Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Optiske illusioner

For nyligt morede jeg mig med at lede internettet igennem efter de bedste optiske illusioner. Det kommer dig til gode nu, da jeg har samlet de 10 bedste her. Vi lægger ud med min favorit:

1. Hvilket felt er mørkest?

Felt A ser mørkere ud end B, men de har samme farve. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Du tænker sikkert, at det ikke kan være rigtigt. Sådan havde jeg i det hvert fald selv. Derfor printede jeg illusionen ud og lavede en test på gammeldags manér:

2. Cirkler der forsvinder


Hvis du stirrer på krydset i midten i 30 sekunder, forsvinder de lyserøde cirkler.

3. Hvilken bordplade er breddest? Hvilken er længst?

Du kan sikkert gætte hvor vi er på vej hen: De to bordplader er ens. Denne illusion troede jeg heller ikke på. Men da jeg klippede bordpladerne ud, viste den sig at være god nok:

4. Kanizsa’s trekant

Der ser ud til at være en stjerne, dannet af to trekanter. Det er fordi den menneskelige hjerne automatisk finder mønstre hvor det er muligt. Det er samme mekanisme, der somme tider får skyer til at ligne dyr eller ansigter.

5. Hvilken vej?

De fleste ser den som om den drejer enten mod uret eller med uret. Men fordi der er tale om silhuet, kan vi ikke se hvilken vej den drejer. Den kan lige så godt dreje den ene vej som den anden. Hvis du kigger længe, kan du måske “få den til at dreje den anden vej”. Her er et lignende eksempel med et tog:

6. En umulig situation

Her er ikke tale om en illusion, men om en “umulig tegning” som ikke kunne lade sig gøre i virkeligheden. Jeg ville kun have haft ti illusioner med i denne artikel, men jeg snyder og tilføjer et par ekstra eksempler på umulige tegninger:

Ved første øjekast ligner det en almindelig elefant, men når du kigger nærmere, vil du se at der er noget galt med benene.

En anden klassiker: Den umulige figur:

7. Bevæger det sig?


Jeg var overbevist om, at der var bevægelse i denne illusion. Men du kan bekræfte, alting står stille ved at fokusere på et bestemt punkt i ti sekunder. Når du ikke flytter dine øjne, står alting stille. For lignende eksempler på billeder, der ser ud som om de bevæger sig, kan du se dette, dette og dette. (Advarsel: Du skal ikke kigge for længe på den slags illusioner, hvis du har tømmermænd. Trust me)

8. Hvilken farve har cirklerne?

Der ser ud til at være både sorte og hvide cirkler, men alle cirklerne er faktisk hvide. Du kan se det ved, at hvis du fokuserer på en bestemt cirkel, er den altid hvid.

9. Ung kvinde eller gammel dame?

Du kender den sikkert – men den er for god til at undlade. Ser du en ung kvinde eller en gammel dame? Hvis du kun kan se en af de to, kan denne skitse hjælpe dig til at få øje på begge muligheder.

Her bliver jeg igen nødt til at snyde, da følgende tvetydige billeder ikke kan udelades:

Ansigter eller vase?

En anden klassiker: Delfiner

Det var vel delfinerne du fik øje på først?

Jeg bliver også nødt til at dele billedet af disse træer:


Skibe eller en bro?

En romantisk middag:

Hare eller and?

Bonus-information om hare/anden: I en undersøgelse fra 1993 viste et forskerteam en version af billedet til 265 forsøgspersoner ved påsketid, og til 276 personer tæt på Thanksgiving. Årstiden påvirkede resultatet: Ved påsketid var der flere, der så en hare end omkring Thanksgiving.

10. Den smilende kat

Den her kendte jeg ikke før jeg skrev artiklen – og den er nu en af mine favoritter. Hvis du fokuserer på krydset i midten i 30 sekunder, forsvinder katten – men smilet vil stadig være der.

Psykologiske illusioner

Du kendte formentligt allerede til optiske illusioner (hvor vores øjne bliver snydt), men hvor bekendt er du med psykologiske illusioner (hvor vores hjerne bliver snydt)? Her er tre artikler om de mest betydningsfulde psykologiske illusioner:

  1. Confirmation bias. Mennesker fokuserer på information, som bekræfter vores ønskede verdensbillede, og vi ignorerer information, der indikerer at vi tager fejl.
  2. Attributionsfejl. Vi undervurderer hvor meget kontekst påvirker vores medmenneskers måde at handle på i forskellige situationer.
  3. Eksponerings-effekten. Jo mere vi ser en given ting, jo bedre kan vi lide den.

Du kan finde mere information om psykologiske illusioner i denne artikel. Hvis du vil vide mere om optiske illusioner vil jeg anbefale denne artikel, denne Youtube-video, Wikipedia-siden om optiske illusioner samt denne TED Talk.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

De fem bedste bøger jeg har læst i 2017

2017 har været mit livs bedste læseår. Her tænker jeg ikke på antallet af bøger (52 ligesom sidste år), men på bøgernes kvalitet. I artiklen her får du resuméer af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Men først vil jeg dele simpelt et trick, som har ændret hvordan jeg udvælger bøger.

Hvordan 2017 blev mit livs bedste læseår

Da jeg er lidt af en nørd, holder jeg styr på hvilke bøger jeg læser, og jeg giver hver bog en karakter fra 1-10. I foråret satte jeg mig ned og analyserede kvaliteten af de bøger jeg læser. Her er resultatet:

Kvaliteten af de bøger jeg læste fra 2013 til 2016, baseret på hvilken karakter jeg vil give dem.

Kvaliteten af de bøger jeg læste fra 2013 til 2016, baseret på min karakter.

Det slog mig, at under 10% af bøgerne er hvad jeg vil betegne som topklasse. Det er ikke optimalt. Formentligt findes der flere 10’ere i verden end et menneske kan nå at læse, selv hvis man kun læste 10’ere, og aldrig lavede andet en at læse (en problemstilling som jeg udforsker nærmere i denne blogpost, og hjælper andre med at løse gennem dette projekt).

Derudover kommer der hvert år nye mesterværker til, hvilket fylder mig med håb og en lille smule FoMO. Eksempelvis er alle mine favoritter fra år udgivet efter 2013.

Der findes antageligt tusindevis af 10’ere som du og jeg ikke har læst endnu. Det handler bare om at finde dem. Her er den metode jeg forsøgte mig med i år. Jeg fandt min “læs så snart jeg har tid”-liste med bøger frem (det undrer dig sikkert ikke at jeg har sådan en). Jeg skimmede listen igennem og udvalgte de 30 bøger, der virkede mest spændende. Jeg downloadede en gratis sample af hver bog fra Amazon.com til min Kindle, og læste fem minutter i hver. For hver bog spurgte jeg: Hvor meget har jeg lyst til at læse videre lige nu? På den måde udvalgte jeg fem vindere, og læste dem:

På under tre timer frasorterede jeg 25 middelmådige bøger, hvilket frigjorde tid til at læse flere 10’ere. Sådan har jeg gjort siden, og det har forbedret mine læseoplevelser markant:

Kvaliteten af min læsning i 2013-2016 (tv.) sammenlignet med kvaliteten af min læsning i 2017 (th.).

