Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

De fem bedste bøger jeg har læst i 2020

En af mine nytårstraditioner er, at jeg hvert år skriver en artikel om de bedste bøger, jeg har læst i løbet af året. Her er en kort artikel om de fem bedste bøger jeg læste i 2020. Flere af dem omhandler politisk polarisering, som er den stigende uenighed og mistillid mellem den politiske venstre- og højrefløj i en række vestlige demokratier.

FRENEMIES (2018) AF JAIME SETTLE

Bogen handler om, hvilken rolle de sociale medier spiller i den politiske polarisering, der har fundet sted siden årtusindskiftet. Polariseringen er sket i takt med at de sociale medier har vundet frem, og mange har argumenteret for, at udbredelsen af de sociale medier har ført til øget polarisering. Men årsag-virkning sammenhæng er svært at etablere, da korrelation ikke nødvendigvis er lig med kausalitet. Jamie Settle bruger et mix af eksperimenter og spørgeskemaundersøgelser til at etablere et evidensbaseret argument for, at der er en kausal sammenhæng. Konklusionen er, at de sociale medier sandsynligvis øger politisk polarisering i USA (og nok også i andre lande).

Supplerende læsning: Niche News af Natalie Stroud.

UNCIVIL AGREEMENT (2018) AF LILIANA MASON

“Fortæl mig hvad du mener om global opvarmning, og jeg skal fortælle dig hvad du mener om våbenlovgivning!” USA er ikke blot ramt af politisk polarising, men også af en form for “politisk sortering”, hvor både republikanere og demokrater i stigende grad er enige med deres partifæller om alting og uenige med deres politiske modstandere i alting. Fænomenet strækker sig sågar udover den politiske arena: demokrater og republikanere bor i stigende grad i forskellige nabolag, deltager i forskellige fritidsaktiviteter, og ser forskellige underholdningsprogrammer i TV. Og de dæmoniserer hinanden mere end førhen. Liliana Mason dokumenterer disse tendenser, og bruger socialpsykologiske teorier til at belyse, hvad der er sket og hvorfor.

Supplerende læsning: The Story of US (gratis artikelserie fra Wait but Why).

MORAL TRIBES (2013) AF JOSHUA GREENE

Vi mennesker står grundlæggende overfor to slags moralske problemstillinger: “Mig mod os” (Hvordan vi behandler medlemmer af vores social gruppe) og “Os mod dem” (Hvordan vi behandler andre grupper). Det er prisværdigt at behandle andre godt, men evolutionært set, har det en pris. Hvis man er for flink ved andre, er det måske på bekostning af én selv. Derfor har mennesket udviklet sig til at varetage sine egne interesser. For meget selviskhed har dog også en pris (udover at være amoralsk): hvis medlemmerne af en gruppe kun tænker på sig selv, ødelægger det gruppens evne til at samarbejde. Bogen her viser at menneskets sans for etik og moral udviklede sig for at forbedre vores forfædres evne til at arbejde sammen (ved at løse fangernes dilemma).

Moralsk intuition løser altså “mig mod os”-problemet, men ifølge Joshua Greene har den det med at forværre “os mod dem”-problemet. Fænomener såsom racisme, tribalisme, fordomsfuldhed, diskrimination, og politisk polarisering bliver alle forværret af menneskers intuitive følelse af, at deres egen sociale gruppe er moralsk overlegen sammenlignet med andre grupper.

Hvad kan vi gøre for at forbedre samarbejdet på tværs af sociale grupper? Her er to forslag fra bogen:

  • Brug utilitarisme som dit moralske kompas (dette er bogens hovedpointe). Tænk “mest muligt lykke for flest muligt mennesker”. Greene argumenterer for, at fordi forskellige samfund, religioner og sociale grupper har forskellige idéer om moral og etik, er det svært at finde en “moralsk valuta”, som alle kan blive enige om. Det er der imidlertid brug for i en globaliseret verden. Selvom utilitarisme ikke er perfekt, er det Greene’s bedste bud på en fælles moralsk valuta.
  • Følg din intuition i situationer, der handler om hvordan du skal agere overfor medlemmer af din sociale gruppe; brug utilitarisme i situationer, der handler om hvordan du skal agere overfor andre sociale grupper.

Supplerende læsning: Vil du ofre en person for at redde fem andre? (artikel); The Better Angels of Our Nature; The Righteous Mind; The Story of US

GUNS, GERMS, AND STEEL (1997) AF JARED DIAMOND

Guns, Germs, and Steel starter med et simpelt spørgsmål: Hvorfor blev europæerne så magtfulde, da de sejlede ud i verden for cirka et halvt årtusind siden? Hvorfor var europæerne eksempelvis i stand til at erobre Nord- og Sydamerika – og ikke omvendt? Svarene gemmer sig i bogens titel*: europæerne var, i modsætning til amerikanerne, udstyret med skydevåben (Guns) og en stålproduktion, der effektiviserede fremstilling af våben og værktøjer (Steel). Europæerne medbragte desuden smittesomme sygdomme (Germs), som de selv var resistente overfor, men som slog store dele af lokalbefolkningerne i Nord- og Sydamerika ihjel.

*Europæerne havde også andre fordele, der ikke nævnes i bogens titel, såsom heste, læsefærdigheder, og politiske systemer. I indlægget her fokuserer jeg desuden på Europa og Amerika, men bogen har også meget at sige om den historiske udvikling i Afrika, Asien, og Australien. 

Den første del af forklaringen er altså, at europæerne var udstyret med skydevåben, stål, og resistens overfor smitsomme sygdomme. Men hvorfor var de så det? Hvorfor havde lokalbefolkningerne i Nord- og Sydamerika ikke disse ting? Ifølge Jared Diamond skyldes det ikke biologiske forskelle på europæerne og de amerikanske befolkningsgrupper. Det skyldes derimod geografiske forhold. Europa havde suverænt flest plante- og dyrearter, som egnede sig til landbrug. Landbrug er væsentligt fordi det er mere effektivt end at jage og samle. Europa havde desuden en geografi og et klima, der faciliterede samhandel og deling af innovationer. Det betød at europæerne byggede større byer*, hvilket forklarer hvorfor de var hurtigere end de amerikanske lokalbefolkninger til at udvikle skydevåben, stål, og smitsomme sygdomme.

*Skydevåben og stål-produktion kan ikke udvikles af jæger-samlere eller mindre landbrugssamfund. Den slags innovation kræver en grad af specialisering, der kun er mulig i byer af en vis størrelse. På lignende vis, udvikler smitsomme sygdomme sig kun, hvis tilstrækkeligt mange mennesker bor sammen på tilstrækkelig lille plads. 

Europæernes magt udspringer altså ifølge Jared Diamond ikke fra intelligens, kreativitet eller lignende. Europæernes fordel skyldes derimod geografiske fordele, der gav dem et forspring ift. til at udvikle landbrug og senere hen byer, politiske systemer, og moderne teknologi.

Supplerende læsning: Big History Project (gratis online kursus), Origin Story, Sapiens, Prisoners of Geography.

DESIGNING EXPERIMENTS FOR THE SOCIAL SCIENCES (2019) AF RENITA COLEMAN

Jeg elsker videnskabelige eksperimenter. Jeg vil gå så langt som at kalde det min yndlingsmetode (jeg er dog begyndt at få øjnene op for Big Data metoder). Designing Experiments for the Social Sciences gennemgår, hvordan forskere designer og udfører samfundsvidenskabelige eksperimenter. Bogen starter med en historisk gennemgang af, hvordan eksperimenter har udviklet sig som metode gennem årene. Dernæst går bogen i dybden med de mange beslutninger man tager, når man udfører samfundsvidenskabelige eksperimenter: Hvor mange forsøgspersoner skal deltage? Hvor skal de komme fra? Skal de inddeles i forskellige grupper? Hvis ja, hvordan? Hvordan skal selve eksperimentet udføres? Jeg vil især anbefale bogen til samfundsvidenskabelige forskere og universitetsstuderende, der ønsker at lære mere om eksperimenter som metode. Men bogen er værd at læse for enhver, der ønsker ekspertise i udførelsen af samfundsvidenskabelige eksperimenter. Selv hvis du ikke har tænkt dig at udføre eksperimenter, kan bogen skærpe din evne til at evaluere andres forskning.

FLERE BØGER, DER ER VÆRD AT NÆVNE

  • NEUROCOMIC (2013) AF HANA ROŠ & MATTEO FARINELLA. En grafisk novelle om den menneskelige hjerne. En af forfatterne er hjerneforsker, og der er gjort meget ud af nøjagtighed. Bogen er underholdende, veludført, og informativ.
  • MENTAL MODELS (2019) AF FARNAM STREET. Hvis man har en hammer, ligner alle problemer søm. Derfor er det vigtigt at have et arsenal af mentale modeller. Bogen her præsenterer ni mentale modeller, der skærpe din tænkning. Du kan læse meget af indholdet gratis på Farnam Street’s hjemmeside. (Læs om vigtigheden af mentale modeller i denne klassiske tale af Charlie Munger).
  • YOU LOOK LIKE A THING AND I LOVE YOU (2019) AF JANELLE SHANE. En letlæselig introduktion til kunstig intelligens og machine learning. Man lærer om hvordan kunstig intelligens udvikles og hvilke styrker og begrænsninger det har. (Fun fact: bogens titel er skrevet af en kunstig intelligens, der forsøgte på at skrive en scorereplik).
  • NEGATIVITY IN DEMOCRATIC POLITICS (2014) AF STUART SOROKA. Jeg taler somme tider om, at det går bedre i verden, end de fleste tror – og at medierne har det med at fremstille virkeligheden som mere negativ end den er. Bogen her dokumenterer mediernes negative bias, og viser hvorfor det opstår.
  • WHY WE SLEEP (2017) AF MATTHEW WALKER. En bog om hvorfor søvn er vigtigt og hvad det gør for kroppen og hjernen. Jeg læste den ved hjælp af detektiv-metoden; find de vigtigste råd om søvn her.
  • TALKING TO STRANGERS (2019) AF MALCOLM GLADWELL. Gladwell har skrevet mange gode bøger, men dette er i mine øjne hans bedste. Han undersøger hvorfor vi mennesker har så svært ved at forstå hinanden, og hvilke konsekvenser det har. (Supplerende læsning: Mindwise).

I år genlæste jeg desuden fire af mine yndlingsbøger. De er stadig fantastiske og derfor værd at nævne her:

  • Hackers and Painters (tankevækkende essays om alt fra filosofi til computerprogrammering)
  • The Elements of Style (læs den for at blive bedre til at skrive)
  • The War of Art (læs den hvis du har svært ved at komme “i gang” med et vigtigt projekt; supplerende læsning: “Nå dine mål”)
  • Prisoners of Geografi af Tim Marshall (hvordan international politik formes af geografi)

Det var alt for nu. Lad os håbe at 2021 bliver bedre end 2020. 🤞❤️🎊

PS. Vil du have mine bedste artikler og anbefalinger? Så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (det udkommer typisk et par gange om året).

PPS. Vil du se flere artikler om bøger og læsning?klik her.

Billederne til indlægget her er taget af Elizabeth Overgaard.

Sov godt: 15 råd der kan forbedre din søvn

Hvis jeg skulle gætte på én ting, der kunne gøre de fleste mennesker gladere, sundere, og mere produktive, ville det være bedre søvnvaner. Søvnmangel kan have alvorlige konsekvenser, inklusive øget risiko for adskillige fysiske og psykiske lidelser. 

Dårlige søvnvaner var den største fejl jeg begik i 2019. Jeg sov længe. Jeg havde svært ved at falde i søvn. Og jeg var træt meget af dagen. I perioder var det nogenlunde sådan:


I januar læste jeg nogle gode råd om søvn – og de har gjort en stor forskel for mig. Jeg deler dem her, så de forhåbentligt også kan hjælpe dig.

Det startede med at jeg hørte om Matthew Walkers bog Why We Sleep:

Jeg lavede en inspectional reading af bogen og fandt ud af, at den handler om vigtigheden af søvn, set fra et videnskabeligt perspektiv. Jeg var dog allerede overbevist om, at søvn er altafgørende. Mit spørgsmål var:

Hvordan skaber jeg gode søvnvaner, baseret på forskernes viden?

Det brugte jeg detektiv-metoden til at finde ud af. Den dårlige nyhed: Bogen fokuserer ikke på konkrete råd. Den gode nyhed: Hvis du, ligesom jeg, er mest interesseret i konkrete råd, får du de vigtigste opsummeret her.

DE VIGTIGSTE RÅD OM SØVN – SÅDAN SKABER DU GODE SØVNVANER

I slutningen af bogen omtaler forfatteren en artikel fra The National Institute of Health, som giver 12 specifikke råd om søvn. Han skriver:

Alle tolv råd er superbe, men hvis du kun kan følge et af dem hver dag, så vælg dette: gå i seng og stå op samme tid hver dag uanset hvad”.*  

*“All twelve suggestions are superb advice, but if you can only adhere to one of these each and every day, make it: going to bed and waking up at the same time of day no matter what.”

Her er en kort opsummering af rådene. Du kan desuden finde artiklen med de tolv råd gratis her (se side 20).

1. Hav en fast søvnrytme

Stå op samme tid hver morgen; gå i seng samme tid hver aften. Uanset hvad. Det råd understreger Matthew Walker i et interview med Joe Rogan. 

2. Få mindst 30 minutter motion hver dag

Helst ikke lige inden sengetid. Vær gerne færdig med træning senest 2-3 timer før du vil sove.

3. Undgå koffein og nikotin

Koffein kan påvirke dig i op til otte timer efter du har indtaget det, så det er især et problem hvis du får det sidst på dagen. Nikotin er i det hele taget dårligt for din søvn.

4. Undgå alkohol før sengetid

Alkohol kan hjælpe med at falde i søvn, men forringer søvnkvaliteten.

5. Undgå store måltider lige før sengetid

Hvis din krop arbejder på at fordøje, får den ikke det optimale ud af søvnen.

6. Undgå medicin, der forstyrrer din søvn

Det gør overraskende meget medicin – inklusive håndkøbsmedicin. Hvis du tager medicin, og har søvnproblemer, er det derfor en god idé at diskutere det med en læge.

7. Undgå at sove til middag senere end kl 15

 

8. Slap af før sengetid

Sociale medier tæller ikke som afslapning. For det første stimulerer de hjernen på måder, der kan gøre det svært at falde til ro. For det andet minder det blålige lys fra computerskærme og smartphones om dagslys, hvilket får din hjerne til at tro, at det ikke er tid til at sove endnu. Det kan gøre det svært at falde i søvn.

9. Tag et varmt bad inden sengetid 🛁

Varmen hjælper med at slappe af – og når din kropstemperatur falder efter badet, kan dette hjælpe dig til at falde i søvn.

10. Skab et godt soveværelse

Undgå larm og distraktioner. Opbevar din smartphone i et andet lokale. 

I førnævnte interview giver Matthew Walker to uddybende råd:

  • Hold soveværelset så mørkt som muligt. Det hjælper din hjerne med at producere melatonin – et hormon, der hjælper dig med at falde i søvn. (Det blå lys fra computerskærme og smartphones spænder ben for den proces. Derfor er det bedst at undgå skærme inden sengetid). Du kan desuden løbende skrue ned for (skarpt) lys i dit hjem noget tid før du går i seng. Mennesket er udviklet til at sove, når det er mørkt; når din underbevidsthed tror at solen er på vej ned, får du nemmere ved at falde i søvn.
  • Hold soveværelset lidt koldere end resten af dit hjem. Når din krop gør sig klar til at sove, falder din kropstemperatur. Den proces indledes naturligt, hvis soveværelset er et par grader koldere end resten af hjemmet.  

To ting der også kan bidrage til et godt soveværelse:

  • En sovemaske. Det er overraskende svært at gøre et soveværelse helt mørkt. En god sovemaske kan hjælpe dig godt på vej. 
  • Wake-up light. Et vækkeur der vækker dig med lys. Der findes mange modeller. De fleste har en funktion, hvor de gradvist bliver lysere i løbet af 10, 20 eller 30 minutter. Når det er tid til at stå op, vækker den dig med fuglekvidder eller hvad du ellers vælger at sætte den til.

11. Få mindst 30 minutters sollys om dagen ☀️

Gerne tidligt på dagen. Stå op sammen med solen, hvis muligt. Alternativt kan du bruge stærkt lys om morgenen.

12. Stå op hvis du ikke kan sove

Hvis du ligger i mere end 30-60 minutter uden at falde i søvn, så stå op og prøv igen lidt senere. (Førnævnte artikel anbefaler 20 minutter, men jeg synes det er for stressende at give sig selv det forventningspres).

Rådene her vil virke for de fleste, men de er ikke en erstatning for lægehjælp, hvis du har alvorlige søvnproblemer.


Her er tre bonus-råd, som ikke kommer fra førnævnte artikel.

13. Sørg for at få nok søvn

Mange mennesker får alt for lidt søvn. Der har i mange år været en kultur, der fremstiller det at klare sig med lidt søvn som “sejt”. Det er det ikke; det er bare dumt

14. Du er formentligt ikke en af dem, der kan klare sig uden søvn

Der findes eksempler på folk, der klarer sig med under fem timers søvn i årevis, og tilsyneladende trives. Alle mennesker er forskellige, men de fleste har brug for 7-9 timers søvn. Som Matthew Walker pointerer i Why We Sleep: Procentdelen af befolkningen, der har brug for mindre end fem timers søvn om natten for at trives – afrundet til et helt tal – er nul.

Citat af Matthew Walker (løst oversat)

Citat af Matthew Walker (løst oversat)

15. Eksperimentér

Mennesker er forskellige. Eksperternes råd virker for de fleste, men det betyder ikke, at de virker for dig. Afprøv de råd, der lyder lovende; hold fast i dem der virker. 

Hvad der virkede for mig

Disse fire råd har været de vigtigste for mig:

  • 8-9 timers søvn. Hver nat.
  • En fast søvnrytme. Jeg står op og går i seng samme tid hver dag. Hvis jeg er nødt til at være længe oppe, står jeg alligevel tidligt op dagen efter. Det har resulteret i et par ikke-så-fornøjelige dage, men det har været det hele værd for at beskytte de gode søvnvaner. (Power-naps er et fint supplement til at komme igennem de dage).
  • Bliv vækket af lys. Det føles bedre end at blive vækket af en alarm.
  • Et afslappende aftenritual. Gå til ro et par timer før sengetid. For mig betyder det ingen arbejde/computer/email/Facebook efter aftensmaden.

Kilder og videre læsning om søvn og gode sovevaner

Detektiv-metoden: En ny måde at læse fagbøger på (som er mere effektiv end at lære at læse hurtigt) 🕵️‍♂️🔎📚

En epidemi af dårlige læsevaner hærger. Det får mange til at sige farvel til fagbøger, når deres uddannelse slutter. Bedre læsevaner gør det sjovere at læse fagbøger, og det kan flerdoble udbyttet af din læsning. I indlægget her viser jeg hvordan. 

PART I: PROBLEMET MED DEN “NORMALE” METODE AT LÆSE PÅ

Den mest udbredte læse-teknik er at starte på side 1 og stoppe, når bogen slutter. Det er fint i nogle situationer, såsom poesi, skønlitteratur, lektier, og noget faglitteratur. Den normale måde at læse på skaber imidlertid nogle problemer:

  • Folk går i stå med at læse. Mange har en bog, de er gået i stå i, som Naval Ravikant har pointeret. De føler at de skal læse bogen færdig før de må starte på en ny. Derfor stopper de helt med at læse bøger.
  • Læsning føles som en pligt. I skolen læser man fordi man skal. Det er bl.a. derfor det er kedeligt, for de fleste elever. Hvis man føler at alle (selv middelmådige) bøger skal færdiggøres, bliver læsning kedeligt.
  • Spild af læsetid. Selv hvis man kæmper sig igennem en middelmådig bog, er det vigtigt at spørge: var den det værd? Der findes flere topklasse bøger end du kan læse i løbet af dit liv – så hvorfor spilde din tid på at læse middelmådige bøger?

