Gode nyheder: Verden bliver bedre

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

De seneste mange artikler på denne blog har vist, at verden bliver bedre og bedre på adskillige måder. Det betyder selvfølgeligt ikke, at alt går godt. Det er COVID-19 krisen et godt (men trist) eksempel på. (Se mere om hvad COVID-19 krisen betyder for tesen om hvorvidt verden bliver bedre i artiklen her.)

I en tidligere artikel viste jeg denne graf, der sammenligner folks opfattelse af verden, med hvordan det faktisk går:

I virkeligheden er vejen til forbedring mere kringlet:

Et par tanker:

  • Fremgangen er ikke lineær. Nogle gange går det op; andre gange går det ned. På langt sigt bliver verden bedre, men til tider går det den gale vej.
  • Meget er blevet bedre, men det er stadig ikke godt nok. Den fremgang, som bogen har dokumenteret, er fantastisk — og overraskende for mange. Færre dør af vold, sygdom og sult. Færre lever i undertrykkelse og ekstrem fattigdom. Men der er stadig alt for mange, der lider disse skæbner — og det er uacceptabelt. Den optimisme som jeg argumenterer for, skal ikke opfattes som en hvilepude, men derimod som et bevis på, at tingene kan blive bedre.
  • Ikke alt er bedre end førhen:

De røde pile illustrerer negative udviklinger. De er undtagelsen, der bekræfter reglen. De er ofte et biprodukt af de grønne pile. Man kan ikke lave en omelet uden at ødelægge et par æg — og når et problem løses, opstår der ofte et nyt.

Global opvarmning er en konsekvens af den økonomiske vækst, der siden den industrielle revolution har gjort livet bedre for milliarder af mennesker. Kunstig intelligens, der ifølge mange eksperter udgør en trussel for menneskeheden, er en konsekvens af en række teknologiske fremskridt, som har medført en masse forbedringer. Derudover står verden overfor andre eksistentielle trusler*, som skal tages alvorligt, inklusive atomkrig og bioterror.

*Eksistentielle trusler er én ting, som udgør et større problem i dag end tidligere i menneskets historie. Når tidligere civilisationer (fx Romerriget) gik under, levede samfund andre steder i verden videre. I dag lever vi i en global tidsalder, og (næsten) hele verden hænger sammen i et net af handel, konflikt og geopolitik. Derfor er der i dag ikke tale om mange små civilisationer, men snarere én stor civilisation, der strækker sig over hele kloden. Hvis den civilisation går under, som følge af global opvarmning, atomkrig eller noget tredje, er hele menneskeheden derfor truet[i]. Alle æggene ligger i den samme kurv.

Jeg går ikke i dybden med de problemer her. Det gør jeg måske i en kommende artikel — og litteraturlisten giver desuden en håndfuld forslag til videre læsning, der beskriver disse problemstillinger godt.[ii]

Det skal også nævnes, at jeg ikke har nået at udforske alle de grønne pile. Her følger en smagsprøve på nogle flere gode nyheder, som resurserne i litteraturlisten går mere i dybden med.

FLERE GODE NYHEDER

Verden bliver mere retfærdig. Langt færre børn udsættes for børnearbejde, sammenlignet med for bare 20 år siden:

Kilde: Vox[iii].

… og der er ligeledes mindre racisme, kønsdiskrimination og undertrykkelse af minoriteter end førhen. Det er blandt andet takket være opblomstringen af menneskerettigheder, samt udbredelsen af humanisme.

Verden bliver grønnere. Bogstaveligt talt. Det viser en ny undersøgelse fra NASA[iv], som udkom i februar. NASA har siden årtusindskiftet taget satellitbilleder af jordens overflade. De viser hvilke områder, der bliver henholdsvis mere grønne og mindre grønne. NASA opsummerer analysen med følgende billede:

Kilde: NASA[v].

Den fremgang der er sket siden år 2000, svarer til et areal på størrelse med verdens største regnskov Amazonas[vi]. Det er især gået frem i Kina og Indien, hvilket bliver tydeligt, hvis vi zoomer ind på Sydøstasien:

Kilde: NASA[vii].

 Verden står overfor en række alvorlige udfordringer på klimafronten — men selv på det område, er det ikke alt, der bliver værre.

Der er færre atomvåben i verden. Antallet er faldet betydeligt siden Berlin-murens fald i 1989:

Kilde: Our World In Data[viii].

… hvilket selvfølgeligt ikke er en garanti for, at det ikke går galt. Men det er et stort skridt i den rigtige retning.

Flere lærer at læse. For 200 år siden kunne 12 ud af 100 mennesker læse. I dag kan langt de fleste læse:

Kilde: Our World In Data[ix].

… og flere piger får en uddannelse. De færreste ved hvor stor fremgang, der er sket på det punkt. På verdensplan har 30-årige mænd gennemsnitligt gået i skole i 10 år. Hvor mange år tror du kvinder på samme alder gennemsnitligt har gået i skole?

Her ser du svarene fra hhv. min egen og Gapminder’s[x] undersøgelse:

… langt de fleste piger får i dag en uddannelse — et privilegie, der i århundreder har været forbeholdt drenge.