Et par observationer:

  • Jeg læser flere 8’ere, 9’ere og 10’ere end tidligere.
  • I 2017 læste jeg et par bøger som jeg gav en lav karakter (endda en enkelt 1’er). Det var bøger som jeg så mig nødsaget til at læse af arbejdsmæssige og praktiske grunde, selvom de ikke var noget for mig.
  • 6’ere og 7’ere udgør stadig en for stor andel af min læsning. Livet er for kort til at læse middelmådige bøger. Dem skal der skæres ned på for at gøre plads flere 10’ere.
  • Der er en særlig slags bog som jeg typisk giver 6 eller 7, men som jeg ikke vil stoppe med at læse: Bøger hvor jeg er uenig i budskabet. Den slags bøger hjælper mig med at reducere min tilbøjelighed til at være offer for confirmation bias. Disse bøger kan godt føles provokerende og irriterende (man er trods alt uenig i deres budskab), men de hjælper én til at skabe et velafrundet verdensbillede.

De 5 bedste bøger

The Undoing Project (2016) af Michael Lewis


Bogen handler om psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky, der sammen ændrede videnskabens forståelse af tænkning og beslutningstagen. I 1970’erne udformede og afprøvede de teorier, bl.a. i samarbejde med den israelske hær. Det førte til en ny forståelse for hvordan den menneskelige hjerne virker, og hvilke fejl vi begår uden at være bevidste om det. Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky døde i 1996, og kunne ikke tildeles prisen). The Undoing Project giver et indblik i deres liv, venskab og samarbejde. Forfatteren Michael Lewis (bl.a. kendt fra Moneyball og Flash Boys) skriver altid godt – og denne bog er i mine øjne hans bedste.

Bonus: Daniel Kahneman udgav i 2011 en af mine yndlingsbøger At tænke – hurtigt og langsomt, hvor han opsummerer den videnskabelige litteratur om hvordan mennesker tænker, og hvordan vores hjerne bliver snydt. Du kan læse en artikel om bogens vigtigste pointer her.

Tools of Titans (2016) af Tim Ferriss

Sjældent har en bog krævet så meget af min overstregningstus. Tools of Titans er baseret på det bedste materiale fra forfatterens podcast The Tim Ferriss Show. Selvom bogen er lang, er den tætpakket med relevant information. Udover højdepunkter fra de bedste episoder, er der udvalgte artikler af Tim Ferriss og et par gæsteforfattere. Bogen har tre temaer som handler om henholdsvis sundhed, rigdom og visdom. Den inkluderer tips fra flere af verdens førende eksperter inden for disse områder, bl.a. Arnold Schwarzernegger, Tony Robbins, Seth Godin, Malcolm Gladwell og Jamie Foxx.

Mindwise (2014) af Nicholas Epley

Heldigvis for min overstregningstus læste jeg denne på på Kindle. Mindwise handler om, at vi overvurderer hvor gode vi er til at forstå andre mennesker. Bogen gav mig flere relevante takeaways end der er plads til at nævne her, men her er tre af de bedste:

  • Mennesker tror selv, at vi forstår hinanden næsten lige så godt over e-mail som over telefon. I en undersøgelse skulle forsøgspersoner være sarkastiske overfor hinanden via henholdsvis telefonsamtaler og e-mails. Efterfølgende blev forsøgspersonerne spurgt om hvor sandsynligt det var, at sarkasmen var blevet forstået. Forsøgspersonerne vurderede, at budskabet var gået omtrent lige klart igennem i begge tilfælde. Men i virkeligheden skete der langt flere misforståelse over e-mail end over telefon.
  • Vi overvurderer i hvor høj grad andre tænker og føler som os. Konservative amerikanere tror, at den gennemsnitlige amerikaner er mere konservativ end det er tilfældet. Liberalisterne begår den modsatte fejl. Derudover tror både republikanere og demokrater, at de personer som ikke har stemt til et valg ville have stemt som dem selv, hvis de havde valgt at stemme.
  • Extrinsic incentives bias: Mennesker undervurderer indre motivations indflydelse på andre. Mange er selv motiverede af at lave noget meningsfuldt, men tror at andre i højere grad blive motiveret af penge.

Wait But Why Year One (2015) af Tim Urban

Du synes sikkert, at coveret er barnligt. Men som en klog mand engang sagde, skal man ikke dømme en bog på dens cover, medmindre den handler om at lave covers. Hvis du kender Wait But Why, er du formentligt allerede fan, og så har du intet problem med bogens cover (medmindre jeg her begår fejlen fra Mindwise, med at overvurdere i hvor høj grad andre mennesker tænker som jeg selv gør).

Wait But Why er en blog, og bogen her er en samling af artikler fra dens første år. Udover udgivelsestidspunktet er der ikke stor forskel på materialet i bogen og selve bloggen, og derfor beskriver jeg her bloggen generelt. Bloggen beskæftiger sig med en bred vifte af emner fra historien bag ISIS til risikoen ved kunstig intelligens. Artiklernes længde varierer fra en halv side til hundrede sider. Tim Urban formår at gøre komplicerede emner sjove at læse om, og forståelige for læsere som ikke har en baggrundsviden om emnerne. Mange af artiklerne suppleres af tegninger – noget jeg bruger en del på min egen blog. Jeg anbefaler især de to førnævnte artikler og disse fire:

Tre bonusser:

  • Tim Urban’s TED Talk (om at udskyde vigtige opgaver)
  • Interview af Tim Urban på The Tim Ferriss Show
  • Nice to know: Du kan læse alt materiale gratis inde på bloggen, men det kan anbefales at købe den som ebog, så du kan læse den offline. Det er dog en af de få bøger som ikke egner sig til Kindle, da mange af bogens grafer og billeder fungerer bedst i farver.

The Elon Musk Blog Series (2016) af Tim Urban

Endnu en perle fra Wait But Why. Denne bog består af en serie dybdegående artikler som Tim Urban skrev om Elon Musk (kendt fra Tesla Motors og SpaceX) i 2015. For at forstå Musk og hans projekter, træder Urban et skridt tilbage og starter med at forstå de relevante industrier:

  • Vil du forstå Tesla Motors? Start med at opbygge en grundlæggende forståelse for fossile brændstoffer, solenergi og motorkøretøjer.
  • Vil du forstå SpaceX? Opbyg en grundlæggende viden om rummet og rumteknologi.

Ligesom den forrige ebog, egner denne sig ikke til Kindle. Du kan læse hele serien gratis ved at følge dette link eller købe den som ebog her.

Bonus: Tidligere i 2017 udkom Urban med artiklen Neuralink and the Brain’s Magical Future som handler om Musk’s seneste projekt: At integrere teknologi i den menneskelige hjerne.

