Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Gode nyheder: Sygdom koster færre liv

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

I 1330’erne begyndte bakterien Yersinia pestis at inficere mennesker i Asien[i]. Det resulterede i en grusom pest-epidemi, der senere blev kendt som Den Sorte Død. Lopper og rotter spredte pesten til Europa, hvor den dræbte over en tredjedel af befolkningen og lagde hele regioner øde[ii].

“Dødens Dans” af Harman Schedel (1493) (Wikimedia Commons[iii].)

Smitsomme sygdomme er en af de største menneskedræbere nogensinde[iv]. Den udvikling tog fart, da de første byer opstod for cirka 9.500 år siden[v]. Byer bragte mange fordele med sig, men de havde den ulempe, at de gjorde det nemt for smitsomme sygdomme at sprede sig[vi]. Sygdomme som pest, kolera, gul feber, kopper, malaria, mæslinger og tuberkulose har de seneste årtusinder kostet mange millioner mennesker livet.

Den sorte død er nok verdenshistoriens mest berygtede epidemi, men adskillige sygdomsudbrud har været lige så forfærdelige. Her er et par eksempler:

  • Et udbrud af kopper ramte Japan i 812, og udryddede i løbet af to år næsten halvdelen af landets befolkning[vii].
  • Et udbrud af kopper (som europæerne bragte med sig), ramte Mexico i 1520, og i løbet af 30 år omkom mere end 90% af landets befolkning[viii].
  • Den spanske syge (en slags influenza) spredte sig i 1918 til adskillige verdensdele, og kostede mere end 50 millioner menneskeliv … på under et år. (Til sammenligning anslås første verdenskrig at have kostet cirka 40 millioner menneskeliv).[ix]

Utallige epidemier har plaget menneskeheden de seneste årtusinder, men selv når det ikke var tilfældet, mistede mange mennesker livet på grund af sygdom.

Siden da er der sket store fremskridt. Hvornår har du sidst hørt om en epidemi, der kostede millioner af mennesker livet?

NUTIDENS VÆRSTE SYGDOMME

Smitsomme sygdomme er stadig et alvorligt problem i dag. Sygdomme som malaria og mæslinger koster hvert år millioner af mennesker livet — mange af dem børn. Heldigvis går udviklingen den rigtige vej. Smitsomme sygdomme slår færre børn ihjel i dag end for tyve år siden:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

 En af fortidens største dræbere, kopper, optræder ikke engang på grafen. WHO erklærede sygdommen for udryddet i 1980[x].

Antallet af mennesker, der dør er af HIV/AIDS, er faldet de sidste femten år:

Kilde: Our World in Data[xi]

 … og det samme gælder Malaria:

Kilde: Our World in Data[xii]

Den fremgang skyldes blandt andet udbredelsen af myggenet:

Kilde: Vox / WHO[xiii]

Nogle eksperter vurderer, at malaria muligvis vil blive udryddet helt i løbet af de kommende årtier[xiv].

Flere tiltag har medvirket til bekæmpelsen af smitsomme sygdomme. Nogle af dem har været simple, mens andre har været mere avancerede. De simple tiltag inkluderer bl.a. håndhygiejne, myggenet og rent drikkevand.

Milliarder af mennesker har fået bedre adgang til rent vand de seneste årtier. Man hører dog sjældent om det. Forestil dig, at du tænder dit TV og ser denne nyhed:

Ud fra en gennemsnitsberegning kunne den nyhed have været bragt hver eneste dag i årene 1990 – 2015[xv]. Man hører ikke om den positive udvikling, fordi den er gradvis og ikke særligt sensationel.

De mere avancerede tiltag, der har reddet mange liv, inkluderer piller, vaccination og antibiotika. Metoderne har det tilfælles, at de bygger på en grundlæggende forståelse for hvordan sygdomme opstår og spreder sig.

Den viden har reddet millioner, hvis ikke milliarder, af liv. For at forstå hvor den kommer fra, skal vi tilbage et østrigsk hospital, der i midten af 1800-tallet havde et forfærdeligt problem.

VIDEN REDDER LIV

Allgemeines Krankenhaus i Wien[xvi]

 I 1847 havde hospitalet Allgemeines Krankenhaus i Wien et alvorligt problem: mange fødende kvinder fik barselsfeber, der resulterede i dødsfald. Det var især tilfældet på den ene af hospitalets to afdelinger – og det mærkværdige var, at det var de riges afdeling, der led mest under problemet:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xvii] og Wikipedia[xviii].

 En ung læge ved navn Ignaz Semmelweis satte sig for at finde forklaringen. Han havde flere teorier. Kunne det være fordi kvinderne i overklassens afdeling fødte liggende på ryggen, mens kvinderne på den anden afdeling lå på siden? Semmelweis fik kvinderne på overklassens afdeling til også at ligge på siden, men det ændrede ikke på noget, så den forklaring blev udelukket. (Dette er et af de tidligste eksempler på en læge, der går videnskabeligt til værks ved at eksperimentere).

Semmelweis testede på lignende vis en række andre teorier, som heller ikke holdt stik. Da en af lægerne på hospitalet blev smittet med – og døde af – barselsfeber, efter at have obduceret liget af en kvinde, fik Semmelweis en ny idé:

Kunne barselsfeberen have noget med obduktioner at gøre?

Dér var årsagen til problemet – og nøglen til løsningen. Kvinderne fra overklassen blev tilset af læger, mens de andre kvinder kun havde råd til at blive tilset af jordmødre. Lægerne varetog andre opgaver end fødsler (bl.a. obduktioner), mens jordmødrene udelukkende hjalp til med fødsler.

Lægerne gik i nogle tilfælde direkte fra lighuset ind på fødegangen. Semmelweis’ hypotese var nu, at lægerne overførte noget fra ligene, som gjorde kvinderne syge. For at teste hypotesen, fik han lægerne til at vaske både deres hænder og operationsinstrumenter i en klor-opløsning. Det reducerede dødeligheden blandt de fødende til omkring én procent på begge afdelinger:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xix] og Wikipedia[xx].

Semmelweis’ eksperiment, reddede liv på hospitalet i Wien, men hans metode blev, på trods af at være veldokumenteret, ikke anerkendt i hans levetid. Semmelweis’ idé passede ikke ind i datidens paradigme — og videnskabelige eksperimenter havde ikke den anerkendelse, som de har i dag.

I begyndelsen af 1800-tallet, vidste man ikke hvordan bakterier spreder sig. Man vidste end ikke, at der findes bakterier. I stedet mente man dengang, at sygdomme spredte sig gennem lugt. (Lægestuderende på Københavns Universitet røg derfor cigar i klasseværelset, når de obducerede lig, for at beskytte sig mod lugten. Røgen i lokalet blev til tider så tæt, at man ikke kun se, hvad der foregik. Det resulterede i et rygeforbud — nok det første i Danmarkshistorien*).

*Det har jeg hørt, men det er ikke lykkes at bekræfte det – så tag cigarhistorien med det forbehold.

I løbet af 1800-tallet vandt teorien om bakterier frem, og hen mod århundredeskiftet, var den blevet en af lægevidenskabens grundpiller.

Semmelweis’ eksperiment har, sammen med andre opdagelser, reddet millioner af mødre fra at dø:

Kilde: Our World In Data[xxi].

 Udbredelsen af teorien om bakterier er en af hovedårsagerne til, at smitsomme sygdomme koster færre menneskeliv i dag end førhen.[xxii]

Historien om Ignaz Semmelweis er et af mine favoriteksempler på lægevidenskab, der redder liv. Men den er blot en dråbe i det hav af medicinske fremskridt, som du og jeg nyder godt af den dag i dag.

En af de andre succeshistorier er vaccination.

Vaccination redder liv

Ordet vaccine kommer fra ordet vacca (latinsk for ko). Navnet kommer af, at videnskabsmanden Edward Jenner i 1700-tallet hørte om malkepiger, der efter at have været smittet med kokopper var blevet immune overfor den dødbringende sygdom, kopper.[xxiii]

Jenner testede teorien ved at inficere raske mennesker med kokopper, for at se om det gjorde dem immune overfor kopper. Resultatet var en succes: efter at have været smittet med kokopper, blev folk immune overfor kopper.[xxiv]

Idéen om vaccination har imidlertid en lang historie bag sig. Nogle kilder hævder endda, at metoden blev brugt i Kina allerede før Kristi fødsel.[xxv]

Vaccination er et af de områder, hvor der er sket enorm fremgang de seneste årtier. Ifølge WHO fik 22% af alle børn i verden mindst én vaccination før deres 1-års fødselsdag i 1980. I 2016 var det firdoblet til 88%:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (introduktion).

Hvis vi kigger på difteri- kighoste- og stivkrampevaccination, ser de seneste to århundreders udvikling sådan ud:

Kilde: Our World In Data[xxvi].

Kapitlet her kunne hurtigt udvikle sig til en hel bog om medicinske gennembrud, men der er mange andre fremskridt, som jeg også vil nå at fortælle om. Derfor slutter jeg denne sektion af med en kort opsummering af fire gennembrud, der hver især har reddet millioner af menneskeliv:

Kilde: baseret på Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

Forebyggelse, behandling og udryddelse af smitsomme sygdomme, har de seneste århundreder reddet milliarder af mennesker fra en tidlig død.

Fraværet af sygdom bringer os imidlertid kun halvvejs mod et langt og sundt liv. Næste kapitel ser nærmere på noget, der er mindst ligeså vigtigt: ernæring.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[ii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon, side 21

[iii] https://en.wikipedia.org/wiki/File:Dancing_skeletons,_%27Dance_of_Death%27_Wellcome_L0006816.jpg

[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6 + Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1. Se også Wikipedia-siden her.

[v] Mindre byer opstod allerede 7.500 år f.Kr.; mere komplekse samfund opstod omtrent 3.000 år f.Kr. – https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_city & https://courses.lumenlearning.com/boundless-sociology/chapter/urbanization-and-the-development-of-cities/

[vi] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[vii] A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon (side 21)

[viii] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ix] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[x] Wikipedia.

[xi] ourworldindata.org/hiv-aids

[xii] https://ourworldindata.org/malaria

[xiii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[xiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3.

[xv] Progress af Johan Norberg, kapitel 2.

[xvi]  Billede: https://geschichte.univie.ac.at/de/artikel/das-alte-allgemeine-krankenhaus-altes-akh

[xvii] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xviii] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xix] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xx] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xxi] https://ourworldindata.org/maternal-mortality

[xxii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6.

[xxiii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxvi] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

Gode nyheder: Mennesker lever længere

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Livet er, som Benny Andersen skrev, ikke det værste man har. Et langt liv er derfor heller ikke det værste, man kan tænke sig. De seneste århundreder er den forventede levealder mere end fordoblet i samtlige verdenshjørner:

Kilde: Our World in Data[i]

Grafen går kun tilbage til 1770, men andre kilder tyder på, at den forventede levealder har ligget på omtrent 29-35 år siden 1500-tallet, og at Europa og Amerika har ligget i den høje ende af det spektrum[ii]. Jo længere man går tilbage, jo mere usikre bliver tallene, men de tal, der findes, tyder på, at levealderen har ligget omkring dette niveau størstedelen af menneskets historie[iii].

Som du kan se på grafen ovenover, er der siden årtusindskiftet især sket fremskridt i Afrika. I nogle af de afrikanske lande har fremgangen været så voldsom, at den forventede levealder i løbet af et årti steg med mere end ti år[iv]. Johan Norberg skriver i bogen Progress[v]:

*Oversættelse: Den forventede levealder i Kenya steg med næsten ti år mellem 2003 og 2013. Efter at have levet, elsket, og kæmpet i et årti, havde den gennemsnitlige Kenyaner ikke mistet et eneste liv af sin resterende livstid. Alle var blevet ti år ældre, men alligevel var døden ikke kommet et skridt nærmere.

Man skal dog passe på med et begreb som “den gennemsnitlige person”. Det at den forventede levealder stiger mere end ti år, betyder ikke nødvendigvis, at det er sådan for alle. Det betyder end ikke, at det er tilfældet for de fleste.[vi]

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det dog en enorm fremgang – og der har været mange fremskridt om at gøre den udvikling mulig. Et af de fremskridt er, at langt færre børn dør.  

BØRNEDØDELIGHED: FÆRRE BØRN DØR

Intet er mere tragisk end at miste sit barn. Før den industrielle revolution var det imidlertid almindeligt. For 200 år siden omkom mere end hvert tredje barn, før det fyldte fem år. I dag får næsten alle børn lov til at opleve deres femårs fødselsdag. Grafen herunder viser udviklingen i Danmark:

Kilde: Our World in Data[vii]

Den positive udvikling er heldigvis ikke begrænset til Danmark. Mange fattige lande har været længe om at nå dertil, men de seneste 100 år er de begyndt at indhente resten af verden:

Kilde: Our World in Data[viii]

Flere børn overlever i dag end nogensinde før. Grafen på næste side viser, hvordan børns chance for at få lov til at opleve deres femårs fødselsdag, er steget de seneste århundreder.

