Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Month: november, 2015

Den næste Steve jobs?

10611397123_fe4d1ea780_h

Foto: Heisenberg Media

På SpaceX’s hovedkontor i Californien, hænger der to plakater. Den ene viser Mars, som den ser ud i dag: En rød og ubeboelig planet. Den anden plakat viser en beboelig version af Mars, med grønne landområder og blå oceaner. SpaceX’s direktør, Elon Musk, har sagt at et af hans livsmål er at gøre det muligt at bo på andre planeter. Artiklen her giver dig et indblik i hvem Musk er, og viser hvorfor jeg betragter ham som Steve Jobs efterfølger.

Musk er serie-entrepreneur. Hans første store succes var internetfirmaet Zip2, som han grundlagde i 1995. Zip2 udviklede et kort hvor man kunne finde restauranter, frisører og hvad man ellers havde brug for i sit lokale område (det som man bruger Google Maps til idag). Som Musk sagde: Alle har ret til at vide hvor de kan få en god pizza.

I 1999 købte Compaq Zip2. Handlen indbragte Musk 22 millioner dollars. Musk investerede hele fortjenesten i en ny idé kaldet, som senere skiftede navn til PayPal. Med PayPal kan man overføre penge online, udenom traditionelle banker. I slutningen af 90’erne var folk knap nok villige til at købe bøger over nettet. Det var derfor ambitiøst at tro at folk ville være villige til at overføre penge online. Men PayPal voksede, og da eBay i år 2000 købte virksomheden for 1,5 milliarder dollars, voksede Musks formue. Ligesom efter salget af Zip2, satsede han det hele på nye projekter. Siden starten af det nye årtusinde har han været med til at opbygge tre virksomheder. SolarCity er den største installatør af solpaneler i USA, SpaceX udvikler teknologier til rumfartsindustrien, og Tesla Motors laver elbiler. Musk er bestyrelsesformand for SolarCity og direktør for både SpaceX og Tesla Motors. Han er dybt involveret i produktudvikling, og ordet ‘nej’ findes ikke i hans ordforråd. Det illustreres blandt andet i en episode der udspillede sig da Musk tog til Rusland for at forhandle om muligheden for at købe to rummissiler til SpaceX.

En Honda Accord til rumfartsindustrien

Russerne tilbød en pris på 8 millioner dollars pr. missil, og Musk foreslog 8 millioner for begge missiler. Russerne antydede at Musk ikke havde pengene, og de afviste idéen med ordene “Young boy. No.” Musk var rasende, og han forlod mødet. Der var dårlig stemning blandt Musk og de kolleger han havde med. Russernes afvisning var et stort problem for Musk, fordi fordi Rusland var det billigste sted i verden at købe den slags missiler.

Forretningspartnerne Cantrell og Griffin tog en drink i flyet. Musk sad og skrev som besat på sin computer. Cantrell sagde senere, “Vi tænkte: ‘Fucking nørd, hvad laver han nu?’”

Efter at have hamret løs på computeren, sagde han, “Jeg tror selv vi kan bygge missilerne.” Griffin og Cantrell troede at Musk var blevet sindssyg, indtil han viste dem det Excel regneark han sad og arbejde på. I regnearket var der en detaljeret oversigt over hvilke materialer der skulle bruges til at bygge, samle og opsende missilerne, og hvad de enkelte materialer kostede. Ifølge Musk havde rumfartsindustrien ikke udviklet sig i 50 år. Produkterne i industrien var dyrer end nødvendigt, på grund af manglende konkurrence. Hver gang noget skulle sendes ud i rummet blev det gjort med de dyreste og bedst mulige løsninger. Ofte var løsningerne langt mere avancerede end nødvendigt. Musk sammenlignede det med at bygge en Ferrari for hver opsending, selvom en Honda Accord ofte ville være tilstrækkelig.

15887362783_9c7ae405e8_b

SpaceX opsending, februar 2015. (Af Steve Jurvetson)

SpaceX-missilet skulle bruges til at sende mindre satelitter og pakker ud i rummet. Normalt bliver opsendingsmissiler kasseret efter hver opsending. SpaceX’s missil var i stand til at lande efter at være brugt til en opsending. Dette fik prisen pr. opsending til at falde.

