Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Produktivitet

Month: juli, 2015

Hvad er du taknemmelig for?

“You can’t feel crazily grateful to be alive your whole life any more than you can stay passionately in love forever.” – Tim Kreider

Phodopus_sungorus_-_Hamsterkraftwerk

Foto: Wikimedia Commons

Jeg har tidligere skrevet om min rejse igennem Indien, der lærte mig om taknemmelighed. Indlægget her beskriver videnskabelige undersøgelser, der viser at taknemmelighed kan øge mange menneskers livskvalitet. Desuden får du et værktøj til hvordan du kan øge din livskvalitet med taknemmelighed.

Modstandsdygtighed

Mennesker tilpasser sig hurtigt nye situationer, og derfor har ændringer i vores omgivelser ikke så stor betydning for vores lykke som man skulle tro. Studier viser at det gælder lottovindere så vel som personer der kommer ud for paralyserende ulykker. På kort sigt er lottovinderne ekstatiske, og de lammede patienter ulykkelige. Men efter cirka et år er alle omtrent lige så glade som de plejede at være. (Hvis du vil vide mere om lotto/patient-undersøgelsen og lykkeforskning generelt, kan du læse dette blogindlæg).

Lykke-trædemøllen

Menneskers tendens til ikke at blive påvirket af ændringer som ovenstående beskytter os under tragedier. Mekanismen betyder at mange mennesker kan rejse sig op igen, uanset hvor hårdt de falder. Men det har en negativ konsekvens: det gør det svært for os at blive gladere end vi allerede er. Hvis vi bliver forelskede, forfremmede eller millionærer gør det os glade på kort sigt. Men efter noget tid vender vores lykkeniveau tilbage til det som det altid har været. Når vi forsøger at blive gladere arbejder vores egen modstandsdygtighed os imod. Psykologer kalder fænomenet ‘den hedonistiske trædemølle’, jeg kalder det lykke-trædemøllen. Ligesom en hamster der ikke kommer videre uanset hvor hurtigt den løber, bliver mennesker ikke lykkeligere uanset hvor meget vi kæmper for det.

Et eksempel på lykke-trædemøllen

I We Learn Nothing, beskriver Tim Kreider at han på et tidspunkt blev overfaldet med kniv og var med at miste livet. Han skriver at bortset fra øjeblikket hvor han troede at han skulle dø, er det en af de bedste ting der er sket ham. Efter oplevelsen var han ikke ulykkelig i et helt år, fordi han var glad for at være i live. Men efter et år vendte hans gamle frustrationer tilbage, og han tog sig selv i at råbe i trafikken, slå på sin computer og ligge om natten og tænke på hvad der skulle blive af ham. Som Kreider skriver, så kan mennesker ikke for evigt være glade for en ting der er sket, ligesom man ikke kan være forelsket for evigt.

Taknemmelighed

Taknemmelighed kan gøre mennesker lykkeligere, fordi det holder lykke-trædemøllen i skak. Når du føler dig taknemmelig over hvad du har, tager du det ikke for givet, og derfor fortsætter det med at gøre dig glad i lang tid. Den førende forsker inden for taknemmelighed Robert Emmons, lavede i 2003 et eksperiment, der testede effekten af taknemmelighed. Forsøget varede ti uger. Forsøgspersonerne blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Deltagere i forsøgsgruppen skulle én dag om ugen skrive 5 ting ned som de var taknemmelige for. Forsøgspersoner i kontrolgruppen skrev ting ned de havde oplevelet. Hvad de skrev om var op til dem. Ligesom deltagere i forsøgsgruppen skulle de skrive 5 ting og det skulle de gøre én gang om ugen i de ti uger. Efter de ti uger var forsøgsgruppen, der havde ført en taknemmelighedsjournal mere tilfredse med deres liv end kontrolgruppen. Effekten er blevet demonstreret i flere eksperimenter.

Sådan bruger du effekten til din fordel

Det er nemt at bringe taknemmelighed ind i dit liv. Du gør det ved at blive opmærksom på hvad du er taknemmelig for. Her er et forslag, baseret på research af Emmons og andre forskere, til hvordan du kan gøre det med en taknemmelighedsjournal, men du kan sagtens lave din egen version.

