Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: success

Nå dine mål #6: Gør opgaven mindre

Dette er sjette artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20170218-182247

Den kinesiske filosof Laozi sagde: En rejse på tusind mil, begynder med et enkelt skridt. Ingen kan rejse tusind mil på en gang. Det eneste man kan, er at tage næste skridt. Det er det samme med et projekt. Du kan ikke fuldføre hele projektet på én gang. Det eneste du kan, er at tage næste skridt. Derfor er det vigtigt at inddele store projekter i små opgaver. Stephen King blev på et tidspunkt spurgt hvordan han skriver. Hans svar var: Et ord ad gangen.

Indre modstand gør det svært at komme i gang. Når man inddeler opgaven i mindre dele, bliver modstanden mindre. I bogen Zen and the Art of Motorcycle Maintenance underviser professoren Phaedrus en klasse i retorik. En ung kvinde i klassen ønsker at skrive et essay på 500 ord om byen Bozeman. Hendes problem er at hun ikke kan komme i gang. Modstanden er stor og hun har intet momentum.

Phaedrus foreslår hende at gøre opgaven mindre. “Indskrænk det,” siger han. “Bare skriv om hovedgaden.” Kvinden prøver, men hun sidder stadig fast. Phaedrus siger at hun skal gøre opgaven endnu mindre. “Indskrænk det til en bestemt bygning på hovedgaden. Tag operahuset. Start med den mursten, der er øverst til venstre.” Dagen efter kommer kvinden tilbage med et langt essay om operahuset.

Kvinden kunne ikke få begyndt på essayet fordi det var overvældende, og fordi hun ikke vidste hvad det første skridt skulle være. Da opgaven blev mindre, blev det nemt at komme i gang, og da hun først kom i gang, var den værste del overstået. Da hun havde momentum blev opgaven betydeligt nemmere.

Hvordan opfatter du fejl?

Thomas Edison blev engang spurgt om, hvordan han havde det med at have fejlet 10.000 gange i forsøget på at opfinde glødepæren. “Jeg har ikke fejlet,” svarede han. “Jeg har fundet 10.000 måder der ikke virker.” Det som de fleste ville opfatte som en fiasko, anså Edison som et nødvendigt skridt på vejen til succes. Hver en fejl bragte ham tættere på den rigtige løsning.

Der er langt fra at citere nogle kloge til at tro på dem. Mange virksomheder siger at de værdsætter innovation, og at fejl er velkomne. Alligevel bliver ansatte skældt ud for deres fiaskoer. På Pixar er det anderledes. Næsten alle deres film oplever problemer under produktionen. Det bliver set som en naturlig del af processen. Faktisk bliver der set mærkeligt på film-crew, hvis de ikke oplever problemer under udarbejdelsen af en film. Toy Story 3 var den første Pixar-film, der ikke havde en alvorlig krise under produktionen. Det udtrykte medstifteren Ed Catmull adskillige gange efter udgivelsen. Man skulle måske tro at teamet bag filmen ville være glade og stolte af det, men det var de ikke. Det er en del af Pixars kultur, at fejl og kriser hører til under den kreative process. Derfor vidste teamet, at der blev sagt mellem linjerne, at de ikke havde udfordret sig selv nok.

Ved at tænke på fejl som skridt på vejen mod dit mål, bliver du bedre rustet til at håndtere tilbagegang. Som forfatteren Jennifer Cruise har sagt: ‘Hvis du ikke fejler, udfordrer du ikke dig selv nok.’

Fra morgenmad til OL-guld

Har du nogensinde haft så travlt med et projekt, at hvert sekund hvor du ikke arbejdede på det, føltes som spild af tid? Sådan har jeg det tit når jeg forbereder nye foredrag. Hvis jeg træner, spiser eller rydder op, tager jeg mig selv i at tænke, “jeg burde arbejde på det nye foredrag lige nu.” Det ændrede sig, da jeg hørte om verdenshistoriens mest vindende OL-atlet.

Ved OL 2008 vandt svømmeren Michael Phelps, otte guldmedaljer. En del af hans hemmelighed er at hans træner, Bob Bowman, forstår loven om momentum. Bowman har skræddersyet Phelps’s rutiner ud fra denne lov. Phelps’s liv er designet til at være en serie af små sejre, der bygger videre på hinanden og skaber momentum.

På konkurrencedage følger Phelps en fast rutine. Han står op og spiser æg og havregrød. To timer før konkurrencen, laver han sine fleksibilitetssøvelser. Rækkefølgen på øvelserne er altid den samme. Alt han gør, er en lille sejr, der vil blive en del af en stor sejr. Halvanden time før konkurrencen, går han i vandet og udfører en særlig svømmerutine. 45 minutter før løbet tager han sin LZR Racer svømmedragt på. Derefter lytter han til et bestemt hiphopmix.

