Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Month: januar, 2016

Sandheden om bedrag

Christian_stal_bedrag

Mange tror, at bedrag opstår, fordi nogle få personer snyder stort. Men undersøgelser viser, at problemet snarere er, at mange snyder lidt. Næsten ingen ser sig selv som løgner, men de fleste fortæller hvide løgne. Hvis du snyder, og siger til dig selv, at du gør det rigtige, lyver du for dig selv.

Hvem er bedragerne?

Når svindel opstår, er det naturligt at spørge hvorfor. Det mest intuitive svar er, at en person – eller nogle få personer – har haft en ”genial plan”, lavet et svindelnummer og scoret kassen. Denne forklaring er intuitiv, fordi det er en god historie, fordi det er nemt at huske, når det sker og fordi den giver et sort-hvidt billede af, at der findes gode mennesker og dårlige mennesker. Problemet med forklaringen er, at den ofte er forkert.

Videnskaben om ærlighed

Dan Ariely fra Duke University studerer ærlighed ved at udføre videnskabelige eksperimenter. Han inddeler typisk deltagere i forsøgs- og kontrolgrupper og beder dem løse Sudoku-lignende opgaver. Forsøgspersonerne bliver betalt på baggrund af, hvor mange opgaver de løser. Deltagerne i kontrolgruppen afleverer deres opgaver og får deres betaling. Deltagerne i forsøgsgruppen fortæller selv forskerne, hvor mange opgaver de har løst og bliver betalt herudfra. Der bliver ikke krævet beviser. Derfor er det nemt for deltagere i forsøgsgruppen at snyde. Ved at variere denne procedure, har Ariely undersøgt forskellige aspekter af ærlighed.

Der er mange, der snyder lidt

I Arielys eksperimenter var der enkelte storsnydere, der sagde, at de havde løst alle opgaver korrekt. Der var på intet tidspunkt en person i kontrolgruppen, som dette lykkedes for. Gennem samtlige eksperimenter tabte Ariely og hans kollegaer et par hundrede dollars til storsnyderne. De var ikke det største problem. Det var derimod småsnyderne – de personer der talte, hvor mange opgaver de faktisk havde løst, lagde 2-3 opgaver til, og på den måde snød sig til en lille gevinst. Småsnyderne svindlede tilsammen for tusindvis af dollars, fordi der var så mange af dem.

De fleste småsnydere ser sig selv som ærlige mennesker. Det er derfor, de kun snyder lidt. De snyder kun så meget, som de kan rationalisere på en måde, der retfærdiggør det overfor deres samvittighed. Det kan være, at man selv er blevet snydt eller blevet urimeligt behandlet. Så kan man fortælle sig selv, at man blot opnår retfærdighed ved at genskabe balance i det store regnskab.

Snyderi smitter

I en version af eksperimentet, hyrede Ariely en skuespiller. Denne person gik efter få minutter op til forskerassistenten og sagde, at han havde løst samtlige opgaver. Han fik udbetalt sine penge og forlod lokalet. Dette skete foran de resterende forsøgspersoner, der kunne konkludere, at vedkommende løj, da det var umuligt at løse alle opgaver på så kort tid. Mennesker er flokdyr, også når det gælder snyderi. I de eksperimenter, hvor skuespilleren snød, var der flere forsøgspersoner, der snød, end normalt.

… Men kun hvis du identificerer dig med snyderen

Det skete dog ikke i alle tilfælde. Effekten var kun til stede, hvis forsøgspersonerne identificerede skuespilleren som en del af deres sociale gruppe. Eksperimentet blev lavet med studerende fra Carnegie Mellon University. I én variation af eksperimentet, havde den svindlende skuespiller en trøje på, der indikerede, at han var fra University of Pittsburgh – et rivaliserende universitet. I den situation påvirkede hans adfærd ikke forsøgspersonerne.

Hvide løgne

En amerikansk undersøgelse foretaget af Bella DePaulo og 4 kollegaer indikerer, at der lyves i 30-38% af alle samtaler. Der er ofte tale om hvide løgne. Undersøgelsen viser, at samtaler hvor der bliver løjet, føles mindre intime end samtaler, hvor der ikke bliver løjet – selv hvis der kun er tale om hvide løgne.