PART II: SÅDAN GENVINDER DU LÆSELYSTEN – OG FÅR MERE UD AF DE FAGBØGER DU LÆSER

Løsningen er at ændre hvordan du læser fagbøger. Det kan du finde inspiration til i bogen How to Read a Book (se en opsummering her). Her er nogle principper, der er værd at følge:

  • Husk at det vigtigste er, at det er sjovt at læse. Hvis læsning er sjovt, vil du komme til at læse meget. Den vane er vigtigere end den specifikke viden som et par enkelte bøger kan give dig. Læs derfor først og fremmest de bøger, som du har mest lyst til at læse, uanset hvilken genre det er.
  • Inspicér fagbøger før du læser dem. Brug 15 minutter på at få så meget ud af dem som muligt. Skim bogen igennem og find ud af hvad dens hovedbudskab er, hvordan forfatteren understøtter det, og hvor relevant det er for dig at forstå det mere i dybden. Læs kun bogen hvis den er din tid værd.
  • Færdiggør kun de bøger, der fortjener det. Will Rogers sagde: hvis du finder ud af, at du er i et hul, så stop med at grave. Det samme gælder bøger: hvis du finder ud af, at en bog er dårlig (eller bare irrelevant for dig), så stop med at læse den. Det er sværere end man skulle tro. Folkeskolen træner os til at bøger skal færdiggøres. Det skal de ikke nødvendigvis i voksenlivet. Det er bedre at droppe en irrelevant bog end at droppe læsning. Bøger findes for at tjene dig – ikke omvendt.
  • Læs flere bøger ad gangen. Forskellige bøger egner sig til forskellige situationer. Komplicerede bøger er eksempelvis svære at læse i situationer, hvor der er mange forstyrrelser. Inspirerende bøger kan gøre det svært at falde til ro, og egner sig derfor ikke altid til godnatlæsning. Hvis du har gang i flere bøger, er der flere situationer, der egner sig til at læse. Dette kan desuden forhindre at en enkelt kedelig bog sætter en stopper for din læsning.
  • Læs udvalgte kapitler. I nogle bøger vil enkelte kapitler være relevante for dig. Det er ikke nødvendigvis en god grund til at læse hele bogen.

PART III: DETEKTIV-METODEN: FIND DE SVAR DU LEDER EFTER 🕵️‍♂️

Detektiv-metoden virker sådan her:

  1. Du har et specifikt spørgsmål du vil have svar på.
  2. Du finder nogle bøger/artikler/rapporter, der kunne give svaret.
  3. Du inspicerer disse kilder i din søgen efter svar.
  4. Nogle af kilderne er irrelevante. Dem lægger du til side.
  5. Nogle af kilderne er lidt relevante. Ved at inspicere dem, finder du ud af hvilke der er mest relevante. Du fokuserer på de dele og dropper resten.
  6. Nogle af kilderne er meget relevante. Dem læser du i dybden og analyserer. (Senere i artiklen uddyber jeg hvad “analyserer” betyder i denne sammen hæng).

Du er med andre ord som en detektiv, der vil opklare et mysterie. Du læser ikke bare for at læse. Du læser for at finde svar på vigtige spørgsmål. Jo bedre end bog er til at besvare dine spørgsmål, jo mere tid fortjener den. Som Francis Bacon sagde: “Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få skal tygges og fordøjes”. Din tid er begrænset. Hvis du spilder tid på at færdiggøre dårlige/irrelevante bøger, er det på bekostning af bedre bøger.

Forestil dig at Sherlock Holmes er ved at forfølge et spor, og finder ud af, at det ikke er relevant alligevel. Han ville skynde sig videre til et mere relevant spor. Han ville ikke føle sig forpligtet til at “lede færdig”. Det ville være absurd. 

Det er lige så absurd at færdiggøre en dårlig bog, fordi du føler at du “skal”. Specifikke bøger betyder ikke noget. Pointen med at læse fagbøger er at finde svar på de spørgsmål, der er vigtige for dig*. Når du læser bliver du hele tiden klogere – også på hvad der er værd at læse. Hvis du ikke bruger den viden, snyder du dig selv.

*Der kan også være andre pointer. Det handler om at vide hvad du vil have ud af din læsning. Mere om det længere nede.

TO EKSEMPLER: SÅDAN BRUGTE JEG FOR NYLIGT DETEKTIV-METODEN 🔎

Eksempel 1: Gode søvnvaner.

Sidste år hørte jeg om bogen Why We Sleep af Matthew Walkers. Jeg er overbevist om at god søvn er utroligt vigtigt – og undervurderet af de fleste. Så det “mysterie” jeg gerne ville opklare var: hvordan får jeg gode søvnvaner, baseret på hvad forskerne ved?

Jeg inspicerede bogen, og fandt ud af, at den ikke handler om praktiske råd. I stedet handler den om videnskaben om søvn. Forfatteren refererer dog til en artikel fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, med nogle praktiske råd, som han beskrev som “superbe”. Da jeg læste det, gik det op for mig, at det var mere relevant for mig at læse artiklen om praktiske råd, som jeg nu havde læst at en af verdens førende søvneksperter havde sagt god for. 

Det tog mig et par timer at finde frem til den pågældende artikel, læse den, og lave en plan for hvordan rådene kunne implementeres. Hvis jeg havde brugt den normale metode, havde det taget mig betydeligt længere … og jeg ville ikke have fundet frem til, hvordan jeg skaber gode søvnvaner. (Du kan få de vigtigste råd om søvn her).

Eksempel 2: En stor stak bøger.

Som Ph.D.-studerende på University of Texas at Austin tager lektie-læsning det meste af min læsetid. Jeg støder på flere spændende bøger end nogensinde før, men har mindre tid til at læse dem. Jeg har løbende købt de vigtigste af bøgerne online, men har kun nået at læse en smule i dem. Derfor hobede der sig lidt af en stak op, som jeg ville læse i sommerferien:

Tip til at spare penge på bøger: Køb dem brugt online eller lån dem på biblioteket.

Tip til at spare penge på bøger: Køb dem brugt online eller lån dem på biblioteket.

I år havde jeg to ugers sommerferie, og jeg ville gerne nå at andet end at læse. Bøgerne på billedet herover er studierelevante bøger, og dem ville jeg gerne arbejde mig igennem på et par dage. Det ville have været umuligt med den normale læsemetode. Derfor brugte jeg detektiv-metoden.

Jeg inspicerede samtlige bøger og spurgte: Hvorfor er den vigtig? Hvad skal jeg have ud af den? Hvor meget tid vil jeg bruge på den lige nu? Baseret på det inddelte jeg bøgerne i fire grader af relevans:

  • Kategori 4: Relevant som opslagsværk eller ikke relevant. Et par af bøgerne var ikke nødvendige at gøre noget ved lige nu. 

Jeg brugte en eftermiddag på at gennemgå bøgerne, og derudover brugte jeg et par dage på at læse de vigtigste af dem. På et par dage fik jeg det vigtigste udbytte af en stak bøger, som det ville have taget mig flere måneder at læse med den normale metode. Fordi jeg lavede en grundig inspektion og tog noter, er jeg på nogle måder bedre stillet end hvis jeg havde læst samtlige bøger med den normale metode, men ikke havde taget noter.

OM AT INSPICERE OG ANALYSERE BØGER

Jeg har brugt disse begreber løbende i artiklen. Det er værd at beskrive nærmere hvad de betyder:

  • En inspektion er en hurtig gennemgang, hvor du identificerer bogens emne og hovedbudskab, og beslutter om den fortjener mere af din tid. Jeg klarer typisk sådan en gennemgang på et kvarter til en halv time, men det varierer fra et par minutter til et par timer. Læs bagside-coveret og indholdsfortegnelsen. Læs titlen og under-titlen og overvej hvad de betyder (de siger ofte ret meget!). Skim bogen igennem. Læs evt. Introduktionen og konklusionen (hvor forfattere ofte opsummerer deres værk). Udover at hjælpe dig med at vælge hvilke bøger, der er værd at læse, hjælper sådan en gennemgang med at forstå bogen og forholde dig kritisk, hvis du læser den.
  • En analyse af bogen handler om at skabe en dybere forståelse. Du kan analysere bogen ved at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvad er bogens vigtigste budskab? Hvad er de vigtigste argumenter, evidens og eksempler, der understøtter det budskab? Er det overbevisende? Hvilke implikationer har bogen? 
  • Tip: Vær konstant bevidst om bogens hovedbudskab og hvordan de enkelte kapitler, eksempler, og argumenter understøtter det. Det løfter din forståelse af bogen og din evne til at forholde dig kritisk til den. Det hjælper dig også med at prioritere hvor meget tid du bruger på enkelte kapitler. Et eksempel: En af de førnævnte bøger – Frenemies – udforsker hvordan sociale medier øger politisk polarisering i USA. Et af kapitlerne handler om, at mange bruger Facebook. Det understøtter hovedbudskabet på følgende måde: det er vigtigt at undersøge Facebooks demokratiske konsekvenser, fordi utroligt mange mennesker bruge platformen. Jeg var imidlertid allerede overbevist om, at mange bruger Facebook, og at det er vigtigt at forstå hvilke demokratiske konsekvenser det har. Derfor var det nok for mig at skimme det kapitel. Jeg fik stort set lige så meget ud af bogen, som hvis jeg havde læst alle kapitlerne i dybden. Hvis jeg havde læst hvert enkelt kapitel i dybden, havde det taget mange gange så lang tid … og så var jeg ikke kommet igennem stakken af bøger.
  • Tip: Find budskabets modsætning. Det lærte jeg tidligere på året fra min lærer Mary Bock. Forfattere har ofte et budskab som de forsøger at argumentere imod. Why We Sleep argumenterer imod idéen om, at man godt kan klare sig med fem timers søvn; Frenemies argumenterer imod idéen om, at sociale medier er harmløse. Når du kender bogens modsætning, er det somme tider som at se “matrixet” – det gør det nemt at forstå hvor forfatteren vil hen.

KONKLUSION: VÆR BEVIDST OM, HVORFOR DU LÆSER

Efter at have kritiseret den “normale” måde at læse på, er det tid til en indrømmelse: det er ikke nødvendigvis dårligt at læse fagbøger på gammeldags manér, fra start til slut. Den normale metode er mest afslappende og er derfor god til hyggelæsning. Detektiv-metoden er mest effektiv og er derfor god, når du vil maksimere dit udbytte, eksempelvis i forbindelse med arbejde, uddannelse, research, eller praktiske formål. 

Ofte giver det mening at kombinere de to metoder. Jeg bruger ofte detektiv-metoden til at gennemgå en masse bøger, hvorefter jeg vælger hvilke bøger, der skal læses fra start til slut. Nogle gang er det omvendt: Jeg begynder  at læse en bog normalt, men finder så ud af, at en detektiv-gennemgang er tilstrækkelig. Det vigtigste er at vide hvorfor du læser en given bog og at vælge en passende metode til at læse den. På den måde bliver din læsning både mere effektiv og en større fornøjelse.

KILDER OG VIDERE LÆSNING

How to Read a Book (se en opsummering af bogen her). Idéen om at inspicere og analysere bøger kommer herfra.

Tre grunde til at læse bøger (fra bloggen her).

De bedste bøger fra 2010’erne (fra bloggen her).

Boganbefalinger (fra bloggen her).

Artikel om at inspicere bøger før du læser dem.

Gode nyheder: Verden bliver bedre

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

De seneste mange artikler på denne blog har vist, at verden bliver bedre og bedre på adskillige måder. Det betyder selvfølgeligt ikke, at alt går godt. Det er COVID-19 krisen et godt (men trist) eksempel på. (Se mere om hvad COVID-19 krisen betyder for tesen om hvorvidt verden bliver bedre i artiklen her.)

I en tidligere artikel viste jeg denne graf, der sammenligner folks opfattelse af verden, med hvordan det faktisk går:

I virkeligheden er vejen til forbedring mere kringlet:

Et par tanker:

  • Fremgangen er ikke lineær. Nogle gange går det op; andre gange går det ned. På langt sigt bliver verden bedre, men til tider går det den gale vej.
  • Meget er blevet bedre, men det er stadig ikke godt nok. Den fremgang, som bogen har dokumenteret, er fantastisk — og overraskende for mange. Færre dør af vold, sygdom og sult. Færre lever i undertrykkelse og ekstrem fattigdom. Men der er stadig alt for mange, der lider disse skæbner — og det er uacceptabelt. Den optimisme som jeg argumenterer for, skal ikke opfattes som en hvilepude, men derimod som et bevis på, at tingene kan blive bedre.
  • Ikke alt er bedre end førhen:

De røde pile illustrerer negative udviklinger. De er undtagelsen, der bekræfter reglen. De er ofte et biprodukt af de grønne pile. Man kan ikke lave en omelet uden at ødelægge et par æg — og når et problem løses, opstår der ofte et nyt.

Global opvarmning er en konsekvens af den økonomiske vækst, der siden den industrielle revolution har gjort livet bedre for milliarder af mennesker. Kunstig intelligens, der ifølge mange eksperter udgør en trussel for menneskeheden, er en konsekvens af en række teknologiske fremskridt, som har medført en masse forbedringer. Derudover står verden overfor andre eksistentielle trusler*, som skal tages alvorligt, inklusive atomkrig og bioterror.

*Eksistentielle trusler er én ting, som udgør et større problem i dag end tidligere i menneskets historie. Når tidligere civilisationer (fx Romerriget) gik under, levede samfund andre steder i verden videre. I dag lever vi i en global tidsalder, og (næsten) hele verden hænger sammen i et net af handel, konflikt og geopolitik. Derfor er der i dag ikke tale om mange små civilisationer, men snarere én stor civilisation, der strækker sig over hele kloden. Hvis den civilisation går under, som følge af global opvarmning, atomkrig eller noget tredje, er hele menneskeheden derfor truet[i]. Alle æggene ligger i den samme kurv.

Jeg går ikke i dybden med de problemer her. Det gør jeg måske i en kommende artikel — og litteraturlisten giver desuden en håndfuld forslag til videre læsning, der beskriver disse problemstillinger godt.[ii]

Det skal også nævnes, at jeg ikke har nået at udforske alle de grønne pile. Her følger en smagsprøve på nogle flere gode nyheder, som resurserne i litteraturlisten går mere i dybden med.

FLERE GODE NYHEDER

Verden bliver mere retfærdig. Langt færre børn udsættes for børnearbejde, sammenlignet med for bare 20 år siden:

Kilde: Vox[iii].

… og der er ligeledes mindre racisme, kønsdiskrimination og undertrykkelse af minoriteter end førhen. Det er blandt andet takket være opblomstringen af menneskerettigheder, samt udbredelsen af humanisme.

Verden bliver grønnere. Bogstaveligt talt. Det viser en ny undersøgelse fra NASA[iv], som udkom i februar. NASA har siden årtusindskiftet taget satellitbilleder af jordens overflade. De viser hvilke områder, der bliver henholdsvis mere grønne og mindre grønne. NASA opsummerer analysen med følgende billede:

Kilde: NASA[v].

Den fremgang der er sket siden år 2000, svarer til et areal på størrelse med verdens største regnskov Amazonas[vi]. Det er især gået frem i Kina og Indien, hvilket bliver tydeligt, hvis vi zoomer ind på Sydøstasien:

Kilde: NASA[vii].

 Verden står overfor en række alvorlige udfordringer på klimafronten — men selv på det område, er det ikke alt, der bliver værre.

Der er færre atomvåben i verden. Antallet er faldet betydeligt siden Berlin-murens fald i 1989:

Kilde: Our World In Data[viii].

… hvilket selvfølgeligt ikke er en garanti for, at det ikke går galt. Men det er et stort skridt i den rigtige retning.

Flere lærer at læse. For 200 år siden kunne 12 ud af 100 mennesker læse. I dag kan langt de fleste læse:

Kilde: Our World In Data[ix].

… og flere piger får en uddannelse. De færreste ved hvor stor fremgang, der er sket på det punkt. På verdensplan har 30-årige mænd gennemsnitligt gået i skole i 10 år. Hvor mange år tror du kvinder på samme alder gennemsnitligt har gået i skole?

Her ser du svarene fra hhv. min egen og Gapminder’s[x] undersøgelse:

… langt de fleste piger får i dag en uddannelse — et privilegie, der i århundreder har været forbeholdt drenge.

Vi bliver lykkeligere. Her går det både op og ned, og det kommer an på, hvordan man måler det. Flere målinger tyder på, at vi — modsat hvad mange måske tror — er gladere, mere tilfredse med vores liv og mindre ensomme end førhen[xi]. En af grundene er den voksende rigdom i verden, og den øgede levestandard, der følger med. Man siger, at lykke ikke kan købes for penge, men det som undersøgelser viser er, at når et land bliver rigere, bliver befolkningen som regel lykkeligere[xii]. Som entreprenøren Naval Ravikant siger: Penge kan ikke løse dine problemer, men det kan løse dine pengeproblemer.[xiii]

Verden bliver bedre — imponerende hurtigt. Hvis du har brugt tre timer på at læse bogen her, vil vaccinationer (gennemsnitligt) have reddet mere end 600 menneskeliv, siden du startede med at læse. 12.000 mennesker vil have undsluppet ekstrem fattigdom — og mere end 30.000 vil have fået adgang til rent drikkevand.[xiv] 

SÅ HVAD VILLE DU VÆLGE?

I et tidligere kapitel nævnte jeg Uvidenhedens Slør. Hvornår ville du vælge at blive født, hvis du hverken vidste hvilket land eller familie, du blev født i?

Hvis dit mål er at leve et langt, sundt, fredeligt og lykkeligt liv, vil du være bedst tjent med at vælge nu. Vi lever i en bemærkelsesværdig tidsalder. Flere dør af alderdom end af smitsomme sygdomme. Flere dør i ulykker end på grund af vold. Sådan har det ikke altid været.[xv]

Nutidens problemer er ganske enkelt bedre at have end fortidens problemer. Ulykker er bedre end krig. Overvægt er bedre end hungersnød. Et uperfekt demokrati er bedre end et diktatur.

Jeg vil lade Præsident Obama få det sidste ord. Her er hans svar på Uvidenhedens Slør:

*På engelsk: If you had to choose a moment in history to be born, and you did not know ahead of time who you would be—you didn’t know whether you were going to be born into a wealthy family or a poor family, what country you’d be born in, whether you were going to be a man or a woman—if you had to choose blindly what moment you’d want to be born, you’d choose now.

*På engelsk: If you had to choose a moment in history to be born, and you did not know ahead of time who you would be—you didn’t know whether you were going to be born into a wealthy family or a poor family, what country you’d be born in, whether you were going to be a man or a woman—if you had to choose blindly what moment you’d want to be born, you’d choose now.

HVOR EFTERLADER DET OS?

Hvis du har læst den foregående artikelserie på bloggen her (eller bogen Gode nyheder), sidder du formentlig tilbage med en følelse af taknemmelighed over nutiden og håb for fremtiden. Men måske sidder du også, ligesom jeg, tilbage med nogle spørgsmål:

Hvorfor har så mange mennesker et ukorrekt, og uproportionalt negativt, verdensbillede? Hvordan opstår pessimismen, og hvad gør den ved vores samfund og velbefindende? Og hvordan kan der rettes op på det, så vi i højere grad ser verden, som den er?

De spørgsmål har jeg tænkt mig at udforske. Hvis du har lyst til at høre, hvad jeg finder ud af, kan du tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev (som udkommer max fire gange om året) på christianstaal.com/nyhedsbrev.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig.