Sådan laver du en taknemmelighedsjournal

  1. Skriv 3 ting ned du er taknemmelig for én gang om ugen (du kan også skrive 5 ting ned som i ovenstående eksperiment. Jeg synes at 3 er bedre fordi det ikke er så overvældende).
  2. Det skal være 3 nye ting hver gang. Til gengæld kan det være alt fra ‘rent drikkevand, solskin og weekend’ til ‘ny iphone, 12-taller og din familie’. Det vigtigste er at du oprigtigt føler dig taknemmelig for de ting du skriver ned.
  3. 10 uger i træk er ideelt, men 3 uger er bedre end ingenting.
  4. Én gang om ugen er rigeligt. Mere er ikke altid bedre. Ifølge forskeren Sonja Lyubomirsky bliver det for mange mennesker ensformigt og kedeligt hvis de skriver i deres taknemmelighedsjournal flere gange om ugen.

Vær realistisk. Lyder ovenstående som et projekt som du ikke får gjort? Du kan stadig bruge effekten til din fordel. Tænk over 3 ting du er taknemmelig for lige nu.

Her er 4 ting som jeg er taknemmelig for:

  • Menneskerne i mit liv. Min kæreste, min familie, mine venner. Alle de bedste oplevelser i mit liv deler jeg med dem.
  • Bøger. Vi lever i en tid hvor vi har adgang til de største tanker fra verdenshistoriens største personligheder. Jeg er så taknemmelig for denne deling af information at jeg for nyligt skrev et indlæg om hvor fantastisk det er at læse bøger.
  • At vi har fået gang i Odense Toastmasters, det har jeg længe glædet mig til.
  • Høfeber-piller.

Hvis du har lyst til at dele et par af de ting som du er taknemmelig for, er du velkommen til at skrive en kommentar her på bloggen eller på Facebook.

Tak fordi du læste med.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Tim Kreider historien er taget fra dette New York Times essay (http://opinionator.blogs.nytimes.com/2009/06/02/reprieve/). Kronikken optræder i essay-samlingen We Learn Nothing som var en af de fem bedste bøger jeg læste i 2014.

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky, s. 88-91. (Denne bog er udmærket hvis du vil have baggrundsviden om lykkeforskning samt forslag til hvordan du kan bruge det i dit liv. På dansk hedder den ‘Sådan bliver du lykkelig’)

R.A. Emmons og M.E. McCullough, “Counting Blessings Versus Bur- dens: An Experimental Investigation of Gratitude and Subjective Well- Being,” Journal of Personality and Social Psychology, 2003, 84, 377–389.

For mere info om research om taknemmelighed, kan du se på følgende studier:

M.E. McCullough, S.D. Kilpatrick, R.A. Emmons, og D.B. Larson, “Is Gratitude a Moral Affect?” Psychological Bulletin, 2001, 127, 249–266

R.A. Emmons og C.A. Crumpler, “Gratitude as a Human Strength: Appraising the Evi- dence,” Journal of Social and Clinical Psychology, 2000, 19, 56–69

Foto.

Vil du løbe eller slappe af?

“Instant gratification is not soon enough.” – Meryl StreepIMG_1403Foto: Malene Bruun Pedersen

Konflikt mellem kort og langt sigt

Der er ofte konflikt mellem hvad vi har lyst til at gøre nu og her, og hvad der ville være godt for os på lang sigt. De fleste ønsker 12-taller, sundhed og penge i banken. Men vi vil hellere se TV end at lave lektier, vi vil hellere spise kage end broccoli, og vi vil hellere købe en ny iPhone end spare op. Hvor vigtig er evnen til at udsætte nydelse?

For at besvare spørgsmålet, lavede psykologen Walter Mischel i 1960 et eksperiment, hvor han gav 650 4-6 årige børn et dilemma. Børnene kom ind i et lokale et ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. ”Nu skal du være alene her i femten minutter,” sagde en forsker. ”Hvis du lader være med at spise skumfidusen inden tiden er gået, får du en ekstra skumfidus.” Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse ved at bruge deres selvkontrol.

21 år senere opsøgte man forsøgspersonerne, der nu var blevet voksne. De børn der havde gemt skumfidusen klarede sig bedre som voksne end børnene med mindre selvkontrol. De havde mere selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SAT’s. Undersøgelsen viser at evnen til at udsætte nydelse har stor betydning for hvordan vi klarer os i livet.

Hvorfor er det vigtigt at kunne udsætte nydelse?

Her et eksempel som de fleste kender: motion. Der er en konflikt mellem hvad der er behageligt på kort sigt og hvad der er godt på langt sigt. Når du kommer træt hjem fra arbejde er det mere behageligt at sidde i sofaen og se TV, end at gå ned i Fitness World og slås med vægtene. På kort sigt er det mest behageligt at blive hjemme. Men på langt sigt er det bedst for dig at gå ned at træne. Det gør dig sundere, mere energisk og mere stolt af dig selv. Ifølge psykiateren John Ratey, som har skrevet bogen ‘Spark’, gør motion dig desuden glad og får dig til at tænke hurtigere. Derudover modvirker motion både fysiske lidelser (som hjertesygdomme og rygproblemer) og psykiske lidelser (som Alzheimers og depression). Man kan altså roligt sige at regelmæssig motion har positive konsekvenser på langt sigt.