Hvide løgne bliver ofte forsvaret med, at man skåner personen, man lyver for. I bogen ”Lying” argumenterer den amerikanske filosof Sam Harris for, at det sjældent er den virkelige grund til, at hvide løgne bliver fortalt. Ofte er grunden ikke, at løgnen er bedre for den anden person, men derimod, at det er belejligt for dig at lyve.

Løgne fører problemer med sig, selv hvis de virker uskyldige. For det første snyder du mennesker for sandheden, hvis du lyver for dem. Derved forringer du deres mulighed for at træffe velinformerede beslutninger. Hvis du siger til en veninde, at hun ”ikke ser tyk ud i den kjole”, selvom det er løgn. Du gør det sværere for hende at se godt ud ved enten at finde en anden kjole eller ved at tabe sig.

Desuden bliver løgne nogle gange opdaget, og når det sker, er det svært at genskabe tillid. Hvis du fortæller mig sandheden 30 gange, men jeg tager dig i en løgn én gang, hvad tror du så, at jeg husker?

Her er et tredje problem. Forestil dig, at vi er venner, og at du hører mig lyve over for en fælles ven. Jeg har ikke løjet over for dig, men du vil alligevel miste din tillid til mig. Næste gang jeg fortæller dig noget, vil en del af dig tro, at det er løgn. Hvis andre ikke kan stole på mig, hvorfor skulle du så kunne?

Lyver du for dig selv?

Når bedrageri sker, er det fristende at tro, at nogle få onde personer har scoret kassen. Men videnskaben viser, at det ofte sker, fordi mange mennesker snyder lidt. Som regel har snyderne en rationalisering, der forsvarer bedrageriet. Når du ser en person, der snyder, vil du altså kun blive fristet til selv at snyde, hvis du identificerer snyderen som en del af din sociale gruppe. Forskning viser, at hvide løgne optræder i mange samtaler, og at de forringer relationer mellem mennesker. Husker du en situation, hvor du har været uærlig, og fortalt dig selv, at det var i orden? Hvad var der sket, hvis du i stedet havde sagt sandheden?

Sådan skaber du loyalitet

Her er 4 tips til hvordan du skaber loyalitet i din afdeling. (Jeg bruger en arbejdsplads som eksempel, men idéerne virker også med familien og vennerne.)

  1. Vis at ’snyderen’ er anderledes. Hvis du opdager snyderi, og frygter, at det vil friste dig eller dine kollegaer til at snyde, så vis hvordan snyderen er forskellig fra jeres sociale gruppe. Jo mere forskellige I er, jo mindre indflydelse har snyderens adfærd.
  2. Vis at ærlighed er normen. Husk at mennesker er flokdyr. Vi gør som andre. Hvis du vil inspirere ærlighed blandt dine medarbejdere, så lad være med at sige, at der er for mange der er uærlige. Det sender et signal om at uærlighed er normen, hvilket vil påvirke flere til at være uærlige. Giv i stedet positive eksempler, og få ærlighed til at føles som normen.
  3. Vær en rollemodel. Mennesker følger især deres leders eksempel. Hvis du er ærlig, selv når sandheden er upopulær, vil du inspirere dine medarbejdere til at være på samme måde. Hvis du fortæller hvide løgne, når det er belejligt, vil dine medarbejdere også gøre det.
  4. Beløn ærlighed. Det er nemt at sige, at du værdsætter ærlighed. Men hvis du bliver rasende, når folk overbringer dig dårlige nyheder, vil de være mindre tilbøjelige til at gøre det igen. Hvis du derimod viser dine kollegaer, at du sætter pris på deres ærlighed, gør du det nemmere for dem at sige sandheden fremover.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

‘The Honest Truth about Dishonesty’ af Dan Ariely. Denne bog forklarer nærmere om ovenstående undersøgelser om svindel, som Ariely har været medforfatter til. Bogen giver eksempler på flere eksperimenter, og viser i detaljer hvordan eksperimenterne blev udført.

