Sandheden om bedrag
Mange tror, at bedrag opstår, fordi nogle få personer snyder stort. Men undersøgelser viser, at problemet snarere er, at mange snyder lidt. Næsten ingen ser sig selv som løgner, men de fleste fortæller hvide løgne. Hvis du snyder, og siger til dig selv, at du gør det rigtige, lyver du for dig selv.
Hvem er bedragerne?
Når svindel opstår, er det naturligt at spørge hvorfor. Det mest intuitive svar er, at en person – eller nogle få personer – har haft en ”genial plan”, lavet et svindelnummer og scoret kassen. Denne forklaring er intuitiv, fordi det er en god historie, fordi det er nemt at huske, når det sker og fordi den giver et sort-hvidt billede af, at der findes gode mennesker og dårlige mennesker. Problemet med forklaringen er, at den ofte er forkert.
Videnskaben om ærlighed
Dan Ariely fra Duke University studerer ærlighed ved at udføre videnskabelige eksperimenter. Han inddeler typisk deltagere i forsøgs- og kontrolgrupper og beder dem løse Sudoku-lignende opgaver. Forsøgspersonerne bliver betalt på baggrund af, hvor mange opgaver de løser. Deltagerne i kontrolgruppen afleverer deres opgaver og får deres betaling. Deltagerne i forsøgsgruppen fortæller selv forskerne, hvor mange opgaver de har løst og bliver betalt herudfra. Der bliver ikke krævet beviser. Derfor er det nemt for deltagere i forsøgsgruppen at snyde. Ved at variere denne procedure, har Ariely undersøgt forskellige aspekter af ærlighed.
Der er mange, der snyder lidt
I Arielys eksperimenter var der enkelte storsnydere, der sagde, at de havde løst alle opgaver korrekt. Der var på intet tidspunkt en person i kontrolgruppen, som dette lykkedes for. Gennem samtlige eksperimenter tabte Ariely og hans kollegaer et par hundrede dollars til storsnyderne. De var ikke det største problem. Det var derimod småsnyderne – de personer der talte, hvor mange opgaver de faktisk havde løst, lagde 2-3 opgaver til, og på den måde snød sig til en lille gevinst. Småsnyderne svindlede tilsammen for tusindvis af dollars, fordi der var så mange af dem.
De fleste småsnydere ser sig selv som ærlige mennesker. Det er derfor, de kun snyder lidt. De snyder kun så meget, som de kan rationalisere på en måde, der retfærdiggør det overfor deres samvittighed. Det kan være, at man selv er blevet snydt eller blevet urimeligt behandlet. Så kan man fortælle sig selv, at man blot opnår retfærdighed ved at genskabe balance i det store regnskab.
Snyderi smitter
I en version af eksperimentet, hyrede Ariely en skuespiller. Denne person gik efter få minutter op til forskerassistenten og sagde, at han havde løst samtlige opgaver. Han fik udbetalt sine penge og forlod lokalet. Dette skete foran de resterende forsøgspersoner, der kunne konkludere, at vedkommende løj, da det var umuligt at løse alle opgaver på så kort tid. Mennesker er flokdyr, også når det gælder snyderi. I de eksperimenter, hvor skuespilleren snød, var der flere forsøgspersoner, der snød, end normalt.
… Men kun hvis du identificerer dig med snyderen
Det skete dog ikke i alle tilfælde. Effekten var kun til stede, hvis forsøgspersonerne identificerede skuespilleren som en del af deres sociale gruppe. Eksperimentet blev lavet med studerende fra Carnegie Mellon University. I én variation af eksperimentet, havde den svindlende skuespiller en trøje på, der indikerede, at han var fra University of Pittsburgh – et rivaliserende universitet. I den situation påvirkede hans adfærd ikke forsøgspersonerne.
Hvide løgne
En amerikansk undersøgelse foretaget af Bella DePaulo og 4 kollegaer indikerer, at der lyves i 30-38% af alle samtaler. Der er ofte tale om hvide løgne. Undersøgelsen viser, at samtaler hvor der bliver løjet, føles mindre intime end samtaler, hvor der ikke bliver løjet – selv hvis der kun er tale om hvide løgne.