Når der er konflikt mellem hvad der er mest behageligt her og nu, og hvad der er bedst for dig på langt sigt, hvad vælger du så? Det nemmeste er at vælge hvad der er lettest her og nu, men hvis du ikke tænker på fremtiden kommer du til at betale prisen en dag. Derfor er det vigtigt at være i stand til at udsætte nydelse, og gøre hvad der er godt for dig i stedet for hvad der er behageligt.

Mere end skumfiduser og motion

Din evne til at udsætte nydelse, påvirker din succes i alle områder af dit liv. Her er et par andre eksempler:

Arbejde

  • Mest behageligt nu: surf på internettet/lav de nemme opgaver
  • Bedst på langt sigt: fokusér/lav de svære opgaver

Skolefag du ikke synes om

  • Mest behageligt nu: ignorer læren, og vær på YouTube
  • Bedst på langt sigt: lær faget så godt du kan, selvom det ikke er sjovt

Konflikter i forhold

  • Mest behageligt nu: insister på at du har ret – vær stædig
  • Bedst på langt sigt: lyt til den anden part

Penge

  • Mest behageligt nu: lån penge og køb bil, iPhone og ferie
  • Bedst på langt sigt: spar op

Pointen her er ikke at man aldrig skal gøre hvad man har lyst til det. Men ofte er den mest komfortable løsning ikke den bedste. Når det er tilfældet er der kun én måde at træffe den bedste beslutning på: udsæt nydelsen. To værktøjer er uundværlige for at du kan udsætte nydelse. Den første er at være proaktiv, den anden er at gøre det nemt for dig selv.

1. Vær proaktiv

I Syv gode vaner skriver Stephen Covey om forskellen på at være reaktiv og proaktiv. Når du er reaktiv bliver du styret af dine omgivelser. Du reagerer på hvad der sker omkring dig. Hvis du er reaktiv mener du at hvad der sker med dit liv ligger uden for din kontrol. Derfor håber du på at tingene løser sig, men du tager ikke selv ansvar for at få det til at ske. Her er tre eksempler på reaktiv tankegang:

  1. “Jeg kan ikke komme i form fordi jeg har dårlige gener.”
  2. “Jeg kan ikke få et job fordi ledigheden er høj.”
  3. “Jeg lærer ikke nye ting, fordi det er kedeligt og fordi jeg ikke har tid.”

Proaktive mennesker mener at de selv kan påvirke deres situation. Derfor tager de ansvar for deres liv. De fokuserer på hvad de kan påvirke, i stedet for på hvad de ikke kan gøre noget ved. Her er de tre problemstillinger fra før, set med proaktive øjne:

  1. “Hvis jeg dyrker motion hver dag kommer jeg i bedre form.”
  2. “Ved at sætte mig ind i virksomhedens situation, og skrive en gennemarbejdet, personlig ansøgning, har jeg større sandsynlighed for at få et job.”
  3. “Jeg lærer spændende ting når jeg læser Christian Staal’s blog.”

Man kan ikke ændre alting ved at være proaktiv. Det er ikke sikkert at personerne fra de tre eksempler foroven bliver Mr. Universe, ansat inden for en uge, eller får 12. Men de har bedre chancer for at få hvad de vil have, fordi de fokusere på hvad de selv kan gøre noget ved, i stedet for at bruge deres energi på at brokke sig og finde på undskyldninger.

Jeg har tidligere skrevet om forskellen på fixed og growth mindsets. Personer med fixed mindsets mener at de har de evner de er født med, mens personer med et growth mindsets mener at de kan forbedre deres evner gennem træning. Carol Dweck fra Stanford University har i gentagne forsøg vist at mennesker med growth mindsets er mest motiverede for at lære, mest ivrige efter at tage imod svære udfordringer, og mindst tilbøjelige til at give op. Du kan finde konkrete tips i artiklen her til hvordan du udvikler et growth mindset i dig selv og i menneskerne omkring dig. Læg mærke til at et fixed mindset minder om reaktiv tankegang, mens et growth mindset minder om proaktiv tankegang.