Kilder

[i] Se The Infinite Resource (kapitel 6) for en dybere diskussion af denne problemstilling.

[ii] Jeg vil især anbefale bøgerne The Infinite Resource og Enligthenment Now, samt hjemmesiden Our World In Data. Jeg vil også anbefale Homo Deus og 21 Lessons for the 21st Century.

[iii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[iv] NASA.

[v] https://www.nasa.gov/feature/ames/human-activity-in-china-and-india-dominates-the-greening-of-earth-nasa-study-shows/

[vi] NASA.

[vii] https://www.nasa.gov/feature/ames/human-activity-in-china-and-india-dominates-the-greening-of-earth-nasa-study-shows/

[viii] https://ourworldindata.org/nuclear-weapons

[ix] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

[x] https://www.gapminder.org/ignorance/gms/

[xi] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 18.

[xii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 18.

[xiii] Jeg kan varmt anbefale at lytte til Naval Ravikant på diverse podcasts. Et godt sted at starte er denne episode: https://podcasts.apple.com/us/podcast/how-to-get-rich-every-episode/id1454097755?i=1000440401437 (hvor citatet om pengeproblemer kommer fra) eller episoden med ham fra The Tim Ferriss Show: https://tim.blog/2015/08/18/the-evolutionary-angel-naval-ravikant/

[xiv] VACCINATIONER: Det er konservativt sat; WHO estimerer, at vaccinationer redder over 2 millioner liv pr. år; FATTIGDOM: Max Roser; udregningen er baseret på den gennemsnitlige udvikling fra 1990 – 2015; DRIKKEVAND: Progress af Johan Norberg, kapitel 2; udregningen er baseret på den gennemsnitlige udvikling fra 1990 – 2015). Det er selvfølgeligt ikke sikkert, at udviklingen fortsætter. Det er svært at spå om fremtiden, men hvis udviklingen ændrer sig, er der en god chance for, at den ændrer sig til det bedre.

[xv] Kilde: 21 Lessons for the 21st Century af Yuval Noah Harari (kapitel 1)

Gode nyheder: 137.000 undslipper ekstrem fattigdom

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Forestil dig, at du tænder for fjernsynet, og ser dette:

Den nyhed står i skarp kontrast til de fleste menneskers opfattelse. Mange tror, at økonomisk vækst kun kommer de rige til gode, og at fattigdom er et tiltagende problem.

Undersøgelser viser, at de færreste ved, at andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er faldende:

Kommentarer:

  • Tallene for Danmark bygger på den tidligere omtalte undersøgelse, som jeg selv lavede, da jeg fik min té galt i halsen, på grund af chokket over folks pessimisme i andre undersøgelser.
  • Tallene til venstre for Danmark (Kina, Indien, osv.) bygger på en rapport fra Glocalities[i].
  • Tallene til højre for Danmark (Sverige, Norge, osv.) bygger på en undersøgelse fra Gapminder[ii].
  • Min blogs læsere er kloge 🤓💪. I bliver her kun slået af kineserne, som også har en massiv hjemmebanefordel: Hundrede millioner kinesere er undsluppet ekstrem fattigdom de seneste fire årtier[iii].

De fleste ved altså ikke, at færre mennesker lever under fattigdomsgrænsen end førhen. Jeg vidste det heller ikke før jeg læste det for et år siden. Da jeg hørte nyheden om, at 137.000 mennesker undslipper ekstrem fattigdom på en enkelt dag, var det den bedste nyhed jeg nogensinde havde hørt.

Men så blev det endnu bedre: 

Det er ikke noget, der er sket på én bestemt dag. Det er gennemsnitligt sket hver dag fra 1990 – 2015. I løbet af den periode blev antallet af folk, der lever i ekstrem fattigdom, gennemsnitligt reduceret med 137.000 om dagen.[iv]

Og det er sket på trods af, at det allerede i 90’erne så bedre ud, end nogensinde før i menneskets historie. Grafen herunder viser hvor stor en andel af verdens befolkning, der levede i ekstrem fattigdom fra 1820 – 2015:

Kilde: Our World In Data[v].

De seneste mange artikler på siden her har gennemgået de vigtigste grunde til, at verden er blevet et bedre sted. Nutidens mennesker har det bedre end vores forfædre. Vi lever længere. Vi har mere rigdom og flere muligheder. Vi har lavere risici for at komme ud for vold, sygdom, ulykker og hungersnød – og når tragedien rammer, er der mere hjælp at hente end nogensinde før.

I næste indlæg, får du en kort opsamling på hovedbudskaberne, og et par idéer til hvordan du kan forholde dig til det.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Se rapporten fra Glocalities her.

[ii] Se introduktionen til Factfulness af Hans Rosling.

[iii] https://humanprogress.org/article.php?p=508

[iv] https://www.gatesnotes.com/Development/Max-Roser-three-facts-everyone-should-know

[v] https://ourworldindata.org/extreme-poverty

Gode nyheder: Mindre økonomisk ulighed

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Du har sikkert hørt, at verdens rigeste mennesker ejer en absurd stor andel af verdens rigdom[i]:

Tre kommentarer:

  • Tallene varierer fra den ene kilde til den anden, men der er ikke tvivl om, at den rigeste procent ejer uproportionalt meget[ii] – og statistikken herover er ikke helt gal.[iii]
  • Du er en del af verdens rigeste procent, hvis du tjener over 19.000 kroner om måneden (målt på indkomst).[iv]
  • De fleste mennesker overvurderer, hvor meget den rigeste procent ejer. Det viser undersøgelser – se eksempelvis grafen herunder, der sammenligner folks (gennemsnitlige) gæt med realiteten i en række forskellige lande:
Kilde: Perils of Perception (kapitel 3) af Bobby Duffy. Note: I langt de fleste lande tror folk, at landets rigeste procent ejer langt mere landets samlede rigdom, end hvad der faktisk er tilfældet.

Kilde: Perils of Perception (kapitel 3) af Bobby Duffy. Note: I langt de fleste lande tror folk, at landets rigeste procent ejer langt mere landets samlede rigdom, end hvad der faktisk er tilfældet.

Når medierne skriver om økonomisk ulighed, lyder det ofte ret dystopisk. Men hvordan ser det reelt ud, hvis man ser på tallene? Vokser kløften mellem rig og fattig, år efter år — eller bliver den mindre?

Svaret er kompliceret. Det er der to grunde til. Den første er, at selv de hardcore tal-nørder er ret uenige, blandt andet fordi økonomisk ulighed kan regnes ud på flere måder. Nogle eksperter mener at uligheden falder; andre at den stiger. I litteraturlisten er der nogle forslag til videre læsning, til dig der vil i dybden med de forskellige perspektiver[v].

Den anden ting, der gør spørgsmålet om ulighed kompliceret er, at svaret varierer afhængigt af, om vi taler om ulighed på verdensplan eller ulighed i Danmark. Lad os undersøge de to ting én ad gangen. Vi starter herhjemme.  

DEN DÅRLIGE NYHED: ULIGHEDEN STIGER I DANMARK

Den mest anerkendte metode til at måle økonomisk ulighed er den såkaldte Gini-koefficient, som er et tal mellem nul og et. Nul betyder at alle har det samme; et betyder at én person ejer det hele. Jo lavere Gini, des mindre ulighed.

Siden 1990 er uligheden i Danmark (målt med Gini-koefficienten) steget med cirka syv procentpoint:

Kilde: Det Økonomiske Råd[vi] (side 204)

… men før vi går i panik, skal vi lige have tingene i perspektiv:

  • Danmark er fortsat et af de mest lige samfund i verden. Ifølge Det Økonomiske Råd er det kun Island og Norge, der har mindre ulighed end Danmark[vii].
  • Selvom uligheden er steget siden 1990’erne, ser det ikke så skidt ud i dag, hvis ser på det i et historisk perspektiv.

Hvis man ser på hvor meget af et lands indkomst, der går til den rigeste procent, ser udviklingen sådan ud:

Kilde: Our World In Data[viii].

Et par tanker:

  • Den rigeste procent tjener en mindre andel end i 1920’erne. Det gælder alle landene på grafen, med undtagelse af USA.
  • I flere lande er uligheden vokset siden 1980’erne. Det gælder blandt andet Danmark, men …
  • … Danmark er stadig et af de lande med mest økonomisk lighed, hvilket harmonerer med førnævnte data fra Det Økonomiske Råd. 

DEN GODE NYHED:  ULIGHEDEN I VERDEN FALDER

Før den industrielle revolution, var uligheden i verden ret lav. Grunden var, at stort set alle levede under fattigdomsgrænsen:

Kilde: Our World In Data[ix]. Note: Y-aksen viser, hvor mange mennesker, der har en given indkomst. Farverne viser, hvordan udviklingen fordeler sig på de forskellige kontinenter. Hvis du ignorerer farverne, kan du se udviklingen for menneskeheden som helhed. Grafen tager højde for inflation, og den røde linje illustrerer FN's officielle fattigdomsgrænse.

Kilde: Our World In Data[ix]. Note: Y-aksen viser, hvor mange mennesker, der har en given indkomst. Farverne viser, hvordan udviklingen fordeler sig på de forskellige kontinenter. Hvis du ignorerer farverne, kan du se udviklingen for menneskeheden som helhed. Grafen tager højde for inflation, og den røde linje illustrerer FN’s officielle fattigdomsgrænse.

Teknologiske fremskridt førte til økonomisk vækst, og den vestlige verden blev rigere. Det skabte en kløft mellem de rige og de fattige:

Kilde: Our World In Data[x]. Note: Farvekoderne er ligesom for grafen øverst på siden.

Siden 1970’erne er der sket noget ret fantastisk. Hundrede millioner af mennesker, ikke mindst i Asien, er kommet ud af ekstrem fattigdom:

Kilde: Our World In Data[xi]. (Gul = Europa; Rød = Asien/Pacific; Blå = Afrika; Grøn = Nord- og Sydamerika).

Kløften mellem rig og fattig er forsvundet, og de fleste mennesker er i dag hverken ekstremt rige eller ekstremt fattige. Størstedelen befinder sig et sted i midten.

Det kommer ligeledes til udtryk, hvis man ser på Gini-koefficienten for uligheden mellem verdens nationer:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 9).

Uligheden steg fra begyndelsen af 1800-tallet til 1960’erne, men de seneste halvtreds år er forskellen mellem rige og fattige lande blevet mindre. De rige bliver rigere, men de fattige bliver også rigere … og det er især de dårligst stillede lande, der har haft fart på de seneste 30 år. Det bringer os videre til rigdommens modsætning: Ekstrem fattigdom.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Tegning af Matt Wuerker: http://www.cartoonistgroup.com/subject/The-One+percent-Comics-and-Cartoons-by-Matt+Wuerker%27s+Editorial+Cartoons.php

[ii] The Guardian + CNBC.

[iii] Kilde: Perils of Perception af Bobby Duffy

[iv] Omregnet udfra en årlig indkomst på $32.400, jf. siden her.

[v] For mere information om ulighed, vil jeg først og fremmest foreslå kapitel 9 i Enlightenment Now af Steven Pinker. Se også siden her, artiklen her og siden her.

[vi] https://dors.dk/files/media/rapporter/2016/E16/kap_v/e16_kap_v.pdf

[vii] Se Rapporten her + artiklen her.

[viii] https://ourworldindata.org/uploads/2018/07/Top-Incomes.png

[ix] https://ourworldindata.org/global-economic-inequality

[x] https://ourworldindata.org/global-economic-inequality

[xi] https://ourworldindata.org/global-economic-inequality

 

Gode nyheder: Verden bliver rigere

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Når jeg hører ordet rigdom, kommer jeg til at tænke på Joakim von And, der svømmer rundt i sin pengetank. Men rigdom er så meget mere end det.

Rigdom er tid, for det er i sidste ende hvad livet består af. Rigdom er at have råd til mad, vand, og lægehjælp. Det er at kunne give sine børn en uddannelse. At kunne bruge sin tid på at læse en bog i stedet for at arbejde til man falder om. Rigdom er at kunne rejse ud i verden. Og at kunne tænde for lyset, når solen går ned.

De næste par afsnit viser hvordan verden de seneste århundreder er blevet rigere — både økonomisk og menneskeligt. Nutidens middelklasse lever som fortidens konger.

PENGE: VI HAR ALDRIG VÆRET RIGERE

Lad os starte med den klassiske form for rigdom: Kroner og ører. Ud fra et rent økonomisk perspektiv er verden langt rigere i dag end førhen. Grafen herunder viser verdens samlede bruttonationalprodukt fra år 1 til år 2015:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 8). Grafen tager højde for inflation.

Et par tanker:

  • Nutidens mennesker er mega-rige, sammenlignet med vores forfædre.
  • Det har stået ret stille det meste af menneskets historie.Frem til den industrielle revolution skete der ikke så meget…
  • … men siden den industrielle revolution er det gået stærkt.
  • Den industrielle revolution kom i kølvandet på to andre vigtige begivenheder: opfindelsen af bogtrykkerkunsten og oplysningstiden. Herunder kan du se de tre begivenheder i sammenhæng:

Kilde: Baseret på Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 8). Grafen tager højde for inflation.

Den industrielle revolution opstod i Europa og USA, og siden dengang har størstedelen af verdens økonomiske rigdom været koncentreret der.

De seneste årtier er andre regioner begyndt at følge med:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 8).

Jeg vil ikke gå i dybden med den økonomiske vækst, da jeg synes det er ret indlysende, at verden er langt rigere end førhen. I stedet vil jeg fokusere på, hvordan den økonomiske fremgang har beriget nutidens mennesker.

TID: GODE NYHEDER OM LIVETS GRUNDPILLE

Vi har allerede set, at nutidens mennesker bliver ældre end vores forfædre — uanset hvor mange generationer vi går tilbage. Det siger dog, i sig selv, ikke så meget om kvaliteten af de ekstra år.

Vores økonomiske rigdom og mange leveår går til spilde, hvis vi ikke formår at bruge vores tid og penge på noget meningsfuldt. Hvis vi blot bruger mere tid på stress og jag, hvad er så pointen?

Mange tror, at nutidens mennesker arbejder mere end man gjorde i de “gode gamle dage”, men det er (heldigvis) en myte. Her ser du hvordan den gennemsnitlige arbejdsuge har udviklet sig i Danmark, og fire andre lande, siden 1800-tallet:

Kilde: Our World In Data[i].

Det føles måske, som om vi har travlt, men vi arbejder gennemsnitligt langt mindre end for et par århundreder siden[ii]. Det er i høj grad takket være teknologi og øget produktivitet[iii].

En anden stor tidssluger, udover arbejde, er husholdning. Når forskere spørger folk, hvad de bedst kan lide at bruge deres tid på, ligger husholdningspligter ofte nederst på listen[iv]. Derfor er det godt, at den slags opgaver i dag optager langt mindre af vores tid end for hundrede år siden:

Kilde: Our World In Data[v].

En stor del af fremgangen skyldes innovationer, som har gjort livet nemmere:

Kilde: Our World In Data[vi].

Grafen stopper i 1989, men fremgangen fortsætter. Et aktuelt eksempel er automatiske plæneklippere.

Jeg vil anbefale Hans Roslings’s TED Talk (10 min), hvor han fortæller om hvordan vaskemaskiner har gjort verden til et bedre sted[vii]:

Den opmærksomme læser vil måske tænke:

Det gælder rigtigt nok for mange jæger-samler samfund. Men det er ikke nødvendigvis grund til misundelse. Det skyldtes nemlig, ifølge nogle historikere, at deres begrænsede kalorieindtag ikke tillod dem at være mere aktive end det.[viii] 

GOD NYHED: FLERE HAR ADGANG TIL LYS OG ELEKTRICITET

Lys er i dag allemandseje i det meste af verden, men sådan har det ikke altid været. Engang var det en luksus, som var forbeholdt de rigeste[ix]. I oldtidsbyen Babylon svarede prisen på én times lys, til 50 timers arbejde. Siden da er prisen gradvist faldet – og den styrtdykkede i 1800-tallet, da glødepæren blev opfundet:

Prisen på en million timers lys. Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 17).

Tilgængeligheden af lys, hænger i høj grad sammen med udbredelsen af elektricitet. Det meste af verden har i dag adgang til elektricitet:

Kilde: Our World In Data[x].

Tilstedeværelsen af elektricitet kan ses gennem satellit- billeder, der bliver taget i mørke. Her er et, der viser Nord- og Sydkorea:

Kilde: Our World In Data.

Satellitbilleder taget på forskellige tidspunkter, kan bruges til at belyse spørgsmålet om udbredelsen af elektricitet. Nedenstående billeder viser, at lys og elektricitet blev mere udbredt i Indien og dets nabolande fra 1994 – 2010:

Kilde: Our World In Data[xi].

Elektricitet øger folks livskvalitet på mange måder. De “magiske” husholdningsapparater fra forrige afsnit havde ikke været mulig uden el. Det samme gælder min forudsætning for at skrive dette kapitel — og din mulighed for at læse det.

REJSER: VEJEN TIL ET RIGERE LIV

At rejse er, som H.C. Andersen sagde, at leve. De fleste vil nok være enige i, at muligheden for at rejse beriger deres liv. Jeg kunne personligt ikke være mere enig. Mange af mit livs mest dyrebare, udfordrende og oplysende øjeblikke har været på forskellige rejser.

Det har ikke blot givet mig oplevelser for livet, men også ændret mit verdensbillede. Oplevelser som at gå Caminoen og at besøge Jerusalem har beriget mit liv med nyfunden begejstring og taknemmelighed for verden … også selvom ingen af delene førte til en religiøs åbenbaring.

Kilde: Anders Morgenthaler[xii]

Jeg tror, det er sundt at rejse. I kapitlet om vold, beskrev jeg menneskets empati-cirkel, som de seneste århundreder har vokset sig større. Jeg tror muligheden for at besøge andre lande, har bidraget til den udvikling. Derfor synes jeg, det er godt, at flere og flere mennesker får mulighed for at rejse ud i verden.

Siden 1970’erne er det eksempelvis blevet billigere at flyve:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 17).

… samtidigt med, at det, som vi så i kapitlet om ulykker, også er blevet mere sikkert. Det har resulteret i, at folk flyver omtrent dobbelt* så meget i dag, som i halvfemserne:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 17).

*Stigningen i antal flyrejser har dog den bagside, at det, ligesom biler, køleskabe og vaskemaskiner, skaber forurening.