Kilde: Our World in Data[ix]

Et par tanker:

  • Graferne går igen kun tilbage til år 1800, men andre kilder indikerer, at det ikke har været bedre tidligere i menneskets historie. I jæger-samler samfund døde cirka en femtedel, i løbet af deres første år, mens cirka halvdelen døde før de bliver voksne[x].
  • Vi kunne næsten stoppe diskussionen om, hvorvidt verden bliver bedre her. Forestil dig, at du skulle vælge hvilken tidsalder du skulle fødes i. I nutiden er din overlevelse næsten garanteret; i år 1800 var den værre end i russisk roulette.
  • Nutiden er ikke kun bedre for dine egne overlevelses-chancer. Din risiko for at miste et barn, er også lavere i dag end nogensinde før.

Den lave forventede levealder på omkring 30 år, som var kendetegn for fortiden, skyldtes ikke at ingen blev ældre, men at de mange døde børn trak gennemsnittet ned. Grunden til at nutidens levealder er så høj, er således at næsten alle børn overlever.

Men det er ikke den eneste grund.

Nedenstående graf viser den forventede levealder i England og Wales, for forskellige aldersgrupper:

Kilde: Our World in Data[xi]

Stigningen er mest markant for de yngste. Men uanset hvilken alder man taler om, har nutidens mennesker gennemsnitligt flere år tilbage end vores forfædre havde.

Man skulle tro, at denne fremgang ville få selv den mest hardcore skeptiker til at danse cha-cha-cha af ren og skær begejstring.

Men så nemt er det ikke:

Heldigvis er det ikke tilfældet. Som nedenstående grafer viser, har vi ikke bare flere år, men også flere gode år[xii]:

I Danmark er levealderen højere, men bortset fra det, er mønsteret omtrent det samme som på grafen herover.

Nutidens mennesker lever dobbelt så længe som vores forfædre gjorde. Under en tiendedel så mange børn dør. Den udvikling er blevet båret frem af en række andre fremskridt. Menneskeheden er de seneste århundreder begyndt at vinde kampen over flere af de problemer, der historisk har kostet mange livet, eksempelvis krig, mord, sult, sygdom, fattigdom og ulykker.

De kommende indlæg zoomer ind på disse fremskridt, og udforsker hvordan de hver især har gjort verden til et bedre sted.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] ourworldindata.org/life-expectancy

[ii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3. Kan varmt anbefale denne bog. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[v] Progress af Johan Norberg, kapitel 2. Kan varmt anbefale denne bog.

[vi] Årsagen kunne eksempelvis være, at langt færre børn dør. Det er noget, der gør en stor forskel for den forventede levealder, men det er ikke nødvendigvis noget, der betyder at nulevende voksne mennesker i landet, kan forvente at leve betydeligt længere. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[vii]  ourworldindata.org/child-mortality

[viii]  ourworldindata.org/child-mortality

[ix]  ourworldindata.org/child-mortality

[x] Enligthenment Now, kap. 5

[xi] https://ourworldindata.org/life-expectancy

[xii] https://ourworldindata.org/life-expectancy

Gode nyheder: Derfor er det vigtigt at høre om det, der går godt

Dit verdensbillede er som et puslespil. For at det kan være korrekt, skal alle brikker med — både de positive og de negative:

De røde brikker får allerede meget opmærksomhed. Det giver mening: Global opvarmning og truet biodiversitet er vigtige problemstillinger, som fortjener meget opmærksomhed. Det samme gør forurening af verdenshavene, immigrationskrisen, stigende ekstremisme, og en lang række andre problemstillinger, som enten allerede gør verden til et dårligere sted, eller truer med at gøre det

Men ofte er der så meget fokus på negative nyheder, at de positive udviklinger helt bliver glemt. Resultatet er, at mange tror, at det går dårligere i verden, end det faktisk gør. Den negativitet kan føre til håbløshed – og kan derved blive en selvopfyldende profeti.

Derfor er det vigtigt at inkludere positive nyheder i sit verdensbillede. Med det i tanke, skrev jeg sidste år en kort bog om væsentlige udviklinger, der har gjort verden bedre. Den fremgang, som bogen fokuserer på, udgør en vigtig del af historien om, hvordan det går i verden.

De kommende uger og måneder, vil jeg dele uddrag fra bogen. Jeg håber at disse kommende indlæg kan bidrage til at give dig et mere nuanceret verdensbillede — og en følelse af, at det hele ikke går så skidt, som man ofte hører.

Vil du have mine bedste artikler? Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

 

De fleste tror, at det går skidt i verden

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Bliver verden bedre eller dårligere?

Hvis du er som de fleste andre, vil dit svar være, at verden bliver dårligere. Ikke nok med det: Mange tror sågar, at enden er nær.[i]

Det er der mange grunde til. Terrorisme, Trump, Brexit, atom-våben, cyberangreb og global opvarmning er nogle af dem, der oftest bliver nævnt*. Og før disse problemer fandtes, havde folk andre bud på, hvorfor verden ville gå under. Dommedagsprofetier er ikke noget nyt.[ii]

*Det gør selvfølgeligt ikke disse trusler er ufarlige. Især global opvarmning er aktuelt i disse år. Hvis du vil i dybden med den problemstilling, kan jeg anbefale bøgerne The Infinite Ressource og Enlightenment Now (kapitel 10).

Pessimismen kommer ikke kun til udtryk i satiriske tegninger, men også i undersøgelser, hvor titusindvis af mennesker har deltaget. En af de mere omfattende undersøgelser kommer fra YouGov, der i 2015 spurgte 18.235 mennesker:

Alt taget i betragtning tror du så, at verden bliver bedre eller dårligere?

Her er resultatet:

Kilde: YouGov.[iii]

Langt de fleste svarer, at verden bliver dårligere, inklusive 57% af danskerne. Kun 8% af danskerne mener, at verden bliver bedre.

Andre undersøgelser viser et lignende mønster. Mange mener, at det går dårligt i verden, og at det er på vej til at blive værre. Det dokumenteres bl.a. i bøgerne Factfulness, The Better Angels of Our Nature og Enlightenment Now.

Jeg vil stærkt anbefale de tre bøger til nysgerrige sjæle, der vil vide mere om hvordan det går i verden. Jeg vil ligeledes anbefale hjemmesiden Our World In Data*. Du får flere anbefalinger til videre læsning i litteraturlisten.

*Our World In Data er mit nye go-to-leksikon. Hjemmesiden bliver drevet af University of Oxford, og indeholder dybdegående, databaserede artikler om dusinvis af emner, der kan gøre os alle klogere på hvordan det går i verden.

Det er ikke en overdrivelse, at mange ser en verden for sig, der er på vej mod afgrunden. I en undersøgelse fra 2015 blev mere end 2.000 respondenter fra fire lande spurgt, hvorvidt de troede, at menneskeheden ville blive udslettet inden for hundrede år.

Omkring hver fjerde person i undersøgelsen tror, at menneskeheden er væk om 100 år:

Kilde: The Conversation[iv].

Men er det ikke fint at forvente det værste? Så bliver man i det mindste ikke negativt overrasket. Og hvis man ved hvor alvorligt et problem er, kan man måske bedre gøre noget ved det. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Overdreven pessimisme kan blive en selvopfyldende profeti. Førnævnte undersøgelse viser, at meget pessimistiske folk er mindre villige til at investere i fremtiden – antageligvis fordi det alligevel er håbløst.[v]

Da jeg læste disse undersøgelser, var jeg ved at få min ingefær-té galt i halsen. Hvordan kan mange mennesker tro, at det går dårligt?

Jeg blev nysgerrig efter hvilket mønster, der ville tegne sig, hvis folk i mit eget netværk svarede på samme spørgsmål. Sidste efterår delte jeg derfor spørgsmålet, om hvorvidt verden bliver dårligere eller bedre, på min blog. 169 personer svarede, og deres svar er her:

Læserne her på bloggen svarede mere optimistisk end i nogen anden undersøgelse jeg har set. Ikke desto mindre var det under halvdelen, der svarede, at verden bliver bedre.

HVAD MENER DU?

Bliver verden bedre eller dårligere? Har nutidens mennesker det bedre end tidligere generationer — eller var verden bedre i de ”gode gamle dage”?

Hvis dit svar er “dårligere” eller “hverken eller”, håber jeg, at de kommende indlæg på bloggen her vil overbevise dig om, at verden bliver bedre. Ikke på alle områder og ikke for alle mennesker — men på de fleste områder og for de fleste mennesker (og især dem, som har mest brug for det).

Hvis du svarer “bedre”, vil du her få en faktabaseret forståelse for hvad, der helt præcist er blevet bedre og hvordan det er sket.


Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer max gange om året.

Kilder

[i] Kilde CartoonStock (tegningen derunder: SaukValley).

[ii] Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_dates_predicted_for_apocalyptic_events

[iii] https://yougov.co.uk/topics/lifestyle/articles-reports/2016/01/05/chinese-people-are-most-optimistic-world

[iv] https://theconversation.com/many-fear-the-worst-for-humanity-so-how-do-we-avoid-surrendering-to-an-apocalyptic-fate-47034 – artiklen bygger på denne videnskabelige artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0016328715000828

[v] https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0016328715000828

De ti bedste bøger fra 2010’erne

“A great book should be savored like a gourmet meal, not inhaled like fast food.” – Adam Grant

Her er et udpluk af mine yndlingsbøger fra 2010’erne. (Foto: Malene Elizabeth Staal Bruun Overgaard).

Her er et udpluk af mine yndlingsbøger fra 2010’erne. (Foto: Malene Elizabeth Staal Bruun Overgaard).

Hvert år, i slutningen af december, skriver jeg en kort artikel om de fem bedste bøger, jeg har læst i løbet af året. I år er imidlertid noget særligt, fordi det er slutningen på et årti. Derfor kigger jeg i denne artikel tilbage på 2010’erne og giver mit bud på årtiets ti bedste bøger. Men først en kort historie.

En bog om ugen

Den første januar 2012 tog jeg en af mit livs vigtigste beslutninger:

Jeg startede med Linchpin af Seth Godin (som kan anbefales!), og fortsatte derefter med at læse en bog om ugen resten af året. Dermed genfandt jeg læselysten fra mine barndomsår. De efterfølgende år bibeholdt jeg målet om at læse en bog om ugen. Det startede den læringsrejse, der fik mig til at starte bloggen her i 2014, og at flytte til USA for at tage en Ph.d. i journalistik og psykologi tidligere i år.

Halvt så mange bøger, dobbelt så meget læring

De seneste to år er jeg gået i en anden retning. Jeg læser færre bøger, men til gengæld er de ofte længere og mere komplekse. Og jeg dykker mere ned i indholdet – på flere måder:

  • Tid til eftertanke. Det er muligt at læse hurtigt, men mange bøger bliver bedre, af at tage sig tid til refleksion. Her er nogle spørgsmål, jeg ofte vender tilbage til: Hvad er bogens vigtigste budskab? Er argumentationen overbevisende? Hvad er bogens implikationer? (Spørgsmålene er inspireret af bogen How to Read a Book; se en opsummerende artikel om den her).
  • “Bogklubben”. Min bror og jeg har lavet en to-mands bogklub, hvor vi taler om udvalgte bøger. Typisk læser vi et kapitel til en given dag, og bruger så en times tid på at diskutere indholdet. Det hjælper os med at forstå samt huske bogens indhold bedre. Og det er et godt forum til refleksionerne fra ovenstående punkt.
  • Skriv resuméer af de vigtigste bøger. Det gør jeg i denne artikel. Det er en god øvelse at koge en bogs essens ned til et par sætninger. Og ved at offentliggøre resuméerne, tvinger jeg mig selv til at gøre det så skarpt, som jeg kan.
  • Podcast: “Ordlyd”. Tidligere i år udgav jeg, sammen med min ven Danni Liljekrans, en mini podcast-serie. Den handler om at bruge de idéer, man læser om. Du kan finde episoderne på iTunes eller hvor du får dine podcasts – eller her.
  • Supplerende læsning. Jeg læser andre tekster end bøger – eksempelvis videnskabelige artikler, og hjemmesider som Wait but Why, Big History og Our World in Data.

Disse vaner tager tid. Men de har flerdoblet værdien af min læsning.

Mine ti yndlingsbøger fra dette årti

2010 – The Rational Optimist (Matt Ridley)

Menneskers evne til at arbejde sammen, er kilden til vores magt. The Rational Optimist er en historisk tidsrejse, der viser hvordan byttehandel og samarbejde gjorde mennesket til jordens hersker. Matt Ridley viser desuden, hvordan den udvikling løbende gør verden til et bedre sted. (Bogen var en inspiration til min egen bog om, at det går bedre i verden, end de fleste tror).

Runner-up* for 2010: Linchpin af Seth Godin

*Nogle år var der flere exceptionelle bøger. Derfor har jeg, for nogle af årene, valgt at inkludere en eller flere kandidater til førstepladsen for de pågældende år.