Proaktivitet er en forudsætning for at være i stand til at udsætte nydelse. Hvis du ikke mener at du kan påvirke din situation, hvorfor skulle du så være villig til at udsætte nydelse? Hvis du ikke kan gøre en forskel kan du lige så godt sidde i sofaen og spise kage, som at løbe, skrive jobansøgninger eller lave lektier.

2. Gør det nemt

Den smarteste måde at forbedre din evne til at tænke langsigtet, er at gøre det nemt for dig selv. Her er fire forslag til hvordan du kan gøre det.

A. Gem din mentale energi. Jeg har tidligere skrevet om at mennesker har en fast mængde viljestyrke. Når vi bruger mental energi på en ting, har vi mindre energi til rådighed til andre ting. Succesfulde mennesker sørger for at gemme deres viljestyrke til når de har brug for den. Det kan du gøre på mange måder. Præsident Obama gør det ved kun at have jakkesæt i to farver. Når der er færre ting at vælge imellem bruger man ikke så mange kræfter på at vælge. (Begrebet hedder decision fatique, og du kan læse mere om det i Barry Schwarz’s bog The Paradox of Choice). At være opmærksom på hvordan du bruger din viljestyrke er en af de mest effektive måder til at forbedre din evne til at udsætte nydelse. Læs mere om det i artiklen her.

B. Skab gode vaner. Du har sikkert hørt at mennesker lever på automatpilot det meste af tiden. De fleste af dine beslutninger tænker du slet ikke over. En måde at gøre nemt for dig selv at træffe gode beslutninger er derfor at skabe gode vaner. Hvis det er en vane at tage ned og træne hver dag efter arbejde, er det ikke svært. Det er stadig fysisk hårdt, men det dræner ikke din mentale energi. For at skabe vaner er der et par ting som er vigtige at være opmærksom på:

  • Vælg én vane at arbejde på. Hvis du vælger at ændre flere vaner på en gang, gør du det svært for dig selv. Så stiger sandsynligheden for at du ikke får ændret nogle af vanerne.
  • Sæt et konkret mål for hvad du vil ændre, hvornår du vil gøre det og hvordan. Studier har vist at det gør dig mere tilbøjelig til at nå dit mål. En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 1997, tog udgangspunkt i studerende som skulle aflevere et projekt inden en bestemt dato. Nogle studerende blev bedt om at beskrive hvor og hvornår de ville arbejde på projektet. Andre studerende fik ingen besked om hvordan de skulle håndtere deres planlægning. 75% af de studerende i gruppen, der lavede planer for hvornår og hvor de ville arbejde på projektet fik afleveret til tiden. Kun 33% i den anden gruppe afleverede til tiden. Hvis du vil træne den kommende uge, så planlæg allerede om søndagen hvilke dage du vil træne på og hvornår du vil gøre det. Når du planlægger det på forhånd mens du er frisk, vil du være mere tilbøjelig til at tage ned og træne, end hvis du aftaler med dig selv at “vente og se om du har lyst”.

C. Find dit formål. Find ud af hvorfor dit mål er vigtigt for dig. Alle har forskellige grunde til at de ønsker at nå deres mål. Hvis du vil være bedre til at spare op så find ud af hvad der driver dig. Vil du gerne have sikkerhed i fremtiden, eller måske rejse til Sydney en skønne dag? Hvis du vil træne, er det så for at blive frisk og sund, eller for at være lækker til sommer? Jo bedre du kender din grund, jo mere motiveret vil du være til at tage den rette beslutning når det er svært.

D. Brug Nudging. Når du går ind i et cafeteria bliver du påvirket af hvordan varerne er placeret. De varer som har de gode pladser (fx i øjenhøjde, eller henne ved kassen) sælger best. I bogen Nudging beskriver Richard Thaler et eksperiment hvor man flyttede de usunde varer til dårlige placer, og i stedet placerede sunde varer som frugt på de gode. Ved at gøre det steg salget af sunde varer med 25%. Du kan bruge effekten derhjemme. Hvis du har kager stående fremme, vil det påvirke dig til at spise af dem i løbet ad dagen. Hvis du gemmer dem et sted hvor de er besværlige at finde frem, vil du kun spise dem når du virkeligt ønsker det. Sæt derfor sunde ting på de mest synlige pladser, så er de er nemmest at få fat i når du er lækkersulten. På den måde kan du spise sundere uden at det behøver at være en svær beslutning. Psykologen Shawn Achor gør det nemt for sig selv at løbe om morgenen ved at lægge kondisko og træningstøj klart ved siden af sengen allerede om aftenen. Når han så står op er det en selvfølge at han skal løbe – det er ikke en beslutning han behøver at træffe.