Et par ekstra tanker

I år genlæste jeg to af mine favoritbøger: Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl samt Syv gode vaner af Stephen Covey. Begge bøger er lige så fremragende som jeg husker – og jeg har fået noget nyt ud af dem ved at genlæse dem. En god påmindelse om, at de bedste bøger er værd at vende tilbage til.

Derudover læste jeg seks bøger som hver især ville have kvalificeret sig til top 5 på et “normalt læseår”:

Hvilke er de bedste bøger du har læst i år? Del gerne en eller flere anbefalinger i en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

 

At tænke – hurtigt og langsomt

Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:

Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.

Daniel Kahneman

Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.

Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.

Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:


Her skåler de to genier for deres samarbejde:

Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).

Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?

Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.

Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.

At tænke – hurtigt og langsomt

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:

System 1 (hurtig tænkning)

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad er 2 + 2?
  • Hvad synes du om Paris?
  • Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?

Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve  – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.


Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.

Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:

  • Det går hurtigt
  • Det sker automatisk
  • Processen er ubevidst

Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.

System 2 (langsom tænkning)

Et par spørgsmål:

  • Hvad er 22 x 17?
  • Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
  • Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?

Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.

System 2’s kendetegn:

  • Det er langsomt
  • Det kræver opmærksomhed
  • Processen er bevidst

Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.


Hvorfor vi har brug for System 1:

  • Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
  • Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.

Hvorfor vi har brug for System 2:

  • System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.

System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.

I den følgende sektion får du et overblik over fem af de mest væsentlige kognitive biases.

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:

Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.

Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.

Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.

Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:


Et par observationer:

  • Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
  • Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
  • Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
  • Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder, og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).

Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.

2. Ankereffekten

Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?

Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.

I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor meget mere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.

Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.

3. Når sandsynlighed snyder

Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?

A: D P D D P D

B: D D D P P P

Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).

4. Tilgængelighedsbias (availability bias)

Se på listen herunder med tidligere og nuværende danske politikere. Læg mærke til hvor meget dit parti er repræsenteret. Hvis der er en person du ikke kender, så bare hop videre – brug ca. 30 sekunder på at skimme listen igennem:

  • Pia Kjærsgaard
  • Anders Stjernholm
  • Lars Løkke Rasmussen
  • Helle Thorning-Schmidt
  • Christian Langballe
  • Benny Engelbrecht
  • Mette Frederiksen
  • Mads Fuglede
  • Marianne Jelved
  • Villum Christensen
  • Morten Messerschmidt
  • Margrethe Vestager
  • Hans Nicolai Andersen
  • Johanne Schmidt-Nielsen

Christiansborg

Besvar nu nedenstående spørgsmål:

Dette er en gentagelse af et eksperiment beskrevet i At tænke – hurtigt og langsomt. Der er flest mænd på listen, men der er flere kendte kvinder end kendte mænd på listen.

Når man besvarer spørgsmålet om hvem der er flest af, tænker man tilbage “Hvem kan jeg huske?”. Kvinderne er mest tilgængelige i hukommelsen, fordi de er mere kendte, hvilket snyder os til at tro, at der er flest kvinder på listen.

Da jeg skrev artiklen her, delte jeg eksperimentet med min Facebook-side. Gættene var jævnt fordelt: 32% gættede på mænd, 36% gættede på kvinder, og 32 gættede på lige mange). Det er ikke en overvældende effekt, men dog tankevækkende, at færre gættede på det korrekte svar, end hvis de havde gættet tilfældigt (så ville 33% have gættet korrekt). Du kan selv se i figuren herover om statistikken ændrer sig, i takt med at flere læsere gætter med.

To yderligere eksempler på tilgængeligheds bias:

  • Mange mennesker er bange for at rejse med fly, men trygge ved at køre bil, selvom flyrejser er mere sikre. Det er fordi flystyrt er mere tilgængelige i vores hukommelse end biluheld. Flystyrt er, på trods af deres sjældenhed, tilgængelige i hukommelsen, fordi de er dramatiske og får voldsom mediedækning.
  • Flere mennesker er bange for tornadoer end for at få asthma, selvom asthma slår langt flere mennesker ihjel.

5. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.

Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.

Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.

Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:

  1. Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
  2. Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
  3. Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:


Du kan læse mere om eksponeringseffekten i denne artikel.

Et par afsluttende ord

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.

En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.

For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.

Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Forslag til videre læsning

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.

Artikler fra min blog, som kredser lignende emner: 

Jeg vil desuden anbefale disse bøger:

… Og disse 4 artikler:

… Og disse 3 bonusser:

  • Denne podcast episode hvor Kahneman for nyligt blev interviewet af Krista Tippett
  • En video som Kahneman omtaler i bogen:

  • Kahneman’s TED Talk:

God fornøjelse!

Et lykkeligt liv?

En lærer spørger sin elev:

Elevens naivitet hjælper ham til at give et godt svar. I stedet for at tænke på omverdenens forventninger, svarer han med hjertet. Det gør ham i stand til at se, at det vigtigste ikke er hvad man laver, men at man har det godt. (1) 

DEL 1: FRA RIGDOM TIL LYKKE

Vi er gået fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke. I diskussioner om hvilken karriere man skal forfølge, forekommer et svar som “Få et sikkert job, hvor du tjener mange penge” gammeldags. Et mere moderne svar ville være: “Bare du gør noget, som gør dig glad.

Dette paradigmeskift er helt naturligt. Det kan forklares ud fra princippet bag Maslows Behovspyramide: Når de grundlæggende behov er opfyldt, begynder man at fokusere på mere avancerede behov. For at se hvorfor vores fokus har flyttet sig fra rigdom til lykke, skal vi kun have to behov i spil: Sikkerhed og lykke.

Når man har et vist niveau af sikkerhed, får man ikke meget ud af at være endnu mere sikker. Ingen installerer to alarmsystemer i sit hjem. Når behovet om sikkerhed er opfyldt, er det naturligt at vende sin opmærksomhed mod lykken.

Jagten på lykke

Jagten på lykke kan beskrives som en rejse fra A til B:

Men hvordan bliver man glad? En populær strategi er rigdom. Penge er kilde til andre gode ting end sikkerhed. Hvad end man kan lide lækre produkter, god mad eller oplevelsesferier, gør penge det nemmere at udleve sine fantasier. De ting som kan købes for penge relaterer ofte til det, som Martin Seligman kalder ‘Det behagelige liv’ (2). Hvis man jager lykken gennem rigdom, ser éns strategi sådan ud:

Hvis man spørger danskere “Bliver man lykkelig af at have mange penge?”, vil de fleste nok sige nej. Det er en kliche, at penge ikke nødvendigvis fører til lykke, men alligevel er ovenstående model en del af vores virkelighed. Virksomheder som er dygtige til marketing, fortæller en historie om, at virksomhedens produkt vil gøre os glade (som regel gennem nydelse eller boost af vores ego). Den underliggende besked er: Hvis du køber vores produkt, bliver du lige så glad/smuk/populær som dem i reklamerne.

