COVID-19 krisen er et bump på vejen mod en bedre verden

Kilde: Daily Sabah

I december udgav jeg en bog om, at det går bedre i verden end de fleste tror. Min timing kunne ikke have været mere ironisk. Jeg vidste det ikke på det tidspunkt, men en ny virus var i færd med at sprede sig i Hubei-provinsen i Kina. På få måneder udviklede det sig til en dødbringende pandemi. Netop som jeg skrev om hvor godt det gik i verden, begyndte det at gå værre.

I indlægget her diskuterer jeg idéen om, at verden bliver bedre, i lyset af COVID-19 krisen.

Verden bliver bedre, men …

Fremgang er ikke en lige linje:

Nogle gange sker der fremgang; andre gange sker der tilbagefald. Men hvis vi zoomer ud og ser på et helt årti ad gangen, bliver verden oftest bedre. COVID-19-krisen har gjort verden til et værre sted end den var sidste år. Men jeg tror verden vil være bedre* i 2029 end den var i 2019.

* Når jeg skriver “bedre” refererer jeg til, hvordan de fleste mennesker i verden har det. (For en uddybende forklaring, se kapitel 2 i bogen her.)

COVID-19 krisen kommer til at koste langt færre liv, end hvis den var sket førhen

Her er en graf med tre af de værste sygdomsudbrud i verdenshistorien:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Y-aksen beskriver hvor stor en procentdel af befolkningen der døde under disse sygdomsudbrud. Befolkningstallet i verden er vokset meget de seneste århundreder, så hvis man inddeler det efter antal døde (og ikke %) ser det noget anderledes ud:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Hvis vi ser på COVID-19 krisen i et historisk perspektiv, har den indtil videre ikke slået mange ihjel. Det er både tydeligt hvis vi ser på dødsfald i antal millioner mennesker:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

… og hvis vi ser på det som en %-del af befolkningstallene:

Kilder: Our World In Data & Wikipedia. (Se detaljerne i kildelisten).

Et par tanker om graferne:

  • Procentdelen af verdens befolkning, der indtil videre har mistet livet til COVID-19 er 0.004%.
  • Det er en alvorlig krise, men ikke så slem som den spanske syge. Og slet ikke lige så slem som udbruddet af kopper i Mexico i 1500-tallet eller den sorte død i 1300-tallet.
  • Vi ved endnu ikke hvor mange liv COVID-19 kommer til at koste. De estimater der findes er forbundet med stor usikkerhed. De ændrer sig hele tiden – derfor tog jeg dem ikke med i artiklen her. Men selv ifølge de mere pessimistiske scenarier er det usandsynligt, at COVID-19 bliver lige så slem som den spanske syge.

Den opmærksomme læser vil måske tænke, at det er ret kunstigt at sammenligne COVID-19 med ovenstående sygdomsudbrud. Måske er COVID-19 eksempelvis nemmere at håndtere end pesten var. Det er sandt, men ikke desto mindre er følgende to pointer værd at fremhæve:

  • Hvis COVID-19 pandemien var sket tidligere i menneskets historie, ville den sandsynligvis have kostet langt flere liv
  • Et historisk perspektiv viser, at menneskeheden er kommet igennem langt værre kriser førhen

Jeg mener på ingen måde, at COVID-19 krisen er triviel. Den kommer til at koste mange liv endnu og den vil måske få en langvarig negativ virkning på verdensøkonomien. Hvad vi gør de næste par uger og måneder får stor betydning for, hvor mange liv sygdommen kommer til at koste. (Du kan finde råd og information om COVID-19 her.)

Verden er blevet bedre til at håndtere katastrofer

Vi lever i en globaliseret verden, hvor folk dagligt rejser på tværs af landegrænser og kontinenter:

Kilde: Wikipedia

Det giver sygdomme en optimal forudsætning for at sprede sig.

Heldigvis har vi noget i dag, som man ikke havde for et par hundrede år siden: lægevidenskab. (Se mere om lægevidenskabens mirakler i artiklen her.)

Som historikeren Yuval Noah Harari har pointeret, reagerer nutidens mennesker meget anderledes på pandemier end vores forfædre gjorde:

  • Da den sorte død spredte sig i 1300-tallet vidste folk ikke hvad de havde med at gøre. Mange troede at Gud var vred eller at stjernerne på himlen stod uheldigt. Andre skød skylden på heksekunst. Så folk gik i kirke, bad til Gud og håbede på det bedste.
  • Da coronavirussen i løbet af foråret spredte sig, fandt lægevidenskabelige forskere hurtigt årsagen. De fandt ud af, at håndvaskning, ansigtsmasker, og social distancering ville reducere spredningen.

Disse simple råd har allerede reddet millionerne af liv. Og lige nu arbejdes der videre på flere tiltag. I en ny rapport, gennemgår Bill Gates de væsentligste indsatser:

  • Behandling. Lige nu findes der ingen behandling for COVID-19. Det eneste lægerne kan gøre er at lindre patienters symptomer og lægge dem i respirator om nødvendigt. Der forskes i flere mulige behandlinger. En lovende metode involverer at tage blod fra helbredte COVID-19 patienter og give dets plasma til syge patienter. På den måde får den syge patient anti-stoffer som kan bekæmpe virussen.
  • Vaccination. Der arbejdes på flere forskellige former for vaccination. Nogle af dem er allerede gået ind i en fase, hvor de bliver testet på mennesker. Ifølge eksperter vil de første vaccinationer nok være klar om 9 – 24 måneder.
  • Teste. Forskere arbejder på en hjemmetest, som folk selv kan tage og sende til et laboratorie. Det nedbringer smittefaren og gør det nemmere at øge testkapaciteten.
  • Kontaktsporing. Det er vigtigt fordi det kan hjælpe til at syge bliver testet og kommer i karantæne. Gates roser Tysklands tilgang, som involverer at interviewe dem der testes positiv for COVID-19, og kontakte dem de har været i kontakt med.
  • Genåbning. Forskellige lande har forskellige tilgange til det. Nøglen er at genåbne ting med lav smitterisiko, og stort menneskeligt og økonomisk udbytte. Danmark er, som de fleste andre andre, påbegyndt genåbningsfasen. Ifølge Gates vil der gå lang tid før tusindvis af mennesker igen kan samles til festivaller, sportsbegivenheder, osv.

Disse vidtgående tiltag står i skarp kontrast til reaktionen i middelalderen.

COVID-19 krisen har gjort verden til et værre sted, men viser samtidigt at menneskeheden løbende bliver bedre til at håndtere katastrofer. COVID-19 kaster lys på menneskets sårbarhed, men også vores sammenhold og opfindsomhed. På trods af krisens alvor er den i sidste ende blot et bump på vejen mod en bedre verden.

Kilder og videre læsning

Bogen Gode Nyheder: Det går bedre i verden end du tror

Historikeren Yuval Noah Harari om COVID-19: https://samharris.org/podcasts/201-may-1-2020/

Se også dette videoklip med ham: https://www.youtube.com/watch?v=sRRhvwkV7L0&t=8s

Information om COVID-19 (fra bloggen her)

Kilder til ovenstående grafer:

Direkte links: