Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: talent

Grit

De fleste mennesker overvurderer betydningen af talent, og undervurderer Grit. Grit opstår når passion og vedholdenhed mødes. Forskeren Angela Duckworth har påvist, at Grit forudsiger hvilke rekrutter i den amerikanske hær, der gennemfører det hårde træningsprogram “Beast Barracks”. Et lignende mønster gælder for salg: Sælgere som scorer højt på Grit-skalaen har større tilbøjelighed til at beholde deres jobs, end de der scorer lavt.

Mere

Filmen herunder viser et godt eksempel på Grit.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Hvad violinister kan lære os om succes

“Practice does not make perfect. Only perfect practice makes perfect.”
– Vince Lombardi

921738854_755321441d_o

Foto: Jason Hollinger

De dygtigste violinister

I 1993 udgav psykologen Anders Ericsson en undersøgelse af tredive violinister på musikakademiet Hochschule der Künste i Berlin. De var alle begyndt at spille violin i en alder af cirka otte år.

Ericsson fik forskellige musikprofessorer til at vurdere hvilke violinister der var dygtigst. Violinisterne blev således delt op i tre grupper: solist-gruppen, orkester-gruppen og underviser-gruppen. I solistgruppen var de dygtigste violinister. Violinisterne i orkester-gruppen var de næst dygtigste, professorerne forventede at de ville komme til at spille professionelt i et orkester, men ikke som solister. Violinisterne i undervisergruppen var ikke dygtige nok til at optræde professionelt, og havde derfor en fremtid foran sig som musikundervisere.

Ericsson interviewede alle violinisterne for at finde grunden til solisternes succes. Første del af forklaringen var simpel: de dygtigste violinister brugte mere tid på at øve. Solist- og orkester-gruppen øvede sig gennemsnitligt 3,5 timer dagligt, mens underviser-gruppen øvede sig 1,4 timer.

I sidste uge skrev jeg om to forskellige mindsets. Carol Dweck fra Stanford University har vist at et growth mindset er bedre for dig end et fixed mindset. Hvis du har et growth mindset mener du at du kan blive bedre til en given aktivitet gennem øvelse. Hvis du har et fixed mindset mener du at dine evner er bestemt af medfødt talent. Ericssons forskning giver os endnu en grund til at tro på at øvelse i høj grad påvirker vores evner.

Reglen om 10.000 timer

Du har måske hørte denne sætning før: ”det tager 10.000 timer at blive verdensklasse til en given aktivitet.” Den blev populær gennem Malcolm Gladwell’s bog Outliers. Gladwell refererede til Ericssons forskning hvor de dygtigste violinister havde omkring 10.000 timers øvelse bag sig. Hvis man øver intenst tager det cirka ti år at komme op på 10.000 timer. (Det kræver at man øver omkring tre timer om dagen). Reglen om 10.000 timer gælder for andet end musik. Alle skakspillere der har nået en status af ’grand master’ har haft 10.000 til 50.000 timers øvelse. Jeg har ikke set nogen undersøgelse på det, men det er et rimeligt gæt at Michael Jordan, André Agassi, Tiger Woods, Lionel Messi og Stephen King alle havde over 10.000 timers øvelse da de udførte deres største bedrifter.

Forvirring om reglen

Reglen om 10.000 timer har bredt sig. Rapperen Macklemore har endda lavet en sang om den. Men populariteten har medført forvirring. I artiklen, Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, gør Gladwell det klart hvornår reglen gælder. Reglen gælder kun for aktiviteter med høj kompleksitet. Skak og klassisk musik er gode eksempler, men det kunne også være fodbold, arkitektur eller kunstskøjteløb. Det skal dog siges at reglen ikke gælder for nicher med få deltagere. Hvis man øver sig i noget hvor ingen har 10.000 timers øvelse, er det ikke et krav for at være den bedste.

Reglen gælder heller ikke hvis der er tale om at blive ’god’ til noget, kun hvis der er tale om at blive blandt de bedste i verden. Du kan lære at spille guitar på et par uger, men du bliver ikke verdensklasse uden 10.000 timers øvelse.

Hvis der er tale om fysisk anstrengende bedrifter som at løfte noget tungt eller at løbe hurtigt gælder reglen ikke. Her kræver det stadig træning at blive blandt de bedste, men det tager ikke nødvendigvis 10.000 timer.

10.000 timer er et rundt tal og let at huske, men det er ikke et magisk tal. For nogle aktiviteter kunne det være 14.000 timer, for andre 9.000 timer. Det varierer fra person til person. Desuden er det svært at måle nøjagtigt hvor mange timer man øver sig.