Når løbet starter har Phelps opbygget momentum. Han har selvtillid. Han er allerede i gang med at vinde løbet, før det går i gang. Som hans træner, Bowman, siger, “Selve løbet er bare endnu et skridt i et mønster, der startede tidligere samme dag, og som udelukkende har bestået af sejre. At vinde er den naturlige forlængelse af det.”

Gør som Michael Phelps. Fyld dit liv med små sejre, så dit store mål blot er en sejr på vejen.

Kaffekort-effekten

I 2006 lavede et forskerhold fra Columbia University en undersøgelse på en lokal café. De introducerede et loyalitets-kort til kunderne. Når man købte en kop kaffe, fik man et stempel. 10 stempler gav en gratis kop kaffe. Forskerne ville besvare dette spørgsmål: “Går det hurtigere at få de sidste stempler, end at få de første stempler?” Det gjorde det. Mennesker har en tendens til at sætte hastigheden op, når vi er tæt på målstregen. Har du oplevet at sætte hastigheden op ved slutningen af en løbetur? Eller har du oplevet, at du ofte læser de sidste 50 sider i en bog hurtigere end de første 50?

Forskerholdet fra Columbia University vendte tilbage til caféen, med et nyt eksperiment. Denne gang blev kunderne inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik et 10-stempel-kort. Den anden gruppe fik et 12-stempel-kort, hvor der allerede var to stempler på. Kortene var altså i grunden ens: begge manglede 10 stempler, før de ville give en gratis kaffe. Men 12-stempels-gruppen havde momentum. Det føltes som om de allerede var i gang. Resultatet var, at personer i 12-stempels-gruppen fik udfyldt deres kort betydeligt hurtigere end personer i 10-stempels-gruppen. Resultatet er blevet gentaget med rabatkort til bilvaske og med online shopping.

Du kan bruge effekten til din fordel. Inddel dine mål og projekter i små opgaver. Skriv alle opgaver ned, og kryds dem af når de er klaret. Hver gang du krydser en opgave af, registrerer din hjerne det som fremgang. Det giver dig en følelse af momentum.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Jeg bruger Phelps metode. Jeg stresser ikke længere over mine foredrag. Når jeg træner, træner jeg. Når jeg vasker op, vasker jeg op. Alt hvad jeg gør, er en lille sejr på vej mod mit mål.

Da jeg blev slået ud af en talekonkurrence i oktober, var det en sejr, fordi jeg lærte af det. Da jeg skrev et dårligt udkast til denne artikel, var det en sejr. Da jeg rettede artiklen var det en sejr. Hver sejr bygger videre på den foregående sejr, og skaber momentum.

I efteråret 2015, da jeg afsluttede mit kandidatspeciale, var jeg presset. Det var svært at skabe momentum, og mange dage var det svært at komme i gang med at skrive. En forskel på videnarbejde og fysisk arbejde, er at fysisk arbejde ofte er mere tilfredsstillende, fordi man kan se hvad man opnår. Hvis man bygger et hus, kan man se dag for dag at man nærmer sig målet. Det opfatter underbevidstheden, hvilket øger momentum. Videnarbejde er mindre mærkbart under processen. Hvis man arbejder på idéer eller digitale dokumenter kan man ikke altid se fremgang når dagen slutter. Det er en ulempe, fordi det gør det sværere at skabe følelsen af produktivitet og momentum. Da jeg skrev speciale overkom jeg denne barriere ved at bruge et sælger-trick. Sælgere tæller ikke hvor mange salg de laver, men hvor mange kunder de kontakter. Når man tæller fejlene med som små successer, skaber man nemmere momentum. For at gøre arbejdet på mit speciale håndgribeligt, placerede jeg et gennemsigtigt plasticbæger på mit skrivebord, og lagde en papirklips i bægret for hver side jeg skrev. Som bunken af papirklips voksede, fik jeg opbygget mit momentum, hvilket gjorde det nemmere for mig at afslutte opgaven.