All-in

Musk investerer alle sine resurser (tid, penge og energi) i virksomhederne, som gentagne gange har været ved at gå konkurs. Når det er sket, har Musk tærret på den formue han tjente på salget af PayPal. Han har bogstavelig talt investeret hele sin formue. Han har været nød til at låne penge i banken til husleje. I 2008 begyndt Musk at sælge personlige ejendele, for at redde SpaceX og Tesla, der begge var truet af konkurs. Da det ikke var nok overtalte han venner og bekendte til at låne ham penge for at være i stand til at give de ansatte løn. Elon Musk er et stort navn i Sillicon Valley, og lige som Steve Jobs har han en bemærkelsesværdig ledelsesstil. Men hvad har de to ikoner egentligt tilfælles?

Er Elon Musk den næste Steve Jobs?

Steve Jobs var berygtet for at være ubarmhjertig, og for at skælde de ansatte ud, hvis de ikke levede op til hans forventninger. Musk er lige så slem. Der er eksempler på at ansatte er blevet fyret enten for at lave grammatiske fejl i e-mails eller for ikke at have gjort noget “awesome” for nyligt. Medarbejdere har sagt om begge ledere at de er urimelige og ubarmhjertige i deres krav, men at de samtidigt har presset og inspireret deres medarbejdere til at gøre ting, som man troede var umulige.

Steve Jobs var kendt for ikke at bruge fokus-grupper. Som han sagde: “A lot of times, people don’t know what they want until you show it to them.” Musk besidder ligeledes en evne til at komme på idéer som kunderne ikke selv ved at de ønsker, før de prøver det.

Jobs var perfektionistisk og detaljeorienteret. Han afviste 2000 nuancer af beige til Apple II, og opfandt i stedet sin egen. Jobs’s perfektionisme var så ekstrem, at da han blev indlagt på hospitalet, nægtede han at tage en iltmaske på fordi den var grim. Musk er ligeledes perfektionistisk og detaljeorienteret. Da Tesla havde fået lavet en prototype af bilen Model S, tog Musk den med hjem en fredag. Der blev sat et kunstigt udstødningsrør på, fordi det ikke skulle vække opsigt, at han kørte rundt i en elbil der ikke var på markedet endnu. Den efterfølgende mandag havde han over 80 forslag som design-teamet blev sat i gang med at implementere. De første måneder efter modellen kom på markedet, inspicerede Musk personligt hver en bil.

Den mest iøjenfaldende ting de to mænd har tilfælles er at de begge har ændret flere hele industrier. Steve Jobs ændrede computerindustrien med Macintosh, musikindustrien med iPod og iTunes, filmindustrien med Pixar, og telefonindustrien med iPhone. Musk har ændret, bilindustrien med Tesla, rumfartsindustrien med SpaceX, og industrien for vedvarende energi med SolarCity.

Der kommer aldrig en ny Steve Jobs, men Musk er et godt bud på hvem der kan være hans efterfølger i Silicon Valley.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Bonus: 5 hurtige facts om Teslas elbiler

8765031876_25f4ca6575_z

Foto: Maurizio Pesce

Elbiler er fremtiden fordi de kan køre på bæredygtig energi. Men hvordan adskiller Tesla’s biler sig ellers fra almindelige biler? Her er fem korte facts:

1) Når der er problemer med en Tesla bil, kan det ofte løses gennem software. Det betyder at bilen ikke altid er nødt til at komme på værksted. Den kan stå i kundens garage, og Tesla’s teknikkere kan løse problemet over internettet, mens kunden sover.

2) Tesla har udviklet en smartphone app, der kan vise hvor din bil er, se hvor langt bilen kan køre før den skal oplades, og starte bilen uden nøgle.

3) Tesla har opsat genopladningsstationer langs mange af de største motorveje i USA, Europa og Asien. Stationerne er drevet af solenergi, som er leveret af SolarCity. Når man har en Tesla er det gratis at oplade sin bil på disse stationer. En opladning tager cirka tyve minutter. Tesla arbejder på en robot til stationerne, der gør det muligt at få skiftet det brugte batteri ud med et opladt batteri. Denne tjeneste vil ikke være gratis. Her kommer man som kunde til at vælge om man vil have en gratis opladning eller en hurtig opladning.