2011 – Thinking, Fast and Slow (Daniel Kahneman)

Måske den vigtigste bog jeg har læst i mit liv. Den lærte mig ikke bare utallige ting om psykologi – den gjorde mig også interesseret i forskning. Psykologen Daniel Kahneman (nobelprisvinder, 2002) mener, at mennesker har to måder at tænke på. System 1 tænkning er hurtig, ubevidst og automatisk (hvis du hører “2 + 2”, tænker din hjerne automatisk  “4”). System 2 er langsom, bevidst og krævende (hvis du hører “17 x 34” skal du arbejde for at finde svaret). System 2 bruges sjældent, fordi det kræver tid og energi. Derfor er vi i høj grad styret af System 1. Problemet er, at System 1 ofte begår forudsigelig fejl, der strider mod al fornuft. Bogen viser hvilke fejl. (Du kan læse mit bud på de fire vigtigste fejl i denne opsummering af bogen).

Runner-ups for 2011: The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, Sapiens af Yuval Noah Harari og Steve Jobs af Walter Isaacson.

2012 The Icarus Deception (Seth Godin)

Ikaros var ifølge græsk mytologi den første mand til at flyve. Efter sigende måtte han hverken flyve for lavt eller for højt. Hvis han fløj for lavt, ville fugten fra havet opløse voksen på hans kunstige vinger; hvis han fløj for højt, ville solen smelte voksen. I den mest kendte version af myten fløj Ikaros for højt – og moralen er, at hovmod står for fald. Seth Godin er uenig i den fortolkning. Problemet i dag er ikke, at vi flyver for højt, men at mange flyver for lavt. Bogen handler derfor om at finde modet, til at flyve højt og udleve sit potentiale. (I denne podcast-episode deler Danni Liljekrans og jeg hver især vores tre yndlingsidéer fra bogen. Episoden kan desuden findes i iTunes samt adskillige Podcast App’s – det er episode 004).

Runner-up for 2012: We Learn Nothing af Tim Kreider.

2013 The Infinite Resource (Ramez Naam)

“Det var den bedste tid, det var den værste tid.” Ramez Naam starter bogen ved at citere Charles Dickens (To Byer). Nutidens mennesker lever i den bedste tid, fordi livskvaliteten er højere for de fleste mennesker end nogensinde før. Vi lever samtidig i den værste tid, fordi menneskehedens eksistens er mere truet end tidligere (især pga. global opvarmning). Bogen gennemgår hvorfor klimakrisen er så svær at løse, og hvorfor det kan blive umuligt – eksempelvis hvis isen i Sibirien, hvorunder der gemmer sig store mængder metan-gas, smelter så gassen bliver optaget i atmosfæren. Størstedelen af bogen handler om, hvordan innovation (som er the infinite resource”) kan bidrage til at løse klimakrisen. Det er den bedste bog jeg har læst om emnet. Hvis du kender andre gode bøger om klimakrisen, må du meget gerne kommentere!

Runner-up for 2013: How to Get Filthy Rich in Rising Asia af Mohsin Hamid.

2014 Mindwise (Nicholas Epley)

Mennesker har det med at overvurdere, hvor godt vi forstår hinanden. Det er roden til mange misforståelser:

Mindwise udforsker problematikken, ved at beskrive relevante videnskabelige eksperimenter. Bogen forklarer, hvorfor mennesker ofte begår fejl – og giver forslag til, hvordan man kan undgå at misforstå hinanden. Ligesom Thinking, Fast and Slow er Mindwise tæt-pakket med værdifuld viden, men Mindwise er lettere at læse. (Her er en mere dybdegående opsummering af Mindwise).

2015 Prisoners of Geography (Tim Marshall)

Hvorfor er verdens stormagter interesserede i Grønland? Hvorfor er det så svært at skabe fred i Mellemøsten? Og hvorfor er det et problem, at en stor del af Europas gasforsyning kommer fra Rusland? Prisoners of Geography viser, hvordan en lang række politiske problemstillinger formes  af de involverede landes geografi. Bogen er en fremragende introduktion til emnet geopolitik – og den giver god baggrundsviden, til at følge med i internationale nyheder.

2016 – The Undoing Project (Michael Lewis)

Michael Lewis er i mine øjne en af vor tids bedste faglittertære forfattere. Han er især kendt for Moneyball og The Blind Side, men jeg synes, at The Undoing Project er hans bedste bog. Den handler om venskabet mellem de to formidable psykologer Amos Tversky og Daniel Kahneman (Thinking, Fast and Slow). Bogen fortæller historien om deres venskab og samarbejde, som kulminerede i, at Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky, der gik bort i 1996, kunne ikke modtage prisen, som kun uddeles til nulevende personer).

Runner-ups for 2016: Tools of Titans af Tim Ferriss og The Elon Musk Blog Series af Tim Urban.

2017 – Tribe of Mentors (Tim Ferriss)

En lang række dygtige folk – inklusive entertainere, entreprenører, forfattere og forskere – deler livsråd og produktivitetstips. Man hører bl.a. fra Steven Pressfield, Susan Cain, Sam Harris, Tim Urban, Matt Ridley, Jimmy Fallon, Kevin Kelly, Larry King og Neil Gaiman. Hver person har sit eget kapitel, hvor de besvarer et eller flere spørgsmål, eksempelvis: Hvordan siger du nej? Hvad gør du, når du føler dig overvældet og ufokuseret? Hvilken ny adfærd, vane eller overbevisning har forbedret dit liv mest de seneste fem år?

Runner-up for 2017: Principles af Ray Dalio (som desuden blev lavet til en fin lille YouTube serie)

2018 – Factfulness (Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund)

De fleste mennesker ved overraskende lidt om, hvad der foregår i verden. Factfulness belyser nogle af de fejltagelser, som mange begår. Bogen giver ti specifikke råd til, hvordan man kan skabe et mere faktabaseret verdensbillede. Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Den var let læselig og underholdende – og den ændrede min måde at se verden på. Den var en stor inspirationskilde til min første bog, Gode nyheder: Det går bedre i verden, end du tror (få den gratis, ved at klikke på linket).

Runner-ups for 2018: Enlightenment Now af Steven Pinker, I Wrote This Book Because I Love You af Tim Kreider, og 21 Lessons for the 21st Century af Yuval Noah Harari.

2019 – The Story of Us (Tim Urban)

Dette er ikke en bog, men en artikelserie. Serien handler om polarisering og tribalisme – om hvorfor USA er mere splittet end i tidligere årtier (en problemstilling, der også er relevant i Europa). For at finde årsagen, ser Tim Urban tilbage på menneskets evolution. Han undersøger nogle af de psykologiske mekanismer, der får mange til at se deres politiske modstandere som fjender. Serien er fuld af værdifulde indsigter, og er desuden vildt sjov.

Runner-up for 2019: You Are What You Read af Jodie Jackson.

Det var alt for nu. Del gerne dine yndlingsbøger i en kommentar! Tak fordi du læste med – godt nytår! 🥳🎆🎊

PS. Vil du have mine bedste artikler og anbefalinger? Så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

 PPS. Her er titlerne på de fem bedste bøger, jeg læste i 2019:

Min første bog udkommer i dag. Få den gratis her. 📖🤓🎉

Jeg har skrevet en bog:

Du kan få den gratis (som PDF) ved at klikke her eller på coveret herover. Du kan desuden læse lidt mere om bogen her.

Sådan bruger jeg “Syv gode vaner”

Syv gode vaner af Stephen Covey har i årevis været en af mine yndlingsbøger (du kan finde en kort artikel om bogen her).

Det som dog er svært, når man læser en god bog, er ofte at få idéerne fra bogen brugt. I forbindelse med et nyt projekt, har min ven Danni Liljekrans og jeg, optaget en samtale om hvordan vi hver især har implementeret vores tre yndlingsidéer fra Syv gode vaner.

Episoden kan høres i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast, eller du kan ganske enkelt høre den her:

 

(Du kan finde episoder om flere bøger i iTunes her, eller i blogindlægget her).

Vil du have mine bedste artikler?
Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.

Ordlyd: Brug de idéer, du læser om

Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker bøger (her er mine favoritter). Men jeg løber ofte ind i en udfordring:

Jeg får ikke brugt de mange gode idéer, jeg læser om.

Sidste år fandt jeg ud af, at min ven Danni Liljekrans havde samme udfordring. Derfor besluttede vi os for at lave en podcast, hvor vi udfordrer hinanden til at redegøre for hvilke specifikke idéer vi har taget med os fra nogle udvalgte bøger –  og hvordan vi har brugt idéerne.

Målet er at blive bedre til at omsætte læsning til handling, og at inspirere lytteren til det samme. Derudover kan podcasten fungere som en lyn-introduktion til bøgerne, hvis man ikke har læst dem i forvejen.

Det er blevet til en sæson på syv episoder, som bliver udgivet henover sommeren. Hvis du vil have episoderne, kan du subscribe til podcasten i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast (det hjælper også mig, da Apple har det med at vise populære podcasts til flere potentielle lyttere). Episoderne kan desuden høres på siden her.

Du er meget velkommen til at dele dine kommentarer eller boganbefalinger med os. Danni finder du her; mig kan du kontakte ved at skrive en kommentarer herunder eller ved at sende en e-mail.

Arv og miljø: Følger barndommen dig gennem livet?

Her får du en artikel, som jeg har skrevet for magasinet Psykologi. Den udkom d. 11. marts 2019.

Artiklen på fire sætninger: Vis mig et syvårigt barn, og jeg skal fortælle dig hvilken voksen det bliver. Sådan lyder et gammelt ordsprog, og de fleste vil nok være enige i, at vores barndom sætter kursen for resten af livet. Det mente jeg i hvert fald … indtil for nylig. I denne artikel hører du fra de to forskere, der overbeviste mig om, at barndommen ikke er så altafgørende, som de fleste går rundt og tror.

Du kan læse den ved at trykke her eller på billedet herunder:

Fra barndommens gade til livets landevej: Bliv klog på arv og miljø

Her er noget ekstramateriale til dig, der gerne vil mere i dybden med arv og miljø. Det er et supplement til selve artiklen, og giver bedst mening, hvis du læser den først.

Arvelighed: Hvor stor en rolle spiller gener?

Arveligheden er større for visse ting end andre. Dine gener gør dig eksempelvis i stand til at lære at tale, mens dit miljø bestemmer hvilket sprog du lærer. De senere år er forskere begyndt at kortlægge arvelighedens betydning for specifikke egenskaber.

Da jeg interviewede DNA-forskeren Eske Willerslev, viste han mig en graf, der opsummerer hvor stor en rolle arvelighed spiller for en række sygdomme og egenskaber:

Kilde: Thomas Werge & Eske Willerslev. Note: Grafen sammenfatter en række videnskabelige artikler, og beskriver den gennemsnitlige tendens i befolkningen – ikke hvordan det forholder sig med hver enkelt person.

Myten om et blankt papir: Er miljø virkelig vigtigere end arv?

Idéen om mennesket som et ”blankt papir” tilskrives filosoffen John Locke, der i et af sine hovedværker sammenlignede den nyfødtes sind med et blankt ark papir, som hverken indeholder idéer eller bogstaver, og spurgte: ”Hvordan bliver papiret fyldt ud med de ting, der gør os til dem vi er?” Hans svar: gennem oplevelser. (Kilde: Et essay om den menneskelige forstand af John Locke)

Den bedste bog om arv og miljø: The Blank Slate

I The Blank Slate (2002) gør psykologen Steven Pinker op med idéen om mennesket som et blankt papir — og han argumenterer for hvorfor arvelighed spiller en langt større rolle end de fleste tror (og har lyst til at tro). Hvis du vil heeeeelt i dybden med diskussionen om arv og miljø, kan jeg ikke sende dig et bedre sted hen.

Du kan få en smagsprøve, ved at se Pinker’s TED Talk om The Blank Slate her:

… eller hans foredrag her (spol frem til 7:16):

Artikler om barndommens betydning (arv og miljø)

Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed? (Videnskab.dk)

Ny genforskning udfordrer synet på social arv (Ugebrevet 4A)

Gener – Det er ikke kun i spejlet, du ligner dine forældre (Pov.International)

Hvad betyder barndommen for vores personlighed (Videnskab.dk)

Sonja Lyubomirsky and The How of Happiness (Ed Batista). Denne artikel handler om en udbredt idé fra positiv psykologi: at 50% af vores lykke bestemmes af vores gener, mens 40% bestemmes af aktiviteter og 10% af livsomstændigheder. Artiklen diskuterer hvordan man finder frem til disse tal, hvad tallene betyder, og hvorfor mange misforstår dem. Artiklen er relevant, hvis du vil have et bedre overblik over hvad det egentligt betyder, når man siger at en vis procentdel af en egenskab bestemmes af genetik/arvelighed.

Sidste bonus: En film om arvelighed

Genetic Me (dokumentarfilm) af Lone Frank

Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.

Kærlighed: Hvad vil det sige at elske?

Her får du en artikel, som jeg har skrevet for magasinet Psykologi. Den udkom d. 21. januar 2019.