Kilder

Undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 1997: “Implementation intentions and effective goal pursuit” af P.M. Gollwitzer og V. Brandstatter

Nudging af Richard Thaler

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kundeservice gør en forskel

The goal as a company is to have customer service that is not just the best but legendary. ~ Sam Walton

ritz-3

Foto: Help Scout

Hvor er mit dankort?

I 2013 rejste jeg rundt med rygsæk i Asien. Efter at have arbejdet som engelsklærer for ISARA i Nordthailand, tog jeg sydpå mod Bangkok. Jeg overnattede i byen Nakhon Ratchasima. Jeg var træt, efter at have siddet i bussen i 10 timer. Jeg hævede penge til kost og logi, fik noget at spise, fandt et hotel, og gik i seng.

Dagen efter var mit dankort væk. Jeg forstod ikke hvordan jeg kunne have mistet det. Pludseligt slog det mig: Jeg måtte have glemt det i hæveautomaten. Jeg gik ned til den lokale bank hvor jeg havde hævet penge, og de sagde at der ville gå nogle dage før de kunne tjekke om mit hævekort var i automaten. Derfor stod jeg overfor et valg: Skulle jeg få mit kort spærret? Hvis kortet lå i automaten ville det værre en ulempe at det var spærret når jeg fik det igen, men hvis kortet var blevet stjålet skulle det spærres hurtigst muligt. Jeg har tidligere skrevet om at der ofte er flere alternativer end man tror når man træffer beslutninger. Efter at have tænkt over det i længere tid end jeg ønsker at indrømme, fik jeg en idé. Jeg kunne bede banken om at spærre kortet, og om at åbne det igen hvis jeg fik det tilbage.

Jeg var glad for min plan, men dog nervøs da jeg ringede til banken. Ville de synes at jeg var dum fordi jeg havde mistet mit kort? Ville de acceptere at spærre kortet og genåbne det på et senere tidspunkt? Hvis nu de valgte at lukke kortet helt, og sende et nyt med posten så ville jeg mangle det på resten af rejsen.

Jeg ringede til banken, og kom hurtigt igennem. Jeg forklarede min situation, og medarbejderen tilbød at spærre mit kort med mulighed for at genåbne det når det var i min besiddelse. Han var imødekommende, hurtig og løsningsorienteret. Han spærrede kortet. Et par dage efter fik jeg det tilbage, og det blev genåbnet. Jeg fik god behandling i en situation hvor jeg havde brug for det, og det gjorde situationen nemmere at håndtere.

Siden min bommert i Thailand har jeg hørt mange eksempler på fantastisk kundeservice. Her får du de to bedste.

En dreng glemmer sin yndlingsbamse

ritz-1

Efter at have overnattet på et Ritz-Carlton hotel, opdagede en dreng af at han havde glemt sin yndlingsbamse, Joshie, på hotellet.

Faren forsøgte at berolige sin søn: “Joshie sover bare på hotellet et par ekstra dage. Han har det godt.”

Faren ringede til hotellet og satte dem ind i situationen. Medarbejderne tjekkede værelset familien havde sovet på. De fandt bamsen og tilbød straks at sende den hjem til familien.

Faren bad medarbejderne om en tjeneste: “Kan I sende mig et billede af bamsen? Bare så min søn ved at den har det godt.”

Medarbejderne sendte ikke bare et, men flere billeder. Du kan se nogle af dem herunder.

ritz-2

Joshie har fået sit eget medarbejderkort

ritz-5

Joshie får ansigtsbehandling

ritz-4

Joshie arbejder i computer-rummet

ritz-6c

Flere billeder af Joshie

Kundservice redder bryllup

Jay havde købt et par sko, som han skulle bruge til et bryllup, gennem Zappos.com. Skoene skulle leveres gennem UPS, og de lavede desværre en fejl der betød at skoene blev sendt til en forkert adresse. Jay ringede til UPS for at høre om han kunne nå at få skoene. UPS havde skoene liggende i et af deres service centre. Jay spurgte om han kunne møde personligt op og hente skoene i service centret. “Det har jeg desværre ikke tilladelse til,” sagde medarbejderen i telefonen. “Jeg må ikke udlevere skoene, det skal vores chauffører gøre.” Jay måtte konkludere at UPS ikke kunne hjælpe ham.

Jay ringede herefter til Zappos. Her tilbød kundeservicemedarbejderen, at sende et par nye sko magen til de oprindelige, med express shipping til stedet hvor brylluppet skulle holdes, og samtidig sørge for at få de andre sko returneret til Zappos. Jay fik sine sko til tiden inden brylluppet. Og ikke nok med det. Zappos gav det fulde beløb tilbage som undskyldning for besværet. Som Jay har udtalt, har Zappos fået en ny kunde for livet.