Det er en smart forretningsmodel. Uanset hvor meget man køber, vil det ikke tilfredsstille lysten til at købe mere. Som Dallin Oaks har sagt: Man kan aldrig få nok af det, som man ikke har brug for. (3)

Det betyder dog ikke, at penge er irrelevante for hvor glad man er. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge. (4)

De fleste danskere ligger over grænsen, hvor der ikke er megen glæde at hente, ved at blive rigere. Desuden er strategien om at jage lykken gennem hårdt arbejde og rigdom farlig. En af de ting som mennesker fortryder mest i deres sidste timer er, at de har brugt for meget af deres liv på at arbejde. (5)

Heldigvis findes der også en mere simpel strategi, man kan bruge, hvis man gerne vil være glad. Man kan springe rigdommen over, og fokusere direkte på, hvad gør én glad:

Der er mange bud på hvordan man kan få det til at ske. Der bliver eksempelvis udgivet bøger om lykkeforskning med titler som The How of Happiness, Positivity og 10% Happier. (6) I danske magasiner, findes der også masser af guides til hvordan man kan blive lykkeligere. Eksempelvis har Vi Unge, Eurowoman og Woman udgivet artikler med følgende titler “10 tips – Sådan bliver du glad”, “6 simple ting, du kan gøre for at blive gladere”, og “15 ting der videnskabeligt bevist gør dig lykkeligere”.

Jagten på lykke er svær: Den hedoniske trædemølle

Inden for positiv psykologi taler man om den hedoniske trædemølle (også kendt som hedonisk adaptation). Man gør noget for at blive glad, men selv hvis det virker, er effekten som regel kortvarig. Det sker fordi mennesket hurtigt tilpasser sig sine omstændigheder. (7) Lykken ser ud til at være tæt på, men uanset hvor hurtigt man løber, kommer man ikke derhen:

Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget for at skabe bedre forudsætninger for trivsel. Jeg har selv skrevet flere artikler om lykkeforskning, og om hvordan man kan bruge videnskabeligt dokumenterede værktøjer til at få et bedre liv (8). Positiv psykologi har meget at byde på, hvis man vil springe rigdommen over, og arbejde med nogle specifikke metoder, som kan skabe mere lykke.

Bhutan: Gross Happiness Product

Skiftet fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke, kommer også til udtryk på det nationale plan. Politikkere og andre beslutningstagere, er mere opmærksomme på lykke end førhen. Som tidligere nævnt viser studier, at der er sammenhæng mellem penge og lykke, men at jo rigere man er, jo mindre forskel gør mere rigdom. Måske er det derfor, at rigdommen i nogle af de vestlige lande er steget markant de seneste 50 år, uden at det har haft en stærk indflydelse på folkets lykke. (9)

Hvorfor skal vi være rigere, hvis det ikke hjælper os til at få det bedre? Det spørgsmål har fået nogle lande til at bruge nationale lykkemålinger, som modspil til de mange økonomiske målinger, man laver politik ud fra. Her går Bhutan forrest. I stedet for kun at måle Gross National Product (bruttonationalprodukt), måler de også hvad de kalder deres Gross National Happiness. (10)

Lykke er en vigtig del af livet, men er det muligt, at vi fokuserer for meget på hvor glade vi er? Det spørgsmål vil resten af artiklen belyse.

DEL 2: HANDLER LIVET OM AT VÆRE LYKKELIG?

“Folk uden børn er lykkeligere”

For et par år siden var jeg til et foredrag om positiv psykologi, hvor forelæseren sagde, at folk uden børn gennemsnitligt er lykkeligere end folk med børn. Jeg forstod godt argumentationen og forskningen (11), men det føltes alligevel mærkeligt, og jeg var ikke overbevist om, at det er mere rationelt at lade være med at få børn. Først og fremmest er det et spørgsmål om hvordan man definerer lykke (12), og hvordan man måler den. Men det kommer også an på hvad livet handler om.

Tankeeksperiment: Lykkemaskinen

Forestil dig, at et hold hjerneforskere har udviklet en lykkemaskine, som du får mulighed for at blive tilkoblet. Maskinen giver dig oplevelsen af, at dit liv udfolder sig, som du altid har drømt om. I virkeligheden ligger du i en form for koma, som du aldrig vil vågne fra, men du vil ikke ane det. Det vil føles som om, at du lever som før bortset fra, at alt vil føles perfekt. Du tænker måske, at modgang kan gøre dig lykkeligere, fordi det får dig til at vokse, og fordi det gør medgang mere tilfredsstillende. Det tager lykkemaskinen højde for. Du oplever netop den mængde modgang, som vil optimere din lykke. Hvad ville du vælge: lykkemaskinen eller virkeligheden?

Tankeeksperimentet er udtænkt af filosoffen Robert Nozick, og der findes adskillige versioner og antagelser, som man kan bygge på. Hvad hvis du allerede lever i sådan en maskine? Hvem skal styre maskinerne, hvis alle mennesker blev koblet på dem? Ovenstående beskrivelse er den mest simple version. (13)

Hvis formålet med dit liv er at være glad, er der ingen grund til at fravælge lykkemaskinen. Den vil med garanti give dig mere lykke – og mindre smerte – end dit liv vil gøre. Alligevel vælger de fleste, som jeg diskuteret problemstillingen med, livet frem for maskinen. Uanset hvad du vælger, kan du formentligt se fordele og ulemper ved begge alternativer. Det er fordi livet handler om lykken, men ikke kun handler om den. (14)

At jage lykken – Et paradoks

Selv hvis dit mål er at være glad, er det ikke nødvendigvis en god ting at tænke for meget over hvor glad du er. Psykologen Viktor Frankl skrev, at jo mere du jager lykken, jo mere vil du jage den væk. Lykken opstår ifølge Frankl som et biprodukt af at fokusere på noget andet end sig selv. Frankl skriver:

“Don’t aim at success—the more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side-effect of one’s dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it.” (15)

Dette har videnskabelige eksperimenter siden hen bekræftet. I 2003 udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein eksempelvis et eksperiment, hvor forsøgspersoner skulle lytte til et stykke musik, og besvare spørgsmål omkring hvor glade de var. Forsøgspersonerne blev inddelt i forskellige grupper. Nogle af dem skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken, mens andre kun skulle lytte. De personer der bare lyttede, var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem, der forsøgte at være glade. (16)

I en anden undersøgelse, viste et amerikansk forskerteam, at personer som går meget op i lykke, har en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede, end personer som går mindre op i hvor glade de er. Det skal dog nævnes, at undersøgelsen er baseret på korrelationer, og ikke nødvendigvis siger noget om årsag-virkning. (17)

Selv med de begrænsninger som disse undersøgelser har, mener jeg, at vi skal passe på med at fokusere for meget på hvor glade vi er. Livet handler om at leve, og at have gode oplevelser mens vi er her. Men som tankeeksperimentet med lykkemaskinen viser, handler livet om andet end at være glad – noget som forskningsdisciplinen Positiv Psykologi, gør meget ud af at understrege. (18)

Elementer af det gode liv

Idéen om at det gode liv består af andet end lykke er ikke ny. Aristoteles anså hedonisme (et overdrevenet fokus på nydelse) for at være vulgært. For ham var det gode liv eudamonia (at gøre gode ting, og at være sit bedste jeg). Også nyere teorier inden for positiv psykologi, tager afstand fra, at det gode liv kun handler om at have det rart. I Martin Seligman’s PERMA-model er positive følelser eksempelvis blot et af fem elementer af psykisk velvære. (19) På trods af disse teorier, hænger mange moderne mennesker fast i et paradigme om, at livet kun handler om at have det rart. Vi fokuserer for lidt på de andre elementer af et godt liv.