Artiklen på tre sætninger: Det har aldrig været nemmere at møde nye mennesker, men alligevel er mange ensomme — og næsten hvert andet ægteskab ender i skilsmisse (en statistik jeg, som nygift, ikke var særligt begejstret for at læse). Hvorfor er det så svært at få kærligheden til at vare ved, og hvad er kærlighed i det hele taget? I artiklen her vil du høre fra to psykologer og en filosof, som kan hjælpe os med at finde svar.

Du kan læse den ved at trykke her eller på billedet herunder:

Klog på kærlighed: Til dig der ikke kan få nok

Forfatteren Henry Miller sagde, at det eneste vi aldrig får nok af er kærlighed, og det eneste vi aldrig giver nok af er kærlighed. Herunder har jeg samlet en hel masse ekstra ting, der alt sammen handler om kærlighed … til dig der bare ikke kan få nok. ❤️

Mere om kærlighed … fra artiklens eksperter

Alain de Botton forelæsning om kærlighed:

Et til oplæg om kærlighed fra Alain de Botton:

Barbara Fredrickson’s TEDx Talk om kærlighed:

Love 2.0 (bog, 2013) af Barbara Fredrickson:

Hvad er kærlighed? Uddrag fra Barbara Fredricksons online kursus om Positiv Psykologi (find hele kurset her)

Kærlighedscitater: De syv bedste citater, jeg kender om kærlighed

Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være, da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære. – N. F. S. Grundtvig

Du ved du er forelsket, når du ikke kan falde i søvn, fordi virkeligheden er bedre end dine drømme. – Dr. Seuss

Når vi elsker, bestræber vi os på at være bedre end vi er. Når vi bestræber os på at være bedre end vi er, bliver alting omkring os bedre. – Paulo Coleho

At blive elsket giver dig styrke; at elske giver dig mod. – Lao Tzu

Den umodne kærlighed siger altid: “Jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig”. Den modne kærlighed siger: “Jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig” – Erich Fromm

Det gælder ikke om at finde én man kan leve med, men én man ikke kan leve foruden. – Ukendt.

Mænd gifter sig med kvinder, som de håber aldrig vil ændre sig. Kvinder gifter sig med mænd, som de håber vil ændre sig. I sidste ende bliver begge skuffet. – Ukendt

Kærlighedsfilm: De fem bedste film om kærlighed

Her er mit bud på de bedste kærlighedsfilm nogensinde. Tryk op pilene for at bladre frem og tilbage:

… Nu sagde jeg fem film, men jeg har snydt lidt. Before Sunrise er første film i en trilogi (de to andre hedder hhv. Before Sunset og Before Midnight).

Fem endnu bedre film om kærlighed (ifølge min hustru)

Kærlighedssange: De 40 bedste sange om kærlighed

Find playlisten på Spotify her.

  1. All You Need Is Love af The Beatles
  2. Kom Tilbage Nu af Danseorkestret
  3. Can’t Help Falling in Love  af Elvis Presley
  4. Fix You af Coldplay
  5. For Evigt af Volbeat
  6. I Will Always af Love You af Dolly Parton (jeg er selv især glad for Whitney Houston’s cover af sangen)
  7. Brown Eyed Girl af Van Morrison
  8. Since I’ve Been Loving You af  Led Zeppelin
  9. And No More Shall We Part af  Nick Cave & The Bad Seeds
  10. We Came Along This Road af Nick Cave & The Bad Seeds
  11. Stand by Me af Ben E. King
  12. Sorry Seems To Be The Hardest Word af Elton John
  13. Accidental Babies af Damien Rice
  14. Cannonball af Damien Rice
  15. The Blower’s Daughter af Damien Rice
  16. (Everything I Do) I Do It For You af Bryan Adams
  17. Into My Arms af Nick Cave & The Bad Seeds
  18. I’m Your Man af Leonard Cohen
  19. Don’t Think Twice, It’s All Right af Bob Dylan
  20. All I Want af Joni Mitchell
  21. Make You Feel My Love af Bob Dylan
  22. Kvinde Min af Gasolin’
  23. Song Cry af Jay-Z
  24. Total Eclipse of the Heart af Bonnie Tyler
  25. With Or Without You af U2
  26. Romeo And Juliet af Dire Straits
  27. Still Got The Blues af Gary Moore
  28. My Heart Will Go On af Céline Dion
  29. Here’s Lookin At You, Kid af The Gaslight Anthem
  30. Unchained Melody af The Righteous Brothers
  31. Love Of My Life af Queen
  32. Falling Slowly af Glen Hansard
  33. I’m Yours af Jason Mraz
  34. Helpless af Lin-Manuel Miranda
  35. That Would Be Enough af Lin-Manuel Miranda
  36. My Girl The af Temptations
  37. Love Is a Loser’s Game af Dizzy Mizz Lizzy
  38. Bag Duggede Ruder af TV-2
  39. Field of Gold af Sting
  40. It’s Quiet Uptown af Lin-Manuel Miranda

Et enkelt digt om kærlighed: “Dit navn”

Af Jessica Blade

…det var alt for denne gang! Hvis du kender nogle gode citater, digte, film, sange eller andet om kærlighed, er du meget velkommen til at dele det i en kommentar herunder.❤️

Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.

 

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Her får du en artikel, som jeg har skrevet for et af mine yndlingsmagasiner, Psykologi. Artiklen udkom d. 3. december 2018.

Artiklen på fem sætninger: Positiv Psykologi er det videnskabelige studie af lykke og trivsel. Lykkeforskning har de seneste tyve år taget verden med storm, men har ikke været uden kritikere. Så hvor står den positive psykologi i dag og hvad kan den bruges til? For at finde svar, talte jeg med psykologi-professorene Hans Henrik Knoop og Svend Brinkmann. Jeg fik sågar fat i den positive psykologis stifter, Martin Seligman (som dog kun havde tid til et enkelt spørgsmål).

Du kan læse artiklen ved at trykke her eller på billedet herunder:

Bonus − Bliv klogere på Positiv Psykologi

Herunder har jeg samlet noget materiale til dig, der gerne vil mere i dybden med den positive psykologi. Der er alt fra artikler og bøger til foredrag og kurser.

Artikler om Positiv Psykologi (her fra bloggen):

Introduktion til Positiv Psykologi. Som titlen lover, får du her en introduktion til Positiv Psykologi. Du lærer hvad det er, hvordan det startede, og du får kendskab til nogle af de vigtigste teorier.

Et lykkeligt liv? Vi taler meget om hvordan man bliver lykkelig. Men er det egentligt det, livet handler om?

Verdens tredjelykkeligste land. Det er lige meget om Danmark ligger nummer et eller tre på listen over verdens lykkeligste lande. Et langt mere interessant spørgsmål er, hvordan vi sammen kan komme til at trives bedre. Denne artikel undersøger nogle af teorierne fra Positiv Psykologi, som kan hjælpe os med det.

Bruger du dine styrker? En introduktion til den gren inden for Positiv Psykologi, der handler om styrker.

Sådan finder du dine styrker. En guide til hvordan du finder dine styrker.

Når jagten på lykke giver bagslag. Hvis man fokuserer for meget på at være lykkelig, kan det have en negativ effekt.

Sådan bliver du lykkelig. Hvordan bliver man så lykkelig? Ved at fokusere på noget andet!

De syv bedste bøger om Positiv Psykologi

The Hope Circuit (2018) af Martin Seligman. Delvist et memoirer og delvist historien om hvordan den positive psykologi opstod, og hvilken betydning den har haft internationalt. (Findes pt. kun på engelsk).

Stumbling on Happiness (2006) af Daniel Gilbert. En underholdende og veldokumenteret gennemgang af nogle af de psykologiske mekanismer, der snyder os mennesker, i vores søgen efter lykke.

The Happiness Hypothesis (2006) af Jonathan Haidt. En velskrevet gennemgang af hvad lykke er og hvordan den opstår. Haidt trækker både på videnskabelige studier og på oldtidens filosoffer.

Positiv og negativ psykologi (2016) af Hans Henrik Knoop og Svend Brinkmann. To af landets førende eksperter – en fortaler og en kritikker – mødes i en åben diskussion om den positive psykologis styrker og svagheder. (Fås kun som e-bog).

At lykkes (2011) af Martin Seligman. I denne bog fremlægger Seligman sin PERMA-teori, og opsummerer desuden relevant positiv psykologisk forskning.

Stå Fast (2014) af Svend Brinkmann. Bogen handler ikke specifikt om positiv psykologi, men er derimod et opgør med ”tidens udviklingstvang”, som forfatteren argumenterer for, at den positive psykologi er en del af. (Bogen bygger på denne klumme, som Brinkmann skrev i 2014. Klummen giver en fin opsummering af bogens hovedpointer).

Robusthed i praksis (2017) Malene Mygind og Frans Ørsted Andersen (red.). Bogen udforsker hvordan robusthed kan bruges privat, på arbejdspladserne og på samfundsniveau. Bogen fungerer fint som en introduktion til flere af de mest centrale teorier og forskningsresultater fra Positiv Psykologi.

Fire fantastiske muligheder … til dig der vil i dybden med Positiv Psykologi

PIV – Positiv psykologi I Virkeligheden. En dansk Facebookgruppe, hvor forskere og praktikere deler viden og diskuterer positiv psykologi. Gruppen er aktiv, og afholder årligt en håndfuld arrangementer, hvor medlemmerne mødes og udveksler erfaringer. Jeg har selv været til mange af disse arrangementer, og det kan på det varmeste anbefales!

The Science of Well-Being. Et kursus som bliver udbudt på Yale University. Find det gratis på Coursera-siden her.

Positiv psykologi i hverdagen. En forelæsningsrække på fem gange, hvor du møder både forskere og praktikere. Forelæsningsrækken afholdes på Folkeuniversitetet flere steder i landet. (Linket stopper måske med at virke, når der starter en ny sæson. I så fald kan du prøve at søge på “Positiv Psykologi” inde på Folkeuniversitetets hjemmeside).

Masteruddannelsen i Positiv Psykologi ved Aarhus Universitet. Jeg har ikke selv taget uddannelsen. Men jeg har været til foredrag og konferencer med de fleste af underviserne. De ved hvad de taler om!

Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.

Læs resten af dette indlæg »

De fem bedste bøger jeg har læst i 2018

De seneste par år har jeg haft en nytårstradition, hvor jeg ser tilbage på de bedste bøger jeg har læst i løbet af året. 📚🎉

I år har flere af dem handlet om den samme grundlæggende idé: at det går meget bedre i verden end de fleste tror. Det er en idé som har påvirket mig dybt, og som jeg vil udforske nærmere i fremtiden. Jeg håber at de fem bøger herunder vil give dig lige så stor glæde og inspiration som de har givet mig. 🤓

FACTFULNESS (2018) AF HANS ROSLING

Hans Rosling har gennem de seneste ti år stillet tusindvis af mennesker spørgsmål om verdens udvikling (bl.a. om fattigdom, ligestilling og befolkningstilvækst). Resultatet er chokerende: de fleste ved ikke hvad der foregår i verden (den gennemsnitlige score ville have været højere, hvis alle havde svaret tilfældigt på spørgsmålene). Factfulness giver læseren et faktabaseret verdensbillede, og en værktøjkasse til at bibeholde det. Bogen er underholdende og samtidig tætpakket med relevant viden om verdenssituationen og banebrydende idéer om hvordan man kan forbedre sin tænkning. Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, og jeg kan ikke komme i tanke om en bog, som jeg hellere vil anbefale til enhver nysgerrig sjæl.

Bonus: Tre gode videoklip med forfatteren

Man skal ikke bruge medier til at forstå verden – Deadline på DR2 (TV-klip, 9 min)

Hans Rosling showing the facts about population (foredrag, 1 time)

The best stats you’ve ever seen (TED Talk, 20 min)

THE BETTER ANGELS OF OUR NATURE (2011) AF STEVEN PINKER

Hvis man følger med i nyhederne, kommer man nemt til at tro, at vi lever i en voldelig tidsalder. Verden har imidlertid aldrig været mere fredelig end den er nu. Der er stadig alt for mange, der dør som følge af krig, mord og undertrykkelse, men der var langt flere af vores forfædre, som led disse skæbner. Bogens titel refererer til fire “Better Angels, som psykolog Steven Pinker mener har medvirket til den fredelige udvikling: empati, selvkontrol, moral og fornuft. Bogen udforsker hvorfor verden gradvist er blevet mindre voldelig de seneste titusinde år. Bogen er svær, men den er besværet værd.