4) Når bilen står i kundens garage, kan man programmere den til at lade op om natten, når elektriciteten er billigst.

5) Når bilen bremser, er motoren designet til at udvinde energi. Derfor er bilen især efficient til bykørsel.

Kilder

Elon Musk: Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future af Ashlee Vance

Steve Jobs af Walter Isaacson

Jobs’s perfektionisme (her kan du se flere eksempler): http://www.businessinsider.com/steve-jobs-attention-to-detail-2011-10?op=1&IR=T

Denne artikel har fokuseret på Jobs’s og Musk’s arbejdsliv. Hvis du vil se hvordan de adskiller sig på det personlige plan, vil jeg anbefale denne artikel: http://www.businessinsider.com/steve-jobs-compared-to-elon-musk-2014-5?IR=T

Kilde til foto af Musk.

Kilde til foto af SpaceX opsending.

Kilde til foto af Tesla bil.

Videoer med Elon Musk

Mine yndlingsbøger

“Never trust anyone who has not brought a book with them.” – Lemony Snicket

IMG_0053

Jeg elsker at læse, og bliver tit spurgt om hvordan jeg udvælger bøger. En af mine yndlingsmetoder er at høre om bøger, der har inspireret andre. Jeg har lavet en liste med 35 bøger, der har inspireret mig. Dette er 35 af de absolut bedste bøger jeg har læst i mit liv. For hver bog har jeg skrevet et kort resumé. Du kan finde listen her.

 

Idéen der ændrede mit liv

3783198574_2bbe012655_b

Foto: Julian Santacruz

Nogle kalder mig en læsehest, men jeg er nærmere et læse-monster. Jeg læser alle de gode bøger jeg kan få fingre i. Filosofi, psykologi, Stephen King-romaner og alt derimellem. I min læsning møder jeg to udfordringer: At huske hvad jeg læser, og at bruge det jeg lærer. I 2014 læste jeg en idé, der hjalp mig med at blive bedre til begge dele. Men den gjorde mere end det. Idéen ændrede mit liv.

Når man læser meget opdager man hurtigt hvor dårligt man husker. Sokrates sagde engang: “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved.” For mig er det sådan her: “Jo mere jeg læser, jo mere ved jeg hvor lidt jeg husker.” Det sker tit at en af mine venner snakker om en bog, jeg har læst, og spørger mig hvad den handler om. Der er ingen værre følelse end at måtte sige, “Det kan jeg ikke huske.”

Der findes mange metoder til at huske hvad du lærer. Én metode er strategisk repetition, der handler om at genlære tingene efter noget tid, for at lagre dem i langtidshukommelsen. Man kan også bruge husketeknikker. Du har sikkert hørt om folk der kan huske over 1000 decimaler af pi, eller rækkefølgen på 4 sæt kortspil. De bruger husketeknikker, og nogle af disse teknikker er forholdsvis simple at lære. Hvis du vil have en underholdende introduktion til husketeknikker, vil jeg anbefale bogen Moonwalking with Einsten af Joshua Foer. Du kan også se hans TED Talk som varer 20 minutter. Hvis du vil lære selv at bruge husketeknikker, anbefaler jeg bogen Memo af Oddbjørn By. Jeg har haft stor glæde af både strategisk repetition og husketeknikker, men det var en tredje metode der ændrede mit liv.

Idéen introduceres i ‘Den ottende vane’ af Stephen Covey, og den handler om hvad man skal gøre når man lærer noget vigtigt. Ifølge Covey er det en fordel at gøre to ting: At lære det videre, og selv at bruge det man har lært.

Lær det videre

Albert Einstein sagde: Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det fordi du ikke har forstået det godt nok. For at lære noget fra dig, er du nødt til at forstå det. Desuden får du repeteret hvad du har lært, når du genfortæller det, hvilket gør det nemmere for dig at huske det i fremtiden. Man kan lære fra sig på mange måder. En af de sjoveste er at fortælle sine venner og familie om hvad man har lært. Man kan også bruge andre metoder. Jeg benytter min blog og holder foredrag om spændende ting som jeg selv gerne vil forstå på et dybere plan, og som jeg vil huske. Det tvinger mig til at sætte mig ind i de emner jeg skriver om. Desuden tvinger det mig til hele tiden at læse og lære nye ting, så jeg har noget interessant at skrive om hver uge.