‘Lying’ af Sam Harris. En kort bog om, at løgne ødelægger tillid og relationer. Bogen giver mange gode eksempler og refleksioner om løgne.

’Lying in everyday life’ af Bella DePaulo og 4 kolleger. Akademisk artikel fra Journal of personality and social psychology (1996).

Om at være en rollemodel.

Denne artikel optræder på mxmedia.dk.

De 3 vigtigste idéer fra min blog

8568568048_737cf05834_z

Foto: damn_unique (Flickr)

Tilgængeligheden af information er eksploderet de sidste tyve år. Det største problem er ikke længere at finde viden, men at vælge hvad man skal fokusere på, samt at omsætte viden til handling. Det er vigtigt for mig, at idéerne på min blog er brugbare. I dette indlæg viser jeg hvilke idéer fra bloggen, der er vigtigst for mig at bruge i 2016, og hvordan jeg vil bruge dem.

1. Viljestyrke

Idéen: Menneskers viljestyrke er begrænset. Hvis man bruger energi på én ting, har man mindre energi til andre ting. 

Jeg arbejder bedst om morgenen. Jo flere distraktioner jeg møder før jeg starter arbejdsdagen, jo mindre fokuseret er jeg, når jeg kommer igang. Hvis jeg er tilstrækkeligt distraheret, kan jeg bruge flere timer på at besvare e-mails og “researche” idéer på internettet. Disse opgaver skal klares, men ikke på bekostning af vigtigere opgaver. For at bruge min begrænsede energi så godt som muligt, gør jeg følgende.

  • Klarer dagens vigtigste opgave så tidligt som muligt. Hvis jeg arbejder 3-4 timer på dagens vigtigste opgave, før jeg går online, stiger sandsyngligheden for at dagen bliver produktiv. Derfor forsøger jeg at holde mobilen og internettet slukket indtil klokken 12 hver dag. Jeg tracker dagligt hvorvidt dette lykkes (jeg vender tilbage til tracking om lidt).
  • Træffer beslutninger på forhånd. Beslutninger dræner mental energi. En grund til, at mange fokuserer bedst om morgenen, er man endnu ikke har brugt energi på at træffe beslutninger. Jeg har brug for al min energi til at løse mine vigtigste opgaver. Derfor minimerer jeg mængden af beslutninger, jeg skal træffe før jeg går igang. Jeg træffer så mange beslutninger som muligt aftenen i forvejen, så jeg ikke skal bruge energi på det når jeg står op (man genoplader primært mental energi gennem søvn). Eksempelvis slutter jeg ofte dagen af med at skrive mål ned for den kommende dag, udvælge det vigtigste mål, og lægge tøj frem.
  • Slik- og alkohol-regler. Reglerne har to funktioner. Den mest åbenlyse er, at de begrænser mit slik- og alkohol-forbrug. Den anden funktion er, at de reducerer mængden af beslutninger jeg bliver konfronteret med, hvilket betyder at jeg har mere mentalt overskud til andre ting.

2. Checklister

Idéen: Checklister frigør mental energi, og hjælper dig med at huske vigtige ting. Checklister bygger på idéen om viljestyrke. Det er spild af energi at bruge hjernen til at huske, når du i stedet kan bruge den til at tænke. Som David Allen har sagt: ‘Your mind is for having ideas, not holding them.’

Jeg begyndte for alvor at bruge checklister sidste år. Nu er jeg storforbruger af dem. Jeg bruger checklister til blogging, personlige mål og mange praktiske ting. Jeg har endda en checkliste til at holde styr på mine checklister.