FLERE GODE NYHEDER

Der er mere rigdom i verden i dag end på noget andet tidspunkt i verdenshistorien. Nutidens mennesker nyder godt af det på utallige måder. Jeg har nu beskrevet tre af dem: tid, elektricitet og rejser. Her er en lyn-gennemgang af en håndfuld til:

  • Mad. Hvis du elsker pizza/sushi/crêpe/whatever-din-livret-er, skal du være glad for at du ikke levede for nogle århundreder siden. Vi har allerede været inde på, at langt færre mennesker sulter end førhen. Men hvis vi ser nærmere på hvadvi spiser, er mulighederne også bedre end nogensinde før. Nutidens middelklasse har adgang til alverdens cuisiner, der hver især beriger vores smagsoplevelser med forskellige nuancer.
  • Computerkraft. Moore’s Lov siger, at antallet af transistorer på en mikrochip fordobles omtrent hvert andet år. Det betyder, at computere hvert år bliver bedre — og den udvikling er eksponentiel. For nutidens danskere betyder det, at de fleste af os i dag går rundt med langt mere computerkraft i lommen end NASA havde adgang til, da de sendte de første mennesker til månen.[xiii]
  • Viden. Hvis du læser denne sætning, betyder det, at du har adgang til internettet. Dermed har du adgang til mere viden end fortidens konger … og det sidste århundredes statsledere.
  • En platform. Førhen dikterede få organisationer, hvilket budskab, der skulle deles med masserne. I dag kan enhver med internetadgang dele sit budskab.
  • Film. Der udkommer flere nye film hvert år end nogensinde før. (Det hænger bl.a. sammen med, at internettet har skabt plads til en masse nicher – læs mere om det i den klassiske artikel The Long Tail)
  • Musik. Det samme gælder musik.
  • Sjove kattevideoer på YouTube. Eller hvad du nu ellers er til, hvad end det er ballet, billedkunst, TED Talks, eller stand-up comedy. Uanset hvilken underholdning du foretrækker, er der mere at vælge imellem i dag end førhen — og det er mere tilgængeligt for flere mennesker*.
  • Guitarer. Der er flere guitarer i verden (pr. indbygger) end førhen. Det viser en af mine yndlingsgrafer fra Factfulness:

*Flere valgmuligheder er dog ikke altid bedre: De kan skabe forvirring, frustration, fortrydelse, og handlingslammelse. Hvis du vil i dybden med den problematik, kan jeg anbefale bogen ‘The Paradox of Choice’ af Barry Schwartz. Start evt. med hans TED Talk (samme titel).[xiv]

Verden er rigere i dag end nogensinde før. Nutidens middelklasse har adgang til mad, viden, medicin, muligheder og underholdning, der ville gøre fortidens konger både målløse og misundelige.

Men kommer den rigdom, som man ofte hører, kun de rige til gode? De næste sektioner zoomer ind på to faktorer, der kan hjælpe os med at finde svar på det spørgsmål: Økonomisk ulighed og ekstrem fattigdom.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] https://ourworldindata.org/working-hours

[ii] Dermed ikke sagt, at stress ikke er et alvorligt (og voksende) problem.

[iii] https://ourworldindata.org/working-hours

[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 17.

[v] https://ourworldindata.org/working-hours

[vi] https://ourworldindata.org/working-hours

[vii] https://www.youtube.com/watch?v=BZoKfap4g4w

[viii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[ix] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 17.

[x] https://ourworldindata.org/light

[xi] https://ourworldindata.org/uploads/2013/12/Satellite-images-of-India-by-night-%E2%80%93-Sala-I-Martin-paper.png

[xii] https://www.instagram.com/p/Byo8gN8hH9y/ (kan anbefale at følge Morgenthaler på Instagram  –han har mange gode tegninger).

[xiii] https://www.zmescience.com/research/technology/smartphone-power-compared-to-apollo-432/ + Quora.

[xiv] Paradox of Choice TED Talk: https://www.youtube.com/watch?v=VO6XEQIsCoM

 

Gode nyheder: Der sker færre ulykker

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Min hustru er, som mange andre, bange for at flyve. Derfor gør jeg, hvad jeg kan for at berolige hende, når vi flyver sammen:

Ja, jeg er også selv bange for at flyve, men det hjælper at se på statistikkerne. Og flyvning er en af de sikreste måder at rejse på.

Jeg bruger ofte følgende argument, til at illustrere, at det er mere sikkert at flyve end mange tror:

… og det er ikke noget jeg finder på. For et par år siden skete der en togulykke i USA, og Vox lavede en illustration af sikkerheden for forskellige transportmidler:

Kilde: Vox[i]. (Amtrak = tog).

Det er altså ret sikkert at flyve. Sådan har det ikke altid været. Grafen herunder viser udviklingen i flysikkerhed (for kommercielle flyvninger) gennem de seneste 90 år:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 4).

… og grafen herunder zoomer ind på de sidste 50 år:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

På trods af skandalen med Boeing 737 Max, samt andre flyulykker, der har fyldt meget i medierne de seneste år, er det mere sikkert at flyve end førhen.

Min måde at berolige min kære kone på, har desværre givet bagslag. Hun er ikke blevet kureret for sin flyskræk. Til gengæld er hun nu også bange for at køre i bil:

… og her er det lidt sværere at finde et godt argument for, hvorfor det ikke er farligt. Jeg har trods alt lige ævlet om, hvor farligt det er.

Alligevel er der godt nyt: Det er langt mere sikkert at køre i bil i dag, end det var førhen. Her kan du se udviklingen herhjemme i Danmark gennem de seneste 30 år:

Kilde: Our World In Data[ii].

Her er en graf fra USA, som går lidt længere tilbage. I det perspektiv fremstår nutidens trafiksikkerhed ganske imponerende:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

Airbags, alkoholregler, automatiske bremsesystemer, sikkerheds-seler, og lignende tiltag har medvirket til den positive udvikling. En lang rækker andre typer af ulykker, koster ligeledes færre menneskeliv. Det gælder eksempelvis for dødsfald fra fald, brand og drukning:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

Stigningen i dødsfald fra forgiftning skyldes hovedsageligt udbredelsen af euforiserende stoffer. Den udvikling er endda gået i den gale retning siden 2015, hvor ovenstående graf stopper – i hvert fald på nogle punkter. Eksempelvis kostede opioidkrisen i USA mange menneskeliv i 2016 og 2017[iii].

Lad os se, hvordan det står til med arbejdsulykker[iv]:

Arbejdssikkerheden er højere end nogensinde før, og farligt arbejde koster i dag færre menneskeliv end førhen. Det kommer bl.a. til udtryk i følgende graf, som dækker over USA:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

De sikkerhedsmæssige forbedringer er blandt andet sket på grund af lovgivning og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Det er i høj grad takket være en af de ting, som vi kort var inde på i kapitlet om vold: udbredelsen af humanisme. Vi værdsætter ganske enkelt menneskeliv mere end vi gjorde førhen, og derfor passer vi bedre på os selv og på hinanden.

Den påpasselighed, jeg taler om, kommer fint til udtryk i det klassiske New York City billede, Lunch atop a Skyscraper fra 1932. Der er ikke tale om Photoshop-snyd. Arbejderne sidder blot en enkelt forkert bevægelse fra den visse død. Nogle kilder hævder dog, at det ikke er et billede af en helt almindelig frokostpause, men at det blev arrangeret hvordan de skulle sidde. Men selv hvis det er tilfældet, ser det ret farligt ud.[v]

Et andet område, hvor sikkerheden er blevet forbedret, er naturkatastrofer. Siden årtusindskiftet er der sket adskillige forfærdelige naturkatastrofer, inklusive tsunamien i Sydøstasien, jordskælvet på Haiti, og katastrofale tørker, stormfloder og cykloner i andre lande.

Vejrforholdene er blevet mere ekstreme, og der sker flere naturkatastrofer end førhen[vi].

Derfor er det ikke så mærkeligt, at mange tror, at naturkatastrofer koster flere menneskeliv end før. Det kommer til udtryk, hvis man taler med folk eller tænder for fjernsynet. Desuden kan det ses i undersøgelser:

Et par kommentarer:

  • Gapminder-undersøgelsen spurgte om udviklingen i antallet af dødsfald gennem de seneste 100 år. Tallene er baseret på svar fra mere end 12.000 mennesker fra 14 lande[vii].
  • Min undersøgelse spurgte til udviklingen de sidste 50 år.
  • Deltagerne i min undersøgelse klarede sig helt klart bedst. Alligevel var det kun en tredjedel, der korrekt svarede, at der dør betydeligt færre som følge af naturkatastrofer.

Lad os se på den faktiske udvikling:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12). Grafen dækker over dødsfald fra tørke, storm, jordskælv, skovbrand, laviner, oversvømmelse, vulkansk aktivitet og ekstreme temperaturforhold.

Hvis man ser på dødsfald fra lynnedslag, er verden ligeledes blevet mere sikker:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

Verden er blevet et mere sikkert sted. Der dør ikke bare færre som følge af krig, mord, sult og sygdom. Selv noget, der virker så tilfældigt som ulykker, koster færre menneskeliv. Det er ikke underligt, at vi lever dobbelt så længe som vores forfædre.

Hvad bruger vi så vores ekstra leveår på? Vi har besejret mange af menneskehedens dødsårsager, men hvordan står det til med de ting, som gør livet værd at leve? De næste tre indlæg, udforsker hvordan verden er blevet rigere, og hvad det har betydet … både for verdens rigeste og for verdens fattigste mennesker.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] https://www.vox.com/2015/5/14/8606195/train-safety-driving-crashes

[ii] https://ourworldindata.org/grapher/road-traffic-deaths-sdgs?country=DNK

[iii] https://en.wikipedia.org/wiki/Opioid_epidemic

[iv] Cartoonstock.com

[v] https://www.dailymail.co.uk/news/article-2206050/The-picture-proves-iconic-photograph-workers-eating-lunch-Rockefeller-beam-publicity-stunt.html

[vi] Our World In Data.

[vii] Gapminder.

Gode nyheder: Verden bliver mindre voldelig

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Næstefter sult og sygdom har menneskehedens største fjende historisk set været os selv. Vi mennesker har gennem årtusinder udøvet vold mod hinanden på adskillige måder, inklusive krig, mord, terror, tortur, voldtægt og folkemord[i].

De seneste to årtier har ikke været en undtagelse. Siden årtusindskiftet, har adskillige voldsudbrud raseret og hærget: 9/11, ISIS, Breivik, Irak-krigen, masseskyderier, borgerkrigen i Syrien, terror i adskillige hovedstader, og folkemord i bl.a. Myanmar og Yemen.

Måske er det grunden* til, at mange tror, at verden er mere voldelig end førhen. Det mener Harvard-psykologen Steven Pinker[ii] — og min egen undersøgelse peger i samme retning:

*En anden mulig årsag til den opfattelse er mediernes negative fokus. Man hører ofte om de mord, voldtægter og terrorangreb der sker, men ikke om alle dem, der ikke sker[iii].

I virkeligheden forholder det sig lige modsat af, hvad mange tror. På trods af de forfærdelige ting, der stadig finder sted, lever vi lige nu i verdenshistoriens fredeligste tidsalder.

I The Better Angels of Our Nature* præsenterer Steven Pinker adskillige statistikker, der viser at verden de seneste årtusinder, århundreder og årtier gradvist er blevet mere fredsommelig. De næste sider opsummerer bogens hovedpointer, krydret med et par andre kilder.

*Herefter forkorter jeg titlen til “Better Angels”. I øvrigt: hvis du vil i dybden med hvordan og hvorfor verden er blevet mere fredelig, kan jeg ikke forestille mig, et bedre sted at sende dig hen. Den er en tand tungere og sværere at komme igennem end Factfulness, men den er al tiden værd.

FORTIDEN VAR … RET VOLDELIG

Hvis du tror, at forhistoriske mennesker levede i harmoni med hinanden, kan du godt tro om igen. Da mennesket levede som jægere og samlere, var der langt flere, der led en voldelig død, end der er i dag. Forskellen ser nogenlunde sådan ud:

Et par kommentarer:

  • Tallene for forhistoriske mennesker bygger blandt andet på undersøgelser af forhistoriske skeletter. Tallene er dog forbundet med en vis usikkerhed, og derfor er det vigtigt at se på forskellige undersøgelser. Det gør jeg på de kommende sider, og alt peger i samme retning: Verden har det meste af menneskets historie været langt mere voldelig end den er i dag.
  • Grafen for nutidens mennesker underdriver hvor fredelig verden er i dag. Det værktøj jeg har brugt til at lave grafen, kan ikke farvelægge halve mennesker … men det ville have være mere nøjagtigt kun at gøre lidt under én procent af en mand rød.

Jeg elsker statistikker, men de er ikke det eneste værktøj til at forstå verden. Før vi kaster os over Steven Pinkers blodige datasæt, skal vi derfor en kort tur forbi nogle andre metoder, som kan hjælpe os med at forstå vores fortid.

Her er en håndfuld kunstmalerier, som alle er fra 700 – 1500[iv]. Når man ser hvordan middelalderens kunstnere portrætterede verden, kan man godt tvivle på om den var lige så hyggelig som i eventyrene. Mange klager over at nutidens film er for voldelig, men de færreste film, er lige så modbydelige som malerierne her:

This slideshow requires JavaScript.

En anden metode er at se på de mest velbevarede moselig, som gennem tiderne er blevet fundet. Her præsenteres fem af de mest kendte lig fra Danmark, samt hvad vi ved om hvordan de døde:

  • Grauballemanden levede ca. 290 f.Kr. Han blev myrdet (sandsynligvis som en form for ofring)[v]
  • Tollundmanden levede ca. 300 år f.Kr. Han døde ved hængning.[vi]
  • Egtvedpigenlevede ca. 1.370 f.Kr. Dødsårsagen er ukendt, men hun blev kun 16-18 år.[vii]
  • Borremosemanden levede ca. 840 f.Kr. Han blev myrdet. [viii]
  • Ellingpigen levede ca. 200 f.Kr. Man regner med, at hun blev hængt som 25-årig.[ix]

I denne stikprøve led enten 80% eller 100% en voldelig død, alt efter hvad der skete med Egtvedpigen. (Ikke en god statistik for ”de gode gamle dage”).

Der er selvfølgeligt grænser for, hvor stærke konklusioner man drage ud fra en håndfuld eksempler. (Og der er ingen garanti for, at disse eksempler er repræsentative for datidens befolk-ning). Derfor er det godt, at der findes undersøgelser, som kan give os en mere nuanceret og præcis forståelse for udviklingen.

De næste par afsnit:

  • Præsenterer en håndfuld anerkendte statistikker, der viser at verden er blevet mindre voldelig.
  • Udforsker hvordan det er gået til.

Men først skal vi se lidt nærmere på hvorfor vold det hele taget opstår.

FEM GRUNDE TIL, AT FOLK BEGÅR VOLD

Voldens historie er lige så lang som menneskets. Formentligt længere. Studier viser, at chimpanser udøver mange former for vold mod hinanden[x].

Det er relevant, fordi chimpansens og menneskets stamtræ først delte sig fra hinanden for cirka seks millioner år siden*. Det at både chimpanser og mennesker er voldelige, tyder på at vores fælles forfædre også har været det. I så fald var vi voldelige før vi blev til mennesker. Det er dog ikke noget man ved med sikkerhed, og forskellige eksperter har forskellige meninger om det.[xi]

*En lidt syret tanke: Ved du hvem din tip-tip-tip oldemor er? Hvis du skriver ordet tip 550.000 gange, så ville vedkommende være … en abe. Hvis du skriver tip 2.5 millioner gange, vil svaret være … en fisk.[xii]

Men hvorfor begår mennesker vold? Ifølge Steven Pinker er der fem grunde:

Jeg har bevidst brugt mænd i de ovenstående eksempler, fordi mænd gennemsnitligt er langt mere voldelige end kvinder. En af grundene til, at verden er blevet mere fredelig, er udbredelsen af feminisme.[xiii]

Heldigvis er menneskets psyke udstyret med fire kræfter, der trækker os i en mere fredelig og tilgivende retning. Steven Pinker beskriver dem som engle”, og det er dem hans bog er opkaldt efter. Her er de:

Med den baggrund på plads er vi klar til at kaste os over spørgsmålet om, hvorfor verden pludseligt begyndte at blive mindre voldelig. For at gøre det, skal vi have fat i et tankeeksperiment.

FANGERNES DILEMMA

Forestil dig, at du har begået en forbrydelse, sammen med din ven. I har lovet hinanden at nægte jer skyldige, hvis I bliver fanget.

Politiet fanger jer, og for at presse jer til en tilståelse, afhører de jer hver for sig. De lover jer hver især, at hvis I tilstår forbrydelsen, og samarbejder med politiet, får I nedsat jeres straf.

Samlet set vil det klogeste dog være, at ingen indrømmer noget. Politiet har ikke gode beviser, og I vil i så fald slippe med et års fængsel hver. Hvis I derimod begge tilstår, bliver I begge idømt otte års fængsel.

Men hvad hvis du tilstår og samarbejder med politiet, mens din makker forbliver loyal og tier stille? Så vil du slippe for at komme i fængsel, mens din makker vil få den hårdest tænkelige straf på 10 år.

De forskellige udfald kan opsummeres således:

Her grunden til, at der er tale om et dilemma:

Det valg som gavner den enkelte, er ikke det samme valg som gavner gruppen.

Uanset hvad din makker gør, er det mest optimale (om end egoistiske) valg for dig personligt at samarbejde med politiet. Hvis du er loyal, får du 1 eller 10 år; hvis du samarbejder med politiet, får du 0 eller 8 år.

Problematikken findes mange steder i den virkelige verden. Når studerende laver gruppearbejde, har de hver især et incitament til at lade de andre klare det sure arbejde, men det er bedst for gruppen som helhed, hvis alle bidrager. Folk der deler et fælleskøkken, har hver især et incitament til at læne sig tilbage, og håbe på at de andre holder det rent … men det er bedst for kollektivet, hvis alle yder en indsats.

Samme problematik, gør klimakrisen svær at løse: Alle ville være bedre stillet, hvis vi alle udledte mindre CO2. Men det egoistiske valg er at bruge løs, fordi kun en meget lille del af éns indsats kommer én selv til gavn. (Økonomer kalder problematikken ”Tragedy of the Commons” – Fællesskabets tragedie, på dansk).

Men hvad har tankeeksperimentet med vold at gøre?

HULEMANDENS DILEMMA

Mød din tip-tip-tip-tip-tip-tip* oldefar:

*Teknisk set skulle der have stået ”tip” cirka 2000 gange, men det blev lige langt nok.

Han er leder af sin klan og har netop fundet ud af, at der er kommet en anden klan til området. Han forsøger at vælge, hvordan han skal håndtere det. Skal han forfølge en voldelig strategi? Skal han lave et bagholdsangreb, dræbe mændene i den nye klan, og stjæle deres kvinder og værdigenstande?

Eller skal han i stedet forfølge en fredelig strategi? Skal han lade den nye klan være i fred — eller måske endda give dem en velkomstgave, og håbe på at de vil være mulige handels- og samarbejdspartnere?

Hvad ville du råde ham til at gøre?

Overvej det et øjeblik, før du læser videre.

Du vil formentligt helst have ham til at finde en fredelig løsning. Hvis de to klaner lever side om side på fredelig vis, kan de måske have glæde af hinanden. Hvis de derimod bekriger hinanden, vil de begge tabe på det.

Problemet er, ligesom i fangernes dilemma, at du ikke ved hvad modparten gør. Hvis du forfølger en fredelig strategi, og ikke er klar til kamp, risikerer du det værst tænkelige udfald, hvis den anden klan overrasker dig med et angreb.

Hvis du derimod laver et overraskelsesangreb, vil du måske få det bedst tænkelige udfald for din egen klan — set med egoistiske og kyniske øjne.

De forskellige scenarier kan opsummeres i en tabel, der minder om den fra fangernes dilemma. I stedet for antal år i fængsel, bliver de forskellige udfald beskrevet med point. Det er måske lidt abstrakt, men point betyder egentligt bare hvad-der-er-værdifuldt-for-klanen, hvad end det måtte være mad, værktøj, fødedygtige mager, eller noget fjerde.

Her er dilemmaet:

  • Det er samlet set bedst for de to klaner, hvis begge forfølger en fredelig strategi.
  • … men de har hver især mest ud af at forfølge en voldelig strategi (uanset, hvad den anden klan gør).
  • … og derfor er der en vis sandsynlighed for, at klanerne ender med at gå i krig, hvilket de begge taber på.

Den teori fremlægger Steven Pinker i Better Angels. Teorien kan hjælpe os med at forstå, hvorfor verden gik hen og blev mindre voldelig. Der skete nemlig noget, som løser hulemandens dilemma.

STATER SKABER FRED (👑🕊)

I Det gamle testamente bliver Kong Salomon opsøgt af to kvinder med et spædbarn, som de begge hævder er deres. Den ene af kvinderne har mistet sit barn, og insisterer derfor på, at hun er er mor til den anden kvindes barn. Solomon skal afgøre hvem, der i virkeligheden er mor til barnet. Så han sender bud efter et sværd og siger:

“Del barnet i to — og giv kvinderne hver en halvdel.”