Bonus:

Steven Pinker TED Talk (19 min)

Steven Pinker on the Better Angels of Our Nature (Podcast, 1,5 time)

ENLIGHTENMENT NOW (2018) AF STEVEN PINKER


Bliver verden bedre? I jagten på et sagligt svar gennemgår Steven Pinker data for følgende: vold, mord, krig, fattigdom, børnedøldelighed, sygdom, levealder, demokrati, ligestiling, uddannelse, intelligens, lykke, fritid, frihed og klimaforandringer. Størstedelen af disse indikatorer viser stor fremgang, og på det grundlag konkluderer Pinker, at verden bliver bedre. Pinker argumenterer for, at en stor del af verdens fremgang kan tilskrives tre idealer fra oplysningstiden: humanisme, videnskab og rationalitet. Rationalitet og videnskab har gjort os bedre til at træffe faktabaserede beslutninger, og humanisme har fået os til at prioritere menneskers (og dyrs) velbefindende over andre værdier (fx. “Guds vilje” eller “nationens storhed”). Tilsammen har de tre idealer gennem de seneste 200 år, gjort verden til et bedre sted, og ifølge Pinker er der god grund til at tro, at den positive udvikling vil fortsætte.

Bonus:

Steven Pinker: Is the world getting better or worse? (TED talk, 18 min)

Steven Pinker on the case for optimism (podcast-interview, 1 time)

Steven Pinker and Sam Harris Waking Up Book Club (præsentation + interview, 2,5 time)

THE RATIONAL OPTIMIST (2010) AF MATT RIDLEY


Mennesker kan ikke særligt meget alene, men sammen er vi utroligt magtfulde. Intet menneske kan på egen hånd fremstille en computermus, men sammen kan vi sende sonder til fremmede planeter. Mennesket er det eneste dyr, der kan samarbejde om uendeligt mange forskellige problemer. Ifølge Matt Ridley er dét kilden til vores magt. The Rational Optimist er en rejse gennem menneskets historie, som fokuserer på hvad byttehandel og samarbejde har betydet for vores udvikling. Bogen argumenterer for, at udviklingen har gavnet menneskeheden, og han mener ligesom Steven Pinker, at der er grund til at være optimistisk omkring vores fremtid.

Bonus:

When ideas have sex (TED Talk, 16 min)

Munk Debate On Progess (Debat, 1,5 time. Debatten handler om hvorvidt verden bliver bedre eller ej. Matt Ridley og Steven Pinker taler for; Malcolm Gladwell og Alain de Botton taler imod).

PRINCIPLES (2017) AF RAY DALIO

Principper er værktøjer og metoder, som du kan bruge til at opnå dine mål. Her deler CEO Ray Dalio sine principper, og giver råd om hvordan man kan udvikle sine egne. Principperne er inddelt i to kategorier: Life Principles handler om succes i en bred forstand; Work Principles henvender sig til organisationer. Her er tre af mine yndlingsidéer fra bogen:

  1. Vær glad når du opdager noget, som du er dårlig til. Det mest intuitive er at være frustreret, men vi har alle svagheder, og det er en fordel at kende dem. Så drop frustrationen, når der er noget du ikke kan finde ud af. Sæt i stedet pris på, at du er blevet klogere på dig selv, og derfor bedre rustet til at nå dine mål.
  2. Smerte + Reflektion = Fremgang. At reflektere over sine nederlag, er som at så frø til sin fremtidige succes. Det er fristende at fortrænge sine nederlag, men så går du måske glip af den indsigt, som kunne have ført dig til en sejr senere hen.
  3. Vær upræcis. Hvis man går i detaljer, kan det ske på bekostning af det overordnede billede. Præcision er ofte unødvendig for at træffe en god beslutning. En simpel udregning på bagsiden af en konvolut skaber ofte mere klarhed end et Excel-ark fyldt med tal og formler. Så glem detaljerne, og gem din energi til det som er vigtigst.

Bonus:

Principles For Success (animeret film, 29 min)  

Tak fordi du læste med. Du er velkommen til at dele et par af dine yndlingsbøger i en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud cirka fire gange om året, og det er gratis!

Lignende artikler

Sådan finder du de bedste bøger

Tre grunde til at læse bøger

De bedste bøger jeg læste i 2014, 2015, 2016 og 2017.

Min læseliste er et monster

Mine yndlingsbøger

Boganbefalinger fra Bill Gates.

 

 

 

17 ting jeg er taknemmelig for

Taknemmelighed er en vigtig kvalitet. Det har filosoffer, kunstnere og forfattere længe vidst:

  • “Taknemmelighed er rigdom. Utilfredshed er fattigdom.” (Doris Day)
  • “Vær taknemmelig for det du har, mens du jager det du vil have.” (Jim Rohn)
  • “Glæde gør dig ikke taknemmelig. Taknemmelighed gør dig glad.” (Ukendt)

Der er helt klart noget om snakken: Hvis man ikke er glad for det man har nu, vil man nok heller ikke være glad for det man får en skønne dag. Der vil altid være mere man kunne ønske sig.

… og uanset hvor galt det går, er der altid et eller andet, man kan være taknemmelig for:

Ny forskning underbygger visdommen i citaterne foroven: De seneste år har eksperimenter vist, at taknemmelighed kan føre til målbar højere livskvalitet. (Du kan læse mere om forskningen samt finde specifikke taknemmelighedsøvelser her).

Jeg er stor fan af taknemmelighedsøvelser, men jeg husker ikke altid selv at lave dem. Det er hyklerisk at give anbefalinger man ikke selv følger, så i dag følger jeg mit eget råd, og deler 17 ting, som er jeg taknemmelig for.

Jeg er taknemmelig for:

1. At du læser det her. Da jeg startede var der kun få personer, der læste min blog (hej mor!). Med tiden er der kommet flere til. Det åbner til tider døre og skaber muligheder, men endnu vigtigere: det udfordrer mig til at vokse som formidler. Jeg ville skrive, selv hvis ingen læste med, men det ville ikke være den samme glæde for mig. Så tak. Tak for at du læser med!

2. Små tegninger med stor visdom. Eksempelvis denne tegning af Mark Manson, der minder mig om vigtigheden af at være sig selv, i stedet for at forsøge at passe ind:

… Og denne tegning af Matt Wuerker, der minder mig om at virkeligheden ikke er så grum, som medierne gør den til:

3. De mennesker jeg elsker. ❤️

Intet her i verden er vigtigere for mig end dem jeg elsker. Mest af alt er jeg taknemmelig for min forlovede (og at hun sagde ja!), min familie og mine nære venner. Jeg er taknemmelig for at dele mit liv med dem; uden dem ville mine nederlag være uoverkommelige og mine sejre meningsløse. Jeg har det som Grundtvig skrev: Sammen med mine nære er jeg “med glæden dobbelt glad, og halvt om sorgen så tung at bære.”

4. Rawfood. 😋

5. Danmark. 🇩🇰☀️🦋

Jeg glemmer somme tider at sætte pris på, at jeg lever i et yndigt land. Hvis DSB er forsinket eller hvis nyhederne beretter om udspekuleret socialt bedrageri, bliver jeg frustreret og sætter John Mogensen på:

I de situationer hjælper det at minde mig selv om hvor fantastisk vores land er. Vi får en uddannelse, vi får hjælp når vi er syge og vi er blandt verdens lykkeligste folkefærd.

Selv de ting der går galt fungerer betydeligt bedre end i de fleste andre lande. Togene er måske en gang i mellem lidt forsinket, men andre steder kan de være forsinket i flere timer (eller flere dage). Svindel og bedrageri forekommer måske nogle gange i Danmark, men det er stadig et af de mindst korrupte lande i verden.

6. I forlængelse af ovenstående: Den danske sommer. ☀️

… det er den bedste dag på hele året!

7. Menneskets fantastiske evne til at arbejde sammen. ☕️

Mennesket er hverken det hurtigste eller stærkeste dyr. Det der adskiller os er vores evne til at arbejde sammen. Uden den evne ville de fleste af de ting, vi tager for givet, ikke være mulige.

Journalisten A. J. Jacobs elsker kaffe, og derfor ville han sige tak til alle de mennesker, hvis arbejde bidrager til, at han kan drikke en kop kaffe om morgenen. Det tog ham på en jordomrejse, hvor han takkede over tusind mennesker. Kaffebønnerne skal høstes, transporteres, opbevares, bearbejdes, pakkes, markedsføres, og sælges. Hvert led i kæden kræver organisationer, der udvikler strategier, ansætter medarbejdere, udbetaler løn og så videre.

Det synes jeg er en god øvelse. Jeg er taknemmelig for at jeg kan udgive det her indlæg (og at du kan læse det), og det ville ikke være muligt uden indsatsen fra titusindevis af mennesker verden over. Deres arbejde er jeg taknemmelig for!

8. Ytringsfrihed.

At man har ret til at sige hvad man mener. Sådan har det ikke altid været, og det er ikke alle mennesker, der har den frihed i dag.

9. Naturen og de fire årstider. 🌷☀️🍂❄️

Jeg er taknemmelig for solstråler, regndråber, vandpytter, blæsevejr og fuglesang. Jeg er taknemmelig for de fire sæsoner. Jeg er taknemmelig for de milliarder af træer og planter, der hjælper os med at trække vejret — og ikke mindst for træet uden for mit vindue, som har ét enkelt stædigt blad tilbage, der nægter at overgive sig til efteråret. 🍁

10. Musik. 🎵🎸🤟

11. At verden bliver bedre og bedre. 

Verden bliver mindre voldelig, færre børn dør før de fylder fem år, flere har adgang til uddannelse, flere lever i demokrati og flere mennesker oplever højere livskvalitet end nogensinde før i verdenshistorien. Og færre end nogensinde før lever i ekstrem fattigdom. Nedenstående graf viser udviklingen gennem de sidste 200 år:

Det har næsten altid været sådan, at stort set alle levede under fattigdomsgrænsen. Det er en imponerende udvikling, der er sket de seneste halvtreds år!

Hvis du vil vide mere om hvordan og hvorfor verden bliver bedre, vil jeg anbefale følgende bøger:

… og følgende hjemmesider:

12. Bøger. 📖

Nogle forfattere brugere tusindevis af timer på at formidle deres vigtigste viden, så andre kan tilegne sig den på få timer. Det er mirakuløst. Descartes sagde engang: At læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundredes største tænkere.

Her er tre grunde til at læse bøger, og her er en liste med mine yndlingsbøger.

13. De mange formidable (og ofte gratis) online læringsmuligheder

Her er nogle af mine favoritter:

14. At det er mere cool at være nørd som voksen end det var som barn. 🤓

15. Solsystemet og vores fantastiske jordklode. 🌍

Brug to sekunder på at klikke på et af billederne herover — du vil ikke fortryde det!

16. Internettet.

Fordi det skaber:

  • Adgang til viden og underholdning
  • Mulighed for at have en blog
  • Uendeligt mange muligheder for at arbejde sammen og kommunikere

17. At gå offline og være nærværende med dem jeg holder af. 

Det vil jeg gøre nu. Hav det godt så længe, og tak fordi du læste med!

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kender du svarene på disse 8 spørgsmål om hvordan det går i verden?

De seneste par måneder er jeg faldet over nogle undersøgelser, der handler om folks opfattelse af hvordan det går i verden. Resultaterne chokerer mig: de fleste mennesker i den vestlige verden har tilsyneladende et ukorrekt verdensbillede.

Det kommer det næste projekt på bloggen til at handle om.

I den forbindelse er jeg nysgerrig efter hvordan det forholder sig med dem jeg kender (og dem de kender). Er vi lige så uvidende som respondenterne i de internationale undersøgelser?

Jeg har lavet en kort quiz for at finde ud af det, og jeg håber at du har lyst til være med.

Tre gode grunde til at deltage:

  1. Du finder ud af hvor godt kendskab du har til hvordan det går i verden. 🌍
  2. Du deltager i en mega uvidenskabelig (men super sjov) undersøgelse. 🏆
  3. Det tager kun et par minutter. ⏰

Du kan tage quizzen herunder eller ved at følge dette link.

Træf en beslutning: Syv spørgsmål, der hjælper dig med at vælge

Mange mennesker har svært ved at tage beslutninger. Artiklen her stiller syv spørgsmål, som kan hjælpe dig med at træffe en god beslutning.

Fear-setting: Hvad er du bange for?

Frygt gør det svært at tage gode beslutninger, fordi den gør det svært at tænke klart. Du kan holde din frygt i skak ved at stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvad er du bange for? (beskriv det i detaljer)
  • Hvor sandsynligt er det, at det vil ske? (fra 1 – 10)
  • Hvor slemt er det, hvis det sker? (fra 1 – 10)
  • Hvad kan du i værste fald gøre for at udbedre skaden?
  • Hvad er de mest sandsynlige udfald, hvis du tager springet?
  • Hvad mister du ved ikke at tage springet.

“Bedste Ven”-testen: Hvad ville du råde din bedst ven til at gøre?

Det er ofte nemmere at løse andres problemer end éns egne. Det kan du udnytte ved at bruge en simpel teknik: forestil dig, at din bedste ven var i din situation. Hvad ville du råde vedkommende til?

Vend det på hovedet: Hvilket problem vil du helst have?

Livet ville være nemt, hvis man kunne få alt man ønskede sig. Nogle gange er det svært at vide hvad man vil have, fordi der er så meget man gerne vil have. Det kan give klarhed at spørge: hvilket problem vil jeg helst acceptere? Hvilken negativ konsekvens kan jeg bedst leve med?