Blogging checklister

Jeg bruger flere checklister til at holde styr på min blog. Den vigtigste af disse er min udgivelsesplan, hvor jeg noterer hvad jeg vil skrive om i den nærmeste fremtid. Mit mål er at udgive et nyt indlæg på bloggen hver uge. I perioder hvor jeg har travlt, kræver det noget planlægning. Her er min udgivelsesplan uundværlig. Til bloggen har jeg også en idéliste. Når jeg får gode idéer, hører noget jeg undrer mig over, eller læser om spændende undersøgelser, skriver jeg det på idélisten. Da jeg havde blogget et par måneder, spurgte en fra min familie, om jeg ikke var bange for at løbe tør for idéer. Jeg har det omvendt: Jeg er bange for at jeg ikke kan nå at fortælle om alle de idéer jeg vil. Idélisten vokser hurtigere end jeg kan nå at følge med.

Min sidste blogging checklist bruges, når jeg offentliggør indlæg. Jeg poster alle indlæg på christianstaal.com, og på min LinkedIn-side. Jeg deler desuden en personlig update på Facebook, Google+ og Twitter. Nogle gange deler jeg mine indlæg i relevante grupper på Facebook eller LinkedIn. Hver gang jeg poster et indlæg, sender jeg det til nogle personer, der har bedt om at få besked når det sker. (Skriv en kommentar eller send en mail til christianstaalkontakt@gmail.com, hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg. Skriv hvordan du vil kontaktes. Der er frit valg, men jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke har flere brevduer.) Min checkliste for nye indlæg sikrer, at jeg husker alle disse ting, og at jeg ikke spilder mental energi på det.

GTD checklister (GTD = Getting Things Done)

Mine GTD checklister omhandler alt det jeg skal huske på en ugentlig og månedlig basis. Måden jeg bruger mine GTD checklister på, er inspireret af David Allen’s bog ‘Getting Things Done’.

Hver søndag kigger jeg tilbage på ugen der er gået, ser hvor mange af mine mål jeg har nået, og sætter mål for den kommende uge. Det samme gør jeg den sidste søndag i måneden. Mine GTD checklister minder mig blandt andet om: At tjekke eBoks, at skrive interessante idéer ned, at tage back-up af mine vigtigste dokumenter og at holde styr på min kalender.

Klassiske checklister

Jeg bruger de klassiske checklister som de fleste kender. To do lister med dagens opgaver, indkøbslister og ferie-pakkelister. Jeg har også en fitness-pakkeliste. Siden jeg indførte den, går det hurtigere med at pakke sportstasken, og jeg undgår at glemme drikkedunk eller håndklæde.

3. Tracking

Kort opsummering af idéen: Når du måler noget, fokuserer du på det, hvilket påvirker din adfærd.

Om tracking er noget for dig, afhænger af din personlighed. Jeg elsker det. Jeg tracker blandt andet ugentligt hvor mange gange jeg træner, mediterer og forbliver offline til klokken 12.

Jeg deler min tracking med et par personer, der er tæt på mig. Hver uge sender jeg dem en mail hvor jeg skriver: min tracking (antal gange jeg har trænet, mediteret osv.), hvor mange af mine ugemål jeg har klaret, og hvad målene er for den kommende uge. Hvis jeg ‘glemmer’ at træne, eller ikke opnår mine ugemål, bliver det bemærket. Tracking motiverer mig til at bruge min tid bedst muligt.

En af mine udfordringer er, at jeg nemt kommer til at tjekke e-mail og Facebook mange gange på en dag. Det er især e-mailen der trækker i perioder hvor jeg afventer svar på spændende projekter og samarbejdsmuligheder. Og jeg når jeg først har tjekket mail, kan jeg jo lige så godt se om der sker noget spændende på Facebook.

Fra denne uge begynder jeg at tracke, hvor mange gange om ugen jeg tjekker e-mail eller Facebook. Jeg tror ikke, at jeg vil kunne lide resultatet efter den første uge, men så meget desto vigtigere, at jeg bliver konfronteret med det. Det i sig selv at tracke det, vil få mig til at bruge mindre på mail og Facebook.

Det er de 3 vigtigste idéer fra bloggen, som jeg vil bruge i 2016. Hvilke lektioner er vigtigst for dig at gøre brug af i det kommende år? Der er brownie-points, hvis lektionerne kommer her fra bloggen, men jeg vil meget gerne høre fra dig under alle omstændigheder.