Den ene kvinde accepterer dommen; den anden bønfalder Solomon om at give barnet til den første kvinde, i stedet for at slå det ihjel.

Solomon konkluderer, at kvinden, der for enhver pris vil skåne barnet, må være dets rigtige mor.

To ting at lægge mærke til:

  • Gamle tekster er … ret voldelige. Ikke mindst Det gamle testamente. Kein dræber Abel. David dræber Goliath. Gud dræber Jobs børn (for at teste ham). To andre klassiske tekster fra samme tid, Odyséen og Illiaden, er ligeledes fyldt med vold. Achilleus dræber Hector. Paris dræber Achilleus. Odyséeus dræber sin kones bejlere. (De var måske selv uden om det, men det er ikke desto mindre ret voldeligt).
  • En statsmagt skaber fred. Hvis ikke Kong Solomon havde været der til at løse kvindernes uenighed hvordan tror du så det var endt? Mit bedste gæt: voldeligt.

Ingen har lyst til at modsætte sig kongens ordre, fordi det formentligt vil medføre en straf. Det sammen vil ske, hvis man voldtager eller bekriger andre borgere i kongeriget. Det er ikke i kongens interesse, at hans folk slår hinanden ihjel, fordi det svækker rigets styrke og derved hans magt. Derfor agerer kongen som ordensmagt, og straffer dem, der udøver ulovlig vold.

Ved at indføre en straf (markeret med rød) for voldelig adfærd, løser kongen hulemandens dilemma:

Note: De femten strafpoint repræsenterer den straf eller bøde, som statsmagten pålægger voldsudøveren. Hvis begge parter er voldelige, er det mere omkostningsfuldt for staten, og derfor er straffen højere (-150 point). Det er ikke så vigtigt, hvad de specifikke tal er. Det vigtigste er, at straffen gør, at det ikke længere kan betale sig at udøve vold. Hvis du vil mere i dybden med detaljerne, kan jeg anbefale ”Better Angels”. 

Note: De femten strafpoint repræsenterer den straf eller bøde, som statsmagten pålægger voldsudøveren. Hvis begge parter er voldelige, er det mere omkostningsfuldt for staten, og derfor er straffen højere (-150 point). Det er ikke så vigtigt, hvad de specifikke tal er. Det vigtigste er, at straffen gør, at det ikke længere kan betale sig at udøve vold. Hvis du vil mere i dybden med detaljerne, kan jeg anbefale ”Better Angels”. 

Det siger teorien i hvert fald.

Videnskab fungerer bedst, når teorier sættes op mod relevant data. Lad os derfor se nærmere på nogle statistikker, der sammenligner vold i stater, med vold i ikke-stater*. På den måde kan vi se om teorien holder vand.

*Ikke-stater betyder ganske enkelt, at der ikke er en statsmagt til stede, hvad end det så måtte være en konge, diktator eller folkevalgt statsminister.

Grafen herunder sammenligner hvor mange mennesker i fire forskellige samfundstyper, der omkommer i krig. De tre øverste kategorier er alle eksempler på ikke-stater, mens den nederste kategori er stater:

Kilde: The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker (kapitel 2).

Som du kan se, er folk, der lever i stater langt mindre i fare for at miste livet i krig. Krig er dog blot en af mange voldelige måder at miste livet på. En anden er mord.

Også her ser vi, at stater er mere fredelige end ikke-stater:

Kilde: The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker (kapitel 2).

USA bliver ofte beskrevet som et voldeligt land, hvor der sker mange mord. Men ovenstående graf viser tydeligt, at nutidens USA ligger langt bedre stillet end samtlige ikke-stater på grafen. Er det mon bare fordi Steven Pinker har valgt at vise særligt voldelige ikke-stater? Det har hans kritikere undersøgt, men der er intet, som tyder på det.[xiv]

Da en af mine venner læste afsnittet her, spurgte han:

”Er der ikke undtagelser? Jeg tænker der er mange mord pr. indbygger i eksempelvis Mexico og Sydafrika.” Godt spørgsmål. Her er en graf med de relevante tal:

Kilde: ourworldindata.org/homicides

Et par tanker:

  • Jeg har inkluderet et par ekstra regioner, som mange nok vil tro er voldelige (Rusland, Cambodia og Mellemøsten). Rusland har en høj mordrate, men Cambodia og Mellemøsten ligger ganske lavt).
  • Jeg tog Danmark med for sjov. Vi ligger mega-lavt. 🇩🇰🥳
  • Mexico og Sydafrika har ganske rigtigt en høj mordrate*. Især hvis vi ser på, hvordan det var i Sydafrika for et par årtier siden.

*Landene er ikke nødvendigvis farlige at besøge. Jeg har været begge steder, og betragter dem som sikre rejsemål … så længe man følger myndighedernes anvisninger og udviser forsigtighed.

Det er svært er opnå præcision i den slags statistikker. Tallene varierer derfor fra den ene undersøgelse til den anden. Men de peger alle i samme retning: stater er langt fredeligere end ikke-stater.

Her er en graf, der ikke adskiller mord fra krig, og opsummerer hvor mange mennesker, der samlet set lider en voldelig død:

Kilde: Our World In Data[xv].

Hvad end der er tale om en konge, diktator eller præsident, har en statsmagt den positive virkning, at den kraftigt reducerer mange former for vold.

En statsmagt er altså som udgangspunkt en god ting … der dog har nogle ulemper, som jeg vender tilbage til om lidt.

HANDEL SKABER FRED (💸🕊)

Straf er ikke den eneste måde stater løser hulemandens dilemma på. Et andet væsentligt bidrag er, at en statsmagt kan gøre det mere attraktivt for folk at handle med hinanden.

Det sker på flere måder:

  • Når staten bygger veje, bliver det nemmere for folk at trans-portere deres varer. Det sænker handelsomkostningerne, og gør derfor handel mere lukrativt.
  • Når staten siger god for en valuta, skaber det tillid, og får mange til at acceptere valutaen. Det gør handel mere effektivt og gnidningsfrit.
  • Når der findes en lov, som kræver at kontrakter bliver håndhævet, er der færre risici forbundet med at handle med folk, som man ikke kender.

Jo nemmere det er at handle med hinanden, jo mindre grund er der til at udøve vold for at opnå en gevinst. Du kan måske score en fortjeneste ved at udplyndre mig … men du kan få en større fortjeneste ved at handle med mig:

En statsmagt skaber altså fred på to måder:

  • Vold bliver mindre attraktiv, fordi den bliver straffet.
  • Fred bliver mere attraktiv, fordi det bliver nemmere, mere sikkert, og mere profitabelt, for folk at handle med hinanden. (Sidespring: handel har desuden gjort verden bedre, fordi det har skabt rigdom og innovation – mere om det i et senere kapitel).

Udbredelsen af stater bragte derfor menneskeheden et stort skridt tættere på en fredeligere verden. Da mennesker begyndte at leve i byer, faldt andelen af voldelige dødsfald derfor til cirka en femtedel, sammenlignet med før. [xvi]

Statsmagter skaber fred, men selv efter udbredelsen af konge- og kejserriger er den positive udvikling fortsat. I Europa* er mordraten siden middelalderen styrtdykket til under en tiendedel:

Kilde: Our World In Data[xvii].

*Jeg tager udgangspunkt i Europa, fordi det er det eneste kontinent, hvor der findes nok data, til at beskrive udviklingen helt tilbage til middelalderen[xviii].

Selv hvis vi zoomer ind på de seneste årtier, har udviklingen været positiv, både i Danmark og i verden:

Kilde: Our World In Data[xix].

 De næste par afsnit undersøger, hvorfor verden siden middelalderen er fortsat med at blive mere fredelig. En af hovedårsagerne er noget, som man nok skal være påpasselig med at tage for givet: demokrati.

DEMOKRATI SKABER FRED (🇪🇺🕊)

Statsmagter skaber fred ved at løse hulemandens dilemma. Men historiebøgerne er dog fulde af konger og diktatorer, der har udøvet vold mod deres folk, blandet andet i form af tortur, slaveri, folkemord, henrettelser og menneskeofringer.

Hvis der ikke er en magtfuld stat, udøver folk vold mod hinanden. Hvis staten er for magtfuld, udøver den (i nogle tilfælde) vold mod folket.

Demokratiet skaber en gylden middelvej: Staten tvinger folket til at opfører sig ordenligt, og folket tvinger staten til at gøre det samme.

Det gør ikke demokratiet perfekt, hvilket Churchill mindede os om for et halvt århundred siden:

Jeg vil ikke give mig i kast med demokratiets problemer. I stedet vil jeg fokusere på, hvordan dets udbredelse har gjort verden mere fredelig. Hvis du vil i dybden med demokratiets udfordringer, kan jeg anbefale disse to bøger* af Oxford-historikeren Yuval Noah Harari:

*Hvis du bare er den mindste smule historieinteresseret, vil jeg også anbefale hans bog Sapiens, der beskriver menneskets udvikling og historie.

Demokratiet er kommet en lang vej siden det gamle Grækenland. Det meste af vejen er blevet tilbagelagt de sidste to århundreder. For 200 år siden levede 1% af verdens befolkning i demokrati; i dag er det steget til over 50%:

Kilde: Our World In Data[xx].

Et par tanker:

  • Stort set ingen levede i demokratier, for blot et par århundreder siden.
  • Kvinder har stemmeret i moderne demokratier.
  • Kun omkring 10% af verdens befolkning levede i et demokrati i starten af 1900-tallet.
  • Nu er det vi oppe på over 50% … og det gør nutiden til historiens suverænt mest demokratiske tidsalder.

Demokratiets udbredelse har skabt adskillige fordele:

  • Demokratiske ledere har det med at passe bedre på deres folk end konger og diktatorer. Det er svært at slippe afsted med folkemord, henrettelser og menneskeofringer, når man er afhængig af folkets opbakning.
  • Sultkatastrofer har gennem de seneste århundreder slået millioner af mennesker ihjel, men der har aldrig fundet en sultkatastrofe sted i et demokrati.[xxi]
  • Demokratier går sjældent i krig … ifølge nogle eksperter har der aldrigværet krig mellem to demokratier. (Det er der dog uenighed om. Hvis du vil læse argumenterne for og imod, vil jeg anbefale kapitel fem i Better Angels). 

Demokrati er altså en af årsagerne til, at verden er blevet mere fredelig. En anden grund er, at mennesker er blevet mere empatiske.

EMPATI SKABER FRED (❤️🕊)

*Sikke et ord (prøv at sige det fem gange i træk). Til dig der tilfældigvis ikke lige er über-nørd: det er at tillægge et dyr eller objekter menneskelige egenskaber.

Empati er en af menneskets fire psykologiske “engle”. Når man føler empati for andre, ønsker man ikke at se dem lide. Udbredelsen af empati har gjort verden mindre voldelig, fordi empatiske mennesker selv oplever en del af den smerte, som de tilfører andre.

På den måde løser empati (delvist) hulemandens dilemma. Hvis vi antager, at du mærker en anden persons følelser med samme styrke som ham selv (og omvendt), ser det sådan ud:

Når der sker noget godt for den anden, sker der automatisk noget godt for dig, fordi du deler hendes glæde. Ligeledes er det ubehageligt for dig, som empatisk menneske, at volde den anden person skade.

De røde tal i tabellen er naturligvis en overdrivelse. Man kommer nok næppe til at føle så meget empati, at andres glæde og sorg føles lige så intens som éns egen. Men selv hvis andres følelser kun påvirker os i begrænset omfang, vil det trække os i en fredeligere retning.

Mennesker har altid næret empati for sin nærmeste familie. Sådan har naturen indrettet os, fordi det får os til at tage os af vores børn, mens de er små og hjælpeløse. Det sikrer artens overlevelse.

I det meste af menneskets historie, har empati dog været begrænset til den nærmeste familie. Mennesker med andre religioner blev enten dæmoniseret eller set som ligegyldige. Tortur og henrettelser blev ikke kun brugt som straf, men endda som underholdning. Selv uskyldige dyr blev tortureret som underholdning[xxii].

Det er en underdrivelse at sige, der er sket lidt af et skift. Tortur som underholdning. Det er utænkeligt i dag (i hvert fald i det meste af verden).

Steven Pinker beskriver det som en cirkel af empati, der gennem de seneste århundreder gradvist har udvidet sig, fra at gælde vores nærmeste, til at gælde alle:

Kilde: baseret på The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker (kapitel 9).

Den udvikling har en række årsager:

  • Videnskab. I dag ved vi, at dyr er i stand til at lide. Det er nemt at ryste på hovedet ad middelalderfolk, som torturerede dyr for sjov. Men man så anderledes på verden dengang: Datidens mennesker var overbeviste om, at dyr ikke kunne lide, fordi det kun var mennesket, Gud gav en sjæl.[xxiii]
  • Handel. I middelalderen blev handel, som vi allerede har været inde på, mere og mere udbredt. Handelsfolk var nødt til at sætte sig i kundens sted, for bedre at kunne forstå deres behov og dermed sælge til dem[xxiv]. Hvis man ikke forstår, hvad kunden har brug for, er det ret svært at løse hans (eller hendes) problem:

  • Bøger. Når man hører folks historie, udvikler man (ofte) empati for dem. I middelalderen havde kun de færreste læsefærdigheder eller råd til at rejse. Folk havde derfor ikke særligt meget indsigt i, hvordan fremmede mennesker levede, hvilke udfordringer de havde, og hvad der var vigtigt for dem. Udbredelsen af bøger (og læsefærdigheder) åbnede folks øjne, og øgede deres evne til at sætte sig i andres sted. Beretninger om livet som slave, soldat, eller undertrykt kvinde skabte forståelse for disse skæbner — og fik folk til at udvikle empati for dem.[xxv]

Idéen om at bøger kan øge vores empati er veldokumenteret.[xxvi] Først og fremmest giver det mening i et historisk perspektiv: humanisme, ligestilling, menneskerettigheder, afskaffelse af dødsstraf, og slaveriets ophør, kom alle i kølvandet på udbredelsen af aviser og bøger.

Desuden har adskillige videnskabelige eksperimenter vist, at det at læse om andre mennesker, kan øge vores empati for dem. Og den empati skaber motivation for at hjælpe de personer, som vi læser om. Selv fiktion kan øge éns empati for andre mennesker.[xxvii]

FLERE TING DER SKABER FRED (🕊)

Nu kender du de væsentligste tendenser, der har gjort verden mere fredelig. Det er dog et ret kompliceret emne, og for at holde kapitlet her på en overskuelig længe, har jeg kun fokuseret på det (i mine øjne) mest essentielle.

Her er en lyn-gennemgang af nogle flere ting, som har bidraget til, at verden er blevet mere fredelig:

  • Humanisme går, kort fortalt, ud på, at man værdsætter menneskeliv, menneskerettigheder og menneskets meninger højere end noget andet. Udbredelsen af den måde at se verden på, gør at man i dag ser menneskeliv som noget uvurderligt, der ikke må gå til spilde…
  • … og det har ændret vores normer.Før middelalderen var en konge sej hvis han erobrede fremmede territorier — og han blev set som fej, hvis han kæmpede for at finde en fredelig løsning, frem for at gå i krig. I dag er omvendt: Krigsgalningen fremstår usympatisk, mens pacifisten bliver set som en helt[xxviii]. Forestil dig reaktionen hvis Danmarks statsminister foreslog at gå i krig mod Sverige, med det formål at udvide kongeriget. I gamle dage var det hans jobbeskrivelse.[xxix]
  • I middelalderen skete der et skift, hvor man i højere grad begyndte at værdsætte selvkontrol, etikette, samarbejde og høflighed, og i mindre grad beundrede stolthed, aggression, dominans og kampkunst. Folk reagerede på de ændrede normer ved at blive bedre til at udvise selvkontrol.[xxx]
  • De seneste årtier er mennesker begyndt at blive klogere. Det ene årti efter det andet, ser man at folks gennemsnitlige IQ stiger (et fænomen, der kaldes Flynn-effekten). Det har formentligt medvirket til en mere fredelig verden. Studier viser en negativ sammenhæng mellem IQ og voldelig adfærd: klogere folk er gennemsnitligt mindre voldelige[xxxi].

Man kan nemt komme til at tro, at vi lever i en voldelig tidsalder. Billeder af tvillingetårnene i flammer brændte sig ind på vores kollektive nethinde. På trods af den slags skrækeksempler er verden mere fredelig i dag end førhen. Færre mennesker lider en voldelig død end nogensinde før. Flere mennesker dør i trafikuheld end af krig, mord og terrorisme tilsammen[xxxii]. Det er selvfølgeligt i sig selv tragisk. Men det er et tegn på fremgang.

Menneskehedens største dræbere, sult, sygdom og vold, har altså været på tilbagetog de seneste årtier, århundreder og årtusinder. Men hvad med de dødsfald, der ikke sker på grund af den slags modbydeligheder, men på grund af uforsigtighed? Det ser vi nærmere på i næste indlæg.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ii] The Better Angels of Our Nature, Kapitel 1 + The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker.

[iii] Det kan du læse mere om i ”Enlightenment Now” af Steven Pinker.

[iv] Malerierne er taget fra The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, samt den fremragende blog Wait but Why (https://waitbutwhy.com/2013/07/medieval-people-in-bad-situations.html)

[v] Wikipedia-siden her + Denne Wikipedia-side

[vi] http://www.museumsilkeborg.dk/hvordan-d%C3%B8de-tollundmanden

[vii] natmus.dk

[viii] Danmarks Radio

[ix] Danmarks Radio

[x] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 2.

[xi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 2.

[xii] https://waitbutwhy.com/2013/12/your-ancestor-is-jellyfish.html

[xiii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 8 og 9.

[xiv] https://ourworldindata.org/ethnographic-and-archaeological-evidence-on-violent-deaths

[xv] https://slides.ourworldindata.org/war-and-violence/#/1

[xvi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, forord.

[xvii] https://ourworldindata.org/homicides

[xviii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, forord.

[xix] https://ourworldindata.org/homicides

[xx] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

[xxi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[xxii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxiii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxiv] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 4.

[xxv] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxvi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxvii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxviii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxix] Jeg skriver med vilje “hans”, fordi mænd dominerende verden dengang. En af de mange ting, der er blevet bedre, men som stadig ikke er perfekt, er udbredelsen af ligestilling.

[xxx] Du kan læse om noget interessant forskning i selvkontrol i artiklen her.

[xxxi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

[xxxii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 12.

Gode nyheder: Bedre adgang til næring og rent drikkevand

To kommentarer før vi starter:

  1. Giver det overhovedet mening at tale om “gode nyheder” alt imens COVID-19 krisen raser verden over? Ja, det gør det. Selvom krisen er alvorlig ændrer den ikke på, at verden er på vej til at blive bedre. Se hvorfor i artiklen her.
  2. Nedenstående er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Sult har i årtusinder været menneskehedens værste fjende[i]. Før den industrielle revolution var Europa ofte ramt af hungersnød. Millioner sultede ihjel eller blev drevet til tiggeri, fejlernæring og endda kannibalisme[ii]. Selv i de gode perioder, fik de færreste nok at spise[iii].

Datidens eksperter så ingen grund til optimisme. I 1798 forudså økonomen Thomas Malthus, at hungersnød kun ville blive værre med tiden. Hans begrundelse var, at befolkningen voksede eksponentielt, mens stigningen i fødevareproduktion var lineær[iv]:

Ifølge teorien vil madproduktionen ikke kunne følge med befolkningstilvæksten på lang sigt, og derfor er hungersnød uundgåelig.

