Hemmeligheden om dit tastatur
by Christian Staal
Foto: Pauline Mak
I 1860’erne ønskede Christopher Latham Sholes at gøre sine forretninger (han var blandt andet avisredaktør og politiker) mere produktiv. Derfor opfandt han skrivemaskinen Remington No. 1, som han og tre medudviklere fik patent på i 1868.
Tasterne stod i alfabetisk orden. Man antog dette var mest effektivt, fordi man på den måde hurtigst kunne finde de rette taster.
Mange producenter udviklede siden deres egne skrivemaskiner, og der fandtes flere forskellige designs. I 1893 blev det afgjort hvilket design, der ville overtage markedet, da de fem største skrivemaskineproducenter, Remington, Caligraph, Yost, Densmore, og Smith-Premier blev forenet til et firma, og valgte QWERTY. Når man vænner sig til at tasterne sidder på en bestemt måde, er det besværligt at skifte til et nyt design. Derfor blev QWERTY standarden som næsten alle skrivemaskineproducenter indrettede sig under.
Sidder du lige nu og tænker, “Hvad er QWERTY`?” Det er sådan et tastatur du sidder med foran dig (medmindre du sidder med en smartphone eller iPad i hånden). Grunden til at man kalder det QWERTY, er at den øverste bogstavrække starter med Q, efterfulgt af W, E, R, T og Y.
Hvor kommer QWERTY fra?
Der er mange teorier om hvordan QWERTY blev udviklet. Den mest kendte forklaring er at QWERTY løste et almindeligt problem med skrivemaskiner. Når man trykker på en tast på en skrivemaskine, bliver en stang (kaldet en skrivemaskinearm), ført frem mod papiret, og printer et bogstav. Problemet var at når man skrev meget hurtigt på skrivemaskiner, satte nogle af disse arme sig somme tider fast i hinanden. For at løse problemet, placerede man de taster som man ofte skriver efter hinanden væk fra hinanden, så armene ikke så nemt satte sig fast. (Andre mener at man lavede QWERTY fordi det går langsomt at skrive på. Når man skrev langsommere, ville armene ikke så nemt sætte sig fast).
En anden forklaring er at nogle af de første skrivemaskinebrugere vare telegrafoperatører. I QWERTY var tasterne placeret på en måde, der gjorde det nemt at skrive morsekode om til almindelig tekst på kort tid. Når man skal omskrive morsekode til tekst, er det eksempelvis en fordel at knapperne E, S og Z er placeret tæt på hinanden. Hvis du vil læse mere om hvorfor, vil jeg anbefale artiklen On the Prehistory of QWERTY.
En tredje forklaring er QWERTY tillod en nem demonstration, når man viste skrivemaskiner frem. Her var det smart man kunne skrive TYPEWRITER, udelukkende med den øverste række bogstaver.
Problemet med QWERTY
Skrivemaskinen er for længst blevet erstattet af computeren, men tastaturdesignet har overlevet. Det er problematisk, fordi der findes bedre alternativer til computerbrug. De to mest populære alternativer hedder Dvorak og Colemak. De er udviklet til at man bevæger fingrene så lidt som muligt når man skriver.
På et tastatur er der tre rækker med bogstaver. I Dvorak og Colemak er tasterne placeret strategisk. De bogstaver som optræder mest på engelsk (der findes også danske alternativer, men de er desværre ikke så gennemarbejdede som de engelske) er placeret på den midterste række. Derfor kan man trykke på dem uden at bevæge fingrene lige så meget som man skulle gøre hvis de var placeret på den øverste eller nederste række. Se på billederne af Colemak og Dvorak herunder. Læg mærke til at E, T, A, O, I, N, S og H (de otte bogstaver der bliver brugt hyppigst på engelsk) i begge designs er placeret på den midterste række.
Dvorak
Kilde: Wikimedia Commons
Colemak
Kilde: Wikimedia Commons
Hvad får man ud af at bruge Dvorak eller Colemak?
Det giver to fordele at droppe QWERTY til fordel for et mere effektivt design. Den første er at du kan øge din skrivehastighed, fordi dine fingre bevæger sig mindre. Den anden fordel er at du nedsætter din risiko for RSI (repeated strain injury) og andre skader. Det sker både fordi du bevæger fingrene mindre, men også fordi disse designs tager hensyn til ergonomi.
Ulemperne ved at skifte
Den største ulempe er at det er besværligt. Du har mange års træning i QWERTY. Derfor vil der gå noget tid før du skriver lige så hurtigt med de nye designs som du gør nu. (Som eksperiment har jeg skrevet denne sætning med Colemak. Det tog næsten fire minutter.)
En anden ulempe er at det kan skabe besvær hvis du låner en andens computer, eller hvis en anden skal låne din computer. Der er delte meninger om hvorvidt man mister evnen til at skrive hurtigt på QWERTY-tastaturer hvis man skifter. For mig ville det ikke være noget problem, da jeg næsten altid bruger min egen computer.
En tredje ulempe er at de danske versioner af Dvorak og Colemak ikke er imponerende, især fordi æ, ø og å er placeret besværligt.
Har du eksperimenteret med andre tastatur layouts end QWERTY? Hvordan har din erfaring været med at skrive på dansk med disse layouts? Skriv gerne en kommentar, eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis.
Kilder
http://gizmodo.com/why-we-still-use-qwerty-keyboards-even-though-theyre-a-1643855077
http://repository.kulib.kyoto-u.ac.jp/dspace/bitstream/2433/139379/1/42_161.pdf)
http://www.computerworld.dk/art/214040/her-er-it-branchens-mest-tossede-design-standarder
Foto.
De hyppigste bogstaver på engelsk: https://en.wikipedia.org/wiki/Letter_frequency
(Mere om Remington-skrivemaskinen: https://en.wikipedia.org/wiki/Sholes_and_Glidden_typewriter)
Foto af Dvorak: https://en.wikipedia.org/wiki/Dvorak_Simplified_Keyboard
Foto af Colemak: https://wikimedia.org/wiki/File:KB_US-Colemak.svg
Christian Staal's Blog 