Øvelse: Fem måder at bruge strategien på

  • Hvad er eksempler på fejl, du tidligere har ærgret dig over? Kan du i stedet gøre som Edison og Pixar, og betragte fejlene som en naturlig del af kampen for at nå dit mål?
  • Find små sejre i din hverdag. Brug dagen i dag som eksempel. Gør som OL-vinderen Michael Phelps. Tillad dig selv at opleve så mange små sejre som muligt. På den måde opbygger du momentum. Find mindst tre eksempler på små sejre før du læser videre.
  • Red seng om morgenen. Rådet kommer fra Tim Ferriss. De tager ti sekunder at redde seng. Det er en lille sejr, der kickstarter dagens momentum.
  • Første strategi handlede om at sætte mål for den kommende dag. Sørg for at inddele målene i delmål. At komme i form er ikke en specifik ting du kan gøre. At melde dig ind i et Fitness-center er en specifik ting du kan gøre. Skriv dine vigtigste mål ned for i morgen. Find specifikke handlinger du kan tage. Beslut dig for at gøre det vigtigste først.
  • Udnyt kaffekort-effekten. Skriv alle opgaver ned. Små praktiske opgaver tæller også. Hvis du skal handle, rydde dit skrivebord op eller besvare e-mails så skriv det på din to-do liste. Kryds dem af, når du fuldfører dem. Når du tæller hver en opgave for en ting du har gjort, skaber du en følelse af at du har fart på og når en masse. Det påvirker dig psykologisk til at komme op i gear.

Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du holder dig på rette vej, når du er kommet godt i gang.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksemplet med Michael Phelps er taget fra bogen ’The Power of Habit’ af Charles Duhigg, kapitel 4.

Eksperiment i kaffe-shop: Before Happiness af Shawn Achor, s. 117-118.

Skumfiduser, Agingbooth og Succes

“I am, indeed, a king, because I know how to rule myself.” ― Pietro Aretino

Skumfiduser og selvkontrol

I 1960 lavede psykologen Walter Mischel et eksperiment, hvor han stillede 650 4-6 årige børn i et grusomt dilemma. Børnene kom ind i et lokale en ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. Børnene skulle være i lokalet, alene, i femten minutter. Dilemmaet var at børnene selv kunne vælge om de ville spise skumfidusen. Til gengæld fik de at vide at hvis de ventede til efter de femten minutter var gået med at spise den, ville de blive belønnet med en ekstra skumfidus. Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse- med andre ord deres selvkontrol.

Omkring halvdelen af børnene ventede og scorede på den måde en ekstra skumfidus. De fleste af børnene, der modstod fristelsen gjorde det ved at kontrollere deres opmærksomhed. De sang, dansede eller vendte sig om. De sad ikke og kiggede længselsfuldt på skumfidusen.

I 1981 lavede forskerne en opfølgende undersøgelse. Børnene var nu blevet voksne og forskerne kiggede på hvordan de klarede sig i livet. De fandt en klar sammenhæng: de personer der havde udvist selvkontrol som børn klarede sig bedst. De havde bedre selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SATs.

Kan Agingbooth gøre dig mere succesfuld?

Videnskabelige studier viser at vi tænker på vores fremtidige jeg som var det en anden person. Det føles som om det ikke er os selv. Det er en af grundene til at så mange mennesker er dårlige til at træffe beslutninger i dag, der vil gavne dem om 10 og 20 år. Eksempler? At spare op, spise sundt og lave fysisk træning.

Hvis vi ændrer folks opfattelse af deres fremtidige jeg, kan vi så ændre hvor mange penge de sparer op til fremtiden? Forskeren Hal Hershfield stillede spørgsmålet for et par år siden. Svaret er ja.

Man delte forsøgspersoner op i to grupper. Man fotograferede hver enkelt person i begge grupper. Forsøgsgruppens billeder gjorde man ældre (man gav dem rynker og gråt hår). Kontrolgruppens billeder ændrede man ikke på. Alle forsøgspersoner lavede nogle forskellige øvelser, der krævede at de så på deres billeder. Man afsluttede eksperimentet med at spørge folk: hvis du fik $1.000, hvordan ville du så bruge pengene? Personer i forsøgsgruppen (der havde set billeder af sig selv som gamle) ville gennemsnitligt spare dobbelt så mange penge op til fremtiden som personerne i kontrolgruppen.

Hidtil har det ikke været muligt for almindelige mennesker at se deres fremtidige jeg. Det har App’en Agingbooth gjort op med. App’en kan downloades til iPhone og Android. Det er en hurtig, nem og sjov måde at påvirke vores egen underbevidsthed på. Det kan ændre din fremtid. Og det er gratis.

Hvis du vil vide mere om viljestyrke, vil jeg anbefale bogen Willpower af Roy Baumeister. Baumeister er verdens ledende forsker i selvkontrol. Der kommer et indlæg her på bloggen inden for et par uger, hvor jeg forklarer om et af hans mest interessante eksperimenter. Du kan også læse denne artikel fra Harvard Business Review.