Heldigvis gik profetien ikke i opfyldelse. De næste par afsnit fortæller historien om hvad, der faktisk skete – og hvorfor begge Malthus’ kurver viste sig at være forkerte. Men lad os først se på hvordan det går med at brødføde menneskeheden i dag.

GOD NYHED: FÆRRE SULTER END FØR

Siden Malthus udgav sin teori, er verdensbefolkningen mere end nidoblet:

Kilde: baseret på Our World in Data[v].

… alligevel er der mere mad til hver person nu:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 7)

Grafen viser hvor mange kalorier, der historisk har været til rådighed pr. indbygger. (Ifølge Sundhedsstyrelsen har en person på 70 kg brug for cirka 2.100 kalorier om dagen[vi]).

Færre lider af underernæring

I dag slår overvægt flere mennesker ihjel end underernæring[vii]. Fedme er et alvorligt problem. Men sammenlignet med hvor mange af vores forfædre, der sultede ihjel, er det fremgang.

Siden Anden Verdenskrig er antallet af mennesker, der lider af sult, styrtdykket:

Kilde: Progress af Johan Norberg (kapitel 1)

Siden årtusindskiftet er underernæring blevet et mindre problem i alle de verdensdele, hvor der har været mest brug for det:

Kilde: Vox[viii].

Der er flere kalorier tilgængelige (pr. person) i nutidens fattige lande, end der var i fortidens rige lande[ix]. 

Færre sultkatastrofer

Grafen herunder viser, hvor mange menneskeliv hungersnød løbende har kostet siden slutningen af 1800-tallet:

Kilde: Our World In Data[x].

To ting at lægge mærke til:

  • Tallene er lavere nu end førhen, selvom der lever mere end seks gange så mange mennesker i dag som i 1860’erne.
  • Ingen af sultkatastroferne fandt sted i et demokrati.[xi]

Den data som ovenstående graf bygger på, går kun halvandet århundrede tilbage, men ifølge andre kilder var det endnu mere kritisk, hvis vi kigger længere tilbage i tiden[xii].

Malthus’s profeti gik altså ikke i opfyldelse. Det skyldes blandt andet en ung amerikaner, der drømte om at skaffe mad til hele verdens befolkning.

GOD NYHED: MAD TIL 7 MILLIARDER MENNESKER

I 1940’erne opgav agronomen Norman Borlaug en lovende erhvervskarriere, for at forfølge et ambitiøst mål: at forhindre den enorme hungersnød, som ifølge eksperter var på vej til at ramme den tredje verden[xiii].

Det ville han gøre ved at udvikle en ny hvedesort, som kunne brødføde flere mennesker med færre ressourcer. Kornsorter udvikler sig, ligesom dyrearter, gennem evolution. Som survival of the fittest siger, overlever de sorter, som bedst tilpasser sig omgivelserne — men det er ikke nødvendigvis dem, der kan brødføde flest mennesker.

Hvede har brug for sollys og bruger derfor meget energi på at udvikle en høj stilk. Når energien går til stilken (som ikke kan spises), er der derfor mindre energi til kernerne (og mindre næring i hveden). Desuden kan den høje stilk få hveden til at knække, hvis det lykkes at skabe en hvedesort med flere eller større kerner.

Borlaug ville udvikle en hvedesort med en kortere stilk og flere afgrøder.

Derfor krydsede han forskellige hvedesorter med hinanden — og gentog gang på gang processen med nogle udvalgte sorter. I løbet af et årti skabte han over 6.000 forskellige krydsninger. Det resulterede blandt andet i:

  • En ny dværghvede, som havde kortere strå end almindelig hvede, men lige så mange hvedekorn.
  • Hvede der kunne modstå svampe, der ellers i nogle tilfælde ødelagde afgrøderne.
  • Muligheden for to årlige hvedehøster, i stedet for kun én.
  • Nye ris- og majssorter, der ligeledes flerdoblede disse afgrøders næring.

Borlaugs arbejde forhindrede hungersnød i en række lande, bl.a. Mexico, Indien og Pakistan. Disse tre lande blev endda i løbet af få år i stand til at producere så meget korn, at de kunne eksportere det til andre lande. Borlaug modtog nobelprisen i 1970. Det estimeres, at hans arbejde har reddet over en milliard menneskeliv.[xiv]

Norman Borlaug underviser en gruppe mexicanske landmænd[xv].

Det fik dog ikke kritikerne til at falde ham om halsen.

Mange eksperter frygtede, at det ville føre til overbefolkning, når så mange flere mennesker overlevede. En af de mest prominente kritikere var Stanford-professoren Paul Erlich, der i bestselleren The Population Bomb (1968) erklærede kampen mod hungersnød for tabt, og skrev at hundrede millioner mennesker ville komme til at sulte[xvi].

Frygten for en “befolkningseksplosion” fik mange til at argumentere imod at hjælpe fattige lande med at skaffe mad nok til deres befolkninger[xvii]. Argumentet var, at det er bedre at lade “naturen gå sin gang”, for dem vi redder nu, kommer til at sulte senere, og til den tid vil katastrofen være endnu værre.

Hvordan løser man problemet med en befolkningseksplosion, der gør det umuligt at brødføde hele menneskeheden? Som næste afsnit viser, løser problemet i en vis udstrækning sig selv.

MYTEN OM OVERBEFOLKNING

Frygten for en befolkningseksplosion lever stadig i dag. Bill Gates har de seneste årtier investeret milliarder af dollars i at redde børneliv i fattige lande (bl.a. gennem bekæmpelse af Malaria). Han er gang på gang blevet kontaktet af bekymrede folk, der vil have ham til at stoppe[xviii]:

Argumentet er kynisk og ubarmhjertigt, men hvis man ser på en graf over verdensbefolkningens udvikling, er det nemt at forstå hvor frygten kommer fra:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 3)

 Grafen ser ud til at bekræfte Malthus’ teori: Befolkningstallet stiger eksponentielt. Problemet med teorien er dog, at den bygger på to forkerte antagelser:

  1. at folk får lige mange børn uanset hvilke forhold de lever under, og
  2. at jordens befolkningstal derfor vil fortsætte med at stige eksponentielt.

I land efter land viser det sig, at når flere børn overlever, får folk færre børn. Typisk får befolkningen i udviklede lande få børn (næsten alle overlever), mens befolkningen i udviklingslande får mange børn (hvoraf mange dør):

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1). Boblerne repræsenterer forskellige lande; større boble = større befolkning. 

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1). Boblerne repræsenterer forskellige lande; større boble = større befolkning.

Det er ikke så underligt, at skeptikerne frygter en befolkningseksplosion, hvis næsten alle de børn, der fødes i udviklingslandene overlever. Men der er et enkelt problem med grafen ovenfor: den er fra 1960’erne. Her er en opdateret version fra 2017:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1).

Langt de fleste lande har opnået en lavere børnedødelighed — og samtidig får befolkningen i disse lande færre børn. I Vietnam, Iran og Brasilien bliver der i dag født under to børn pr. kvinde — ligesom i Danmark. Det samlede globale gennemsnit er faldet fra fem til to en halv siden 60’erne:

Kilde: Our World In Data[xix].

Vi er derfor ikke på vej mod den befolkningseksplosion mange frygter.

Kilde: Our World In Data[xx].

Før 1800-tallet steg befolkningen ganske langsomt, fordi mange mennesker døde, før de blev gamle. I løbet af 1900-tallet begyndte flere børn at overleve – og det fik stigningen til at accelerere. I dag fødes der gennemsnitligt lidt færre end 2.5 børn pr. kvinde i verden. FN forventer, at verdensbefolkningen vil stagnere på ca. 11 milliarder ved udgangen af de 21. århundrede[xxi]:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 3).

Den kvikke læser vil måske tænke:

Hvorfor i alverden vil befolkningen stige så meget frem til år 2100, hvis der i dag bliver født 2-3 børn pr. forældrepar?

For at finde svaret, skal vi se på hvor mange mennesker der findes i verden inden for forskellige aldersgrupper:

De 0 – 30-årige, der findes i dag, forventes at blive over 60 år. Befolkningstilvæksten de næste 80 år sker altså ikke fordi, der kommer flere børn, men fordi der kommer flere voksne.

Hvis fertilitetsraten på omtrent to børn pr. kvinde holder, vil verdensbefolkningen derfor udvikle sig til at se således ud:

Det er selvfølgeligt en udfordring, at der inden for 100 år skal være tilstrækkeligt med mad, vand, plads og elektricitet til 11 milliarder mennesker – og det sætter ikke mindst pres på jordklodens klima. Men vi er ikke på vej mod den befolkningseksplosion, som mange frygter.

ER DETTE EN NYHED FOR DIG?

I så fald er du ikke alene. Organisationen Gapminder har stillet følgende spørgsmål til folk i adskillige lande:

I 1950 var der færre end én milliard børn i verden (0-14 år). I år 2000 var der næsten to milliarder. Hvor mange børn mener FN’s eksperter, at der vil være i år 2100?

Kilde: Gapminder.org (figuren optræder desuden i Factfulness).

Som du kan se er, er det de færreste mennesker, der svarer rigtigt på det spørgsmål:

Et par kommentarer:

  • Danmark-tallene forovenbygger på min egen undersøgelse, som 169 personer deltog i.
  • De fire andre landes tal bygger på Gapminders undersøgelser[xxii].
  • Abens tal (nederst på grafen) bygger på tilfældighed. Hvis man gav en abe mulighed for at svare, ved at vælge mellem tre forskellige bananer, ville den have 1/3 sandsynlighed for at vælge det rigtige svar. Gapminder-folkene bruger i bogen Factfulness* abe-metaforen til at illustrere, at folk ved så lidt om verden, at de ofte ville få flere point, hvis de svarede tilfældigt.

*Læs den, læs den, læs den. Den er fantastisk.

EN GOD NYHED: MERE MAD OG FÆRRE MENNESKER

Thomas Malthus forudså, at befolkningstallet ville eksplodere, mens fødevareproduktionen ville vokse lineært. Som Johan Norberg har pointeret, endte det modsatte med at ske: fødevareproduktionen eksploderede, og befolkningstilvæksten stagnerede[xxiii].

Nutidens mennesker har derfor bedre forudsætninger for at leve et langt og sundt liv, end vores forfædre havde.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[iii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + wikipedia.

[v] https://ourworldindata.org/world-population-growth

[vi] Sundhed.dk

[vii] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1 + Nature

[viii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[ix] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[x] https://slides.ourworldindata.org/hunger-and-food-provision/#/Area-harvested-and-production-for-wheat-in-France_Ausubel-Wernick-and-Waggoner-2013

[xi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[xii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[xiii]  Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + videnskab.dk.

[xiv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + Wikipedia + New York Times.

[xv] Foto: https://dl.sciencesocieties.org/publications/csa/articles/59/3/4

[xvi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1 + Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7.

[xvii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1 + Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7. Se også Factfulness.

[xviii] Kilde: Factfulness af Hans Rosling, kapitel 3

[xix] https://ourworldindata.org/fertility-rate

[xx] https://slides.ourworldindata.org/hunger-and-food-provision/#/Area-harvested-and-production-for-wheat-in-France_Ausubel-Wernick-and-Waggoner-2013

[xxi] Hans Rosling giver en strålende forklaring i denne dokumentar, som ligger på YouTube. Jeg vil stærkt anbefale at se hele dokumentaren, men hvis du blot vil høre forklaringen om befolkningstilvækst, kan du spole frem til 23:26 ved at klikke her)

[xxii] https://www.gapminder.org/test-questions/how-many-children-will-there-be-in-2100/

[xxiii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

COVID-19 krisen er et bump på vejen mod en bedre verden

Kilde: Daily Sabah

I december udgav jeg en bog om, at det går bedre i verden end de fleste tror. Min timing kunne ikke have været mere ironisk. Jeg vidste det ikke på det tidspunkt, men en ny virus var i færd med at sprede sig i Hubei-provinsen i Kina. På få måneder udviklede det sig til en dødbringende pandemi. Netop som jeg skrev om hvor godt det gik i verden, begyndte det at gå værre.

I indlægget her diskuterer jeg idéen om, at verden bliver bedre, i lyset af COVID-19 krisen.

Verden bliver bedre, men …

Fremgang er ikke en lige linje:

Nogle gange sker der fremgang; andre gange sker der tilbagefald. Men hvis vi zoomer ud og ser på et helt årti ad gangen, bliver verden oftest bedre. COVID-19-krisen har gjort verden til et værre sted end den var sidste år. Men jeg tror verden vil være bedre* i 2029 end den var i 2019.

* Når jeg skriver “bedre” refererer jeg til, hvordan de fleste mennesker i verden har det. (For en uddybende forklaring, se kapitel 2 i bogen her.)

COVID-19 krisen kommer til at koste langt færre liv, end hvis den var sket førhen

Her er en graf med tre af de værste sygdomsudbrud i verdenshistorien:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Y-aksen beskriver hvor stor en procentdel af befolkningen der døde under disse sygdomsudbrud. Befolkningstallet i verden er vokset meget de seneste århundreder, så hvis man inddeler det efter antal døde (og ikke %) ser det noget anderledes ud:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Hvis vi ser på COVID-19 krisen i et historisk perspektiv, har den indtil videre ikke slået mange ihjel. Det er både tydeligt hvis vi ser på dødsfald i antal millioner mennesker:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

… og hvis vi ser på det som en %-del af befolkningstallene:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Et par tanker om graferne:

  • Procentdelen af verdens befolkning, der indtil videre har mistet livet til COVID-19 er 0.004%.
  • Det er en alvorlig krise, men ikke så slem som den spanske syge. Og slet ikke lige så slem som udbruddet af kopper i Mexico i 1500-tallet eller den sorte død i 1300-tallet.
  • Vi ved endnu ikke hvor mange liv COVID-19 kommer til at koste. De estimater der findes er forbundet med stor usikkerhed. De ændrer sig hele tiden – derfor tog jeg dem ikke med i artiklen her. Men selv ifølge de mere pessimistiske scenarier er det usandsynligt, at COVID-19 bliver lige så slem som den spanske syge.

Den opmærksomme læser vil måske tænke, at det er ret kunstigt at sammenligne COVID-19 med ovenstående sygdomsudbrud. Måske er COVID-19 eksempelvis nemmere at håndtere end pesten var. Det er sandt, men ikke desto mindre er følgende to pointer værd at fremhæve:

  • Hvis COVID-19 pandemien var sket tidligere i menneskets historie, ville den sandsynligvis have kostet langt flere liv
  • Et historisk perspektiv viser, at menneskeheden er kommet igennem langt værre kriser førhen

Jeg mener på ingen måde, at COVID-19 krisen er triviel. Den kommer til at koste mange liv endnu og den vil måske få en langvarig negativ virkning på verdensøkonomien. Hvad vi gør de næste par uger og måneder får stor betydning for, hvor mange liv sygdommen kommer til at koste. (Du kan finde råd og information om COVID-19 her.)

Verden er blevet bedre til at håndtere katastrofer

Vi lever i en globaliseret verden, hvor folk dagligt rejser på tværs af landegrænser og kontinenter:

Kilde: Wikipedia

Det giver sygdomme en optimal forudsætning for at sprede sig.

Heldigvis har vi noget i dag, som man ikke havde for et par hundrede år siden: lægevidenskab. (Se mere om lægevidenskabens mirakler i artiklen her.)

Som historikeren Yuval Noah Harari har pointeret, reagerer nutidens mennesker meget anderledes på pandemier end vores forfædre gjorde:

  • Da den sorte død spredte sig i 1300-tallet vidste folk ikke hvad de havde med at gøre. Mange troede at Gud var vred eller at stjernerne på himlen stod uheldigt. Andre skød skylden på heksekunst. Så folk gik i kirke, bad til Gud og håbede på det bedste.
  • Da coronavirussen i løbet af foråret spredte sig, fandt lægevidenskabelige forskere hurtigt årsagen. De fandt ud af, at håndvaskning, ansigtsmasker, og social distancering ville reducere spredningen.

Disse simple råd har allerede reddet millionerne af liv. Og lige nu arbejdes der videre på flere tiltag. I en ny rapport, gennemgår Bill Gates de væsentligste indsatser:

  • Behandling. Lige nu findes der ingen behandling for COVID-19. Det eneste lægerne kan gøre er at lindre patienters symptomer og lægge dem i respirator om nødvendigt. Der forskes i flere mulige behandlinger. En lovende metode involverer at tage blod fra helbredte COVID-19 patienter og give dets plasma til syge patienter. På den måde får den syge patient anti-stoffer som kan bekæmpe virussen.
  • Vaccination. Der arbejdes på flere forskellige former for vaccination. Nogle af dem er allerede gået ind i en fase, hvor de bliver testet på mennesker. Ifølge eksperter vil de første vaccinationer nok være klar om 9 – 24 måneder.
  • Teste. Forskere arbejder på en hjemmetest, som folk selv kan tage og sende til et laboratorie. Det nedbringer smittefaren og gør det nemmere at øge testkapaciteten.
  • Kontaktsporing. Det er vigtigt fordi det kan hjælpe til at syge bliver testet og kommer i karantæne. Gates roser Tysklands tilgang, som involverer at interviewe dem der testes positiv for COVID-19, og kontakte dem de har været i kontakt med.
  • Genåbning. Forskellige lande har forskellige tilgange til det. Nøglen er at genåbne ting med lav smitterisiko, og stort menneskeligt og økonomisk udbytte. Danmark er, som de fleste andre andre, påbegyndt genåbningsfasen. Ifølge Gates vil der gå lang tid før tusindvis af mennesker igen kan samles til festivaller, sportsbegivenheder, osv.

Disse vidtgående tiltag står i skarp kontrast til reaktionen i middelalderen.

COVID-19 krisen har gjort verden til et værre sted, men viser samtidigt at menneskeheden løbende bliver bedre til at håndtere katastrofer. COVID-19 kaster lys på menneskets sårbarhed, men også vores sammenhold og opfindsomhed. På trods af krisens alvor er den i sidste ende blot et bump på vejen mod en bedre verden.

Kilder og videre læsning

Bogen Gode Nyheder: Det går bedre i verden end du tror

Historikeren Yuval Noah Harari om COVID-19: https://samharris.org/podcasts/201-may-1-2020/

Se også dette videoklip med ham: https://www.youtube.com/watch?v=sRRhvwkV7L0&t=8s

Information om COVID-19 (fra bloggen her)

Kilder til ovenstående grafer:

Direkte links:

COVID-19: De bedste artikler, videoer og hjemmesider om Coronavirus

Coronavirus er på få uger gået fra at være et nyhedsemne, der lå de fleste mennesker fjernt, til at være en problemstilling, som påvirker os alle. Der findes meget information – og misinformation – om COVID-19. I indlægget her deler jeg mit bud på de bedste måder at holde sig opdateret på – og en opsummering af de vigtigste råd jeg har læst. Til sidst giver jeg nogle forslag til, hvordan man kan holde humøret oppe under krisen.

I. De vigtigste råd

  • Vask hænder, vask hænder, vask hænder, vask hænder. 🧼👏
  • Undgå tæt kontakt med syge – og med raske, hvis du selv er syg
  • Undgå i det hele taget fysisk kontakt, såvidt muligt 🏠
  • Brug et papirlommetørklæde (eller din albue), når du hoster eller nyser
  • Undgå at røre dine øjne, næse og mund
  • Desinficer ofte berørte overflader ofte (især din smartphone) 📱

Rådene er baseret på den amerikanske sundhedsmyndighed, Center for Disease Control:

 

Videoen her viser hvorfor det er vigtigt at følge rådene:

Sådan vasker du hænder – som en champ 💪

 

Sådan kan du hjælpe: Bliv indenfor

Du hjælper ikke kun dig selv ved at blive hjemme. Du passer på flokken:

 

Her er en anden god metafor, der viser hvorfor social distancing virker:

 

 

Du kan også hjælpe ved at donere til forskning. Facebook matcher de første 10 millioner dollars, der bliver givet. Se mere her.