Spørgsmål til dig: Hvad synes du om denne måde at bruge links på?

Dette indlæg er et eksperiment. I stedet for at linke til artikler inde i teksten, som man normalt gør på blogs, har jeg samlet alle relevante links nederst i indlægget. Det er for at forbedre læseoplevelsen. Jeg oplever selv, når jeg læser på andre blogs, at jeg klikker på en masse links, og læser brudstykker på flere forskellige sider, før jeg får læst en artikel færdig. Det gør det svært at fordybe sig.

Research viser, at tekster med mange links, bliver oplevet som forvirrende. Denne research vil jeg vende tilbage til (det står på min idé-liste). I første omgang, er jeg meget interesseret i din, min læsers, mening om måden at bruge links på. Foretrækker du, at alle relevante links er samlet i slutningen af artiklen (som herunder), eller foretrækker du metoden med, at links optræder inde i teksten? Jeg vil meget gerne høre din mening uanset om du har lyst til at begrunde den. Skriv gerne en kommentar eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og links

Artikel om viljestyrke: https://christianstaal.com/2014/11/25/chokolade-radiser-obamas-jakkesaet/

Mine slik- og alkohol-regler: https://christianstaal.com/2015/12/30/a%cc%8aret-der-gik-2015/

Checklister: https://christianstaal.com/2015/01/14/checklister/

Tracking og Hawthorne-effekten: https://christianstaal.com/2016/01/12/en-maaling-kan-aendre-alt/

Research om links i artikler: http://idratherbewriting.com/2010/06/19/finally-convinced-about-removing-inline-links-to-increase-readability/

Link til foto.

Multitasker du?

Jeg arbejder på et indlæg om multitasking. Mange mennesker har flere vinduer (eller tabs) åbne ad gangen når de arbejder. Det kan i nogle tilfælde være en distraktion. Hvor mange åbne vinduer (eller tabs) er der i din browser lige nu?

 

Skriv en kommentar eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com, hvis du vil have besked når artiklen om multitasking bliver udgivet.

En måling kan ændre alt

14296912543_3f5fbcf677_b

Foto: Sonny Abesamis

Hawthorne-effekten

I 1920’erne foretog Western Electric Company en række undersøgelser på deres fabrik i Hawthorne. Målet var at finde ud af hvordan fysiske rammer påvirkede produktiviteten. En af undersøgelserne omhandlede lysstyrken i produktionshallerne. Man øgede lysstyrken i en hal, og efterfølgende steg produktiviteten. Lektionen var, at stærkere lys fører til højere produktivitet. Dette viste sig dog at være en forhastet konklusion.

I 1950’erne gennemgik Henry Landsberger resultaterne fra Hawthorne-undersøgelsen. Han opdagede noget mærkeligt. Det var korrekt at produktiviteten steg i hallen med forbedret lys. Det mærkelige var at produktiviteten også var steget i en anden hal, hvor man havde reduceret lysstyrken. Det gav ikke mening. Hvis stærkere lys medfører højere produktivitet, bør svagere lys medføre lavere produktivitet.

Forklaringen er at produktivitetsstigningen i de to produktionshaller ikke havde noget med lysstyrken at gøre. Det afgørende var, at medarbejderne vidste, at deres indsats blev målt. Det i sig selv, fik dem til at arbejde hurtigere. Undersøgelsen har lagt navn til Hawthorne-effekten. Effekten opstår i situationer hvor menneskers adfærd bliver påvirket af bevidstheden om at blive observeret. Det er vigtigt for samfundsvidenskabelige forskere at tage højde for effekten når de laver eksperimenter, fordi de ellers risikerer at drage forkerte konklusioner. Hawthorne-effekten er god for dig at kende, fordi den kan gøre det lettere at nå dine mål.

Sådan undgår forskere at blive snydt af effekten

For at redegøre for Hawthorne-effekten, inddeler samfundsvidenskabelige forskere typisk deltagerne i deres eksperimenter, i forsøg- og kontrolgrupper. Forestil dig at vi gentager undersøgelsen på Hawthorne-fabrikken. Vi inddeler medarbejderne i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. De to grupper sidder i hver sin hal. Vi måler begge gruppers produktivitet, og begge grupper ved, at de bliver målt.