Vi bliver lykkeligere. Her går det både op og ned, og det kommer an på, hvordan man måler det. Flere målinger tyder på, at vi — modsat hvad mange måske tror — er gladere, mere tilfredse med vores liv og mindre ensomme end førhen[xi]. En af grundene er den voksende rigdom i verden, og den øgede levestandard, der følger med. Man siger, at lykke ikke kan købes for penge, men det som undersøgelser viser er, at når et land bliver rigere, bliver befolkningen som regel lykkeligere[xii]. Som entreprenøren Naval Ravikant siger: Penge kan ikke løse dine problemer, men det kan løse dine pengeproblemer.[xiii]

Verden bliver bedre — imponerende hurtigt. Hvis du har brugt tre timer på at læse bogen her, vil vaccinationer (gennemsnitligt) have reddet mere end 600 menneskeliv, siden du startede med at læse. 12.000 mennesker vil have undsluppet ekstrem fattigdom — og mere end 30.000 vil have fået adgang til rent drikkevand.[xiv] 

SÅ HVAD VILLE DU VÆLGE?

I et tidligere kapitel nævnte jeg Uvidenhedens Slør. Hvornår ville du vælge at blive født, hvis du hverken vidste hvilket land eller familie, du blev født i?

Hvis dit mål er at leve et langt, sundt, fredeligt og lykkeligt liv, vil du være bedst tjent med at vælge nu. Vi lever i en bemærkelsesværdig tidsalder. Flere dør af alderdom end af smitsomme sygdomme. Flere dør i ulykker end på grund af vold. Sådan har det ikke altid været.[xv]

Nutidens problemer er ganske enkelt bedre at have end fortidens problemer. Ulykker er bedre end krig. Overvægt er bedre end hungersnød. Et uperfekt demokrati er bedre end et diktatur.

Jeg vil lade Præsident Obama få det sidste ord. Her er hans svar på Uvidenhedens Slør:

*På engelsk: If you had to choose a moment in history to be born, and you did not know ahead of time who you would be—you didn’t know whether you were going to be born into a wealthy family or a poor family, what country you’d be born in, whether you were going to be a man or a woman—if you had to choose blindly what moment you’d want to be born, you’d choose now.

*På engelsk: If you had to choose a moment in history to be born, and you did not know ahead of time who you would be—you didn’t know whether you were going to be born into a wealthy family or a poor family, what country you’d be born in, whether you were going to be a man or a woman—if you had to choose blindly what moment you’d want to be born, you’d choose now.

HVOR EFTERLADER DET OS?

Hvis du har læst den foregående artikelserie på bloggen her (eller bogen Gode nyheder), sidder du formentlig tilbage med en følelse af taknemmelighed over nutiden og håb for fremtiden. Men måske sidder du også, ligesom jeg, tilbage med nogle spørgsmål:

Hvorfor har så mange mennesker et ukorrekt, og uproportionalt negativt, verdensbillede? Hvordan opstår pessimismen, og hvad gør den ved vores samfund og velbefindende? Og hvordan kan der rettes op på det, så vi i højere grad ser verden, som den er?

De spørgsmål har jeg tænkt mig at udforske. Hvis du har lyst til at høre, hvad jeg finder ud af, kan du tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev (som udkommer max fire gange om året) på christianstaal.com/nyhedsbrev.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig.


Kilder

[i] Se The Infinite Resource (kapitel 6) for en dybere diskussion af denne problemstilling.

[ii] Jeg vil især anbefale bøgerne The Infinite Resource og Enligthenment Now, samt hjemmesiden Our World In Data. Jeg vil også anbefale Homo Deus og 21 Lessons for the 21st Century.

[iii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[iv] NASA.

[v] https://www.nasa.gov/feature/ames/human-activity-in-china-and-india-dominates-the-greening-of-earth-nasa-study-shows/

[vi] NASA.

[vii] https://www.nasa.gov/feature/ames/human-activity-in-china-and-india-dominates-the-greening-of-earth-nasa-study-shows/

[viii] https://ourworldindata.org/nuclear-weapons

[ix] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

[x] https://www.gapminder.org/ignorance/gms/

[xi] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 18.

[xii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 18.

[xiii] Jeg kan varmt anbefale at lytte til Naval Ravikant på diverse podcasts. Et godt sted at starte er denne episode: https://podcasts.apple.com/us/podcast/how-to-get-rich-every-episode/id1454097755?i=1000440401437 (hvor citatet om pengeproblemer kommer fra) eller episoden med ham fra The Tim Ferriss Show: https://tim.blog/2015/08/18/the-evolutionary-angel-naval-ravikant/

[xiv] VACCINATIONER: Det er konservativt sat; WHO estimerer, at vaccinationer redder over 2 millioner liv pr. år; FATTIGDOM: Max Roser; udregningen er baseret på den gennemsnitlige udvikling fra 1990 – 2015; DRIKKEVAND: Progress af Johan Norberg, kapitel 2; udregningen er baseret på den gennemsnitlige udvikling fra 1990 – 2015). Det er selvfølgeligt ikke sikkert, at udviklingen fortsætter. Det er svært at spå om fremtiden, men hvis udviklingen ændrer sig, er der en god chance for, at den ændrer sig til det bedre.

[xv] Kilde: 21 Lessons for the 21st Century af Yuval Noah Harari (kapitel 1)