Hvad vil du være når du bliver stor?

I eksemplet fra tidligere, hvor eleven ville være lykkelig, trak du måske på smilebåndet, fordi elevens naivitet resulterede i en visdom som overgik lærerens. Det gjorde jeg i hvert fald selv, første gang jeg hørte historien. Men historien bygger på en antagelse om, at livet kun handler om at være glad. Jeg har i denne artikel argumenteret for, at livet handler om mere end det.

Når man diskuterer karrierevalg, skal “Hvad gør dig glad?” ikke været esset, som trumfer alt andet. Lykke er vigtigt, men der skal også være plads til relevante spørgsmål, som belyser andre elementer af et godt liv. Der kan eksempelvis spørges ind til hvad man er god til (20), hvordan man kan udvikle sine styrker, hvornår man oplever at være i flow, hvordan man sikrer sin økonomiske fremtid (21) og hvordan man bedst kan bruge sine talenter til at forbedre verden.

Lykken er en vigtig del af livet, men et godt liv består af mange forskellige ingredienser.

Vil du have mit bedste materiale gratis?

Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kildehenvisninger

  1. Du kender måske historien her som et John Lennon citat – men ifølge hjemmesiden quoteinvestigator.com har han aldrig sagt det
  2. Læs mere om dette i artiklen her som giver en introduktion til positiv psykologi
  3. Citatet er taget herfra
  4. Læs mere om denne forskning her
  5. The Top Five Regrets of the Dying af Bronnie Ware
  6. The How of Happiness” og “Positivity” handler om forskning inden for positiv psykologi – og er skrevet af nogle af verdens førende forskere på området. 10% Happier handler om hvordan meditation kan bidrage til et lykkeligere liv, og er skrevet af en amerikansk journalist, som har interviewet en række verdensstjerner inden for området. Alle tre bøger er anbefalelsesværdige)
  7. Du kan læse mere om hedonisk adaptation (og hvordan du kan skabe mere vedvarende glæde i denne artikel
  8. Artikler om lykkeforskning, samt at bruge positiv psykologi til at skabe et bedre liv: Introduktion til Positiv PsykologiVelkommen til verdens tredjelykkeligste landHvad er du taknemmelig for?, Taknemmelighed er den bedste medicinKan du tåle succes?Når jagten på lykke giver bagslag og Sådan bliver du lykkelig
  9. Flourish af Seligman, kapitel 10. Se også Inglehart, R., Foa, R., Peterson, C., & Welzel, C. (2008). Development, freedom, and rising happiness: A global perspective (1981–2007). Perspectives on psychological science, 3(4), 264-285
  10. Se denne artikel  fra Time, samt Wikipedia-siden for Gross National Happiness
  11. Forældre er mindre lykkelige (eller er de?): Mulige forklaringer er, at forældre har flere bekymringer og pligter, og mindre tid til at gøre hvad de selv har lyst til. Læs mere her (læg mærke til at artikel #3 fra Videnskab.dk handler om at forældre faktisk er lykkeligere): Lykke | Forsker: Folk uden børn er lykkeligere – Femina; Forsker: Lykken er ikke at få børn | Nyheder | DR; Forældre er lykkeligere | Videnskab.dk
  12. Dette kan du læse mere om i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  13. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Experience_machine
  14. Note: Da jeg arbejdede på denne artikel, delte jeg tankeeksperimentet med mine Facebook-venner. En af dem havde en god observation: Hvad en person svarer, kommer an på vedkommendes livssituation. Jo mere forfærdelige omstændigheder man lever under, des mere attraktiv bliver lykkemaskinen.
  15. Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl
  16. Jeg har beskrevet eksperimentet i detaljer i denne artikel (her finder du også kilden til den oprindelige undersøgelse)
  17. Samme som ovenstående note: Dette eksperiment er også beskrevet i denne artikel
  18. Du kan læse mere om positiv psykologi, og hvordan forskere definerer og måler lykke artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  19. Du kan læse mere om hedonisme, eudamonia og Seligmans teorier i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  20. Se mere her: Bruger du dine styrker? og Sådan finder du dine styrker
  21. Penge er ikke ligegyldige, men skal ligesom lykken afbalanceres med andre ting

Kilde til foto fra Bhutan: By Jean-Marie Hullot [CC BY-SA 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)%5D, via Wikimedia Commons.

Introduktion til Positiv Psykologi

I 1998 tiltrådte Martin Seligman som præsident for The American Psychological Association. Han valgte ‘positiv psykologi’ som temaet for sit præsidentskab. Positiv psykologi er siden vokset som forskningsfelt, og de seneste femten år har interessen bredt sig til den almene befolkning.

Hvad er positiv psykologi?

Psykologi har de sidste hundrede år hovedsageligt handlet om at forstå og behandle sindslidelser. (1) ← Tal i parentes indikerer en kildehenvisning som du finder i bunden af denne artikel.

Psykologi har traditionelt handlet om at gøre syge mennesker raske.

I bogen Flourish beskriver Martin Seligman, sit arbejde som terapeut før 1998. Han startede sin karriere som psykolog med en forventning om, at succesfulde behandlinger ville resultere i lykkelige patienter. Men det var ikke tilfældet: Succesfulde behandlinger resulterede i tomme patienter. De var ikke længere syge, men de var heller ikke glade. På baggrund af dette konkluderede han, at mental sundhed handler om mere end fraværet af psykiske lidelser. Denne tanke er central for positiv psykologi.

Positiv psykologi er det videnskabelige studie af hvordan mennesker trives bedst muligt, og hvad der gør livet værd at leve.

Det er for sindet som det er for kroppen. Det er vigtigt at kurere sygdomme, men det er også relevant at undersøge, hvad der gør den menneskelige krop, i stand til at præstere optimalt. Hvis traditionel psykologi er som at tage til lægen, minder positiv psykologi mere om at tage i fitnesscentret.