Derfor er det vigtig at blive inde – hold kurven flad

Hvis for mange bliver syge på en gang, kan hospitalerne ikke følge med:

 

Ved at blive hjemme, hjælper du med at holde antallet af smittede lavt nok til, at sundhedsvæsnet kan følge med. Du passer på dine medmennesker – især de gamle og syge. Og du passer på det sundhedspersonale, der står klar til at hjælpe dig, når du selv får brug for det:

 

Illustration: Derfor gør det en forskel, at du bliver hjemme, vasker hænder, osv.

Kend symptomerne

COVID-19 symptomerne varierer afhængigt af hvem man spørger. Selv de mest anerkendte autoriteter på området er ikke 100% enige. Derfor er det godt at tjekke, hvad de forskellige autoriteret inden for området siger. (Se de danske og engelske hjemmesider i næste sektion).

De hyppigst rapporterede symptomer er:

  • Feber
  • Hoste
  • Vejrtrækningsproblemer

 

II. Pålidelig information om Coronavirus

Danske hjemmesider med information om Coronavirus

Engelske hjemmesider med information om Coronavirus

Bonus: Få information fra WHO gennem Whatsapp (klik her for info). Du skriver “hi” til nummeret +41 22 501 76 55, og så får du følgende besked:

 

De bedste artikler om Coronavirus

Artikler om løsninger – Hvad der bliver gjort, for at håndtere krisen

De bedste videoer om Coronavirus

Min hustru viste mig for nyligt Doctor Mike’s YouTube kanal. Den er fremragende. Han er praktiserende læge, velinformeret, og en glimrende formidler. Du kan finde hans playlist om COVID-19 her, eller se et par af hans videoer om emnet herunder:

Her er desuden en god video, der viser, hvordan Coronavirus opererer, rent biologisk:

De bedste nyhedsbreve med information om Coronavirus

  • Zetland’s nyhedshelikopter. Man skal være medlem for at modtage den, men du kan se en af de seneste udgaver her.
  • The New York Times.
  • The Washington Post.
  • Our World in Data. (Scroll ned til bunden og tryk “Subscribe to receive updates”)
  • Jodie Jackson’s nyhedsbrev. (Flere af de ovenstående artikler fik jeg herfra. Nyhedsbrevet handler normalt om konstruktiv journalistik, men fokuserer pt. på COVID-19. Se seneste version, samt tilmeldings-info, her)

III. Hold humøret oppe under COVID-19 krisen

 

Karantæne er en mulighed for at komme tættere på dem, du holder af. Spil brætspil, stil hinanden spørgsmål, læs bøger og se film sammen … eller hvad I nu kan finde på. Brug telefon, sociale medier osv. til at holde kontakten med dine kære, som du ikke kan mødes med. Som en af mine Facebook-venner skrev, så er “social distancing” ikke det bedste begreb. Man behøver ikke holde social afstand, fordi man holder fysisk afstand.

Husk at det bliver godt igen

Krisen kan virke overvældende. Men husk på at verden bliver bedre – selv når det gælder smitsomme sygdomme. Det går ikke hele tiden den rette vej … men i det lange løb gør det!

Fokuser på noget helt andet

Sluk for nyhederne en gang i mellem. Du kan sagtens holde dig opdateret uden at tjekke nyheder mange gange i løbet af dagen. Hvis krisen har påvirket dit humør kraftigt – og eksempelvis gjort dig bange eller trist – kan det især være gavnligt at lade være med at se den sidste breaking nyhedshistorie hele tiden. (I øvrigt er det værd at huske: hvis krisen har påvirket dine følelser negativt, er det ikke fordi, der er noget galt med dig … det er et tegn på at dine følelser virker).

Find humoren frem

De to sjoveste videoer om COVID-19

 

De sjoveste billeder om COVID-19

Først mine favoritter fra The New Yorker:

… og så lidt blandet:

 

Kilde: Anders Morgenthaler (følg ham her)

 

Hvordan håndterer du ensomheden, hvis du er i karantæne?

Videnskab.dk har interviewet psykologen Ida Koch, som giver følgende råd:

(Læs interviewet her)

 

Her er et interview med en meditations-ekspert, der giver råd til, hvordan man kommer gennem krisen.

 

Bonus – flere muligheder til at få tiden til at gå

Corona koncerter – streaming af gratis koncerter under COVID-19 krisen.

 

Har du et godt råd, en god artikel, eller et sjovt billede om COVID-19? Du er velkommen til at dele det i en kommentar!

Gode nyheder: Sygdom koster færre liv

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

I 1330’erne begyndte bakterien Yersinia pestis at inficere mennesker i Asien[i]. Det resulterede i en grusom pest-epidemi, der senere blev kendt som Den Sorte Død. Lopper og rotter spredte pesten til Europa, hvor den dræbte over en tredjedel af befolkningen og lagde hele regioner øde[ii].

“Dødens Dans” af Harman Schedel (1493) (Wikimedia Commons[iii].)

Smitsomme sygdomme er en af de største menneskedræbere nogensinde[iv]. Den udvikling tog fart, da de første byer opstod for cirka 9.500 år siden[v]. Byer bragte mange fordele med sig, men de havde den ulempe, at de gjorde det nemt for smitsomme sygdomme at sprede sig[vi]. Sygdomme som pest, kolera, gul feber, kopper, malaria, mæslinger og tuberkulose har de seneste årtusinder kostet mange millioner mennesker livet.

Den sorte død er nok verdenshistoriens mest berygtede epidemi, men adskillige sygdomsudbrud har været lige så forfærdelige. Her er et par eksempler:

  • Et udbrud af kopper ramte Japan i 812, og udryddede i løbet af to år næsten halvdelen af landets befolkning[vii].
  • Et udbrud af kopper (som europæerne bragte med sig), ramte Mexico i 1520, og i løbet af 30 år omkom mere end 90% af landets befolkning[viii].
  • Den spanske syge (en slags influenza) spredte sig i 1918 til adskillige verdensdele, og kostede mere end 50 millioner menneskeliv … på under et år. (Til sammenligning anslås første verdenskrig at have kostet cirka 40 millioner menneskeliv).[ix]

Utallige epidemier har plaget menneskeheden de seneste årtusinder, men selv når det ikke var tilfældet, mistede mange mennesker livet på grund af sygdom.

Siden da er der sket store fremskridt. Hvornår har du sidst hørt om en epidemi, der kostede millioner af mennesker livet?

NUTIDENS VÆRSTE SYGDOMME

Smitsomme sygdomme er stadig et alvorligt problem i dag. Sygdomme som malaria og mæslinger koster hvert år millioner af mennesker livet — mange af dem børn. Heldigvis går udviklingen den rigtige vej. Smitsomme sygdomme slår færre børn ihjel i dag end for tyve år siden:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

 En af fortidens største dræbere, kopper, optræder ikke engang på grafen. WHO erklærede sygdommen for udryddet i 1980[x].

Antallet af mennesker, der dør er af HIV/AIDS, er faldet de sidste femten år:

Kilde: Our World in Data[xi]

 … og det samme gælder Malaria:

Kilde: Our World in Data[xii]

Den fremgang skyldes blandt andet udbredelsen af myggenet:

Kilde: Vox / WHO[xiii]

Nogle eksperter vurderer, at malaria muligvis vil blive udryddet helt i løbet af de kommende årtier[xiv].

Flere tiltag har medvirket til bekæmpelsen af smitsomme sygdomme. Nogle af dem har været simple, mens andre har været mere avancerede. De simple tiltag inkluderer bl.a. håndhygiejne, myggenet og rent drikkevand.

Milliarder af mennesker har fået bedre adgang til rent vand de seneste årtier. Man hører dog sjældent om det. Forestil dig, at du tænder dit TV og ser denne nyhed:

Ud fra en gennemsnitsberegning kunne den nyhed have været bragt hver eneste dag i årene 1990 – 2015[xv]. Man hører ikke om den positive udvikling, fordi den er gradvis og ikke særligt sensationel.

De mere avancerede tiltag, der har reddet mange liv, inkluderer piller, vaccination og antibiotika. Metoderne har det tilfælles, at de bygger på en grundlæggende forståelse for hvordan sygdomme opstår og spreder sig.

Den viden har reddet millioner, hvis ikke milliarder, af liv. For at forstå hvor den kommer fra, skal vi tilbage et østrigsk hospital, der i midten af 1800-tallet havde et forfærdeligt problem.

VIDEN REDDER LIV

Allgemeines Krankenhaus i Wien[xvi]

 I 1847 havde hospitalet Allgemeines Krankenhaus i Wien et alvorligt problem: mange fødende kvinder fik barselsfeber, der resulterede i dødsfald. Det var især tilfældet på den ene af hospitalets to afdelinger – og det mærkværdige var, at det var de riges afdeling, der led mest under problemet:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xvii] og Wikipedia[xviii].

 En ung læge ved navn Ignaz Semmelweis satte sig for at finde forklaringen. Han havde flere teorier. Kunne det være fordi kvinderne i overklassens afdeling fødte liggende på ryggen, mens kvinderne på den anden afdeling lå på siden? Semmelweis fik kvinderne på overklassens afdeling til også at ligge på siden, men det ændrede ikke på noget, så den forklaring blev udelukket. (Dette er et af de tidligste eksempler på en læge, der går videnskabeligt til værks ved at eksperimentere).

Semmelweis testede på lignende vis en række andre teorier, som heller ikke holdt stik. Da en af lægerne på hospitalet blev smittet med – og døde af – barselsfeber, efter at have obduceret liget af en kvinde, fik Semmelweis en ny idé:

Kunne barselsfeberen have noget med obduktioner at gøre?

Dér var årsagen til problemet – og nøglen til løsningen. Kvinderne fra overklassen blev tilset af læger, mens de andre kvinder kun havde råd til at blive tilset af jordmødre. Lægerne varetog andre opgaver end fødsler (bl.a. obduktioner), mens jordmødrene udelukkende hjalp til med fødsler.

Lægerne gik i nogle tilfælde direkte fra lighuset ind på fødegangen. Semmelweis’ hypotese var nu, at lægerne overførte noget fra ligene, som gjorde kvinderne syge. For at teste hypotesen, fik han lægerne til at vaske både deres hænder og operationsinstrumenter i en klor-opløsning. Det reducerede dødeligheden blandt de fødende til omkring én procent på begge afdelinger:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xix] og Wikipedia[xx].

Semmelweis’ eksperiment, reddede liv på hospitalet i Wien, men hans metode blev, på trods af at være veldokumenteret, ikke anerkendt i hans levetid. Semmelweis’ idé passede ikke ind i datidens paradigme — og videnskabelige eksperimenter havde ikke den anerkendelse, som de har i dag.

I begyndelsen af 1800-tallet, vidste man ikke hvordan bakterier spreder sig. Man vidste end ikke, at der findes bakterier. I stedet mente man dengang, at sygdomme spredte sig gennem lugt. (Lægestuderende på Københavns Universitet røg derfor cigar i klasseværelset, når de obducerede lig, for at beskytte sig mod lugten. Røgen i lokalet blev til tider så tæt, at man ikke kun se, hvad der foregik. Det resulterede i et rygeforbud — nok det første i Danmarkshistorien*).

*Det har jeg hørt, men det er ikke lykkes at bekræfte det – så tag cigarhistorien med det forbehold.

I løbet af 1800-tallet vandt teorien om bakterier frem, og hen mod århundredeskiftet, var den blevet en af lægevidenskabens grundpiller.

Semmelweis’ eksperiment har, sammen med andre opdagelser, reddet millioner af mødre fra at dø:

Kilde: Our World In Data[xxi].

 Udbredelsen af teorien om bakterier er en af hovedårsagerne til, at smitsomme sygdomme koster færre menneskeliv i dag end førhen.[xxii]

Historien om Ignaz Semmelweis er et af mine favoriteksempler på lægevidenskab, der redder liv. Men den er blot en dråbe i det hav af medicinske fremskridt, som du og jeg nyder godt af den dag i dag.

En af de andre succeshistorier er vaccination.

Vaccination redder liv

Ordet vaccine kommer fra ordet vacca (latinsk for ko). Navnet kommer af, at videnskabsmanden Edward Jenner i 1700-tallet hørte om malkepiger, der efter at have været smittet med kokopper var blevet immune overfor den dødbringende sygdom, kopper.[xxiii]

Jenner testede teorien ved at inficere raske mennesker med kokopper, for at se om det gjorde dem immune overfor kopper. Resultatet var en succes: efter at have været smittet med kokopper, blev folk immune overfor kopper.[xxiv]

Idéen om vaccination har imidlertid en lang historie bag sig. Nogle kilder hævder endda, at metoden blev brugt i Kina allerede før Kristi fødsel.[xxv]

Vaccination er et af de områder, hvor der er sket enorm fremgang de seneste årtier. Ifølge WHO fik 22% af alle børn i verden mindst én vaccination før deres 1-års fødselsdag i 1980. I 2016 var det firdoblet til 88%:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (introduktion).

Hvis vi kigger på difteri- kighoste- og stivkrampevaccination, ser de seneste to århundreders udvikling sådan ud:

Kilde: Our World In Data[xxvi].

Kapitlet her kunne hurtigt udvikle sig til en hel bog om medicinske gennembrud, men der er mange andre fremskridt, som jeg også vil nå at fortælle om. Derfor slutter jeg denne sektion af med en kort opsummering af fire gennembrud, der hver især har reddet millioner af menneskeliv:

Kilde: baseret på Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

Forebyggelse, behandling og udryddelse af smitsomme sygdomme, har de seneste århundreder reddet milliarder af mennesker fra en tidlig død.

Fraværet af sygdom bringer os imidlertid kun halvvejs mod et langt og sundt liv. Næste kapitel ser nærmere på noget, der er mindst ligeså vigtigt: ernæring.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[ii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon, side 21

[iii] https://en.wikipedia.org/wiki/File:Dancing_skeletons,_%27Dance_of_Death%27_Wellcome_L0006816.jpg

[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6 + Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1. Se også Wikipedia-siden her.

[v] Mindre byer opstod allerede 7.500 år f.Kr.; mere komplekse samfund opstod omtrent 3.000 år f.Kr. – https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_city & https://courses.lumenlearning.com/boundless-sociology/chapter/urbanization-and-the-development-of-cities/

[vi] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[vii] A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon (side 21)

[viii] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ix] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[x] Wikipedia.

[xi] ourworldindata.org/hiv-aids

[xii] https://ourworldindata.org/malaria

[xiii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[xiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3.

[xv] Progress af Johan Norberg, kapitel 2.

[xvi]  Billede: https://geschichte.univie.ac.at/de/artikel/das-alte-allgemeine-krankenhaus-altes-akh

[xvii] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xviii] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xix] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xx] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xxi] https://ourworldindata.org/maternal-mortality

[xxii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6.

[xxiii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxvi] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

Gode nyheder: Mennesker lever længere

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Livet er, som Benny Andersen skrev, ikke det værste man har. Et langt liv er derfor heller ikke det værste, man kan tænke sig. De seneste århundreder er den forventede levealder mere end fordoblet i samtlige verdenshjørner:

Kilde: Our World in Data[i]

Grafen går kun tilbage til 1770, men andre kilder tyder på, at den forventede levealder har ligget på omtrent 29-35 år siden 1500-tallet, og at Europa og Amerika har ligget i den høje ende af det spektrum[ii]. Jo længere man går tilbage, jo mere usikre bliver tallene, men de tal, der findes, tyder på, at levealderen har ligget omkring dette niveau størstedelen af menneskets historie[iii].

Som du kan se på grafen ovenover, er der siden årtusindskiftet især sket fremskridt i Afrika. I nogle af de afrikanske lande har fremgangen været så voldsom, at den forventede levealder i løbet af et årti steg med mere end ti år[iv]. Johan Norberg skriver i bogen Progress[v]:

*Oversættelse: Den forventede levealder i Kenya steg med næsten ti år mellem 2003 og 2013. Efter at have levet, elsket, og kæmpet i et årti, havde den gennemsnitlige Kenyaner ikke mistet et eneste liv af sin resterende livstid. Alle var blevet ti år ældre, men alligevel var døden ikke kommet et skridt nærmere.

Man skal dog passe på med et begreb som “den gennemsnitlige person”. Det at den forventede levealder stiger mere end ti år, betyder ikke nødvendigvis, at det er sådan for alle. Det betyder end ikke, at det er tilfældet for de fleste.[vi]

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det dog en enorm fremgang – og der har været mange fremskridt om at gøre den udvikling mulig. Et af de fremskridt er, at langt færre børn dør.  

BØRNEDØDELIGHED: FÆRRE BØRN DØR

Intet er mere tragisk end at miste sit barn. Før den industrielle revolution var det imidlertid almindeligt. For 200 år siden omkom mere end hvert tredje barn, før det fyldte fem år. I dag får næsten alle børn lov til at opleve deres femårs fødselsdag. Grafen herunder viser udviklingen i Danmark:

Kilde: Our World in Data[vii]

Den positive udvikling er heldigvis ikke begrænset til Danmark. Mange fattige lande har været længe om at nå dertil, men de seneste 100 år er de begyndt at indhente resten af verden:

Kilde: Our World in Data[viii]

Flere børn overlever i dag end nogensinde før. Grafen på næste side viser, hvordan børns chance for at få lov til at opleve deres femårs fødselsdag, er steget de seneste århundreder.

Kilde: Our World in Data[ix]

Et par tanker:

  • Graferne går igen kun tilbage til år 1800, men andre kilder indikerer, at det ikke har været bedre tidligere i menneskets historie. I jæger-samler samfund døde cirka en femtedel, i løbet af deres første år, mens cirka halvdelen døde før de bliver voksne[x].
  • Vi kunne næsten stoppe diskussionen om, hvorvidt verden bliver bedre her. Forestil dig, at du skulle vælge hvilken tidsalder du skulle fødes i. I nutiden er din overlevelse næsten garanteret; i år 1800 var den værre end i russisk roulette.
  • Nutiden er ikke kun bedre for dine egne overlevelses-chancer. Din risiko for at miste et barn, er også lavere i dag end nogensinde før.

Den lave forventede levealder på omkring 30 år, som var kendetegn for fortiden, skyldtes ikke at ingen blev ældre, men at de mange døde børn trak gennemsnittet ned. Grunden til at nutidens levealder er så høj, er således at næsten alle børn overlever.

Men det er ikke den eneste grund.

Nedenstående graf viser den forventede levealder i England og Wales, for forskellige aldersgrupper:

Kilde: Our World in Data[xi]

Stigningen er mest markant for de yngste. Men uanset hvilken alder man taler om, har nutidens mennesker gennemsnitligt flere år tilbage end vores forfædre havde.

Man skulle tro, at denne fremgang ville få selv den mest hardcore skeptiker til at danse cha-cha-cha af ren og skær begejstring.

Men så nemt er det ikke:

Heldigvis er det ikke tilfældet. Som nedenstående grafer viser, har vi ikke bare flere år, men også flere gode år[xii]:

I Danmark er levealderen højere, men bortset fra det, er mønsteret omtrent det samme som på grafen herover.

Nutidens mennesker lever dobbelt så længe som vores forfædre gjorde. Under en tiendedel så mange børn dør. Den udvikling er blevet båret frem af en række andre fremskridt. Menneskeheden er de seneste århundreder begyndt at vinde kampen over flere af de problemer, der historisk har kostet mange livet, eksempelvis krig, mord, sult, sygdom, fattigdom og ulykker.

