Velkommen til verdens tredjelykkeligste land

by Christian Staal

“What gets measured, gets managed.” – Peter Drucker

16876108501_763ec67762_k

Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen

I Kastrup Lufthavn byder en Carlsberg-reklame velkommen til verdens lykkeligste land. Columbia University’s World Happiness Report udkom i uge 17, og Danmark er nu på tredjepladsen. Hvad skal Carlsberg så gøre? Byde velkommen til verdens tredjelykkeligste land?

Lykke fylder mere i vores bevidsthed end nogensinde før. Det er en god ting, fordi det tvinger politikkere til at tage højde for hvordan forskellige beslutninger påvirker vores lykke. Som Peter Drucker sagde: det vi måler, bliver prioriteret.

Problemet med mediernes skildring af lykkerapporten er at de bruger for meget energi på at sammenligne os med andre lande. Jeg synes at det er ligegyldigt om vi er nummer 1, 3 eller 8 i verden. Det er en spildt mulighed kun at fokusere på at vi har vundet over Norge, og tabt til Schweiz. Det er vigtigere at forstå hvad der skaber lykke, men her sker der misforståelser.

Mange af de ting som vi forventer vil gøre os glade har ingen betydning, og vi overser de ting der faktisk gør os glade. Den første fejl vi begår er at vi overvurdere hvor stor indflydelse forskellige begivenheder har på vores lykke.

På torsdag skal danskerne til folketingsvalg. Hvor glad bliver du hvis det går som du håber? Og hvor trist hvis det modsatte sker? Hvis du tror at du bliver glad hvis det går godt, og trist hvis det går dårligt, er du som de fleste forsøgspersoner i et eksperiment fra år 2000. Den 7. november 2000 skulle Amerika afgøre om Al Gore eller Georg W. Bush skulle være præsident. Det stod klart at optællingen ville tage lang tid. Den 8. november gik et hold forskere ud og spurgte vælgerne: hvor glad bliver du hvis din kandidat vinder, og hvor trist bliver du hvis han taber? Republikanere forudså at de ville blive triste hvis Gore vandt, og lykkelige hvis Bush vandt. Demokrater mente at de ville blive lykkelige hvis Gore vandt og triste hvis Bush vandt. Den 14. december, da Bush havde vundet, spurgte forskerne vælgerne: hvor glad er du? Republikanerne var gladest, men forskellen var mindre end man skulle tro. Republikanerne var ikke så lykkelige som de havde forventet, og demokraterne var ikke så triste som de havde frygtet. Eksperimentet viser en menneskelig tendens: vi undervurderer stabiliteten af vores lykkeniveau. Vores lykke er mindre påvirkelig end de fleste tror.

I en undersøgelse fra 1978 fulgte Philip Brickman og to andre forskere 29 patienter, som havde været ude for en paralyserende ulykke. Som forventet var patienterne ulykkelige, men efter et par år var de næsten lige så glade som før ulykken. Forskerne undersøgte desuden 22 lottovindere. Først var lottovinderne ekstatiske, men efter et par år var de omtrent lige så lykkelige som de havde været før gevinsten.

Sonja Lyubomirsky, en førende forsker inden for Positiv Psykologi, mener at vores gener er den største faktor for hvor lykkelige vi er. Den påstand udspringer fra David Lykkens undersøgelser af enæggede tvillinger. Lykken har vist at enæggede tvillingers lykkeniveau ligger tæt på hinanden – selv hvis tvillingerne skilles ved fødslen og vokser op under forskellige forhold.

Psykologen Ed Diener har indsamlet store mængder data, som viser en sammenhæng mellem indkomst og glæde. Jo flere penge du tjener, jo gladere er du. Undersøgelsen viser dog at penge gør en mindre forskel jo mere du tjener. Hvis du tjener så lidt at du ikke har råd til husleje og mad vil flere penge gøre dig lykkeligere. Men hvis du har hvad du har brug for, vil penge kun gøre en lille forskel. Forestil dig at du har en tom rygsæk på ryggen. Hvis jeg lægger en flaske vin ned i rygsækken vil du straks mærke at den er blevet tungere. Forestil dig nu at du skal til Spanien og har pakket en stor kuffert. Hvis jeg lægger vinen herned vil du måske kunne mærke at kufferten er blevet en anelse tungere, men forskellen vil føles mindre. Her er et andet eksempel. Alle kan blive enige om at det føles godt at vinde 100 DKK og bedre at vinde 200 DKK. Men det føles ikke dobbelt så godt at vinde 200 DKK som at vinde 100 DKK, selvom gevinsten er dobbelt så høj.