En anden fordel ved at lære fra dig, er at du påvirker din underbevidsthed. Når jeg skriver artikler om søvn eller taknemmelighed, tvinger jeg mig selv til at følge mine egne råd. Hvis jeg skriver at det er vigtigt at være taknemmelig, ville jeg være en hykler hvis jeg ikke selv var det. På engelsk kalder man det ‘Practice what you preach.’ Hvordan kan jeg prædike om et emne, uden selv at leve efter hvad jeg siger?

Brug det du lærer

Et gammelt ordsprog siger at viden er magt. Anthony Robbins siger, “Knowledge is only potential power.” Du har kun gavn af din viden, hvis du bruger den. Man har ikke gavn af at vide at forskning viser at søvn er vigtigt, hvis man alligevel ikke sover nok. Når du lærer noget værdifuldt, er det en god idé at spørge dig selv hvordan du kan bruge idéen i dit liv. Man kan ikke bruge alle de idéer man hører om. Mennesker har en begrænset mængde viljestyrke. Derfor er det mest effektivt at udvælge én ny ting ad gangen, og gøre det ordentligt. Hvis du hører en idé, der kan ændre dit liv på en god måde, er det en fordel straks at lave en plan for hvornår og hvordan du vil implementere idéen i dit liv.

Brug idéen til at hjælpe andre

Du kan bruge idéen til at hjælpe menneskerne omkring dig med at få mest muligt ud af hvad de lærer. Forestil dig, at du er leder, og har en medarbejder, der skal på kursus. Bed hende om at lave en kort præsentation af hvad hun har lært på kurset. Sådan deles informationen med andre ansatte, og du sikrer dig at hende du sender på kursus får mest muligt ud af det. Når hun ved at hun skal lære materialet fra sig vil hun være ekstra koncentreret under kurset. Hvis du har børn der går i skole kan du tilsvarende spørge hvad de har lært.

Idéen der ændrede mit liv

Jeg har altid elsket at lære. Idéen om at lære de bedste lektioner fra mig, har ændret mit liv. Det er en af grundene til, at jeg skriver artikler samt holder foredrag.

For tiden arbejder jeg på en artikel om konsekvenserne ved altid at være på Facebook. Jeg skriver artiklen fordi jeg selv har brug for at læse den. Jeg er selv nødt til at bruge mindre tid på Facebook. Når jeg skriver om emnet påvirker jeg min egen adfærd, fordi jeg bliver mere bevidst om det.

Idéen om at undervise i emner jeg selv vil være dygtigere til er en af hovedårsagerne til, at jeg arbejder som teamleder på Camp True North. Campen lærer unge mennesker om optimisme, vedholdenhed, ansvar og integritet, som alt sammen er ting jeg ønsker at blive bedre til. Når jeg er en del af et team, der underviser i disse ting, hjælper det mig til at huske koncepterne fordi jeg anvender dem regelmæssigt. Og det hjælper mig til at efterleve dem. Hvordan kan jeg undervise i optimisme, hvis jeg selv brokker mig over regnvejr og forsinkede toge?

Hvad er vigtigt for dig at huske? Hvordan kan du lærer det fra dig? Hvad kan du gøre for at blive bedre til at bruge de ting du lærer i dit liv?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder som gæsteindlæg på tjeck.dk.

Link til foto.

Én grund er bedre end to

Hvis man har svært ved at sige nej, eller prøver at overbevise andre om hvorfor man har ret, nævner de fleste så mange grunde som muligt. Det er en dårlig idé. Ofte er én grund bedre end to.

7417267034_62252ef809_h

Foto: Nicolas Raymond

Forestil dig, at du bliver inviteret til fest hos en ven. Du har ikke tid, fordi du mangler at færdiggøre en vigtig opgave. Du har det dårligt med at sige nej, og vil derfor fortælle, at du gerne vil med, men ikke kan. Du frygter, at din ven ikke vil forstå, at opgaven er vigtigere end festen. Derfor giver du så mange gode grunde som du kan komme i tanke om til, at du umuligt kan tage med. Du nævner din vigtige opgave, og tilføjer at du er lidt sløj, ikke har haft nok tid med din familie på det seneste, og at du har lovet at hjælpe med at rydde huset op. Det hele er sandt. Alligevel havde det været stærkere kun at fortælle din primære grund.