Effekten af lykke

Hvilke effekter er der ved at være glad, udover at det føles godt? Flere undersøgelser har kastet lys på dette spørgsmål. Svaret ser ud til at være, at glæde har mange positive bivirkninger. Sundhedsvidenskabelige studier har vist en negativ korrelation mellem optimisme og hjertekarsygdomme. De optimistiske personer har gennemsnitligt lavere risiko for disse sygdomme. (2) En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 2001, viste en sammenhæng mellem positive følelser og levealder. De glade personer levede gennemsnitligt længere. (2b)

Andre undersøgelser har vist, at glæde fører til øget produktivitet og højere indkomst. (3) I bogen Authentic Happiness, beskriver Martin Seligman en undersøgelse, som fulgte 272 personer over en periode på 18 måneder. De personer som var gladest i starten af undersøgelsen, præsterede bedst i løbet af de 18 måneder. En lignende undersøgelse viste over en periode på 15 år samme resultat.

Problemet med disse studier er dog, at de bygger på korrelationer, og ikke kan bestemme årsag-virkningen. Hvordan ved vi, at positive følelser førte til højere job-performance?

Måske er det gode præstationer, som fører til glæde:

Seligman beskriver et eksperiment, der undersøgte årsag-virkningen. Forskerne startede med at få forsøgspersonerne til at opleve enten positive eller negative følelser. Derefter bad de forsøgspersonerne om at løse nogle opgaver. De forsøgspersoner, der oplevede positive følelser, satte højere mål, var mere vedholdende, og præsterede bedre, sammenlignet med dem, som oplevelse negative følelser. (4)

Men her er stadig kun tale om et par enkelte undersøgelser. Hvordan ved vi om resultaterne gælder i andre sammenhæng? I 2005 udgav Sonja Lyubomirsky, Laura King og Ed Diener en meta-analyse, af 225 videnskabelige studier, som tidligere har undersøgt forholdet mellem glæde og præstationer. Resultatet af undersøgelsen bekræftede, at der er en stærk sammenhæng mellem glæde og evne til at præstere. (5)

Psykologen Barbara Fredrickson mener, at mennesker har brug for en positivitetsratio på 3:1 for at fungere optimalt. Det vil sige mindst tre positive følelse for hver negativ følelse vi oplever. Grunden er en mekanisme som psykologer kalder negativitetsbias: Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. Da vi levede som jæger-samlere, havde det større konsekvenser at overse en trussel end en mulighed. Derfor er hjernen særligt opmærksom, på problemer og trusler. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. (6)

Følelser smitter

Hvis du ser én der gaber, kommer du ofte selv til at gabe. Den der gaber behøver ikke engang at være et menneske – jeg har oplevet at blive smittet af min kats gaberi.

Følelser smitter ligesom gab gør. Hvis menneskerne omkring dig er glade, stiger sandsynligheden for, at du også er det. Men det er ikke kun glæde der smitter. Det samme gælder selvsikkerhed, kedsomhed, engagement og nervøsitet. (7)

Spejlneuroner

Mennesker er flokdyr, og vores hjerne er udviklet til at skabe forbindelser mellem os selv og vores medmennesker. Når du ser en person gøre noget, reagerer nogle af nervecellerne i din hjerne, som hvis det var dig selv, der gjorde det.   De neuroner som reagerer på denne måde, har fået betegnelsen ‘spejlneuroner’. (8) Andres følelser påvirker din hjernes spejlneuroner:

Er du nogensinde selv blevet ked af det, hvis du har set en anden person græde? Eller har du set en person grine så meget, at du selv til sidst ikke kunne lade være med at grine? Spejlneuronerne i din hjerne, har i de tilfælde overført den anden persons følelser til dig.

Følelser spreder sig gennem sociale netværk

I 1948 påbegyndte et forskerteam “The Framingham Heart Study”. Over 5.000 borgere i byen Framingham, fik målt deres helbred under et omfattende studie af hjertekarsygdomme. Desuden blev deltagerne i undersøgelsen løbende målt på glæde, tristhed og ensomhed.

I 2008 udgav et forskerteam fra University of California og Harvard Medical School en undersøgelse, baseret på tyve års data fra The Framingham Heart Study. Undersøgelsen bekræfter, at følelser smitter. Jo tættere en deltager boede på en deprimeret person, jo højere var sandsynligheden for at hun selv var deprimeret. Jo tættere man var på glade mennesker, jo mere sandsynligt var det, at man selv var glad. (9)

Person A og B herunder er venner. Hvis Person A er glad, stiger sandsynligheden for, at Person B er glad:

Lad os gå et skridt videre. Person A og C kender ikke hinanden, men de er begge ven med Person B. Person A’s glæde vil påvirke Person C’s glæde:

Undersøgelse viser en effekt helt ude i tredje led:

Herunder er et sociogram baseret på undersøgelsen, udarbejdet af The New York Times:

Du bliver altså ikke bare påvirket af dine venners venner. Du bliver påvirket af dine venners venners venner.

Hvad er lykke?

Man hører ofte begreber som lykke og glæde, men hvad betyder de egentligt? Hvad betyder det eksempelvis, når vi hører, at Danmark er et af verdens lykkeligste lande? Tit er der tale om målinger af livstilfredshed, hvor forsøgspersoner er blevet spurgt: Hvor tilfreds er du med dit liv, på en skala fra 1 til 10?

Men denne måde at måle på har nogle problemer. I bogen Thinking, Fast and Slow, beskriver Daniel Kahneman en undersøgelse, hvor et forskerteam bad forsøgspersoner besvare spørgsmål om deres livstilfredshed. Før spørgsmålene skulle besvares, blev hver forsøgsperson bedt om at fotokopiere et stykke papir. Ved kopimaskinen fandt halvdelen af forsøgspersonerne “tilfældigvis” en dime (= 10 cent), placeret der af forskerne.

De personer som som fandt en dime scorede efterfølgende højere på spørgsmålet om hvor tilfredse de var med deres liv. (10)

I Flourish skriver Martin Seligman, at når man spørger forsøgspersoner om deres livstilfredshed, svarer de i høj grad ud fra hvordan de har det i det øjeblik, hvor de bliver adspurgt. Gennemsnitligt afgøres 70% af svaret af forsøgspersonernes humør nu og her, mens kun 30% bestemmes ud fra en vurdering af deres generelle livssituation. (11)

Men hvordan kan man måle hvordan folk har det, hvis det ikke skal være ved at stille dem et spørgsmål som ovenstående? En mulighed er at udvikle en teori om hvad psykisk velvære betyder.

I et foredrag i København gav Martin Seligman en god metafor. Hvis man vil vide hvordan det går med en flyvemaskine, ser man på flere målinger: Hvad er hastigheden? Hvor meget brændstof er der tilbage? Hvor højt er vi oppe? Hvor langt er der til destinationen? Hvordan er vejrforholdene? Ingen af disse spørgsmål siger i sig selv særligt meget, men når man lægger dem sammen, tegner de et nuanceret billede af hvordan det går. Ligeledes mente Seligman, at der var brug for en teori om psykisk velvære, som inkluderede mere end positive følelser, samt selvrapporteret livstilfredshed.