Pre-Mortem: Hvordan vil det gå galt?

Når et projekt fejler, er det almindeligt at lave en post-mortem-undersøgelse af hvad der gik galt. En pre-mortem tager teknikken til det næste niveau. Forestil dig at din beslutning gik galt. Hvad gik galt? Og hvordan kan du undgå det?

Inversion: Hvordan kan du tage en dårlig beslutning?

Spørg dig selv hvordan du kunne få tingene til at gå galt, hvis det var dit mål. Hvis du skulle spænde ben for dig selv, hvordan ville du så gøre det? Når du ved dette, kan du ganske enkelt gøre det modsatte.

Eksperimentér: Hvordan kan du teste dine alternativer?


De fleste mennesker er forbavsende dårlige til at forudsige, hvad der vil gøre dem glade. Derfor er det godt at teste sine alternativer, frem for at tænke sig frem til den perfekte løsning. Hvis du overvejer at blive forfatter kan du skrive i weekenden, før du siger dit job op og skriver på fuld tid. Hvis du overvejer at købe ny bil, kan du leje bilmodellen først. Det er ikke altid muligt at dyppe tæerne i vandet før man springer i, men når det kan lade sig gøre er det ofte en god idé.

Eksperimentering er en hemmelighederne bag Facebooks succes. På en normal dag findes der 10.000 forskellige versioner af Facebook, fordi de konstant tester deres udviklingsidéer, og undersøger hvad der virker bedst.

Hvem har stået i en lignende situation? (Spørg en ekspert)

Hvis du ikke har mulighed for at teste dine alternativer, er den næstbedste løsning at gøre brug af andres erfaringer. Det kan i nogle tilfældes gøres gennem bøger, artikler og YouTube-videoer.  Andre gange giver det mere mening at spørge den rette person direkte. De fleste mennesker deler glædeligt ud af deres erfaringer, hvis du er velforberedt og høflig i din henvendelse, og beder om noget som vedkommende kan hjælpe med på kort tid.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen

Hvordan man træffer et valg, når man ikke ved hvad man skal gøre (den bedste artikel jeg har skrevet om beslutningstagen)

Beslutningsmodel: Tre trin til at tage en beslutning

Performing a Project Premortem (Article, Harvard Business Review) by Gary Klein

Fear-setting (TED Talk) af Tim Ferriss

Fear-setting (artikel) af Tim Ferriss

Smart choices (denne bog giver en grundig gennemgang af en beslutningsmodel)

At Tænke – Hurtigt og Langsomt. En artikel om de vigtigste pointer fra Daniel Kahnemans bestseller Thinking, Fast and Slow. Artiklen skitserer bl.a. hjernens to måder at tænke på, samt fem hyppige kognitive fejl, som mennesker ofte falder i.

Before You Make That Big Decision

Thinking in Bets: Tag beslutninger som en pokerspiller. En artikel om de vigtigste pointer fra bogen Thinking in Bets.

Decisive af Chip og Dan Heath

Fifty proven e-mail scripts

Zuckerberg fortæller om Facebooks ‘testing’ metoder

Beslutningsmodel: Tre trin til at tage en beslutning

Denne artikel giver dig en simpel model, som du kan bruge, når du står overfor en svær beslutning.


Ubetydelige beslutninger er ikke værd at stresse over. Som Mark Twain sagde:

Jeg har haft mange bekymringer i mit liv – de fleste af dem blev aldrig til noget.

De seneste par måneder har jeg eksperimenteret, med at minimere den tid jeg bruger på små beslutninger. Det har ikke ændret kvaliteten af mine valg, men det har formindsket hvor meget mental energi jeg bruger på at vælge.

Når du står overfor en stor beslutning er en beslutningsmodel imidlertid værdifuld, fordi den øger dine chancer for at træffe et godt valg.

Beslutningsmodel: Tre trin til at træffe en god beslutning

Der er skrevet mange bøger og artikler om beslutningsmodeller (se en oversigt nederst i denne artikel). De fleste beslutningsmodeller indeholder følgende tre trin:

  1. Definer problemet og find dine alternativer.
  2. Kend dine kriterier.
  3. Evaluer alternativerne ud fra dine kriterier.

Step 1: Definer problemet og find dine alternativer

Albert Einstein sagde, at formuleringen af et problem ofte er vigtigere end løsningen:

Problemformuleringen sætter rammen for mulige løsninger.

I artiklen Are You Solving the Right Problems? spørger Thomas Wedell-Wedellsborg:

Beboerne i en bygning har klaget over, at elevatoren er for langsom. Hvordan løser man bedst problemet?

De fleste giver det samme svar: Gør elevatoren hurtigere. Det er svært at se andre muligheder – især hvis man definerer problemet som elevatorens hastighed.

Hvad hvis vi definerer problemet som beboernes frustration over ventetiden? Så dukker der andre muligheder op. I stedet for at ændre elevatorens hastighed, kan man måske få ventetiden til at føles kortere, eksempelvis ved at sætte spejle op, spille musik eller installere en beholder med desincificerende håndgele:

Kilde: Wedell-Wedellsborg, T. (2017). Are you solving the right problems? Harvard Business Review, 95(1), 76- 83.

Kilde: Wedell-Wedellsborg, T. (2017). Are you solving the right problems? Harvard Business Review, 95(1), 76- 83.

En snæver definition af problemet, begrænser mulighederne man har at vælge mellem. Vær især opmærksom på dilemmaer: hvis du kun har to valgmuligheder, er der måske nogle (bedre) alternativer, som du overser. Gode alternativer er en forudsætning for en god beslutning, ligesom gode råvarer er en forudsætning for god madlavning. Start derfor med at tænke bredt, så du sikrer at du ser alle mulighederne klart.

Step 2: Kend dine kriterier

For at træffe en god beslutning, må man kende sine kriterier. Hvis du eksempelvis overvejer en jobmulighed, vil nogle af dine kriterier formentligt være:

  • Løn
  • Arbejdstid og fleksibilitet
  • Udviklingsmuligheder
  • Geografisk placering

Mange glemmer at definere sine kriterier, hvilket gør det svært at tage en beslutning i sidste ende. Hvis du ikke ved hvad der er vigtigt for dig, hvordan vil du så opnå det? Hvis du sidder fast i beslutningsprocessen, kan det ofte betale sig at vende tilbage til dette step.

Step 3: Evaluer alternativerne

Selve beslutningen tages ved at undersøge hvilket alternativ, der i højest grad opfylder dine kriterier. Her er to tips til hvordan:

  • Lav en grovsortering. Er nogle af mulighederne åbenlyst dårligere end de andre? Start med at sortere dem fra. Her er din intuition et godt værktøj. Hvis din mavefornemmelse ikke kan lide et alternativ, kan det med fordel kasseres.
  • Sammenlign alternativerne, med udgangspunkt i dine kriterier. Vurder hvor godt de enkelte muligheder opfylder dine kriterier. En måde at skabe overblik på er at lave en tabel som sætter alternativerne overfor dine kriterier. Bogen Smart Choices giver et eksempel med en person som skal vælge mellem fem jobmuligheder (alternatives), og som har identificeret seks kriterier (objectives):

Kilde: Smart Choices af John S. Hammond, Ralph L. Keeney og Howard Raiffa

Kilde: Smart Choices af John Hammond, Ralph Keeney og Howard Raiffa

I det tilfælde gør tabellen det klart, i hvor høj grad de enkelte alternativer opfylder kriterierne. Det gør det ikke nødvendigvis nemt at vælge, men det gør det mere tydeligt hvad man vælger mellem.

Her er en opsummering af beslutningmodellens tre steps:

 

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen

Beslutsom: Sådan tager du en beslutning (Hvis du har forsøgt at bruge beslutningsmodellen herover, men stadig ikke kan vælge, er der brug for en helt anden tilgang. Det giver denne artikel.)

At Tænke – Hurtigt og Langsomt (En artikel om bogen At tænke – Hurtigt og Langsomt)

Before You Make That Big Decision (En artikel af psykologen Daniel Kahneman om at undgå psykologiske illusioner, når du træffer vigtige beslutninger. Især rettet mod ledere og organisationer.)

Thinking in Bets: Tag beslutninger som en pokerspiller

Tony Robbins’s beslutningsmodel

Smart Choices (bog om specifik beslutningsmodel – denne artikel for en kort opsummering)

Decisive af Chip og Dan Heath (Den bedste bog jeg har læst om beslutningtagen.)

Beslutsom: Sådan tager du en beslutning

Mange har svært ved at tage beslutninger. Denne artikel hjælper dig med at være beslutsom, når du har brug for det.


Jeg har en tilståelse: Jeg har altid været dårlig til at tage beslutninger. Problemet er ikke mine valg, men hvor længe jeg udskyder dem, og hvor meget jeg stresser over dem.

Tanken om om at vælge forkert skræmmer mig. Det har nogle gange fået mig til at flygte fra svære beslutninger:

Det værste er, at man ofte ikke selv er klar over, at man flygter. Umiddelbart er det godt at tænke over tingene før man vælger, men for mig har det ofte været en undskyldning for at udskyde valget, fordi jeg var bange for at vælge forkert.

Dine valg definerer dit liv, og derfor er beslutningstagen en vigtig evne at have. Men hvordan træffer man gode beslutninger, og hvad gør man, når man er i tvivl?

Just do it: Fødte beslutningstagere

Nogle mennesker er fødte beslutningstagere. De vurderer fordelene og ulemperne, tager en beslutning, og tænker ikke mere over det. Eller endnu bedre: De lytter til deres mavefornemmelse, og så ved de bare hvad de skal gøre.

Sådan er det ikke for alle, og hvis du har svært ved at vælge, er du ikke alene. Jeg er sådan én, der bliver stresset af selv de mindste beslutninger, som at købe sko eller bestille flybilletter.

For et par år siden skulle jeg have ny bil, og jeg lå søvnløs over beslutningen om at sige farvel til den gamle. Den nye bil var mere sikker, kørte længere på literen og krævede sandsynligvis færre årlige reparationer. Men den gamle bil havde været med på Alpe D’Huez. Det var som at vælge mellem nostalgi og rationalitet, mellem fortiden og fremtiden.

Logisk set var beslutningen nem. Den nye bil var på alle måder bedst. Men beslutninger er ofte svære fordi det følelsesmæssige er i konflikt med det rationelle. Jeg valgte den nye bil, og det har aldrig været et problem. Ofte er frygten for at vælge forkert ikke funderet i virkeligheden.

Hvorfor kan jeg ikke tage en beslutning?

For nyligt spurgte jeg mig selv hvorfor jeg har så svært ved at træffe beslutninger, når nu jeg har skrevet så meget om beslutningstagen? Jeg har skrevet artikler og holdt foredrag og workshops om emnet, så nogle kompetencer jeg da have på området.

Så slog det mig:

Den slags værktøjer som jeg har læst og skrevet om, egner sig til at løse et helt andet problem end det jeg selv har.

Problemet med min viden om beslutningstagen er, at de værktøjer og modeller som jeg kender til, handler om at gøre beslutningsprocessen så perfekt som muligt, således at man undgår at begå fejl. Mit problem er imidlertid ikke mine fejltagelser, men min frygt for at fejle. Problemet er ikke, at mine beslutninger er uperfekte, men at jeg er for perfektionistisk. 

Hvis du, ligesom jeg, har det med tænke for meget over tingene, er de fleste bøger om beslutningstagen en ringe hjælp. Langt de fleste bøger giver blot flere ting at tænke over, hvilket er det modsatte af hvad “overtænkere” har brug for.

En økonomiprofessor fra Columbia University, blev en gang tilbudt en stilling ved et andet universitet (1). Han vidste ikke hvad han skulle gøre. En af hans kollegaer foreslog ham at bruge en teori, som professoren forskede i. Her er en opsummering af deres samtale:

Mere teori er ikke altid svaret. Resten af artiklen handler derfor ikke om hvordan du træffer bedre valg, men om hvordan du bliver mere beslutsom. (Du kan finde artikler og bøger om at træffe bedre valg, i artiklens nederste sektion med forslag til videre læsning).

Overtænkere har ikke brug for at vælge bedre, men at blive bedre til at vælge. Vi har brug for at at lære at træffe beslutninger, selv når vi er i tvivl om hvad vi skal gøre. Vi har brug for en ny måde at se verden på.

Sådan bliver du mere beslutsom: fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært at vælge

Resten af artiklen beskriver fire begrænsende overbevisninger, som gør det unødvendigt svært for overtænkere at vælge. Nogle af overbevisningerne er formentligt mere aktuelle for dig end andre. De har alle spændt ben for mig.

Første begrænsende overbevisning: Beslutningen er en forbandelse

Jeg tager nogle gange mig selv i at tænke “hvis bare det ikke var mit valg.” Jeg betragter nogle beslutninger, som byrder jeg helst ville være foruden. Det er en offer-mentalitet, som gør det sværere at vælge.

Hvis du er træt af at skulle tage en beslutning, så overvej hvad det virkeligt ville indebære, at være foruden. Dine valg definerer dit liv, så hvis andre tager dem, er du tilskuer til et liv, som andre lever for dig.