Fire grunde bør veje tungere end én, men det er ikke altid tilfældet. Videnskabelige eksperimenter fra Israel, Schweiz og Sverige kan hjælpe os til at forstå hvorfor.

To grunde til at komme til tiden

I byen Haifa i Israel, har børnehaverne et problem, som vi også kender i Danmark: Forældrene henter ofte deres børn for sent. Derfor indførte man i år 2000 en bødeordning på nogle børnehaver i byen. Hvis forældre kom mere end ti minutter for sent kostede det 10 israelske shekels, svarende til cirka 17 danske kroner. Prisen var pr. barn, og pr. gang man kom for sent.

To forskere fra The University of Chicago samlede statistik fra børnehaverne før og efter indførelsen af bødeordningen. Til stor forbavselse blev tendensen til at komme for sent forværret af bødeordningen.

Før bødeordningen var der én grund til at hente sine børn til tiden: Sociale normer. Det var tarveligt overfor pædagogerne og børnene at komme for sent. Bødeordningen gav forældrene en ny grund til at komme til tiden. Men den nye grund fjernede fokus fra den oprindelige grund, og det var problematisk, fordi den nye grund ikke var lige så stærk som den oprindelige grund. Forældrene opfattede det ikke længere som uacceptabelt at komme for sent, men derimod som en ting de kunne tillade sig fordi de betalte for det.

To grunde til at acceptere atomaffald

I 1990’erne havde Schweiz svært ved at bortskaffe atomaffald. En mulig løsning var at skabe atomaffaldspladser i forskellige regioner. Men ville befolkningen acceptere det? En undersøgelse viste at 50% ville. Som nogle sagde: Der er nødt til at findes en løsning på problemet.

I en opfølgende undersøgelse, ville man se hvordan det påvirkede befolkningen, hvis man betalte dem for at have atomaffald i deres regioner. Her tilbød man respondenter en årlig betaling svarende til seks ugers løn (beregnet fra landets gennemsnitsløn). Kun 25% sagde ja.

Før der blev tilbudt penge, var der én grund til at acceptere opbevaringen af atomaffald: Følelsen af ansvar (at man så nødvendigheden i at hjælpe sit land). De der blev lokket med penge, havde to grunde: Følelsen af ansvar, og muligheden for at tjene penge. Ligesom det var tilfældet med de israelske børnehaver, fjernede den nye grund fokus fra den oprindelige grund. Sammen var de to grunde svagere end den oprindelige grund i sig selv.

Effekten er blevet vist i andre videnskabelige undersøgelser. I en svensk undersøgelse tilbød man nogle personer 50 svenske kroner for at donere blod, mens andre fik at vide at det var frivilligt. Dem der ikke blev tilbudt penge var mest tilbøjelige til at donere blod.

Når én grund er bedre end to

For mange grunde lyder som dårlige undskyldninger. Ligesom i undersøgelserne fra Israel, Schweiz og Sverige, kan ekstra argumenter gøre dit budskab mindre overbevisende. Næste gang du må afvise en invitation, eller forklare din side af sagen, så overvej om din stærkeste grund vil vægte tungere hvis den står alene. Selvfølgelig har man af og til flere gode grunde, så her er en tommelfingerregel: Nævn de grunde der oprigtigt har betydning for dig, og drop dem du nævner for at være overbevisende. Én grund er ofte bedre end to.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Bøder i Haifa, Israel: Gneezy, U., & Rustichini, A. (2000). Fine is a price, a. J. Legal Stud., 29, 1.

Atom-affald i Schweiz: Schwartz, B., Sharp, K. (2011). Practical Wisdom, Riverhead Books. Kapitel 10.

Link til foto.

Opdatering 3. november 2017: Her er en videnskabelig artikel, der udforsker emnet nærmere: Mixed reasons, missed givings: The costs of blending egoistic and altruistic reasons in donation requests