Der er mange ting som påvirker hvor lykkelige vi er. En af de ting der har størst indflydelse på vores lykke er andre mennesker. I undersøgelsen Very Happy People undersøgte forskere hvad der adskilte de lykkeligste 10% fra resten af deltagerne. Det vigtigste var relationer til andre mennesker. Andre undersøgelser viser det samme. Vores forhold til andre mennesker påvirker os endda så meget at det har betydning for vores helbred. En undersøgelse på Yale Univeristy med 159 hjertepatienter viste at de personer der følte sig elsket havde størst sandsynlighed for at komme sig.

En anden ting der påvirker vores lykke er taknemmelighed. I en 10-ugers lang undersøgelse fra 2003, bad Robert Emmons nogle forsøgspersoner om at skrive fem ting ned som de var taknemmelige for hver uge . Ved slutningen af de ti uger var disse forsøgspersoner lykkeligere end kontrolgruppen, som ikke havde lavet taknemmelighedsøvelser. Gentagne eksperimenter viser at taknemmelighed øger vores lykke.

For at vi kan trives er det vigtigt at vi har medbestemmelse over vores liv. I 1970’erne udførte Ellen Langer et eksperiment på et plejehjem. Hun inddelte tilfældigt beboere i to grupper. I kontrolgruppen lod man beboernes almindelige hverdag fortsætte. I forsøgsgruppen gav man deltagerne kontrol over nogle situationer i deres hverdag som sygeplejerne plejede at bestemme. De fik bl.a. indflydelse på besøgstider, aktiviteter og hvilke film de kunne se. Efter 1,5 år undersøgte Langer de to grupper. Deltagere i forsøgsgruppen rapporterede at de var lykkeligere, sundere og mere aktive end deltagere i kontrolgruppen. Sygeplejerne var enige. Man kunne endda påvise effekten på endnu en drastisk måde: i perioden døde der dobbelt så mange beboere i kontrolgruppen som i forsøgsgruppen.

Det er usundt at sammenligne sig selv med andre. I en undersøgelse startede Sonja Lyubomirsky med at måle hvor glade en gruppe forsøgspersoner var. Derefter gav hun hver forsøgsperson en opgave. Deltagerne arbejdede side om side med en skuespiller, der foregav også at være forsøgsperson. I nogle tilfælde løste skuespilleren opgaven hurtigere end forsøgspersonen; andre gange var skuespilleren langsommere. Lyubomirsky fandt et interessant mønster. Glade forsøgspersoner var upåvirkede af hvorvidt skuespilleren ved siden af dem havde været hurtigere eller langsommere end dem selv. De vurdere deres præstation ud fra hvordan de selv mente at de havde klaret sig. Negative forsøgspersoner var stærkt påvirkede af skuespillerens præstation. Hvis skuespilleren havde været langsom, mente at de selv var dygtige. Hvis skuespilleren var hurtig, var de utilfredse med deres egen præstation. Resultatet er gentaget i andre eksperimenter.

Da eksperimenter som ovenstående viser at sammenligning er usundt, er det ironisk at vi bruger energi på hvorvidt vi er gladere end Schweizerne eller ej. Det er en god ting at se på hvilke lande der har den gladeste befolkning, men det er vigtigt at gøre det af de rigtige grunde. At prale med en høj placering, eller at ærgre sig over den tabte førsteplads er en dårlig grund. En bedre grund er at gøre det for at finde ud af hvordan vi kan gøre os selv og verden omkring os lykkeligere.

Kilder

World Happiness Report 2015

Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927.

Counting Blessings Versus Burdens: An Experimental Investigation of Gratitude and Subjective Well-Being in Daily Life af Robert Emmons m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, 2003, Vol. 84, No. 2, 377–389

Long-term effects of a control-relevant intervention with the institutionalized aged. Rodin, Judith; Langer, Ellen J. Journal of Personality and Social Psychology, Vol 35(12), Dec 1977, 897-902. http://dx.doi.org/10.1037/0022-3514.35.12.897

Very Happy People af Ed Diener og Martin Seligman: http://pss.sagepub.com/content/13/1/81.abstract

Stumbling on Happiness af Daniel Gilbert

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Before Happiness af Shawn Achor

Link til foto.

Flere artikler om positiv psykologi:

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Introduktion til Positiv Psykologi