PS. I efteråret skriver jeg kandidatspeciale om tele-kundeservice. Hvis du har haft en god kundeservice-oplevelse kunne jeg godt tænke mig at høre om den. I så fald må du meget gerne sende mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com. Jeg er især interesseret i kundeservice over telefon, og kundeservice der har med banker at gøre, men jeg vil gerne høre om alle positive oplevelser.

Kilder

Historien om bamsen Joshie er taget fra Talk Like TED af Carmine Gallo. Billederne er taget fra siden her.

Zappos-historien er taget fra siden her.

Hvis du vil læse flere fremragende kundeservice historie kan du finde nogle her, her og her.

Det vigtigste jeg lærte i Indien

Her er en artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

3247629047_50d9f8d859_b

Foto: Adam Singer

En korthistorie med en lykkelig slutning

Er du nogensinde kommet for sent på arbejde på grund af et forsinket tog? Har du stået forgæves i 20-30 minutter og ventet i snevejr med iskolde tæer? Er du ved at rive håret af dig selv, når du sidder i et tog og en nervøs melding lyder over højtalerne: ”Vi bliver desværre forsinket på grund af en signalfejl.”

Jeg har altid været utålmodig, og det er ikke kun DSB, der skaber frustration. Jeg bliver vanvittig af køer, der ikke bevæger sig, hvad end det er i Kastrup Lufthavn, i Netto eller på E20-motorvejen.

Her er et af mine yndlingscitater: “Every day, when you’re on the run, is the whole of your life. Every free minute is a short story with a happy ending.” Citat kommer fra bogen Shantaram, der starter med, at hovedpersonen flygter fra et fængsel. Han ser sig konstant over skulderen, fordi han er bange for at blive fanget, men flugten giver ham en gave. Den får ham til at sætte pris på hvert et øjeblik, han har i frihed. Hvert et minut, hvor han ikke bliver fanget, føles som en korthistorie med en lykkelig slutning.

Taknemmelighed er heldigvis ikke forbeholdt kriminelle. Når vi frygter at miste noget, stiger dets værdi, fordi vi ikke længere tager det for givet. Hovedpersonen i Shantaram sætter pris på sin frihed, fordi han er bange for at miste den. Et klassisk eksempel er dagen, hvor vi skal hjem fra ferie. Der finder vi ud af, hvor fantastisk stedet er. Hvad vi ikke ville give for en svømmetur i poolen eller et sidste besøg på vores yndlingsrestaurant. Det samme sker, når ting, vi tager for givet, bliver taget fra os i en kort periode. Det oplevede jeg i 2012, da jeg rejste til Indien med min veninde Isabel. Jeg har altid vidst, at vi har det godt i Danmark, men mødet med Indien åbnede mine øjne.

Sidespejle, Angry Birds og Malaria

Vi ankom til New Delhi lufthavn. Det første, jeg gjorde, var at tage myggespray på. Jeg kunne se de lokale omkring mig tænke: ‘Hah! Turist!’ Vi blev hentet i lufthavnen af en chauffør fra vores hostel. Vi trådte ind i bilen og kørte af sted. Musikken i bilen var så høj, at Isabel ikke kunne høre mig råbe: “Jeg ville ønske, at den her bil havde sikkerhedsseler.” Det eneste vi kunne høre – udover musikken – var bilerne omkring os, der dyttede, fordi vi var ved at køre ind i dem. Vores bil havde ingen sidespejle, de var blevet kørt af i den tætte trafik. Langs vejen så vi køer, påfugle og grise. Nogle steder var der også elefanter, kameler og aber. Vores chauffør spillede Angry Birds under hele turen. En klog mand sagde engang, at det kræver fire ting at overleve den indiske trafik: Erfaring, gode nerver, gode reflekser og den vigtigste: Held. Vores chauffør havde alle fire.