Hvide løgne bliver ofte forsvaret med, at man skåner personen, man lyver for. I bogen ”Lying” argumenterer den amerikanske filosof Sam Harris for, at det sjældent er den virkelige grund til, at hvide løgne bliver fortalt. Ofte er grunden ikke, at løgnen er bedre for den anden person, men derimod, at det er belejligt for dig at lyve.
Løgne fører problemer med sig, selv hvis de virker uskyldige. For det første snyder du mennesker for sandheden, hvis du lyver for dem. Derved forringer du deres mulighed for at træffe velinformerede beslutninger. Hvis du siger til en veninde, at hun ”ikke ser tyk ud i den kjole”, selvom det er løgn. Du gør det sværere for hende at se godt ud ved enten at finde en anden kjole eller ved at tabe sig.
Desuden bliver løgne nogle gange opdaget, og når det sker, er det svært at genskabe tillid. Hvis du fortæller mig sandheden 30 gange, men jeg tager dig i en løgn én gang, hvad tror du så, at jeg husker?
Her er et tredje problem. Forestil dig, at vi er venner, og at du hører mig lyve over for en fælles ven. Jeg har ikke løjet over for dig, men du vil alligevel miste din tillid til mig. Næste gang jeg fortæller dig noget, vil en del af dig tro, at det er løgn. Hvis andre ikke kan stole på mig, hvorfor skulle du så kunne?
Lyver du for dig selv?
Når bedrageri sker, er det fristende at tro, at nogle få onde personer har scoret kassen. Men videnskaben viser, at det ofte sker, fordi mange mennesker snyder lidt. Som regel har snyderne en rationalisering, der forsvarer bedrageriet. Når du ser en person, der snyder, vil du altså kun blive fristet til selv at snyde, hvis du identificerer snyderen som en del af din sociale gruppe. Forskning viser, at hvide løgne optræder i mange samtaler, og at de forringer relationer mellem mennesker. Husker du en situation, hvor du har været uærlig, og fortalt dig selv, at det var i orden? Hvad var der sket, hvis du i stedet havde sagt sandheden?
Sådan skaber du loyalitet
Her er 4 tips til hvordan du skaber loyalitet i din afdeling. (Jeg bruger en arbejdsplads som eksempel, men idéerne virker også med familien og vennerne.)
- Vis at ’snyderen’ er anderledes. Hvis du opdager snyderi, og frygter, at det vil friste dig eller dine kollegaer til at snyde, så vis hvordan snyderen er forskellig fra jeres sociale gruppe. Jo mere forskellige I er, jo mindre indflydelse har snyderens adfærd.
- Vis at ærlighed er normen. Husk at mennesker er flokdyr. Vi gør som andre. Hvis du vil inspirere ærlighed blandt dine medarbejdere, så lad være med at sige, at der er for mange der er uærlige. Det sender et signal om at uærlighed er normen, hvilket vil påvirke flere til at være uærlige. Giv i stedet positive eksempler, og få ærlighed til at føles som normen.
- Vær en rollemodel. Mennesker følger især deres leders eksempel. Hvis du er ærlig, selv når sandheden er upopulær, vil du inspirere dine medarbejdere til at være på samme måde. Hvis du fortæller hvide løgne, når det er belejligt, vil dine medarbejdere også gøre det.
- Beløn ærlighed. Det er nemt at sige, at du værdsætter ærlighed. Men hvis du bliver rasende, når folk overbringer dig dårlige nyheder, vil de være mindre tilbøjelige til at gøre det igen. Hvis du derimod viser dine kollegaer, at du sætter pris på deres ærlighed, gør du det nemmere for dem at sige sandheden fremover.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Kilder og videre læsning
‘The Honest Truth about Dishonesty’ af Dan Ariely. Denne bog forklarer nærmere om ovenstående undersøgelser om svindel, som Ariely har været medforfatter til. Bogen giver eksempler på flere eksperimenter, og viser i detaljer hvordan eksperimenterne blev udført.
‘Lying’ af Sam Harris. En kort bog om, at løgne ødelægger tillid og relationer. Bogen giver mange gode eksempler og refleksioner om løgne.
’Lying in everyday life’ af Bella DePaulo og 4 kolleger. Akademisk artikel fra Journal of personality and social psychology (1996).
Denne artikel optræder på mxmedia.dk.
Christian Staal's Blog 