Svære beslutninger er en byrde at bære, men det er en pris som er værd at betale, for den ultimative frihed: retten til at bestemme over sit eget liv.

Anden begrænsende overbevisning: Jeg bliver ulykkelig hvis jeg vælger forkert

Da jeg fyldte tredive år havde jeg svært ved at vælg om jeg skulle holde en stor fest for familie og venner. For at være ærlig var jeg i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at holde en stor fest, eller bare følte, at jeg burde. Derudover var der det økonomiske aspekt: Jeg var for nyligt flyttet til en dyrere lejlighed, og var derudover i gang med et karriereskift. Jeg var forvirret. Det ene øjeblik kiggede min kæreste og jeg på mulige forsamlingshuse; det næste dagdrømte jeg om en intim middag kun med de nærmeste. Jeg tænkte over det hver aften, når jeg forsøgte at falde i søvn (altid en dårlig strategi).

Jeg endte med at tilbringe dagen med de få nærmeste, og det var jeg glad for. Men jeg brugte alt for meget energi på beslutningen, fordi jeg var bange for at gøre noget jeg ville fortryde.

For overtænkere føles mange valg altafgørende. Vi tror at en god beslutning sikrer vores lykke, mens enhver anden udelukker den:

I den situation hjælper det at stille sig selv to spørgsmål:

  • Er beslutningen relevant om et år?
  • Kan valget laves om?

Hvis beslutningen enten kun er relevant på kort sigt eller kan laves om, er den ikke værd at bekymre sig for meget om. 99% af de beslutninger som jeg har stresset over falder i den kategori.

Forskning: Din lykke er mere stabil end du tror

Forskning har vist, at menneskers lykke påvirkes mindre af vores omstændigheder end man skulle tro. Lottovindere er ekstatiske når de vinder, mens trafikofre, som som mister førligheden i arme eller ben er deprimerede (2). Men efter seks måneder er begge grupper tilbage på omtrent samme lykkeniveau, som før hændelsen:

Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927

Ifølge lykkeforskeren Sonja Lyubomirsky udgør vores livsomstændigheder kun 10% af af vores samlede lykke, mens de mest afgørende faktorer er henholdsvis vores gener og de aktiviteter vi bruger vores tid på (3):

Kilde: The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Andre undersøgelser viser, at de fleste mennesker overvurderer hvor stor indflydelse forskellige begivenheder (som eksempelvis at deres sportshold vinder en afgørende sejr eller, at deres præsidentkandidat vinder valget) har på deres lykke.

Jo større konsekvenser et valg har, jo større er beslutningsbyrden. Derfor er det værd at huske på, at størstedelen af vores beslutninger ikke har den store virkning på vores langsigtede glæde:

Der er nogle valg som har stor betydning, og som ikke kan laves om (fx at få børn), men de fleste beslutninger vi tager er ikke værd at stresse over.

Tredje begrænsende overbevisning: Den perfekte beslutning

Hvis du har det som jeg, ønsker du inderligt at træffe det perfekte valg. Intentionerne er gode, men det er en dårlig taktik. Perfektionisme for beslutningstagere er som højdeskræk for piloter. Når vi forlanger af os selv at træffe et perfekt valg, er vi dømt til at mislykkes. Vi jager et fata morgana: det perfekte valg findes ikke.

Nemme og svære valg

Ifølge filosoffen Ruth Chang (4), findes der to slags valg:

I et nemt valg, er der et alternativ som er bedst. Konsekvenser af valget er måske ikke nemme at håndtere. Men hvis ét alternativ på alle måde er bedst, er selve valget nemt.

Et svært valg er karakteriseret ved, at der ikke er et alternativ, som på alle måder er bedst. Mulighederne har forskellige fordele og ulemper.

De fleste valg i livet er svære, og i de tilfælde findes der ingen perfekt beslutning. Idéen om den perfekte beslutning er destruktiv fordi den får os til at blive ved med at lede efter noget, som ikke findes:

De fleste beslutninger har ikke en perfekt løsning. Det er en frustrerende tanke, især hvis du inderligt ønsker at finde den perfekte løsning. Men tanken er på samme tid befriende:

Hvis det perfekte valg ikke findes, er det okay at du ikke kan finde det. Vælg det alternativ som alt i alt er bedst og accepter, at det ikke behøver at være perfekt.

Fjerde begrænsende overbevisning: Ingen beslutning er bedre end en forkert beslutning

Frygten for at vælge forkert, gør det fristende at lade være med at vælge. Men hvis man undgår valget for længe, løber man ind i et andet problem:

På et tidspunkt bliver det kritisk, at man ikke har valgt. Så bliver spørgsmålet: er det værst at vælge forkert eller slet ikke at vælge?

Hvis du udskyder beslutningen igen og igen, er det fordi du inderst inde tror, at ingen beslutning er bedre for dig end en forkert beslutning:

Den antagelse kan forklares ud fra to psykologiske mekanismer: status quo bias og tabsaversion.

Status quo bias får os til at foretrække vores nuværende situation fremfor andre muligheder. Hjernen fungerer på den måde, fordi det hjalp os med at overleve, da vi levede som jægere og samlere.

Dengang føltes forandring farlig fordi den var farligt. Hvis vi gik et nyt sted hen eller spiste en ny slags mad kunne det koste os livet. Derfor udviklede vi gennem millioner af år, en præference for det velkendte. Status quo bias hjælper os ikke med at blive lykkelige. Evolutionen tager kun højde for overlevelse – ikke for lykke.

I dag udgør forandring ofte i højere grad en mulighed end en trussel, men det har den menneskelige hjerne ikke vænnet sig til. Vi vælger ofte ubevidst status quo i situationer hvor det ikke giver mening.

I et eksperiment (5) blev amerikanske bilister præsenteret for to forskellige forsikringer: Den billige pakke og den komplette pakke (som ville være bedre i tilfælde af uheld). Omtrent halvdelen af bilisterne fik den billige pakke præsenteret som “standardpakken” (som træder i kraft, medmindre man aktivt vælger noget andet), mens de andre fik den komplette pakke præsenteret som standardløsningen. Cirkeldiagrammerne herunder viser de to gruppers valg:

I hver gruppe valgte majoriteten standardløsningen. Samme effekt gør sig gældende i mange andre situationer. Status quo bias bringes ofte i spil i nudging-tiltag, hvor man forsøger at påvirke mennesker til at træffe bedre beslutninger, uden at tvinge dem. Tænk fx på organdonation. Ligesom i eksperimentet med bilforsikringerne, vælger de fleste potentielle donorer som regel standardløsningen – uanset om det er at være organdonor eller ej. Det samme gælder for pensionsordninger i amerikanske virksomheder: hvis standardløsningen er, at de ansatte skrives op til en pensionsordning, er der betydeligt flere der bliver skrevet op, end hvis standardløsningen er, at man ikke bliver det.

Når du skal tage en beslutning, påvirker status quo bias dig til at lade tingene fortsætte som de er, i stedet for at tage en beslutning, som vil medføre forandring. Det føles mere sikkert at udskyde sit valg, end at risikere at forværre sin situation.

Den anden mekanisme er tabsaversion, som ganske enkelt vil sige, at den menneskelige hjerne er udviklet til at reagere stærkere på tab end på gevinster (8).

Det føles godt at vinde ti dollars, og det føles dårligt at tabe dem. Men følelsen er mere intens når det gælder tab end når det gælder gevinster. Det føles ikke så godt at vinde hundrede kroner, som det føles dårligt at tabe dem.

Det er ikke underligt, at hjernen har udviklet sig på den måde. For vores forfædre førte nederlag ofte til, at man mistede livet. Tabsaversion hjalp dem derfor med at overleve.

Når vi tager beslutninger, føles ingen beslutning som en fortsættelse af status quo. En god beslutning føles som en gevinst, mens en dårlig beslutning føles som et tab:

Det er ikke så underligt, at ingen beslutning føles som en god mulighed. Hjernen er ikke udviklet til at prioritere gevinster, men til at undgå tab for enhver pris. Den sikreste måde at undgå et tab, er at lade tingene fortsætte som de er.

En forkert beslutning er bedre end ingen

Nogle gange er en forkert beslutning bedre end ingen. Har du hørt legenden om Buridans æsel? Æslet står nøjagtigt lige langt fra to bunker foder af samme kvalitet (9). Det kigger fra side til side, ude af stand til at vælge hvor det skal gå hen. Det bliver stående indtil det dør af sult. Ubeslutsomhed har en pris. Nogle gange er det ikke vigtigt hvad man vælger, men at man vælger. Det samme gør sig gældende for krigspiloter, som ofte er nødt til at træffe hurtige beslutninger. Hvis en pilot er ved at kollidere med et andet fly eller et bjerg, er det vigtigt at ændre retning. Det er måske mere optimalt at flyve den rigtige vej uden om objektet – men det vigtigste er at tage et hurtigt valg.

For nogle år siden gik min kæreste og jeg pilgrimsruten Camino de Santiago. På vej mod byen Burgos stod vi ved en skillevej: Skulle vi følge den traditionelle rute (hvilket vi som udgangspunkt foretrak, men som i dette tilfælde ville indebære 15 km gåtur langs motorvejen) eller skulle vi tage en alternativ rute (som ville gå igennem smuk natur)?


Den traditionelle rute var en mulighed for at følge i Santiagos fodspor, men den ville indebære larm og bilos. Den alternative rute var formentligt naturskøn, men den var længere, og risikoen for at fare vild var større. På et tidspunkt kunne vi ikke blive stående længere. Det var tid til at tage en beslutning. Vi tog den alternative rute, og så os aldrig tilbage.

Katedralen i Burgos

Katedralen i Burgos

Det vigtigste her var ikke hvad vi valgte, men at vi tog et valg. Ruten langs motorvejen var nok ikke så spændende, som den alternative rute. Men begge ruter var betydeligt bedre end at stå der endnu. Som det ofte er tilfældet, var en forkert beslutning bedre end ingen:

Når man ikke ved hvad man skal gøre, er det fristende ikke at gøre noget. Så gør man i det mindste ikke tingene værre. Men det er en illusion: ingen beslutning er i sig selv en beslutning. Og den er ofte dårligere end det forkerte alternativ, som vi er så bange for at komme til at vælge.

Opsummering: Tag en beslutning, og kom videre

Der er fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært for overtænkere at vælge. Her er en en kort opsummering:

Mind dig selv om det konstruktive verdensbillede, når du har brug for beslutsomhed. Hvis du lader de begrænsende overbevisninger styre dig, gør du beslutningen sværere end den behøver at være.

Jeg har stadigt sværere ved at træffe beslutninger end jeg ville foretrække. Men det har hjulpet at erstatte de fire begrænsende overbevisninger med et mere konstruktivt verdensbillede. Jeg håber at det også vil hjælpe dig.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kildehenvisninger

  1. Gut Feelings af Gerd Gigerenzer (kapitel 1)
  2. Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927. Læs mere om lykkeforskning i disse tre artikler: Introduktion til Positiv Psykologi, Et lykkeligt liv?, og Velkommen til verdens tredjelykkeligste land.
  3. The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky
  4. Ruth Changs TED Talk
  5. Seeking Wisdom af Peter Bevelin (side 71)
  6. Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman (side 488)
  7. Making Hope Happen af Shane J. Lopez (side 145)
  8. Du får kun en kort forklaring af Tabsaversion i denne artikel, men det er et fascinerende koncept. Daniel Kahneman har et fremragende artikel om det i bogen Thinking, Fast and Slow. Den engelske Wikipedia-side om emnet er også et fint sted at starte.
  9. Buridans æsel (Wikipedia)

Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen og psykologi

… Hvis du vil i dybden vil jeg desuden foreslå disse bøger om beslutningstagen:
Metoder til at tage beslutninger:
Et par glimrende engelske artikler om beslutninger, som de fleste kender:

Thinking in Bets: Tag beslutninger som en pokerspiller

Udgivelsesår: 2018

Forfatterens baggrund: Professionel pokerspiller

Bogen på 3 sætninger: Livet er som poker: Gode beslutninger fører ikke altid til sejr, og dårlige beslutninger ender ikke altid med nederlag. Beslutningstagen er gambling om fremtiden, og derfor bør vi overveje hvilke mulige udfald der er på spil, samt hvor sandsynlige de er hver især. Ved at tænke som en pokerspiller, kan vi træffe mere velovervejede beslutninger, og blive bedre til at lære af vores fejl.

Road-map: En kort rejse gennem bogens seks kapitler

Kapitel 1 siger, at livet er som poker, og at gode resultater er en kombination af dygtighed og held. Derfor betyder gode resultater ikke nødvendigvis, at man har truffet gode beslutninger, og dårlige resultater betyder ikke altid, at man har dummet sig. Det er vigtigt at overveje de mulige udfald af en given beslutning, samt hvor sandsynlige de hver især er. Kapitel 2 og 3 underbygger argumentet med poker-anekdoter og referencer til videnskabelige eksperimenter. Kapitel 4 handler om værdien af at omgive sig med mennesker, som kan skelne mellem gode beslutninger, og beslutninger, der ender godt på grund af held. Kapitel 5 viser hvordan en gruppe venner eller kollegaer kan hjælpe hinanden med at blive bedre beslutningstagere. Kapitel 6 giver en håndfuld teknikker til hvordan man kan bruge bogens idéer til at træffe bedre beslutninger. Nogle af mine favoritter er pre-mortembackcasting og Odysseus-metoden.