De kommende indlæg zoomer ind på disse fremskridt, og udforsker hvordan de hver især har gjort verden til et bedre sted.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] ourworldindata.org/life-expectancy

[ii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3. Kan varmt anbefale denne bog. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[v] Progress af Johan Norberg, kapitel 2. Kan varmt anbefale denne bog.

[vi] Årsagen kunne eksempelvis være, at langt færre børn dør. Det er noget, der gør en stor forskel for den forventede levealder, men det er ikke nødvendigvis noget, der betyder at nulevende voksne mennesker i landet, kan forvente at leve betydeligt længere. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[vii]  ourworldindata.org/child-mortality

[viii]  ourworldindata.org/child-mortality

[ix]  ourworldindata.org/child-mortality

[x] Enligthenment Now, kap. 5

[xi] https://ourworldindata.org/life-expectancy

[xii] https://ourworldindata.org/life-expectancy

Gode nyheder: Derfor er det vigtigt at høre om det, der går godt

Dit verdensbillede er som et puslespil. For at det kan være korrekt, skal alle brikker med — både de positive og de negative:

De røde brikker får allerede meget opmærksomhed. Det giver mening: Global opvarmning og truet biodiversitet er vigtige problemstillinger, som fortjener meget opmærksomhed. Det samme gør forurening af verdenshavene, immigrationskrisen, stigende ekstremisme, og en lang række andre problemstillinger, som enten allerede gør verden til et dårligere sted, eller truer med at gøre det

Men ofte er der så meget fokus på negative nyheder, at de positive udviklinger helt bliver glemt. Resultatet er, at mange tror, at det går dårligere i verden, end det faktisk gør. Den negativitet kan føre til håbløshed – og kan derved blive en selvopfyldende profeti.

Derfor er det vigtigt at inkludere positive nyheder i sit verdensbillede. Med det i tanke, skrev jeg sidste år en kort bog om væsentlige udviklinger, der har gjort verden bedre. Den fremgang, som bogen fokuserer på, udgør en vigtig del af historien om, hvordan det går i verden.

De kommende uger og måneder, vil jeg dele uddrag fra bogen. Jeg håber at disse kommende indlæg kan bidrage til at give dig et mere nuanceret verdensbillede — og en følelse af, at det hele ikke går så skidt, som man ofte hører.

Vil du have mine bedste artikler? Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

 

De fleste tror, at det går skidt i verden

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Bliver verden bedre eller dårligere?

Hvis du er som de fleste andre, vil dit svar være, at verden bliver dårligere. Ikke nok med det: Mange tror sågar, at enden er nær.[i]

Det er der mange grunde til. Terrorisme, Trump, Brexit, atom-våben, cyberangreb og global opvarmning er nogle af dem, der oftest bliver nævnt*. Og før disse problemer fandtes, havde folk andre bud på, hvorfor verden ville gå under. Dommedagsprofetier er ikke noget nyt.[ii]

*Det gør selvfølgeligt ikke disse trusler er ufarlige. Især global opvarmning er aktuelt i disse år. Hvis du vil i dybden med den problemstilling, kan jeg anbefale bøgerne The Infinite Ressource og Enlightenment Now (kapitel 10).

Pessimismen kommer ikke kun til udtryk i satiriske tegninger, men også i undersøgelser, hvor titusindvis af mennesker har deltaget. En af de mere omfattende undersøgelser kommer fra YouGov, der i 2015 spurgte 18.235 mennesker:

Alt taget i betragtning tror du så, at verden bliver bedre eller dårligere?

Her er resultatet:

Kilde: YouGov.[iii]

Langt de fleste svarer, at verden bliver dårligere, inklusive 57% af danskerne. Kun 8% af danskerne mener, at verden bliver bedre.

Andre undersøgelser viser et lignende mønster. Mange mener, at det går dårligt i verden, og at det er på vej til at blive værre. Det dokumenteres bl.a. i bøgerne Factfulness, The Better Angels of Our Nature og Enlightenment Now.

Jeg vil stærkt anbefale de tre bøger til nysgerrige sjæle, der vil vide mere om hvordan det går i verden. Jeg vil ligeledes anbefale hjemmesiden Our World In Data*. Du får flere anbefalinger til videre læsning i litteraturlisten.

*Our World In Data er mit nye go-to-leksikon. Hjemmesiden bliver drevet af University of Oxford, og indeholder dybdegående, databaserede artikler om dusinvis af emner, der kan gøre os alle klogere på hvordan det går i verden.

Det er ikke en overdrivelse, at mange ser en verden for sig, der er på vej mod afgrunden. I en undersøgelse fra 2015 blev mere end 2.000 respondenter fra fire lande spurgt, hvorvidt de troede, at menneskeheden ville blive udslettet inden for hundrede år.

Omkring hver fjerde person i undersøgelsen tror, at menneskeheden er væk om 100 år:

Kilde: The Conversation[iv].

Men er det ikke fint at forvente det værste? Så bliver man i det mindste ikke negativt overrasket. Og hvis man ved hvor alvorligt et problem er, kan man måske bedre gøre noget ved det. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Overdreven pessimisme kan blive en selvopfyldende profeti. Førnævnte undersøgelse viser, at meget pessimistiske folk er mindre villige til at investere i fremtiden – antageligvis fordi det alligevel er håbløst.[v]

Da jeg læste disse undersøgelser, var jeg ved at få min ingefær-té galt i halsen. Hvordan kan mange mennesker tro, at det går dårligt?

Jeg blev nysgerrig efter hvilket mønster, der ville tegne sig, hvis folk i mit eget netværk svarede på samme spørgsmål. Sidste efterår delte jeg derfor spørgsmålet, om hvorvidt verden bliver dårligere eller bedre, på min blog. 169 personer svarede, og deres svar er her:

Læserne her på bloggen svarede mere optimistisk end i nogen anden undersøgelse jeg har set. Ikke desto mindre var det under halvdelen, der svarede, at verden bliver bedre.

HVAD MENER DU?

Bliver verden bedre eller dårligere? Har nutidens mennesker det bedre end tidligere generationer — eller var verden bedre i de ”gode gamle dage”?

Hvis dit svar er “dårligere” eller “hverken eller”, håber jeg, at de kommende indlæg på bloggen her vil overbevise dig om, at verden bliver bedre. Ikke på alle områder og ikke for alle mennesker — men på de fleste områder og for de fleste mennesker (og især dem, som har mest brug for det).

Hvis du svarer “bedre”, vil du her få en faktabaseret forståelse for hvad, der helt præcist er blevet bedre og hvordan det er sket.


Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer max gange om året.

Kilder

[i] Kilde CartoonStock (tegningen derunder: SaukValley).

[ii] Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_dates_predicted_for_apocalyptic_events

[iii] https://yougov.co.uk/topics/lifestyle/articles-reports/2016/01/05/chinese-people-are-most-optimistic-world

[iv] https://theconversation.com/many-fear-the-worst-for-humanity-so-how-do-we-avoid-surrendering-to-an-apocalyptic-fate-47034 – artiklen bygger på denne videnskabelige artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0016328715000828

[v] https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0016328715000828

De ti bedste bøger fra 2010’erne

“A great book should be savored like a gourmet meal, not inhaled like fast food.” – Adam Grant

Her er et udpluk af mine yndlingsbøger fra 2010’erne. (Foto: Malene Elizabeth Staal Bruun Overgaard).

Her er et udpluk af mine yndlingsbøger fra 2010’erne. (Foto: Malene Elizabeth Staal Bruun Overgaard).

Hvert år, i slutningen af december, skriver jeg en kort artikel om de fem bedste bøger, jeg har læst i løbet af året. I år er imidlertid noget særligt, fordi det er slutningen på et årti. Derfor kigger jeg i denne artikel tilbage på 2010’erne og giver mit bud på årtiets ti bedste bøger. Men først en kort historie.

En bog om ugen

Den første januar 2012 tog jeg en af mit livs vigtigste beslutninger:

Jeg startede med Linchpin af Seth Godin (som kan anbefales!), og fortsatte derefter med at læse en bog om ugen resten af året. Dermed genfandt jeg læselysten fra mine barndomsår. De efterfølgende år bibeholdt jeg målet om at læse en bog om ugen. Det startede den læringsrejse, der fik mig til at starte bloggen her i 2014, og at flytte til USA for at tage en Ph.d. i journalistik og psykologi tidligere i år.

Halvt så mange bøger, dobbelt så meget læring

De seneste to år er jeg gået i en anden retning. Jeg læser færre bøger, men til gengæld er de ofte længere og mere komplekse. Og jeg dykker mere ned i indholdet – på flere måder:

  • Tid til eftertanke. Det er muligt at læse hurtigt, men mange bøger bliver bedre, af at tage sig tid til refleksion. Her er nogle spørgsmål, jeg ofte vender tilbage til: Hvad er bogens vigtigste budskab? Er argumentationen overbevisende? Hvad er bogens implikationer? (Spørgsmålene er inspireret af bogen How to Read a Book; se en opsummerende artikel om den her).
  • “Bogklubben”. Min bror og jeg har lavet en to-mands bogklub, hvor vi taler om udvalgte bøger. Typisk læser vi et kapitel til en given dag, og bruger så en times tid på at diskutere indholdet. Det hjælper os med at forstå samt huske bogens indhold bedre. Og det er et godt forum til refleksionerne fra ovenstående punkt.
  • Skriv resuméer af de vigtigste bøger. Det gør jeg i denne artikel. Det er en god øvelse at koge en bogs essens ned til et par sætninger. Og ved at offentliggøre resuméerne, tvinger jeg mig selv til at gøre det så skarpt, som jeg kan.
  • Podcast: “Ordlyd”. Tidligere i år udgav jeg, sammen med min ven Danni Liljekrans, en mini podcast-serie. Den handler om at bruge de idéer, man læser om. Du kan finde episoderne på iTunes eller hvor du får dine podcasts – eller her.
  • Supplerende læsning. Jeg læser andre tekster end bøger – eksempelvis videnskabelige artikler, og hjemmesider som Wait but Why, Big History og Our World in Data.

Disse vaner tager tid. Men de har flerdoblet værdien af min læsning.

Mine ti yndlingsbøger fra dette årti

2010 – The Rational Optimist (Matt Ridley)

Menneskers evne til at arbejde sammen, er kilden til vores magt. The Rational Optimist er en historisk tidsrejse, der viser hvordan byttehandel og samarbejde gjorde mennesket til jordens hersker. Matt Ridley viser desuden, hvordan den udvikling løbende gør verden til et bedre sted. (Bogen var en inspiration til min egen bog om, at det går bedre i verden, end de fleste tror).

Runner-up* for 2010: Linchpin af Seth Godin

*Nogle år var der flere exceptionelle bøger. Derfor har jeg, for nogle af årene, valgt at inkludere en eller flere kandidater til førstepladsen for de pågældende år.

2011 – Thinking, Fast and Slow (Daniel Kahneman)

Måske den vigtigste bog jeg har læst i mit liv. Den lærte mig ikke bare utallige ting om psykologi – den gjorde mig også interesseret i forskning. Psykologen Daniel Kahneman (nobelprisvinder, 2002) mener, at mennesker har to måder at tænke på. System 1 tænkning er hurtig, ubevidst og automatisk (hvis du hører “2 + 2”, tænker din hjerne automatisk  “4”). System 2 er langsom, bevidst og krævende (hvis du hører “17 x 34” skal du arbejde for at finde svaret). System 2 bruges sjældent, fordi det kræver tid og energi. Derfor er vi i høj grad styret af System 1. Problemet er, at System 1 ofte begår forudsigelig fejl, der strider mod al fornuft. Bogen viser hvilke fejl. (Du kan læse mit bud på de fire vigtigste fejl i denne opsummering af bogen).

Runner-ups for 2011: The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, Sapiens af Yuval Noah Harari og Steve Jobs af Walter Isaacson.

2012 The Icarus Deception (Seth Godin)

Ikaros var ifølge græsk mytologi den første mand til at flyve. Efter sigende måtte han hverken flyve for lavt eller for højt. Hvis han fløj for lavt, ville fugten fra havet opløse voksen på hans kunstige vinger; hvis han fløj for højt, ville solen smelte voksen. I den mest kendte version af myten fløj Ikaros for højt – og moralen er, at hovmod står for fald. Seth Godin er uenig i den fortolkning. Problemet i dag er ikke, at vi flyver for højt, men at mange flyver for lavt. Bogen handler derfor om at finde modet, til at flyve højt og udleve sit potentiale. (I denne podcast-episode deler Danni Liljekrans og jeg hver især vores tre yndlingsidéer fra bogen. Episoden kan desuden findes i iTunes samt adskillige Podcast App’s – det er episode 004).

Runner-up for 2012: We Learn Nothing af Tim Kreider.

2013 The Infinite Resource (Ramez Naam)

“Det var den bedste tid, det var den værste tid.” Ramez Naam starter bogen ved at citere Charles Dickens (To Byer). Nutidens mennesker lever i den bedste tid, fordi livskvaliteten er højere for de fleste mennesker end nogensinde før. Vi lever samtidig i den værste tid, fordi menneskehedens eksistens er mere truet end tidligere (især pga. global opvarmning). Bogen gennemgår hvorfor klimakrisen er så svær at løse, og hvorfor det kan blive umuligt – eksempelvis hvis isen i Sibirien, hvorunder der gemmer sig store mængder metan-gas, smelter så gassen bliver optaget i atmosfæren. Størstedelen af bogen handler om, hvordan innovation (som er the infinite resource”) kan bidrage til at løse klimakrisen. Det er den bedste bog jeg har læst om emnet. Hvis du kender andre gode bøger om klimakrisen, må du meget gerne kommentere!

Runner-up for 2013: How to Get Filthy Rich in Rising Asia af Mohsin Hamid.

2014 Mindwise (Nicholas Epley)

Mennesker har det med at overvurdere, hvor godt vi forstår hinanden. Det er roden til mange misforståelser:

Mindwise udforsker problematikken, ved at beskrive relevante videnskabelige eksperimenter. Bogen forklarer, hvorfor mennesker ofte begår fejl – og giver forslag til, hvordan man kan undgå at misforstå hinanden. Ligesom Thinking, Fast and Slow er Mindwise tæt-pakket med værdifuld viden, men Mindwise er lettere at læse. (Her er en mere dybdegående opsummering af Mindwise).

2015 Prisoners of Geography (Tim Marshall)

Hvorfor er verdens stormagter interesserede i Grønland? Hvorfor er det så svært at skabe fred i Mellemøsten? Og hvorfor er det et problem, at en stor del af Europas gasforsyning kommer fra Rusland? Prisoners of Geography viser, hvordan en lang række politiske problemstillinger formes  af de involverede landes geografi. Bogen er en fremragende introduktion til emnet geopolitik – og den giver god baggrundsviden, til at følge med i internationale nyheder.

2016 – The Undoing Project (Michael Lewis)

Michael Lewis er i mine øjne en af vor tids bedste faglittertære forfattere. Han er især kendt for Moneyball og The Blind Side, men jeg synes, at The Undoing Project er hans bedste bog. Den handler om venskabet mellem de to formidable psykologer Amos Tversky og Daniel Kahneman (Thinking, Fast and Slow). Bogen fortæller historien om deres venskab og samarbejde, som kulminerede i, at Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky, der gik bort i 1996, kunne ikke modtage prisen, som kun uddeles til nulevende personer).

Runner-ups for 2016: Tools of Titans af Tim Ferriss og The Elon Musk Blog Series af Tim Urban.

2017 – Tribe of Mentors (Tim Ferriss)

En lang række dygtige folk – inklusive entertainere, entreprenører, forfattere og forskere – deler livsråd og produktivitetstips. Man hører bl.a. fra Steven Pressfield, Susan Cain, Sam Harris, Tim Urban, Matt Ridley, Jimmy Fallon, Kevin Kelly, Larry King og Neil Gaiman. Hver person har sit eget kapitel, hvor de besvarer et eller flere spørgsmål, eksempelvis: Hvordan siger du nej? Hvad gør du, når du føler dig overvældet og ufokuseret? Hvilken ny adfærd, vane eller overbevisning har forbedret dit liv mest de seneste fem år?

Runner-up for 2017: Principles af Ray Dalio (som desuden blev lavet til en fin lille YouTube serie)

2018 – Factfulness (Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund)

De fleste mennesker ved overraskende lidt om, hvad der foregår i verden. Factfulness belyser nogle af de fejltagelser, som mange begår. Bogen giver ti specifikke råd til, hvordan man kan skabe et mere faktabaseret verdensbillede. Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Den var let læselig og underholdende – og den ændrede min måde at se verden på. Den var en stor inspirationskilde til min første bog, Gode nyheder: Det går bedre i verden, end du tror (få den gratis, ved at klikke på linket).

Runner-ups for 2018: Enlightenment Now af Steven Pinker, I Wrote This Book Because I Love You af Tim Kreider, og 21 Lessons for the 21st Century af Yuval Noah Harari.

2019 – The Story of Us (Tim Urban)

Dette er ikke en bog, men en artikelserie. Serien handler om polarisering og tribalisme – om hvorfor USA er mere splittet end i tidligere årtier (en problemstilling, der også er relevant i Europa). For at finde årsagen, ser Tim Urban tilbage på menneskets evolution. Han undersøger nogle af de psykologiske mekanismer, der får mange til at se deres politiske modstandere som fjender. Serien er fuld af værdifulde indsigter, og er desuden vildt sjov.

Runner-up for 2019: You Are What You Read af Jodie Jackson.

Det var alt for nu. Del gerne dine yndlingsbøger i en kommentar! Tak fordi du læste med – godt nytår! 🥳🎆🎊

PS. Vil du have mine bedste artikler og anbefalinger? Så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

 PPS. Her er titlerne på de fem bedste bøger, jeg læste i 2019:

Min første bog udkommer i dag. Få den gratis her. 📖🤓🎉

Jeg har skrevet en bog:

Du kan få den gratis (som PDF) ved at klikke her eller på coveret herover. Du kan desuden læse lidt mere om bogen her.

Sådan bruger jeg “Syv gode vaner”

Syv gode vaner af Stephen Covey har i årevis været en af mine yndlingsbøger (du kan finde en kort artikel om bogen her).

Det som dog er svært, når man læser en god bog, er ofte at få idéerne fra bogen brugt. I forbindelse med et nyt projekt, har min ven Danni Liljekrans og jeg, optaget en samtale om hvordan vi hver især har implementeret vores tre yndlingsidéer fra Syv gode vaner.

Episoden kan høres i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast, eller du kan ganske enkelt høre den her:

 

(Du kan finde episoder om flere bøger i iTunes her, eller i blogindlægget her).

Vil du have mine bedste artikler?
Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.

Ordlyd: Brug de idéer, du læser om

Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker bøger (her er mine favoritter). Men jeg løber ofte ind i en udfordring:

Jeg får ikke brugt de mange gode idéer, jeg læser om.

Sidste år fandt jeg ud af, at min ven Danni Liljekrans havde samme udfordring. Derfor besluttede vi os for at lave en podcast, hvor vi udfordrer hinanden til at redegøre for hvilke specifikke idéer vi har taget med os fra nogle udvalgte bøger –  og hvordan vi har brugt idéerne.

Målet er at blive bedre til at omsætte læsning til handling, og at inspirere lytteren til det samme. Derudover kan podcasten fungere som en lyn-introduktion til bøgerne, hvis man ikke har læst dem i forvejen.

Det er blevet til en sæson på syv episoder, som bliver udgivet henover sommeren. Hvis du vil have episoderne, kan du subscribe til podcasten i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast (det hjælper også mig, da Apple har det med at vise populære podcasts til flere potentielle lyttere). Episoderne kan desuden høres på siden her.

Du er meget velkommen til at dele dine kommentarer eller boganbefalinger med os. Danni finder du her; mig kan du kontakte ved at skrive en kommentarer herunder eller ved at sende en e-mail.