Seligmans første teori: De ‘tre liv’

I bogen Authentic Happiness fra 2002, præsenterer Martin Seligman teorien, som beskriver tre kilder til psykisk velvære:

  • Det behagelige liv handler om positive følelser, om nydelse og om fraværet af smerte og ubehageligheder. Ting som føles godt bidrager til det behagelige liv. Eksempler: Charterferier, Game of Thrones og kolde øl (men ikke for mange – det har modsat effekt!).
  • Det gode liv handler om at være fordybet i spændende aktiviteter, og at bruge sine styrker. Eksempler: Parkour, guitarspil og blogging.
  • Det meningsfulde liv handler om at gøre noget godt for andre. Eksempler: Trøste en trist person, samle penge ind til Røde Kors, hjælpe andre med at nå deres mål.

PERMA-modellen

I bogen Flourish præsenterer Seligman en videreudviklet version af sin teori: PERMA. Denne model beskriver fem aspekter af psykisk velvære:

    • Positive følelser, svarende til ‘det behagelige liv’ i teorien herover.
    • Engagement, svarende til ‘det gode liv’ i teorien herover.
    • Relationer. Vores relationer til andre mennesker er en så grundlæggende del af vores psykiske velbefindende, at Seligman giver dem deres egen kategori.
    • Mening, svarende til ‘det meningsfulde liv’ i teorien herover.
    • Accomplishment (at opnå noget). Denne kategori handler om at opnå succes, og om at dygtiggøre sig.

Positiv psykologi handler om mere end positive følelser. PERMA-modellen giver et bredere billede af hvad psykisk velvære betyder.

Hedonia og Eudamonia

Når du læser om positiv psykologi vil du støde på begreberne hedonia (eller hedonisme) og eudaimonia. Det er to forskellige måder at definere lykke på. Hedonia henviser til hvad man føler og hvordan man har det (‘Det behagelige liv’). Eudaimonia handler om hvad du hvem du er og hvad du gør. (‘Det gode liv’ og ‘Det meningsfulde liv’). Dette er en kort og simpel forklaring – i litteraturlisten foreslår jeg nogle artikler, som går mere i dybden med de to begreber. (13)

Aristoteles, 384 f.Kr. – 322 f.Kr.

De gamle grækere talte om glæde og hvad et godt liv var. I nogle citater – eksempelvis af Aristoteles – fremføres det, at livet handler om glæde. Det kunne med moderne ører lyde som om han henviser til det behagelige liv, men hvis du ser Aristoteles omtale ‘glæde’, så vær opmærksom på, at det er eudaimonia, han taler om. (12)

Artiklen her har givet en introduktion til positiv psykologi. For at holde den på en overskuelig længde, har jeg fortalt historien om positiv psykologi med Martin Seligman som hovedperson. Jeg vil dog nævne, at Mihaly Czikszentmihalyi og Christopher Peterson regnes som medstiftere af positiv psykologi, og at utallige andre dygtige forskere har gjort disciplinen til hvad den er i dag. I sektionerne herunder får du forslag til videre læsning, samt links til andre relevante forskere. Til sidst finder du artiklens litteraturliste.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Forslag til videre læsning om positiv psykologi

Artikler fra denne blog:

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land 

Bruger du dine styrker? 

Sådan finder du dine styrker 

Når jagten på lykke giver bagslag 

Sådan bliver du lykkelig 

Mini-indlæg fra denne blog (læsetid: ca. 1 minut):

Grit 

Tre tips til at investere i glæde 

Kan penge gøre dig glad? 

Flow 

Andre ressurser:

List of positive psychologists (Wikipedia) 

Positive psychology (Wikipedia) 

The new era of positive psychology (TED Talk) af Martin Seligman

Martin Seligman forelæser på DPU om positiv psykologi, 23. Januar 2017

Grit: The power of passion and perseverance (TED Talk) af Angela Lee Duckworth

International Positive Psychology Association (IPPA)

Positiv psykologi i hverdagen – Forelæsningsrække på Folkeuniversitet (afholdes både i København og Aarhus). Her kan du lære om positiv psykologi fra nogle af Danmarks førende forskere og eksperter. Det var sådan jeg selv startede min rejse ind i feltet – og det kan varmt anbefales.

Der er meget godt materiale om positiv psykologi på TED.com, og det bliver løbende opdateret. Klik her for at se nogle flere aktuelle TED Talks om positiv psykologi.

Bøger:

Flourish af Martin Seligman

Authentic Happiness af Martin Seligman

The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

Positivity af Barbara Fredrickson

Stumbling of Happiness af Daniel Gilbert

Before Happiness af Shawn Achor

Positiv psykologi (Tænkepauser, nr. 12) af Hans Henrik Knoop

Stå Fast af Svend Brinkmann (for et modspil til positiv psykologi)

Positiv og negativ psykologi af Hans Henrik Knoop & Svend Brinkmann

The Happiness Trap af Russ Harris (for et modspil til positiv psykologi. Note: Denne bog har ikke selv læst – fik den netop anbefalet af en af mine venner, som er psykolog)

Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman (en af mine yndlingsbøger)

Kildehenvisninger

Note: Hvis du undrer dig over, at jeg laver kildehenvisninger på den “gammeldags måde”, i stedet for at sætte links ind i teksten løbende (som her), kan du læse mere om det her.

1: Authentic Happiness af Martin Seligman, introduktion

2: Flourish af Martin Seligman, side 194

2b: Danner, D. D., Snowdon, D. A., & Friesen, W. V. (2001). Positive emotions in early life and longevity: findings from the nun study. Journal of personality and social psychology80(5), 804. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, side kapitel 1.

3: Authentic Happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

4: Hom, H. L., & Arbuckle, B. (1988). Mood induction effects upon goal setting and performance in young children. Motivation and Emotion12(2), 113-122. Studiet er desuden beskrevet i Authentic happiness af Martin Seligman, kapitel 3.

5: Lyubomirsky, S., King, L., & Diener, E. (2005). The benefits of frequent positive affect: Does happiness lead to success?.

6: Fredrickson, B. L., & Losada, M. F. (2005). Positive affect and the complex dynamics of human flourishing. American psychologist, 60(7), 678. Se også bogen ‘Positivity’ af Barbara Fredrickson (side 32).

7: Before Happiness af Shawn Achor, side 192

8: Social intelligens: Hjernen spejler andres adfærd af Bo Karl Christensen

8: Se også: https://en.wikipedia.org/wiki/Mirror_neuron

9: Fowler, J. H., & Christakis, N. A. (2008). Dynamic spread of happiness in a large social network: longitudinal analysis over 20 years in the Framingham Heart Study. Bmj337, a2338. Se desuden Flourish af Martin Seligman, side 146.

10: Thinking, fast and slow af Daniel Kahneman, kapitel 38

11: Flourish af Martin Seligman, side 13

12: The Power of Meaning: Crafting a Life That Matters af Emily Esfahani Smith, side 15.

13: Om Hedonia og Eudaimonia: Hvis du vil mere i dybden med disse begreber, foreslår jeg disse fem artikeler: 1, 2, 3, 4 og 5 (de to sidste er akademiske, og mere tekniske).

