvilke projekter jeg har gang i lige nu. Du kan finde siden på christianstaal.com/now, og den vil løbende blive opdateret når tingene ændrer sig. Jeg forventer at opdatere siden et par gange om året, når der sker større ændringer. Tryk her for at blive sendt videre til min Now-side.

PS. For at prioritere projekterne jeg beskriver på Now-siden, vil jeg i den kommende tid udgive en artikel hver anden uge i stedet for hver uge.

Link til foto.