En særlig slags øvelse

Mange danskere skriver langsomt, selvom de har skrevet på computer i årevis. Hvis 10.000 timers øvelse er vejen til succes, hvorfor har alle PC-brugere så ikke lært sig selv blindskrift? For at finde svaret må vi stille et andet spørgsmål: hvad tæller som øvelse? Jeg spiller guitar. Hvis jeg spiller 3,5 time hver dag de næste ti år, vil jeg så blive verdensklasse? Ikke nødvendigvis. Det kommer an på hvordan jeg øver mig. Hvis jeg fortsætter med at spille de sange som jeg allerede kan de næste ti år vil jeg ikke blive verdensklasse. Når Ericsson skriver ’øvelse’ mener han en særlig form for øvelse, som han kalder deliberate practise. Direkte oversat betyder det bevidst øvelse. Når man øver sig på den måde udfordrer man sig selv. Man lærer noget nyt. Man fokuserer og koncentrerer sig. I guitareksemplet svarer det til at jeg lærer noget jeg ikke kan i forvejen. Det indebærer at man fejler, lærer af det og overvinder udfordringer.

Sådan træner en vinder

Ericssons undersøgelse viste, at en af forskellene på top-violinisterne og de middelmådige violinister var at de dygtigste var bedst til at udføre deliberate practise. Der var flere ting der hjalp dem til det. De trænede hovedsageligt om morgenen og formiddagen mens de var mest friske. De trænede på det samme tidspunkt hver dag. De trænede typisk ikke mere end 90 minutter ad gangen, hvilket gjorde det muligt for dem at være ’100% på’ når de trænede. De mindre gode violinister havde ikke en fast rutine. Derfor udsatte de ofte deres træning til sidst på dagen, hvor de havde mindre energi til at koncentrere sig.

Træn som en vinder

Her er to forslag til hvordan du kan bruge Ericssons forskning til at nå dine mål:

  1. Sæt tid af til at øve. Jo flere timer om dagen du øver, jo hurtigere oplever du fremgang. Undersøgelser viser dog at de dygtigste performere inden for forskellige felter ikke øver mere end fire timer om dagen. Grunden er at der er grænser for hvor lang tid vi kan holde koncentrationen.

Start med at beslutte hvad dit mål er. Vil du være blandt de bedste i verden? Vil du være god? Hvis målet ikke er at blive verdensklasse, er det ikke nødvendigt med 10.000 timers øvelse. Det vigtigste er at dit mål stemmer overens med hvor meget du øver dig og hvordan.

Jeg øver mig selv i at blive bedre som skribent. Min ugentlige blog sikrer at jeg som minimum skriver ét blogindlæg hver uge. På den måde har jeg ingen undskyldning for at lade være med at skrive.

  1. Vær bevidst når du øver. Du er nødt til at presse dig selv for at rykke dine grænser. Lav fejl og lær af det. Sørg for at øve mens du har mest muligt mental energi til rådighed. Det er en forudsætning for at være fokuseret.

Her er fem ting jeg gør for at udføre deliberate practise:

  • Jeg læser bøger om at lære at skrive.
  • Jeg læser de ting jeg skriver igennem flere gange og spørger mig selv: hvordan kan jeg gøre det bedre? Der er altid en sætning der kan formuleres bedre.
  • Jeg læser 1-2 bøger om ugen, og tænker altid over hvad jeg kan lære af andre forfattere.
  • Jeg får feedback på de ting jeg skriver af personer hvis mening jeg respekterer. Vi er tit blinde for vores egne fejl. Derfor er det guld værd når andre kan vise os dem.
  • Jeg skriver om formiddagen hvor jeg er mest frisk.

OPDATERING 14/7 2016: Freakonomics Radio har for nyligt interviewet Anders Ericsson og Malcolm Gladwell om hvordan de hver især opfatter reglen om 10.000 timer. Hvis du er interesseret i at komme i dybden, vil jeg klart anbefale at høre episoden. Du kan høre den her.

Kilder

Undersøgelsen af violinister er taget fra den videnskabelige artikel: The Role of Deliberate Practice in the Acquisition of Expert Performance af K. Anders Ericsson, Ralf Th. Krampe, og Clemens Tesch-Romer

Ericssons forskning er desuden omtalt i Be Excellent at Anything (tidligere udgivet under titlen The Way We’re Working Isn’t Working) af Tony Schwartz og Outliers af Malcolm Gladwell.

De bedste skakspillere har øvet sig i 10.000-50.000 timer. Det kan du læse om i artiklen Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, The New Yorker, august 21, 2013 af Malcolm Gladwell. Denne artikel kan anbefales hvis du ønsker en dybdegående forklaring af hvornår reglen om 10.000 gælder.

Link til foto.