En dag i New Delhi gik jeg ud for at købe en guitar. Jeg fandt butikken på Google Maps, tog hen og købte guitaren og tog så tilbage til vores hostel. Det tog ni timer. Jeg er lidt flov over at indrømme det her, men butikken lå ikke særligt langt væk fra mit hostel. Jeg fór vild mange gange. Jeg har tidligere arbejdet som rejseleder, og jeg er vant til at kunne finde vej i fremmede lande, men i New Delhi var jeg fortabt. Alting var anderledes. Der var andre lyde end jeg var vant til, og jeg sov dårligt om natten. En dag vågnede jeg op med kvalme, hovedpine og feber. Isabel passede mig. Hun hentede alt hvad jeg havde brug for: Vand, Coca Cola, brød, bananer … og en spand. Jeg frygtede at det kunne være malaria, da jeg havde de samme symptomer. Isabel slæbte mig ned til en lokal læge, der konkluderede at jeg ikke havde malaria (det konkluderede hun ved få mig til at sige “ah” og lytte til mit hjerte). Det føltes som at være med i en tegnefilm, men lægen havde ret. Efter en uge var jeg frisk.

På vej til Taj Mahal

Isabel og jeg blev enige om at tage videre til Agra for at se Taj Mahal. Vi stod op før solopgang, og blev kørt på stationen af en tuk-tuk (en trehjulet minitaxi). Toget var fem timer forsinket, og da det kom var der så mange mennesker på perronen, at det lignede at hele byen skulle med det samme tog. Vi fik mast os ind i kupéen, hvor vi stod så tæt at man ikke kunne bevæge sig. Pludseligt mærkede jeg en hånd i min lomme. Jeg kiggede ned og så at en mand forsøgte at tage min pengepung. Jeg havde stramme jeans på, og derfor var der ikke plads til at både pengepungen og hans store hånd kunne komme op. Derfor løftede han hele min krop da han forsøgte at trække pengepungen op af min lomme.

Jeg så ham i øjnene og sagde “What are you doing?!” Han vendte sig om, skubbede de andre stakkels passagerer omkuld med en bevægelse, der lignede brystsvømning, og løb ud af toget. Jeg har senere fundet ud af at man skal passe på med skilte hvor der står “Pas på lommetyve”. Når du ser sådan et skilt er din reaktion typisk at mærke efter, om du stadig har dine værdigenstande. Lommetyvene observerer hvor turisterne mærker efter, og på den måde ved de hvilke lommer de mest værdifulde ting ligger i. Nogle steder hænger lommetyvene endda selv skiltene op.

Vær taknemmelig for det du har

Jeg havde mange oplevelser i Indien, der lærte mig hvor meget jeg tager for givet. På et af de steder, jeg boede, var der ikke nogen bruser, kun en spand. Flere steder var der kakerlakker og myg på værelserne. Men der var også mange højdepunkter. Jeg så Taj Mahal, mødte forretningsfolk i Mumbai, deltog i dragefestivalen i Ahmedabad, og jeg mødte de mest gæstfrie mennesker man kan forestille sig.

Den største gevinst var at oplevelserne i Indien satte livet i Danmark i perspektiv. Jeg kan ikke længere med alvor i stemmen brokke mig, når et DSB-tog er 20-30 minutter forsinket. Jeg bliver stadig frustreret over køer, der ikke bevæger sig, både på motorvejen og i supermarkedet. Men når det sker, tænker jeg på New Delhi – og så griner jeg af mig selv. Tænk på alle de ting, vi normalt tager for givet i Danmark: Sikker trafik, godt sundhedssystem, velfærd, ligestilling og fred.

Rejsen gennem Indien lærte mig at være taknemmelig for det, jeg har. Jeg ved aldrig, hvornår jeg måske mister det.

Prøv at brug et minut på at tænke over, hvad du har at være taknemmelig for, før du lægger dig til at sove i aften. På den måde kan du gøre din egen dag til en korthistorie med en lykkelig slutning.

Kilder

Link til Foto.

3 grunde til at læse bøger

“The man who does not read has no advantage over the man who cannot read.” – Mark Twain

6092122923_7ef4ea00c8_b

Foto: photosteve101

For fem år siden genoptog jeg en af de bedste vaner fra min barndom: Jeg begyndte at læse bøger igen. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Bøger giver mig viden, inspiration, kreativt input, idéer og forståelse for verden omkring mig. Læsning har været en stor gave for mig, og i dag vil jeg give den gave videre. I indlægget her får du 3 grunde, til at bøger kan ændre dit liv.

  1. 20 års erfaring på 10 timer

Filosoffen René Descartes sagde engang, ‘at læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundredes største tænkere.’ Ved at læse bøger kan du få de bedste idéer, historier og opdagelser fra de største tænkere der har levet. Jo mere viden du har, jo bedre mulighed har du for at klare dine udfordringer. Når jeg eksempelvis møder en udfordring, er der ofte en klogere (eller bare mere erfaren) person end mig, som har været i samme situation. Som regel har den person fundet en løsning, og skrevet den ned. Bøger kan inspirere dig til at løse dine problemer, uanset om de omhandler sundhed, karrierevalg eller hvordan du kan blive bedre til Angry Birds.