I forsøgsgruppen øger vi lysstyrken; i kontrolgruppen ændrer vi intet. Hvis produktiviteten stiger i forsøgsgruppen, men ikke i kontrolgruppen, er årsagen sandsynligvis ændringen i lysstyrke, da det er den eneste forskel på de to grupper. Hvis produktiviteten stiger lige meget i begge haller, har lysstyrken ikke spillet nogen rolle. Derfor er årsagen sandsynligvis Hawthorne-effekten.

Når samfundsvidenskabelige undersøgelser og psykologiske eksperimenter bruger forsøgs- og kontrolgrupper, er det ofte for at kunne redegøre for Hawthorne-effekten. Tilsvarende, bruger man i medicinske studier forsøgs- og kontrolgrupper for at kunne redegøre for placebo-effekten.

Brug Hawthorne-effekten i dit liv

Et af mine yndlingscitater kommer fra Peter Drucker: ‘Det vi måler, bliver prioriteret’. I eksperimentet på Hawthorne-fabrikken, målte man produktiviteten. Denne måling fik produktiviteten til at stige. Når mennesker ved at noget bliver målt, fokuserer vi automatisk på det. Det kan du bruge til din fordel.

Hvis du vil have noget eller blive bedre til noget, kan du gøre det lettere for dig selv ved at måle det.

Når et nyt år starter, ønsker mange danskere at komme i form. For at gøre det nemmere for dig selv, kan du bruge tracking, som ganske enkelt betyder, at du måler hvor meget du træner. Det er hurtigt og nemt, og når du gør det, påvirker Hawthorne-effekten dig til at prioritere din træning.

Du kan gøre det på flere forskellige måder. En simpel måde er at skrive ned i en journal eller på din smartphone hvor mange gange du træner hver uge. Jeg bruger app’en ‘Way of Life’, men der findes flere alternativer. Du kan gøre tracking mere effektivt ved at aftale med en person du stoler på, at du hver uge fortæller hende hvor mange gange du har trænet. Ingen undskyldninger eller forklaringer. Hvis du finder en ven som du respekterer, og ikke vil skuffe, vil det påvirke dig til at tage din træning mere seriøst.

Du kan gøre det samme med andre mål. Et klassisk eksempel er at diætister får deres klienter til at notere alt hvad de spiser. Eller får dem til at tage billeder af det. Det er effektivt fordi det fjerne skyklapperne og gør det sværere at lyve for sig selv.

Jeg bruger selv tracking til at skabe bevidsthed om skrivning, træning og meditation. Hvad er dit vigtigste mål for det kommende år? Og Hvordan kan du bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det? Del gerne i en kommentar hvad dit mål er, og hvordan du vil bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det. Hvis du ikke ved hvordan du kan bruge tracking til at nå målet, kommer jeg gerne med et forslag.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

Kilde til foto.

Forbedringer til 2016

12017431_790931621037168_3438506499787650927_o

Foto: Malene Bruun Pedersen

I sidste uge skrev jeg om hvordan det gik med at nå mine mål i 2015. Indlægget her handler om hvad jeg kan gøre bedre i 2016. De fire vigtigste ting er: Stå tidligt op, skriv hver dag, pas på min ryg, og gør meditation til en vane.

Stå tidligt op: Morgenen er mit kreative sweetspot

Jeg arbejder bedst om morgenen. Især med kreativt arbejde som at skrive artikler og udvikle materiale til foredrag, gør det en stor forskel hvornår på døgnet jeg arbejder. Hvis der er tale om korrekturlæsning, at besvare e-mails eller at researche idéer er tidspunktet ligegyldigt.

Jeg har lagt mærke til, at det er afgørende for min produktivitet om jeg klarer dagens vigtigste opgave, før jeg tjekker e-mail og Facebook. Hvis jeg starter dagen online, forsvinder mit fokus før jeg kommer i gang. Det resulterer i, at jeg ikke yder min bedste indsats.