Sådan skaber du et growth mindset

For nyligt skrev jeg om to slags mindsets. “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Måden vi roser (eller kritiserer) vores medmennesker på, påvirker deres mindset. Ros af medfødte evner, fremmer et fixed mindset; ros af indsats fremmer et growth mindset.

Mere

Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset).
Løft andre med dine ord (artikel fra christianstaal.com om at give feedback)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Syv idéer fra Göteborg

I sidste weekend deltog jeg i Toastmasters’ efterårskonference i Göteborg. Der var workshops – og mange guldkorn inden for emnerne ledelse og retorik.

Jeg har skrevet en artikel om de syv vigtigste idéer jeg lærte. Du kan læse artiklen her. (Den er på engelsk.)

Nyt Projekt: Small pieces, big ideas

I dag starter jeg et nyt projekt.

Det er en blog (på engelsk), som formidler mine yndlings-idéer. Hver uge deler jeg en relevant idé med en simpel tegning og en beskrivelse på max fem sætninger.

De fleste idéer er sjove at kende til, men ikke nødvendige at læse en hel bog om. Jeg bruger et kort format, for at du kan vurdere om en idé er relevant for dig at lære mere om, før du køber en bog eller læser en lang artikel. For hver idé får du forslag til, hvor den kan udforskes nærmere.

Klik her hvis du vil modtage en idé om ugen på e-mail.

Klik her for at se den nye side.

PS. Tak til Jer som allerede har signet up. Den første idé er på vej, og jeg ser frem til at høre hvad I synes.

PPS. Det nye projekt erstatter ikke min danske blog – den fortsætter som normalt.

 

 

 

Growth mindset

Hvilket mindset skaber de bedste resultater? “Mine evner ligger fast” er et eksempel på et fixed mindset, mens “Øvelse gør mester” er et eksempel på et growth mindset. Carol Dweck fra Stanford Universitet har vist, at personer med et growth mindset klarer sig bedst, blandt andet fordi de har mod til at kaste sig over svære udfordringer, og er villige til at lære af af deres fejl.

Mere
Kan du tåle succes? (artikel fra christianstaal.com om fixed vs growth mindset.)
Mindset (bog) af Carol Dweck

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Grit

De fleste mennesker overvurderer betydningen af talent, og undervurderer Grit. Grit opstår når passion og vedholdenhed mødes. Forskeren Angela Duckworth har påvist, at Grit forudsiger hvilke rekrutter i den amerikanske hær, der gennemfører det hårde træningsprogram “Beast Barracks”. Et lignende mønster gælder for salg: Sælgere som scorer højt på Grit-skalaen har større tilbøjelighed til at beholde deres jobs, end de der scorer lavt.

Mere

Filmen herunder viser et godt eksempel på Grit.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Blue Ocean Strategy (konkurrence er for tabere)

Mange prøver at være bedre end andre, men ofte er det smartere at være anderledes. Røde oceaner er overrendte og blodige; blå er uberørte og fulde af potentiale. Som Peter Thiel siger: Konkurrence er for tabere.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Alle er bedre end gennemsnittet

For nyligt skrev jeg om negativitetsbias – at den menneskelige hjerne vægter det negative tungere end det positive. Dette gælder ikke når det handler om at evaluere vores egne evner: Her er de fleste for optimistiske. Næsten alle tror selv, at vi kysser bedre og kører bil bedre end gennemsnittet. I bogen Originals giver Adam Grant eksempler på en række undersøgelser med følgende resultater:

  • Social skills: 25% af high school elever mente selv, at de var blandt top 1 procent
  • Akademisk arbejde: 94% af professorer mente, at de var bedre end gennemsnittet
  • Præstation på jobbet: I to forskellige undersøgelser mente hhv. 32% og 42% af de adspurgte, at de selv var blandt de 5% dygtigste

Mere

Originals (kapitel 2) af Adam Grant

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

En positivitetsratio på 3:1

Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge større vægt på det negative end det positive. For at fungere optimalt, har vi derfor brug for mindst tre positive interaktioner, for at opveje hver negativ interaktion vi har. Man skal dog helst ikke have en ratio på mere end 11:1, da det formentligt betyder, at man lyver for sig selv. Psykologen John Gottman anbefaler en ratio på mindst 5:1 i parforhold.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Slib saven

Forestil dig en skovarbejder, der fælder træer med en sløv sav. “Slib saven,” siger du til ham. “Jeg har ikke tid,” svarer han. Mange begår samme fejl, når vi nedprioriterer aktiviteter, som ville øge vores kapacitet til at være effektive.

Husker du at slibe saven?

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Hvordan er du intelligent?

Det er ukonstruktivt at spørge hvor intelligent du er. Spørg i stedet hvordan du er intelligent. Det første spørgsmål fokuserer på hvor god du er til logisk tænkning – det andet spørgsmål undersøger hvilke styrker du besidder.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Pomodoro teknikken

Pomodoro-teknikken er en simpel metode til at øge din produktivitet:
Step 1: Vælg en opgave
Step 2: Arbejd fokuseret på opgaven i 25 minutter
Step 3: Hold en pause på 5 minutter (for hver fjerde pause, kan du tage 15-30 minutter)
Step 4: Gentag

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Sådan finder du de bedste bøger

I juni sad jeg med en liste på 30 bøger, som jeg gerne ville læse henover sommeren. Jeg downloadede en gratis sample af hver bog fra Amazon.com til min Kindle, og læste fem minutter i hver. På baggrund af dette udvalgte jeg de 5 bedste bøger, og læste dem. Det tog 2,5 time, og det har givet mig en bedre læseoplevelse end jeg har haft i årevis.

Hvordan udvælger du bøger? Og hvad gør du for at sikre, at kvaliteten af det du læser er så høj som mulig?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

P.S. Her er mine yndlingsbøger

Du kan finde korte beskrivelser af mine yndlingsbøger her.

 

Tre tips til at investere i glæde


Sidste uges idé handlede om hvorvidt penge kan gøre dig glad. Som opfølgning får du her tre tips til hvordan du kan bruge dine penge, så du får mest mulig glæde af dem:

  1. Brug penge til at fjerne frustrationer fra dit liv.
  2. Brug penge på oplevelser, som du deler med dine kære.
  3. Brug penge på at gøre noget godt for andre.

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kan penge gøre dig glad?

Penge kan ikke gøre mennesker glade, men fattigdom kan gøre os miserable. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge.

Mere
Velkommen til verdens tredjelykkeligste land (artikel), christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Mål eller systemer?

Mange mennesker sætter mål, men glemmer at skabe systemer, til at realisere dem. Et mål er hvor du vil hen i fremtiden; et system er hvad du gør regelmæssigt. At ville skrive en bog er et mål; at skrive 30 minutter hver dag er et system. At ville løbe et marathon er et mål; at træne fire gange om ugen er et system. Hvilke systemer har du brug for i dit liv?

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!