Gode nyheder: Mennesker lever længere

by Christian Staal

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Livet er, som Benny Andersen skrev, ikke det værste man har. Et langt liv er derfor heller ikke det værste, man kan tænke sig. De seneste århundreder er den forventede levealder mere end fordoblet i samtlige verdenshjørner:

Kilde: Our World in Data[i]

Grafen går kun tilbage til 1770, men andre kilder tyder på, at den forventede levealder har ligget på omtrent 29-35 år siden 1500-tallet, og at Europa og Amerika har ligget i den høje ende af det spektrum[ii]. Jo længere man går tilbage, jo mere usikre bliver tallene, men de tal, der findes, tyder på, at levealderen har ligget omkring dette niveau størstedelen af menneskets historie[iii].

Som du kan se på grafen ovenover, er der siden årtusindskiftet især sket fremskridt i Afrika. I nogle af de afrikanske lande har fremgangen været så voldsom, at den forventede levealder i løbet af et årti steg med mere end ti år[iv]. Johan Norberg skriver i bogen Progress[v]:

*Oversættelse: Den forventede levealder i Kenya steg med næsten ti år mellem 2003 og 2013. Efter at have levet, elsket, og kæmpet i et årti, havde den gennemsnitlige Kenyaner ikke mistet et eneste liv af sin resterende livstid. Alle var blevet ti år ældre, men alligevel var døden ikke kommet et skridt nærmere.

Man skal dog passe på med et begreb som “den gennemsnitlige person”. Det at den forventede levealder stiger mere end ti år, betyder ikke nødvendigvis, at det er sådan for alle. Det betyder end ikke, at det er tilfældet for de fleste.[vi]

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det dog en enorm fremgang – og der har været mange fremskridt om at gøre den udvikling mulig. Et af de fremskridt er, at langt færre børn dør.  

BØRNEDØDELIGHED: FÆRRE BØRN DØR

Intet er mere tragisk end at miste sit barn. Før den industrielle revolution var det imidlertid almindeligt. For 200 år siden omkom mere end hvert tredje barn, før det fyldte fem år. I dag får næsten alle børn lov til at opleve deres femårs fødselsdag. Grafen herunder viser udviklingen i Danmark:

Kilde: Our World in Data[vii]

Den positive udvikling er heldigvis ikke begrænset til Danmark. Mange fattige lande har været længe om at nå dertil, men de seneste 100 år er de begyndt at indhente resten af verden:

Kilde: Our World in Data[viii]

Flere børn overlever i dag end nogensinde før. Grafen på næste side viser, hvordan børns chance for at få lov til at opleve deres femårs fødselsdag, er steget de seneste århundreder.

Kilde: Our World in Data[ix]

Et par tanker:

  • Graferne går igen kun tilbage til år 1800, men andre kilder indikerer, at det ikke har været bedre tidligere i menneskets historie. I jæger-samler samfund døde cirka en femtedel, i løbet af deres første år, mens cirka halvdelen døde før de bliver voksne[x].
  • Vi kunne næsten stoppe diskussionen om, hvorvidt verden bliver bedre her. Forestil dig, at du skulle vælge hvilken tidsalder du skulle fødes i. I nutiden er din overlevelse næsten garanteret; i år 1800 var den værre end i russisk roulette.
  • Nutiden er ikke kun bedre for dine egne overlevelses-chancer. Din risiko for at miste et barn, er også lavere i dag end nogensinde før.

Den lave forventede levealder på omkring 30 år, som var kendetegn for fortiden, skyldtes ikke at ingen blev ældre, men at de mange døde børn trak gennemsnittet ned. Grunden til at nutidens levealder er så høj, er således at næsten alle børn overlever.

Men det er ikke den eneste grund.

Nedenstående graf viser den forventede levealder i England og Wales, for forskellige aldersgrupper:

Kilde: Our World in Data[xi]

Stigningen er mest markant for de yngste. Men uanset hvilken alder man taler om, har nutidens mennesker gennemsnitligt flere år tilbage end vores forfædre havde.

Man skulle tro, at denne fremgang ville få selv den mest hardcore skeptiker til at danse cha-cha-cha af ren og skær begejstring.

Men så nemt er det ikke:

Heldigvis er det ikke tilfældet. Som nedenstående grafer viser, har vi ikke bare flere år, men også flere gode år[xii]:

I Danmark er levealderen højere, men bortset fra det, er mønsteret omtrent det samme som på grafen herover.

Nutidens mennesker lever dobbelt så længe som vores forfædre gjorde. Under en tiendedel så mange børn dør. Den udvikling er blevet båret frem af en række andre fremskridt. Menneskeheden er de seneste århundreder begyndt at vinde kampen over flere af de problemer, der historisk har kostet mange livet, eksempelvis krig, mord, sult, sygdom, fattigdom og ulykker.

De kommende indlæg zoomer ind på disse fremskridt, og udforsker hvordan de hver især har gjort verden til et bedre sted.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] ourworldindata.org/life-expectancy

[ii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iii] Enlightenment Now, kapitel 5.

[iv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3. Kan varmt anbefale denne bog. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[v] Progress af Johan Norberg, kapitel 2. Kan varmt anbefale denne bog.

[vi] Årsagen kunne eksempelvis være, at langt færre børn dør. Det er noget, der gør en stor forskel for den forventede levealder, men det er ikke nødvendigvis noget, der betyder at nulevende voksne mennesker i landet, kan forvente at leve betydeligt længere. Hvis du vil mere i dybden med forventet levealder, og hvordan det regnes ud, vil jeg anbefale Our World In Data’s artikel om det.

[vii]  ourworldindata.org/child-mortality

[viii]  ourworldindata.org/child-mortality

[ix]  ourworldindata.org/child-mortality

[x] Enligthenment Now, kap. 5

[xi] https://ourworldindata.org/life-expectancy

[xii] https://ourworldindata.org/life-expectancy