I 2015 er jeg blevet bedre til at tage højde for mine personlige styrker og svagheder, og indrette mig efter dem. Mange dage har jeg været tidligt oppe, for at skrive artikler og udvikle foredrag. Men jeg har også i perioder været inde i en dårlig soverytme (blandet andet her i december, hvor jeg har færdiggjort mit kandidatspeciale), og jeg er ikke i tvivl om, at det har været på bekostning af min produktivitet. I 2016 vil jeg blive bedre til at stå tidligt op, og fuldføre dagens vigtigste opgave før jeg går online.

Skriv hver dag: Et skridt ad gangen

Den kinesiske filosof Lao Tzu sagde, at en rejse på tusind mil begynder med det første skridt. Det er det samme med kreative rejser. Ingen skriver en hel bog på én gang. Man kommer nemt til at lyve for sig selv om hvor meget man vil skrive i næste uge eller næste måned. Det er mere effektivt at gøre målet mindre og faktisk nå det. Når du først får begyndt, skaber du momentum, hvilket hjælper med at holde dig i gang. Det sværeste ved at skrive er at komme igang. Jeg har lært om mig selv, at i de perioder hvor jeg skriver hver dag, er det nemmere at finde min muse. Når jeg skal i gang med at skrive efter en lang pause, er det ofte svært. I de situatoner kan jeg bruge lang tid på at kigge på et blankt dokument, før idéerne begynder at komme.

I år har jeg skrevet mange dage. 2015 har været mit bedste skriveår hidtil. Jeg tør næsten ikke tænke på hvor meget godt materiale jeg kunne have udviklet i år hvis jeg havde skrevet hver dag. I 2016 vil jeg finde ud af det.

Ryggen: Én fejltagelse kan gøre stor skade

Jeg har haft problemer med ryggen siden 2012, hvor jeg fik en flytteskade. Generelt har jeg været god til at passe på i år. I langt de fleste tilfælde har jeg tænkt mig om, og sagt fra når det var nødvendigt. Men et par gange i løbet af året har jeg dummet mig, og mærket konsekvenserne. En enkelt fejltagelse er nok til at ødelægge flere måneders træning og gode beslutninger. Derfor er et par enkelte fejltagelser ikke godt nok. Det går især galt hvis jeg sidder ned for længe ad gangen, eller hvis jeg bærer tunge ting. I 2016 vil jeg passe på ryggen, selv når det er mest ubelejligt.

Meditation: En vane jeg vil gentoptage

Jeg har tidligere mediteret meget. I slutningen af 2012 var jeg på et 10-dages Vipassana ophold i Indien, hvilket gjorde et stort indtryk på mig. Jeg har mediteret i 2015, men ikke så meget som jeg tror ville være gavnligt. Jeg har oplevet, at meditation giver mig indre ro og hjælper mig med at acceptere tingenes tilstand. Meditation hjælper mig med at reducere stress, og med at håndtere udfordringer og dårlige nyheder.

Jeg har ofte svært ved at tage mig sammen til at meditere, især når jeg har travlt (ironisk nok det tidspunkt hvor det er vigtigst). I 2016 vil jeg genoptage min vane med at meditere regelmæssigt. Jeg planlægger at skrive en artikel til bloggen om hvad meditation helt præcist er, hvordan man gør, og hvad forskning viser om det.

Specifikke mål?

Du har måske lagt mærke til, at mine idéer til forbedringer i 2016, ikke er specifikke mål. De seneste par år har jeg brugt det mest af tiden mellem jul og nytår på at reflektere over året der er gået, og at sætte mål for det kommende år. I år har jeg haft travlt med at færdiggøre mit kandidatspeciale. Jeg har reflekteret over 2015, og hvad jeg kan gøre bedre i 2016, men jeg har endnu ikke sat mål for 2016. Det vil jeg tage mig tid til at gøre de kommende uger.

Hvis du er typen, der kan lide at reflektere over året der gik, og sætte mål for det kommende år, vil jeg anbefale denne artikel af Chris Guillebeau.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Link til foto.