Gode nyheder: Mindre økonomisk ulighed

by Christian Staal

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Du har sikkert hørt, at verdens rigeste mennesker ejer en absurd stor andel af verdens rigdom[i]:

Tre kommentarer:

  • Tallene varierer fra den ene kilde til den anden, men der er ikke tvivl om, at den rigeste procent ejer uproportionalt meget[ii] – og statistikken herover er ikke helt gal.[iii]
  • Du er en del af verdens rigeste procent, hvis du tjener over 19.000 kroner om måneden (målt på indkomst).[iv]
  • De fleste mennesker overvurderer, hvor meget den rigeste procent ejer. Det viser undersøgelser – se eksempelvis grafen herunder, der sammenligner folks (gennemsnitlige) gæt med realiteten i en række forskellige lande:
Kilde: Perils of Perception (kapitel 3) af Bobby Duffy. Note: I langt de fleste lande tror folk, at landets rigeste procent ejer langt mere landets samlede rigdom, end hvad der faktisk er tilfældet.

Kilde: Perils of Perception (kapitel 3) af Bobby Duffy. Note: I langt de fleste lande tror folk, at landets rigeste procent ejer langt mere landets samlede rigdom, end hvad der faktisk er tilfældet.

Når medierne skriver om økonomisk ulighed, lyder det ofte ret dystopisk. Men hvordan ser det reelt ud, hvis man ser på tallene? Vokser kløften mellem rig og fattig, år efter år — eller bliver den mindre?

Svaret er kompliceret. Det er der to grunde til. Den første er, at selv de hardcore tal-nørder er ret uenige, blandt andet fordi økonomisk ulighed kan regnes ud på flere måder. Nogle eksperter mener at uligheden falder; andre at den stiger. I litteraturlisten er der nogle forslag til videre læsning, til dig der vil i dybden med de forskellige perspektiver[v].

Den anden ting, der gør spørgsmålet om ulighed kompliceret er, at svaret varierer afhængigt af, om vi taler om ulighed på verdensplan eller ulighed i Danmark. Lad os undersøge de to ting én ad gangen. Vi starter herhjemme.  

DEN DÅRLIGE NYHED: ULIGHEDEN STIGER I DANMARK

Den mest anerkendte metode til at måle økonomisk ulighed er den såkaldte Gini-koefficient, som er et tal mellem nul og et. Nul betyder at alle har det samme; et betyder at én person ejer det hele. Jo lavere Gini, des mindre ulighed.

Siden 1990 er uligheden i Danmark (målt med Gini-koefficienten) steget med cirka syv procentpoint:

Kilde: Det Økonomiske Råd[vi] (side 204)

… men før vi går i panik, skal vi lige have tingene i perspektiv:

  • Danmark er fortsat et af de mest lige samfund i verden. Ifølge Det Økonomiske Råd er det kun Island og Norge, der har mindre ulighed end Danmark[vii].
  • Selvom uligheden er steget siden 1990’erne, ser det ikke så skidt ud i dag, hvis ser på det i et historisk perspektiv.

Hvis man ser på hvor meget af et lands indkomst, der går til den rigeste procent, ser udviklingen sådan ud:

Kilde: Our World In Data[viii].

Et par tanker:

  • Den rigeste procent tjener en mindre andel end i 1920’erne. Det gælder alle landene på grafen, med undtagelse af USA.
  • I flere lande er uligheden vokset siden 1980’erne. Det gælder blandt andet Danmark, men …
  • … Danmark er stadig et af de lande med mest økonomisk lighed, hvilket harmonerer med førnævnte data fra Det Økonomiske Råd. 

DEN GODE NYHED:  ULIGHEDEN I VERDEN FALDER

Før den industrielle revolution, var uligheden i verden ret lav. Grunden var, at stort set alle levede under fattigdomsgrænsen:

Kilde: Our World In Data[ix]. Note: Y-aksen viser, hvor mange mennesker, der har en given indkomst. Farverne viser, hvordan udviklingen fordeler sig på de forskellige kontinenter. Hvis du ignorerer farverne, kan du se udviklingen for menneskeheden som helhed. Grafen tager højde for inflation, og den røde linje illustrerer FN's officielle fattigdomsgrænse.

Kilde: Our World In Data[ix]. Note: Y-aksen viser, hvor mange mennesker, der har en given indkomst. Farverne viser, hvordan udviklingen fordeler sig på de forskellige kontinenter. Hvis du ignorerer farverne, kan du se udviklingen for menneskeheden som helhed. Grafen tager højde for inflation, og den røde linje illustrerer FN’s officielle fattigdomsgrænse.

Teknologiske fremskridt førte til økonomisk vækst, og den vestlige verden blev rigere. Det skabte en kløft mellem de rige og de fattige:

Kilde: Our World In Data[x]. Note: Farvekoderne er ligesom for grafen øverst på siden.

Siden 1970’erne er der sket noget ret fantastisk. Hundrede millioner af mennesker, ikke mindst i Asien, er kommet ud af ekstrem fattigdom:

Kilde: Our World In Data[xi]. (Gul = Europa; Rød = Asien/Pacific; Blå = Afrika; Grøn = Nord- og Sydamerika).

Kløften mellem rig og fattig er forsvundet, og de fleste mennesker er i dag hverken ekstremt rige eller ekstremt fattige. Størstedelen befinder sig et sted i midten.

Det kommer ligeledes til udtryk, hvis man ser på Gini-koefficienten for uligheden mellem verdens nationer:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 9).

Uligheden steg fra begyndelsen af 1800-tallet til 1960’erne, men de seneste halvtreds år er forskellen mellem rige og fattige lande blevet mindre. De rige bliver rigere, men de fattige bliver også rigere … og det er især de dårligst stillede lande, der har haft fart på de seneste 30 år. Det bringer os videre til rigdommens modsætning: Ekstrem fattigdom.

Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Tegning af Matt Wuerker: http://www.cartoonistgroup.com/subject/The-One+percent-Comics-and-Cartoons-by-Matt+Wuerker%27s+Editorial+Cartoons.php

[ii] The Guardian + CNBC.

[iii] Kilde: Perils of Perception af Bobby Duffy

[iv] Omregnet udfra en årlig indkomst på $32.400, jf. siden her.

[v] For mere information om ulighed, vil jeg først og fremmest foreslå kapitel 9 i Enlightenment Now af Steven Pinker. Se også siden her, artiklen her og siden her.

[vi] https://dors.dk/files/media/rapporter/2016/E16/kap_v/e16_kap_v.pdf

[vii] Se Rapporten her + artiklen her.

[viii] https://ourworldindata.org/uploads/2018/07/Top-Incomes.png

[ix] https://ourworldindata.org/global-economic-inequality

[x] https://ourworldindata.org/global-economic-inequality

[xi] https://ourworldindata.org/global-economic-inequality