Der har levet mange store tænkere, og der lever mange mennesker i dag som du kan lære af. Mennesker der bruger livet på at blive eksperter inden for et emne, og derefter skriver ned hvad de har lært. Ved at bruge 10 timer på at læse en bog, kan du få 20 års erfaring fra en ekspert inden for det område som du vil være klogere på. Steve Jobs sagde engang at kreativitet opstår når man kombinerer nogle eksisterende ting på en ny måde. Jo mere viden du har, jo flere inputs du har, desto flere kilder har du at trække på når du selv skaber noget. Derfor kan bøger både øge din kreativitet og gøre dig bedre til at løse problemer.

  1. Skønlitteratur forbedrer din kommunikation

Når du læser skønlitteratur bliver du bedre til at forstå historier. Det gør dig til en bedre formidler, uanset hvad dit medie er. Jo mere kendskab du har til hvordan historier virker, desto bedre bliver du til at fortælle dit eget budskab på en spændende måde. Det hjælper dig uanset om du forsøger at sælge et produkt, invitere din drømmepige ud på date, eller få dine børn til at rydde op efter sig selv.

Ifølge forskere fra York Univeristy bliver du desuden mere empatisk når du læser skønlitteratur. Når du bedre forstår andre mennesker, kan du bedre kommunikere med dem.

Læsning øger dit ordforråd, hvilket gør dig i stand til at udtrykke dig selv mere præcist. Det gør din kommunikation mere alsidig, og interessant.

  1. Du HAR tid

Den hyppigste grund folk angiver til ikke at læse er tidsmangel. Som Tim Ferriss siger, ‘mangel på tid er mangel på prioritering.’ Ifølge Danmarks Radio ser danskerne gennemsnitligt 3 timers TV om dagen. Ved at bruge bare halvdelen af den tid på at læse bøger ville man kunne læse over 40 bøger om året, selv hvis man læser langsomt. Arnold Schwarzenegger skriver i sin selvbiografi at hvis præsidenter og topledere har tid til at træne, så har almindelige mennesker også. Det samme gælder læsning. Vi har alle 24 timer i døgnet, og hvis Mark Zuckerberg, Bill Gates og Barrack Obama har tid til at læse bunker af bøger hvert år, så har du også tid.

Når jeg læser bøger er jeg tit enig i nogle ting, og uenig i andre. Du kan sagtens have gavn af en bog hvor du er uenig i 90% af det der står. Det er en del af at være en kritisk læser og af at have et nuanceret verdensbillede. Jeg oplever tit at jeg læser en bog på 300 sider, hvor det meste enten er uinteressant eller noget jeg allerede har læst et andet sted. Det ser jeg ikke som spild af tid. Hvis en bog har bare én idé der kan forbedre mit liv, læser jeg gerne hele bogen for at finde den.

For omkring 500 år siden sagde Desiderius Erasmus: ‘når jeg har penge, køber jeg bøger. Hvis jeg har lidt til overs køber jeg mad og tøj.’ Det synes jeg er en beundringsværdig måde at prioritere på. Det er ikke penge, men tid der er den største begrænsning for de fleste moderne mennesker. Derfor har jeg opdateret citatet til: ‘jeg bruger min tid på at læse. Hvis jeg har tid til overs spiser jeg og tager tøj på.’

Mange klassiske bøger kan downloades gratis til iPad og Kindle. De danske biblioteker har også et imponerende udvalg. Hvis du vil eje bøgerne, og vil have dem på engelsk, kan du ofte finde dem billigt på amazon.com og amazon.co.uk.

Hvis du vil i gang med at læse bøger vil jeg foreslå dig at sætte et mål for dig selv. Vælg en bog eller et par bøger som du vil læse i løbet af sommerferien. Eller beslut hvor mange bøger du vil læse i resten af 2015. Ved at sætte et konkret mål for hvor meget du vil læse, stiger sandsynligheden for at du kommer til at gøre det. Det er endnu bedre hvis du også tænker over hvornår du vil læse. Vil du læse før sengetid, i toget på vej til arbejde eller høre lydbøger mens du træner?

Leder du efter bøger som er værd at læse? Du kan finde beskrivelser af mine favoritter her.

Tak fordi du læste med.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

3 timers TV om dagen: http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/01/02140022.htm

Du bliver mere empatisk af at læse ifølge forskere fra York University: http://www.degruyter.com/view/j/comm.2009.34.issue-4/comm.2009.025/comm.2009.025.xml

Link til foto.