Bananer, problemer og muligheder

“If you aren’t in over your head, how do you know how tall you are?” ― T.S. Eliot

1249337589_b11286a6a0_b

Foto: Ian Ransley

Grønne og modne bananer

I slutningen af 1800-tallet var bananindustrien begyndt at blomstre i Amerika. Bananerne blev typisk fragtet med sejlskib fra Sydamerika til New Orleans, Mobile eller Boston. I disse byer stod købmænd klar til at købe. En af udfordringerne ved at fragte bananer er at de skal holde sig friske under rejsen. Hvis man trykker på en grøn banan vil den modnes i løbet af dage i stedet for uger. Når en banan begynder at modne får den de omkringliggende bananer til at modnes hurtigere end de ellers ville. I 1800-tallet var det ikke unormalt at 15% af bananerne i en sending gik til spilde. Når bananerne ankom til USA var købmændene derfor på udkig efter grønne bananer. Det var for risikabelt at købe modne bananer, fordi det var svært at nå sælge dem i tide. Derfor var de billige og mange så dem i højere grad som affald end som et produkt.

Emigranten fra Moldova

En af de købmænd der stod klar til at købe bananer var 18-årige Sam Zemurray. Han var emigreret til USA fra Moldova 4 år tidligere. Sam havde haft alverdens job siden sin ankomst og havde på den måde sparet $150 op. Han var klar til at være købmand. Da han så hvor mange modne bananer der gik til spilde besluttede han sig for at købe dem. Han tænkte at hans $150 ville række længere hvis han købte de billige bananer. Han var klar over at det var en stor chance at tage. Han ville kun have 3-5 dage til at sælge bananerne inden de blev for gamle. Hvis han ikke nåede hjem til sin by med lasten inden da ville hans opsparing være spildt.

Sam købte bananer for næsten alle pengene. Han gemte dog nogle dollar til at betale for fragten. Han havde ikke penge til overs til sin egen togbillet, så han rejste i lastrummet med sine bananer.

Toget blev forsinket. Sam snakkede med togpersonalet. Der var ikke udsigt til at forsinkelsen ville blive indhentet. En medarbejder sagde til Sam at hvis han bare kunne sprede nyheden i de kommende byer på turen, ville det sikkert være muligt at få købmændene til at komme hen til stationen og købe bananer til en god pris.

Da toget igen holdt stille på grund af yderligere forsinkelse, gik Sam ind på et Western Union kontor. Sam havde ikke penge til at sende en besked med telegraf, men han gav kontoret et tilbud. Hvis telegrafen ville sørge for at købmænd på ruten fik besked om at der var billige bananer at købe på de pågældende stationer, ville Sam give dem en procentdel af salget.

Ved næste station ventede købmændene. Sam stod i togvognen og solgte bananer. Det forsatte fra by til by. Han solgte den sidste banan da toget ankom til hans hjemby, Selma. Sam talte sine penge og opdagede at han havde tjent $40 på seks dage. Det var mange penge at tjene på under en uge, når man tænker på at det havde taget ham fire år at spare $150 op.

Problemer, udfordringer og muligheder

Sam Zemurray så modne bananer som et nicheprodukt, hvor andre havde set dem som affald. Hvor i vores liv ser vi affald hvor vi kunne se muligheder? Jeg har tidligere skrevet om spotlight-effekten. Vores måde at beskrive et problem på, bestemmer hvilke løsninger vi finder på. De fleste så modne bananer og tænkte: hvordan kommer vi af med dem? Sam tænkte: hvilke muligheder er der i dem? 

Et klassisk mundheld lyder: det er ikke et problem… det er en udfordring. Jeg deltog i et seminar på New Bucks University i november 2014. Forelæseren, Andrew Machon, foreslog at idéen kan tages et skridt videre. Han sagde: it’s not a problem, and it’s not a challenge. It’s an opportunity.

Mange af de bedste idéer starter som frustrationer. Hvis Steve Jobs ikke havde været frustreret over de uduelige telefoner på markedet, havde vi ikke haft iPhones i dag. Hvad er de største problemer i din hverdag? Kan du se dem som muligheder i stedet? Alle kan brokke sig. Hvis du kan forvandle et problem til en mulighed, har du chancen for at løse problemet for dig selv og for andre.

Kilde: The Fish that Ate the Whale af Rich Cohen