Tre essentielle citater

There are exactly two things that determine how our lives turn out: the quality of our decisions and luck. Learning to recognize the difference between the two is what thinking in bets is all about.

Life, like poker, is one long game, and there are going to be a lot of losses, even after making the best possible bets.

Figure out the possibilities, then take a stab at the probabilities.

Hvad jeg fik ud af bogen

Bogen leverer hvad titlen lover. Efter at have læst den tænker jeg mere som en pokerspiller, når jeg tager beslutninger. Hvor jeg før tænkte “jeg tror at min plan virker” tænker jeg nu i højere grad “der er X mulige udfald, og jeg er Y% sikker på, at min plan virker”. Jeg skiller i højere grad beslutningers kvalitet fra deres resultater. Jeg deler færre roser ud for dårlige beslutninger med gode udfald, og ser mere gavmildt på gode beslutninger med uheldige konsekvenser.

Bonusidé: Don’t shoot the message

Du kender begrebet don’t shoot the messenger, som fraråder at straffe budbringeren for en dårlig nyhed. Don’t shoot the message siger, at det modsatte også er sandt: Lad være med at skyde en god idé ned, fordi du hører den fra en person som du normalt er uenig med. (Hvis du vil høre en kontrast til denne idé, kan jeg anbefale bogen Principles, hvor Ray Dalio skriver om ‘belivability-weighted decision-making’).

Hvis du vil vide mere:

  1. Læs bogen. Den er velskrevet og underholdende. Udover brugbare tips om beslutningstagen kan du forvente nogle underholdende pokerhistorier og relevante beskrivelser af videnskabelige teorier og eksperimenter.
  2. Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman. En grundig gennemgang af menneskets psykologi med fokus på kognitive illusioner, som gør vores beslutningstagen irrationel. Det er en af mine yndlingsbøger, og du kan få et overblik over bogens vigtigste pointer i artiklen her.
  3. Mere om beslutningstagen. Følg linket for at se flere artikler om beslutningstagen.

 

Kunsten at være misundelig: Sådan håndterer du misundelse

Envy is the art of counting the other fellow’s blessings instead of your own. – Harold Coffin

Har du nogensinde ønsket en bekendt tillykke med en personlig sejr, men samtidig følt dig misundelig?

Et gammelt mundheld lyder, at misundelse er en grim ting. For mig giver det mere mening at sige, at misundelse er en menneskelig ting. Artiklen her er inddelt i to dele. I første del får du et par idéer til hvad du kan gøre, når misundelsen rammer dig. Anden del viser hvordan du kan vende misundelsen til noget positivt.

… men først en historie om min egen misundelse.

Da jeg for et par år siden færdiggjorde min kandidatuddannelse, blev jeg ansat som projektleder. Jeg holdt sideløbende foredrag på universiteter og for virksomheder. Når jeg mødte foredragsholdere, som havde mere succes end mig, blev jeg nogle gange misundelig. Bare det var mig…

Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at der ikke var nogen grund til at være misundelig. Deres succes gør ikke min succes mindre… De fortjener hvad de har… Jeg ønsker dem det bedste… Misundelsen var frustrerende – og jeg skammede mig over at være misundelig. Hvorfor kan jeg ikke bare være glad på andres vegne? Det var jeg egentligt også. Jeg var bare misundelig på samme tid.

Del 1: Sådan håndterer du misundelse

Min taktik om at skubbe misundelsen væk virkede ikke. Misundelse er ikke rationelt, og derfor hjælper det ikke at argumentere mod den. Det gør derimod situationen værre, fordi det skaber frustration og skam. For mig har det somme tider set sådan ud:

Her er ironien: frustrationen og skammen over at være misundelig er et større problem end selve misundelsen. Baseret på min egen erfaring ser fordelingen af negativitet sådan ud:

Du kan ikke undgå at være misundelig en gang imellem. Det er en del af livet. Men du kan minimere den skam og frustration, som er forbundet med misundelsen. Her er tre idéer til hvordan:

  • Husk at misundelse er almindeligt. Du hører sjældent folk tale om deres misundelse. Det er ikke fordi følelsen er ualmindelig, men fordi det ikke er noget man taler om. Derfor kan det føles som om, at man er mere misundelig end gennemsnittet. Hvis du har det på den måde, så husk på at det er meget normalt at føle misundelse. Det kan også hjælpe at tale om det med en nær ven, som sikkert vil bekræfte, at det er helt normalt.
  • Accepter misundelsen. Det mest intuitive når man føler misundelse er at ønske sig, at den ville gå væk. Det er en dårlig taktik. Jo mere man kæmper mod sine følelser, jo mere magt får de over én. Derfor taler man inden for østlig filosofi og meditation om at acceptere tingenes tilstand. Når du accepterer misundelsen, vil frustrationen og skammen mindskes.
  • Undgå at identificere dig med misundelsen. Her er to måder at beskrive sin misundelse på:

Hvis du beskriver misundelse som noget du er, så identificerer du dig med følelsen. Hvis du beskriver det som noget du føler, så skaber du en afstand mellem følelsen og dig selv. Det gør at følelsen har mindre magt over dig. Jeg hørte engang et interview med Eckhart Tolle (forfatter til En ny jord og Nuets kraft) hvor han foreslog, at man husker på, at følelser er en kemisk proces, der sker i hjernen. Det gør det tydeligt, at følelsen blot er en oplevelse, og ikke din nye identitet.

Del 2: Sådan vender du misundelse til en fordel

I bogen Quiet foreslår Susan Cain, at man bruger sin misundelse til at undersøge hvad der er vigtigt for én. I starten af dette indlæg fortalte jeg om min egen misundelse. Et sted hvor jeg aldrig følte misundelse var på mit arbejde. Uanset hvad mine kollegaer (og vores konkurrenter) oplevede af medvind i form af succes og forfremmelser, var jeg ikke den mindste smule misundelig. Er det fordi jeg var et utroligt stort menneske, når det gjaldt mit arbejde? Det ville jeg ønske, men jeg tror at forklaringen er mere simpel:

Mit arbejde var ikke vigtigt nok for mig til at skabe misundelse.

Det tog mig noget tid at indse. Jeg gik op i mit arbejde, og jeg var stolt af det. Men det var mere mit hoved end mit hjerte, som var investeret i det. Misundelsen er ikke rationel, men emotionel. Vi er kun misundelige over ting som vores hjerter begærer. Misundelsen har ikke nogen agenda. Den fortæller altid sandheden. Den sandhed som jeg lærte af min misundelse var, at jeg skal arbejde med videndeling, for at være motiveret og glad for mit arbejdsliv.

Misundelsen er som et kompas, der peger på hvad der er vigtigt for dig. Derfor kan du bruge den til at orientere dig i livet. Her er to tips til hvordan:

  • Når du ikke føler misundelse. Har du et arbejde (eller anden aktivitet) hvor du aldrig føler misundelse over andres succes? Det kan være et tegn på, at arbejdet ikke er vigtigt for dig inderst inde. Hvis du fx arbejder som sælger, og aldrig føler misundelse over andre sælgeres succes, så har du måske ikke hjertet med i dit arbejde. Spørg dig selv hvad du så bliver misundelig over. Hvis du bliver misundelig over IT-nørdens tekniske evner, kan det være et tegn på, at det er vigtigt for dig selv at være teknisk dygtig. Øvelsen her er ikke en facitliste, men et værktøj til at se livet fra en ny vinkel.
  • Når du føler misundelse. Hvis du er misundelig over noget er det fordi det er vigtigt for dig. Lyt til misundelsen i stedet for at afvise den:

Det at man er misundelig betyder ikke nødvendigvis, at man skal lave sit liv om. Nogle gange føles græsset bare grønnere på den anden side; nogle gange kan man ikke få alt det opfyldt, som er vigtigt for én. Men somme tider kan misundelsen hjælpe os til at indse hvad, der er vigtigt for os.

Opsamling: Misundelsen er en god slave, men en dårlig herre

De fleste mennesker føler misundelse en gang imellem. Husk på at misundelse er helt almindeligt. Accepter følelsen. Lyt efter hvad den prøver at fortælle dig. Brug misundelsen som kompas, og find ud af hvad der virkelig er vigtigt for dig. Hvem ved – måske får du et forhold til din egen misundelse, som er værd at være misundelig på.

Vil du have mit bedste materiale?

Fire til seks gange om året sender jeg en mail med mine bedste artikler og anbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler

Et lykkeligt liv?

Introduktion til positiv psykologi

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land

Quiet: En bog om at være introvert

Quiet: En bog om at være introvert

“There’s zero correlation between being the best talker and having the best ideas.” – Susan Cain


Forfatter: Susan Cain

Udgivelsesår: 2012

Bogen på tre sætninger: Nogle mennesker er ekstroverte (sociale, udadvendte, udfarende) mens andre er introverte (stille, indadvendte, tilbageholdende). I Quiet argumenterer Susan Cain for, at verden i for høj grad er tilpasset ekstroverte menneskers behov. Ved at tilgodese introvertes behov, og udnytte deres styrker, kan vi sammen skabe en bedre verden.

Er du ekstrovert eller introvert?

Hvad vil du helst:

Det er et klassisk spørgsmål, som bliver brugt til at skelne mellem ekstroverte og introverte mennesker. Ekstroverte mennesker vælger ofte festen, mens introverte typisk foretrækker at være derhjemme. (Jeg hørte engang en foredragsholder beskrive sig selv som meget introvert. Han foretrak at sidde derhjemme med en dårlig bog, frem for at tage til fest… selv hvis han allerede havde læst bogen.)

Her er nogle flere forskelle på ekstroverte og introverte:

Der findes omtrent lige mange ekstroverte og introverte mennesker. Mange introverte ‘lærer’ at opføre sig mere ekstrovert end de er, fordi mange situationer kræver det. Derfor er der sandsynligvis mange introverte personer i din omgangskreds, som du tror er ekstroverte.

Man er desuden ikke nødvendigvis ekstrovert eller introvert. Hvis man befinder sig i midten, er man hvad forskere kalder ambivert.

Road-map: Bogens struktur

Bogen er inddelt i fire dele. Part 1 handler om hvorfor ekstroversion er blevet et ideal, og hvilke problemer det medfører. Part 2 udforsker hvor hhv. introversion og ekstroversion kommer fra – og diskuterer i den forbindelse arv og miljø. Desuden beskrives nogle af de introverte menneskers (oversete) styrker. Part 3 handler om kulturelle forskelle (amerikanere er ofte ekstroverte, mens asiater ofte er introverte). Part 4 giver tips til hvordan introverte kan begå sig i en støjende verden, samt hvordan ekstroverte og introverte kan forstå hinandens svagheder, samt sætte pris på hinandens styrker.

Tre citater at nyde i stilhed

“Don’t think of introversion as something that needs to be cured.”

“The secret to life is to put yourself in the right lighting. For some it’s a Broadway spotlight; for others, a lamplit desk.”

“If we assume that quiet and loud people have roughly the same number of good (and bad) ideas, then we should worry if the louder and more forceful people always carry the day.”

Hvad jeg fik ud af bogen

Jeg er introvert, og har brug for at være alene en gang imellem. Det har nogle gange (især da jeg var yngre) fået mig til at tvivle på om jeg var asocial. Bogen var en god påmindelse om, at det ikke er tilfældet og, at man ikke skal forsøge at lave om på sig selv, for at møde omverdenens forventninger. Jeg har før oplevet at gemme mig på toilettet, hvis det var den eneste måde jeg kunne være lidt for mig selv på. Det har jeg været flov over, og det var opløftende at finde ud af, at mange succesfulde mennesker har haft det på samme måde.

Desuden lærte bogen mig flere ting som jeg ikke vidste. Her er et kort udpluk:

  • Ekstroverte mennesker er ofte hurtigst til at tage beslutninger.
  • Folk der taler meget bliver ofte betragtet som klogere end folk, der taler mindre. Jeg ville ønske, at det var anderledes, men det skal ikke forhindre mig i at skrive det her. (Tag den, confirmation bias!).
  • Ekstroverte ledere er bedst til at lede reaktive medarbejdere; introverte ledere er bedst til at lede proaktive medarbejdere.
  • Åbne kontorlandskaber har følgende negative konsekvenser for de ansatte: manglende motivation, usikkerhed, distraktioner og stress. Det gælder især for introverte medarbejdere.
  • Det er populært at brainstorme i grupper, men det virker ikke. Flere undersøgelser viser, at det er mere effektivt at lade folk brainstorme hver for sig.

Hvis du vil vide mere:

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.